L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 30 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 30

Folketinget 2025-26

Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om

arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

(Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og

LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.)

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, som

ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og

ved § 3 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Staten kan stille en garanti for afholdelse af udgif-

ter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til lovforbe-

redende arbejde i forhold til opgaver, jf. stk. 2, såfremt et

lovforslag ikke vedtages i Folketinget.«

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »af«: »beskæftigelses-

ministeren efter indstilling fra«.

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 2 b

affattes således:

»§ 2 b.

Personer kan efter eget ønske betale bidrag til Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension i tilfælde, hvor de modtager

følgende:

1) Efterløn som medlem af en arbejdsløshedskasse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

3) Efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløs-

hedskasse, jf. § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.«

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Bestyrelsen for Arbejds-

markedets Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæf-

tigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte«.

§ 9 a, stk. 2,

ændres »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan dog bestemme« til: »Beskæftigelsesmi-

nisteren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension fastsætte regler om«, og efter »§ 9,

stk. 1, 3. pkt.,« indsættes: »ikke kan udskydes, jf. stk. 1,

men«.

§ 21, stk. 2, nr. 5,

ændres »Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening« til: »F&P Arbejdsgiver«.

§ 23 b, stk. 1, nr. 7,

ændres »kontrolprocedurer,« til:

»kontrolprocedurer og«.

§ 23 b, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

10.

Efter § 23 c indsættes:

»§ 23 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal for opga-

ver omfattet af § 1, stk. 1, have en forvaltnings- og kontrol-

ramme, der sikrer en effektiv og betryggende styring af it-

og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions generelle risikostyrings-

system og skal stå i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets

Tillægspensions størrelse samt arten, omfanget og komplek-

siteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktivi-

teter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med be-

skæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltnin-

ger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have

en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder

krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og po-

litikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring,

styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsud-

veksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse

med overvågningen af it- og cyberrisici.«

BE010285

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, J.nr. 2025-6260

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

11.

§ 24 a, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

12.

§ 24 a, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til:

»stk. 1-3«.

13.

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 23 c«: », 23 d«.

14.

§ 27 c, 1. pkt.,

udgår »og en særskilt beretning baseret

på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning

om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, jf. § 24 a, stk. 4«.

15.

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-9«

til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,«

indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

§2

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af 20.

maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr.

712 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 56, stk. 1, § 58, stk. 2,

§ 58 b, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsæt-

ter« til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil-

ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

§ 59, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter til stk. 4.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold

omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrel-

sen sker efter forhandling med social- og boligministeren.«

§3

lov

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret

ved § 4 i lov nr. 711 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 1,

ændres »2« til: »3«, og »Landsorganisa-

tionen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, ændres »Akademiker-

nes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

§ 4 c, stk. 1, nr. 7,

ændres »kontrolprocedurer,« til:

»kontrolprocedurer og«.

§ 4 c, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

Efter § 4 d indsættes:

»§ 4 e.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en forvalt-

nings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggen-

de styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolram-

men kan indgå i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds generelle

risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fon-

dens størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af

fondens risici og aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med be-

skæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltnin-

ger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en

sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder

krav til rammens indhold, inklusive krav til strategier og po-

litikker, intern forvaltning og organisering af it-risikostyring,

styring og rapportering af tredjepartsrisici, informationsud-

veksling samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse

med overvågningen af it- og cyberrisici.«

§ 10, stk. 1,

ændres »§§ 4 b-4 d« til: »§§ 4 b-4 e«, og »§

5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« ændres til: »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 4 d, stk. 2 og

3,«: »§ 4 e, stk. 1,«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk.

1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov om Arbejds-

markedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af

1. november 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk.

1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmar-

kedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1.

november 2024, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5-6

og 12.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk.

2, og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni

2025 og § 19 i lov nr. 712 af 20. juni 2025, forbliver i kraft,

indtil de ophæves og afløses af nye regler udstedt i medfør

af samme lovs § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2.

pkt., som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.9.

2.9.1.

2.9.2.

10.

1. Indledning

I dette lovforslag foreslås det at gennemføre en række æn-

dringer vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond.

