L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
L 38 Bilag 1
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26

L 38 - Bilag 1

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med

ophugning og skrotning af biler

(Nedsættelse af miljøbidrag)

§1

I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-

ning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2017, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 177 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel ophæves.

§ 3

ændres »84 kr.« til: »61 kr.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2026.

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.2.

Indledning

Baggrund

Nedsættelse af miljøbidrag

Gældende ret

Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

5.1.

5.2.

10.

11.

12.

1. Indledning

Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-

ning af biler regulerer bilskrotordningen, hvorefter alle ejere af en person-

Side 2/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

eller varebil skal betale et årligt miljøbidrag til finansiering af en skrotnings-

godtgørelse. Skrotningsgodtgørelsen udbetales til bilejerne, når bilejerne af-

leverer deres udtjente køretøj til en registreret autoophugger. Gennem en

årrække er der oparbejdet et akkumuleret overskud på bilskrotordningen på

over 400 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes et betydeligt fald i udbetalingen af

skrotningsgodtgørelser. Ordningens økonomiske ubalance skal derfor udlig-

nes.

Hertil kommer, at Europa-Kommissionen i juli 2023 fremsatte forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav om cirkularitet i design

af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer (ELV-forordnin-

gen), COM(2023) 451. Forordningsforslaget indeholder et omfattende ud-

videt producentansvar for køretøjer, hvorefter producenter af køretøjer gø-

res yderligere ansvarlige for at finansiere og foranstalte indsamling og hånd-

tering af udtjente køretøjer. Forordningsforslaget forventes vedtaget i løbet

af 2026, hvorefter der skal tages stilling til forholdet mellem ELV-forord-

ningen og bilskrotordningen. Også dette forhold taler for en udligning af

ordningens økonomiske ubalance.

Lovforslaget har til formål at bidrage til at udligne bilskrotordningens øko-

nomiske ubalance og nedbringe det akkumulerede overskud på ordningen

ved at sænke miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. årligt.

Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økonomiske balance

inden for bilskrotordningen forventer miljøministeren at ændre bekendtgø-

relse nr. 1654 af 29. december 2022 om håndtering af affald i form af mo-

tordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotnings-

godtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), således at skrotningsgodtgørelsen

forhøjes fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Bekendtgørelsesændringen vil ske med

hjemmel i § 6, stk. 4, i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med

ophugning og skrotning af biler.

2. Baggrund

Bilskrotordningen blev indført i 2000. Ifølge ordningen betaler danske bil-

ejere årligt et miljøbidrag sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring.

Miljøbidraget finansierer administrations- og informationsomkostninger

ved ordningen samt skrotningsgodtgørelserne, som bilejerne kan anmode

om at få udbetalt, når deres udtjente køretøj er afmeldt i Motorregistret og

afleveres til affaldshåndtering ved en registreret autoophugger.

Side 3/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Formålet med skrotningsgodtgørelsen er at sikre, at der for den enkelte bil-

ejer ikke er omkostninger forbundet med at indlevere et køretøj til affalds-

håndtering og at give bilejeren et økonomisk incitament til at aflevere sit

udtjente køretøj hos en miljøgodkendt og miljøcertificeret autoophugger.

Hensigten er at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det udtjente

køretøj og at undgå, at udtjente køretøjer henstilles i naturen.

I 2007 blev der som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer indført et ud-

videt producentansvar for både nye og gamle køretøjer. Det betyder bl.a., at

bilproducenter skal sikre, at alle bilejere kan aflevere deres udtjente køretøj

til en registreret autoophugger uden omkostninger. Det udvidede producent-

ansvar omfatter kun selve miljøbehandlingen og dækker derfor ikke om-

kostninger til transport til autoophuggeren og administration i forhold til af-

melding i Motorregisteret m.v.

