L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

Boligudvalget 2025-26
L 39 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 19141649 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslov

Boligudvalget 2025-26

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

E-mailtitel:

SV: [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16961099)

11-06-2025 09:48

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

2. juni 2025 14:20

Til:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Cc:

Advokatsamfundet <[email protected]>; [email protected]; AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Fjernvarmeforening <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer <[email protected]>; Info - Danske

Lejere <[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; pm@adv-

martinelli.dk; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; Foreningen af Rådgivende

Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Hans Henrik Edlund

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; KL <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Ældre Sagen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for

Socialt Udsatte <[email protected]>; Selveje Danmark <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]

Emne:

[2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16961099)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter

Social- og Boligministeriet sender forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om

ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj).

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste og udkast til lovændringen.

Social- og Boligministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest

fredag den 25.

juli 2025.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 19141649 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligheds

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23287676 -- BILAG 1 -- [ RE Kommentar vedr. udkast 2025-2849 (SM Id nr. 23284180) ] --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Bent Vistisen ([email protected])

RE: Kommentar vedr. udkast 2025-2849

RE: Kommentar vedr. udkast 2025-2849 (SM Id nr.: 23284180)

30-06-2025 07:33

Høringssvar er indgivet som privat person.

Med venlig hilsen / Kind regards

Bent Vistisen

Kildehøj 1

5500 Middelfart

From:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sent:

30. juni 2025 07:17

To:

Bent Vistisen <[email protected]>

Subject:

Sv: Kommentar vedr. udkast 2025-2849 (SM Id nr.: 23284180)

Kære Bent Vistisen

Ministeriet har modtaget dit høringsvar.

For en god ordens skyld bedes du oplyse, om dit høringssvar er indgivet af dig privat eller af Danske Bank A/S?

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Hovedpostkassen ([email protected])

Bent Vistisen ([email protected])

Kommentar vedr. udkast 2025-2849

26-06-2025 11:14

Jeg synes det er et rigtig godt initiativ at gøre det simplere for beboere uden egen matrikel at etablere elbil lade

faciliteter.

Samtidig synes jeg også det vil være rigtig godt at bakke op med offentlige støtte puljer, dog mener jeg at det skal være

et ufravigeligt krav for at opnå offentlig støtte, at ladefaciliteterne kan benyttes af alle på ensartede vilkår og uden krav

om hverken abonnement eller speciel app. Altså, skal direkte betaling pr. kWh. med f.eks. kreditkort og mobile pay være

den eneste betalingsmetode.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23287676 -- BILAG 1 -- [ RE Kommentar vedr. udkast 2025-2849 (SM Id nr. 23284180) ] --

Aktuel pris/kWh skal desuden vises inden opladning påbegyndes.

Som mangeårig elbilist, ærgrer det mig at det danske lade marked er gjort unødig kompliceret og uigennemskueligt –

derfor ser jeg dette lovudkast som en mulig løftestang til at implementere simplificeringer der i forbrugernes interesse vil

sikre åben og gennemskuelig konkurrence – og som i mine øjne burde være generel standard for markedet.

Med Venlig Hilsen

Bent Vistisen

Tlf. 2490 6575

Danske Bank A/S CVR-nr. 61126228 – København

_______________

Denne mail kan indeholde fortrolig information. Har du modtaget mailen ved en fejl, beder vi dig

derfor informere afsender om fejlen – og efterfølgende slette mailen i dit system uden at

videresende eller kopiere den. Selv om mailen og vedhæftede bilag efter vores overbevisning er

fri for virus og andre fejl, som kan påvirke computeren eller it-systemet, hvor den modtages og

læses, åbnes den på modtagerens eget ansvar. Vi påtager os ikke noget ansvar for tab og skade,

som er opstået i forbindelse med at modtage og bruge mailen.

_______________

Please note that this message may contain confidential information. If you have received this

message by mistake, please inform the sender of the mistake, then delete the message from your

system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the

message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the

computer or IT system where it is received and read, the recipient opens the message at his or her

own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of

this message.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23280258 -- BILAG 1 -- [ DI Ejendoms høringssvar vedr. ret til etablering af ladepunkter ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Helle Juhler-Verdoner ([email protected])

Jakob Halkjær Kristensen ([email protected])

DI Ejendoms høringssvar vedr. ret til etablering af ladepunkter

27-06-2025 13:58

DI Ejendoms høringssvar vedr ladepunkter.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune

På vegne af Branchechef Helle Juhler-Verdoner fremsendes DI Ejendoms høringssvar over udkast til lov om ændring af

lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj).

Med venlig hilsen

Jakob Halkjær Kristensen

Chefkonsulent

DI Ejendom

+4533774803

+4552132322 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI's Privatlivspolitik

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23280258 -- BILAG 2 -- [ DI Ejendoms høringssvar vedr ladepunkter ] --

27. juni 2025

Social- og Boligministeriet

Att. Sune Nyvang Blohm

Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt

til eldrevet køretøj)

Dansk Industri takker indledningsvist for muligheden for afgive høringssvar på ovenfor nævnte

udkast til lovændring. DI Ejendom har en række bemærkninger til høringen:

Generelle bemærkninger

Generelt finder DI Ejendom, at der er behov for en præcisering af, at lejer/ejer/andelshaver er

objektiv ansvarlig for opsætning, ledningsarbejder, reetablering mv.

Det bør også præciseres, at løbende vedligeholdelse og udbedring af eventuelle skader, skal

afholdes af den pågældende lejer/ejer/andelshaver. Fx hvis naboen kører ind i en ladestander, så

skal det ikke ende med at blive udlejers/foreningens problem eller påvirke ejendommens

forsikring.

Lejelovens § 17

For så vidt angår lejeloven finder DI Ejendom, at det er hensigtsmæssigt for både lejer og

udlejer/ejer af ejendommen, at de nye rettigheder jf. nærværende lovforslag, også er omfattet af

lejelovens § 17, efter hvilken lejers rettigheder er sikret uden tinglysning. DI Ejendom opfordrer til,

at det overvejes, om sikkerhedsstillelsen for etablering af ladepunkt bør fremgå i oplistningen i

lejelovens § 17, stk. 1.

Sikkerhedsstillelse over for ejerforeninger

For så vidt angår sikkerhedsstillelse over for ejerforeninger finder DI Ejendom, at det er væsentligt,

at den sikkerhed man stiller, er noget værd. På denne baggrund bør det præciseres, at

pantesikkerheden som ejeren kan tilbyde i sin ejerlejlighed, er sikret ved første- eller

andenprioritets panteret, og ligge forud for ejers realkredit- og banklån. Alternativt risikerer

ejerforeningen, at pantet ikke har den tilstrækkelige værdi. Kan det ikke ske, må lejer stille

sikkerheden kontant eller ved bankgaranti.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23280258 -- BILAG 2 -- [ DI Ejendoms høringssvar vedr ladepunkter ] --

Sikkerhedsstillelse efter § 4c, stk. 5 (ejerlejlighedsloven) og § 7l, stk. 5 (andelsboligloven)

DI Ejendom finder ikke, at man som ejer/andelshaver skal være undtaget sikkerhedsstillelse, hvis

man etablerer ladepunkt efter foreningens vedtægter. Vi foreslår derfor, at stk. 5 i de to

foreslåede bestemmelser ændres, så det udelukkende er stk. 1 der undtages fra den generelle

regel. Stk. 5. vil skulle derfor skulle affattes som følger:

Stk. 5.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis ejeren/andelshaveren har opsat et ladepunkt på en

eksklusiv parkeringsplads i henhold til ejerforeningens/andelsboligforeningens vedtægter.

Alene det, at ejer/andelshaver fx skal sørge for ekstra el-kapacitet, grave i belægning og evt.

montere ladeboks på en facade kan føre til skader på foreningen, som denne gerne vil kunne rejse

krav mod ejer/andelshaver om. Det kendes fra andre tilfælde, fx hvor en ejer/andelshaver ønsker

at lave åbning i en bærende væg. Der vil foreningen i nogle tilfælde stille krav om en

sikkerhedsstillelse, som kan benyttes, hvis ejer/andelshaver ikke får arbejderne udført korrekt.

DI Ejendom mener, at det er hensigtsmæssigt, at ladestandere i dette tilfælde ikke skal

reetableres. Vi finder dog, at krav om sikkerhedsstillelse fortsat skal gælde.

Lejelovens § 144 d, 2 (ændring af lejelovens § 147, stk. 1)

Umiddelbart synes der, at have sneget sig en fejl ind, idet DI Ejendom finder, at bestemmelsen skal

affattes på følgende måde, således at huslejenævnet fortsat kan træffe afgørelser i sager vedr.

lejelovens § 145-146:

I § 147, stk. 1, ændres »efter dette kapitel« til: »efter §§ 141-144 og §§ 145-146«.

DI Ejendom står til rådighed for uddybning af det nævnte.

Med venlig hilsen

Helle Juhler-Verdoner

Branchechef

DI Ejendom

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016685 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven o

Til:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Allan Skytte Christensen ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven

(indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

02-07-2025 13:24

Bilag:

Høringssvar laderet ved etagebyggeri.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune Nyvang Blohm,

Vi, Mobility Denmark, vil gerne afgive høringssvar, selvom vi ikke er på høringslisten. Høringssvaret er

vedhæftet.

Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører) varetager interesserne for både bilimportører,

ladeoperatører, leasingselskaber og delebilsvirksomheder.

Vi ønsker fremadrettet at være på høringslisten i forbindelse med lignende høringer.

Med venlig hilsen

Allan Skytte Christensen

Chefkonsulent

Telefon

+45 28 40 98 44

E-mail

[email protected]

Mobility Denmark

| Rådhuspladsen 16 | DK-1550 København V | CVR: 67794117 | www.mobility.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016685 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar laderet ved etagebyggeri ] --

Mobility Denmark | Raadhuspladsen 16 | 1550 København V | www.mobility.dk

Høringssvar: Udkast til lov om ændring af lejeloven, almenloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til

etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Mobility Denmark støtter op om lovændringen, der giver lejere ret (laderet) til at få opsat

ladepunkter ved parkeringspladser i boligforeninger. Manglende ladepunkter ved etagebyggeri

er en stor barriere i forbindelse med den nødvendige elektrificering af bilparken. Derfor er

lovændringen essentiel for at sikre de juridiske rettigheder for de kommende elbilister, der bor i

etagebyggeri med tilhørende parkeringspladser.

Vi frygter dog, at der i praksis bliver etableret meget få ladepunkter, da lejeren selv skal afholde

alle omkostningerne i forbindelse med etableringen af ladepunktet. Derfor kan lovændringen

ikke stå alene, men bør suppleres af offentlige tilskud eller støttepuljer til etablering af

ladepunkter. Tidligere puljer har afdækket stor interesse blandt boligforeninger for at etablere

ladepunkter, når der følger støttekroner med.

Det er også værd at bemærke, at ladeoperatører ifølge forbrugeraftaleloven maksimalt kan

binde forbrugeren til en aftale i seks måneder. Derfor har ladeoperatøren ikke muligheden for at

påtage sig investeringsomkostningen i forbindelse med etablering af ladepunktet. Det

understreger behovet for statslige støttepuljer.

Støttepuljer forventes at være forudsætningen for, at der kommer ladeinfrastruktur op i offentligt

eller semioffentligt rum ved etagebyggeri. De vil i højere grad være drevet af behov frem for de

mekaniske

krav,

der

ladestanderbekendtgørelsen.

Den

reviderede

ladestanderbekendtgørelse forventes at have skærpede krav til forberedelse og etablering af

ladepunkter for både eksisterende byggeri og nybyg. Det er vigtigt i den forbindelse, at alle

ladepunkter, der opsættes på baggrund af laderetten, tæller med i kravene til opfyldelsen af

ladestanderbekendtgørelsen for en bebyggelse.

Det er desuden unødvendigt at sløjfe et ladepunkt og reetablere situationen før ladepunktet på

lejerens regning. Det er et EU-krav, at der kun må sælges nye biler fra 2035, der ikke udleder CO2

overhovedet (nulemissionsbiler). Derfor bliver alle biler ad åre elektrificeret. Og derfor vil

værdien af bebyggelsen kun stige i takt med, at der kommer flere ladepunkter. Af samme grund

er det problematisk, at lejeren er forpligtet til at finansiere reetablering efter endt lejeperiode. Det

bør, både praktisk og juridisk løses ved at foreningen enten midlertidigt eller permanent

overtager ladepunktet fra den tidligere lejer, indtil ladepunktet overtages af en ny lejer.

1 af 1

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016511 -- BILAG 1 -- [ 2025-2849 Byggeskadefondens høringssvar lov om leje, almene boliger mv. (ladestander

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Henriette Mygind Krempel ([email protected])

Hanne Sørensen ([email protected])

2025-2849 Byggeskadefondens høringssvar lov om leje, almene boliger mv. (ladestandere)

07-07-2025 08:45

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Social- og Boligministeriet

Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af

lov om leje, lov om leje af almene

boliger, lov om ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (Indførsel af ret til etablering af

ladepunkt til eldrevet køretøj) i høring.

Fonden har ingen bemærkninger.

Hanne Sørensen

Juridisk konsulent

3376 2154

5373 1515

has

@bsf.dk

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016505 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven... ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Ilyas Dogru ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven...

10-07-2025 09:29

Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven

(indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj).pdf;

Til rette vedkommende

Hermed FDMs bemærkninger til udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligheds-

loven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj).

Venlig hilsen

Ilyas Dogru

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 12

M:+45 51154944

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016505 -- BILAG 2 -- [ Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven o

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

26-06-2025

Dir. tlf.

+45 45 27 07 12

E-Mail

[email protected]

Sagsnr.

S25-7938

Ref: IDO

Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering

af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Hermed fremsendes FDM's bemærkninger til ovennævnte høring.

Skiftet til elbil giver anledning til ekstra overvejelser for mange herunder ikke

mindst, hvordan bilen kan oplades. Adgang til opladning

–

eller rettere mang-

len på adgang til opladning

– bliver hurtigt en ”showstopper” for skiftet til

elbil.

FDM har derfor længe været fortaler for en lovsikret ret til at lade, så det

lokale beboerdemokrati ikke kan stille sig i vejen for etablering af lademulig-

heder, medmindre der er saglige grunde for det modsatte. Det handler for

FDM ikke om at tvinge sine naboer til at betale, men alene at de ikke skal

kunne hindre opsætningen af ladere.

Derfor kan FDM kun bifalde intentionen og indholdet i nærværende udkast til

lovforslag, der netop vil sikre, at det bliver lettere for beboere i private leje-

mål, i almene boligafdelinger og i ejerforeningen at få etableret den altafgø-

rende mulighed for at oplade.

Reetablering

I udkastet er anført, at lejer/andelshaver/ejerlejlighedsejer skal afholde om-

kostning til evt. reetablering.

En sådan reetablering kan efter omstændighederne blive uforholdsmæssig dyr

for den enkelte og i sig selv afholde lejer/andelshaver/ejerlejlighedshaver fra

at erhverve sig en elbil.

Det synes da heller ikke rimeligt, at reetableringsudgiften skal afholdes af den

enkelte, når den økonomiske og attraktionsmæssige værdi af ejendommen alt

andet lige må antages at stige.

Det kan næppe være en udfordring af finde en ny lejer/ejer med elbil, når der

forventes 1 million elbiler allerede i 2028.

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

[email protected]

www.fdm.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016505 -- BILAG 2 -- [ Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven o

FDM ser gerne, at kravet om betaling reetablering ved fraflytning bortfalder,

bl.a. også fordi det næppe er forventeligt, at fx en lejer i en almen bolig har

disse midler.

FDM skal desuden gøre opmærksom på, at hvis ladeoperatøren indgår aftale

med ejer/andelshaver/lejer på vilkår som er gældende i Forbrugeraftaleloven,

må ladeoperatøren maks. binde forbrugeren i 6 måneder, hvilket mindsker

ladeoperatørens interesse for at stå for etablering. Derfor ser FDM en støtte-

pulje helt essentielt.

Krav om brug af operatør

Flere steder i udkastet er nævnt, at ladepunktet skal opsættes af en operatør

heraf, ligesom en eventuel efterfølgende reetablering skal udføres af en ope-

ratør heraf.

Hvor dette efter omstændighederne kan give mening i fleste tilfælde, når

strømmen til ladepunktet skal trækkes fra ejendommens fælles strømforsy-

ning, synes det ikke at give mening, når strømmen kan trækkes fra den en-

kelte, konkrete lejlighed. I flere tilfælde

–

fx hvis den konkrete bolig har re-

duceret elafgift som følge af elvarme

–

vil det være unødigt dyrt at skulle lade

en (lade)operatør stå for ladeboksen. Der vil det typisk i langt højere grad

kunne svare sig at erhverve egen ladeboks og lade denne installere af en

autoriseret elektriker.

Hvis formålet med disse bestemmelser er at sikre, at lejer/andelshaver/ejer-

lejlighedsejer ikke selv installerer ladeboksen ulovligt, bør det være bestem-

melsernes indhold, at der som minimum skal benyttes en autoriseret elektri-

ker. Brugen af begrebet ”operatør” medfører andre og efter omstændighe-

derne dyrere løsninger.

Støttemidler

I forlængelse heraf vil FDM dog opfordre til, at lovforslaget suppleres med

indførslen af en støtteordning, da beboerforeninger, der laver fælles ladeløs-

ninger, bør støttes økonomisk i form af medfinansiering. Det er meget dyrt at

få etableret ladere på fælles p-pladser, og i Danmark har vi erfaring med, at

de tidligere støtteordninger til private fælles ladestandere har været meget

populære og nyttige.

Med venlig hilsen

Ilyas Dogru

Chefkonsulent

Firskovvej 32

Postboks 500

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. +45 70 13 30 40

CVR nr. 10 37 67 18

[email protected]

www.fdm.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31021361 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligheds

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Jan Hansen ([email protected])

Anne Kristensen ([email protected])

SV: [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16... CRM:0027717

Sendt:

11-07-2025 16:46

Bilag:

ABF høringssvar ret til ladepunkt.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune

Hermed fremsendes ABF’s høringssvar vedrørende høring over udkast til ændring af lejeloven,

almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til

eldrevet køretøj).

Vores bemærkninger vedrører alene andelsboligforeningsloven.

Venlig hilsen

Anne Kristensen

Juridisk chef

[email protected]

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Vester Farimagsgade 1, 8. sal, 1606 København V

M: [email protected] / T: 33 86 28 30 / W: www.abf-rep.dk

------------------- Oprindelig meddelelse -------------------

Fra:

[email protected];

Modtaget:

Mon Jun 02 2025 14:22:09 GMT+0200 (Centraleuropæisk sommertid)

Til:

[email protected];

Cc:

Byggeskadefonden <[email protected]>; BL - Danmarks Almene Boliger <[email protected]>; Grundejernes

Investeringsfond <[email protected]>; Danmarks Lejerforeninger <[email protected]>; ABF sekretariatet

<[email protected]>; EjendomDanmark <[email protected]>; BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

<[email protected]>; Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; OK-Fonden <info@ok-

fonden.dk>;

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab <[email protected]>; Byggeskadefonden

<[email protected]>; BDO - Viborg, Faktura modtager <[email protected]>; Reception <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Emne:

[2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31021361 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligheds

køretøj) (SM Id nr.: 16961099)

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter

Social- og Boligministeriet sender forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om

ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj).

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste og udkast til lovændringen.

Social- og Boligministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest

fredag den 25.

juli 2025.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31021361 -- BILAG 2 -- [ ABF høringssvar ret til ladepunkt ] --

Social- og Boligministeriet

Att. Chefkonsulent Sune Nyvang Blohm

[email protected]

København, den 11. juli 2025

Sagsnr. 2025 – 2849: Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven,

almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til

etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Tak for fremsendte lovforslag i høring. Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) har alene

bemærkninger til lovforslagets § 4 om ændring af andelsboligforeningsloven.

Indledningsvis bemærkes, at det er positivt, at det fremhæves, at lovændringen ikke giver en andelshaver en

ret til at disponere over et parkeringsareal i anden hverken faktisk eller retlig forstand, end opsætningen af

ladepunktet i sig selv, samt at lovændringen ikke ændrer på forholdet mellem andelshaver og

andelsboligforening, herunder fordelingen mellem pligter og rettigheder.

Generelt

I bemærkningerne henvises flere steder til § 7 i – § 7 l, hvilket rettelig må være § 7 j – § 7 m. Det vanskeliggør

læsningen, at der i bemærkningerne henvises til forkerte bestemmelser.

Der skrives flere steder ”ejerforeningen”, hvor der bør stå ”andelsboligforeningen”.

§7j

I stk. 1 mangler der et eller flere ord, hvor det antages, at det er meningen, at der skal stå noget tilsvarende

som i § 7 k, hvor det er klarlagt, at parkeringspladsen skal være beliggende på samme ejendom som

andelsboligen.

I stk. 2 bør det præciseres, at andelshaver ikke alene har ansvaret for opsætning og reetablering, men også

løbende vedligeholdelse, herunder ved skader på ladepunktet. Der bør også fremgå krav om, at andelshaver

betaler for forsikring af ladepunktet.

