Folketingets Boligudvalg
Christiansborg
1218 København K
Albertslund, den 30. oktober 2025.
Henvendelse vedr.: L39 Forslag til lov om ændring af lejeloven,
almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven
(Ret til etablering af ladepunkt til elektrisk køretøj)
Andelsboligforeningen Milebuen var ikke omfattet af høringslisten til ovennævnte lovforslag, men
afgav alligevel et høringssvar, der er gengivet på siderne 54-61 i det samlede høringssvar
1
.
Vi har derfor med interesse læst det fremsatte lovforslag, men er noget forundrede over den
meget store forskel, der er mellem det forslag, der blev sendt i høring og det, der er blevet
fremsat. Det skal bemærkes, at Andelsboligforeningen Milebuen kun har ikke-eksklusive
parkeringspladser og derfor i det følgende fokuserer på ikke-eksklusive ladepunkter samt på
lovens § 4, der vedrører andelsboliger.
I det forslag, der blev sendt i høring, var der taget højde for beboerdemokratiet i såvel
ejerforeninger (lovforslagets § 3) som andelsboligforeninger (lovforslagets § 4), hvor der blevet
taget hensyn til såvel bestyrelser som generalforsamlinger. Vi anførte faktisk i vores høringssvar
(side 56, 1. hele afsnit), at det måtte være en forglemmelse, at man så bort fra beboerdemokratiet
i de almene boliger (lovforslagets §2).
Det undrer os derfor, at enhver reference til beboerdemokratiet i de forskellige boligtyper er
fjernet fra lovforslaget, og at lejeren/ejerlejlighedsejeren/andelshaveren får en ret, der alene er
begrænset af en sikkerhedsstillelse, til at få anvist en parkeringsplads, hvor de for egen regning
kan etablere et ladepunkt.
Ved ejerlejligheder og andelsboliger forpligtes bestyrelserne til at udpege en sådan
parkeringsplads så etableringen kan ske inden for 3 måneder, mens det tilsvarende gælder for
udlejerne af private og almene lejligheder, hvor man igen brillierer ved helt af se bort fra
afdelingsbestyrelser og organisations bestyrelse på det almene område.
Den der vil etablere et ladepunkt får altså en råderet overfor andres ejendom – udlejer, almen
boligorganisation, ejerforening eller andelsboligforening – uden at generalforsamlingerne, der er
ejerforeningernes og andelsboligforeningernes højeste myndighed, har noget at skulle have sagt.
Det må siges at være i allerhøjeste grad på kanten af den grundlovssikrede ejendomsret.
Derudover indeholder såvel ejerlejlighedsloven (§ 4) som andelsboligloven (§ 7i)
generalklausuler, der forhindrer generalforsamlingerne i at træffe beslutninger, der skaffer
enkeltpersoner utilbørlige fordele eller er til utilbørlig ulempe for enkeltpersoner. Nu er det i L39
bestyrelserne, der skal anvise en placering, men de vil være underlagt samme generalklausuler,
og det er nemt at forestille sig situationer, hvor enkelt ejere eller andelshavere føler sig udsat for
en utilbørlig ulempe.
1
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/L39/bilag/1/3078758.pdf