Som følge af de direktivbestemte regler om udvidet producentansvar for

både nye og gamle køretøjer fungerer den gældende ordning med miljøbi-

drag og skrotningsgodtgørelse i dag som et supplerende incitament til at af-

levere udtjente køretøjer hos registrerede autoophuggere. Ud over mulighe-

den for at komme af med sit udtjente køretøj uden omkostninger tilbydes en

økonomisk godtgørelse, der kan dække eventuelle omkostninger til trans-

port, administration m.v.

Miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen er siden oprettelsen af bilskrotor-

dningen i 2000 blevet ændret ad flere omgange. I 2000 udgjorde miljøbidra-

get 90 kr. og skrotningsgodtgørelsen 1.500 kr. I 2002 blev miljøbidraget sat

ned til 60 kr. og skrotningsgodtgørelsen forhøjet til 1.750 kr. I 2014 forhø-

jedes miljøbidraget til 101 kr. og godtgørelsen blev nedsat til 1.500 kr. De

to satser blev senest ændret i 2017 og udgør i dag 84 kr. og 2.200 kr. Æn-

dringerne skyldes, at svingende konjunkturer har gjort det svært at forud-

sige, hvor mange udtjente køretøjer der faktisk ville blive indleveret til au-

toophug, og derfor hvor mange skrotningsgodtgørelser der ville blive udbe-

talt. Ændringen i 2014 var således forårsaget af, at antallet af skrotninger i

perioden mellem 2009-2013 steg fra år til år, hvilket havde genereret et un-

derskud på ordningen på 200 mio. kr., mens ændringen i 2017 skyldtes, at

der siden 2014 skete et markant fald i antallet af udbetalte skrotningsgodt-

gørelser, og at underskuddet derfor var vendt til et overskud på 77,6 mio. kr.

ultimo 2016. Samtidig findes der ikke en en-til-en sammenhæng mellem an-

tallet af udtjente køretøjer og antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser,

hvilket har gjort forudsigelsen af antallet af udbetalte godtgørelser

Side 4/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

yderligere kompliceret. Endelig svinger de samlede indtægter fra miljøbi-

draget, afhængigt af hvor længe bilejerne beholder deres køretøjer. Modsat

tidligere er tendensen i dag, at bilejere beholder deres køretøjer i en længere

årrække, hvilket bevirker, at det samlede antal af indregistrerede køretøjer

stiger og indtægterne fra miljøbidragene stiger tilsvarende.

Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser har siden 2020 igen været fal-

dende, hvilket har medført, at ordningen i slutningen af 2023 havde et ak-

kumuleret overskud på ca. 400 mio. kr. Det er derfor nødvendigt igen at

justere miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen, så bilskrotordningens øko-

nomiske ubalance udlignes.

3. Nedsættelse af miljøbidrag

3.1. Gældende ret

I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og

godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Loven er

siden blevet ændret ad flere omgange.

Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af en godt-

gørelse ved aflevering af affald i form af motorkøretøjer til affaldshåndte-

ring, jf. lovens § 1.

Det fremgår af lovens § 3, at ejeren af en bil, der er omfattet af lovens § 2

og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbidrag på 84 kr. Lo-

vens § 2 omfatter ejere af personbiler og varebiler.

Miljøbidraget betales til forsikringsselskaberne via bilejernes lovpligtige

ansvarsforsikring, jf. lovens § 4.

Miljøbidraget skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen dække udgif-

terne til en godtgørelsesordning, hvilket omfatter udbetaling af godtgørelser

og administrations- og informationsomkostninger, jf. Folketingstidende

1998-99, tillæg A, side 5240.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at der efter anmodning ydes en godtgørelse

til ejeren af et motorkøretøj, jf. lovens § 2, i forbindelse med indlevering af

motorkøretøjet til affaldshåndtering. Ifølge lovens § 6, stk. 4, fastsætter mi-

nisteren størrelsen af godtgørelsen, som udbetales til bilejeren, når denne

afleverer sit udtjente køretøj til en registreret autoophugger. Bestemmelsen

er udmøntet i bilskrotbekendtgørelsens § 26, hvoraf det fremgår, at

Side 5/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

godtgørelsen udgør 2.200 kr. Dansk Producentansvar (DPA) træffer afgø-

relse om udbetalingen af godtgørelsen, jf. bilskrotbekendtgørelsens § 25.

