L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2025-26
L 35 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af

betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og

ophævelse af bemyndigelse)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter

til skolebibliotek

2.2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nær-

mere regler om de pædagogiske læringscentres

formål og funktion

2.2.3. Samarbejde med folkebiblioteket

2.2.4. Undervisningsmidler

2.2.5. Øvrige bemærkninger

2.3. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget

2.3.1. Fysisk skolebibliotek

2.3.2. Kvalifikationskrav

2.3.3. Samarbejde med andre aktører end folkebibliote-

ket

2.3.4. Bemærkninger vedr. tilstrækkelige ressourcer mv.

2.3.5. Bemærkninger vedr. indsatser der understøtter

læsning m.v. gennem ungdomsuddannelser og vi-

deregående uddannelser.

9. oktober 2025

Sagsnr.: 25/13313

Juridisk Kontor

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædago-

gisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyn-

digelse) har i perioden fra den 12. maj 2025 til den 11. juni

2025 (31 dage) været sendt i høring hos en række myndighe-

der, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 12. maj 2025 endvidere sendt

til Børne- og Undervisningsudvalget og Kulturudvalget til ori-

entering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen den 12. maj 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder

og organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om

der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald

har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er

blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på

egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lov-

forslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *.

Derudover er der visse organisationer mv., der har afgivet fæl-

les høringssvar. Sådanne er markeret med ** og kan ikke fin-

des særskilt, medmindre den enkelte organisation mv. også

har indgivet særskilt høringssvar.

Høringspart

Hø-

rings-

svar

modta-

get

Be-

mærk-

ninger

Ingen

be-

mærk-

ninger

Ønsker

ikke at

afgive

hø-

rings-

svar

Side 2/35

ADHD-Forenin-

gen

Advokatsamfun-

det

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Akademiet for de

Tekniske Viden-

skaber

Akademikerne

Ankenævnet for

Statens Uddannel-

sesstøtteordninger

Ankestyrelsen

AOF Danmark

Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd

Arbejdsgivernes

Uddannelsesbi-

drag

Arkitektskolen i

Aarhus

Astra – Center for

Læring i Natur,

Teknik og Sund-

hed

Autismeforenin-

gen

Beskæftigelsesrå-

det

Biblioteksafgifts-

nævnet

Bibliotekscheffor-

eningen**

Blik- og Rørarbej-

derforbundet

Brancheforenin-

gen for Undervis-

ningsmidler

Børne- og Ung-

domspædagoger-

nes Landsforbund

(BUPL)

Børne- og Ung-

domspædagoger-

nes Landsforbund

(BUPL) – Leder-

forening

Børnenes Bureau

Børne- og kultur-

chefforeningen

Børnerådet

Børnesagens Fæl-

lesråd

Børns Vilkår

Side 3/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Centralorganisati-

onernes Fællesud-

valg (CFU)

Center for Under-

visningsmidler

CEPOS

Charlotte

Hall-

mann*

Daghøjskolefor-

eningen

Daginstitutioner-

nes Lands-Orga-

nisation (DLO)

Danmarks Biblio-

teksforening**

Danmarks Evalu-

eringsinstitut

–

EVA

Danmarks Fiske-

riforening Produ-

cent Organisation

Danmarks Idræts-

forbund

Danmarks Lærer-

forening

Danmarks Natur-

fagslærerfor-

ening*

Danmarks Private

Skoler – grund-

skoler & gymna-

sier

Danmarks Stati-

stik

Danmarks Vejle-

derforening

Dansk Arbejdsgi-

verforening

Dansk Blindesam-

fund

Dansk Center for

Undervisnings-

miljø

Dansk El-forbund

Dansk Erhverv

Dansk Flygtnin-

gehjælp

Dansk Folkeop-

lysnings Samråd

Side 4/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Forfatter-

forening

Dansk Handicap

Forbund

Dansk Industri

Dansklærerfor-

eningen*

DM(**)

Dansk Metal

Dansk Oplysnings

Forbund

Dansk Psykolog

Forening

Dansk Skolefor-

ening for Sydsle-

svig

Dansk Skoleidræt

Dansk Socialråd-

giverforening

Dansk Ungdoms

Fællesråd

Danske Advoka-

ter

Danske A-kasser

Danske Dagbe-

handlingstilbuds

Netværk

Danske

Døves

Landsforbund

Danske Erhvervs-

akademier

Danske Erhvervs-

skoler og -Gym-

nasier – Bestyrel-

serne**

Danske Erhvervs-

skoler og -Gym-

nasier

–

Le-

derne**

Danske

Fag-,

Forsknings-

Uddannelsesbibli-

oteker**

Danske Forlag

Danske Gymna-

sieelevers Sam-

menslutning

Danske Gymna-

sier

Side 5/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Danske Gymna-

stik- og Idrætsfor-

eninger

Danske Handicap-

organisationer

Danske HF &

VUC

Danske HF og

VUC - Bestyrel-

serne

Danske

Land-

brugsskoler

Danske Musik- og

Kulturskoler

Danske Professi-

onshøjskoler

Danske Regioner

Danske Revisorer

Danske seniorer

Danske Skoleele-

ver

Danske Skønlitte-

rære Forfattere

Danske

SOSU-

skoler

Danske

SOSU-

skoler – Bestyrel-

serne

Danske Undervis-

ningsforlag

Danske Universi-

teter

DBC DIGITAL

A/S

De Anbragtes Vil-

kår

De Danske Sprog-

centre

DEA

Den Danske Film-

skole

Den Danske Sce-

nekunstskole

Den faglige for-

ening Håndværk

og Design*

Den uvildige kon-

sulentordning på

Side 6/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

handicapområdet

(DUKH)

Det Centrale Han-

dicapråd

Det Digitale Fol-

kebibliotek

Det Jyske Musik-

konservatorium

Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Biblio-

tek, att. Det Kgl.

Biblioteks Nota-

service

Det

Kongelige

Danske Kunstaka-

demis

Billed-

kunstskoler

Det

Kongelige

Danske

Musik-

konservatorium

Det Kriminalpræ-

ventive Råd

Det Nationale In-

tegrationsråd

Deutscher Schul-

und Sprachverein

für Nordschleswig

Digitaliseringssty-

relsen

DJØF

Efterskoleforenin-

gen

Ejendom

Dan-

mark

Engineer the Fu-

ture

Erhvervsskolernes

Elevorganisation

Erhvervsskolele-

derne

Fagbevægelsens

Hovedorganisa-

tion

Fagligt

Fælles

Forbund

FGU Danmark

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanstilsynet

Side 7/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Firmaidrætten

FOA

Folkehøjskolernes

Forening i Dan-

mark

Folkeligt Oplys-

nings Forbund

Fora

Foreningen

Døgn- og Dagtil-

bud for udsatte

børn og unge

(FADD)

Foreningen af Frie

Fagskoler

Foreningen af ka-

tolske skoler i

Danmark

Foreningen

Kristne Friskoler

Foreningen af Le-

dere ved Dansk-

uddannelser

Foreningen af Pri-

vate

Udbydere

(FPU)

Foreningen

for

Forældre til Ele-

ver i Fri- og Pri-

vatskoler

Foreningen

til

gavn for børn og

unge (fobu)

Foreningsfælles-

skabet Ligeværd

Forhandlingsfæl-

lesskabet

Forsikring og Pen-

sion

Forældrenes

Landsorganisation

(FOLA)

Frie Skolers Læ-

rerforening

Friskolerne

FSR – danske re-

visorer

Fødevareforbun-

det NFF

Side 8/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

GAEB (Gymnasi-

ernes, Akademier-

nes og Erhvervs-

skolernes Biblio-

teksfor-

ening)*(**)

