L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2025-26
L 4 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvå-

ben m.v. og forskellige andre love (Mere intensiv kontrol med udlændinge uden

lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og

udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven, m.v.)

Lovforslaget har i perioden fra den 18. august 2025 til den 15. september 2025 væ-

ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Retshjælp, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Amnesty Internatio-

nal, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Bevismiddeltilsynet, Børns Vilkår, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Vå-

benhandlerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flugtskydningsforbund,

DRC Dansk Flygtningehjælp, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening,

Danske Rederier, Dansk Skytte Union (Skydesport Danmark), Dansk Sportsskytte

Forbund, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Euro-

pabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Det Kriminalpræventive

Råd, Det Nationale Integrationsråd, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændin-

geretsadvokater, Fængselsforbundet, Færøernes landsstyre, GLS-Naalakkersuisut

(Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universi-

tetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvinde-

fredsligaen), Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet),

Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Odense Retshjælp, Offerrådgivning i Danmark,

Side

1/14

8. oktober 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 5642

2777835

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet

i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, samt-

lige byretter, SAVN, SOS Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og

Handelsretten, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde Kors, UNHCR (Regional

Representation for Northern Europe), Vestre Landsret, VIVE

–

Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd, Ældresagen Ægteskab uden grænser, Østre

Landsret og 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Bedsteforældre for Asyl, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Romersk-Katolske Kirke, DRC Dansk Flygtnin-

gehjælp, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsete, In-

stitut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, privatperson Peter Jensen, Re-

fugees Welcome, Røde Kors, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Adoption og Samfund, CFU

–

Centralorganisationers Fællesudvalg, Dansk Arbejds-

giverforening, Den Uafhængige Politiklagemyndigheden, Forbrugerombudsman-

den, KL

–

Kommunernes Landsforening, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) og

Politiforbundet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

og Justitsministeriets kommentarer hertil. Kommentarerne til høringssvarene er

anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

SOS Racisme

har generelt forholdt sig kritisk til forholdene på de danske udrejse-

centre, herunder bemærket at beboerne på udrejsecentrene kun i begrænset om-

fang har adgang til sundhedsvæsenet, samt at mange udlændinge udvikler en al-

vorlig psykisk sygdom, når de indkvarteres på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Side

2/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors, Institut For Menneskerettigheder og DRC Dansk Flygtningehjælp

har

generelt forholdt sig kritisk til forholdene på de danske udrejsecentre og henviser

bl.a. i den forbindelse til Folketingets Ombudsmands tilsynsbeskrivelse fra 2018 og

2023 vedrørende forholdende for udlændinge på tålt ophold på Udrejsecenter

Kærshovedgård.

Det er endvidere Røde Kors’ opfattelse, at hovedparten af den kriminalitet, der fo-

regår på centret, skyldes, at der aktuelt er indkvarteret et antal beboere med ban-

derelationer, og at der dermed ses en tydelig stigning i brugen og salget af stoffer

på centret. Røde Kors bemærker hertil, at beboersammensætningen på Kærsho-

vedgård er uhensigtsmæssig. De afviste asylansøgere uden nogen form for kriminel

fortid indkvarteres sammen med udvisningsdømte, hvoraf en del har banderelatio-

ner. Det er et utrygt miljø for dem, og risikoen for, at de udnyttes, presses til krimi-

nalitet og kommer ud i misbrug, er stor. Røde Kors opfordrer derfor til, at de almin-

deligt afviste asylansøgere flyttes fra Kærshovedgård for at skærme dem mod de

kriminelt udviste beboere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger

fra SOS Racisme, Røde Kors, Institut For Menneskerettigheder og DRC Dansk Flygt-

ningehjælp, som ikke giver anledning til ændringer.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at de foreslåede indgreb er

meget vidtgående og risikerer at ramme uproportionalt hårdt i forhold til de be-

rørte personer. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har anført, at der ikke er

fremlagt dokumentation for, at indgrebene vil have den tilsigtede effekt i praksis,

og at det er tvivlsomt, om indgrebene lever op til de grundlæggende krav om nød-

vendighed og proportionalitet efter både national ret og de internationale forplig-

telser, herunder særligt EMRK.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af EMRK artikel 8,

stk. 1, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv, og at det følger af

EMRK artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af

retten til respekt for privat- og familielivet, medmindre det sker i overensstemmelse

med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale

sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge

uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at be-

skytte andres rettigheder og friheder.