3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Ultimo 2023 er der oparbejdet et akkumuleret overskud på ca. 400 mio. kr.

på bilskrotordningen. Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en

prognose for det akkumulerede overskud baseret på, at miljøbidragets og

skrotningsgodtgørelsens gældende beløbsstørrelse forbliver uændret. Det

fremgår af prognosen, at ultimo 2028 vil overskuddet være over 500 mio.

kr. Prognosen er baseret på en antagelse om, at den seneste nedgang i antal-

let af udbetalte godtgørelser – fra omkring 93.000-127.000 årligt i perioden

2010-2021 til ca. 75.000-77.000 i 2022-2023 – er midlertidig, og at antallet

af skrotninger forventes at stige igen.

Det er ikke muligt at anvende de indbetalte penge til bilskrotordningen til

andre formål end de i loven nævnte, jf. pkt. 3.1 ovenfor. Bilskrotordningen

adskiller sig fra almindelige gebyrordninger, da der for den enkelte bilejer

ikke er en direkte modydelse forbundet med betalingen af miljøbidraget, li-

gesom skrotningsgodtgørelsen for den enkelte bilejer ikke er betinget af,

hvor stort et miljøbidrag bilejeren løbende har indbetalt. Et overskud på

bilskrotordningen efter fradrag af administrations- og informationsomkost-

ninger skal tilbagebetales til bilejerne for at sikre, at de indbetalte gebyrer

modsvares af de i loven fastsatte modydelser, som udtømmende udgøres af

udbetalinger af godtgørelser og tilhørende administrations- og informations-

omkostninger.

Bilskrotordningen er en gebyrlignende ordning og skal derfor være statsfi-

nansiel neutral. Som følge heraf skal væsentlige ubalancer mellem indtægter

og udgifter tilstræbes udlignet over en fireårig periode jf. Finansministeriets

Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1. Hertil kommer, at forslaget til ELV-for-

ordningen indeholder et omfattende udvidet producentansvar for køretøjer,

herunder indsamling og håndtering af udtjente køretøjer. Forordningsforsla-

get er fortsat under forhandling, men forventes at blive vedtaget i løbet af

2026 med en udskudt anvendelsesfrist for den nationale gennemførelse af

en ny udvidet producentansvarsordning for køretøjer. Der skal i den forbin-

delse tages stilling til forholdet mellem ELV-forordningen og bilskrotord-

ningen, hvilket yderligere taler for en udligning af ordningens økonomiske

ubalance.

Side 6/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at nedsætte

miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. pr. 1. juni 2026 med henblik på at få ned-

bragt det akkumulerede overskud og skabe bedre balance mellem indtægter

og udgifter. Tilstræbelsen på at udligne balancen forudsætter samtidig en

forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.770 kr. pr. 1. januar

2026. Skrotningsgodtgørelsens størrelse reguleres af miljøministeren via

bilskrotbekendtgørelsen. Hermed forventes udgifterne på ordningen at over-

stige indtægterne, således at det akkumulerede overskud nedbringes fra et

forventet overskud på 406,1 mio. kr. ultimo 2026 til 167,2 mio. kr. ultimo

2028. Af hensyn til at undgå en situation, hvor det samlede akkumulerede

overskud er disponeret før den forventede udfasning af ordningen, er der

budgetteret med et overskud ultimo 2028.