Gentofte Børne-

venner

Gymnasiernes Be-

styrelsesforening

Gymnasieskoler-

nes Lærerforening

HK/Kommunal**

HK/Stat**

HORESTA

HvorErDerEn-

Voksen

Industriens Fond

Insero

Institut for Men-

neskerettigheder

Justitia

Klagenævnet for

Specialundervis-

ning

Kommunale Vel-

færdschefer

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Kraka

Kriminalforsor-

gen

Kristlig Fagbevæ-

gelse (Krifa)

LandboUngdom

Landbrug & Føde-

varer

Landdistrikternes

Fællesråd

Landselevbesty-

relsen for det pæ-

dagogiske område

Landselevbesty-

relsen for social-

og sundhedsområ-

det

Side 9/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Landsforeningen

af 10. Klassesko-

ler i Danmark

Landsforeningen

af Læsepædago-

ger*

Landsforeningen

af Ungdomsskole-

ledere

Landsforeningen

for førtidspensio-

nister

Landsforeningen

for Socialpædago-

ger

Landsforeningen

Livsværk

Landsforeningen

Skole og Bø-

ger(**)

Landsorganisatio-

nen Danske Dag-

institutioner

(LDD)

Landsorganisatio-

nen for sociale til-

bud (LOS)

Landssammen-

slutningen af Han-

delsskoleelever

Landssammen-

slutningen af For-

eninger for Selv-

stændige Børne-

passere

Landssamråd for

PPR-chefer

Lederne

Ledersamrådet for

STU og VSU i

Danmark

Lev Uden Vold

Lilleskolerne

LOF

Louise Bro*

Lærernes Central-

organisation

Lær for Livet

Side 10/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Læsekonsulenter-

nes Landsforening

Læse- og Mate-

matikvejlederfor-

eningen

Manderådet

Medierådet

for

Børn og Unge

Modstrøm – For-

eningen for FGU-

elever og unge

omkring FGU

Nationalt Center

for kompetence-

udvikling

Nationalt viden-

center for lære-

midler

Nationalt Viden-

center for Ord-

blindhed og andre

Læsevanskelighe-

der

Naturvidenska-

bernes Hus

Netværket

for

kostafdelinger

OpenDenmark

Operation Dags-

værk

Ordblindeforenin-

gen

Plejefamiliernes

Landsforening

Pædagogisk Læ-

ringsCenterFor-

ening(**)

Red Barnet

Rektorkollegiet

for de Martime

Uddannelser

Rigsarkivet

Rigsrevisionen

ROAL – Samrådet

for Ordblindhed

og andre Læse-

vanskeligheder

Rytmisk Musik-

konservatorium

Side 11/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Rådet for de

Grundlæggende

Erhvervsrettede

Uddannelser

(REU)

Rådet for Er-

hvervsakademiud-

dannelser og Pro-

fessionsbachelor-

uddannelser

Rådet for Socialt

Udsatte

Rådet for Voksen

Efteruddan-

nelse (VEU-rådet)

Sammenslutnin-

gen af Steinersko-

ler i Danmark

Sammenslutnin-

gen af Unge Med

Handicap

Samrådet af Spe-

cialskoleledere

Sekretariatet for

Erhvervsrettede

Velfærdsuddan-

nelser

Selveje Danmark

Selvejende og pri-

vate institutioners

forening (Spifo)

Sjældne Diagno-

ser

Skole og Forældre

Skolelederfor-

eningen

SMVdanmark

Socialpædagoger-

nes Landsforbund

Studievalg Dan-

mark

Syddansk Musik-

konservatorium

TABUKA

–

Landsforeningen

for nuværende og

tidligere anbragte

TAT-Kredsen

TEKNIQ

Side 12/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Tænketanken

Fremtidens Bibli-

oteker**

Udbetaling Dan-

mark

Uddannelsesfor-

bundet

Uddannelsesle-

derne

Uddannelsesrådet

for de maritime

uddannelser

Udviklingshæm-

medes Landsfor-

bund (ULF)

Ungdomsringen

Ungdomsskole-

foreningen

Ungdomsuddan-

nelsernes Vejle-

derforening

Universe

Ældre Sagen

Aarhus Universi-

tet*

42 vejledere og

ressourceperso-

ner*

2. Høringssvarene

Side 13/35

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hø-

ringssvar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø-

ringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anled-

ning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fore-

taget i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring.

Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i mod-

tagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Under-

visningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Bib-

lioteksafgiftsnævnet, Danmarks Private Skoler – grund-

skoler & gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dan-

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

ske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Digitaliseringsstyrel-

sen, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanstilsynet, Kla-

genævnet for Specialundervisning, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Kriminalforsorgen

Aarhus Universitet

har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.

Hovedparten af de foreninger og organisationer, der har be-

mærkninger til lovforslaget, bakker op om eller anerkender in-

tentionen med forslaget om at ændre betegnelsen pædagogisk

læringscenter til skolebibliotek. Det gør sig gældende for

Danmarks Lærerforening, Dansk Forfatterforening,

Dansklærerforeningen, Danske Forlag, Den akademiske

fagforening DM, Det Digitale Folkebibliotek, GAEB

(Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Bib-

lioteksforening), Landsforeningen af Læsepædagoger, Na-

tionalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk

Pædagogisk LæringsCenterForening.

Endvidere er

Børne-

og Kulturchefforeningen

umiddelbart positive over for nav-

neændringen.

Danmarks Lærerforening

hæfter sig endvidere positivt ved,

at det fremgår af lovbemærkningerne, at vejledningen vedrø-

rende pædagogisk læringscenter skal opdateres. Det bakker

foreningen op om, da vejledningen er et vigtigt bidrag til at

konkretisere og give eksempler på den lokale udmøntning af

skolebibliotekets funktion og opgaver, herunder fx i relation

til samarbejdet med ledelsen om skoleudvikling og den fore-

stående fagfornyelse. Foreningen indgår gerne i arbejdet med

at udarbejde en opdateret vejledning.

Læsekonsulenternes Landsforening

stiller sig ligeledes

gerne til rådighed i arbejdet med at udarbejde en opdateret

vejledning.

Den faglige forening Håndværk og Design

bifalder lovæn-

dringen og har ikke andre bemærkninger.

Det Digitale Folkebibliotek

bakker også op om ambitionen

om at styrke skolebibliotekets rolle i forhold til elevernes læs-

ning, undervisningsstøtte og kulturelle dannelse og skriver, at

det er positivt, at lovforslaget søger at tydeliggøre skolebiblio-

tekets opgaver og ansvar i relation til både elever og undervis-

ningspersonale, og at det er et stort plus, at der lægges op til

fortsat og styrket samarbejde mellem skole- og folkebibliote-

ker. Det Digitale Folkebibliotek anbefaler for at sikre, at de

gode intentioner realiseres i praksis, at der sker en præcisering

af visse aspekter.

Side 14/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Bibliotekernes Dialogforum

hilser lovforslaget velkommen

som et vigtigt skridt mod at styrke skolebibliotekets funktion i

folkeskolen. Det bemærkes, at

Pædagogisk LæringsCenter-

Forening, Bibliotekschefforeningen BCF, Danske Fag-,

Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker DFFU, GAEB

(Gymnasie-,

Akademi- og Erhvervsskolernes Biblioteks-

forening), DM Kultur og Medier, HK Kommunal, Skole,

Kultur og Bibliotek, HK/STAT, TR-kollegiet for De Stats-

lige Biblioteker og Arkiver, Tænketanken Fremtidens Bib-

lioteker, Landsforeningen Skole & Bøger

Danmarks

Biblioteksforening

er underskrivere på høringssvaret fra

Bib-

liotekernes Dialogforum.

Når der efterfølgende henvises til

”Bibliotekernes Dialogforum”, sigtes der således til denne

kreds af høringsparter.

er positiv over for, at der med forslaget følger et styrket

fokus på elevernes læsning og ikke mindst læselyst, som for-

håbentligt kan bidrage til at vende udviklingen i elevernes læ-

seresultater. KL tager i sit høringssvar forbehold for politisk

behandling af høringssvaret.

