Boligudvalget 2025-26
L 39 Bilag 1
Offentligt
3078757_0001.png
Enhed
Byggeri og
Boliglovgivning
Sagsbehandler
Sune Nyvang Blohm
Koordineret med
Sagsnr.
2025 - 2849
Doknr.
32578269
Dato
09-10-2025
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om leje af almene
boliger, lov om ejerlejligheder og lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber (Ret til etablering af ladepunkt til eldrevet køretøj).
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 2. juni 2025 til 25. juli 2025.
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, ATP Ejendomme,
Danske Byggefag, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM,
Bygeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, Dansk Ejendomsmæglerforening, DI
Byggeri, Green Power Denmark, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske
Handicaporganisationer, Danske Lejere, DI, Danmarks Lejerforeninger,
Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd,
EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervslejernes
Landsorganisation, Finansdanmark, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af
Danske Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Frembo,
Danske Revisorer (FSR), Forsikring og Pension, Grundejernes
Investeringsfond, Historiske Huse, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen,
SMVdanmark, Kommunekredit, KL, Kollegiekontorerne i Danmark,
Kommunernes Revision – BDO, Landsbyggefonden, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, Ældresagen,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, OK-fonden, Realdania, Det Nationale
Integrationsråd – DNIR, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, BUILD -
Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, sbs rådgivning A/S, Garde
Miljø og VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet,
Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Udlændinge-
og Integrationsministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart, Fødevarer-, Landbrugs-
og Fiskeriministeriet, Transportministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Ældreministeriet, Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab,
Skatteministeriet og Digitaliseringsministeriet.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er modtaget høringssvar inden for fristen for følgende høringsparter:
Foreningen for Rådgivende Ingeniører, DI Ejendom, Byggeskadefonden,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL – Danmarks Almene
1
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0002.png
Boliger, EjendomDanmark, Dansk E-Mobilitet (Green Poser Denmark), Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Lejere, Danske Advokater, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, og Dansk Erhverv.
Herudover er der indenfor fristen modtaget høringssvar fra:
Bent Vistisen, Mobility Denmark, FDM, og Drivkraft Danmark.
Endvidere er der modtaget høringssvar fra en række ministerier og styrelser.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
•
Tilføjelse af ændring af lejelovens § 9, således at det udvidede
ejendomsbegreb finder anvendelse for den foreslåede lejelovs § 144 b,
stk. 1.
Tilføjelse af ændring af lejelovens § 17, således at sikkerhedsstillelse i
henhold til de foreslåede ændringer i lejeloven er beskyttet mod enhver
uden tinglysning.
Begrebet ”operatør” er igennem hele lovforslaget ændret til ”autoriseret
elinstallatørvirksomhed”.
Ændring af ordlyden i de foreslåede lejelovens §§ 144 a, stk. 2 og 144
b, stk. 2, almenlejelovens §§ 42 a, stk. 2 og 42 b, stk. 2,
ejerlejlighedslovens §§ 4 a, stk. 2 og 4 b, stk. 2, og andelsboliglovens
§§ 7 j, stk. 2 og 7 k, stk. 2, er ændret, således at det direkte fremgår, at
brugeren endvidere betaler for vedligeholdelse, renholdelse og brug af
ladepunktet.
I de generelle bemærkninger og de specielle bemærkninger er der
indført bemærkninger om, hvorledes loven skal læses i sammenhæng
med AFI-Forordningen (EU 2023/1804).
I de specielle bemærkninger for hhv. den foreslåede bestemmelse til
lejelovens § 144 b, stk. 1, almenlejelovens § 42 b, stk. 1,
ejerlejlighedslovens § 4b, stk. 1, og andelsboliglovens § 7 k, stk. 1, er
indsat, at ladepunkter, der opsættes på ikke-eksklusive
parkeringspladser, ikke alene skal kunne anvendes af øvrige beboere,
men at benyttelsen skal være på samme vilkår som den bruger, der
har opsat ladepunktet.