Ministeriet bemærker hertil, at de foreslåede ordninger for visse udlændinge uden

lovligt ophold, vil kunne udgøre et indgreb i retten til respekt for familie- og privatliv,

som er beskyttet af EMRK artikel 8. Ministeriet bemærker, at formålet med intensi-

veringen af meldepligten er at sikre, at myndighederne løbende har kendskab til,

hvor udlændingen opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så snart mulig-

heden herfor opstår, samt at motivere den pågældende udlænding til at udrejse.

Endvidere bemærker ministeriet, at formålet med føreforbuddet er at forebygge

yderligere tilfælde af kriminalitet, hvor der er involveret motordrevne køretøjer

samt i videst muligt omfang at forhindre udlændingene i at tage del i det danske

Side

3/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

samfund og derved motivere de pågældende til at samarbejde med myndighederne

om at udrejse. Det er ministeriets vurdering, at de foreslåede ordninger ikke går

videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn. Der henvises

i øvrigt til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Refugees Welcome

har anført, at kontrolforpligtelser og straf for overtrædelse af

disse ikke har medført flere frivillige eller tvungne udrejser til hjemlandet.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har anført, at der ikke er grund til at tro, at en skær-

pelse af kontrolforpligtelserne vil motivere afviste asylansøgere til at udrejse. DRC

Dansk Flygtningehjælp har hertil bemærket, at der ikke synes at være belæg for, at

daglig meldepligt fremfor meldepligt tre gange ugentligt vil medføre øget motiva-

tion eller større chance for at gennemføre en udsendelse.

SOS Racisme

har anført, at opholds- og meldepligten ikke udgør en motivations-

fremmende faktor i forhold til at få udlændinge til at udrejse af Danmark, og at

daglig meldepligt vil gøre det mere besværligt for de pågældende udlændinge at

udrejse af Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Refu-

gess Welcome, DRC Dansk Flygtningehjælp og SOS Racisme, som ikke giver anled-

ning til ændringer.

Ministeriet finder, at kontrolforpligtelserne er essentielle værktøjer i myndigheder-

nes udsendelsesarbejde, og at disse er helt grundlæggende for myndighedernes

kendskab til den pågældendes tilstedeværelse, hvis muligheden for udsendelse

skulle opstå. Ministeriet finder endvidere, at kontrolforpligtelserne er en vigtig mo-

tivationsfremmende foranstaltning i forhold til at fremme udlændingens samar-

bejde om udrejsen.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at en vurdering af lovforslagets økono-

miske konsekvenser udestår, og at forslaget om øget meldepligt må antages at have

væsentlige negative økonomiske konsekvenser.

Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret

Østre Landsret

har bemærket,

at de økonomiske konsekvenser af forslaget for domstolene ikke er omtalt, og at

lovforslaget må forventes at medføre et øget antal straffesager ved domstolene.

Forsete

har bemærket, at det er uklart, om den afsatte bevilling på finanslovsfor-

slagets § 14.11.75.50 alene skal dække udgifter til gennemførelsen af den udvidede

meldepligt, eller om der også heri indgår udgifter til retssystemet og kriminalfor-

sorgen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at der efter høringen er

indarbejdet en beskrivelse af lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvilket fremgår af pkt. 4 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Side

4/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2 Mere intensiv kontrol med visse udlændinge uden lovligt ophold

Den Katolske Kirke

har bemærket, at Kirken er bekymret for, at den udifferentie-

rede anvendelse af meldepligten vil føre til et unødigt indgreb i de pågældende ud-

lændinges bevægelsesfrihed, og at denne udifferentierede anvendelse vil krænke

disse udlændinges grundlæggende menneskerettigheder. Den Katolske Kirke har

endvidere bemærket, at daglig meldepligt ikke bør indføres som en præventiv for-

anstaltning, men alene bør pålægges de udlændinge, som overtræder deres mel-

depligt. Endelig har Den Katolske Kirke bemærket, at meldepligten fremadrettet

bør revurderes med jævne mellemrum, således at det kan godtgøres, at indgrebet

fortsat er proportionalt.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at Instituttet i flere tilfælde tidligere