Dette skal ses i lyset af, at Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at

prognosen for ordningens økonomiske balance mellem udgifter og indtæg-

ter er forbundet med relativt stor usikkerhed, idet den er afhængig af udvik-

lingen i bilparken og antallet af køretøjer, der skrottes. Som det har været

tilfældet ved tidligere justeringer, gælder også i dette tilfælde, at ordningen

er vanskeligt styrbar i forhold til at sikre økonomisk balance. Udviklingen i

antallet af udbetalte godtgørelser skal derfor følges løbende med henblik på

at kunne vurdere, om det bliver nødvendigt at justere niveauet på miljøbi-

draget eller skrotningsgodtgørelsen for at kunne udligne balancen.

Det vurderes, at skrotningsgodtgørelsens størrelse har betydning for at fast-

holde, at udtjente køretøjer afleveres hos registrerede autoophuggere og ikke

ender i illegale affaldsstrømme. Skrotningsgodtgørelsen skal derfor fastlæg-

ges på et niveau, som fortsat understøtter den lovlige autoophuggerbranche.

Endelig vurderes det, at det ikke er nødvendigt at ændre på, at forsikrings-

selskaberne opkræver miljøbidraget via den lovpligtige ansvarsforsikring,

jf. lovens § 4, og at det indbetalte miljøbidrag efterfølgende overføres til

SKAT.

Det foreslås på den baggrund, at miljøbidraget nedsættes fra 84 kr. til 61 kr.

For at gennemføre den tilsigtede udligning af ordningen er det samtidig nød-

vendigt at ændre bilskrotbekendtgørelsen, således at skrotningsgodtgørelsen

hæves fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Den foreslåede ordning vil bidrage til, at

den eksisterende ubalance mellem ordningens indtægtsside og udgiftsside,

som har medført et akkumuleret overskud på 404,2 mio. kr. ultimo 2023,

gradvist udlignes. Den foreslåede ordning vil samtidig bidrage til, at ordnin-

gens akkumulerede overskud er nedbragt betydeligt frem mod, at der skal

Side 7/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

tages stilling til forholdet mellem den forventede ELV-forordning og

bilskrotordningen.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget og den tilhørende

ændring af bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål 12 om ansvar-

ligt forbrug og produktion, herunder særligt delmål nr. 12.2 om en bæredyg-

tig og effektiv forvaltning af ressourcer og delmål nr. 12.4 om, at der skal

opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele

deres cyklus, idet lovforslaget sammen med ændringen af bilskrotbekendt-

gørelsen forventes at få en positiv effekt på antallet af indleverede køretøjer

til miljørigtig affaldsbehandling hos autoriserede autoophuggere.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget og den tilhørende ændring af

bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål nr. 7 om bæredygtig

energi. Dette skyldes, at lovforslaget sammen med ændringen af bilskrotbe-

kendtgørelsen i et vist omfang tilskynder til at udskifte bilparken til grøn-

nere alternativer, under forudsætning af at de udtjente køretøjer på sigt er-

stattes af elbiler og lignende.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil

hverken have positive eller negative økonomiske konsekvenser for staten.

Ordningen er statsfinansiel neutral og skal hvile i sig selv. Ifølge Finansmi-

nisteriets Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1, skal væsentlige ubalancer mel-

lem indtægter og omkostninger tilstræbes udlignet over en periode på mak-

simalt fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke

over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.

Formålet med lovforslaget er at bidrage til at nedbringe overskuddet på

bilskrotordningen frem mod 2029. Der er ingen offentlige udgifter, og alle

udgifter til øget udbetaling afholdes af bilskrotordningen. Der kan blive be-

hov for yderligere justering grundet den manglende forudsigelighed i antal-

let af skrotninger. Dertil er der budgetteret med et resterende overskud i

2029 (opgjort til 167,2 mio. kr.), som der skal tages stilling til håndtering af

i forbindelse med implementering af den forventede ELV-forordning.

Side 8/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner eller kommu-

ner.

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil

ikke indebære implementeringskonsekvenser af betydning for staten.

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for regioner og kom-

muner.