I de specielle bemærkninger for hhv. den foreslåede bestemmelse til
lejelovens § 144 b, stk. 2, almenlejelovens § 42 b, stk. 2,
ejerlejlighedslovens § 4b, stk. 2, og andelsboliglovens § 7 k, stk. 2, er
indsat, at ladepunkter, der opsættes på ikke-eksklusive
parkeringspladser ikke er omfattet af udlejers/foreningens
vedligeholdelsespligt.
I de specielle bemærkninger for hhv. den foreslåede bestemmelse til
lejelovens §§ 144 a, stk. 1 og 144 b, stk. 1, almenlejelovens §§ 42 a,
stk. 1 og 42 b, stk. 1, ejerlejlighedslovens §§ 4 a, stk. 1 og 4 b, stk. 1,
og andelsboliglovens §§ 7 j, stk. 1 og 7 k, stk. 1, er indsat, at retten til
opsætning af ladepunkter alene omfatter AC-ladepunkter.
I de specielle bemærkninger for hhv. den foreslåede bestemmelse til
lejelovens §§ 144 a, stk. 2 og 144 b, stk. 2, almenlejelovens §§ 42 a,
stk. 2 og 42 b, stk. 2, ejerlejlighedslovens §§ 4 a, stk. 2 og 4 b, stk. 2,
2
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0003.png
og andelsboliglovens §§ 7 j, stk. 2 og 7 k, stk. 2, er indsat, at beboeren
ikke har ret til anvendelse af eventuel ”reststrøm” fra ejendommen.
•
I de specielle bemærkninger for hhv. den foreslåede bestemmelse til
lejelovens §§ 144 a, stk. 2 og 144 b, stk. 2, almenlejelovens §§ 42 a,
stk. 2 og 42 b, stk. 2, ejerlejlighedslovens §§ 4 a, stk. 2 og 4 b, stk. 2,
og andelsboliglovens §§ 7 j, stk. 2 og 7 k, stk. 2, er indsat, at beboeren
skal betale en eventuel merudgift til forsikring.
I de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i
andelsboliglovens § 7 k, stk. 1, er indsat en definition af ”samme
ejendom".
•
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger om implementeringen
EjendomDanmark anfører, at de mener, at Social- og Boligministeriets
fortolkning af direktivet er vidtgående, og at der dermed sker en
overimplementering af direktivets bestemmelser. De anfører i den forbindelse,
at der i mange situationer tillægges beboeren en næsten ubetinget adgang til
at etablere ladepunkter på fællesarealer, uden hensyntagen til øvrige beboere
eller erhvervslejere.
EjendomDanmark anfører endvidere, at der bør være bestemmelser, der
sikrer, at ejendomsejer kan stille krav til udformning og funktionaliteten af
ladepunkterne, så det sikres, at der ikke sker en ustruktureret opsætning.
BL – Danmarks Almene Boliger finder, at lovforslaget går videre end direktivets
krav, da lejer får en ubetinget ret til at etablere ladepunkter, også på fælles
parkeringspladser. BL anfører i den forbindelse, at forslaget er et brud på de
grundlæggende beboerdemokratiske principper.
Social- og Boligministeriet bemærker, at direktivet kræver, at ”barrierer” for
opsætningen skal fjernes, hvilket er årsagen til den valgte implementering.
Social- og Boligministeriet bemærker endvidere, at ministeriet har vurderet,
hvilke tungtvejende grunde der kan medføre, at en beboer ikke har ret til
opsætning af et ladepunkt.
Dansk E-mobilitet anfører, at lovforslaget ikke gør nok for at opnå den grønne
omstilling. Dansk E-mobilitet finder blandt andet, at omkostninger til fælles
ladepunkter på fælles parkeringspladser, som udgangspunkt bør afholdes af
fællesskabet.
Social- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne, som ikke giver
anledning til ændringer.
4.2. Generelle bemærkninger til det samlede lovforslag
Lejernes Landsorganisation anfører, at det skal sikres, at lovforslaget tager
udgangspunkt i, at opsætning af ladepunkter er en positiv og ønskværdig
investering, ikke noget der skal begrænses.
DI Ejendom og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (for så vidt
angår lovforslagets § 4) bemærker, at det bør præciseres, at
lejer/ejer/andelshaver er objektivt ansvarlig for opsætning og retablering, og at
den løbende vedligeholdelse og udbedring af skader skal foretages af lejer.