har udtrykt bekymring i forhold til reglerne om kontrolforpligtelser for udlændinge

uden lovligt ophold i Danmark, herunder reglerne om opholds- og meldepligt.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at en intensivering af mel-

depligten og et føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold kan gøre det

sværere for de pågældende udlændinge at udføre aktiviteter uden for Udrejsecen-

ter Kærshovedgård, idet de pågældende udlændinge dagligt skal aflægge melde-

pligt mellem kl. 09 og kl. 15, og når de pågældende ikke længere har mulighed for

at føre et motorkøretøj. Institut for Menneskerettigheder har hertil anført, at disse

omstændigheder har betydning for vurderingen af, hvor længe kontrolforanstalt-

ningerne over for den pågældende udlænding kan anses for at overholde proporti-

onalitetskravet i EMRK art. 8, når der henses til Udrejsecenter Kærshovedgårds geo-

grafiske placering og den begrænsede offentlige transport hertil.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i forlængelse heraf, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet præciserer, at de involverede myndigheder lø-

bende skal vurdere om forholdene for de berørte udlændinge udvikler sig til at

være i strid med EMRK art. 3 og art. 8.

Røde Kors

har anført, at det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede skærpelse

som udgangspunkt anses for proportional, og at der er tale om en proportionali-

tetsvurdering, der løbende skal være opfyldt. Røde Kors finder det tvivlsomt, om

den nødvendige proportionalitet imellem, hvor belastende kontrolforanstaltnin-

gerne er, og den ønskede virkning, er til stede. Røde Kors har hertil anført, at der

bør iværksættes klare procedurer for den løbende opfølgning på proportionalitets-

afvejningen, og at individuelle spørgsmål om mistrivsel, handicap og sygdom ind-

drages i afvejningen.

Forsete

har anført, at såfremt meldepligten intensiveres, vil kravet om proportio-

nalitet over tid medføre, at et krav om opholds- og meldepligt bliver vanskeligere

at opretholde.

Side

5/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den

Katolske Kirke, Institut for Menneskerettigheder, Røde Kors og Forsete, som ikke har

givet anledning til ændring af lovforslaget.

Ministeriet bemærker, som det også fremgår af lovforslaget, at den foreslåede in-

tensivering af meldepligten som udgangspunkt må anses for proportional og i over-

ensstemmelse med EMRK, idet der

–

for at sikre de pågældende udlændinges tilste-

deværelse med henblik på udsendelse

–

kan være vanskeligt at pege på mindre ind-

gribende foranstaltninger. Ministeriet bemærker endvidere, at der ved den foreslå-

ede skærpede meldepligt er lagt vægt på, at proportionalitetsbetingelsen løbende

skal være opfyldt, og at det med tiden kan blive vanskeligere at begrunde et sådan

indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være udsigtsløst at udsende den pågæl-

dende. Hjemrejsestyrelsen vil fortsat skulle kunne godtgøre, at et indgreb i hvert

enkelt tilfælde er proportionalt.

Endelig bemærker ministeriet, at Hjemrejsestyrelsen løbende vurderer, om opret-

holdelse af kontrolforpligtelserne fortsat er i overensstemmelse med Danmarks in-

ternationale forpligtelser, herunder fortsat er proportionale. I denne proportionali-

tetsvurdering inddrages bl.a. individuelle hensyn, såsom helbred, familieliv og ud-

sigten til udsendelse.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at en del af de afviste asylansøgere og

andre udlændinge, som er underlagt kontrolforpligtelser, både har ægtefæller og

børn i Danmark, og at opholdspligten allerede gør det vanskeligt at opretholde en

meningsfuld kontakt til en eventuel familie. DRC Dansk Flygtningehjælp har hertil

bemærket, at en intensivering af meldepligten kan vanskeliggøre kontakten til fa-

milien yderligere, da det vil blive sværere at nå frem og tilbage mellem familien og

Udrejsecenter Kærshovedgård.