Skolelederforeningen

kan ikke bakke op om den foreslåede

ændring af betegnelsen for folkeskolens pædagogiske lærings-

centre og mener desuden, at bekendtgørelsen bør bevares.

Danmarks Naturfagslærerforening

giver bl.a. udtryk for, at

forslaget om at genindføre betegnelsen skolebibliotek rummer

flere problematiske elementer og anfører samtidig, at hvis et

navneskifte skal give mening og være forsvarligt, må det led-

sages af klare rammer, lovkrav og en bevidstgørelse om funk-

tionen som mere end blot et rum med bøger.

Rigsrevisionen

konstaterer, at lovforslaget ikke omhandler re-

visions- og regnskabsforhold i staten eller andre offentlige

virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og at Rigsrevi-

sionen derfor ikke har behandlet høringen yderligere.

42 vejledere og ressourcepersoner

har med stor bekymring

læst lovforslaget og anfører, at det, der præsenteres som en

forenkling og en mulighed for lokal udmøntning, risikerer at

få alvorlige konsekvenser for kvaliteten og ligheden i det pæ-

dagogiske udviklingsarbejde på tværs af skoler og kommuner.

Høringssvaret er indsendt af Lisbeth Hædersdal og er under-

skrevet af 42 vejledere og ressourcepersoner fra forskellige

skoler og kommuner. Når der efterfølgende henvises til ”42

vejledere og ressourcepersoner”, sigtes der således til denne

kreds af personer.

Side 15/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den overve-

jende positive modtagelse af lovforslagets del om ændring af

betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek. Mi-

nisteriet har noteret sig de modtagne bemærkninger, der vil

indgå i det videre arbejde, og henviser i øvrigt til de særskilte

punkter nedenfor.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til

skolebibliotek

Bibliotekernes Dialogforum

anfører, at navneskiftet fra pæ-

dagogisk læringscenter til skolebibliotek er både tidssvarende

og tydeliggørende samt bidrager til at forankre skolebibliote-

ket som en central kultur- og læringsinstitution i børns skole-

liv.

Danmarks Lærerforening

bakker op om, at betegnelsen æn-

dres til skolebibliotek og hæfter sig ved, at der i ministeriets

bemærkninger står, at betegnelsen ikke vil medføre nogen ind-

holdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opga-

ver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag.

Danmarks Naturfagslærerforening

mener, at forslaget vil

betyde et tab af bredt pædagogisk fokus, da pædagogisk læ-

ringscenter-betegnelsen blev indført for at understrege en bre-

dere og mere strategisk pædagogisk funktion, der rakte ud

over traditionel bogudlån mv. En betegnelse som skolebiblio-

tek kan give indtryk af en mere begrænset funktion, hvilket

kan føre til færre ressourcer, mindre prioritering og i sidste

ende en svækkelse af skolens samlede pædagogiske og didak-

tiske støttefunktion. Pædagogisk læringscenter-begrebet rum-

mede en stærk kobling til digital didaktik og moderne lærings-

midler, hvilket man risikerer nedtonet.

Dansk Forfatterforening

tilslutter sig med glæde forslaget

om, at betegnelsen ”pædagogisk læringscenter” ændres til

”skolebibliotek”.

Dansklærerforeningen

anfører bl.a., at det er det helt rigtige,

at skolebiblioteket igen skal hedde skolebiblioteket, men at

det er naivt, hvis politikerne tror, at en navneændring alene

kommer til at styrke landets skolebiblioteker, sådan som in-

tentionen er efter flere års udsultning af folkeskolen.

Danske Forlag

anser det grundlæggende for meget positivt,

at betegnelsen ”pædagogisk læringscenter” ændres tilbage til

Side 16/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

”skolebibliotek”, og at bemærkningerne udtrykkeligt fremhæ-

ver, at det dermed understreges, ”at understøttelse af læsning

af fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket”.

Den akademiske fagforening DM

skriver bl.a., at sprog og

navne betyder noget i virkeligheden, og at DM derfor hilser

navneændringen meget velkommen.

GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler-

nes Biblioteksforening)

støtter helhjertet forslaget om navne-

ændring og skriver bl.a., at navnet skolebibliotek præcist og

klart indkredser formålet, og at skolebibliotekerne/de pædago-

giske læringscentre er karakteriseret ved at være skolernes

rum for adgang til bøger og andre materialer formidlet af dyg-

tige og engagerede skolebibliotekarer.

Landsforeningen af Læsepædagoger

synes, det er positivt

med en tilbagevenden til betegnelsen: skolebiblioteket, og be-

mærker, at det er vigtigt, at børnene vokser op med viden og

erfaringer med, hvad et bibliotek er, og at de også findes ude i

virkeligheden.

Læsekonsulenternes Landsforening

anfører bl.a., at det gi-

ver god mening at kalde det fysiske sted for et skolebibliotek,

da det giver en bedre forståelse af, hvilken funktion lokalite-

ten varetager, herunder at stille fysiske bøger til rådighed til

brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning samt yde

vejledning i brugen heraf. Foreningen har dog en bekymring

for, at intentionen om det brede perspektiv på skoleudvikling

falder bort.

Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk

støtter navneændringen, fordi betegnelsen ’skolebibliotek’ vil

bidrage til øget genkendelighed og muliggøre en tydeligere

kommunikation mellem skole, elever og forældre. Centeret

støtter samtidig, at navneændringen ikke skal medføre nogen

indholdsmæssige ændringer i forhold til den vigtige funktion

og de væsentlige opgaver, som varetages af det pædagogiske

læringscenter i dag.

Pædagogisk LæringsCenterForening

hilser intentionen bag

navneændringen velkommen, da den kan bidrage til øget gen-

kendelighed og tydelighed i skolernes kommunikation med

elever, forældre og samarbejdspartnere.

Skolelederforeningen

støtter ikke det foreslåede, da det er

foreningens opfattelse, at betegnelsen skolebibliotek ikke i til-

strækkelig grad afspejler den organisatoriske, pædagogiske og

didaktiske praksis, der er udviklet og etableret på skolerne

Side 17/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

som følge af gældende bekendtgørelse. Foreningen mener, at

betegnelsen skolebibliotek reducerer funktionen til en mere

traditionel forståelse, som ikke dækker det brede opgavefelt,

pædagogisk læringscenter varetager. Foreningen anbefaler, at

betegnelsen pædagogisk læringscenter bevares, da det sikrer

anerkendelse af den praksis og det ansvar, der allerede er for-

ankret i skolernes dagligdag.

42 vejledere og ressourcepersoner

ser med stor bekymring

på forslaget og anfører bl.a., at man risikerer, at den kom-

plekse og strategiske funktion bag ordet ’læringscenter’ for-

svinder i praksis, og at det desuden signalerer en bevægelse

væk fra helhedsorienteret skoleudvikling og tilbage til en

mere snæver forståelse, som i højere grad forbindes med ud-

lån og litteratur alene.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at baggrunden

for forslaget er et politisk ønske om at gøre betegnelsen for

folkeskolens pædagogiske læringscentre mere intuitiv og for-

ståelig for bl.a. elever og forældre. Ved at bruge betegnelsen

skolebibliotek understreges det samtidig, at understøttelse af

læsning i fysiske bøger er en central opgave for skolebibliote-

ket. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 1 og pkt. 2.1.2., vil ændringen af betegnelsen ikke

medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den

funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læ-

ringscenter i dag.

Det er således ikke hensigten at indskrænke funktionen, men

alene at ændre betegnelsen. For at tydeliggøre dette yderli-

gere har ministeriet på baggrund af høringssvarene foretaget

en sproglig præcisering i lovforslagets bemærkninger af, at

det alene er betegnelsen, som foreslås ændret.