I stk. 3 er der fastsat krav til, at etablering og evt. reetablering af ladepunkter skal udføres af en operatør

heraf. Dette er uddybet i bemærkningerne til at være en virksomhed, der arbejder med ladepunkter. Det bør

præciseres, at der skal være tale om en autoriseret elektriker i forhold til elarbejdet.

§7k

I stk. 1 står der ejerforeningens bestyrelse, selvom der er tale om andelsboligforeningsloven.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31021361 -- BILAG 2 -- [ ABF høringssvar ret til ladepunkt ] --

Det bør fremgå, at der skal være tale om en ladestander, og at andelshaver ikke kan kræve at etablere et

væghængt ladepunkt, medmindre det er efter aftale med andelsboligforeningen.

I stk. 2 bør det præciseres, at andelshaver ikke alene har ansvaret for opsætning og reetablering, men også

løbende vedligeholdelse, herunder ved skader på ladepunktet. Der bør også fremgå krav om, at andelshaver

betaler for forsikring af ladepunktet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 7 j, at andelsboligforeningen ikke kan bestemme, hvilken operatør,

andelshaveren skal benytte, samt at kravet om at benytte en operatør ikke gælder følgearbejder over jord, fx

fjernelse og reetablering af asfalt, fliser, beplantning og lignende. Disse bemærkninger er ikke gentaget under §

7 k, men det fremgår af heraf, at kravet om brug af en operatør kun gælder selve elarbejdet over og under

jord, og arbejdet med etablering af ladepunktet over jord. Det antages derfor, at forslaget til § 7 k ikke

begrænser andelshaverne i selv at udføre følgearbejder, selvom der er tale om arbejder på

andelsboligforeningens fællesområde. Det er ikke rimeligt, at en andelsboligforening skal tåle, at en

andelshaver selv udfører disse følgearbejder uden særlige forudsætninger herfor.

Andelsboligforeningen bør i øvrigt kunne kræve, at der anvendes samme operatør, hvis der er mulighed for flere

ladepunkter på en fælles parkeringsplads, så foreningen ikke skal tåle, at den fælles parkeringsplads skal have

forskellige typer ladepunkter.

Af bemærkningerne til § 7 k, stk. 4 fremgår, at andelsboligforeningen kan nægte yderligere ladepunkter, hvis

der i forvejen er ladepunkter til ét ladepunkt pr. 10 parkeringspladser, eller hvis der er planlagt samme antal

ladepunkter. Det bør her præciseres, hvad der skal forstås ved, at ladepunkterne er planlagt, herunder om det

blot kræver en generalforsamlingsbeslutning eller om arbejdet skal være bestilt.

§7l

Sammenhængen mellem stk. 1 og stk. 5 fremstår usikker. Af stk. 1 fremgår en pligt til at reetablere ved

fraflytning med henvisning til både § 7 j og § 7 k, men i stk. 5 undtages andelshavers ladepunkt på en eksklusiv

parkeringsplads, hvilket er anvendelsesområdet for § 7 j. Hvad er i så fald anvendelsesområdet for stk. 1-4 i

relation til § 7 j?

Af stk. 3 fremgår, at andelshaver har ret til at vælge at stille sikkerhed ved at tinglyse pant i andelsboligbogen.

En sådan sikkerhedsstillelse kan være værdiløs, hvis andelsboligen er overbelånt, hvorfor dette ikke bør være

en ret for andelshaver.

Af stk. 5 fremgår, at stk. 1-4 ikke finder anvendelse, hvis andelshaveren har opsat et ladepunkt på en eksklusiv

parkeringsplads i henhold til andelsboligforeningens vedtægter. Det fremgår hverken af ministeriets egen

normalvedtægt eller ABF’s standardvedtægter, om en andelshaver har en eksklusiv parkeringsplads, men vil

nærmere følge af en overdragelsesaftale eller en boligaftale. Henvisningen til vedtægterne synes derfor ikke

hensigtsmæssig.

§7m

Det fremgår af bemærkningerne, at ved andelsboligforeningen i bestemmelsen menes generalforsamlingen og

ikke bestyrelsen. Det er dog bestyrelsen, der har en anvisningsret i henhold til den foreslåede § 7 k, og det vil

være hensigtsmæssigt, at også bestyrelsen som foreningens daglige ledelse kan afvise i henhold til § 7 m.

Beslutningen vil under alle omstændigheder kunne påklages til generalforsamlingen som foreningens øverste

[2/3]

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31021361 -- BILAG 2 -- [ ABF høringssvar ret til ladepunkt ] --

myndighed. Fastholdes det, at der skal være tale om generalforsamlingen, opstår problemstillingen om,

hvorvidt bestyrelsen ved et ønske om afvisning skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og i givet

fald inden for hvilken tidshorisont.

Det bør fremgå af bemærkningerne, hvem der kan afgøre, om opsætning af et ladepunkt er i strid med

bevaringsværdighed, fx om der skal søges hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det bør også fremgå, om der skal

anvendes en statiker eller en rådgivende ingeniør i forhold til at afgøre, om ejendommens statik eller

brandmæssige forhold bliver svækket, og i så fald, at denne udgift skal afholdes af andelshaver.

Med venlig hilsen

Anne Kristensen

Juridisk chef

[3/3]

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016369 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - BL - Danmarks Almene Boliger - Høring over udkast til ændring af lejelove

Til:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Høringssvar - BL - Danmarks Almene Boliger - Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

17-07-2025 16:16

Bilag:

20250704 - Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven almenlejeloven ejerlejlighedsloven

og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social- og Boligministeriet

Vedlagt fremsendes BL – Danmarks Almene Boligers høringssvar til ’Høring over udkast til lov om

ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til

etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj).

Med venlig hilsen

Mette Nørgaard Larsen

/ Juridisk konsulent

Direkte: +45 3376 2038

Mobil: +45 5373 1559

E‑mail: [email protected]

Vi er Danmarks Almene Boliger. Vi samler landets almene boligorganisationer,

der tilsammen huser en million mennesker. Landets almene boliger er non-profit og for alle.

Besøg os på

bl.dk

Instagram

LinkedIn.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016369 -- BILAG 2 -- [ 20250704 - Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven almenlejelov

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 17. juli 2025

Høringssvar – Høring over udkast til lov om ændring af

lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt

til eldrevet køretøj)

BL – Danmarks Almene Boliger har den 2. juni 2025 modtaget høring over udkast til ændring af

lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering

af ladepunkt til eldrevet køretøj).

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Overordnede bemærkninger

BL støtter intentionen om at øge mulighederne for opladning af eldrevne køretøjer i

boligområder, herunder i almene boliger. Lovforslaget understøtter den grønne omstilling og

skal ses i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275, artikel 14, stk. 8.

Det fremsatte forslag synes dog at gå videre end direktivets krav ved at give lejere en ubetinget

ret til at etablere ladepunkter, også på fælles parkeringsarealer.

Forslaget er således et brud med det grundlæggende beboerdemokratiske princip, hvor det er

fællesskabet, der træffer beslutninger om brug af fællesarealer - herunder parkeringspladser.

Organisationsbestyrelsens ansvar for planlægning og prioritering af driften i afdelingerne

indskrænkes og forslaget risikerer at gøre det vanskeligt for boligorganisationer at etablere

fremtidige kollektive løsninger.

Beboerdemokratiet

Det fremgår af § 42 b, at udlejer skal anvise en parkeringsplads, hvor ladepunktet kan

etableres. Da det er afdelingen, som råder over fællesarealerne og afdelingsmødet skal

godkende arbejder og aktiviteter i afdelingen, vil det være nødvendigt at indkalde til et

ekstraordinært afdelingsmøde med henblik på at få afdelingsmødet til at udpege en placering.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at:

Samtidig er bestemmelsen begrundet i, at

lejerne ikke har en eksklusiv parkeringsplads, hvorfor alle lejere med eldrevne køretøjer kan

anvende de ladepunkter, der måtte være opsat på parkeringspladserne eller -arealet.

Her bør man være opmærksom på, at det er afdelingsmødet, der fastsætter regler og

retningslinjer for brug af fællesarealerne, inkl. P-pladser. Parkeringspladser, hvor der er

etableret ladepunkter, kan således alene forbeholdes opladning af elbiler, hvis afdelingsmødet

beslutter det.

Tekniske og økonomiske bemærkninger

Det er uklart, hvordan ”eldrevet køretøj” defineres, som angivet i overskriften kapitel 8a.

Gælder reglerne også etablering af ladepunkter til elcykler og el-scootere?

Det bør præciseres, at lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget af de

ladepunkter, som er etableret jf. den foreslåede § 42 a og 42 b.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016369 -- BILAG 2 -- [ 20250704 - Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven almenlejelov

side 2

Det bør tydeliggøres, at de omkostninger, som lejeren skal bære jf. forslagets § 42 a, stk. 2 og

§ 42 b, stk. 2 omfatter tilkøb af ampere.

En 22 kWh ladestander skal bruge 32 ampere og være forsynet med selvstændige

sikringsgrupper (2 x 16 ampere) og eget HPFI-relæ. Én ampere koster typisk mellem 1.300 –

1.500 kr. i tilslutningsafgift, hvis der skal tilkøbes mere kapacitet i ejendommen, dvs. mellem

41.600 kr. – 48.000 kr. pr. lader. Lovforslaget vil altså indebære ganske betydelige udgifter,

som skal dækkes af alle lejere uanset, om de har et eldrevet køretøj eller ej, hvis ikke

omkostningen til ekstra ampere skal bæres af den lejer, som vil etablere et ladepunkt.

Det kan heller ikke læses ud af lovforslaget, at en lejer, som ønsker at etablere ladepunkter jf.

forslagets § 42 a og § 42 b, skulle have krav på at kunne anvende ejendommens evt.

overskudskapacitet og herved trække strøm fra ejendommens eksisterende elnet. Hvis lejer

havde krav på at anvende ejendommens overskudskapacitet, ville det betyde, at der ikke var

noget til rådighed, når boligafdelingen selv ville etablere fælles ladepunkter på

parkeringspladsen.

§ 42 c fastslår, at lejer som udgangspunkt skal reetablere ved fraflytning. Der kan imidlertid

opstå en situation, hvor ladepunkterne må nedtages, fx i forbindelse med renovering af

klimaskærm eller anlægsarbejder på parkeringspladsen. Også i de situationer, bør der være

muligt for boligorganisationen at kræve ladepunktet nedtaget for lejers regning.

Det bør præciseres, at udlejer ingen forpligtelser har i forhold til drift, administration og

vedligehold af ladepunkter, som er etableret efter § 42 a og § 42 b. Almenlejelovens § 24

omfatter således ikke disse ladepunkter.

Kontraktsvilkår

Når en lejer indgår en kontrakt med en udbyder, vil denne almindeligvis indeholde en række

vilkår. Det kan eksempelvis være vilkår om uopsigelighed eller block-fee for ikke-eksklusive

ladere, så laderen vil kunne udnyttes bedst muligt.

På et marked med så stærk konkurrence som dette, vil udbyderne udnytte muligheden for gode

tilbud sendt direkte til lejerne. Her kan der være en bekymring for, at der kan blive indgået

aftaler direkte med lejerne, der binder lejerne og stiller urimelige krav, som også kan være i

strid med de i afdelingen vedtagne regler for brug af parkeringsarealerne.

Der er desuden risiko for opsætning af “skjult privat løsning”, hvor en lejer f.eks. kan vælge en

løsning med høj pris for andre og lav pris for sig selv. Det kan ske via operatøraftaler/software

systemer, der ikke er gennemsigtige. Her kan der f.eks. nemt (og skjult) laves

prisdifferentiering.

Det kan overvejes, om der bør være krav til den kontrakt, som lejer indgår med ladeoperatøren

om opsætning af ladepunkter jf. § 42 a og b.

Fraflytning

Overdragelse af ladepunktet til udlejer, eller til en ny lejer bør være reguleret nærmere. Har en

lejer eks. opsat ladepunkt og fraflytter eller sælger elbilen, er det et ressourcespild at kræve

reetablering, hvis en anden lejer ønsker at overtage. Men hvis overdragelsen betyder, at

reetablering ikke kan kræves af den nye lejer, jf. almenlejelovens § 25, stk. 3, vil konsekvensen

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016369 -- BILAG 2 -- [ 20250704 - Høringssvar - Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven almenlejelov

side 3

være, at boligorganisationerne kræver reetablering ved den første fraflytning, selvom den nye

lejer ønsker at overtage ladepunktet. Det samme gør sig gældende, hvis overdragelse medfører,

at udlejer skal overtage drift og vedligehold af ladepunktet, jf. almenlejelovens § 24.

Hvis reetablering skal med i fraflytningskravet, skal det så noteres i flytterapporten? Det er

særligt relevant for ladepunkter, på fællesparkeringspladserne. Det vil give udfordringer, når

lejer flytter i vinterhalvåret og det ikke er muligt at reetablere med det samme grundet f.eks.

frostgrader. Det kan i så fald være svært at afregne inden for fraflytningsfristerne.

Mulighed for at nægte opsætning

BL foreslår, at det også er muligt for udlejer at afvise nyetablering af ladepunkter, hvis det

strider imod lokalplan eller servitutter, eller hvis der allerede er opsat ladepunkter, som ikke

udnyttes i særligt omfang, eller hvis der i forvejen planlægges etablering af ladepunkt.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016365 -- BILAG 1 -- [ VS Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslove

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Michael Mücke Jensen ([email protected]), Jacob Stahl Otte ([email protected])

Gent Grinvalds ([email protected])

VS: Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven

(indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

18-07-2025 09:28

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social- og Boligministeriet

Att.

[email protected]

Sagsnr. 2025-2849

Drivkraft Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag om ret til etablering af

ladepunkt til eldrevet køretøj.

Vi anerkender lovens formål om at fremme muligheden for hjemmeladning og derigennem bidrage til den grønne omstilling.

Samtidig ønsker vi at fremhæve en række opmærksomhedspunkter, som bør adresseres for at sikre en balanceret og

hensigtsmæssig implementering.

Tredjepartsmodeller og risiko for konkurrenceforvridning bør afklares

Lovforslagets bemærkninger (s. 24) fremhæver, at en lejer kan indgå aftale med en ladeoperatør, der helt eller delvist

finansierer etableringen og/eller reetablering.

Dette åbner for modeller, hvor lejeren formelt initierer, men hvor løsningen i praksis etableres og drives af en operatør –

eksempelvis som ikke-eksklusivt ladepunkt med adgang for andre beboere.

Det er uklart, hvem der i sådanne tilfælde har ansvar for adgang, drift og afregning – og om operatøren dermed reelt indgår

en aftale med ejeren/foreningen. Derudover er det uklart, om lejer kan modtage betaling eller andre fordele fra operatøren,

f.eks. ved opsætning på eksklusiv parkeringsplads.

Vi vurderer, at der er behov for:

– At præcisere, om aftalegrundlaget udelukkende skal være mellem beboer og udlejer/forening, eller om udlejer/forening

kan vælge at indgå direkte aftale med operatøren, særligt ved ikke-eksklusive løs-ninger

– At tydeliggøre, hvordan retten til opsætning af ladepunkt ikke omgås eller udnyttes til etablering af kommerciel

infrastruktur uden udbud eller ejerskabskontrol

– At afklare, om og i givet fald hvordan lejer må opnå økonomisk fordel ved opsætning af ladepunkt, fx ved betaling fra

operatør for adgang til eksklusiv plads

Lovforslaget bør afspejle den offentlige ladeinfrastruktur – både AC og DC

Der er i dag udbredt adgang til offentligt tilgængelige AC- og DC-ladepunkter – bl.a. via udbud på offentlig vej og på

offentlige eller kommercielle arealer.

Vi vurderer, at det bør fremgå tydeligere, at udlejer eller forening kan afvise en anmodning, hvis der allerede findes

tilstrækkelig offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i nærområdet.

Lovforslaget tager i høj grad udgangspunkt i et mikroperspektiv, men der bør inddrages helhedsbe-tragtninger, så der ikke

sker overetablering eller fortrængning af allerede fungerende løsninger.

Den individuelle ret bør afgrænses til AC-ladepunkter

Lovforslaget skelner ikke mellem AC- og DC-ladepunkter. Det skaber risiko for, at aktører kan bruge reglerne som

adgangsvej til at etablere kommerciel DC-ladeinfrastruktur i attraktive områder – fx via enkeltpersoners anmodning.

Vi vurderer, at lovforslaget bør præcisere:

at retten til etablering omfatter AC-ladepunkter, beregnet til almindelig hjemmeopladning

at DC-ladere kun kan etableres efter særskilt aftale mellem operatør og udlejer/forening

at der tages højde for netkrav, sikkerhed, plads og driftskompleksitet, som gør DC-løsninger uegnede som individuel

rettighed

Samspillet med AFI-Forordningen

Ved ikke-eksklusive ladepunkter, som etableres og drives af en operatør, vil der kunne opstå overlap med kravene i AFIR-

forordningen (EU 2023/1804), især artikel 5 og 20 om betalingsløsninger, ad hoc-adgang og datadistribution.

Vi anbefaler, at det præciseres, hvordan lovforslaget spiller sammen med disse krav, særligt:

Hvilke ladepunkter på fællesareal vil være omfattet af AFI-Forordningen

Hvem har forpligtelsen til at sikre åben adgang, live-data og pristransparens, hvis opsætningen initieres af en beboer

men drives af en operatør

Tekniske og juridiske uklarheder bør adresseres

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016365 -- BILAG 1 -- [ VS Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslove

Lovforslaget rejser en række tekniske og praktiske spørgsmål, som bør afklares for at sikre, at udlejere og foreninger ikke

pålægges urimelige byrder eller bliver involveret i uløste tvister.

Vi anbefaler, at følgende forhold uddybes i bemærkningerne eller vejledning:

Hvem ejer tilslutningen og evt. forøget kapacitet ved netudvidelse?

Kan udlejer/forening afvise, at beboer bruger den sidste rest strømkapacitet, hvis man ønsker at re-servere den til fx

fællesarealer eller fremtidige installationer?

Hvordan håndteres tilfælde, hvor ladepunktet ikke kan kobles på lejers egen måler?

Hvem ejer en evt. separat måler, hvis netselskabet kræver en sådan for installation væk fra bygningens facade?

Hvordan håndteres eventuel fraflytning, hvis der er foretaget investeringer i kapacitet, føringsveje eller

måleropkobling?

Hvilke rettigheder har lejeren til selv at administrere adgang og betaling, hvis ladepunktet gøres til-gængeligt for

andre beboere?

Økonomiske støttepuljer er ikke nødvendige og kan skabe unødigt bureaukrati

Der har i debatten været forslag om at supplere lovforslaget med støttepuljer til etablering af ladepunkter i boligforeninger.

Drivkraft Danmark vurderer ikke, at dette er nødvendigt. Markedet har i dag udviklet sig markant, og der findes allerede

fleksible, kommercielle løsninger til boligforeninger – også hvor der ikke er individuel parkeringsplads. Ladeoperatørerne

tilbyder både finansiering og drift, og vi vurderer, at de teknologiske og kommercielle løsninger kan imødekomme behovet

uden behov for statslig støtte. Tidligere støtteordninger har haft værdi i opstartsfasen, men en ny støttepulje vil i denne

sammenhæng risikere at skabe unødigt bureaukrati – både for boligforeninger, operatører og staten. Samtidig kan en

støtteordning modvirke den markedsdrevne udvikling og risikere at understøtte mindre effektive løsninger.

Vi vurderer, at det er vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible løsninger – men samtidig giver klart ansvar og ejerskab,

så udlejere og ejerforeninger ikke havner i en juridisk eller økonomisk mellemposition. Vi anbefaler derfor også, at

lovforslaget gennemføres uden tilhørende økonomisk støtteordning.

Drivkraft Danmark står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående og deltager gerne i videre dialog om,

hvordan hjemmeladning kan fremmes på en måde, der understøtter en effektiv, sikker og konkurrencedygtig

ladeinfrastruktur.

Med venlig hilsen

Gent Grinvalds

Chefkonsulent for e-mobilitet

T: +45 3345 6513

M:+45 4880 7404

www.drivkraftdanmark.dk

https://vioplader.dk/

Twitter LinkedIn

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 1 -- [ Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.fl. ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Mogens Dürr ([email protected])

Bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lejeloven m.fl.

23-07-2025 12:54

Endeligt høringssvar.pdf; Bilag 1 til høringssvar.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Social- og Boligministeriet

På vegne af EjendomDanmark fremsendes herned vores bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af

lejeloven m.fl. Vores høringssvar består dels af selve høringssvaret, dels af et bilag til høringssvaret.

Skulle der i forlængelse af vores høringssvar være nogle spørgsmål eller kommentarer, er I som altid velkomne til at

tage fat i os.

Venlig hilsen

Mogens Dürr

Senior chefkonsulent

T: 31 73 15 50

E: [email protected]

EjendomDanmark | Vester Farimagsgade 41, 1606 København V | Jernbanegade 25, 1. sal, 6000 Kolding | Rådhuspladsen 3, 8000

Aarhus C | ejd.dk | E: [email protected] | T: 33 12 03 30 | CVR 10 39 02 14

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --



L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

•

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

•

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 2 -- [ Endeligt høringssvar ] --

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 til høringssvar ] --

•



L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016346 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 til høringssvar ] --

•

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - laderet ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Søren Jakobsen ([email protected])

John Dyrby Paulsen ([email protected])

Høringssvar - laderet

24-07-2025 10:47

Høringssvar Laderet - endelig udgave.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune

Hermed fremsendes høringssvar til ”Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)”.