Røde Kors

har anført, at der bør tilføjes yderligere dispensationsmuligheder for ud-

lændinge med alvorlige psykiske lidelser, misbrugere og lavt funktionsniveau.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DRC

Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors, som ikke har givet anledning til ændring af

lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de pågældende udlændinge

uden lovligt ophold skal pålægges kontrolforpligtelser, medmindre særlige grunde

taler derimod. Det vil således kunne undlades at pålægge en udlænding kontrolfor-

pligtelser i konkrete tilfælde, såfremt udlændingen f.eks. er alvorlig syg, har et han-

dicap, eller der foreligger et særligt hensyn til familielivet, og hvor det som følge

heraf ikke vil være muligt for den pågældende at opfylde kravet om opholds-, un-

derretnings- og meldepligt.

Ministeriet bemærker endvidere, at Hjemrejsestyrelsen har mulighed for at give di-

spensation fra en allerede pålagt opholds-, og meldepligt i konkrete tilfælde. Det

kan, som det fremgår af lovforslaget, f.eks. være i en situation, hvor udlændingen

Side

6/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

har behov for lægehjælp, og der fremlægges dokumentation herfor. Der er i øvrigt

ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i reglerne om pålæg af meldepligt

samt muligheden for dispensation herfra.

Endelig bemærker ministeriet, at en udlænding med opholds- og meldepligt på et

udrejsecenter efter ansøgning kan få tilladelse til at overnatte uden for udrejsecen-

teret, hvis udlændingen f.eks. ønsker samvær med sin familie.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Refugees Welcome

har

anført, at intensiveringen af meldepligten og et føreforbud for visse udlændinge

uden lovligt ophold vil indskrænke de rettigheder, som er beskyttet i EMRK, og at

kontrolforpligtelsernes intensitet fremadrettet vil kunne anses for en frihedsberø-

velse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og Refugees Welcome, som ikke

har givet anledning til ændring af lovforslaget.

Det er ministeriets vurdering, at der inden for rammerne af Danmarks internatio-

nale forpligtelser kan ske en intensivering af de udlændingeretlige kontrolforpligtel-

ser, og at en intensivering ikke udgør en frihedsberøvelse efter EMRK art. 5.

Forsete

har anført, at ønsket om daglig meldepligt begrundes med, at visse udlæn-

dinge foretager uautoriserede ind- og udgange til og fra udrejsecenteret på de

dage, hvor de pågældende skal aflægge meldepligt, og derved unddrager sig op-

holdspligten. Forsete har hertil anført, at det ikke i lovforslaget er anført, hvor stort

problemet er.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at Hjemrejsestyrelsen løbende

modtager indberetninger om hegnforceringer fra kriminalforsorgen, som er ansvar-

lig for driften af Udrejsecenter Kærshovedgård. Det er på baggrund heraf Hjemrej-

sestyrelsens vurdering, at der tegner sig et billede af, at en andel af de indkvarterede

foretager uautoriserede ind- og udgange til og fra centeret på de dage, hvor de er

pålagt meldepligt eller dagen før, hvilket indikerer, at visse indkvarterede forsøger

at omgå deres opholdspligt. Ministeriet vurderer derfor, at det nuværende kontrol-

system således ikke i et tilstrækkeligt omfang sikrer, at de pågældende udlændinge

faktisk bor og opholder sig på udrejsecentrene, og at myndighederne ofte ikke har

et tilstrækkeligt kendskab til udlændingenes tilstedeværelse.

Bedsteforældre for Asyl

har anført, at lovforslagets ændring af hjemrejselovens §

12, stk. 4, indeholder to ændringsforslag. Dels at ordet

»gennemførelse«

erstattes

af ordet

fuldbyrdelse,

dels at sidste sætning

»medmindre særlige grunde taler der-

imod«

i hjemrejselovens § 12, stk. 4, udgår.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det, der alene foreslås æn-

dret i hjemrejselovens § 12, stk. 4, er sætningen »gennemførelse af udrejsen eller

Side

7/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

udsendelsen« til »fuldbyrdelse af bestemmelsen om bortfald eller udvisning«, og

at sætningen »medmindre særlige grunde taler derimod« ikke udgår.

2.3 Indførelse af føreforbud for visse udlændinge uden lovligt ophold

DRC Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Refugees Welcome og SOS Racisme

har

bemærket, at det allerede i dag er vanskeligt at komme til og fra Udrejsecenter

Kærshovedgård på grund af den isolerede beliggenhed, og at den offentlige trans-

port til og fra Udrejsecenter Kærshovedgård er begrænset.