Arbejdsmarkedets Tillægspension yder i dag teknisk og ad-

ministrativ bistand på omkostningsdækket basis til en lang

række ordninger i henhold til lov. Det gælder f.eks. til Udbe-

taling Danmark, Seniorpensionsenheden, Arbejdsmarkedets

Erhvervsskikring m.v. Det foreslås at indføre en finansie-

ringsgaranti, som garanterer Arbejdsmarkedets Tillægspen-

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Statslig finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændring af bemyndigelsesbestemmelser

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævede ordninger og forældede henvisninger

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændring i repræsentantskabet som følge af lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skærpede krav til it-og cybersikkerhed for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige beretning til Finanstilsynet

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændring af beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om takststruktur for behandling

af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Skærpede krav til it-og cybersikkerhed for LD Fonde

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ordensmæssige ændringer af reglerne for indstilling af medlemmer til LD Fondes bestyrelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

sion betaling for afholdte udgifter til implementeringen, så-

fremt et lovforslag ikke vedtages af Folketinget og dermed

bortfalder.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, der er bemyndiget til at udstede nærmere

regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således,

at det er beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udsteder

nærmere regler. Herudover foreslås forældede henvisninger

ophævet. Det drejer sig om, at der i ATP-loven henvises til

midlertidig arbejdsmarkedsydelse og overgangsydelse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring, som er ophævede ordnin-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ger samt delpension efter lov om delpension, hvor der pr. 1.

januar 2026 ikke er omfattede personer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er blevet ned-

lagt. Som følge heraf foreslås det, at det i stedet vil være

F&P Arbejdsgiver, der indstiller en person til repræsentant-

skabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af

14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtig-

hed i den finansielle sektor og om ændring af forordning

(EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014,

(EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/101 (DORA-forordnin-

gen).

Efter dialog mellem Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsy-

net og Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderes det, at det

er hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension for

at sikre finansiel stabilitet på centrale områder skal være

omfattet af regler for it-og cybersikkerhed, som medvirker

til at sikre et tilsvarende niveau af cybersikkerhed, som gæl-

der for de øvrige danske pensionsselskaber. Det foreslås,

at der gives bemyndigelse til Finanstilsynet til efter forhand-

ling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler, der af-

spejler en række relevante krav i DORA-forordningen, som

gælder for de øvrige og på centrale områder sammenligneli-

ge pensionsvirksomheder på det finansielle område, og som

består i etablering af en forvaltnings- og kontrolramme, der

sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisi-

ci.

Finanstilsynet foreslås udpeget som tilsynsmyndighed til at

påse Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse af be-

stemmelsen, da denne angår den finansielt regulerede del

af Arbejdsmarkedets Tillægspension, og det foreslås, at Fi-

nanstilsynet kan sanktionere overtrædelser af bestemmelsen.

Kravet om aktuarens beretning blev i 2019 ophævet for livs-

forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. I stedet

blev der gennemført nye rapporteringer til Finanstilsynet,

der tidligere sikredes alene ved aktuarens beretning. Tilsva-

rende skete ikke for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det

skyldes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke som livs-

forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfat-

tet af Solvens II-reglerne (Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang

til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksom-

hed). For Arbejdsmarkedets Tillægspension er der via be-

kendtgørelser implementeret tilsvarende regler om nye rap-

porteringer. Som følge heraf foreslås kravet om aktuarens

beretning ophævet.

I en række tilfælde er det bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, der er bemyndiget til at udstede nærmere

regler på et område. Kompetencen foreslås flyttet således,

at det er beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, udsteder

nærmere regler.

Der er på baggrund af ønske fra bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring behov for at ændre Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings regler om fastsættelse og betaling af

takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-

relsens administration af forhold omfattet af loven. Det fore-

slås derfor blandt andet at ændre i beskæftigelsesministerens

bemyndigelse om fastsættelse af takstopkrævning. Bemyn-

digelsen forventes blandt andet at ville blive anvendt til at

fastsætte særskilte takster for de enkelte delafgørelser om

blandt andet anerkendelse eller afvisning af en arbejdsska-

desag, varigt mén og tab af erhvervsevne. Hermed vil der

blive skabt større gennemsigtighed og overensstemmelse i

forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings reelle admi-

nistrative omkostninger ved behandlingen af de enkelte de-

lafgørelser.

