Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 30 Bilag 1
Offentligt
3077403_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til Lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ar-
bejdsskadesikring og lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond (Indførelse af en statslig fi-
nansieringsgaranti, bortfald af aktuarberet-
ningen, skærpede krav til it- og cybersikker-
hed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på
arbejdsskadeområdet m.v.)
7. oktober 2025
J.nr. 2025 - 2729
CAPA
Mathilde Bakbo Laursen
Indledning
Lovforslagets del om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov
om arbejdsskadesikring har været i høring i perioden fra den 20. juni til den 22. au-
gust 2025.
Lovforslagets del om ændringer til lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har været
i en særskilt høring i perioden 27. august til 24. september 2025.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, AK-Samvirke, Akademikerne (AC), Ankenæv-
net for ATP, Ankestyrelsen, Arbejdsskadeforeningen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selv-
stændige, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond, Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsretten, ASE, AVS,
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet
(BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS,
Cereda, Cevea, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Indu-
stri, Dansk Industri (DI), Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Kon-
sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsen, F&P
Arbejdsgiver, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Ferie-
Konto, Finans Danmark/Arbejdsgiver, Finansforbundet, Finanstilsynet, Folketinget
Rigsrevisionen, Foreningen af Kommunal Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-
chefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, For-
sikring og Pension (F&P), Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,
L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3077403_0002.png
Frivilligrådet, FSR
danske revisorer, FTFa, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunernes Landsforening (KL),
Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevæ-
gelse (KRIFA), Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere
Psykiatribrugere, Landsskatteretten, LD Fonde, Lederne, Lægeforeningen, Løn-
modtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST), Para-
sollen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rådet for psykisk sårbare på arbejds-
markedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Sedgwick, SIND, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældresagen og
Økonomistyrelsen
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsretten, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiver-
forening (DA), Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Folketinget
Rigsrevisionen, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, KL, LD Fonde,
Parasollen og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsretten, Centralorganisationer-
nes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Regioner, Er-
hvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Folketinget Rigsrevisionen, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring & Pension, KL, Parasollen og Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
Generelle bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan fuldt ud tilslutte sig ændringerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring, som er sket i
drøftelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse (hvor DA er repræ-
senteret).
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bakker op om ændringerne i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og lov om arbejdsskadesikring. ATP har enkelte
konkrete præciseringer til udkastet til lovbemærkninger, bl.a. præciseringer af hen-
visninger. For en gennemgang af alle præciseringer henvises til ATP’s høringssvar.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer, at DA er positive over for ændringerne i både
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om arbejdsskadesikring.
2
L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3077403_0003.png
Beskæftigelsesministeriet noterer derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
også bakker op om ændringerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt
lov om arbejdsskadesikring. Beskæftigelsesministeriet tager præciseringerne til sig
og tilretter lovforslaget på baggrund af høringssvaret.
Bemærkninger til lovforslaget/bekendtgørelsen
Ny takststruktur for arbejdsskadesager
Forsikring & Pension (F&P) udtrykker overordnet opbakning til en ny takststruktur
og er glade for at se, at der i udkastet til lovforslaget lægges op til en ændring af
bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven, der beskriver de overordnede rammer
for takstfastsættelsen, herunder opkrævning, regulering og taksternes størrelse.
KL bemærker tilsvarende, at KL kan tilslutte sig princippet om, at der betales tak-
ster pr. delafgørelse, idet det skaber bedre sammenhæng mellem de reelle admini-
strative ressourcer, AES skal bruge ved behandling af de enkelte sager og den
takst, der skal betales.
F&P bemærker, at det ikke længere fastsættes ved lov, hvordan betalingen for ad-
ministrationen fastsættes, hvilket giver et stort spillerum uden om Folketinget. F&P
foreslår derfor, at det skrives ind i arbejdsskadesikringsloven, at betalingen for ad-
ministrationen beregnes på baggrund af en takst pr. delafgørelse, og at det klart
fremgår af kommende bekendtgørelse, hvilke delafgørelser der opkræves takst for.
F&P bemærker videre, at det er deres indtryk, at den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse vil blive anvendt til at fastsætte, at der betales den samme takst pr. del-
afgørelse, uanset hvad delafgørelsen vedrører, og uanset om det er en ulykkes- eller
erhvervssygdomssag. F&P undrer sig derfor over formuleringen i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger om, at ”bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til
at fastsætte særskilte takster for de enkelte del-afgørelser”.
F&P bemærker vedrø-
rende overgangsordning fra eksisterende til ny takststruktur, at jo hurtigere den ek-
sisterende model udfases desto bedre under hensyntagen til fordelingen af den sam-
lede takstbetaling for ulykkes- og erhvervssygdomssager og fordelingen selska-
berne imellem.
Endelig bemærker F&P, at det fra branchens side er mest hensigtsmæssigt, at de to
takstmodeller for henholdsvis AES og Ankestyrelsen, herunder anvendte forde-
lingsnøgler, opkrævningskadence m.v., er så ens som muligt.