Ministeriet vurderer, at lovforslaget følger de syv principper for digitalise-

ringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den lovpligtige an-

svarsforsikring, jf. lovens § 4. Forsikringsselskaberne vil have administra-

tive omkostninger knyttet til at ændre satsen på miljøbidraget, idet der skal

ændres i selskabernes administrative systemer.

Forøgelse af skrotningsgodtgørelsen forventes at have positive økonomiske

konsekvenser for autoophuggerbranchen. Lovforslaget, som skal sænke

miljøbidraget, og den dertilhørende bekendtgørelsesændring, som skal for-

høje skrotningsgodtgørelsen, vil have positive økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, for så vidt angår virksomheder, der bidrager til ordningen

via indbetaling af det lovpligtige miljøbidrag, og som får en økonomisk ge-

vinst af forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet skal skrottes.

Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil også bidrage til bekæmpelse af det

ulovlige marked for udtjente køretøjer og dermed forventeligt bidrage til

øget omsætning for de registrerede autoophuggere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgørelsesændring med ændring af

henholdsvis miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen forventes i et vist om-

fang at tilskynde til at udskifte bilparken til grønnere alternativer, under for-

udsætning af at de skrottede køretøjer på sigt erstattes af elbiler og lignende.

Side 9/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Da skrotningsgodtgørelsen blev hævet med 700 kr. i 2016, medførte det ca.

22 pct. flere udbetalte skrotningsgodtgørelser i 2017 i forhold til 2016. Det

er forventningen, at antallet af udbetalte godtgørelser også denne gang vil

stige som følge af forhøjelsen af præmien, særligt fordi der de foregående

år har været et markant fald i antallet af udbetalte godtgørelser.

Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen for-

ventes således at bevirke en positiv effekt på antallet af indleverede køretø-

jer til affaldsbehandling og vil derved medføre, at færre får foretaget ulovlig

ophugning, ligesom der vil være færre efterladte køretøjer på privat grund,

offentlig vej eller i naturen. Skrotning ved autoriserede autoophuggere sik-

rer, at alle køretøjets dele inkl. farlige stoffer og batterier m.v. håndteres

miljørigtigt og ikke ender i naturen.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj 2025 til den 26. juni

2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Arbejdsbe-

vægelsens Erhvervsråd, Autig (Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening i Danmark), Dansk Bilbrancheråd, CONCITO, DAKOFA, Danmarks

Naturfredningsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilretur, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Veteran

Bilklub (DVK), Danske Regioner, Mobility Denmark, De Samvirkende

Købmænd (DSK), Dansk Industri (DI), Dansk Producentansvar (DPA),

Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Revisorer, Rådet for Grøn Om-

stilling, Drivkraft Danmark, FDM, Finans Danmark, Forbrugerrådet,

FORCE Technology, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen (EN-

VINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, Fri-

luftsrådet, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Ingeniørforeningen i Dan-

mark (IDA), Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Kommunernes

Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, NOAH Plastindustrien i Danmark, Rigsrevisionen, Teknologisk

Institut, Motorhistorisk Samråd og SMV Danmark (Håndværksrådet).

Side 10/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen.

Økonomiske

Ja. Lovforslaget og den dertilhø-

konsekvenser

rende bekendtgørelsesændring vil

for erhvervslivet have positive økonomiske konse-

m.v.

kvenser for erhvervslivet, for så vidt

angår virksomheder, der bidrager til

ordningen via indbetaling af det lov-

pligtige miljøbidrag (besparelse på 23

kr. årligt), og som får en økonomisk

gevinst af forøgelsen af skrotnings-

godtgørelsen, når køretøjet skal skrot-

tes (570 kr. pr. skrottet køretøj).

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen.

Ja. Engangsomkostninger af min-

dre omfang for forsikringsbranchen

ved ændring af miljøbidragssatsen.

Ingen.