LD Fonde (tidligere Lønmodtagernes Dyrtidsfond) admini-

strerer og investerer opsparing for lidt over 1 mio. danskere

i to separate fonde, som forvalter henholdsvis indefrosne

dyrtidsmidler og tilgodehavende feriemidler. De to fonde er

særskilte økonomiske enheder under LD Fonde, som har en

samlet formue på ca. 46 mia. kr.

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder regler, der

har til formål at sikre betryggende kontrol- og sikringsforan-

staltninger på it-området. LD Fonde er endvidere underlagt

de regler, som følger af NIS 2-loven.

LD Fonde er imidlertid ikke omfattet af reglerne i DORA-

forordningen, som moderniserer og harmoniserer reglerne

inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle

sektor med henblik på at mindske risikoen for navnlig cybe-

rangreb.

På baggrund af LD Fondes forretningsmodel, som bl.a.

indebærer en høj grad af outsourcing af kritiske, vigtige

funktioner og aktiviteter, samt forvaltning af en væsentlig

formue, vurderer regeringen, at det bør sikres, at LD Fonde

omfattes af regler for it- og cybersikkerhed svarende til de

krav, der stilles efter DORA-forordningen.

De foreslåede ændringer i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-

fond tager sigte på at fastsætte krav, der modsvarer DORA-

forordningens krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i

den finansielle sektor, og som opfylder og erstatter NIS 2-

lovens krav til cybersikkerhed. Det foreslås, at Finanstilsy-

net, efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bemyn-

diges til at fastsætte regler herom, og at Finanstilsynet skal

føre tilsyn med LD Fondes overholdelse af reglerne. Det

foreslås desuden, at Finanstilsynet kan sanktionere overtræ-

delser af bestemmelsen.

Lovforslaget indeholder endvidere enkelte ordensmæssige

ændringer af reglerne om indstilling af medlemmer til Løn-

modtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse. Ændringerne har in-

gen materiel betydning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Statslig finansieringsgaranti til Arbejdsmarkedets

Tillægspension

2.1.1. Gældende ret

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024, indeholder

ikke bestemmelser om statens mulighed for at stille garanti

for finansiering af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgif-

ter til lovforberedende arbejde, såfremt et lovforslag ikke

vedtages af Folketinget og dermed bortfalder.

Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Til-

lægspension er oprettet med det formål at udbetale lønmod-

tagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med ATP-lo-

ven.

Ifølge lovens § 1, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion varetage administration af ordninger og opgaver hen-

lagt ved anden lov.

Udover den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension har som følge af sin kerneopgave efter § 1, stk. 1, i

ATP-loven, har Arbejdsmarkedets Tillægspension til opgave

at levere administrativ og teknisk bistand, jf. lovens § 1,

stk. 2, til en række ordninger, der er organiseret i selvejende

institutioner, herunder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond

for Udstationerede, Lønmodtagernes Feriemidler, Lønmod-

tagernes Garantifond, Seniorpensionsenheden og Udbetaling

Danmark samt de statslige ordninger Barsel.dk og Feriekon-

to.

Denne administration sker i form af administrativ og tek-

nisk bistand på omkostningsdækket basis i henhold til lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om den selve-

jende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lov om

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvalt-

ning og administration af tilgodehavende feriemidler, lov

om Lønmodtagernes Garantifond, lov om Seniorpensionsen-

heden, lov om Udbetaling Danmark, barselsudligningsloven

og lov om ferie.

Bistanden på omkostningsdækket basis indebærer, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension ikke opnår en økonomisk

gevinst eller indregner risikopræmie ved opgavevaretagel-

sen, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension – og dermed

medlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension – derfor

heller ikke bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl

under opgavevaretagelsen.

Staten har efter gældende ret hjemmel til at stille finan-

sieringsgaranti for Arbejdsmarkedets Tillægspension og de

selvejende institutioner på de statslige administrationsområ-

der, fordi finansieringsansvaret for områderne ligger hos sta-

ten. Beskæftigelsesministeriet har derfor i en række tilfælde

stillet en finansieringsgaranti inden for en aftalt ramme, hvis

det har været nødvendigt at påbegynde det lovforberedende

arbejde, før lovforslaget er vedtaget.

Der er i dag hjemmel til at afholde udgifter til lovforbered-

ende arbejde, herunder udgifter til tilretning og udvikling

af it-understøttelse m.v. i anmærkningen til finanslovens §

17.41.10. Det bemærkes, at der ikke er afsat en særskilt

bevilling til formålet. Der vil derfor skulle tilvejebringes

finansiering, såfremt garantien skal indfries.