Refugees Welcome

har endvidere bemærket, at transportmulighederne også er

begrænsede fra Center Avnstrup i weekenderne.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har endvidere bemærket, at et føreforbud vil have en

væsentlig negativ betydning for de pågældende udlændinges kontakt med herbo-

ende familiemedlemmer, idet flere af de udlændinge, som er indkvarteret på et

udrejsecenter, enten selv har kørekort og rådighed over bil, eller har kunnet få

hjælp til transporten, hvilket har lettet adgangen til samvær med familie.

Røde Kors

har også bemærket, at flere af de udlændinge, som er indkvarteret på et

udrejsecenter, har børn, som bor langt væk, og at flere af disse udlændinge, bl.a.

på grund af pålagte kontrolforpligtelser og transporttid, er udfordrede i forhold til

samvær med deres børn. Røde Kors har i den forbindelse utrykt bekymring for disse

børns konventionssikrede ret til at være sammen med begge forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra DRC

Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Refugees Welcome og SOS Racisme, som ikke

har givet anledning til ændring af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at de pågældende udlændinge

fortsat vil have mulighed for at bevæge sig væk fra det udrejsecenter, som de er

pålagt opholdspligt på, enten til fods eller ved brug af andre transportmidler, f.eks.

cykel eller offentlig transport i det omfang, der er mulighed herfor, ligesom de vil

kunne transporteres i et motordrevet køretøj, der føres af f.eks. familie eller venner.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser endvidere til, at en udlænding med

opholds- og meldepligt på et udrejsecenter efter ansøgning kan få tilladelse til at

overnatte uden for udrejsecenteret og i den forbindelse tage ophold hos familie.

Endelig bemærker ministeriet, at udlændinge uden lovligt ophold, som er underlagt

Udlændingestyrelsens forsørgelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, har mulig-

hed for at få dækket transportudgifter i forbindelse med servicetilbud, herunder

sundhedsbehandling, når transporten er en forudsætning for, at udlændingen kan

modtage de ydelser, som indkvarteringsoperatøren er forpligtet til at levere, og ved

deltagelse i møder med sagsbehandlende myndigheder, advokater, retsmøder m.v.

De pågældende udlændinge har endvidere mulighed for at ansøge om at få dækket

transportudgifter i forbindelse med sociale indsatser, f.eks. specialskoletilbud, samt

Side

8/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ved dokumenteret samværsret med herboende mindreårige børn. Det er indkvarte-

ringsoperatørerne, der på vegne af beboerne søger om at få dækket transportud-

gifterne hertil.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at et generelt føreforbud for

en bred gruppe af personer, uden at et sådan forbud er forårsaget af en konkret

adfærd eller risikovurdering, forekommer uproportionalt og særdeles indgribende.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har endvidere anført, at ordningen ikke

har en direkte relation til den manglende efterlevelse af pligten til at udrejse, og at

der savnes en saglig og nødvendig sammenhæng mellem udlændingens opholds-

retlige status og det pålagte føreforbud. Derudover har Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater anført, at det forekommer diskriminerende, at straffen for overtræ-

delse af føreforbuddet er bundet op på den udlændingeretlige status og ikke trafik-

sikkerhed. Endelig har Foreningen af Udlændingeretsadvokater anført, at det yder-

ligere bør præciseres i loven, om der ved motorkøretøj henvises til færdselslovens

definition heraf.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra For-

eningen af Udlændingeretsadvokater, som ikke har givet anledning til ændring af

lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning har til

formål at forebygge yderligere tilfælde af kriminalitet og at motivere den pågæl-

dende til at samarbejde med myndighederne om sin udrejse. Det er ministeriets vur-

dering, at den foreslåede ordning varetager en anerkendelsesværdig samfundsinte-

resse, og at den foreslåede ordning ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at varetage de nævnte hensyn.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, at et motordrevet køretøj skal forstås i overensstemmelse

med færdselslovens definition heraf.