2.2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere

regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion

Bibliotekernes Dialogforum

anerkender, at lovforslaget styr-

ker skolebibliotekets rolle i forhold til læsning, undervisnings-

støtte, kulturformidling og dannelse og anfører samtidig, at

der er behov for enkelte justeringer og præciseringer for at

sikre en klar ansvarsfordeling, et solidt samarbejdsgrundlag

og et skolebibliotekstilbud af høj kvalitet for alle elever. Kon-

kret foreslår forummet følgende formulering af § 19, stk. 2:

”Skolebiblioteket udgør et fysisk, tilgængeligt biblio-

teksmiljø for eleverne på skolen. Skolebiblioteket stil-

ler undervisningsmidler til rådighed for skolens under-

visning, herunder bøger til brug i undervisningen og til

elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen

Side 18/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

heraf. Skolebibliotekerne samarbejder med folkebiblio-

tekerne om elevernes fritidslæsning.

Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvik-

ler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter

og vejleder om litteratur og kulturtilbud. Skolebibliote-

ket understøtter desuden det undervisende personales

planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis-

ningen, hvilket varetages af skolens pædagogiske per-

sonale. Herudover kan samarbejde etableres med øv-

rige relevante kultur-, idræts- og foreningsaktører med

relevans for skolens virksomhed.”

Børne- og Kulturchefforeningen

er umiddelbart positive

over for initiativet til regelsanering, der betyder, at formule-

ringer fra bekendtgørelsen indsættes direkte i folkeskoleloven

i en forenklet og forkortet version, og kvitterer samtidig for, at

regelsaneringen forventes at medføre et større lokalt råderum,

men peger også på, det kan give et uklart råderum for de fag-

professionelle. Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler en

politisk pejling, der viser retningen og forventningen til skole-

biblioteket i folkeskolen. Foreningen henviser til, at de nuvæ-

rende formuleringer fra bekendtgørelsen om formål, roller og

strategiske opgaver ikke er medtaget i lovteksten.

Charlotte Hallmann

Louise Bro

skriver bl.a., at der er

udviklet en funktionsbeskrivelse for læringsvejlederne i Aar-

hus Kommune, der detaljeret beskriver to overordnede an-

svarsområder, hvor læringsvejlederen arbejder sammen med

skolens øvrige vejledere om at “støtte og inspirere det pæda-

gogiske personale i at udvikle den didaktiske og pædagogiske

praksis på skolen i samarbejde med skolens ledelse og øvrige

vejledere og at udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for

eleverne. Hvis denne funktion skrives ud af loven, risikerer

man at fjerne “limen” mellem skolens fælles ressourcer, hvor

læringsvejlederen skal være linket mellem lærerne, pædago-

gerne, ledelsen, de øvrige vejledere, eleverne, CFU, folkebib-

lioteket, forlagene, kulturlivet osv.

Danmarks Lærerforening

er bekymret over, at der lægges

op til, at bekendtgørelsen skal udgå, da den i mere udfoldet

form end lovteksten angiver formål og opgaver for skolebibli-

oteket, og da en bekendtgørelse i modsætning til en vejledning

har bindende karakter. Foreningen skriver bl.a. også, at den er

enig i, at det er en central opgave for skolebiblioteket at un-

derstøtte elevernes læsning, og det med fordel kan fremgå af

lovteksten, at dette skal ske i et tæt samarbejde med skolens

øvrige vejledere og lærere.

Side 19/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Lærerforening bemærker herudover bl.a., at det

fremgår af lovudkastet, at det er skolebibliotekets opgave at

understøtte læreres planlægning, gennemførsel og evaluering

af undervisning, og at foreningen er optaget af, at understøttel-

sen knytter sig til hele fagrækken og ikke er isoleret til fx læs-

ning. Foreningen foreslår, at formålsbestemmelsen i § 1, stk.

1, i den gældende bekendtgørelse skrives ind i lovudkastet, så

det fremgår af lovteksten, at ”Det pædagogiske læringscenter

udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i sam-

arbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme

alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at un-

derstøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes di-

daktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsre-

laterede aktiviteter for eleverne.”

Danmarks Naturfagslærerforening

anfører bl.a., at med op-

hævelsen af bekendtgørelsen bliver det op til den enkelte

skole eller kommune at beslutte, om og hvordan man vil have

et skolebibliotek, og at det skaber risiko for betydelige for-

skelle i kvalitet og indhold fra skole til skole fx ved skoleskift.

Dansk Forfatterforening

støtter tydeliggørelsen af, at skole-

bibliotekerne skal understøtte elevernes læsning, stille fysiske

bøger til rådighed for både undervisning og fritidslæsning og

vejlede eleverne om kulturtilbud og litteratur.

Danske Forlag

anfører, at forslaget om at ophæve § 19, stk.

5, vil indebære en ikke ubetydelig risiko for, at nogle kommu-

ner vælger f.eks. ikke at prioritere, at der på skolen er et fysisk

skolebibliotek, ligesom manglende krav til samlinger og ud-

dannet personale på tilsvarende vis risikerer at underminere en

politisk målsætning om at fremme læsekulturen og dannelsen

samt understøtte de mest optimale forudsætninger for læring.

Dansklærerforeningen

anfører, at det er vigtigt, at pædago-

gisk læringscenters understøttelse af skoleudvikling, kapaci-

tetsopbygning og skolens organisatoriske arbejde fortsætter.

Danske Professionshøjskoler

anbefaler, at de udviklende og

understøttende funktioner fra de pædagogiske læringscentre

bevares med overgangen til skolebiblioteksbetegnelsen, da

disse funktioner spiller en væsentlig rolle i folkeskolernes

strategiske og pædagogiske udviklingsarbejde. Danske Profes-

sionshøjskoler foreslår derfor konkret, at § 1, stk. 2, 1. pkt. og

2. pkt., videreføres i loven.

bemærker, at det pædagogiske læringscenter i dag vareta-

ger en vigtig opgave ift. at vejlede lærere og anden pædago-

Side 20/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

gisk personale i at tilrettelægge god undervisning, viderefor-

midle forsknings- og evalueringsresultater og understøtte og

vejlede i brug af læremidler. KL bakker op om en generel re-

gelforenkling på skoleområdet, men anfører samtidig, at man

ved at skrive den del ud af lovgivningen, der handler om pæ-

dagogisk læringscenters understøttelse af det organisatoriske

arbejde, skoleudviklingsindsatser og vejledningsindsatser, ri-

sikerer at mindske fokus på den del, der handler om skolens

videns- og støttestrukturer, herunder også specialundervis-

ningsdelen. KL forudsætter, at lovændringen ikke ændrer i

forudsætningerne for at fortsætte denne indsats.

Landsforeningen Skole og Bøger

skriver bl.a., at skolebibli-

otekaren er en central figur i skolens virke, både i vejledning

af elever og lærere, men i høj grad også i forhold til at udvikle

og understøtte skolens indsatsområder. Foreningen finder

dette yderst vigtigt for enhver skoles udvikling og ønsker der-

for at tilføje et ekstra punkt til § 19, stk. 2, så det fremgår, at

skolebiblioteket også har til opgave at udvikle og understøtte

skolens indsatsområder. Landsforeningen udtrykker desuden

bekymring over ophævelsen af lovens § 19, stk. 5.

Læsekonsulenternes Landsforening

er bekymret for, at in-

tentionen om det brede perspektiv på skoleudvikling, som er

beskrevet i den nuværende vejledning til bekendtgørelsen, fra-

falder. Foreningen mener, at det er vigtigt, at pædagogisk læ-

ringscenter-vejledernes/ skolebibliotekarernes rolle i skolens

didaktiske udvikling fortsat er velbeskrevet.

Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk

støtter overordnet intentionen om at skabe rum til lokal ud-

møntning og anerkender ligeledes, at dele af de detaljerede

forventninger til det pædagogiske læringscenters konkrete op-

gavevaretagelse kan forenkles. Centeret støtter ligeledes over-

ordnet de forventninger til skolebibliotekets formål og opga-

ver, som signaleres i lovforslaget. Centeret ønsker imidlertid

at understrege vigtigheden af, at det pædagogiske læringscen-

ters helt grundlæggende opgaver fastholdes og peger bl.a.

konkret på, at regelsaneringen ikke må medføre, at fokus på

skolebibliotekets organisatoriske opgaver forsvinder.