Efter gældende regler har staten ikke hjemmel til at stille

en tilsvarende finansieringsgaranti på de områder, der finan-

sieres af administrationsbidrag fra kommunerne – typisk

sagsområder, der tidligere er varetaget af kommunerne. På

samme måde er der efter gældende ret heller ikke mulig-

hed for at stille en tilsvarende finansieringsgaranti på de

områder, der finansieres af arbejdsmarkedets parter. Det nu-

værende lovgrundlag giver således ikke mulighed for, at

staten formelt kan stille finansieringsgaranti på de kommu-

nalt finansierede områder eller de områder, der finansieres

af arbejdsmarkedets parter. I en række tilfælde har Beskæf-

tigelsesministeriet efter dialog med Finansministeriet stillet

en garanti for, at staten vil medvirke til at finde en hensigts-

mæssig løsning, der inden for en aftalt ramme kompenserer

Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis et lovforslag mod

forventning ikke bliver vedtaget.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Regeringen og KL har indgået aftale om kommunernes øko-

nomi for 2025. Parterne vil styrke rammerne for samarbej-

det mellem staten og kommunerne i relation til konstruktio-

nen af Udbetaling Danmark. Der er enighed om at etablere

en hjemmel til udstedelse af en statslig finansieringsgaranti i

forbindelse med det lovforberedende arbejde på det kommu-

nale administrationsområde i Udbetaling Danmark, såfremt

et lovforslag ikke vedtages i Folketinget og dermed bortfal-

der.

Lovforslaget udmønter denne del af aftalen og har til formål,

at staten kan stille sikkerhed for at afholde Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions udgifter til lovforberedende arbejde,

hvis et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og

teknisk bistand til de selvejende institutioner, som ofte bi-

står de ansvarlige ressortministerier i det lovforberedende

arbejde før, et lovforslag er fremsat for at sikre den bedst

mulige implementering af den indgåede politiske aftale. Det

er ofte nødvendigt at påbegynde implementering i form af

udvikling og tilpasning af it-systemer, inden lovforslaget

er vedtaget, herunder, hvis en regelændring eller en ny ord-

ning skal kunne træde i kraft inden for den politisk aftalte

tidshorisont. Dette sker typisk på baggrund af de ansvarlige

ressortministeriers anmodning om et estimat for tidshorison-

ten samt økonomien for implementeringen af den konkrete

opgave.

Staten har ikke hjemmel til at stille finansieringsgaranti

til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lovforberedende ar-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bejde på de kommunalt finansierede områder og områder,

der finansieres af arbejdsmarkedets parter.

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer teknisk og admi-

nistrativ bistand på omkostningsbaseret basis og har derfor

ikke selv mulighed for at dække omkostninger til lovforbe-

redende arbejde i tilfælde, hvor et lovforslag bortfalder. Det

er først med vedtagelsen af et lovforslag, at Arbejdsmarke-

dets Tillægspension har sikkerhed for finansiering.

Kommunerne kompenseres udelukkende for faktiske regel-

ændringer. Det betyder, at kommunerne ikke har mulighed

for at rejse krav om kompensation ved de årlige forhandlin-

ger (DUT) med staten til at få dækket omkostningerne til

det lovforberedende arbejde i de tilfælde, hvor et lovforslag

ikke bliver til noget.

På samme måde har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke

sikkerhed for dækning af afholdte udgifter til lovforbereden-

de arbejde, hvis et lovforslag på et område, der skal finan-

sieres af arbejdsmarkedets parter, falder bort.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det er mest

hensigtsmæssigt, at lovhjemlen etableres i ATP-loven, såle-

des at finansieringsgarantien vil omfatte udgifter ved lov-

forberedende arbejde i forbindelse med Arbejdsmarkedets

Tillægspensions opgavevaretagelse både i forhold til nye og

eksisterende ordninger og opgaver efter lovens § 1, stk. 2.

Lovhjemlen vil omfatte garanti, der stilles på det statslige

område, således at der er et eksplicit lovgrundlag i ATP-lo-

ven, der omfatter både det statslige, det kommunale område

og området, der vedrører arbejdsmarkedets parter.