Røde Kors

har anført, at hvis en udlænding, der ikke tidligere har medvirket og på

den baggrund har fået frataget sit kørekort, begynder at medvirke, skal have sit

kørekort tilbage.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

Røde

Kors,

som ikke har givet anledning til ændring af lovforslaget.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

har anført, at konfiskation

af motorkøretøj ved førstegangskørsel efter inddragelse af en førerret findes upro-

portional i forhold til forseelsen og kun bør praktiseres i gentagelsestilfælde.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at konfiskation almindeligvis

kræver sammenhæng med, at aktivet har været brugt til lovovertrædelsen, eller at

aktivet er udbytte heraf. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har endvidere

Side

9/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

anført, at den foreslåede regel bryder med dette grundlæggende princip og frem-

står uproportional.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder og Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, som ikke har givet anledning til ændring af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at den foreslåede ordning om

konfiskation har til formål at sikre, at føreforbuddet bliver overholdt, hvorved uro

og forbrydelser forebygges, hvilket øger den offentlige tryghed. Det er derfor vur-

deringen, at den foreslåede ordning om konfiskation varetager en anerkendelses-

værdig samfundsinteresse og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at va-

retage de nævnte hensyn.

Vestre Landsret, Østre Landsret

Den Danske Dommerforening

har bemærket,

at det forudsættes, at straffen for overtrædelse af føreforbuddet som hidtil vil bero

på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af sagens

omstændigheder, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgå-

ende retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at Ministeriet har justeret lov-

forslagets således, at det fremgår, at fastsættelse af straffen beror på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstændigheder

i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående ret-

ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn-

digheder.

Privatperson Peter Jensen

har bemærket, at det i det samtidig fremsatte forslag til

lov om ændring af udlændingeloven, lov om Det Centrale Personregister og forskel-

lige andre love foreslås at hindre udlændinge uden lovligt ophold i at være registe-

ret som ejer af et motorkøretøj i Køretøjsregisteret, imens det i forslag til lov om

ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvåben m.v. og

forskellige andre love foreslås at indføre obligatorisk konfiskation af køretøjer, som

udlændinge uden lovligt ophold ejer. Peter Jensen har hertil bemærket, at dette

rejser spørgsmålet om, hvorvidt og i givet fald hvordan et køretøj konfiskeres fra en

ejer, der ikke kan være registeret som ejer af et køretøj.

Peter Jensen har endvidere bemærket, at det bør overvejes nærmere, om der skal

ske konfiskation af tredjemands køretøj, hvis køretøjet har været anvendt af en fø-

rer, der har overtrådt den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 13 a.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det foreslåede føreforbud

skal sikre, at en udlænding uden lovligt ophold ikke har ret til at køre i et motordre-

vet køretøj, uanset om vedkommende er registreret som ejer eller bruger af et mo-

Side

10/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tordrevet køretøj i Køretøjsregisteret. Det foreslåede føreforbud vil medføre obliga-

torisk konfiskation allerede første gang, ejeren af det motordrevne køretøj gør sig

skyldig i overtrædelse af føreforbuddet.

Ordningen med obligatorisk konfiskation ved overtrædelse af føreforbuddet vil end-

videre omfatte udlændinge, som måtte have et ejerskab over et motordrevet køre-

tøj, dvs. hvor udlændingen reelt er ejer af det motordrevne køretøj, selvom vedkom-

mende ikke er registreret som bruger eller ejer i Køretøjsregisteret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere noteret sig forslaget om at

tilføje en mulighed for, at der kan ske tredjemandskonfiskation for overtrædelse af

det foreslåede føreforbud. Ministeriet bemærker hertil, at der efter de gældende

regler i straffeloven vil være mulighed for under visse omstændigheder at foretage

tredjemandskonfiskation af et køretøj, hvis køretøjet må befrygtes at ville blive

brugt ved en strafbar handling, og hvis det må anses for påkrævet for at forebygge

den strafbare handling.

Bedsteforældre for Asyl

har anført, at vedtagelsen af et føreforbud for visse ud-

lændinge uden lovligt ophold vil udgøre en forskelsbehandling af denne befolk-

ningsgruppe.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra

Bed-

steforældre for Asyl,

som ikke har givet anledning til ændring af lovforslaget.

2.4 Udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven

Røde Kors

vurderer, at forslaget om at gøre knivloven gældende på udrejsecen-

trene vil være et hjælpsomt værktøj for politiet til at gøre miljøet på Udrejsecenter

Kærshovedgård mere trygt, både for beboere og medarbejdere.