KL bemærker, at de noterer, at den samlede økonomi ifølge lovforslaget ikke for-
ventes påvirket væsentligt, men at der forventes at ske en mindre forskydning i ud-
gifter til sagsbehandlingen fra ulykkesområdet til erhvervssygdomsområdet. KL vil
imødese, at der udarbejdes et beregningsnotat af eventuelle kommunaløkonomiske
konsekvenser, før de kan tage stilling til lovforslagets kommunaløkonomiske kon-
sekvenser.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet noterer F&P’s og KL’s opbakning til en ny
takstmodel.
3
L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3077403_0004.png
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at selvom det ikke fremgår direkte af lovtek-
sten i lovforslaget, at betalingen for administrationen beregnes på baggrund af en
takst pr. delafgørelse, fremgår dette af bemærkningerne til lovforslaget, hvorfor
der ikke administrativt kan indføres en ny opkrævningsmodel uden om Folketinget.
I forhold til formuleringen i de almindelige bemærkninger om ”særskilte takster”
er det hensigten, at taksterne på nuværende tidspunkt skal være de samme for de
enkelte delafgørelser, uanset hvad delafgørelserne vedrører.
Beskæftigelsesministeriet noterer sig bemærkningerne om overgangsordning fra
eksisterende til ny takststruktur.
I forhold til ønsket om at strukturen for taksterne og opkrævning for henholdsvis
AES’ og Ankestyrelsens administration er så ens som muligt, bemærker Beskæfti-
gelsesministeriet, at ministeriet er enig i ambitionen og vil tilstræbe ensretning så
vidt muligt, men at der er forhold, som kan nødvendiggøre visse forskelle i takstop-
krævningen mellem de to instanser.
Endelig bemærker Beskæftigelsesministeriet, at ministeriet efter sædvanlig praksis
vil udarbejde et DUT-notat om de kommunaløkonomiske konsekvenser.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget
Bemærkninger til lovforslagets ændringer af lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bemærker, at administrationen af Løn-
modtagernes Feriemidler (LFM), der varetages med teknisk og administrativ bi-
stand fra ATP, som udgangspunkt vil efterleve NIS 2-loven i tråd med øvrige lov-
bundne ordninger på ATP’s område.
ATP bemærker endvidere, at såfremt de DORA-lignende krav til it- og cybersik-
kerhed for LD Fonde måtte give
anledning til afledte krav i ATP’s administration
af LFM, vil eventuelt øgede administrationsomkostninger i den forbindelse skulle
dækkes via det arbejdsgiverbetalte bidrag til LFM, jf. lov om forvaltning og admi-
nistration af tilgodehavende feriemidler.
ATP bemærker endvidere, at de ønsker at blive inddraget, når der skal fastsættes
nærmere krav om it- og cybersikkerhed for LD Fonde, i det omfang det er relevant
for administrationen af LFM.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet
er enig i, at ATP’s administration af LFM
er omfattet af
NIS 2-loven i tråd med de øvrige lovbundne ordninger, der administreres af ATP.
I tilfælde af, at LD Fondes efterlevelse af de DORA-lignende krav vil give anled-
ning til afledte krav i ATP’s drift
og administration af LFM, er det forventningen,
at eventuelle omkostninger i den forbindelse vil kunne holdes på et lavt niveau.
4
L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
3077403_0005.png
Derfor er der ikke taget særskilt stilling til en eventuelt mindre forøgelse af admini-
strationsomkostninger i LFM som følge af lovforslaget.
ATP’s administration af LFM vil fortsat være reguleret i lov om forvaltning og ad-
ministration af tilgodehavende feriemidler.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ATP vil blive inddraget i det videre regel-
arbejde, i det omfang det er relevant for administrationen af LFM.
LD Fonde bemærker, at det i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere krav om
it- og cybersikkerhed for LD Fonde er væsentligt, at proportionalitetsprincippet fin-
der anvendelse.
LD Fonde bemærker endvidere, at det af hensyn til implementeringsprocessen hos
LD Fonde er væsentligt, at kravene til en kontrol- og forvaltningsramme, som Fi-
nanstilsynet vil skulle fastsætte efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fo-
religger kort efter lovforslagets ikrafttrædelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af bl.a. lovforslagets specielle be-
mærkninger til § 3, nr. 6, at den foreslåede forvaltnings- og kontrolramme vil
skulle stå i et rimeligt forhold til LD Fondes størrelse, samt arten, omfanget og
kompleksiteten af LD Fondes risici og aktiviteter, og at det EU-retlige proportiona-
litetsprincip vil finde anvendelse i relation til LD Fondes efterlevelse af de DORA-
lignende krav.
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det bør tilstræbes, at de nærmere krav til LD
Fondes kontrol- og forvaltningsramme træder i kraft i tilknytning til lovforslagets
ikrafttrædelse. Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet er i dialog herom.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget
5