Pædagogisk LæringsCenterForening

udtrykker bekymring

over, at den nuværende understøttelse af skoleudvikling, kapa-

citetsopbygning og skolens organisatoriske arbejde, der er be-

skrevet i den gældende bekendtgørelse om pædagogisk læ-

ringscenter, ikke indgår i lovforslaget. Foreningen foreslår, at

det i lovteksten understreges, at skolebiblioteket, herunder

vejlederne, indgår i et formaliseret samarbejde med ledelsen

om skolens udvikling.

Side 21/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Side 22/35

Skolelederforeningen

anfører, at navneændringen og ophæ-

velsen af bekendtgørelsen risikerer at skabe uklarhed om pæ-

dagogisk læringscenters rolle og ansvar. Foreningen anbefa-

ler, at bekendtgørelsen opretholdes, da den giver klare rammer

for, hvordan pædagogisk læringscenter skal fungere, og hvor-

dan samarbejdet med ledelsen organiseres.

42 vejledere og ressourcepersoner

mener bl.a., at lovforsla-

get udvander den klare juridiske og professionelle forankring

af pædagogisk læringscenters funktion i skolen, og at man ved

at skrive en generaliseret beskrivelse ind i folkeskoleloven og

fjerne bekendtgørelsen som styringsredskab gør vejlednings-

og udviklingsfunktionen frivillig og sårbar over for lokale pri-

oriteringer og ressourcetildeling. Herudover mener de bl.a., at

læringscentrets brede faglige dækning udhules, og at det er

bekymrende, at skoleledelsens rolle i funktionen ikke længere

nævnes og opfordrer på den baggrund bl.a. til, at bekendtgø-

relsen eller en tilsvarende tydelig beskrivelse af pædagogisk

læringscenters funktion fastholdes i lovgivningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at formålet

med lovforslaget er at forenkle – og derved at tydeliggøre –

retning og rammer for lokal udmøntning i de enkelte kommu-

ner og skoler, der efter gældende ret er for så vidt angår det

pædagogiske læringscenters funktion og opgaver.

Efter folkeskoleloven hører det pædagogiske læringscenter

under skolens leder, og skolelederen har derfor ret og pligt til

inden for rammerne af folkeskolelovgivningen og kommunal-

bestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger at organisere

og tilrettelægge varetagelsen af det pædagogiske læringscen-

ters funktion og opgaver.

Det hænger sammen med, at det efter folkeskoleloven er sko-

lens leder, der inden for rammerne af lovgivningen og kom-

munalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har an-

svaret for undervisningens kvalitet og fastlægger undervisnin-

gens organisering og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens § 2,

stk. 2. Endvidere har skolelederen den administrative og pæ-

dagogiske ledelse af skolen og leder og fordeler arbejdet mel-

lem skolens ansatte, jf. folkeskolelovens § 45.

Den gældende bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske

læringscentre skal læses i lyset heraf. Bekendtgørelsen inde-

holder en række detaljerede forventninger til, af hvem og

hvordan de opgaver der er forbundet med funktionen som pæ-

dagogisk læringscenter, skal varetages. Det forhold, at beslut-

ningerne herom træffes af skolelederen på den enkelte skole i

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov,

ændrer bekendtgørelsen ikke på.

Med lovforslaget er der lagt vægt på at affatte bestemmelsen,

sådan så det, der er det centrale i det pædagogiske lærings-

centers – og fremover skolebibliotekets – funktion og opgave-

varetagelse, kommer til at stå direkte i folkeskoleloven for

derved at tydeliggøre det, der er det væsentligste. Det er ikke

hensigten med forenklingen at ændre på praksis med hensyn

til, hvordan man på skolerne vælger at organisere og tilrette-

lægge skolens pædagogiske læringscenter – fremover skole-

biblioteket – eller i øvrigt, hvilke opgaver der forventes vare-

taget i regi af læringscentret/skolebiblioteket.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er en cen-

tral opgave for det pædagogiske læringscenter/skolebibliote-

ket at understøtte skoleudvikling. For at tydeliggøre dette

yderligere har ministeriet på baggrund af høringssvarene

præciseret lovforslaget, så dette tydeligt fremgår af lovteksten

til folkeskolelovens § 19, stk. 2. Det fremgår samtidig af be-

mærkningerne hertil (jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2), at en

af måderne, hvorpå skolebiblioteket kan understøtte skoleud-

vikling, er via igangsættelse, understøttelse og evaluering af

skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædago-

gisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø

samt at understøtte skoleudviklingsindsatser. Det kan også

være via, at der sættes forskningsbaseret viden om undervis-

ning og læring i spil på skolen. Dette svarer til bestemmel-

serne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, i den gældende bekendtgørelse

om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som således skri-

ves direkte ind i loven. Med lovforslaget vil skolebiblioteks-

funktionen således fortsat skulle have en central plads i for-

hold til at understøtte skoleudvikling.

Ministeriet kan i forhold til bemærkningerne fra flere hørings-

parter om, at lovudkastet ikke afspejler det pædagogiske læ-

ringscenters brede opgavevaretagelse i tilknytning til alle sko-

lens fag, oplyse, at det følger af lovudkastets almindelige be-

mærkningers pkt. 2.1.2. og 2.2.2. og af bemærkningerne til §

1, nr. 1, at det ligesom i de gældende regler vil være sådan, at

funktionen som skolebibliotek overordnet betyder, at skolebib-

lioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes

arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål (der erstat-

tes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Dermed

skal skolebibliotekets understøttelse af det undervisende per-

sonales planlægning, gennemførelse og evaluering af under-

visningen naturligvis også som hidtil ske på baggrund af Fæl-

les Mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i alle skolens

fag og emner samt i børnehaveklassen. Dette er præciseret i

Side 23/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2. Det vil i samme for-

bindelse blive præciseret, at skolebiblioteket skal samle og ko-

ordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at

understøtte det undervisende personales arbejde med elever-

nes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke, sva-

rende til bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, i den gældende be-

kendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre.

For så vidt angår Bibliotekernes Dialogforums forslag til for-

mulering af § 19, stk. 2, henvises der i øvrigt til ministeriets

bemærkninger under punkterne 2.2.3., 2.2.4., 2.3.1., 2.3.2.,

2.3.3, 2.3.4, og 2.3.5.

Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til æn-

dringer i lovforslaget.

2.2.3. Samarbejde med folkebiblioteket

Bibliotekernes Dialogforum

bakker op om, at folkebibliote-

kerne fortsat er en vigtig samarbejdspartner for skolebibliote-

kerne i arbejdet med elevernes læsning, litteraturformidling og

kulturtilbud og anfører samtidig, at ansvaret for undervis-

ningsplanlægning og -evaluering fortsat skal være placeret

hos skolens pædagogiske personale, og at det anbefales, at

dette sikres ved, at formuleringen om samarbejdet med folke-

biblioteket placeres efter beskrivelsen af skolebibliotekets ker-

neopgaver.

Danmarks Lærerforening

mener, at sætningen om samar-

bejdet med folkebiblioteket bør rykkes, da den foreslåede pla-

cering indikerer, at det er folkebiblioteket, der skal understøtte

planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Foreningen foreslår, at sætningen justeres, så der i stedet står

”Skolebiblioteket samarbejder med folkebiblioteket”.

Dansklærerforeningen

bemærker, at det bestemt er relevant,

at der indtænkes et samarbejde med folkebibliotekerne i for-

hold til at styrke læselyst og kulturformidling, men at det er

afgørende at fastholde, at det er på skolebiblioteket, at kerne-

opgaven og kompetencerne ligger.