SOS Racisme

bemærker, at det i princippet kan være i orden og måske gøre tilvæ-

relsen en anelse mindre usikker for nogle beboere på udrejsecentrene, at de en-

kelte, der har opholdspligt dér, ikke må have kniv. Det bør dog være muligt at lave

værksteds- og køkkenaktiviteter eller at kunne bruge en kniv til andet anerkendel-

sesværdigt arbejde.

Refugees Welcome

hilser det velkomment, at knivloven også skal gælde for udrej-

secentre.

Justitsministeriet har noteret sig de anførte positive synspunkter.

For så vidt angår høringssvaret fra SOS Racisme kan der henvises til pkt. 2.3.3.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at forslaget indebæ-

rer, at det

–

i modsætning til i dag

–

vil være forbudt at bære eller besidde knive og

blankvåben m.v. på alle indkvarteringssteder, medmindre det sker som led i er-

hvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet

lignende anerkendelsesværdigt formål.

Side

11/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvorvidt kniven m.v. besiddes som led i et anerkendelsesværdigt formål, vil skulle

vurderes i lyset af gældende praksis om knivlovens § 1 og vil som hidtil i alle tilfælde

bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder. Ved denne vurdering

vil der således skulle lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde og den situa-

tion, hvorunder kniven besiddes. Det vil f.eks. kunne tale imod, at besiddelsen af

kniven har et anerkendelsesværdigt formål, hvis kniven er udformet på en måde, så

den uanset størrelsen er særligt egnet som angrebs- og stikvåben, eller at personen,

som besidder kniven, tidligere er straffet for flere overtrædelser af våbenlovgivnin-

gen. Det vil omvendt kunne tale for, at besiddelsen har et anerkendelsesværdigt

formål, hvis besiddelsen sker som led i gøremål af dagligdags, fredelig eller praktisk

karakter på indkvarteringsstedet, f.eks. køkkenarbejde eller ved udførelse af opga-

ver i henhold til den indkvarteredes hjemrejsekontrakt. Ligeledes vil det tale for, at

besiddelsen har et anerkendelsesværdigt formål, hvis besiddelsen sker i forbindelse

med udførelsen af såkaldt nødvendige opgaver på indkvarteringsstedet, som bebo-

erne kan pålægges af indkvarteringsoperatøren.

2.5 Udvidelse af Hjemrejsestyrelsens kompetence i sager om udlændinge, der

overføres til Danmark

SOS Racisme

har anført, at Hjemrejsestyrelsens arbejdsområde ikke bør udvides,

herunder, at det ikke ses nødvendigt at tildele Hjemrejsestyrelsen kompetence til

at beslaglægge aktiver, da kompetencen kan anvendes som pressionsmiddel i ud-

sendelsesarbejdet.

DRC Dansk Flygtningehjælp

har bemærket, at det er helt afgørende, at lovforslaget

ikke fører til øget brug af frihedsberøvelse af udlændinge, som overføres til Dan-

mark i medfør af Dublinforordningen.

Refugees Welcome

har bemærket, at muligheden for at indsætte udlændinge med

Dublinsager i Udlændingecenter Ellebæk i dag anvendes i alt for høj grad, og at

Danmark tidligere gentagne gange har fået international kritik for både anvendel-

sen af frihedsberøvelse og forholdene i Udlændingecenter Ellebæk.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har anført, at frihedsberøvelse er et sær-

deles indgribende middel, hvorfor der efter Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 5 stilles krav om, at frihedsberøvelse skal have hjemmel i lov

samt være proportional og nødvendig. Foreningen af Udlændingeretsadvokater be-

mærker, at lovforslaget bør opstille objektive kriterier for, hvornår frihedsberøvelse

er nødvendig og proportional, idet der ellers vil være risiko for, at frihedsberøvelse

anvendes rutinemæssigt uden foretagelse af en konkret proportionalitetsafvejning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke til-

sigtes en ændring af de gældende regler for frihedsberøvelse af udlændinge omfat-

tet af hjemrejseloven, men alene at tildele Hjemrejsestyrelsen og politiet hjemmel

efter hjemrejseloven til også at kunne frihedsberøve udlændinge, som overføres til

Danmark i medfør af Dublinforordningen, og som ved ankomsten har verserende

Side

12/14

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

asylsager og således ikke er i udsendelsesposition. Disse udlændinge er i dag omfat-

tet alene af udlændingelovens bestemmelser om frihedsberøvelse. Lovforslaget vil

således ikke medføre en ændring af de betingelser, som efter gældende ret skal

være opfyldt for at kunne frihedsberøve en udlænding omfattet af hjemrejseloven.