Vores høringssvar er alene fremsendt pr. denne e-mail.

Hvis der er spørgsmål eller behov for uddybning til ovenstående, er du og Social- og Boligministeriet

velkomne til at kontakte undertegnet. Vi deltager gerne med input til en evt. indsats med at tilrette

lovforslaget i henhold til vores høringssvar.

De bedste hilsner

John Dyrby Paulsen

Direktør i Dansk e-Mobilitet

m: +45 35 30 04 84

En del af:

Green Power Denmark

Langebrogade 3H

1411 København K

T: +45 35 300 400

Greenpowerdenmark.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

[email protected]

Dok. ansvarlig: JDP

Sekretær: SHA

Sagsnr: 2025

–

109

Doknr: Høringssvar 2025-0109

24-07-2025

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

(

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016345 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Laderet - endelig udgave ] --

Dansk e-Mobilitet - en del af Green Power Denmark

Langebrogade 3H, 1411 København K, +45 35 300 400. www.danskemobilitet.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, eje

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Hovedpostkassen ([email protected])

Andelsboligforeningen Milebuen ([email protected])

Høringssvar vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) – deres j.nr 2025-2849

Sendt:

24-07-2025 11:01

Bilag:

MilebuenHøringLadestandere.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Andelsboligforeningen Milebuen er ikke omfattet af høringslisten til ovennævnte høring, men afgiver alligevel vedhæftde

høringssvar.

Mvh.

Andelsboligforeningen Milebuen

Jan Saltoft Andersen

Formand

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

Social- og Boligministeriet

Att. Sune Nyvang Blohm

Holmens Kanal 22

1060 København K

Albertslund, den 24. juli 2025.

Høringssvar vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lejeloven,

almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af

ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) – deres j.nr 2025-

2849

Andelsboligforeningen Milebuen er ikke omfattet af høringslisten til ovennævnte høring, men føler

alligevel behov for at afgive et høringssvar.

Vi er som andelsboligforening naturligt mest interesseret i den del af udkastet til ændringslov, der

vedrører andelsboliger (ændringslovens § 4), men vil, hvor relevant, også kommentere på andre

dele af udkastet.

Milebuen har størst kendskab til og fokus på egne forhold og udkastets betydning i den

sammenhæng, og har derfor samlet en række fakta om foreningen og dens situation i et bilag der

vedhæftes.

Vi har valgt at dele vores høringssvar i 3 dele, først en generel kommentar til udkastet i sin

helhed, dernæst nogle kommentarer til specifikke punkter i udkastet og endeligt en række

korrekturrettelser til udkastet.

Generel kommentar til udkastet til ændringslov

Bestyrelsen i Andelsboligforeningen Milebuen har, som det også fremgår af det vedhæftede fakta

ark, været fremme i skoene når det drejer sig om ladepunkter i foreningen. Vi fik således

støttetilsagn fra den statslige pulje, der i november 2021 blev åbnet med henblik på etablering af

ladepunkter, men måtte konstatere, at behovet og interessen på daværende tidspunkt ikke var

der blandt andelshaverne.

I den forbindelse har vi sat os grundigt ind i problematikkerne, og undertegnede deltog i den ad-

hoc arbejdsgruppe under Brugergruppen der i 2021-22 udarbejdede pjecen Ladeinfrastruktur –

Vejledning om elbiler og ladestandere til foreninger

for Albertslund Kommune.

Hvor det er forholdsvis enkelt som villa-/parcelhusejer med egen garage/carport at få installeret et

ladepunkt på egen matrikel, er det noget mere kompliceret i etagebyggeri og række- og

klyngehuse med fælles parkeringsarealer. Det giver således ikke mening at trække et kabel fra

en 5. sals lejlighed på tværs af en kørevej eller fra et rækkehus 50-100m til en fælles

https://albertslund.dk/media/vrykecik/ladeinfrastruktur_vejledning-om-ladestandere-til-

boligforeninger.pdf

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

parkeringsplads uanset om vedkommende lejer, ejer eller andelshaver har en eksklusiv rettighed

til denne eller ej.

Det vil derfor typisk være ejendommens fælles el kapacitet, der skal holde for. Der kan sikkert

findes ejendomme, hvor der er ledig kapacitet, men i langt de fleste ejendomme vil der være

behov for at udvide kapaciteten for at give plads for ladepunkter. I Milebuens tilfælde med

potentielt 4 ladepunkter, vil vi forvente, at vores el kapacitet skal forøges med 35 ampere.

Udvidelsen af en ejendoms el kapacitet koster et tilslutningsgebyr til det elnetselskab, der driver

elnettet til ejendommen. Tilslutningsafgiften er en engangsudgift, og det giver derfor ikke mening,

hvis lejere og andelshavere - ved ejerlejligheder kan den videresælges til den kommende ejer –

ved fraflytning skal sikre, at den allerede betalte ekstra el kapacitet, fjernes igen, hvorefter den

næste der ønsker at etablere et ladepunkt kan starte forfra.

Når der ikke er tale om parkeringspladser med en eksklusiv rettighed for en lejer, ejer,

andelshaver fra egen elinstallation er der behov for en særskilt elmåler, evt. bimåler, der sikrer, at

den der bruger et ladepunkt også er den, der betaler for den forbrugte strøm. Elmåleren vil

udover etableringsomkostningen medføre en årlig målerafgift, men heller ikke her giver det

mening at fjerne den opsatte elmåler ved fraflytning, hvorefter den næste der ønsker at etablere

et ladepunkt kan starte forfra.

Bestyrelsen i Andelsboligforeningen Milebuen noterer med tilfredshed at det er op til bestyrelsen,

henholdsvis udlejeren, at udpege en placering for et ladepunkt

, idet det giver foreningen

mulighed for at prioritere optimeringen af placeringen i forhold til foreningens parkeringsforhold

over den enkeltes individuelt foretrukne parkeringsplads. Vi er dog ikke blinde for, at dette også

kan misbruges til at forhindre etablering af et ladepunkt ved at anvise en plads, hvor

omkostningerne til kabeltræk er størst muligt og formentligt prohibitivt for gennemførelsen af

ønsket.

Andelsboligforeningen Milebuen beklager, at lovforslaget ikke giver foreningen mulighed for at

tage tekniske og æstetiske hensyn.

Vi forventer ikke, at der vil være andelshavere, der vil investere i hurtig- eller lynladere på

foreningens parkeringsarealer, men en hybridbilejer kunne måske være fristet til en nøjes med et

ladepunkt med en effekt på 2,3-3,6 kW vekselstrøm, hvor en elbilejer nok vil gå efter en effekt på

11-22 kW vekselstrøm. Her ville det være hensigtsmæssigt hvis bestyrelsen, henholdsvis udlejer,

kunne stille krav om, at et ladepunkt skal have en effekt på minimum 11-22 kW, så ladetiden for

elbiler ikke bliver unødig lang.

Æstetisk må vi leve med, at vi ikke kan stille krav til leverandør af et ladepunkt, og dermed kan

risikere, at vi ender med 4 ladepunkter fra hver sin leverandør og et deraf følgende æstetisk rod.

I skæringspunktet mellem teknik og æstetik vil det optimale for en forening som Milebuen, med

de parkeringsarealer vi nu har, være etablering af ladestandere med hver 2 ladepunkter (udtag)

placeret mellem 2 parkeringspladser, og samtidigt sikre minimum en statisk lastbalancering

mellem samtlige foreningens ladepunkter. Lovforslaget i sin nuværende form giver os ikke

mulighed for at tage sådanne hensyn.

Andelsboligforeningen Milebuen forventer ikke den store efterspørgsel på individuelt etablerede

ladepunkter på fælles parkeringsarealer, hverken i foreningen selv eller andre steder –

omkostninger og besvær vil for de fleste være prohibitivt. Hvis vi tager fejl, kan der dog forudses

et betydende samfundsøkonomisk spild når ladepunkter i i hvert fald udlejnings- og andelsboliger

løbende skal etableres og retableres for at blive etableret/retableret igen af en anden beboer.

Bestyrelsen for Andelsboligforeningen Milebuen forventer fortsat, at der på sigt skal etableres

formentligt 4 ladepunkter i Milebuen, og vil arbejde for at foreningen planlægger dette, inden

enkelte andelshavere får fikse ideer om selv at finansiere et ladepunkt.

Kommentarer til specifikke punkter i udkastet til ændringslov

Ad § 4 nr. 1 § 7 j stk. 1 på side 6 – fortolkning af ”en eksklusiv rettighed”

Andelshaverne i Andelsboligforeningen Milebuen har en generel parkeringsret til

parkeringspladserne i Milebuen og i Buerne i øvrigt, så foreningen vil normalt ikke være omfattet

af ændringslovens § 7 j.

Jf. § 1 nr. 1 §144 b stk. 1, § 2 nr. 1 § 42 b stk.1, § 3 nr. 1 § 4 b stk. 1og § 4 nr. 1 § 7 k stk. 1

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

En andelshaver med handicapparkeringskort vil dog efter ansøgning til foreningen kunne blive

tildelt en nummerplade specifik parkeringsplads mod selv at bekoste opsætning og retablering af

nummerpladeskilt m.v. Skal foreningen fortolke dette som en ”…anden aftale med…eksklusiv

parkeringsplads…” og dermed at den givne plads, så længe den er tildelt den pågældende

andelshaver, er omfattet af § 7 j?

En tilsvarende problematik, der heller ikke er behandlet, vil gøre sig gældende såfremt en eller

flere parkeringspladser reserveres til specifikke delebiler på nummerpladeniveau eller en specifikt

delebil operatør.

Bemærkningerne

til lovforslaget belyser ikke dette spørgsmål, idet der alene uspecifikt omtales

”…anden kontrakt…” i første linie på side 37 i bemærkningerne til forslaget.

Den tilsvarende problematik gør sig ikke gældende i § 1 nr. 1 § 144 a, § 2 nr. 1 § 42 a og § 3 nr. 1

§ 4 a for henholdsvis lejeboliger, almene boliger og ejerlejligheder, idet der her ikke omtales

muligheden for ”…anden aftale…”.

Ad § 4 nr. 1 § 7 k stk. 4 på side 7 – antal ladepunkter

Teksten i stk. 4 lyder:

”Andelsboligforeningen kan nægte opsætning af et ladepunkt, jf. stk. 1, såfremt der

allerede er etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringspladser på parkeringsarealet.”

Teksten er meget håndfast, idet opsætning kun kan nægtes hvis der ”…allerede er etableret…”

det tilstrækkelige antal ladepunkter. Det løsnes dog op i bemærkningerne – side 39, næstsidste

afsnit, 2. punktum – hvor det er tilstrækkeligt, hvis der er planlagt et tilstrækkeligt antal

ladepunkter. Dette burde fremgå direkte af lovteksten.

Tilsvarende anvendes bestemt ental når der tales om ”parkeringsarealet”, hvilket åbner op for

fortolkning for ejendomme, hvor der er mere end et parkeringsareal. Det løsnes dog op i

bemærkningerne – side 39, næstsidste afsnit, 1. punktum – hvor der tales om ”det fælles

parkeringsareal” (ubestemt ental).

I Milebuen er der 39 parkeringspladser, svarende til 4 ladepunkter, men fordelt på 2 arealer med

henholdsvis 21 (3 ladepunkter) og 18 (2 ladepunkter) parkeringspladser. Betragter man

yderligere de såkaldte helikopterplads udvidelser som selvstændige parkeringsarealer ender vi

på 6 ladepunkter. I Milebuen kan der således argumenteres for 4, 5 eller 6 ladepunkter ud fra

lovteksten.

Andelsboligforeningen Milebuen skal derfor anbefale, at teksten i stk. 4 ændres til:

”Andelsboligforeningen kan nægte opsætning af et ladepunkt, jf. stk. 1, såfremt der

allerede er planlagt eller etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringspladser på

andelsboligforeningens parkeringsarealet.”

Den tilsvarende problematik gør sig gældende for § 1 nr. 1 § 144 b stk. 4, § 2 nr. 1 § 42 b stk. 4

og § 3 nr. 1 § 4 b stk. 4, idet det fremhævede ”andelsboligforeningens” her erstattes af

henholdsvis ”ejendommens”, ”afdelingens” og ”ejerforeningens”.

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 afsnit 2.4.2 på side 15, næstsidste afsnit - afstemningsregler

Det anføres her, at regler om afstemning for så vidt angår opsætning af ladepunkter til eldrevne

køretøjer er indsat direkte i loven. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet det nærmeste man

kommer er § 7 k stk. 1, 1. punktum hvorefter andelsboligforeningens bestyrelse skal udpege en

parkeringsplads til opsætningen af et ladepunkt.

Det præciseres dog på side 39, næstsidste afsnit, 2. punktum i bemærkningerne at ønsker om

opsætning af ladepunkter skal behandles på en generalforsamling. Vi noterer med tilfredshed, at

dette indebærer, at det er foreningens højeste myndighed – den årlige ordinære

generalforsamling – der skal tage stilling til planer for/ønsker om etablering af ladepunkter.

Når det gælder ejerlejligheder, anføres det tilsvarende i bemærkningerne til § 3 nr. 1 afsnit 2.3.2

på side 14, 3. afsnit at regler om afstemning for så vidt angår opsætning af ladepunkter til

eldrevne køretøjer indsættes i loven. Ændringsloven indeholder imidlertid ikke sådanne

Bemærk at litreringen i bemærkningerne på siderne 36-42 er forkert, idet der henvises til §§ 7 i-l,

hvilket skulle have været §§ 7 j-m.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

bestemmelser og afstemningsreglerne for ejerforeninger er heller ikke belyst i bemærkningerne i

øvrigt.

Denne problematik berøres overhovedet ikke i afsnit 2.2.2 på side 12 hvor det drejer sig om

almene boligafdelinger. Det betyder, at der ikke er taget højde for de almene boligafdelingers

beboerdemokratiske forhold. Det er således uklart hvem ”Udlejeren” nævnt i § 2 nr. 1 § 42 b stk.

4 er, idet det kan være den almene boligorganisations repræsentantskab, dets organisations

bestyrelse, den enkelte afdelings bestyrelse eller afdelingsmødet i afdelingen, der har

beslutningskompetencen.

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 § 7 k stk. 4 på side 40, 1. afsnit – størrelse af parkeringsplads

I bemærkningerne til § 7 j stk. 4 – i teksten fejlagtigt angivet som stk. 7 – anføres det, at såfremt

parkeringspladserne ikke er optegnet, skal antallet sættes til det antal ”…der lovligt ville kunne

etableres på arealet.”

Spørgsmålet er egentligt ikke relevant for Milebuen, da vores parkeringspladser er optegnet, men

vi tillader os alligevel at spørge hvilken lov, der henvises til?

Størrelsen af en parkeringsplads er os bekendt ikke lovfæstet, men Vejdirektoratet har i

håndbogen ”Anlæg for parkering og standsning i byer”

anbefalet en bredde på minimum 2,3 m

ved parkering parallelt med kørselsretningen og 2,5 m ved parkering vinkelret på denne, i begge

tilfælde inklusive en ubrudt kantlinie på 0,3m.

Korrekturrettelser

Ad § 4 nr. 1 § 7 j stk. 1 på side 6 og side 35 - tekstudfald

Teksten i § 7 j stk.1. i udkastet lyder:

”Såfremt andelshaveren i henhold til andelsbeviset eller anden aftale med

andelsboligforeningen har en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads, og denne

på ejendommen, har andelshaveren ret til at opsætte et ladepunkt på denne

parkeringsplads, jf. dog § 7 m.”

Det skulle formentligt have været (ændring i fremhævet kursiv):

”Såfremt andelshaveren i henhold til andelsbeviset eller anden aftale med

andelsboligforeningen har en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads, og denne

placeret

på ejendommen, har andelshaveren ret til at opsætte et ladepunkt på denne

parkeringsplads, jf. dog § 7 m.”

Hvilket bringer teksten i overensstemmelse med teksten i de tilsvarende paragraffer i §§ 1-3.

Ad § 4 nr. 1 § 7 j stk. 1 på side 6 og side 35 sammenholdt med samme på side 52-

tekstforskel

I den 1. og 2. forekomst af § 7 j stk. 1 på side 6 og side 35 lyder teksten:

”Såfremt andelshaveren i henhold til andelsbeviset eller anden aftale med

andelsboligforeningen har en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads, og denne

på ejendommen, har andelshaveren ret til at opsætte et ladepunkt på denne

parkeringsplads, jf. dog § 7 m.”

I den tredie forekomst af § 7 j stk. 1 på side 52 lyder teksten:

”Såfremt andelshaveren i henhold til andelsbeviset eller anden aftale med

andelsboligforeningen har en eksklusiv rettighed til en specifik parkeringsplads, og denne

er placeret på terræn eller i konstruktion, har andelshaveren ret til at opsætte et ladepunkt

på denne parkeringsplads, jf. dog § 7 m.”

Den tilsvarende tekst findes i bemærkningerne på side 25, 2. afsnit vedrørende private

lejeboliger og på side 33, 2. afsnit vedrørende ejerlejligheder. Den tilsvarende bemærkning findes

ikke for almene boliger.

https://vejregler.dk/h/7e0fba84-06dd-483b-898a-

c7b3e3affaa1/5e8376a2c90c4b528d51e7dceac5f9ef?showExact=true

henholdsvis side 32, 1.

afsnit og side 36, 1. afsnit.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

Det er dermed ikke muligt at afgøre hvilken lovtekst, der egentligt skal tages stilling til. I den tredje

forekomst mangler henvisningen til at parkingspladsen skal være placeret på

andelsboligforeningens ejendom.

Den samme problematik gør sig gældende når det gælder ejerlejligheder i § 3 nr. 1 § 4 a stk. 1 på

side 4 og side 28 sammenholdt med side 49.

Ad § 4 nr. 1 § 7 k stk. 1 på side 6 - tekstfejl

Slutningen af 1. punktum i § 7 k stk.1. i udkastet lyder:

”… af ejerforeningens bestyrelse, jf. dog stk. 4 og § 7 m.”

Da punktet vedrører andelsboligforeninger, skulle teksten være:

”… af andelsboligforeningens bestyrelse, jf. dog stk. 4 og § 7 m.”

Ad § 4 nr. 1 § 7 k stk. 3 og 4 på side 7 og side 36 sammenholdt med samme på side 53-

tekstudfald

§ 7 k stk. 3 og 4 som angivet på side 7 og 36 er faldet ud af oversigten på side 53. De kan findes

på side 51f, hvor de optræder som stk. 3 og 4 til § 4 d vedrørende ejerlejligheder.

Ad § 4 nr. 1 § 7 m stk. 2 på side 7 og side 36 sammenholdt med samme på side 54f-

tekstforskel

I den 1. og 2. forekomst af § 7 m stk. 2 på side 7 og side 36 lyder teksten:

”Andelsboligforeningen kan endvidere nægte, at der opsættes ladepunkter som følge af

arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt, eller som følge af

byggetekniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt.”

I den tredie forekomst af § 7 m stk. 2 på side 54f lyder teksten:

”Andelsboligforeningen kan endvidere nægte, at der opsættes ladepunkter som følge af

arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt, byggetekniske forhold

ved bygningen eller ejendommen i øvrigt, eller som følge af øvrige objektive årsager ved

bygningen eller ejendommen i øvrigt.”

Det er dermed ikke muligt at afgøre hvilken lovtekst, der egentligt skal tages stilling til.

Den samme problematik gør sig gældende når det gælder privat udlejningsejendomme i § 1 nr. 1

§ 144 d stk. 2 på side 2 og 21 sammenholdt med side 45, almene boliger i § 2 nr. 2 § 42 d stk. 2.

på side 4

sammenholdt med side 48f og ejerlejligheder i § 3 nr. 1 § 4 d stk. 2 på side 6 og side

29 sammenholdt med side 51.

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 § 7 j stk. 1 på side 37, 3. afsnit og § 7 k stk. 1 på side 38, 5.

afsnit - tekstfejl

Teksten i afsnittet lyder i begge tilfælde:

”Den foreslåede bestemmelse skelner ikke mellem, om parkeringspladsen er placeret i

terræn eller i terræn, herunder i kælder eller etage.”

Det skulle i begge tilfælde have været:

”Den foreslåede bestemmelse skelner ikke mellem, om parkeringspladsen er placeret i

terræn eller i konstruktion, herunder i kælder eller etage.”

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 § 7 k stk. 4 på side 38, sidste afsnit - tekstfejl

I dette afsnit forekommer 2 tilfælde hvor der står ”ejer” og 1 tilfælde hvor der står ”lejers” i alle 3

tilfælde skulle der stå ”andelshaver(s). Der optræder endvidere 2 tilfælde, hvor der står

”ejerforeningen”, hvor der skulle have stået ”andelsboligforeningen”. Endeligt står der i næstsidste

punktum ”… er uvedkommende for andelshaver,…” hvor ”andelshaver” skal erstattes af

”andelsboligforeningen”.