Det Digitale Folkebibliotek

anbefaler, at det præciseres i lov-

teksten eller i tilhørende vejledning, hvilke opgaver det for-

ventes, at folkebiblioteket bidrager med, og hvordan ansvars-

fordelingen mellem skole- og folkebibliotek fastlægges. For-

eningen foreslår desuden, at sætningen om, at opgaverne vare-

tages i samarbejde med folkebiblioteket, flyttes frem og ind-

sættes som anden eller tredje sætning i stedet for som sidste

sætning.

Side 24/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Side 25/35

gør opmærksom på, at mange kommuner i dag har et vel-

udbygget samarbejde med folkebiblioteket. KL bakker op om

at styrke samarbejdet mellem skolebiblioteker og folkebiblio-

teker, som bl.a. også har været fokus for den nationale indsats

for børn og unges læseglæde. KL bemærker samtidig, at et

styrket samarbejde dog ikke betyder, at folkebiblioteket frem-

over skal varetage opgaver med at understøtte det undervi-

sende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af

undervisningen.

Landsforeningen Skole og Bøger

ønsker at ændre ordlyden

af § 19, stk. 2, 5. pkt.: “Skolebiblioteket kan samarbejde med

folkebiblioteket”, da der herved lægges op til ethvert samar-

bejde, som er relevant for begge parter, frem for at definere

bestemte opgaver.

Læsekonsulenternes Landsforening

har anført, at med lov-

forslagets formulering om, at opgaverne varetages i samar-

bejde med folkebiblioteket, bliver foreningen bekymret for

folkebibliotekernes rolle i skolens virke.

Pædagogisk LæringsCenterForening

understreger i relation

til lovforslagets formulering om, at opgaverne varetages i

samarbejde med folkebiblioteket, at det ligger uden for folke-

bibliotekets kerneopgave og kompetencefelt at understøtte det

undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse

og evaluering af undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke har

været hensigten at ændre på den gældende regel i folkeskole-

lovens § 19, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det pædagogiske lærings-

center samarbejder med folkebiblioteket. De foreslåede æn-

dringer i så henseende har alene været af redaktionel karak-

ter.

På baggrund af høringssvarene har ministeriet i forhold til

høringsversionen af lovforslaget ændret teksten i § 19, stk. 2,

5. pkt., jf. det foreslåede § 1, nr. 2, så ordlyden heraf svarer til

den gældende § 19, stk. 2, 2. pkt.

2.2.4. Undervisningsmidler

Bibliotekernes Dialogforum

anbefaler, at lovteksten anven-

der en bred formulering, så både fysiske og digitale materialer

anerkendes som en del af skolebibliotekets materialegrundlag,

idet det bemærkes, at begge formater spiller en væsentlig rolle

for elevernes læsning og læring.

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Lærerforening

bemærker, at foreningen på linje

med lovudkastet ser det som en fortsat central opgave for sko-

lebiblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for sko-

lens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning,

og at det er helt afgørende, at der er tale om et bredt begreb

om undervisningsmidler, der omfatter digitale og analoge res-

sourcer for undervisningen.

Dansklærerforeningen

bemærker, at det er vigtigt at tænke

læsning og litteratur som både digitale og multimodale bøger

og læremidler for at sikre læseudviklingsmuligheder til alle de

mange forskellige børn, den danske folkeskole rummer.

Danske Forlag

forudsætter, at skolebibliotekernes funktion

og tilbud også omfatter digitale læremidler, når der i lovudka-

stet står: ”Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rå-

dighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger …”.

Det Digitale Folkebibliotek

foreslår, at ordet fysiske slettes i

den indskudte sætning "herunder fysiske bøger til brug i un-

dervisningen og til elevernes fritidslæsning", da folkebibliote-

kerne også stiller digitale bøger til rådighed til brug for fritids-

læsning.

Landsforeningen af Læsepædagoger

synes, at den nye for-

målsparagraf er i orden, da formuleringen ”Skolebiblioteket

stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervis-

ning, herunder fysiske bøger”, betyder, at de digitale og andre

undervisningsmidler ikke er udelukkede.

Landsforeningen Skole og Bøger

anfører, at skolebiblioteket

anno 2025 skal kunne tilbyde litteratur og læremidler i flere

medieformater. Bl.a. derfor foreslår foreningen, at det skrives

ind i ordlyden af bestemmelsen.

Pædagogisk LæringsCenterForening

opfordrer til, at læs-

ning og litteratur i bredere forstand – herunder digitale og

multimodale bøger samt andre undervisningsmidler – indskri-

ves i lovteksten med henblik på at understøtte elevernes læse-

glæde, læseudvikling og læring.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår

af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, at skole-

bibliotekets vejledningsopgave i forbindelse med brugen af

undervisningsmidler som hidtil vil indebære, at skolebibliote-

ket skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af til-

gængelige analoge og digitale undervisningsmidler, og at un-

dervisningsmidler som hidtil skal forstås bredt som læremid-

ler og læringsressourcer.

Side 26/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Side 27/35

Bemærkningerne har dermed ikke givet anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

2.2.5. Øvrige bemærkninger

Danmarks Lærerforening

bemærker bl.a., at det er uklart i

lovudkastet, om målgruppen for skolebibliotekets vejledning

om litteratur er elever eller lærere. Foreningen anfører, at hvis

der er tale om vejledning af eleverne, er sætningen overflødig,

da vejledning om brugen af bøger til fritidslæsning, herunder

litteratur, allerede er nævnt, og at hvis der er tale om vejled-

ning af lærere, foreslås det, at dette fremgår tydeligere.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det er

uddybet i afsnit 3.4 i den nuværende vejledning til bekendtgø-

relsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 2023,

at målgruppen for det pædagogiske læringscenters vejledning

om litteratur retter sig både mod elever og det pædagogiske

personale. Bl.a. er der således anført følgende i vejledningen:

”Det pædagogiske læringscenters litteraturformidling til ele-

verne og inspiration til gode læseoplevelser kan med fordel

tage højde for vigtigheden af nære relationers betydning for

læselysten (…). Det pædagogiske læringscenter kan for ek-

sempel inspirere og vejlede det pædagogiske personale [sko-

lens lærere og pædagoger], der ofte har et bedre kendskab til

elevernes interesser, til at kunne vejlede eleverne om valg af

både fag- og skønlitteratur. PLC-teamet kan generelt med for-

del samarbejde med elever og skolens øvrige medarbejdere

om en relevant og alsidig litteraturformidling og undervisning

i litteratur.” Det vil også fremgå af den kommende reviderede

vejledning om reglerne.

Ministeriet finder derfor ikke behov for at tydeliggøre dette i

lovteksten.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.3. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget

2.3.1. Fysisk skolebibliotek

Bibliotekernes Dialogforum, Danmarks Naturfagslærer-

forening, Dansklærerforeningen, Danske Forlag, Lands-

foreningen Skole og Bøger, Nationalt videncenter for lære-

midler – Læremiddel.dk

Pædagogisk LæringsCenter-

Forening

foreslår, at det præciseres i lovteksten, at der skal

være et fysisk skolebibliotek på enhver skole. Pædagogisk

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

LæringsCenterForening foreslår ligeledes, at det præciseres, at

skolebiblioteket udgør en del af skolens samlede undervis-

ningstilbud.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at efter

folkeskoleloven er folkeskolerne forpligtede til at have funktio-

nen pædagogisk læringscenter. Der er ikke lovkrav om, at

skolerne skal have et fysisk rum med bøger, hvis blot funktio-

nen pædagogisk læringscenter varetages i henhold til loven.

Et sådant rum med bøger forefindes på mange skoler, hvoraf

der formentlig er mange, der bruger betegnelsen skolebiblio-

tek om det rum.