Social- og Boligministeriet har foretaget ændringer i lovforslaget på baggrund
af høringssvarene.
3
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0004.png
Mobility Denmark, FDM og Dansk E-Mobilitet finder, at loven ikke kan stå
alene, og at den bør suppleres af offentlige tilskud eller støttepuljer til
etablering af ladepunkter. Drivkraft Danmark anfører, at offentlige støttepuljer
ikke er nødvendige.
Social- og Boligministeriet har noteret sig uenighederne og ønsket.
Mobility Denmark, FDM, Lejernes Landsorganisation og Dansk Erhverv finder
det uhensigtsmæssigt, at loven indeholder en retableringsforpligtelse.
Social- og Boligministeriet bemærker, at lejeren/ejeren/andelshaveren ved at
opsætte et ladepunkt på arealet, får mulighed for at bestemme over et areal,
som denne ellers ikke har ejendomsret over. For at sikre balance mellem
parterne, har Social- og Boligministeriet fundet, at der skal ske retablering ved
fraflytning.
FDM og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (for så vidt angår
lovforslagets § 4) finder det hensigtsmæssigt at ændre ”operatør” til
”autoriseret elektriker”, således at løsningen ikke bliver uforholdsmæssigt dyr
for brugeren. Dansk Ejendomsmæglerforening finder, at begrebet bør
defineres.
Social- og Boligministeriet bemærker, at ”operatør” er ændret til ”autoriseret
elinstallatørvirksomhed”.
Drivkraft Danmark anfører, at lovforslaget bør imødegå risikoen for
konkurrenceforvridning, herunder som følge af, at en beboer med en eksklusiv
parkeringsplads, der opsætter et ladepunkt, ville kunne udleje denne.
Derudover ønsker de en præcisering af, hvem aftalerne indgås mellem.
Social- og Boligministeriet har tilrettet de specielle bemærkninger. Ministeriet
bemærker, at udlejning af eksklusive parkeringsplads er udenfor formålet med
lovændringen.
Drivkraft Danmark og EjendomDanmark foreslår, at en udlejer/forening skal
kunne afvise en anmodning om opsætning af et ladepunkt, hvis der i området
er offentligt tilgængelige ladepunkter.
Social- og Boligministeriet finder, at en sådan begrænsning ikke ville medføre
korrekt implementering.
Drivkraft Danmark bemærker, at det bør fremgå, at brugeren alene har ret til
opsætning af ét AC-ladepunkt og ikke et DC-ladepunkt.
Social- og Boligministeriet har tilrettet de specielle bemærkninger i henhold
hertil.
Drivkraft Danmark bemærker, at det bør nævnes, hvorledes lovforslaget skal
forstås i sammenhæng med AFI-Forordningen (EU 2023/1804).
Social- og Boligministeriet har indsat bemærkninger herom.
Drivkraft Danmark, EjendomDanmark (for så vidt lovforslagets §§ 3 og 4), BL –
Danmarks Almene Boliger (for så vidt angår lovforslagets § 2) og Dansk
Erhverv (for så vidt angår lovforslagets § 2) bemærker, at det bør fremgå, om
lejer/ejer/andelshaver har ret til at anvende ejendommens ”rest-
strøm”/overskudsstrøm, og hvornår der skal ske udvidelse af kapaciteten.
Social- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvarene udvidet de
specielle bemærkninger.
4
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0005.png
EjendomDanmark anfører, at lovforslaget er i strid med det overordnede
hensyn til udnyttelse af el-kapaciteten i ejendommen, hvilket kan medføre en
”først-til-mølle situation”.
Social- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningen.
Dansk E-Mobilitet anfører, at grænsen for hvornår udlejer/foreningen kan
nægte opsætning af yderligere ladepunkter bør hæves fra ét ladepunkt pr. 10
parkeringsplads til ét ladepunkt pr. 2 parkeringsplads.
Lejernes Landsorganisation mener, at den forslåede mulighed for
udlejer/foreningen til at nægte opsætning, hvis der er ét ladepunkt pr. 10
parkeringsplads, er unødvendig og skadelig, da de mener, at den er i direkte
modstrid med formålet om at fremme grøn transport. De anfører, at loftet er
uambitiøst, ligesom de anfører at loftet kan risikere at forværre gældende
retstilstand. Lejernes Landsorganisation mener på den baggrund, at grænsen
skal fjernes.