I bemærkningerne til § 2 nr. 2 på side 28 henvises til at § 42 a-c svarer til § 144 a-c ved private

udlejningsejendomme og der henvises til bemærkningerne til sidstnævnte. Det indebærer dog, at

§ 42 d helt er faldet ud i denne opstilling.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 § 7 l stk. 1 på side 41, 4. afsnit - tekstfejl

I dette afsnit forekommer ordet ”lejer” i 1 tilfælde, det skulle have været andelshaver og desuden

optræder ”ejerforeningen” en gang, hvor der skulle have stået ”andelsboligforeningen”.

Ad Bemærkninger til § 4 nr. 1 § 7 l stk. 2 på side 41, sidste afsnit - tekstfejl

I dette afsnit forekommer ordet ”udlejer(s)” 4 gange. Det skulle have været

”andelsboligforeningen(s)”.

Det samme gør sig gældende i bemærkningerne til § 3 nr. 1 § 4 d stk. 2 på side 34f, sidste afsnit,

hvor de 4 gange ”udlejer(s)” skal erstattes af ”ejerforeningen(s)”.

Med venlig hilsen

Andelsboligforeningen Milebuen

Jan Saltoft Andersen

Formand

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

Fakta om Andelsboligforeningen Milebuen og Grundejerforeningen Buerne

Andelsboligforeningen Milebuen er en nybygget tæt/lav bebyggelse i Albertslund Kommune, der

havde overgang fra anlæg til drift den 10. juli 1990.

Milebuen ligger i området Buerne, der også betegnes Damgårdsarealet III, der er reguleret af

Albertslund Kommunes lokalplan 22.4. Buerne består (antal boliger i parentes, i alt 272), udover

Milebuen (40), af andelsboligforeningerne Jels-(43) og Ulfbuen(47) og de almene boligafdelinger

under Albertslund Boligselskab Eske-(52), Old-(47) og Rimbuen(43). Hver forening/afdeling har

eget fælleshus. De seks foreninger/afdelinger udgør tilsammen Grundejerforeningen Buerne.

Lokalplanen fastlagde efter dagældende regler, at der skulle udlægges 1,5 parkeringsplads pr

bolig (lokalplanens § 5.8), mens der kun blev anlagt 0,75 parkeringsplads pr bolig (lokalplanens §

5.9) svarende til i alt 204 pladser fordelt på 7 parkeringsarealer.

Ovenstående figur er bilag 1 til lokalplan 22.4, hvor de 7 parkeringsarealer er tilføjet i rød tekst

sammen med placeringen af AB Milebuen. Parkeringsarealernes betegnelser er fastlagt af

grundejerforeningen i forbindelse med asfaltering og opstribning af veje og p-pladser senest i

2023.

Arealet PU ligger udelukkende i Ulfbuen og tilsvarende ligger arealet PE udelukkende i

Eskebuen. De resterende 5 arealer P1-P5 er alle delt mellem to Buer, idet matrikelgrænserne går

ned ca. midt i parkeringsarealerne. Andelsboligforeningen Milebuen deler således P3 med den

almene afdeling Oldbuen og P4 med Andelsboligforeningen Jelsbuen.

Alle veje og parkeringsarealer har fra starten været og er fortsat private fællesveje og

parkeringsarealerne kan benyttes at alle uanset bolig i en specifik Bue eller i Buerne for den sags

skyld.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016344 -- BILAG 2 -- [ MilebuenHøringLadestandere ] --

Grundejerforeningen Buerne står for etablering, drift og vedligehold af bl.a. veje og

parkeringsarealer og omkostningerne hertil finansieres af det kontingent Buerne betaler til

grundejerforeningen.

De anlagte 0,75 parkeringsplads pr bolig viste sig hurtigt at være for lidt, men først i 2003 var der

flertal for og økonomi til at grundejerforeningen kunne anlægge 34 ekstra parkeringspladser.

Disse blev etableret som forlængelser af P1-P5 med enten 6 eller 8 pladser, idet de er adskilt fra

og hævet i forhold til de oprindelige parkeringsarealer. De 5 ekstra parkeringsarealer går derfor

populært under betegnelsen helikopterpladserne i grundejerforeningen.

De 5 helikopterpladser vil hver kunne udvides med 4 ekstra pladser, i alt altså 20 pladser, men

dermed vurderes mulighederne at være udtømte. Der klages fortsat over, at det kan være svært

at finde en ledig parkeringsplads, men der er i grundejerforeningen ikke stemning for at opkræve

de nødvendige midler til en udvidelse af helikopterpladserne, så projektet er skrinlagt.

På Andelsboligforeningen Milebuens matrikel er der 17 parkeringspladser på P3 samt 4 på

dennes helikopterplads samt 15 parkeringspladser på P4 samt 3 på dennes helikopterplads, i alt

39 parkeringspladser.

Parkeringspladserne i Buerne var oprindeligt ikke opstribede. Det blev de først i 2009 efter at

vejbelægning året før var skiftet fra majs til asfalt. Hverken fra start eller i forbindelse med

opstribningen har der været afsat generelle handicappladser på parkeringsarealerne. I stedet er

det muligt for en beboer med handicapparkeringskort efter ansøgning at få tilladelse til at oprette

en nummerpladespecifik handicapplads i den Bue vedkommende bor i. Det er den enkelte Bue

(forening/afdeling) der anviser placeringen af pladsen, der normalt anvises i forbindelse med

ind/udgange til parkeringsarealet, så ind/udgangen giver det nødvendige ekstra areal til ind og

udstigning. I Milebuen har vi pt. 1 nummerpladespecifik handicapplads.

Parkeringsarealerne i Buerne indeholder ikke parkeringspladser reserveret delebiler. En

andelshaver i Milebuen var dog i en årrække fadder for en af Albertslund Delebils biler, der havde

afhentnings-/afleveringsplads på parkeringsarealet P3 i Buerne.

Andelsboligforeningen Milebuen var tidligt ude med planer om etablering af ladepunkter på

foreningens parkeringspladser. Vi søgte og fik tildelt tilskud til 3 ladepunkter, det maksimale antal

vi kunne søge tilskud til, fra den statslige pulje, der i november 2021 blev åbnet. Bestyrelsen

måtte imidlertid konstatere, at der var en begrænset interesse for ladepunker blandt foreningens

andelshavere, så vi endte med at returnere tilskudstilsagnet til puljen.

Bestyrelsen har dog fortsat haft ladepunkter på som et punkt på dagsordenen, og vi holdt

sammen med Andelsboligforeningerne Jels- og Ulfbuen et møde for samtlige andelshavere i

Buerne i september 2024. Fremmødet var ganske pænt, men konklusionen også meget entydig,

også blandt de el-bilejere, der deltog, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for

ladepunkter i bebyggelsen.

Bestyrelsen i Milebuen har derfor valgt at sætte ladepunkts spørgsmålet på erindring til

bestyrelsens møde i april 2026, hvor vi igen vil overveje situationen.

Buerne består, som nævnt af 3 almene afdelinger og 3 andelsboligforeninger, hvilket ind i mellem

besværliggør samarbejdet. Dette gjaldt også et eventuelt samarbejde om ladepunkter, hvilket dog

kan forventes at blive lettere efter at den nye bekendtgørelse om sideaktiviteter

trådte i kraft 1.

juli 2025.

Boligområdet Buerne ligger mellem boligområderne Gårdene (Damgårdsarealet I – lokalplan

22.2) og Vængerne (Damgårdsarealet II – lokalplan 22.3) , der er bygget samtidigt og som også

hver især består af 3 almene afdelinger og 3 andelsboligforeninger. De problematikker, der gør

sig gældende for Buerne gælder derfor også for Gårdene og Vængerne, med den undtagelse, at

parkeringsarealer ikke er med i de områder Vængernes grundejerforening skal tage sig af.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/953

BEK nr.953 af 26/06/2025. Se § 18 om

ladestandere til el-biler.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016332 -- BILAG 1 -- [ [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslov

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Morten Skyhøj Olsen ([email protected])

[2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

E-mailtitel:

[2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16961099)

24-07-2025 15:36

Sendt:

Høringssvar Dansk Ejendomsmæglerforening.pdf;

Bilag:

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune.

Se vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Morten Olsen

Juridisk- og mæglerfaglig afdeling

Tel: 32 64 45 36

Mail:

[email protected]

Gammel Kongevej 60

1850 Frederiksberg C

www.de.dk

Læs hvordan, hvorfor og hvornår vi behandler dine personoplysninger i vores

Persondata- og cookiepolitik.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016332 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Dansk Ejendomsmæglerforening ] --

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

Frederiksberg, den 24. juli 2025

J.nr. H.25-25-015

Vedr. j.nr. 2025-2849 høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj)

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående

forslag.

Generelt anerkender DE intentionen om at fremme den grønne omstilling og understøtte udbredelsen

af ladeinfrastruktur i byområder og boligfællesskaber.

DE er imidlertid ikke bekendt med, at ejere, andelshavere eller lejere uretmæssigt har fået afslag på at

opsætte ladepunkter eller lignende, og vurderer derfor ikke, at der aktuelt er behov for særskilt

lovregulering på området.

Opsætning af ladepunkter i den ældre boligmasse vil i mange tilfælde være vanskelig, bl.a. som følge af

utilstrækkelig kapacitet på el-installationerne og ejendommens generelle fysiske forhold.

I praksis vil det ofte være mest hensigtsmæssigt, at ejerforeningen, andelsforeningen eller udlejeren

står for etableringen, så teknisk kvalitet, optimal placering og en økonomisk holdbar løsning sikres.

Sådanne fælles løsninger vil i mange tilfælde være mere attraktive end individuelle beboerfinansierede

løsninger.

Det er derfor DE’s vurdering, at det fremsatte lovforslag søger at regulere et område, hvor der ikke er et

påviseligt behov for regulering. Lovforslaget forekommer således ikke i tråd med regeringens

erklærede ønske om færre regler og mindre bureaukrati.

Ønsker man fra politisk side at fremme udviklingen, bør man snarere styrke elnettet i ældre

boligområder samt lette adgang til attraktiv finansiering, via grønne bank- og realkreditprodukter, der

allerede tilbydes i danske pengeinstitutter.

Bemærkning til lovteksten:

Flere steder anvendes begrebet ”operatør” i lovteksten i forbindelse med etablering og reetablering.

Begrebet bør defineres og afgrænses for at undgå uenighed om hvad der betragtes som en operatør.

DE vil med interesse følge forslaget på dets vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere

drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.

Med venlig hilsen

Morten Skyhøj Olsen

Juridisk konsulent

Dansk Ejendomsmæglerforening

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening • Gammel Kongevej 60 • 1850 Frederiksberg

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 1 -- [ Vedhæfter her vores høringssvar i 2025 – 2849 – om installationsret for så vidt ladepunkt

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Jacob Lichtenstein ([email protected])

Jørgen Dyrholm Jensen ([email protected])

Vedhæfter her vores høringssvar i 2025 – 2849 – om installationsret for så vidt ladepunkter.

24-07-2025 23:06

220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.pdf; B250724

Høringssvar vedrørende ladepunkter.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Social- og Boligministeriet

Vedhæfter her vores høringssvar i 2025 – 2849 – om installationsret for så vidt ladepunkter.

Med venlig hilsen

Jørgen Dyrholm Jensen

Direktør

[email protected]

DANSKE LEJERE, CVR 34037698,

www.danskelejere.dk

Vi registrerer personoplysninger i forbindelse med vores arbejde.

Læs hvordan Danske Lejere behandler personoplysninger

her

Danske Lejere er landets næststørste

lejerorganisation.

Vi har en sammenhængende fælles tilgang til

tingene, der er ens landet over.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 2 -- [ 220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for leje

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

71 99 44 14

cvr: 34037698

Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected]

Deres ref.: 2021 - 2261

Dato: 20. august 2022

Vedrørende: Høring over forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler.

Danske Lejere har disse bemærkninger til det fremsatte forslag til ny typeformular

§1

Der bør under

”Brugsret

til” være en tekst med parkering (bil).

Bilparkering er aftalemæssigt langt vigtigere end

”cykelparkering”.

Mange lejere oplever, at de fortælles, at der er fri parkering. Og det er der måske.

Men det ses så senere pludseligt inddraget eksempelvis efter et ejerskifte med henvisning til uklare aftaler.

Skal en formular indeholde mulighed for at indgå aftale om de mest centrale forhold, så bør parkering være

der.

Og er det betalingsparkering, som udlejer tilbyder, så kan det have sit eget felt, for så er det jo også tydelig

ved lejemålets start.

Fremfor at man få mundtlige løfter, som en udlejer senere kan løbe fra.

§3

Det er fint, at der er medtaget denne bemærkning:

* Bemærk, at det alene er med hjemmel i loven, at der kan opkræves beløb ud over lejen,

da beløbet ellers skal være indeholdt i lejen.

Ønskes særlige felter for at fastslå, hvilke paradigmer en leje sættes efter, så bør de indgå under § 3. Og i så

fald så, bør det omfatte alle væsentlige paradigmer.

Se også under § 11.

§4

Vi kunne ønske at få fremhævet lidt tydeligere, hvornår der skal betales leje første gang, adskilt fra

”Deposi-

tum og forudbetalt leje”.

220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for lejeaftaler

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 2 -- [ 220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for leje

Der rodes ofte rundt i, hvad der er betalinger, som deponeres hos udlejer som sikkerhed i form af forudbe-

talt leje, og hvad der er den første måneds faktiske lejebetaling.

Og man kan ofte indgå en lejeaftale lang tid før en indflytning, hvorfor den første måneds leje ikke kan op-

kræves samtidigt, når der samlet kun må opkræves for 6 måneder som sikkerhed.

Prøv at få adskilt tingene, så det er tydeligt, hvad der er leje for den første måned, - og hvad der indgår i

den sikkerhed, som udlejer kan få i form af depositum og forudbetalt leje.

Og indsæt en note, der oplyser, at den forudbetalte lejer er sikkerhed for lejers forpligtigelser til at betale

leje og forbrug i slutningen af lejeforholdet.

Ved at præcisere, at det er sikkerhed for betaling i slutningen af lejeperioden, undgår man også den misfor-

ståelse, at man tror, at forudbetalt leje er den leje, der betales for den første måned.

Vi ser lejeforhold, særligt hvor der kun opkræves for en måned i forudbetalt leje, hvor lejer eller udlejer

–

eller begge har den opfattelse af begrebet, at det er den første måneds husleje, der hedder

”forudbetalt

leje”.

§5

Der gælder for både vand og for el

–

der anvendes til andet end varme, at der skal være individuelle målere

på, hvis udlejer skal opkræve udgifterne udover lejen.

Det er derfor ulogisk, at der ikke er et felt under el, hvor der står:

”Hvis

ja, udgiften

……

fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere? (sæt x)”

§7

Det er meget positivt, at udlejer her bliver bedt om at tilkendegive om ejer har mere en end beboelseslejlig-

hed. Det kan i nogen sammenhænge være svært at vide, og udlejer er den nærmeste, som bør vide det.

Det gør, at udlejer også i egen interesse skal tænke i, hvad forskellen betyder. Og det kan lette retsplejen

ved stridigheder, når man måske mange år senere skal kende status ved lejemålets indgåelse.

Måske kan det give anledning til misforståelser, at der står

”lejlighed”.

Tænker der, hvor der udlejes huse

–

men ikke lejligheder.

Det er ret almindeligt i provinsen.

Lejlighed er byen

–

ikke landet.

Kunne der stå om den pågældende er udlejer, står som af mere end en bolig?

§ 8 Vedligeholdelse

Det er meget fint, at dette beskrives:

”Ved

indvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af lejligheden med hvidtning, maling, tapet-

sering og behandling af gulve.

-2-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 2 -- [ 220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for leje

Ved udvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af alle dele af ejendommen og det lejede, som

ikke er omfattet af den indvendige vedligeholdelse.”

Det vil mindske stridigheder, da mange både udlejere og lejere misforstår begreberne.

Men vi advarer mod, at denne formulering kommer ind:

”Lejer

har i henhold til lov om leje medmindre andet aftales pligten til at vedligeholde låse og nøg-

ler.”

Der er i den private udlejningsmasse massive problemer med udlejere, der mener sig berettigede til at op-

bevare og for nogens vedkommende også uvarslet at anvende nøgler til lejemål.

Det kan blot for at nævne et problem give lejere problemer med forsikringsdækning igennem deres indbo-

forsikring.

Og indskrives det foreslåede, skabes der hos disse udlejere en forestilling om, at de kan forlange at have

nøgle og dermed adgang til lejemål, men lejer bor der.

Lejers pligt overfor låse og nøgler er både en forpligtigelse og en sikkerhed.

Vedlægger artikel, der illustrerer problemet.

§ 11 Særlige vilkår

Bør som den benyttes på nuværende ikke indeholde fortrykte dele, som er formuleret på forhånd.

Teksterne om fri leje og nettoprisindeksstigninger hører derfor ikke til her.

Skal det ind, må det være under § 3.

Det problematiske i, at nettoprisindeksstigning ukritisk kommer ind i typeformularen, behandles særskilt.

Er det en sådan formulars opgave fremme brugen af ordninger

–

der sikrer et stabilt højere lejeniveau?

Det er f.eks. ulogisk at andre særlige paradigmer omkring lejefastsættelse ikke angives. F.eks. om der er

tale om leje efter småhusregler, omkostningsleje eller reglerne om gennemgribende forbedrede lejemål.

Hvorfor lige kun de regler, hvor man ved at angive det, sikrer udlejer bedst.

Omkring begrebet

”fri

lejefastsættelse” vil vi dertil forvente, at mange mindre professionelle uden at vide

nærmere vil krydse ja i den tro, at det er noget man generelt kan gøre.

Generelt er § 11 noget roderi.

Vi kunne ønske, at man tog et helt andet udgangspunkt, hvor man gjorde op med de mange særlige for-

hold, som udlejere finder på at sætte ind her.

Der er et behov for, at der er større klarhed over, hvad man kan aftale.

Det kan nogle gange være sværere at gennemskue, hvad man aftaler som lejer

–

end hvis man skulle købe

en bolig. Ved boligkøb er der bedre styr på, hvad der er særlige aftaler.

-3-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 2 -- [ 220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for leje

Var der politisk vilje til det, ville man gribe ind her

–

og gøre særaftaler til noget, der var reguleret, så det

kunne tåle øjne, som blev lejerne set forbrugere, der har krav på klare beskrivelser, der ikke krænker eller

fordrejer gældende regler.

Grove fordrejninger er nærmest standard, når spillereglerne for istandsættes ved fraflytning beskrives.

§ 12 Underskrift

Der er lejere, der tror, at en lejeaftale er undergivet købelovens regler om fortrydelsesret.

Der kunne stå en tekst lige over underskriftfelterne, hvor der var tydeliggjort, at der ikke findes en sådan

fortrydelsesret, men at aftalen, når den er indgået, gælder til den opsiges, ophæves eller aftales bragt til

ende.

I kan vurdere hvordan man få signalet indholdet i dette.

Nettoprisindekset, særligt

I udsendte høringen omkring standardformularen, før det var blevet helt evident for politikerne, at regule-

ring efter nettoprisindeks under aktuelle inflation er et problem.

Det betyder at det pludseligt bliver meget afgørende om ministeriet er i gang med at fremme brugen af

ordningen.

Og de mange varianter af problemer, der er ved brugen af den.

Vi vil derfor have en forventning om, at man netop her får afstemt med de forhandlinger, der er om husle-

jedannelsen.

En delmængde er at se på, hvordan ordningen også strækkes / afgrænses:

Kan lejen reguleres for stigninger, der er sket i pristallet fra før de flytter ind?

Kan udlejere, der ikke meddeler ikrafttræden af stigninger senere bede om at få dem med tilbage-

virkende kraft?

Kan det aftales, at det kun kan opreguleres efter pristal, men aldrig nedreguleres, hvis priserne

skulle falde.

Hvilke lejefastlæggelsesparadigmer, kan man anvende ordningen sammen med?

……

Det er ikke tænkte eksempler, det er virkeligheden derude.

Og før man begynder at sætte noget ind i standardformularer

–

vil man i den aktuelle pressede situation

forvente, at man får vendt enhver sten her.

I 2015 så ordningen fin ud.

Her og nu er situationen en uforudset anden, - og det er absolut ikke uden betydning, om i givet fald hvor-

dan man fremmer nettoprisregulering igennem en typeformular.

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

Driftsleder

-4-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 2 -- [ 220820 Høringsvar forslag til bekendtgørelse om autoriserede standardblanketter for leje

-5-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 3 -- [ B250724 Høringssvar vedrørende ladepunkter ] --

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

cvr: 34037698

Social og Boligministeriet

[email protected]

Vores ref.: JHY/JJ

Deres ref.: 2025 - 2849

Dato: 24. juli 2025

Vedrørende: Høringssvar i 2025

–

2849, jf. høringsskrivelse af 2. juni 2025

Bemærkninger til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om ejerlejligheder og

lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber

–

indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj.