Med lovforslaget foreslås det at ændre betegnelsen pædago-

gisk læringscenter til skolebibliotek. Det ændrer ikke på, at

der fortsat ikke vil være noget lovkrav om, at skolerne skal

have et fysisk rum med bøger. Pædagogisk læringscenter er i

folkeskoleloven reguleret som en funktion, ikke et sted, og kan

være organiseret forskelligt på skolerne. Dette vil også gælde

for skolebiblioteket.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslå-

ede § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, har skole-

biblioteket til opgave at stille undervisningsmidler til rådig-

hed for skolens undervisning, og dette indbefatter at stille fysi-

ske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elever-

nes fritidslæsning og yde vejledning i brugen heraf. Dette er

en videreførelse af gældende ret. Skolebiblioteket vil som hid-

til evt. kunne stille fysiske bøger til rådighed via samarbejdet

med folkebiblioteket, ligesom skolebiblioteket og folkebibliote-

ket kan supplere hinanden.

For så vidt angår forslaget fra Pædagogisk LæringsCenter-

Forening om, at det udtrykkeligt fastsættes i folkeskoleloven,

at skolebiblioteket udgør en del af skolens samlede undervis-

ningstilbud, finder ministeriet, at det ikke er nødvendigt at

fastsætte dette udtrykkeligt i loven, da pædagogisk lærings-

center/skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed.

For så vidt angår læremidler og læringsressourcer henvises

der til ministeriets bemærkninger under pkt. 2.2.4.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

Side 28/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

2.3.2. Kvalifikationskrav

Bibliotekernes Dialogforum

mener, at alle folkeskoler bør

have skolebiblioteker, der er bemandet med skolebiblioteka-

rer/læringsvejledere.

Charlotte Hallmann

Louise Bro

ønsker, at det præciseres

i lovforslaget, at skolens læringsvejledere/skolebibliotekarerne

skal være uddannede lærere med forankring i skolens pædago-

giske liv.

Danmarks Naturfagslærerforening

finder det vigtigt at un-

derstrege, at betegnelsen underviser ikke er en fagbetegnelse

og anfører, at når skolebiblioteket betragtes som en integreret

del af folkeskolens undervisning, bør den fagprofessionelle,

der varetager funktionen, som minimum være læreruddannet

med kompetencer inden for pædagogik, didaktik og relations-

arbejde og selvfølgelig allerhelst besidde de fornødne vejle-

derkompetencer. Foreningen mener, at et navneskift til skole-

bibliotek risikerer at underminere denne faglige fundering og

åbne for løsere tilknytning til lærerprofessionen. Danmarks

Naturfagslærerforening anfører endvidere, at der bør være na-

tionalt fastsatte minimumsstandarder for bemanding, kompe-

tencer og funktionens indhold.

Dansk Forfatterforening

peger på betydningen af, at skole-

bibliotekarerne både i kraft af uddannelse og normering får

reel mulighed for at leve op til lovforslagets intentioner om

styrkelse af læsefremme og formidling.

Dansklærerforeningen

anfører, at alt, hvad der foregår på

skolebiblioteket, skal varetages af fagprofessionelle med rele-

vant efteruddannelse, og at det bliver nødt til at stå klokkeklart

i lovteksten, at opgaverne varetages af lærere eller andet pæ-

dagogisk personale med kompetencer inden for didaktik, vej-

ledning, læsning og undervisningsmidler.

Danske Forlag

mener, at det bør være et krav, at skolebiblio-

teket er bemandet med skolebibliotekarer/læringsvejledere.

Den akademiske fagforening DM

finder, at skolebibliote-

kerne skal bemandes af en bibliotekar, som netop har de kom-

petencer, kombineret med kompetencer til at introducere ele-

verne til informationssøgning og kildekritik.

Landsforeningen Skole og Bøger

skriver, at det fortsat er ud-

dannede lærere, som er en del af skolens virke, der varetager

skolebibliotekets opgaver.

Side 29/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk

på-

peger, at de opgaver, der løses af skolebiblioteket, bør løses af

lærere eller andet pædagogisk personale med stærke kompe-

tencer inden for didaktik, vejledning, læsning, undervisnings-

midler, udvikling af læringsmiljøer samt facilitering af læ-

rende fællesskaber for skolens personale i samarbejde med le-

delse.

Pædagogisk LæringsCenterForening

har positivt bemærket,

at det fortsat er en central opgave for skolebiblioteket at stille

undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og bøger

til rådighed for elevernes læsning i og uden for skoletiden,

samtidig med at det er præciseret, at der skal ydes vejledning

heri. Foreningen anbefaler derfor, at det indskrives i loven, at

opgaverne varetages af lærere ansat på skolen med kompeten-

cer inden for didaktik, vejledning, læsning og undervisnings-

midler.

42 vejledere og ressourcepersoner

opfordrer til, at det sik-

res, at pædagogisk læringscenter-funktionen bemandes af læ-

reruddannede vejledere med de nødvendige kompetencer.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet

ikke kan fastsætte, hvilke uddannelseskrav eller kompetencer

der er en forudsætning for at varetage det pædagogiske læ-

ringscenters funktion og opgaver. Det fremgår ikke af folke-

skoleloven (eller i øvrigt af gældende bekendtgørelse nr. 271

af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscen-

tre), at varetagelsen af det pædagogiske læringscenters funk-

tion og forskellige opgaver skal organiseres og tilrettelægges

på en bestemt måde. Dette har også fundet udtryk i den nuvæ-

rende vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædago-

giske læringscentre fra 2023, hvor det af pkt. 2.1 i vejlednin-

gen (s. 9) fremgår følgende: ”I bekendtgørelsens formål fast-

sættes, at det pædagogiske læringscenter udgøres af vejledere

og ressourcepersoner, som samarbejder med ledelsen. Det er

ikke bestemt i folkeskoleloven eller bekendtgørelsen for folke-

skolens pædagogiske læringscentre, hvordan det pædagogiske

læringscenter konkret skal organiseres. Dermed er der stor

lokal frihed til, hvordan det pædagogiske læringscenter lokalt

kan organiseres i overensstemmelse med bekendtgørelsen og

skolens indsatsområder.”

Det er således en lokal beslutning at sikre, at det pædagogiske

læringscenters funktion og opgaver varetages af medarbej-

dere med de nødvendige kvalifikationer. Det ændrer lovforsla-

get ikke ved.

Side 30/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

Det bemærkes endvidere, at det i den politiske aftale om et

fagligt løft af folkeskolen fra den 7. juni 2013 blev aftalt, at

det daværende krav om, at det kun var lærere på skolen, der

kunne varetage skolebibliotekets funktion og opgaver (davæ-

rende betegnelse), skulle bortfalde, og lærerkvalifikationskra-

vet blev herefter ophævet den 1. august 2014 med ikrafttræ-

delsen af bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkesko-

lens pædagogiske læringscentre.

Bemærkningerne har dermed ikke givet anledning til ændrin-

ger i lovforslaget.

2.3.3. Samarbejde med andre aktører end folkebiblioteket

Bibliotekernes Dialogforum

anbefaler, at lovgivningen åbner

mulighed for, at skolebiblioteket også kan indgå samarbejde

med andre relevante kultur- og læringsaktører såsom museer,

kulturhuse, billedskoler, idrætsforeninger og foreningslivet, da

dette understøtter skolens arbejde med kulturel dannelse, triv-

sel og bred læring.

Dansklærerforeningen

anfører, at det er relevant for elever-

nes kulturelle dannelse og adgang til alsidige læringsmiljøer at

have et bredere samarbejde fx med lokale kulturinstitutioner,

foreninger og idrætsliv, og at det burde præciseres i lovtek-

sten, at samarbejdet kan rumme mere end blot folkebibliote-

ket.

Danske Professionshøjskoler

foreslår, at det tilføjes i loven,

at skolebibliotekets opgaver varetages i samarbejde med Cen-

ter for Undervisningsmidler. Tilføjelse heraf skal tydeliggøre

CFU’s rolle i at understøtte undervisningens kvalitet i folke-

skolen gennem adgang til læremidler, pædagogisk vejledning

og kompetenceudvikling.

anfører, at skolernes samarbejde med både kulturlivet,

idræts- og foreningslivet og civilsamfundet er en væsentlig del

af det med at lykkes med en mere praktisk, varieret og virke-

lighedsnær skole. KL foreslår derfor, at også idræts- og for-

eningslivet skrives ind i lovforslaget på lige fod med kulturli-

vet.