Dansk Erhverv anfører, at den foreslåede mulighed for udlejer/forening til at
nægte opsætning, hvis der er ét ladepunkt pr. 10 parkeringsplads bør
opjusteres, da elbilparken i fremtiden vil være langt mere end hver tiende bil.
Social- og Boligministeriet bemærker, at grænsen er valgt ud for at balancere
udlejers ejendomsret og lejers muligheder for at opsætte ladepunkter.
Danske Advokater foreslår, at ændringerne i leje- og almenlejeloven flyttes til
afsnittet om lejers udvidede råderet, idet de forudser en del konfliktsituationer
ved den nuværende placering.
Lejernes Landsorganisation foreslår også, at ændringerne flyttes til afsnittet om
lejers udvidede råderet. De anfører, at nuværende placering medfører en
skævhed, som følge af at lejer dermed ikke har ret til godtgørelse for deres
investering.
Social- og Boligministeriet bemærker, at bestemmelserne ikke er henlagt til
lejers udvidede råderet, da denne ville medføre, at lejer af private lejemål ville
have ret til godtgørelse ved fraflytning, jf. lejelovens § 145, stk. 1, og at
kompetencen i almene boliger ville være overladt til afdelingsmødet, jf.
almenboliglovens § 37 b, stk. 1.
I den forbindelse bemærkes det, at det har været væsentligt ved
implementeringen, at lejer skal have bestemmelsesret og samtidig afholde alle
omkostninger.
Lejernes Landsorganisation bemærker generelt, at bestemmelserne om krav til
nedtagning og retablering bør fjernes, da de anser opsætningen af ladepunkter
for at være en objektiv forbedring af ejendommen.
Social- og Boligministeriet bemærker, at der ved implementeringen skal ske en
afvejning af lejers/beboers rettigheder og ejers ejendomsret. Ministeriet
vurderer, at denne balancering kan opretholdes ved at indsætte en
retableringspligt.
Danske Advokater mener, at fællesskabet bør have fortrinsret til at vælge,
hvornår der skal ske installation, hvor der skal ske installation samt hvilken
udbyder der skal bruges.
Social- og Boligministeriet bemærker, at implementeringen skal sikre, at
barrierer for lejers installation af et ladepunkt fjernes. Det er ministeriets
vurdering, at hvis fællesskaberne får retten til at bestemme, vil der reelt være
5
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0006.png
opstået en ny barriere. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til
ændringer.
Lejernes Landsorganisation bemærker, at ”lejekontrakten” bør laves om til
”lejeaftalen”, som følge af, at der i Danmark ikke er en forpligtelse til at
lejeaftaler skal udformes skriftligt.
Social- og Boligministeriet bemærker, at der foretaget ændringer i lovforslaget,
således at den omfatter både lejekontrakt og andre aftaler.
Dansk Erhverv udtrykker bekymring for den praktiske brug af reglerne om
opsætning af ladepunkt på en ikke-eksklusiv parkeringsplads i
boligforeningerne som følge af de finansielle aspekter. Dansk Erhverv
opfordrer derfor til, at lovgivningen indrettes således, at det er muligt og
ubureaukratisk at lave kollektive løsninger for fællesskabet.
Social- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indskrænker de
nuværende muligheder for ejer- og andelsboligforeninger til at lave kollektive
løsninger.
Ministeriet bemærker endvidere, at sideaktivitetsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 953 af 26. juni 2025, muliggør kollektiv opsætning af
ladepunkter i almene boliger, jf. dennes § 18.
BL – Danmarks Almene Boliger (for så vidt angår lovforslagets § 2) og Dansk
Erhverv bemærker, at det bør fremgå, at udlejer kan afvise nyetablering af
ladepunkter, hvis det vil stride mod lokalplaner eller servitutter.
Social- og Boligministeriet har ændret lovforslaget i henhold til
bemærkningerne.
4.3. Forslåede ændringer i lov om leje
4.3.1.