Det vil betyde, at det vil være staten, der vil kunne afholde

Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforbered-

ende arbejde, uanset om udgiften hører under det statslige,

det kommunale eller det partsfinansieret administrationsom-

råde, i de tilfælde, hvor lovforslaget mod forventning ikke

vedtages i Folketinget. Forslaget vil dække finansieringsga-

rantier til både lovændringer af allerede overførte lovområ-

der og ved tilførsel af nye opgaver og det vil også dække

lovforberedende arbejde, i de tilfælde, hvor et lovforslag

kun delvist vedtages. Med lovforslaget vil de ansvarlige res-

sortministerier få en bevillingsmæssig hjemmel til at afholde

udgifter til det lovforberedende arbejde for ordninger på

deres ressortområde.

Eventuelle udgifter i tilfælde af, at et lovforslag ikke ved-

tages, vil som udgangspunkt skulle afholdes inden for de

på finansloven fastsatte rammer på de ansvarlige ressortmi-

nisteriers område. Den specifikke finansiering fastlægges

efter konkret drøftelse mellem Finansministeriet og det på-

gældende ressortministerium.

2.2. Ændring af bemyndigelsesbestemmelser

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og Arbejds-

markedets Erhvervssikrings bestyrelse har hjemmel til at

bestemme og udstede visse regler om Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Besty-

relsens udstedelse af regler sker i praksis ved udstedelse af

bekendtgørelser, der underskrives af formanden for Arbejds-

markedets Tillægspensions bestyrelse og formanden for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter

således nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes

adgang til at bevare deres medlemskab til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, hvis de som lønmodtagere mv. efter regler-

ne i § 2, stk. 1, i ATP-loven, har erhvervet medlemskab

og senere overgår til at være selvstændigt erhvervsdriven-

de. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har

benyttet bemyndigelsesbestemmelsen til at udstede bekendt-

gørelse nr. 1375 af 27. november 2023 om adgang for

selvstændige erhvervsdrivende til at bevare medlemskab af

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan herudover

bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspen-

sion udbetales enten for længere perioder ad gangen eller

som kapitaliserede engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i

ATP-loven. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at fastsæt-

te de nærmere regler om kapitalisering af mindre pensioner

med tillæg af bonuspension. Kapitaliseringsgrænsen forven-

tes at skulle opdateres årligt. Bestemmelsen er anvendt til

at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5. december 2024 om

udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse kan endvidere

bestemme, at pensioner, der vil give anledning til et kapita-

liseret engangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., i ATP-loven,

udbetales ved opnået folkepensionsalder, jf. § 9 a, stk. 2, i

ATP-loven. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at fastsæt-

te de nærmere regler om tidspunktet for kapitalisering af

mindre pensioner med tillæg af bonuspension. Bestemmel-

sen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1400 af 5.

december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pen-

sion.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter

nærmere regler om beregning af bidrag, jf. § 56, stk. 1, i lov

om arbejdsskadesikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

bestyrelse fastsætter endvidere nærmere regler om tillæg til

bidraget, som betales af sikringspligtige arbejdsgivere og

frivilligt sikrede, jf. § 58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesik-

ring. Bestemmelserne er i praksis anvendt til at udstede be-

kendtgørelse nr. 1277 af 28. november 2024 om beregning

af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse fastsætter

desuden bidragssatserne branchevis for hvert kalenderår, jf.

§ 58, stk. 2. Bestemmelsen er i praksis anvendt til at udstede

bekendtgørelse nr. 1336 af 28. november 2024 om bidrags-

satser for 2025 til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det foreslås at ændre bestemmelserne i § 2, stk. 2, 2. pkt., §

9, stk. 1, 3. pkt., og § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, så det fremo-

ver er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til

at udstede de nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det foreslås også, at

ændre bestemmelserne i § 56, stk. 1, § 58, stk. 2 og §

58 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, så det fremover

er beskæftigelsesministeren, der vil være bemyndiget til at

udstede de nærmere regler efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med den foreslåede ændring vil bemyndigelsen i de nævnte

bestemmelser i ATP-loven blive ensrettet med en række

andre bemyndigelsesbestemmelser, så det fremover vil være

Finanstilsynet eller beskæftigelsesministeren, der vil være

bemyndiget til at udstede de nærmere regler.

Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring i bemyn-

digelsernes indhold. Hensigten med ændringerne er alene

at flytte bemyndigelsen til at udstede regler til beskæftigel-

sesministeren, efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

markedets Tillægspension henholdsvis Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Baggrunden for, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring foreslås at have en indstillingsret, er, at bestyrelserne

fortsat skal have et administrativt råderum til at indstille vis-

se rammer for ATP-ordningen og arbejdsskadesikringsord-

ningen, herunder den praktiske håndtering af udbetalinger af

mindre pensionsbeløb og fastsættelse af årlige bidrag. Ind-

stillingsretten er videre begrundet i, at det er bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som besidder kompeten-

cen og i øvrigt via administrationen af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring har tilgang til den fornødne fagkompetence til

at vurdere, hvordan fordelingen mellem de enkelte virksom-

heder og brancher bør være i forhold til bidragsfastsættelsen

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette gælder også i

forhold til at vurdere behovet for opkrævning af særskilte

tillæg i de enkelte brancher.

2.3. Ophævede ordninger og forældede henvisninger

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende § 2 a i ATP-loven, at medlemmer

af en arbejdsløshedskasse er omfattet af ordningen under

arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65

i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale

sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmar-

kedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om et fleksibelt og indkomst-

baseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge

m.v., blev kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophævet. I kapitel 9

b var fastsat nærmere regler om midlertidig arbejdsmarkeds-

ydelse til personer, hvis toårige dagpengeret ville udløbe

eller var udløbet.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en ydelse, der blev

udbetalt til ledige, hvis dagpengeret udløb som følge af

en afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der modtog midler-

tidig arbejdsmarkedsydelse, er i henhold til de gældende

regler i ATP-loven omfattet af ATP-ordningen.

Det fremgår af ATP-lovens § 2 b, at følgende personer

efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte

ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløsheds-

kasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn ef-

ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der

modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer,

der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk

arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov

om delpension.

Bestemmelsen blev indsat ved ændringslov nr. 1057 af 20.

december 1995, hvor bestemmelsen vedrørte personer, der

modtager overgangsydelse, efterløn eller delefterløn efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og personer, der er

omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13, eller af lov

om delpension. Formålet var at give mulighed for, at per-

soner, der modtager overgangsydelse, efterløn, delefterløn,

førtidspension og delpension, frivilligt kunne tilslutte sig

ATP-ordningen, således at denne personkreds fik mulighed

for at foretage en pensionsopsparing på linje med lønmodta-

gere i beskæftigelse.

Henvisningen til § 14, jf. § 13 i lov om social pension om

førtidspension blev ophævet i forbindelse med, at førtids-

pensionister ved lov nr. 284 af 25. april 2001 blev obligato-

riske medlemmer af ATP med virkning fra 1. januar 2003.

Delefterløn blev indført med virkning fra januar 1995 og

gav økonomisk kompensation til medlemmer, både lønmod-

tagere og selvstændige erhvervsdrivende, som kunne over-

gå til efterløn, men som ønskede at fortsætte arbejdslivet

på nedsat arbejdstid. Medlemmer, der allerede var overgået

til efterløn, havde også mulighed for at overgå til delefter-

løn. Delefterlønsordningen blev ophævet ved lov nr. 276 af

12. maj 1999.

Overgangsydelse var en midlertidig ordning indtil udgangen

af 1998 hvor langtidsledige i aldersgruppen 55-59 år havde

mulighed for at vælge overgangsydelse frem til overgang

til efterløn. Indtil udgangen af 1996 kunne langtidsledige

medlemmer i alderen 50-54 år ligeledes vælge at modtage

overgangsydelse i stedet for dagpenge. Ved lov om ændring

af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov nr. 1058 af 20. de-

cember 1995, blev muligheden for at overgå til overgangs-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ydelse ophævet således, at overgang til ydelsen for de 50-

til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af 1995. Over-

gangsydelse var endeligt udfaset i 2006.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med

anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den

1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpension

i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Del-

pensionsordningen, som er reguleret i lov om delpension er

under afvikling og er endeligt udfaset pr. 1. januar 2026,

idet der ikke vil kunne være personer, der er i målgruppen

for denne lov. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden

at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af

kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gæl-

dende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

2.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Den sidste person, der kunne være omfattet af ordningen

om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har forladt ordningen

den 1. juli 2018, og det har ikke været muligt at modtage

midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter denne dato.