I dag er en meget stor andel af nye biler drevet af el, hvorfor det giver mening at se på området.

Vi ser det derfor som positivt, at der arbejdes på en løsning, som giver lejerne mulighed for at få installeret

ladepunkt til elbil.

Vil lejerne have mulighed for lade hjemme, hvor udgifterne typisk er væsentlig lavere end ved brug af of-

fentlige ladestandere, vil det fremme mulighederne for at vælge en elbil.

Hos os i Danske Lejere har vi den holdning, at det allerede burde være muligt at få installeret ladepunkt

so led i de ”sædva lige i stallatio sret”.

Hvad der i dgår i e ”sædva lig i stallatio ” bør løbe de følge sa fu dets udvikli g. I dag vil det være helt

normalt med internet

–

det var ikke tilfældet for 25-30 år siden. I dag bliver det mere og mere normalt med

eldrevne køretøjer.

Og helt generelt støder vi på flere udfordringer i forhold til parkering. Tænk det i sammenhæng med dette

initiativ. Vi nævnte allerede tilbage i 2022, at Typeformularen savner et afkrydsningsfejl på side 1, hvor der

brude være et afkrydsningsfelt, som tager stilling til parkering.

Hvorfor ikke få disse sager afgjort i nævnene?

Vi kan desværre se, at lovforslaget indeholder en ændring af lejelovens § 147, således, at kun Boligretten

får kompetence til at behandle sager om retten til at installere ladepunkt.

Altså reelt en forringelse af installationsretten, hvis man ser på den eksisterede installationsret, som noget

der bør følge tiden.

På nuværende har nævnene mulighed for at tage stilling til lejerens installationsret herunder også sikker-

hedsstillelsen. Det er derfor ikke en uvant situation for nævnsmedlemmerne

–

de kan allerede støde på til-

svarende sager, hvor det handler om en vaskemaskine eller en opvaskemaskine.

B250724 Høringssvar vedrørende ladepunkter

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 3 -- [ B250724 Høringssvar vedrørende ladepunkter ] --

Lovforslaget udvider egentlig blot retten til at foretage installationer ved at præcisere, at ladepunkter ind-

går.

I rækkehuse/kædehuse, fritliggende huse m.v., hvor lejeren har parkering i forbindelse med ejendommen,

kræves ikke store ændringer, når der installeres et ladepunkt. Særligt i de sager vil det være nærliggende,

at eventuelle tvister kan afgøres på nævnsniveau, hvor sagerne kan afgøres uden store omkostninger for

parterne.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår:

”Beste

else i dfører e y ulighed for lejer, der har e eksklusiv ret til parkeri g, til at

opsætte ladepunkt, såfremt lejer ønsker dette, uden at udlejer kan nægte en sådan opsæt-

i g”

Vi forudser, at der kommer situationer, hvor udlejere vil nægte opsætningen og henvise til lovforslagets §

144 d, stk. 2 omkring arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt, eller som følge af

byggetekniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt, selvom der ikke er grundlag for at nægte

opsætning.

Allerede nu ser vi situationer, hvor lejere nægtes installation af ladepunkt alene begrundet i, at udlejer ikke

vil have boret i murværket eller ikke vil have ændret på lejemålets eltavle.

Disse situationer vil vi fortsat støde på efter en lovændring

–

og særligt hvis udlejer er bekendt med, at kun

domstolene har kompetence til at afgøre uenighederne, hvilket besværliggør tingene og de facto vil gøre

det uopnåeligt for de lejere, der søger at benytte rettigheden.

Ved Danske Lejere har vi fx for nylig haft en situation, hvor en lejer i en almen bolig med eksklusiv brugsret

til en handicapparkeringsplads blev nægtet opsætning af ladestander uden nærmere begrundelse.

Handicapbilen havde lejeren fået bevilliget som et hjælpemiddel. Da hun ikke kunne få lov til at installere

ladepunkt på ejendommen, måtte hun beholde sin gamle handicapbil, som var benzindrevet.

En retssag om retten til installation af en ladestander vil være en småsag med begrænset mulighed for ad-

vokatbistand uden egenbetaling, hvorfor det kan være et omkostningstungt forløb for den lejer, der vil fast-

holde retten til at installerede ladepunkt.

Det kan betyde, at kun enkelte af de mest ressourcestærke lejere, der uanset en meget voldsom barriere

for løsning, og uden at det giver økonomisk mening for lejer, vil få deres sag afgjort.

Det kan ikke være lovgivers hensigt.

Lovforslaget angiver de situationer, hvor udlejer kan nægte

–

det mener vi godt Huslejenævn (og Beboer-

klagenævn) kan tage stilling til. De kan allerede komme ud for tilsvarende situationer ved lejers ønske om

at foretage andre installationer.

Hvorfor ikke lade nævnene afgøre disse sager, når der allerede arbejdes på, at nævnene fremover skal ef-

fektiviseres?

Domstolene har allerede lange ventetider, så det giver ikke mening, at sagerne flyttes dertil.

Vedlagt kopi af vores høringssvar fra 2022 ang. lejekontrakternes udformning, hvor vi peger på, at vi sav-

ner, at de drøftelser, der ofte foregår mundtligt ved indgåelse af lejeaftaler, naturligt kommer ind i den

skriftlige aftale.

-2-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016327 -- BILAG 3 -- [ B250724 Høringssvar vedrørende ladepunkter ] --

Med venlig hilsen

Jeanette H. Nielsen

Chefjurist

Jørgen Dyrholm Jensen

Direktør

-3-

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016326 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslo

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Torsten Viborg Petersen ([email protected]), Benedikte Havskov Hansen ([email protected])

Annette Lerche ([email protected])

Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven

(indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (sagnsnr.2025-2849)

Sendt:

25-07-2025 10:56

Bilag:

250725_Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven....(Ret til etablering af ladepunkt) 2.0.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til rette vedkommende

Se venligst vedhæftede høringssvar fra Danske Advokater

Med venlig hilsen

Annette Lerche

Specialkonsulent

Dir. tlf.: 33 43 70 07

[email protected]

Vesterbrogade 32,1620 København V

danskeadvokater.dk | Se vores nye hjemmeside

Databeskyttelsespolitik

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016326 -- BILAG 2 -- [ 250725_Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven....(Ret til etablering af lad

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K.

Sendt til:

[email protected]

Ang. Sagsnr. 2025-2849

25. juli 2025

Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af

ladepunkt til eldrevet køretøj)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er

udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters

Fagudvalg for fast ejendom.

Overordnede bemærkninger

➢

Danske Advokater finder det positivt, at der arbejdes på regler for regulering af

lejere/ejere/andelshavers ret til etablering af ladestandere

➢

Danske Advokater vurderer, at retsvirkningerne af udvidelsen af lejeres

installationsret ikke behandles tilstrækkeligt i udkastet. Danske Advokater skal i

den forbindelse henlede opmærksomheden på, at retten til etablering af

ladepunkt med fordel synes at kunne knyttes til lejers udvidede råderet jf. fx

lejelovens § 145 eller almenboliglovens § 37B.

➢

Da fællesskaberne normalt har initiativretten og prærogativ for at være den der

træffer beslutning om fællesarealer mv, vil Danske Advokater foreslå, at

fællesskaberne i tråd med dette skal have mulighed for at bestemme hvordan og

hvor ladestandere skal etableres samt have indflydelse på valg af leverandør

mm.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 1 af 3

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016326 -- BILAG 2 -- [ 250725_Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven....(Ret til etablering af lad

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser/løsningsforslag

Af ordlyden fremgår, at det er lejer af en parkeringsplads. Dette er ikke nødvendigvis koblet til en

boligaftale eller ejerskab af en andel eller ejerlejlighed. Det bør derfor præciseres om tanken er, at

både fritstående parkeringspladser og parkeringspladser i et sammensat kontraktsforhold med en

lejelejlighed, andel m.v. skal have retten. Udgangspunktet må være, at det kun er som led i en

sammensat boligret hvor retten til parkering og bolig er i en og samme kontrakt og hvor opsigelse

af parkeringspladsen ikke kan ske uden samtidigt at opsige lejemålet m.v. at reglerne skal kunne

finde anvendelse. Dette bør præciseres.

Lejers installationsret vedrører normalt kun forsyninger til brug af lokalet som bolig. Elforsyning til

biler vedrører ikke boligen eller husstandens medlemmer. Ændringen bør derfor ikke foretages i

relation lejers installationsret, men i stedet være en ændring af lejers udvidede råderet jf.

eksempelvis almenboliglovens § 37 b og lejelovens § 145.

Der er ikke redegjort for hvordan ladestandere skal indgå i det normale regime omkring boligen i

relation til mangler, forsinkelse, overdragelse fra lejer til lejer, fraflytning og istandsættelse m.v.

Men hvis man kobler installationsretten op på lejers installationsret må det forventes at give en

masse problemer i forhold til det, som lovforslaget slet ikke omtaler. Det vil skabe rets-usikkerhed

og meget konflikt omkring snart sagt enhver af de almindelige konfliktpunkter i boligfællesskaber.

Danske Advokater foreslår derfor, at denne ret til at etablere et ladepunkt i stedet flyttes til lejers

udvidede råderet, hvor der findes regelsæt som håndterer afskrivning, kompensation ved

fraflytning m.v. jf. eksempelvis almenboliglovens § 37 b, og lejelovens § 145. Disse regler har til

formål at håndtere denne type af bygningsændringer og man kan bruge dem som udgangspunkt.

Fællesskaberne bør have fortrinsret. I boligfællesskaber har fællesskabet initiativretten og

prærogativ for at være den der træffer beslutning om ændringer af fællesarealer m.v. I almene

boligorganisationer henhører dette under beboerdemokratierne. Selvom man ønsker at lejer skal

kunne gennemføre en ændring af denne karakter, bør fællesskaberne have mulighed for først at

bestemme hvordan og hvor det skal etableres. Danske Advokater vil endvidere foreslå at

fællesskabet også skal have ret til at bestemme hvilken type installation og effekt der skal opføres

og hvem der skal være leverandør ligesom der bør være en miniproces for indhentning af tilbud, så

det tilstræbes, at der kommer konkurrence på installationen selvom det er en ukyndig lejer som

ønsker at etablere. Ellers bliver det for dyrt for alle og selskaberne får frit spil.

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 2 af 3

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016326 -- BILAG 2 -- [ 250725_Høringssvar over udkast til lov om ændring af lejeloven....(Ret til etablering af lad

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danske Advokater

Annette Lerche

Specialkonsulent

[email protected]

Torsten Viborg Petersen

Advokat

Medlem af Fagudvalg for fast ejendom

Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.

+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk

Side 3 af 3

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016324 -- BILAG 1 -- [ LLO's høringssvar til Deres J.nr. 2025 - 2849 ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Helene Toxværd ([email protected])

Anders Svendsen ([email protected])

LLO's høringssvar til Deres J.nr. 2025 - 2849

25-07-2025 11:45

LLO høringssvar 2025 – 2849 25.7.2025.pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Se venligst organisationens vedhæftede høringssvar fremsendt på vegne af landsformand Helene Toxværd.

Anders Svendsen

Chefjurist

Cand.jur.

Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V.

E-mail:

[email protected]

Mobil:

33 86 09 26

www.llo.dk

Følg os her:

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016324 -- BILAG 2 -- [ LLO høringssvar 2025 – 2849 25.7.2025 ] --

Social- og Boligministeriet

Att. Byggeri og boliglovgivning

Sendt pr. mail til [email protected]

Deres j.nr.: 2025

–

2849

København, 25.7.2025

Lejernes Landsorganisations høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af

lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til

etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO) takker for muligheden for at afgive høringssvar

til ovennævnte lovudkast. Vi har følgende bemærkninger til forslaget

–

med særligt fokus på

lejeloven og lov om leje af almene boliger.

1. Ladestandere er en forbedring

–

ikke en belastning

Opsætning af ladepunkter til eldrevne køretøjer er ikke blot en praktisk foranstaltning. Det er

en værdiforøgende forbedring af ejendommen.

En ladestander gør ejendommen mere attraktiv og fremtidssikret og øger dermed dens værdi.

Samtidig bidrager den direkte til den grønne omstilling og realiseringen af et centralt politisk

mål: at flere danskere kører elbil

–

og færre benzinbiler. Her er det helt afgørende, at

borgerne kan oplade bilen ved egen bopæl. Det er en forudsætning for, at ejerskab af elbil er

praktisk muligt.

En af måderne, hvorpå dette mål kan nås, er gennem brug af lejers installationsret / råderet,

hvis udlejer ikke sørger for disse faciliteter af egen drift. LLO støtter, at også denne mulighed

sikres

–

navnlig i lyset af den p.t. usikre retstilstand herom.

Lovforslaget bør dog tage udgangspunkt i, at dette er en positiv og ønskværdig investering

–

ikke noget, der skal begrænses.

I det følgende har vi derfor gennemgået nogle konkrete dele af lovforslaget, som vi mener

strider mod lovens formål og kan risikere at virke imod hensigten.

2. Den foreslåede 10 %-grænse er både unødvendig og skadelig

Lovforslaget lægger op til, at udlejer kan nægte opsætning af ladepunkt, hvis der allerede

findes ét pr. 10 parkeringspladser. Dette loft er uden saglig begrundelse og står i direkte

modstrid med formålet om at fremme grøn transport.

I dag er omkring hver anden nyregistrerede bil i Danmark eldreven (Kilde:

Elbilsalget i 2024:

Mere end hver anden nye bil kører på el

–

meremobil.dk

). Et loft på 10 % er dermed alt for

uambitiøst

–

særligt hvis man ønsker, at lovgivningen skal være fremtidssikret.

Elbilsalget i 2024: Mere end hver anden nye bil kører på el - MereMobil.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016324 -- BILAG 2 -- [ LLO høringssvar 2025 – 2849 25.7.2025 ] --

Kun hvis man ønsker, at kun hver tiende bil skal være en elbil, giver et sådant loft mening.

Hvad værre er: dette loft kan risikere at

forværre den gældende retstilstand,

da det ikke på

nuværende tidspunkt anses som en gyldig grund til at modsætte sig opsætning, at

parkeringspladsen allerede har 1 eller flere ladestandere pr. 10 parkeringspladser.

Desuden er der tale om lejers installationsret. Der bør ikke opstilles et generelt kvantitativt

loft for installationsret, men i stedet tages konkret stilling til byggetekniske begrænsninger,

herunder elkapacitet mv. Vi bemærker at det i bemærkningerne giver hjemmel til at trække

yderligere el -hvilket er positivt, da det ellers vil være en stor hindring for at opsætte

ladestandere.

Vi anbefaler derfor, at 10 %-grænsen fjernes.

3. Opsætning af ladestandere bør høre under reglerne om råderet

–

med ret til

godtgørelse

Lovforslaget placerer lejers ret til opsætning af ladestandere i forlængelse af lejelovens regler

om installationsret

–

ikke råderet. Det har den konsekvens, at lejeren ikke har krav på

godtgørelse ved fraflytning, selvom installationen øger ejendommens værdi.

Det er en skævhed.

Opsætning af ladepunkt er en markant investering og ændrer ikke blot det lejede, men i

mange tilfælde også fællesarealer og ejendommens funktion. Det har karakter af en

forbedring

–

ikke en midlertidig installation. Derfor bør reglerne om råderet i § 145 finde

anvendelse

–

ikke installationsretten i § 142.

Vi anbefaler derfor:

•

At reglerne om opsætning af ladestandere flyttes fra installationsretten til

råderetten i lovstrukturen

•

At der tilføjes adgang til godtgørelse som ved råderetsarbejder.

•

At der ikke kan kræves nedtagning, da det er en objektiv forbedring af

ejendommen.

Lovforslaget giver udlejer mulighed for at kræve en rimelig sikkerhedsstillelse for

reetablering ved fraflytning. Det fremgår dog hverken, hvor stort et beløb der kan kræves,

hvordan det skal beregnes, eller hvordan lejeren kan få prøvet rimeligheden.

4. Sikkerhedsstillelse bør begrænses og kunne prøves i Husleje- og Beboerklagenævn

Det skaber risiko for, at udlejere i praksis kan opstille urimelige økonomiske barrierer for en

ret, der ellers er lovfæstet.

Vi anbefaler derfor:

•

At der fastsættes en øvre beløbsgrænse eller en objektiv beregningsmodel for

sikkerhedsstillelsen

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016324 -- BILAG 2 -- [ LLO høringssvar 2025 – 2849 25.7.2025 ] --

•

At Husleje- og Beboerklagenævn får kompetence til at vurdere, om kravets

størrelse er rimeligt

At man overvejer, om det overhovedet er nødvendigt med sikkerhedsstillelse, når

der er tale om en forbedring, som øger ejendommens værdi og normalt ikke

medfører skader

5. Undtagelsesbestemmelserne bør strammes op

Lovforslaget giver udlejeren mulighed for at nægte opsætning af ladestandere med henvisning

til arkitektoniske eller byggetekniske forhold. Men formuleringen er vag og upræcis –

lovbemærkningerne bør strammes op, så det ikke bliver muligt at anvende undtagelserne som

en automatisk begrundelse for afslag.

Uden en klar afgrænsning risikerer man, at udlejere med modvilje mod ladestandere kan

bruge undtagelserne som standardafslag

–

også i situationer, hvor der ikke foreligger

objektive eller tungtvejende grunde.

Vi anbefaler, at det tydeligt fremgår, at undtagelser kun kan anvendes i ganske særlige

tilfælde, og at de skal begrundes sagligt og dokumenterbart. Det bør også fremgå, at

sådanne afslag kan indbringes for nævnet.

Da forslaget kræver, at der skal etableres en betalingsløsning, som kan benyttes af alle

–

i de

tilfælde hvor lejer ikke har adgang til en specifik parkeringsplads

–

bør forholdet til

tredjemand (fx Clever og andre ladeoperatører) uddybes i lovbemærkningerne. Det gælder

særligt vedrørende opsætning, nedtagning og overdragelse, da det har stor betydning for

reglernes praktiske anvendelse.

6. Forholdet til tredjemand

Det fremgår af reglerne, at de gælder, hvis man har en ret i henhold til lejekontrakten . Da

der ikke er et generelt krav i dansk lejeret om, at lejeaftaler skal være skriftlige, anbefaler vi,

at man bruger betegnelsen

lejeaftalen

i stedet.

7. Lejekontrakten

Ønsker man, at reglerne skal finde bred anvendelse, bør de også dække de tilfælde, hvor

retten til parkering ikke fremgår direkte af en skriftlig aftale, men fx følger af mundtlig accept

eller praksis, hvor udlejer har anvist parkeringsmuligheder.

Vi opfordrer derfor til, at alle situationer, hvor lejer reelt har en ret til parkering,

omfattes

–

ikke kun de, hvor retten fremgår af lejeaftalen.

8. Forbehold for elbiler ved ladepladser

Det fremgår af bemærkningerne, at lejeren ikke opnår en ret til at bruge en bestemt

ladestander, hvis vedkommende ikke har adgang til en specifik parkeringsplads. Hvis dette

fastholdes, bør det som minimum præciseres, at kun el- og hybridbiler kan benytte de

pågældende parkeringspladser, således at de reelt reserveres til biler, der har brug for

opladning.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016324 -- BILAG 2 -- [ LLO høringssvar 2025 – 2849 25.7.2025 ] --

9. Opsummering

LLO hilser samlet set forslaget velkomment og støtter op om hensigten. Men der er en række

forhold, som bør justeres inden fremsættelsen, hvis man ønsker, at forslaget skal indfri sin

ambition om større mulighed for brug af elbiler.

Som det er fremlagt, er vægtningen i forslaget skæv og reelt uambitiøs.

Med venlig hilsen

Helene Toxværd

Landsformand, LLO i Danmark

/Anders Svendsen

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 1 -- [ Dansk Erhverv [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, e

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Nanna Skovgaard Mortensen ([email protected])

Dansk Erhverv: [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

25-07-2025 13:18

Bilag:

Dansk Erhverv høringssvar til udkast til lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Sune og Social- og Boligministeriet

Vedhæftet er Dansk Erhvervs høringssvar til udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven.

Med venlig hilsen

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

M.: +4541870862

T.: +4533746078

[email protected]

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

2. juni 2025 14:20

Til:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Emne:

Ekstern: [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16961099)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til de på vedlagte høringsliste anførte høringsparter

Social- og Boligministeriet sender forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om

ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet

køretøj).

Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste og udkast til lovændringen.

Social- og Boligministeriet skal anmode om at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest

fredag den 25.

juli 2025.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 1 -- [ Dansk Erhverv [2025-2849] Høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, e

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar til udkast til lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Journalnummer: 2025-2849

Den 25. juli 2025

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedslo-

ven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring af lejelo-

ven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (indførsel af ret til etablering af ladepunkt

til eldrevet køretøj).

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv støtter op om lovforslagets formål om at fremme grøn mobilitet og øge mulighederne

for opladning af eldrevne køretøjer i boligområder.

Dansk Erhverv bemærker, at lovforslaget adskiller sig fra det grundlæggende beboerdemokratiske

princip i foreninger for bl.a. almene boliger, hvor fællesskabet træffer beslutninger om brug af fælles-

arealer, herunder parkeringspladser. Med forslaget indskrænkes organisationsbestyrelsens ansvar for

planlægning og prioritering af driften, hvilket kan gøre det vanskeligere for boligorganisationer at

etablere fremtidige kollektive løsninger.