Generelle bemærkninger
DI Ejendom finder det hensigtsmæssigt, at rettighederne i henhold til
lovforslaget omfattes af lejelovens § 17, og at sikkerhedsstillelsen bør fremgå
af oplistningen i lejelovens § 17.
På baggrund af det modtagne høringssvar har Social- og Boligministeriet
tilføjet en ændring til lejelovens § 17.
4.3.2.
Punkt 2
EjendomDanmark anfører, at henvisningen i den foreslåede § 144 b, stk. 1, bør
suppleres med en ændring af lejelovens § 9.
Social- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvaret indført en ændring
i lejelovens § 9.
EjendomDanmark anfører, at den foreslåede § 144 b, stk. 1, alene omhandler
en generel parkeringsret fastsat i lejeaftalen, men at de specielle
bemærkninger udvider dette til også at omfatte den situation, hvor
ejendommen er indrettet med parkeringspladser til generel parkeringsret.
EjendomDanmark bemærker endvidere at Højesteret i dommen T:BB 2015.5 H
statuerede, at en adgang til vederlagsfri parkering kan bringes til ophør
særskilt.
Social- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvaret ændret
bestemmelsen, så at det fremgår, at den generelle parkeringsret skal fremgå af
lejekontrakt eller anden aftale. De specielle bemærkninger er endvidere
ændret.
6
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0007.png
EjendomDanmark anfører, at lovforslaget ikke indeholder bestemmelser om
målerregistrering af el-forbrug, lejeres ret til udvidelse af el-kapacitet og
vedligeholdelsen.
Dansk Erhverv har ønsket en præcisering af afholdelsen af de løbende
omkostninger ved brug af ladepunktet.
Social- og Boligministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget
ændringer.
EjendomDanmark anfører, at bestemmelserne i de forslåede § 144 a, stk. 3, og
§ 144 b, stk. 3, bør supplerede med, at ladepunktet og følgearbejder skal
udføres af en af ejendomsejer godkendt entreprenør eller på anden vis
autoriserede fagkyndig håndværker.
Social- og Boligministeriet bemærker, at bestemmelsen er udformet således, at
alene ladepunktet og el-arbejde skal udføres af en autoriseret håndværker.
Ministeriet har ikke fundet anledning til yderligere beskrivelse.
EjendomDanmark anfører, at der i det foreslåede § 144 d, stk. 2, bør indføres
en mulighed for, at udlejer kan modsætte sig opsætningen af et ladepunkt på
baggrund af væsentlige hensyn til andre lejere eller brugere i ejendommen.
Social- og Boligministeriet har vurderet, at undtagelsesmulighederne skal være
begrænset, for at kunne overholde direktivets krav om, at der alene skal kunne
være afvisning på baggrund af ”tungtvejende og legitime hensyn”, hvorfor
ministeriet ikke har fundet anledning til at lave ændringer.
4.3.3.
Punkt 3
DI Ejendom mener, at der er en skrivefejl for så vidt angår huslejenævnets
kompetence.
Social- og Boligministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.
Danske Udlejere og Lejernes Landsorganisation ønsker, at det skal være
muligt for huslejenævnet at træffe afgørelse i disse sager.
Social- og Boligministeriet har noteret sig synspunktet og henviser til
lovforslagets bemærkninger, men har ikke fundet anledning til at ændre
lovforslaget.
4.4. Foreslåede ændringer i lov om leje af almene boliger
4.4.1.
Generelle bemærkninger
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at det bør præciseres, at
ladepunkter på fællesarealer ikke er omfattet af drift, administration og
vedligeholdelse for udlejer.
Social- og Boligministeriet har tilrettet de specielle bemærkninger herom.
Tilsvarende ændringer er foretaget i de øvrige dele af lovforslaget.
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, at det kan overvejes, om der skal
stilles krav til den kontrakt, som lejer indgår med en ladeoperatør, så brugeren
ikke bindes af urimelige krav, og så der ikke laves aftaler om prisdifferentiering
for de ladepunkter, der er på fællesarealet (en ”skjult privat løsning”).