Administrative

Ingen. Miljøbidraget bliver reduce-

konsekvenser

ret med 23 kr. for bilejere årligt,

for borgerne

mens udbetalingen af skrotningsgodt-

gørelse forhøjes med 570 kr. Selve

ændringen har ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

Klimamæssige

konsekvenser

Ja. Lovforslaget og den dertilhø-

rende bekendtgørelsesændring med

ændring af henholdsvis miljøbidraget

og skrotningsgodtgørelsen forventes i

Ingen.

Side 11/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

et vist omfang at tilskynde til at ud-

skifte bilparken til grønnere alternati-

ver, under forudsætning af at de

skrottede køretøjer på sigt erstattes af

elbiler og lignende.

Miljø- og natur-

Ja. Lovændringen vil ikke i sig

mæssige konse- selv medføre miljømæssige konse-

kvenser

kvenser. Lovforslaget hænger dog

sammen med en påtænkt bekendtgø-

relsesændring, som vil forhøje skrot-

ningsgodtgørelsen. Det forventes at

have en positiv effekt på antallet af

indleverede køretøjer til affaldsbe-

handling hos en registreret autoop-

hugger, som sikrer, at alle køretøjets

dele inkl. farlige stoffer og batterier

m.v. håndteres miljørigtigt og derved

ikke ender i naturen.

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Side 12/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Til nr. 1

Fodnoten til titlen til den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-

bindelse med ophugning og skrotning af biler angiver, at loven indeholder

bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer.

Det foreslås, at

fodnoten

til lovens titel ophæves.

Den foreslåede ophævelse af fodnoten, som henviser til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede

køretøjer, er begrundet med, at de bestemmelser, som gennemførte direkti-

vet i lovens kapitel 3 a vedrørende producenternes betaling af skrotningsbi-

drag for biler markedsført i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2006, blev

ophævet ved lov nr. 1629 af 26. december 2013 om ændring af lov om mil-

jøbidrag m.v., idet de ikke længere fandt anvendelse. Det beror således på

en fejl, at fodnoten ikke tidligere er blevet ophævet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3 i den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-

bindelse med ophugning og skrotning af biler, at ejeren af en bil, der er om-

fattet af lovens § 2 og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbi-

drag på 84 kr.

Det foreslås, at i lovens § 3 ændres »84 kr.« til »61 kr.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at bidragssatsen, som bilejere af per-

sonbiler og varebiler betaler årligt til forsikringsselskaber via deres ansvars-

forsikring, fremover vil udgøre 61 kr.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den forudsatte forhøjelse af skrot-

ningsgodtgørelsen, som

udbetales til bilejere, når de afleverer deres udtjente

køretøj til en registreret autoophugger.

Skrotningsgodtgørelsen påtænkes

forhøjet fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Forhøjelsen kræver ikke en lovændring og

vil blive gennemført ved ændring af

bekendtgørelse nr. 1654 af 29. decem-

ber 2022 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkræv-

ning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbe-

kendtgørelsen). Ændringen vil ske med hjemmel i § 6, stk. 4, i lov om mil-

jøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.

Side 13/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2026.

De ændringer i loven, der foreslås med denne lov, vil ikke gælde for Færø-

erne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og

heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 11.

Side 14/15

L 38 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbidrag og godtgø-

relse i forbindelse med ophugning

og skrotning af biler, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 224 af 6. marts

2017, som ændret ved § 1 i lov nr.

177 af 24. februar 2015, foretages

følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser,

Fodnoten

til lovens titel ophæ-

der gennemfører Europa-Parlamen- ves.

tets og Rådets direktiv 2000/53/EF

af 18. september 2000 om udrange-

rede køretøjer, EF-Tidende 2000 L

269, side 34.

§ 3.

Ejeren af en bil, der er omfat-

§ 3

ændres »84 kr.« til: »61 kr.«

tet af § 2 og indregistreret i Dan-

mark, skal årligt betale et miljøbi-

drag på 84 kr.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni

2026.

Side 15/15