Dansk Erhverv anerkender intentionen om at styrke den enkelte beboers/lejers mulighed for at etab-

lere en ladeløsning. Hertil tilslutter Dansk Erhverv sig det grundlæggende princip, at det i dette til-

fælde bør være beboeren/lejeren, som betaler for udgifter forbundet med opsætning, vedligehold, ned-

tagning, mv. af ladepunktet. Ved andels- og ejerboliger med specifikke p-pladser vil ordningen for-

mentligt være en velfungerende løsning, da investeringen kan være med til at øge boligværdien.

Dansk Erhverv udtrykker dog en bekymring for, hvor mange der i praksis vil gøre brug af muligheden

ved de ikke-specifikke p-pladser i boligforeningerne af på grund af de finansielle aspekter. Der kan

være en risiko for, at ladestanderne ikke vil blive opstillet ved de ikke-specifikke p-pladser i lejefor-

eninger og almene boliger, såfremt beboerne selv skal holde alle udgifterne. I disse tilfælde vil det for-

venteligt være en bedre løsning, at boligforeningen frivilligt gennemfører en fælles udbygning af lade-

kapacitet på fælles parkeringspladser i samarbejde med én eller flere operatører. Det vil potentielt

være en mere omkostningseffektiv og samfundsøkonomisk bedre løsning, da det i højere grad vil skabe

teknisk koordinerede, skalerbare og driftsvenlige løsninger. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at lov-

givningen indrettes således, at det bliver muligt og ubureaukratisk at gøre dette. Lovforslaget bør ju-

steres, så foreninger får mulighed for i samarbejde med en ladeoperatør at etablere en fælles forbere-

dende installation, som den enkelte beboer kan tilslutte sig, samt indgå en samlet aftale med f.eks. én

operatør. På den måde kan der etableres en omkostningseffektiv fællesløsning.

Side 1/4

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar til udkast til lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt

DANSK ERHVERV

I lovforslaget er der desuden en risiko for, at individuelle løsninger medfører en fragmenteret og uhen-

sigtsmæssig udbygning af ladeinfrastruktur med mange forskellige ladebokse fra forskellige operatø-

rer. Dermed kan det ende med teknisk og visuelt uhensigtsmæssige løsninger samt rift om den instal-

lerede maksimale effekt. Den første beboer, der gør brug af muligheden, kan glæde sig over tilstrække-

lig installeret effekt, men når denne er opbrugt, vil efterfølgende beboere skulle afholde højere etable-

ringsomkostninger. Samtidig fremhæver Dansk Erhverv, at det selvfølgelig er væsentligt, at der er en

velfungerende konkurrence på lokalt niveau ved boligforeningerne, hvor der tages hensyn til beboeres

frie valg af bl.a. ladeoperatør. Dansk Erhverv opfordrer til, at udlejer eller boligforening kan stille krav

til den tekniske løsning, så der ikke kommer en uregelmæssig opstilling af ladepunkter. Dertil fremhæ-

ver Dansk Erhverv, at det ikke virker rimeligt, at lejere, der ønsker at opsætte et ladepunkt på et senere

tidspunkt, kan risikere at have højere etableringsomkostninger. En evt. løsning på dette kan være, at

lejere, som sætter en individuelt betalt ladestander op, yder et bidrag til øget effekt i foreningen.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at ved ladepunkter på fælles p-pladser skal laderne være frit til-

gængelige og uden eksklusiv brugsret for den beboer, der kar bekostet ladepunktet. Dansk Erhverv be-

mærker, at dette skaber risiko for uenighed mellem brugeren, der har betalt for opsætningen, og an-

dre, der bruger pladsen. Dette er således praktisk svært at administrere og bør uddybes yderligere i

lovforslaget.

Dansk Erhverv bemærker, at kravet om fuld reetablering ved fraflytning

–

herunder fjernelse af kabler,

teknik og ladeboks

–

i flere tilfælde risikerer at være unødvendigt og uhensigtsmæssigt, da mange in-

stallationer med fordel kan overtages af næste beboer. Det er ressourcespild at kræve reetablering, hvis

en anden ønsker at overtage. Den nuværende formulering i lovforslaget skaber således risiko for kon-

flikter, herunder kravet om at den nye beboer ved overdragelse skal forpligte sig til at fjerne og reetab-

lere ved fraflytning. Det kan særligt give problemer, når der er tale om en ikke-specifik p-plads. Samti-

dig fremhæver Dansk Erhverv dog, at hvis der skal ske en overdragelse af ladepunktet i forbindelse

med fraflytning, er det væsentligt, at den almene boligafdeling ikke overtager forpligtelserne og de re-

laterede udgifter.

Specifikke bemærkninger

Sammenhæng til krav i ladestanderbekendtgørelsen

Der bør med lovforslaget desuden tages højde for sammenhængen til krav i ladestanderbekendtgørel-

sen i tilfælde, hvor en beboer lejer en parkeringsplads og opsætter et ladepunkt på en ejendom, som er

underlagt ladestanderbekendtgørelsen. De privatopsatte ladepunkter på de ikke-specifikke pladser bør

tælles med, når det vurderes, om en bygning lever op til kravene i ladestanderbekendtgørelsen. Der-

med vil der i højere grad blive stillet det antal ladepunkter op, som der er brug for.

Præcisering af kompetence til at udpege placering af ladepunkter ved § 42 b (almene boliger)

Det bør præciseres, at det er afdelingsmødet og ikke udlejer/boligafdelingen alene, der har kompeten-

cer til at udpege placeringen af ladepunkter, da det er afdelingsmødet, som råder over fællesarealerne

og dermed også parkeringspladser.

Side 2/4

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar til udkast til lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt

DANSK ERHVERV

Definition af eldrevet køretøj

Dansk

Erhverv bemærker, at det er uklart, hvordan ”eldrevet køretøj” defineres, og dette bør specifice-

res i lovforslaget, herunder om reglerne også gælder for etablering af ladepunkter til f.eks. el-scootere

og elcykler.

Sikkerhedsstillelse

Dansk Erhverv fremhæver, at kravet om, at bruger skal stille en rimelig sikkerhedsstillelse (kontant,

ved garanti eller på anden måde), før ladepunktet kan sættes op, forventeligt vil udgøre en barriere for

mange. Der bør derfor fastsættes vejledende rammer for sikkerhedsstillelsen.

Afvisning af nye ladepunkter

Det fremgår af lovforslaget, at det er tilladt at nægte opsætning af et nyt ladepunkt, hvis der allerede er

etableret ét ladepunkt pr. 10 parkeringspladser på fælles parkeringsarealer. Dansk Erhverv bemærker,

at denne grænse bør hæves, så afvisning kun kan finde sted, hvis en væsentlig del af pladserne allerede

har ladeinfrastruktur. I fremtiden vil langt mere end hver tiende bil skulle lade.

Imidlertid bør det også være muligt for udlejer at afvise nyetablering af ladepunkter, hvis det er i

uoverensstemmelse med lokalplan eller servitutter.

Præcisering af løbende omkostninger ved brug af ladepunkt

Yderligere er de løbende omkostninger ved brug af ladepunkt ikke præciseret i lovforslaget. Dansk Er-

hverv bemærker, at det bør fremgå, at elforbruget betales af brugeren via aftale med ladeoperatøren.

Ved fælles parkeringsarealer med fælles ladepunkt bør der være gennemsigtige priser uden prisdiffe-

rentiering mellem de forskellige brugere.

Præcisering af lejers ansvar i almene boligforeninger

I § 42 a og § 42 b bør det præciseres, at lejer er erstatningsansvarlig for skade forårsaget af etablerede

ladepunkter. Dansk Erhverv bemærker, at dette særligt bør gøre sig gældende, når der er tale om spe-

cifikke p-pladser.

Dansk Erhverv bemærker, at det bør blive tydeliggjort i lovforslagets § 42 a og § 42 b, at lejere ikke au-

tomatisk har krav på at trække strøm fra ejendommens eksisterende elnet, da dette kan blokere for bo-

ligorganisationens mulighed for senere at etablere fælles ladeløsninger.

Der bør i lovforslagets § 42 c tages højde for, at der kan opstå situationer, hvor et ladepunkt må nedta-

ges før fraflytning. Det kan f.eks. være i forbindelse med renovering af klimaskærm på parkeringsplad-

sen, og i sådanne situationer bør det være muligt for boligorganisationen at kræve, at ladepunktet bli-

ver nedtaget.

Yderligere bør det præciseres, at udlejer ikke har forpligtelser, når det kommer til drift, administration

og vedligehold af ladepunkter, der er etableret efter § 42 a og § 42 b.

Dansk Erhverv står selvfølgelig til rådighed ved opfølgende spørgsmål.

Side 3/4

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016313 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar til udkast til lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt

DANSK ERHVERV

Med venlig hilsen

Nanna Skovgaard Mortensen

Politisk konsulent

Side 4/4

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 22180994 -- BILAG 1 -- [ Forsvarsministeriets svar på tværministeriel høring om udkast til ændring af lejeloven, a

Til:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann ([email protected])

Forsvarsministeriets svar på tværministeriel høring om udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven - Ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj [RELEASABLE TO

INTERNET TRANSMISSION]

Sendt:

25-06-2025 14:01

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Til Social- og Boligministeriet

Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven,

almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven - Ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj.

Med venlig hilsen

Rona L. Mouritzen

Forsvarsministeriet

Afdeling for Jura/ Kontor for Offentlig Ret

Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K

Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 / Mobil +45 61 87 14 57

E-mail:

[email protected]

/ Fiin:

[email protected]

www.fmn.dk

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

05. aug 2025

01-07-2025

Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])

Sune Nyvang Blohm (Sagsbehandler, Byggeri og Boliglovgivning)

SV: Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

Akttitel

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af

ladepunkt til eldreve)

Identifikationsnummer 23559252

Versionsnummer

Ansvarlig

Sune Nyvang Blohm

SV Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

Vedlagte dokumenter ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af

ladepunkt til eldreve)

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

05. aug 2025

Brevdato

Afsender

Modtagere

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23559252 -- BILAG 1 -- [ SV Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligh

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Caroline Fynbo Carlsson ([email protected])

SV: Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldreve)

Sendt:

01-07-2025 11:22

Til:

Fra:

Titel:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 2. juni 2025 modtaget Social- og Boligministeriets tværministerielle

høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret

til etablering af ladepunkt til eldreve).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Fynbo Carlsson

Studentermedhjælper

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte +45 4171 5062

E-mail

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende

markeder

Se vores privatlivspolitik og

tilgængelighedserklæring for kfst.dk.

Fra:

1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>

Sendt:

13. juni 2025 16:46

Til:

1 – KFST Chefsekretærer <[email protected]>

Emne:

VS: EMs styrelser - FORKORTET FRIST 17.7.2025 GRUNDET SOMMERFERIE - Tværministeriel høring over

udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering

af ladepunkt til eldreve (EM Id n...

DEP Høringer ([email protected])

1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected])

Fra SM - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16962554)

Fra SM - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

E-

mailtitel:

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

06-06-2025 10:14

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

2. juni 2025 14:41

Til:

BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;

Ældreministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; DEP

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 23559252 -- BILAG 1 -- [ SV Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejligh

Indenrigs- og Sundhedsministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Forsvarsministeriet

<[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>; UFM FP

DEP - UFM Departement <[email protected]>; Digitaliseringsministeriet <[email protected]>; Økonomiministeriet

<[email protected]>; Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; MSSB hovedpostkasse <[email protected]>;

Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>

Emne:

[2025-2849] FRIST 25. juni 2025 - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.:

16962554)

Social- og Boligministeriet har netop lagt

udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

I kan se høringsmaterialet her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70123

Vi skal modtage eventuelle høringssvar

senest den 25. juli 2025.

Eventuelle spørgsmål til det faglige indhold af materialet kan rettes til Sune Nyvang Blohm, 29 31 80 53,

[email protected].

Lovændringerne er sendt i høring hos de høringsparter, som fremgår af høringslisten på høringsportalen.

Høringssvar bliver offentliggjort på

www.hoeringsportalen.dk

efter høringsfristens udløb, for så vidt disse ikke stammer

fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af

høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 17411954 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] PRÆHØRING - Lovforslag om indførsel af ret til etablering af ladepunkt ti

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Bilag:

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

Digitaliseringsklar lovgivning - høring ([email protected])

SV: [2025-2849] PRÆHØRING - Lovforslag om indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj

(SM Id nr.: 16124747)

04-06-2025 12:37

Høringssvar fra sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning.pdf;

Kære Sune,

Du modtager her høringssvar fra sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning.

Giv mig endelig et kald, hvis du har opfølgende spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Sophie Gerding Christensen

Fuldmægtig i sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

Kontor for analyse og strategi

T 2934 7179

[email protected]

www.digst.dk

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår af

beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine

personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

28. maj 2025 13:37

Til:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>; Sixten Rygner Holm <[email protected]>

Emne:

[2025-2849] PRÆHØRING - Lovforslag om indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj (SM Id

nr.: 16124747)

Kære DIGST og KEFM

Som følge af, at I specifikt har anmodet om at modtage lovforslag om indførsel af ret til etablering af ladepunkt til

eldrevet køretøj i præhøring, fremsendes hermed

udkast

til lovændringen.

Udkastet er ikke M-godkendt endnu og sendes i AC-godkendt version.

Det forventes, at lovforslaget sendes i høring primo næste uge.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 17411954 -- BILAG 1 -- [ SV [2025-2849] PRÆHØRING - Lovforslag om indførsel af ret til etablering af ladepunkt ti

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 17411954 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning ] --

Chefkonsulent Sune Nyvang Blohm

Social- og Boligministeriet

Byggeri og Boliglovgivning

Holmens Kanal 22

1060 København K

4. juni 2025

KAS/sopchr

J. nr. 2025-6887

Kære Sune,

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til

lov om indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har

beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget

efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af

lovforslaget giver på det foreliggende grundlag anledning til følgende

bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik

på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres

hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.

Sekretariatet tager Social- og Boligministeriets vurdering af lovforslagets

implementeringskonsekvenser til efterretning.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af

principperne skal begrundes.

Sekretariatet noterer sig Social- og Boligministeriets vurdering af lovforslagets

efterlevelse af princip 1 om enkle og klare regler. Dertil vurderes princip 3 om

at muliggøre automatisk sagsbehandling relevant for lovforslaget, henset til at

objektive kriterier er tilstræbt anvendt i rammerne for at nægte opsætning af

ladepunkter. Princippet vurderes delvist efterlevet:

Det vurderes som et entydigt objektivt kriterium, at opsætning af ladepunkt

kan nægtes som følge af fredning, byggetekniske forhold og hvis der allerede

er ét ladepunkt for hver 10 parkeringspladser.

Side 1 af 2

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 17411954 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning ] --

Kriteriet om

”arkitektoniske forhold”

vurderes imidlertid ikke at udgøre et

objektivt kriterium, om end sekretariatet noterer sig at dette er tilstræbt ved

bemærkningen om, at der tages sigte på bevaringsværdige bygninger.

Det bemærkes i den forbindelse, at bevaringsværdige bygninger tildeles en

bevaringsværdi, bl.a. på baggrund af deres arkitektoniske værdi. Slots- og

Kulturstyrelsen gør data herom er offentlige tilgængelige. Oplysningerne vil

derfor kunne anvendes som et objektivt kriterie for, hvornår udlejer, ejer- eller

andelsforeningen kan nægte opsætning af et ladepunkt med begrundelse i

bygningens arkitektoniske forhold. Anvendelsen af disse data vil være i

overensstemmelse med princip #4 om sammenhæng på tværs gennem

genbrug af data.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar

lovgivning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd

og vejledning.

Med venlig hilsen

Sophie Gerding Christensen

Fuldmægtig

T 2934 7179

E [email protected]

Side 2 af 2

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 22188628 -- BILAG 1 -- [ Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighed

1-DEP Høringer ([email protected])

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

3 - SIK Høringer (SIK ([email protected])

Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldreve (EM Id nr.:

Sendt:

25-06-2025 14:48

Bilag:

image007.wmz; image009.wmz; image019.wmz;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære jer

Sikkerhedsstyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det fremgår eksempelvis af § 144 b, stk. 3:

Stk. 3. Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efterfølgende reetablering skal udføres af en

operatør heraf.

Af bemærkningerne fremgår følgende:

Bestemmelsens stk. 3 omhandler, hvem der rent fysisk og faktisk kan fore[1]tage opsætningen og reetableringen. I

henhold til bestemmelsen er det alene en operatør af ladepunkter der må opsætte et ladepunkt og efterfølgende lave

reetablering. Bestemmelsen sikrer, at opsætningen – og den efterfølgende reetablering – sker af en virksomhed, der

arbejder med ladepunkter. Bestemmelsen klarlægger derfor også, at ejer ikke selv må foretage opsætning eller

reetablering. I begrænsningen forstås selve elarbejdet over og under jord, og arbejdet med etableringen af

ladepunktet over jord. Bestemmelsen medfører ikke, at udlejer kan bestemme hvilken udbyder der anvendes

Sikkerhedsstyrelsen vil for god ordens skyld gøre opmærksom på, at udførelse af en fast installation til et ladepunkt

(ladestander/ladeboks) er autorisationskrævende arbejde, og at dette kun må udføres af en autoriseret

elinstallatørvirksomhed.

Yderligere opstår der en problemstilling ved at stille krav om, at det udelukkende er en operatør, der må opsætte et

ladepunkt. Det medfører nemlig, at en privatperson ikke har mulighed for at få opsat et ladepunkt af en autoriseret

elinstallatørvirksomhed, medmindre der forinden er indgået en aftale med en operatør.

Venlig hilsen

Karin Hessel Madsen

Kontorfuldmægtig

Direkte: +45 33 73 25 90

Mobil: +45 29 23 96 90

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og derefter slette

e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

Fra:

DEP Høringer <[email protected]>

Sendt:

13. juni 2025 16:45

Til:

ERST hovedpostkasse <[email protected]>; 3 - SIK Høringer (SIK) <[email protected]>; 1 - KFST Officiel

hovedpostkasse <[email protected]>; SFS Høringer <[email protected]>;

[email protected];

EM NH JURA

<[email protected]>;

[email protected]

Emne:

EMs styrelser - FORKORTET FRIST 17.7.2025 GRUNDET SOMMERFERIE - Tværministeriel høring over udkast til

ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 22188628 -- BILAG 1 -- [ Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighed

ladepunkt til eldreve (EM Id nr.: ...

Til ERST, SIK, KFST, PVS, NH, FTnet og SFS

Hermed fremsendes: Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til

[email protected]

senest torsdag den 17. juli 2025 med henvisning til EMs

j.nr.

2025-6704 - FORKORTET FRIST 17.7.2025 - GRUNDET SOMMERFERIE

Erhvervsministeriet har modtaget vedlagte høring, der hermed viderefordeles mhp. styrelsernes videre vurdering og

besvarelse.

Den enkelte styrelse er selv ansvarlig for at række ud til relevante dele af departementet fsva. linjeafklaring og

koordination af besvarelsen, hvor der vurderes behov for dette som led i den almindelige sagsbehandling.

Jf. tidligere justering af høringsprocessen fra januar 2024 modtager alle koncernens styrelser høringen, men styrelserne

forventes alene at sagsbehandle og besvare de høringer, hvor styrelsen måtte have bemærkninger.

Har styrelsen ikke bemærkninger, skal der ikke svares – ej heller med ”ingen bemærkninger”.

Hvis styrelsen er blevet hørt direkte, bedes høringssvaret alligevel fremsendt til departementet, da der herfra bliver

udarbejdet et samlet høringssvar.

Med venlig hilsen

ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 25

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Med venlig hilsen

ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 25

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 22188628 -- BILAG 1 -- [ Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighed

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

DEP Høringer ([email protected])

1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse ([email protected])

Fra SM - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.: 16962554)

Fra SM - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

E-

mailtitel:

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Sendt:

06-06-2025 10:14

Til:

Fra:

Titel:

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

2. juni 2025 14:41

Til:

BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;

Ældreministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; DEP

Indenrigs- og Sundhedsministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Forsvarsministeriet

<[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>; UFM FP

DEP - UFM Departement <[email protected]>; Digitaliseringsministeriet <[email protected]>; Økonomiministeriet

<[email protected]>; Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; MSSB hovedpostkasse <[email protected]>;

Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>

Emne:

[2025-2849] FRIST 25. juni 2025 - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.:

16962554)

Social- og Boligministeriet har netop lagt

udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

I kan se høringsmaterialet her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70123

Vi skal modtage eventuelle høringssvar

senest den 25. juli 2025.

Eventuelle spørgsmål til det faglige indhold af materialet kan rettes til Sune Nyvang Blohm, 29 31 80 53,

[email protected].

Lovændringerne er sendt i høring hos de høringsparter, som fremgår af høringslisten på høringsportalen.