Pædagogisk LæringsCenterForening

anser folkebiblioteket

for en relevant samarbejdspartner for den del af skolebibliote-

kets opgaveløsning, der handler om læselyst og kulturformid-

ling. Men hvis skolebiblioteket skal lykkes med at understøtte

elevernes almene og kulturelle dannelse og udvikle undervis-

ningsrelaterede aktiviteter for eleverne, fordrer det ifølge for-

Side 31/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

eningen et bredt samarbejde med relevante aktører som det lo-

kale foreningsliv og kulturinstitutioner, herunder folkebiblio-

teket. En sådan præcisering i lovteksten vil efter foreningens

opfattelse både afspejle den praksis, der allerede findes på

mange skoler, og sikre fleksibilitet i lokale samarbejdsmodel-

ler.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ovennævnte

høringssvar falder uden for lovforslagets rammer. Ministeriet

har noteret sig synspunkterne, som vil indgå i de løbende

overvejelser på folkeskoleområdet.

Endvidere bemærkes, at der ikke er noget til hindrer for, at

man lokalt beslutter, at skolebiblioteket understøtter samar-

bejder med for eksempel det lokale idræts-, kultur-, og for-

eningsliv.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.3.4. Bemærkninger vedr. tilstrækkelige ressourcer mv.

Bibliotekernes Dialogforum

finder det vigtigt at understrege,

at ambitionerne for skolebibliotekernes opgaver kun kan reali-

seres, hvis der sikres tilstrækkelige ressourcer lokalt, både i

forhold til personalets kompetencer, samlingernes kvalitet og

samarbejdet med folkebibliotekerne.

Dansklærerforeningen

bemærker, at lovforslaget bl.a. har til

formål at understøtte elevernes læsning i fysiske bøger, og

hvis skolerne skal have mulighed for indkøbe nye bøger med

jævne mellemrum, kræver det, at der afsættes midler til, at det

kan ske lokalt ude på skolerne.

Den akademiske fagforening DM

deler lovudkastets ambi-

tion om, at skolebibliotekerne kan samarbejde med folkebibli-

otekerne om opgaverne. For at det kan blive et gensidigt frugt-

bart samarbejde, kræver det ifølge DM, at kommunerne er vil-

lige til at understøtte et sådant samarbejde og sikre de nødven-

dige økonomiske rammer herfor.

GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler-

nes Biblioteksforening)

skriver bl.a., at det er vigtigt at fast-

holde fokus på betydningen af at løfte opgaven som skolebib-

liotek og sikre ressourcer hertil.

bemærker, at mange skoler oplever et efterslæb for så vidt

angår indkøb af fysiske bøger, og at selv om der er afsat mid-

ler til køb af flere bøger i Folkeskolens Kvalitetsprogram, er

Side 32/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

det KL’s opfattelse, at lovforslaget kan medføre et yderligere

pres på at afsætte midler til flere bøger. Det fremgår imidlertid

af lovforslaget, at der ikke følger yderligere midler med til

denne opgave, og KL vil derfor i sin dialog med kommunerne

lægge vægt på dette forhold, og at opgaven for så vidt angår

tilbud om fysiske bøger ikke ændres med denne lovændring.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget

ikke vil medføre indholdsmæssige ændringer i forhold til den

funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læ-

ringscenter i dag, ej heller hvad angår krav til bemanding el-

ler bogsamling.

Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at regeringen og fol-

keskoleforligskredsen har fokus på, at bogen skal fylde mere i

folkeskolen og med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

(marts 2024) har afsat samlet set 540 mio. kr. i perioden

2025-2034 til flere skolebøger. Boggaven, der udmøntes via

Center for Undervisningsmidler, er øremærket fysiske bøger

til undervisning i grundskolen.

Ministeriet har noteret sig ovennævnte synspunkter, som vil

indgå i de løbende overvejelser på folkeskoleområdet.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

2.3.5. Bemærkninger vedr. indsatser, der understøtter læsning

m.v. gennem ungdomsuddannelser og videregående uddannel-

ser

Bibliotekernes Dialogforum

peger på, at udviklingen af læs-

ning, informationskompetencer og kulturel dannelse bør ses i

en sammenhæng, der understøtter progression i læsning og

læring gennem ungdomsuddannelser og videregående uddan-

nelser.

Den akademiske fagforening DM

anfører, at det er vigtigt,

at elever og studerende møder et bibliotek gennem hele ud-

dannelsessystemet og ikke stopper, når eleverne forlader fol-

keskolen. Det er derfor vigtigt, at der også på ungdomsuddan-

nelserne og de videregående uddannelser er adgang til et ud-

dannelsesbibliotek med personale med biblioteksfaglig ek-

spertise.

GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler-

nes Biblioteksforening)

håber, at lovforslaget desuden kan

medvirke til at skabe fokus på den tilsvarende vigtige opgave

Side 33/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

over for elever på ungdomsuddannelserne, hvor skolebibliote-

ket/uddannelsesbiblioteket er lige så vigtig for eleverne i rela-

tion til udvikling af læsefærdigheder og informationskompe-

tence, som på grundskoleområdet. Foreningen anfører bl.a., at

virkeligheden dog er, at under halvdelen af ungdomsuddan-

nelserne har et bibliotek og en bibliotekar tilknyttet, hvilket

skaber stor ulighed blandt de unge, når det gælder adgang til

valide kilder og undervisning i basale kompetencer som kilde-

kritik og søgefærdigheder. Foreningen opfordrer til, at man

sikrer ”den røde tråd” i forhold til adgang til biblioteker og

bibliotekarer som en nødvendig progression i uddannelsesfor-

løbet fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregå-

ende uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ovennævnte

høringssvar falder uden for lovforslagets rammer.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig

høring, indeholder det fremsatte lovforslag nr. L 35 indholds-

mæssige ændringer, der er foretaget på baggrund af de ind-

komne høringssvar:



I § 1, nr. 2, om ændring af folkeskolelovens § 19, stk.

2, er det tydeliggjort, at det pædagogiske læringscenter

– fremover skolebiblioteket – understøtter skoleudvik-

ling.



I § 1, nr. 2, er teksten ændret i § 19, stk. 2, 5. pkt., så

ordlyden heraf svarer til den gældende lovs § 19, stk. 2,

2. pkt. Det vil sige, at den foreslåede § 19, stk. 2, 5.

pkt., vil have følgende ordlyd: ”Skolebiblioteket sam-

arbejder med folkebiblioteket.”.



Der er i lovforslagets almindelige bemærkningers pkt.

2.1.2. og nr. 1 i de specielle bemærkninger foretaget en

sproglig præcisering af, at det alene er betegnelsen pæ-

dagogisk læringscenter, som foreslås ændret med for-

slagets § 1, nr. 1.



I bemærkningerne til § 1, nr. 2, præciseres, at skolebib-

liotekets understøttelse af det undervisende personales

planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis-

ningen som hidtil vil skulle ske på baggrund af Fælles

Mål. Endvidere præciseres, at skolebiblioteket skal

samle og koordinere skolens vejledningskompetencer

Side 34/35

L 35 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren

med henblik på at understøtte det undervisende perso-

nales arbejde med elevernes læreprocesser og lærings-

udbytte i alle fagblokke.

På ministeriets foranledning er desuden foretaget følgende

ændringer:



En opdatering i høringsudkastet af lovforslagets pkt. 3

om økonomiske konsekvenser og implementeringskon-

sekvenser for det offentlige, så følgende passage ikke

længere fremgår af det anførte punkt i lovforslaget:

”Eftersom der med lovforslaget ændres på regulering

målrettet folkeskolen, der er kommunal, skal de økono-

miske konsekvenser forhandles med KL (DUT).”.



Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, re-

daktionel og lovteknisk karakter, herunder en lovtek-

nisk justering af lovforslagets undertitel.

Side 35/35