Social- og Boligministeriet bemærker generelt, at forbrugervilkårene ikke er
omfattet af lov om leje af almene boliger. For så vidt angår bekymringen for, at
7
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0008.png
der kan opstå en ”skjult privat løsning”, har ministeriet indsat en bemærkning
herom i de specielle bemærkninger i alle fire lovændringer.
BL – Danmarks Almene Boliger bemærker, det er ressourcespild at kræve, at
en lejer retablere, hvis en ny lejer ønsker at overtage ladepunktet. I den
forbindelse bemærker de, at almenlejelovens § 25, stk. 3, vil medføre, at
foreningen ikke kan kræve at den efterfølgende lejer retablere.
Social- og Boligministeriet bemærker, at bestemmelsen er udformet således, at
det alene omhandler dem konkrete udlejning. Hvis udlejer finder, at ladepunktet
kan blive stående, kan dette aftales mellem lejer og udlejer, jf. den foreslåede §
42 c, stk. 1.
4.5. Foreslåede ændringer i lov om ejerlejligheder
4.5.1.
Generelle bemærkninger
DI Ejendom og EjendomDanmark finder, at sikkerhedsstillelsen for
ejerforeninger bør tillægges forprioritet.
Social- og Boligministeriet har ikke fundet anledning til, at der skal være
forprioritet for sikkerhedsstillelsen for anlæg af et ladepunkt.
EjendomDanmark foreslår, at generalforsamlingen tillægges en ret til at træffe
kollektiv beslutning om valg af operatør for foreningens medlemmer.
Social- og Boligministeriet bemærker, at efter ministeriets opfattelse, vil en
sådan begrænsning kunne medføre en indirekte hindring for muligheden for at
opsætte ladepunkt.
EjendomDanmark foreslår, at generalforsamlingen eller bestyrelsen tillægges
en kompetence til at fastsætte regler for anvendelsen af ladepunktet.
Social- og Boligministeriet bemærker, at det er ministeriets opfattelse, at en
sådan begrænsning vil kunne medføre en indirekte hindring for muligheden for
at opsætte ladepunkt.
EjendomDanmark anfører, at det bør fremgå klart og tydelig af lovteksten, at
den person der opsætter ladepunktet er ansvarlig for vedligeholdelse,
renholdelse og skader, ligesom personen bør være ansvarlig for eventuelle
meromkostninger til øget forsikringspræmie.
Social- og Boligministeriet har på baggrund heraf ændret bestemmelsens
ordlyd, således at renholdelse fremgår direkte af bestemmelsen. For så vidt
angår forøgede omkostninger til forsikring, er der ikke fundet anledning til at
indføre bemærkninger herom.
4.6. Foreslåede ændringer i lov om andelsboliger og andre
boligfællesskaber
4.6.1.
Punkt 2
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation mener, at det bør præciseres,
at andelshaver alene bør kunne opsætte en ladestander og ikke et væghængt
ladepunkt.
Social- og Boligministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er begrænset til
ladestandere.
EjendomDanmark foreslår, at generalforsamlingen tillægges en ret til at træffe
kollektiv beslutning om valg af operatør for foreningens medlemmer.
8
 L 39 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra social- og boligministeren
3078757_0009.png
Social- og Boligministeriet bemærker, at det er ministeriets opfattelse, at en
sådan begrænsning vil kunne medføre en indirekte hindring for muligheden for
at opsætte ladepunkt.
EjendomDanmark foreslår, at generalforsamlingen eller bestyrelsen tillægges
en kompetence til at fastsætte regler for anvendelsen af ladepunktet.
Social- og Boligministeriet bemærker, at det er ministeriets opfattelse, at en
sådan begrænsning vil kunne medføre en indirekte hindring for muligheden for
at opsætte ladepunkt.
EjendomDanmark finder, at sikkerhedsstillelsen for andelsboligforeninger bør
have forprioritet.
Social- og Boligministeriet har ikke fundet anledning til, at der skal være
forhåndsprioritet for sikkerhedsstillelsen for anlæg af ladepunkt.
EjendomDanmark har foreslået, at betegnelsen ”samme ejendom” i den
forslåede § 7 k defineres.
Social- og Boligministeriet har på den baggrund indsat en definition i de
specielle bemærkninger.
9