Høringssvar bliver offentliggjort på

www.hoeringsportalen.dk

efter høringsfristens udløb, for så vidt disse ikke stammer

fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af

høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 22188628 -- BILAG 1 -- [ Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighed

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016357 -- BILAG 1 -- [ EMs høringsvar til Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenleje

Til:

Fra:

Titel:

Sune Nyvang Blohm ([email protected]), [email protected] ([email protected])

1-DEP Høringer ([email protected])

EMs høringsvar til Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven

og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM J.nr. 2025-2849) (EM Id

nr.: 1046688)

Sendt:

18-07-2025 12:47

Til Social- og Boligministeriet, Att.: Sune Nyvang Blohm

Erhvervsministeriet har modtaget følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Tværministeriel høring over udkast

til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt

til eldrevet køretøj)

KFST og SIK har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:

Fra KFST

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 13. juni 2025 modtaget Social- og Boligministeriets tværministerielle høring

over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering

af ladepunkt til eldreve).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De

følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Fynbo Carlsson

Studentermedhjælper

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Direkte +45 4171 5062

E-mail

[email protected]

Fra SIK

Sikkerhedsstyrelsen har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Det fremgår eksempelvis af § 144 b, stk. 3:

Stk. 3. Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efterfølgende reetablering skal udføres af en

operatør heraf.

Af bemærkningerne fremgår følgende:

Bestemmelsens stk. 3 omhandler, hvem der rent fysisk og faktisk kan fore[1]tage opsætningen og reetableringen. I

henhold til bestemmelsen er det alene en operatør af ladepunkter der må opsætte et ladepunkt og efterfølgende lave

reetablering. Bestemmelsen sikrer, at opsætningen – og den efterfølgende reetablering – sker af en virksomhed, der

arbejder med ladepunkter. Bestemmelsen klarlægger derfor også, at ejer ikke selv må foretage opsætning eller

reetablering. I begrænsningen forstås selve elarbejdet over og under jord, og arbejdet med etableringen

af ladepunktet over jord. Bestemmelsen medfører ikke, at udlejer kan bestemme hvilken udbyder der anvendes

Sikkerhedsstyrelsen vil for god ordens skyld gøre opmærksom på, at udførelse af en fast installation til

et ladepunkt (ladestander/ladeboks) er autorisationskrævende arbejde, og at dette kun må udføres af en autoriseret

elinstallatørvirksomhed.

Yderligere opstår der en problemstilling ved at stille krav om, at det udelukkende er en operatør, der må opsætte

et ladepunkt. Det medfører nemlig, at en privatperson ikke har mulighed for at få opsat et ladepunkt af en

autoriseret elinstallatørvirksomhed, medmindre der forinden er indgået en aftale med en operatør.

Venlig hilsen

Karin Hessel Madsen

Kontorfuldmægtig

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016357 -- BILAG 1 -- [ EMs høringsvar til Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenleje

Direkte: +45 33 73 25 90

Mobil: +45 29 23 96 90

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser: ERST, SIK, KFST, PVS, NH,

FTnet og SFS

Med venlig hilsen

ANJA SOFIA HANSEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

[email protected]

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 25

EAN

5798000026001

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,

bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,

skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Sune Nyvang Blohm <[email protected]>

Sendt:

2. juni 2025 14:41

Til:

BM Postkasse <[email protected]>; UVM - UVMIPOST <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse

<[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet <[email protected]>; Kulturministeriet <[email protected]>; Skatteministeriet <[email protected]>;

Ældreministeriet <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; UIM Hovedpostkasse <[email protected]>; DEP

Indenrigs- og Sundhedsministeriet <[email protected]>; Fødevareministeriet <[email protected]>; Forsvarsministeriet

<[email protected]>; Udenrigsministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets Departement <[email protected]>; UFM FP

DEP - UFM Departement <[email protected]>; Digitaliseringsministeriet <[email protected]>; Økonomiministeriet

<[email protected]>; Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; MSSB hovedpostkasse <[email protected]>;

Ministeriet for Grøn Trepart <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>

Emne:

[2025-2849] FRIST 25. juni 2025 - Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven,

ejerlejlighedsloven og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (SM Id nr.:

16962554)

Social- og Boligministeriet har netop lagt

udkast til ændring af lejeloven, almenlejeloven, ejerlejlighedsloven og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

I kan se høringsmaterialet her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70123

Vi skal modtage eventuelle høringssvar

senest den 25. juli 2025.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016357 -- BILAG 1 -- [ EMs høringsvar til Tværministeriel høring over udkast til ændring af lejeloven, almenleje

Eventuelle spørgsmål til det faglige indhold af materialet kan rettes til Sune Nyvang Blohm, 29 31 80 53,

[email protected].

Lovændringerne er sendt i høring hos de høringsparter, som fremgår af høringslisten på høringsportalen.

Høringssvar bliver offentliggjort på

www.hoeringsportalen.dk

efter høringsfristens udløb, for så vidt disse ikke stammer

fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af

høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.

Med venlig hilsen

Sune Nyvang Blohm

Chefkonsulent

Byggeri og Boliglovgivning

Mobil: +45 29 31 80 53

Social- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon: 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 1 -- [ {{TRM}}Høringssvar til Social- og Boligministeriet vedr. tværministeriel høring over udka

Sune Nyvang Blohm ([email protected])

[email protected] ([email protected])

Annelise Kløv ([email protected])

{{TRM}}Høringssvar til Social- og Boligministeriet vedr. tværministeriel høring over udkast til ændring af leje-,

almenleje-, ejerlejligheds- og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) (Id

nr.: 494778)

Sendt:

25-07-2025 11:17

Bilag:

anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Under henvisning til Social- og Boligministeriets høring af 2. juni 2025 om udkast til ændring af leje-, almenleje-,

ejerlejligheds- og andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj) bemærkes, at

Transportministeriet har modtaget følgende høringsbidrag fra hhv. Færdselsstyrelsen og Vejdirektoratet:

Færdselsstyrelsen bemærker: "For så vidt angår den foreslåede enslydende bestemmelse i lov om ændring af lov om leje

144a, stk. 3 og § 144b, stk. 3, lov om leje af almene boliger § 42a, stk. 3 og § 42b, stk. 3, lov om ejerlejligheder § 4a, stk. 3

og § 4b, stk. 3 og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber § 7J, stk. 3, § 7k, stk. 3, bemærkes, at det med fordel kan

overvejes, om de foreslåede bestemmelser skal ændres, så det tydeligt fremgår, at operatøren er berettiget til at tillade, at

arbejdet udføres af andre sagkyndige.

Forslaget til omformulering af bestemmelsen skyldes, at flere operatører, som foranlediger opstilling af ladepunkter ved

private hjem, har aftaler med forskellige montørvirksomheder eller lader kunden vælge en montørvirksomhed, som

udfører selve arbejdet. Den nuværende formulering kan læses således, at det skal være operatørens egne ansatte

montører, som skal stå for opsætning af ladepunktet. Denne formulering stemmer således ikke overens med, hvordan

opsætning af ladepunkter foretages i dag og vil potentielt kunne medføre, at nogle operatører ikke vil være i stand til at

indgå aftaler om opsætning af ladepunkter efter forslaget, såfremt teksten læses restriktivt."

"Vejdirektoratet bemærker, at der lægges til grund, at de omhandlede parkeringsarealer ikke administreres af

kommunalbestyrelsen som del af en ibrugttagen privat fællesvej i by og bymæssigt område, jf. definitionen i § 3 i lov om

private fællesveje (privatvejsloven). Vejdirektoratet må derfor lægge til grund, at der er tale om rent private

færdselsarealer, som defineret i privatvejslovens §10, nr. 9.

Hvis parkeringsarealerne er del af en privat fællesvej, vil reservation af parkeringsplads til et bestemt køretøj være

reguleret i privatvejslovens § 57, ligesom placeringen af en ladestander vil være reguleret i samme lovs § 66, stk. 1, jf. § 56.

I øvrigt har Vejdirektoratet ingen bemærkninger.”

Transportministeriet har i øvrigt følgende bemærkninger:

Vej- og Brokontoret har følgende bemærkninger til lovforslag om ændring af leje-, almenleje-, ejerlejligheds- og

andelsboligloven (Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

Det er ikke i lovforslaget angivet, om der er tale om private færdselsarealer, jf. privatvejslovens § 10, nr. 9, eller om

færdselsareal/parkeringsareal på privat fællesvej, jf. § 10, nr. 3, hvor privatvejslovens regler finder anvendelse, jf. §

2, nr. 1 og 2.

VBK går derfor ud fra, at reguleringen af de i lovforslaget omtalte parkeringsarealer gælder rent private arealer,

der ikke administreres af kommunen som en del af en privat fællesvej i by og bymæssigt område.

VBK anbefaler, at det i lovforslaget præciseres, hvor de foreslåede bestemmelser skal finde anvendelse - kun rent

private færdselsarealer.

Hvis det foreslåede desuden skal finde anvendelse på parkeringsarealer på private fællesveje, skal forholdet til

privatvejsloven præciseres, herunder krav om tilladelse fra vejmyndigheden.

Der henvises desuden til Vejdirektoratets bemærkninger.

Derudover har jeg vedlagt Center for Analyse, Klima og Luftfarts bemærkninger.

Venlig hilsen

Annelise Kløv

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 1 -- [ {{TRM}}Høringssvar til Social- og Boligministeriet vedr. tværministeriel høring over udka

Direktionssekretær

Transportministeriet

Minister- og Ledelsessekretariatet

Ministry of Transport

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Telefon +45 30 37 36 62

[email protected]

www.trm.dk

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Social- og Boligministeriet

Byggeri og boliglovgivning

2025-2849

SNB

(Version af 2. juni 2025)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene boliger, lov om ejer-

lejligheder og lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber

(Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj)

§1

I lov nr. 341 af 22. marts 2022 om leje som ændret ved lov nr. 1311 af 27.

september 2022, lov nr. 482 af 12. maj 2023, lov nr. 1790 af 28. december

2023 og lov nr. 1793 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

Efter § 144 indsættes før overskriften før § 145:

»Lejers ret til opsætning af ladepunkt til eldrevet køretøj

§ 144 a.

Såfremt lejer har en eksklusiv rettighed til en specifik parkerings-

plads omfattet af lejekontrakten, og denne er placeret på ejendommen, har

lejeren ret til at opsætte et ladepunkt på denne parkeringsplads, jf. dog §

144 d.

Stk. 2.

Omkostninger til opsætning og reetablering afholdes af lejeren.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor ladepunktet skal

etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med

arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætningen og reetable-

ringen af ladepunktet, betales af lejer.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

§ 144 b.

Såfremt lejeren i henhold til lejekontrakten har en generel ret-

tighed til at anvende parkeringsplads, der ikke er specifik eller eksklusiv, og

Med loven sker der en delvis implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne. Loven imple-

menterer direktivets art. 14 (8).

Det bemærkes, at

AFI-forordningen anvender

begrebet "elektrisk

køretøj", jf. definitionen i

artikel 2, nr. 22.

Vær opmærksom på, at

teksten bør ensrettes med

AFI-forordningen og

AFI-loven. Brug f.eks.

begrebet ladeoperatør.

Tilsvarende bruges

terminologien etablering af

ladepunkter frem for

opsætning.

Overvej ifm. stk. 3. om drift af

ladepunkt også bør nævnes.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

som er beliggende på samme ejendom som lejemålet, jf. §§ 8 og 9, har leje-

ren ret til at opsætte et ikke-eksklusivt ladepunkt på en parkeringsplads på

ejendommen udpeget af udlejer, jf. dog stk. 4 og § 144 d. Etableringen af

ladepunktet medfører ikke, at lejeren opnår en eksklusiv brugsret til parke-

ringspladsen eller ladepunktet.

Stk. 2.

Den lejer, der udnytter retten i henhold til stk. 1, afholder samtlige

omkostninger til opsætningen af et ikke-eksklusivt ladepunkt og reetable-

ring af ladepunktet. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor

ladepunktet skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i

forbindelse med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætnin-

gen og reetableringen af ladepunktet, betales af lejer.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

Stk. 4.

Udlejeren kan nægte opsætning af et ladepunkt, såfremt der alle-

rede er etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringspladser på parkeringsarea-

let.

Et offentligt tilgængeligt

ladepunkt eller

ikke

offentligt

tilgængeligt

ladepunkt vil være mere i

overensstemmelse med

terminologien i

AFI-forordningen og

AFI-loven.

Bemærk, at såfremt

ladepunktet betragtes som

offentligt tilgængeligt vil det

være omfattet af reglerne i

AFI-forordningen og

AFI-loven.

--II-- Allerede er etableret

mindst ét ladepunkt --II--

§ 144 c.

Et opsat ladepunkt i henhold til §§ 144 a og 144 b er omfattet af

lejers reetableringspligt, hvorfor lejer sikrer reetablering ved fraflytning fra

lejemålet, såfremt der ikke træffes anden aftale mellem lejer og udlejer.

Stk. 2.

Udlejer er berettiget til at kræve en rimelig sikkerhedsstillelse for

reetableringen, jf. stk. 1. Udlejer kan vælge, om sikkerhedsstillelsen skal

stilles kontant, ved garanti eller på anden måde.

Stk. 3.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2, skal være stillet, inden opsætningen

påbegyndes.

Overvej om det vil være

hensigtsmæssigt, hvis andre

lejere får mulighed for at "byde

ind" på ladepunktet, inden der

iværksættes reetablering.

§ 144 d.

Udlejer kan nægte, at der opsættes ladepunkter, såfremt ejen-

dommen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

Stk. 2.

Udlejer kan endvidere nægte, at der opsættes ladepunkter som

følge af arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt,

eller som følge af byggetekniske forhold ved bygningen eller ejendommen

i øvrigt.«

§ 147, stk. 1,

ændres »efter dette kapitel« til: »efter §§ 141-144 og §

148«.

§ 148

ændres » §§ 145 og 146« til: » §§ 144 a - 144 d, 145 og 146«.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

§2

I lov om leje af almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. sep-

tember 2019, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 359 af 4. april 2020, § 3 i lov

nr. 1832 af 8. december 2020, lov nr. 2078 af 21. december 2020, § 2 i lov

nr. 529 af 2. marts 2021, lov nr. 1167 af 8. juni 2021, § 2 i lov nr. 2157 af

27. november 2021, § 1 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, § 2 i lov nr. 888 af

21. juni 2022, § 1 i lov nr. 890 af 21. juni 2022, § 4 i lov nr. 482 af 12. maj

2023, lov nr. 681 af 6. juni 2023, § 8 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov

nr. 1793 af 28. december 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 681 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »hårde hvidevarer«: »og ladepunkter,

jf. kapitel 8a.«

Efter kapitel 8 indsættes:

»Kapitel 8 a

Lejers ret til opsætning af ladepunkt til eldrevet køretøj

§ 42 a.

Såfremt lejer har en eksklusiv rettighed til en specifik parkerings-

plads omfattet af lejekontrakten, og denne er placeret på ejendommen, har

lejeren ret til at opsætte et ladepunkt på denne parkeringsplads, jf. dog § 42

Stk. 2.

Omkostninger til opsætning og reetablering afholdes af lejeren.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor ladepunktet skal

etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med

arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætningen og reetable-

ringen af ladepunktet, betales af lejer.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

§ 42 b.

Såfremt lejeren i henhold til lejekontrakten har en generel parke-

ringsret til en parkeringsplads, der ikke er specifik eller eksklusiv, og som

er beliggende på samme ejendom som lejemålet, har lejeren ret til at opsætte

et ikke-eksklusivt ladepunkt på en parkeringsplads på ejendommen udpeget

af udlejer, jf. dog stk. 4 og § 42 d. Etableringen af ladepunktet medfører

ikke, at lejeren opnår en eksklusiv brugsret til parkeringspladsen eller lade-

punktet.

Stk. 2.

Den lejer, der udnytter retten i henhold til stk. 1, afholder samtlige

omkostninger til opsætningen af et ikke-eksklusivt ladepunkt og

Se tidligere bemærkninger,

herunder

om terminologi.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

reetablering af ladepunktet. Arbejder på ledninger i eller over arealer i om-

rådet, hvor ladepunktet skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af

ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af

opsætningen og reetableringen af ladepunktet, betales af lejer.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

Stk. 4.

Udlejeren kan nægte opsætning af et ladepunkt, såfremt der alle-

rede er etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringspladser på parkeringsarea-

let.

§ 42 c.

Et opsat ladepunkt i henhold til §§ 42 a og 42 b er omfattet af

lejers reetableringspligt, hvorfor lejer sikrer reetablering ved fraflytning fra

lejemålet, såfremt der ikke træffes anden aftale mellem lejer og udlejer.

Stk. 2.

Udlejer er berettiget til at kræve en rimelig sikkerhedsstillelse for

reetableringen, jf. stk. 1. Udlejer kan vælge, om sikkerhedsstillelsen skal

stilles kontant, ved garanti eller på anden måde.

Stk. 3.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2, skal være stillet, inden opsætningen

påbegyndes.

--II-- Allerede er etableret

mindst ét ladepunkt --II--

§ 42 d.

Udlejer kan nægte, at der opsættes ladepunkter, såfremt ejendom-

men er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

Stk. 2.

Udlejer kan endvidere nægte, at der opsættes ladepunkter som

følge af arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øvrigt,

eller som følge af byggetekniske forhold ved bygningen eller ejendommen

i øvrigt.«

§3

I lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder foretages følgende ændring:

Efter

§ 4

indsætte:

»§ 4 a.

Såfremt ejeren af en ejerlejlighed har en eksklusiv rettighed til en

specifik parkeringsplads og denne er placeret på ejendommen, har ejeren ret

til at opsætte et ladepunkt på denne parkeringsplads, jf. dog § 4d.

Stk. 2.

Omkostninger til opsætning og eventuel efterfølgende reetablering

afholdes af ejeren. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor

ladepunktet skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i

forbindelse med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætnin-

gen og reetableringen af ladepunktet, betales af ejeren.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en even-

tuel efterfølgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

§ 4 b.

Såfremt ejeren af en ejerlejlighed i henhold til ejerforeningens ved-

tægter eller ejendommens indretning har en generel parkeringsret til en par-

keringsplads, der ikke er specifik eller eksklusiv, og som er beliggende på

ejendommen, har ejeren en ret til at opsætte et ikke-eksklusivt ladepunkt på

en parkeringsplads på ejendommen udpeget af ejerforeningens bestyrelse,

jf. dog stk. 4 og § 4 d. Etableringen af ladepunktet medfører ikke, at ejeren

opnår en eksklusiv brugsret til parkeringspladsen eller ladepunktet.

Stk. 2.

Den ejer, der udnytter retten i henhold til stk. 1, afholder samtlige

omkostninger til opsætningen af et ikke-eksklusivt ladepunkt og reetable-

ring af ladepunktet. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor

ladepunktet skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i

forbindelse med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætnin-

gen og reetableringen af ladepunktet, betales af ejeren.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

Stk. 4.

Ejerforeningen kan nægte opsætning af et ladepunkt, jf. stk. 1,

såfremt der allerede er etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringspladser på

parkeringsarealet.

§ 4 c.

Et opsat ladepunkt i henhold til § § 4 a og 4 b skal reetableres ved

ejerens fraflytning fra ejerforeningen, såfremt der ikke træffes anden aftale

mellem ejeren og ejerforeningen.

Stk. 2.

Ejerforeningen er berettiget til at kræve en rimelig sikkerhedsstil-

lelse for reetableringen, jf. stk. 1. Ejerforeningen kan vælge, om sikkerheds-

stillelsen skal stilles kontant, ved garanti eller på anden måde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ejeren kan i alle situationer stille sikkerhedsstillelsen i henhold til

stk. 2 ved, at ejeren lader tinglyse pant i ejerlejlighedens blad i tingbogen

svarende til sikkerhedsstillelsens størrelse med ejerforeningen som kreditor.

Udgifter til tinglysning afholdes af ejeren.

Stk. 4.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2, skal være stillet, inden opsætningen

påbegyndes.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis ejeren har opsat et ladepunkt

på en eksklusiv parkeringsplads i henhold til ejerforeningens vedtægter.

Se tidligere bemærkning om

terminologi.

Bør drift også nævnes?

--II-- Allerede er etableret

mindst ét ladepunkt --II--

§ 4 d.

Ejerforeningen kan nægte, at der opsættes ladepunkter, såfremt

ejendommen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

Se tidligere spørgsmål.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Stk. 2.

Ejerforeningen kan endvidere nægte, at der opsættes ladepunkter

som følge af arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendommen i øv-

rigt, eller som følge af byggetekniske forhold ved bygningen eller ejendom-

men i øvrigt.«

§4

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1281 af 28. august 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 344 af 22.

marts 2022 og lov nr. 330 af 9. april 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 7 i indsættes:

»§ 7 j.

Såfremt andelshaveren i henhold til andelsbeviset eller anden af-

tale med andelsboligforeningen har en eksklusiv rettighed til en specifik par-

keringsplads, og denne på ejendommen, har andelshaveren ret til at opsætte

et ladepunkt på denne parkeringsplads, jf. dog § 7 m.

Stk. 2.