2.6 Prøvelse af sager om optagelse til forhør i retten og beslaglæggelse af doku-

menter, genstande og aktiver

Udlændingenævnet

har anført, at det fremstår uklart, hvornår den foreslåede æn-

dring af klageadgangen i sager om beslaglæggelse af dokumenter, genstande og

aktiver, hvorefter sådanne afgørelser vil kunne påklages administrativt til Udlæn-

dingenævnet, såfremt afgørelserne ikke kan indbringes for domstolene, vil finde

anvendelse, idet retsplejeloven ikke ses at indeholde en regel om, at en beslaglæg-

gelse foretaget på øjemedet skal indbringes for retten inden for 24 timer af den,

som indgrebet retter sig mod.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund ændret lovforslaget

således, at den administrative klageadgang ophæves, hvorefter Udlændingestyrel-

sens, Hjemrejsestyrelsens eller politiets afgørelser om beslaglæggelse af dokumen-

ter, genstande og aktiver truffet i medfør af hhv. udlændingeloven og hjemrejselo-

ven alene vil kunne indbringes for domstolene.

2.7 Prøvelse af sager om bortfald af asylansøgninger ved udeblivelse

Flygtningenævnet

har bemærket, at det efter bemærkningerne til lovforslaget fo-

reslås, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om bortfald af asylansøgnin-

ger ved udeblivelse som udgangspunkt skal behandles af nævnets formand eller en

næstformand på skriftligt grundlag, men at formanden eller næstformanden i helt

særlige tilfælde kan henvise sagen til skriftlig eller mundtlig behandling i nævnet.

Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at en sådan ordning af lovtekniske

og ordensmæssige grunde bør fremgå direkte af lovteksten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Flygtningenævnets hø-

ringssvar ændret lovforslaget således, at ovenstående ordning fremgår af lovtek-

sten.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det

fremsatte lovforslag endvidere følgende ændringer:

•

Begrebet

”motorkøretøj”

blevet ændret til det bredere begreb ”motordre-

vet køretøj”,

hvormed det foreslåede føreforbud og den tilhørende regel om

konfiskation også omfatter knallerter, traktorer og motorredskaber. Der hen-

vises til pkt. 2.2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

13/14

Side

L 4 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Der er i lovforslaget blevet tilføjet et forslag, at det i hjemrejselovens § 23 ind-

sættes et nyt stk. 4, hvorefter der indføres bødestraf, hvis en udlænding, der

er omfattet af føreforbuddet, ikke afleverer sit kørekort. Der henvises til pkt.

2.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Klageadgangen til udlændinge- og integrationsministeren i sager om beslag-

læggelse af dokumenter, genstande og aktiver efter udlændingeloven og hjem-

rejseloven ophæves, således at afgørelserne alene kan indbringes for domsto-

lene. Der henvises til pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslagets § 1, nr. 17, er ændret, så afgørelser efter hjemrejselovens § 18

alene kan indbringes for domstolene. Bemærkningerne til § 1, nr. 17, er ændret

i overensstemmelse hermed, jf. pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Lovforslagets § 2, nr. 9, er ændret, så afgørelser efter udlændingelovens § 40,

stk. 9, alene kan indbringes for domstolene. Bemærkningerne til § 2, nr. 9, er

ændret i overensstemmelse hermed, jf. pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Lovforslagets § 2, nr. 11, 12 og 14, er ændret således, at Flygtningenævnets

behandlingsform fsva. klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om bort-

fald af asylansøgninger ved udeblivelse fremgår af lovteksten. Bemærknin-

gerne til § 2, nr. 11, 12 og 14, er ændret i overensstemmelse hermed, jf. pkt.

2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget adskiller sig herudover, foruden mindre, tekniske og redaktionelle æn-

dringer, ikke fra det udkast, der har været sendt i høring.

Side

14/14