Omkostninger til opsætning og reetablering afholdes af andelsha-

veren. Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor ladepunktet

skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse

med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af opsætningen og reetab-

leringen af ladepunktet, betales af andelshaveren.

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

§ 7 k.

Såfremt andelshaveren i henhold til andelsboligforeningens ved-

tægter eller ejendommens indretning har en generel parkeringsret til en par-

keringsplads, der ikke er specifik eller eksklusiv, og som er beliggende på

samme ejendom som andelsboligen, har andelshaveren en ret til at opsætte

et ikke-eksklusivt ladepunkt på en parkeringsplads på ejendommen udpeget

af ejerforeningens bestyrelse, jf. dog stk. 4 og § 7 m. Etableringen af lade-

punktet medfører ikke, at andelshaveren opnår en eksklusiv brugsret til par-

keringspladsen eller ladepunktet.

Stk. 2.

Den andelshaver, der udnytter retten i henhold til stk. 1, afholder

samtlige omkostninger til opsætningen af et ikke-eksklusivt ladepunkt og

reetablering af ladepunktet. Arbejder på ledninger i eller over arealer i om-

rådet, hvor ladepunktet skal etableres, herunder om nødvendigt flytning af

ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes for gennemførelsen af

opsætningen og reetableringen af ladepunktet, betales af andelshaveren.

Tidligere bemærkninger

gælder ligeledes for

andelsboliger.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Stk. 3.

Ladepunktet skal opsættes af en operatør heraf, ligesom en efter-

følgende reetablering skal udføres af en operatør heraf.

Stk. 4.

Andelsboligforeningen kan nægte opsætning af et ladepunkt, jf.

stk. 1, såfremt der allerede er etableret ét ladepunkter pr. 10 parkeringsplad-

ser på parkeringsarealet.

§ 7 l.

Et opsat ladepunkt i henhold til §§ 7 j og 7 k skal reetableres ved

andelshaverens fraflytning fra andelsboligforeningen, såfremt der ikke træf-

fes anden aftale mellem andelshaver og andelsboligforeningen.

Stk. 2.

Andelsboligforeningen er berettiget til at kræve en rimelig sikker-

hedsstillelse for reetableringen, jf. stk. 1. Andelsboligforeningen kan vælge,

om sikkerhedsstillelsen skal stilles kontant, ved garanti eller på anden måde,

jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Andelshaveren kan i alle situationer stille sikkerhedsstillelsen i

henhold til stk. 2 ved, at andelshaveren lader tinglyse pant i andelsboligens

blad i tingbogen svarende til sikkerhedsstillelsens størrelse med andelsbo-

ligforeningen som kreditor. Udgifter til tinglysning afholdes af andelshave-

ren.

Stk. 4.

Sikkerhedsstillelsen, jf. stk. 2, skal være stillet, inden opsætningen

påbegyndes.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis andelshaveren har opsat et

ladepunkt på en eksklusiv parkeringsplads i henhold til andelsboligforenin-

gens vedtægter.

§ 7 m.

Andelsboligforeningen kan nægte, at der opsættes ladepunkter,

såfremt ejendommen er fredet i henhold til bygningsfredningsloven.

Stk. 2.

Andelsboligforeningen kan endvidere nægte, at der opsættes lade-

punkter som følge af arkitektoniske forhold ved bygningen eller ejendom-

men i øvrigt, eller som følge af byggetekniske forhold ved bygningen eller

ejendommen i øvrigt.«

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Den private lejelov

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Den almene lejelov

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3.

Ejerlejlighedsloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4.

Almenboligloven

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

1. Indledning

Med loven sker der en delvis implementering af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energi-

mæssige ydeevne. Af direktivets art. 14 (8) fremgår det, at

”Medlemssta-

terne fjerner hindringer for opsætning af ladepunkter i beboelsesbygninger

med parkeringspladser, navnlig kravet om at indhente samtykke fra udleje-

ren eller medejerne til et privat ladepunkt til eget brug. En anmodning fra

lejere eller medejere om at kunne opsætte opladningsinfrastruktur på en par-

keringsplads kan kun afvises, hvis der er tungtvejende og legitime grunde

hertil. Medlemsstaterne vurderer med forbehold af deres ejendoms- og leje-

ret de administrative hindringer for ansøgninger om opsætning af et lade-

punkt i en bygning med flere bygningsenheder til beboelse i en lejer- eller

ejerforening.”

Samtidig har den teknologiske udvikling sat fokus på eldrevne køretøjer,

hvorfor der er fokus på borgerens mulighed for at kunne oplade disse el-

drevne køretøjer i umiddelbar tilknytning til ejernes boliger underordnet bo-

ligform.

Lovforslagets formål er at fjerne forhindringer for opsætning af ladepunkter

for personer, der bor i ejendomme, hvor andre (udlejer eller en forening) har

retten til at disponerer over fælles- og udenomsarealerne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering af ladepunkter i private udlejningsejendomme

2.1.1. Gældende ret

Køretøjsejere og -brugere.

De to er ikke altid den samme.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Lov om lejes kapitel 16 regulerer lejerens ret til at foretage installationer i

og forbedringer af lejemålet. Lovens § 142, stk. 1, giver lejeren ret til at

foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejer kan godt-

gøre, at ejendommens el- eller afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til instal-

lationen.

Bestemmelsen er udformet således, at det skal afgøres ud fra en konkret

vurdering, hvad begrebet

”sædvanlige installationer”

omfatter. Bestemmel-

sen finder blandt andet anvendelse for så vidt angår lejers installation af

hårde hvidevarer, telefon- og internetadgang. Udenfor bestemmelsen falder

normalt brændeovne og spabade i etageejendomme.

Inden installationen foretages, skal lejeren give meddelelse til udlejer. Det

giver udlejeren mulighed for at undersøge om ejendommes el- eller afløbs-

kapacitet er tilstrækkelig til installationen, idet udlejer i så fald kan nægte

installationen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet, kan lejer afhjælpe dette ved fx at

tilføje yderligere el-kapacitet til ejendommen.

Derudover giver lov om lejes § 142, stk. 2, ret til, at lejer installerer hjælpe-

midler m.v. i det lejede og efter udlejers anvisning på ejendommens fælles-

arealer efter bestemmelserne i lov om social service og barnets lov, hvis

kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af reetablingsudgifter ved le-

jerens fraflytning.

Lov om lejes kapitel 16 giver endvidere lejeren ret til at anbringe antenne til

radio- og fjernsyn på ejendommen.

Lovens kapitel indeholder endvidere bestemmelserne om lejers råderet (§

145), lejers adgang til at forlange energibesparende foranstaltninger foreta-

get (§ 146), huslejenævnets kompetence i sager omhandlende kapitlet (§

147) og bestemmelser om lovens fravigelighed (§ 148).

2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

For at implementere EU's bygningsdirektiv, skal det sikres, at lejere af pri-

vate lejemål har ret til at opsætte et ladepunkt til eldrevne køretøjer.

Lov om lejes § 142, stk. 1, giver allerede lejer rettighederne til at foretage

”sædvanlige installationer” i lejemålet. Det

fremgår imidlertid ikke klart af

lovgivningen eller retspraksis, hvorvidt opsætning af ladepunkter på nuvæ-

rende tidspunkt er omfattet af bestemmelsen.

Det er derfor nødvendigt at sikre hjemmel hertil.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en lejer af et privat lejemål tillægges ret til at etablere lade-

punkt til et eldrevet køretøj i relation til det private lejemål. Herefter kan en

lejer, der har ret til at parkere på ejendommens areal

–

uanset om der er tale

om parkering på et fælles parkeringsareal eller en eksklusiv rettighed til en

specifik parkeringsplads

–

opsætte et ladepunkt.

Ordningen vil ikke ændre lejeforholdet mellem lejer og udlejer, og lejer vil

ikke ved opsætning af et ladepunkt få yderligere eksklusive rettigheder, end

dem der allerede fremgår af lejekontrakten.

Da rettigheden er lejers, er det også lejer der har den økonomiske risiko ved

anvendelsen af ordningen.

Den foreslåede ordning vil samtidig gøre det muligt for en udlejer at nægte

opsætningen af et ladepunkt, såfremt denne har objektive årsager hertil.

2.2. Etablering af ladepunkter i almene boligafdelinger

2.2.1. Gældende ret

Lov om leje af almene boligers kapitel 8 regulerer lejerens ret til at foretage

installationer i og forbedringer af lejemålet. Lovens § 35, giver lejeren ret

til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre lejer kan

godtgøre, at ejendommens el- eller afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til

installationen.

Bestemmelsen er udformet således, at det skal afgøres ud fra en konkret

vurdering, hvad

”sædvanlige installationer”

omfatter. Bestemmelsen finder

blandt andet anvendelse for så vidt angår lejers installation af hårde hvide-

varer, telefon- og internetadgang. Udenfor bestemmelsen falder normalt

brændeovne og spabade i etageejendomme.

Vestre Landsret fandt ved dom i sag 3982/2023-VLR i anke af 11. juni 2024,

at opsætning af en ladeboks ikke var en

”sædvanlig

installation” i henhold

til lovens § 35. Sagen er anket til Højesteret.

Inden installationen skal lejeren give meddelelse til udlejer. Det giver udle-

jeren mulighed for at undersøge om ejendommes el- eller afløbskapacitet er

tilstrækkelig til installationen, idet udlejer i så fald kan nægte installationen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig kapacitet, kan lejer afhjælpe dette ved fx at

tilføje yderligere el-kapacitet til ejendommen.

Derudover giver lov om leje af almene boligers § 37, ret til, at lejer installe-

rer hjælpemidler m.v. i det lejede og efter udlejers anvisning på

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

ejendommens fællesarealer efter bestemmelserne i lov om social service og

barnets lov, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling af reetable-

ringsudgifter ved lejerens fraflytning.

Lov om leje af almene boligers § 36 giver endvidere lejeren ret til at an-

bringe antenne til radio- og fjernsyn på ejendommen.

2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

For at implementere EU's bygningsdirektiv, skal det sikres, at lejere af al-

mene lejemål har ret til at opsætte et ladepunkt til dennes eldrevne køretøj.

Lov om leje af almene boligers § 35, giver allerede en lejer rettighederne til

at foretage ”sædvanlige installationer” i lejemålet.

Det fremgår er imidlertid

ikke klart af lovgivningen hvorvidt opsætning af ladepunkter på nuværende

tidspunkt er omfattet af bestemmelsen. Endvidere er retspraksis ikke ende-

ligt afklaret, jf. ovennævnte dom.

Det er derfor nødvendigt at sikre hjemmel hertil.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en lejer af et alment lejemål tillægges ret til at etablere lade-

punkt til et eldrevent køretøj i relation til det private lejemål. Herefter kan

en lejer, der har ret til at parkere på ejendommen

–

uanset om der er tale om

parkering på et fælles parkeringsareal eller en eksklusiv rettighed til en spe-

cifik parkeringsplads

–

opsætte et ladepunkt.

Ordningen vil ikke ændre lejeforholdet mellem lejer og udlejer, og lejer vil

ikke ved opsætning af et ladepunkt få yderligere eksklusive rettigheder, end

dem der allerede fremgår af lejekontrakten.

Da rettigheden er lejers, er det også lejer der har den økonomiske risiko ved

anvendelsen af ordningen.

Den foreslåede ordning vil samtidig gøre det muligt for en udlejer at nægte

opsætningen af et ladepunkt, såfremt denne har objektive årsager hertil.

2.3. Etablering af ladepunkter i en ejerforening

2.3.1. Gældende ret

Lov om ejerlejligheder regulerer i kapitel 2 ejerforeningen og ejerens ret-

tigheder og forpligtelser.

I henhold til lov om ejerlejligheders § 3, stk. 1, har ejeren af en ejerlejlighed

sammen med de andre ejere af ejerlejligheder ejendomsret til grunden, fæl-

les bestanddele og tilbehør m.v., efter et fordelingstal, der fastsættes som en

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

brøkdel. Såfremt der ikke er fastsat et fordelingstal, har hver lejlighed

samme fordelingstal.

Ejendomsretten til grunden, hvor bygningen eller bygningerne er placeret,

er derfor fælles mellem ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Udgangspunktet

i ejerlejlighedsloven er derfor, at der ikke er nogen ejere, der har særlige

rettigheder over grunden. Bestemmelsen medfører også, at ejerne, hver især,

kan benytte grunden, fælles lokaliteter, fx trappeopgang, fælles indretninger

mv., efter disses forhold. Ejerne kan derfor hver især anvende trappeopgan-

gen som trappeopgang, elevatoren som elevatoren, og et eventuelt fælles

parkeringsareal placeret på grunden eller i konstruktion, til parkering.

Disse rettigheder kan ikke fratages en ejer ved en flertalsbeslutning på ge-

neralforsamlingen, da der er tale om velerhvervede rettigheder. En frata-

gelse af velerhvervede rettigheder kræver, at den ejer der afstår denne ret

skal samtykke til beslutningen.

Lov om ejerlejligheders § 4 indeholder et forbud utilbørlige beslutninger på

generalforsamlingen. Bestemmelsen er dermed en undtagelse til reglerne

om flertalsbeslutninger, der fremgår af normalvedtægten eller foreningens

særvedtægter. Bestemmelsen indeholder et generelt forbud mod, at der kan

træffes beslutning på en generalforsamling, der er egnet til at skaffe visse

ejere eller andre personer en utilbørlig fordel på andre ejeres eller ejerfor-

eningens bekostning. Det samme gælder for så vidt angår beslutninger, der

påfører en eller flere ejere en utilbørlig ulempe.

Forbuddet er gældende selvom der måtte være et endog stort flertal for den

utilbørlige beslutning.

Det er ikke muligt at træffe beslutning i en særvedtægt om, at bestemmel-

serne i lov om ejerlejlighed §§ 3 og 4 ikke finder anvendelse for en konkret

ejerforening.

Lov om ejerlejligheders § 5 bestemmer, at Boligministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om ejerforeningens forhold og varetagelse af ejernes

fælles anliggender, rettigheder og forpligtelser i en normalvedtægt. Bestem-

melsen er udmøntet i normalvedtægten, bekendtgørelse nr. 1738 af 29. no-

vember 2020.

Bestemmelserne om afstemning er henlagt til vedtægterne, herunder til nor-

malvedtægten, såfremt ejerforeningen ikke har særvedtægter.

2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

For at implementere EU's bygningsdirektiv, skal det sikres, at ejere i ejer-

lejlighedsforeninger har ret til at opsætte et ladepunkt til dennes eldrevne

køretøj, og at en afvisning kun kan ske fra ejerforeningen, hvis der foreligger

tungtvejende årsager.

Afstemningsreglerne i ejerforeninger er henlagt til foreningens vedtægter,

underordnet om foreningen er reguleret af normalvedtægten eller særved-

tægten.

Social- og Boligministeriet har fundet det nødvendigt, at indsætte regler om

afstemning for så vidt angår opsætning af ladepunkter til eldrevne køretøjer

i loven, idet ministeriet ikke har fundet, at en udstedelse af en ny normal-

vedtægt ville være nok til at sikre opfyldelse af direktivets formål. Dette

skyldes primært, at normalvedtægten kan afgives i en særvedtægt (med min-

dre, der samtidig er regler herom i loven), samt at ændring af normalved-

tægten alene vil have virkning for fremtidige ejerforeninger, der ikke vedta-

ger en særvedtægt, og for ejerforeninger der ikke har tinglyst nogen form

for vedtægt, og derfor følger den til enhver tid værende normalvedtægt.

Social- og Boligministeriet har derfor fundet det nødvendigt, at der sker en

ændring i ejerlejlighedsloven for at sikre, at direktivet overholdes.

Det er derfor nødvendigt at sikre hjemmel hertil.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en ejer af en ejerlejlighed tillægges ret til at etablere lade-

punkt til et eldrevet køretøj i relation til ejerlejligheden. Herefter kan en ejer,

der har ret til at parkere på ejendommen

–

uanset om der er tale om parkering

på et fælles parkeringsareal eller en eksklusiv rettighed til en specifik par-

keringsplads

–

opsætte et ladepunkt.

Ordningen omfatter dog ikke en eventuel ret til eksklusiv parkeringsplads,

hvor selve parkeringspladsen er ejerlejlighedsopdelt, underordnet om denne

er tillagt en ejerlejlighed eller selvstændig.

Da rettigheden er ejers, er det også ejer der har den økonomiske risiko ved

anvendelsen af ordningen.

Den foreslåede ordning vil samtidig gøre det muligt for en ejerforening at

nægte opsætningen af et ladepunkt, såfremt denne har objektive årsager her-

til.

2.4. Etablering af ladepunkter i en andelsboligforening

2.4.1. Gældende ret

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(”andelsboliglo-

ven”)

regulerer i kapitel 2 selve andelsboligforeningen.

Andelsboligforeningen har ejendomsretten til bygningen og grunden, hvor

bygningen eller bygningerne er placeret, hvorimod andelshaveren er med-

lem af foreningen og har en eksklusiv brugsret til en andelsbolig.

Udgangspunktet i andelsboligloven er derfor, at der ikke er nogen ejere, der

har særlige rettigheder over grunden. Bestemmelsen medfører også, at an-

delshaverne, hver især, kan benytte grunden, fælles lokaliteter, fx trappeop-

gang, fælles indretninger mv., efter disses forhold. andelshaverne kan derfor

hver især anvende trappeopgangen som trappeopgang, elevatoren som ele-

vatoren, og et eventuelt fælles parkeringsareal placeret på grunden eller i

konstruktion, til parkering.

Andelsboliglovens § 7 bestemmer, at Boligministeren udarbejder en vejle-

dende normalvedtægt for andelsboligforeninger. Bestemmelsen er udmøntet

i normalvedtægten udstedt af Boligstyrelsen den 27. december 2006.

Andelsboligforeningerne er ikke forpligtet til at anvende Boligministerens

vejledende normalvedtægt, og den finder ikke anvendelse som udfyldende

regel.

Bestemmelserne om afstemning er henlagt til vedtægterne.

2.4.2. Social- og Boligministeriets overvejelser

For at implementere EU's bygningsdirektiv, skal det sikres, at andelshavere

har ret til at opsætte et ladepunkt til dennes eldrevne køretøj, og at en afvis-

ning kun kan ske fra andelsboligforeningen, hvis der foreligger tungtvejende

årsager.

Afstemningsreglerne i andelsboligforeninger er henlagt til foreningens ved-

tægter.

Social- og Boligministeriet har fundet det nødvendigt, at indsætte regler om

afstemning for så vidt angår opsætning af ladepunkter til eldrevne køretøjer

direkte i loven, idet ministeriet ikke har fundet, at en udstedelse af en ny

normalvedtægt ville være nok til at sikre opfyldelse af direktivets formål.

Dette skyldes primært, at normalvedtægten er vejledende, og at det ikke vi-

des, hvor mange foreninger der anvender denne, som følge af at der ikke er

et krav om tinglysning.

Social- og Boligministeriet har derfor fundet det nødvendigt, at der sker en

ændring i andelsboligloven, for at sikre, at direktivet overholdes.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

Det er derfor nødvendigt at sikre hjemmel hertil.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en andelshaver tillægges ret til at etablere ladepunkt til et

eldrevet køretøj i relation til andelsboligen. Herefter kan en andelshaver, der

har ret til at parkere på ejendommen

–

uanset om der er tale om parkering

på et fælles parkeringsareal eller en eksklusiv rettighed til en specifik par-

keringsplads

–

opsætte et ladepunkt.

Da rettigheden er andelshavers, er det også andelshaveren der har den øko-

nomiske risiko ved anvendelsen af ordningen.

Den foreslåede ordning vil samtidig gøre det muligt for en andelsboligfor-

ening at nægte opsætningen af et ladepunkt, såfremt denne har objektive

årsager hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede mulighed for at lejere, ejere af ejerlejligheder og andelsha-

vere kan få opsat ladepunkter til eldrevne køretøjer, mod at de selv afholder

alle omkostninger hertil vurderes uden økonomiske konsekvenser for stat,

regioner og kommuner.

Lovforslaget skønnes ikke at have implementeringskonsekvenser for stat,

regioner og kommuner.

Social- og Boligministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget

følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er efterlevet. De øvrige

principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante, og lov-

forslaget vurderes derfor samlet at leve op til de syv centrale principper for

digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede mulighed for at lejere, ejere af ejerlejligheder og andelsha-

vere kan få opsat ladepunkter til eldrevne køretøjer mod, at de selv afholder

alle omkostninger hertil kan have positive økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, eftersom reglerne muliggør at flere borgere kan få opsat et la-

depunkt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

"etableret" vil være mere i tråd

med terminologien i

AFI-forordningen.

L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren

-- AKT 31016325 -- BILAG 2 -- [ anp sus psk-Udkast til lovforslag - Indførsel af ret til etablering af ladepunkt til eldrevet k

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget sikrer delvis gennemførelse af bygningsdirektivet, der ønsker

at sikre at flere kan lade eldrevne køretøjer op nær deres bopæl.

Lovforslaget har derfor en indirekte positiv klimamæssig påvirkning.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Med loven sker der en delvis implementering af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energi-

mæssige ydeevne. Af direktivets

art. 14 (8) fremgår det, at ”

Medlemssta-