Derfor foreslås det, at bestemmelsen i § 2 a, stk. 1, i ATP-lo-

ven ændres, så der ikke længere henvises til ordningen om

midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Da ordningen med overgangsydelse blev endeligt udfaset i

2006, foreslås det på denne baggrund, at overgangsydelse

udgår af § 2 b, nr. 1. Da ordningen med delpension vil være

endeligt udfaset i 2026, foreslås det på denne baggrund, at §

2 b, nr. 4, om delpension udgår af bestemmelsen.

2.4. Ændring i repræsentantskabet som følge af nedlæg-

gelse af Finanssektorens Arbejdsgiverforening

2.4.1. Gældende ret

Den gældende § 21 i ATP-loven fastsætter sammensætnin-

gen samt indstillings- og udpegningsretten i repræsentant-

skabet blandt organisationerne på arbejdsgiver- og lønmod-

tagersiden. Det fremgår af § 21, stk. 1, at repræsentantskabet

består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtager-

repræsentanter samt en formand. Det fremgår videre af stk.

2, nr. 5, at en arbejdsgiverrepræsentant udpeges efter indstil-

ling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er nedlagt som følge

af et ønske fra Finans Danmarks bestyrelse om at samle sek-

torens arbejdsgiverfunktioner i de to interesseorganisationer,

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver. Denne

beslutning indebærer, at Finans Danmark nu varetager ar-

bejdsgiverrollen for banker, realkreditinstitutter og datacen-

traler, mens F&P Arbejdsgiver har overtaget ansvaret for

forsikrings- og pensionsområdet. Denne omstrukturering be-

tyder, at Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgi-

ver er parter ved forhandlinger om overenskomster inden

for deres respektive områder. Finans Danmark/Arbejdsgiver

og F&P Arbejdsgiver har i forbindelse med lukningen af Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening indgået en samarbejds-

aftale om fordelingen af repræsentationen i råd, nævn og

udvalg m.v. Af aftalen fremgår det, at F&P Arbejdsgiver

overtager den aktuelle plads i repræsentantskabet for Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension fra Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det foreslås som følge af Finans Danmark/Arbejdsgivers

og F&P Arbejdsgivers gensidige aftale, at F&P Arbejds-

giver overtager indstillingsretten til Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions repræsentantskab fra Finanssektorens Arbejds-

giverforening.

2.5. Skærpede krav til it- og cybersikkerhed for Arbejds-

markedets Tillægspension

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler om it- og cybersikkerhed

for Arbejdsmarkedets Tillægspension i ATP-loven, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former

for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og

sikringsforanstaltninger på it-området, jf. lovens § 23 b, stk.

1, nr. 8.

Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1393 af

24. november 2016 om ledelse og styring af Arbejdsmar-

kedets Tillægspension. Bekendtgørelsens bilag 4 fastsætter

blandt andet, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have

en it-sikkerhedspolitik, der skal fastlægge den ønskede risi-

koprofil på it-området samt indeholde en overordnet stilling-

tagen til alle væsentlige forhold vedrørende it-sikkerheden

set under hensyn til omfanget og kompleksiteten af Arbejds-

markedets Tillægspensions it-anvendelse.

Bekendtgørelsen fastsætter videre, at direktøren for Arbejds-

markedets Tillægspension skal sikre, at it-sikkerhedspolitik-

ken efterleves, og at politikken uddybes i konkrete procedu-

rer. Dertil skal direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion sikre, at der udarbejdes en it-beredskabsplan, at denne

afprøves, og at resultatet afrapporteres.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af krav til

cybersikkerhed efter NIS 2-loven, da Arbejdsmarkedets Til-

lægspension og de lovbaserede ordninger, som Arbejdsmar-

kedets Tillægspension administrerer, er vurderet at udgøre

offentlige forvaltningsenheder under den centrale forvalt-

ning. NIS 2-loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om

foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerheds-

niveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr.

910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af

direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet).

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DORA-forordningen moderniserer og harmoniserer reglerne

inden for it- og cybersikkerhed på tværs af den finansielle

sektor. Forordningen fastsætter blandt andet regler, der skal

styrke den operationelle modstandsdygtighed i virksomhe-

dernes it-teknologi og hermed mindske risikoen for navnlig

cyberangreb, begrænse skaden og prioritere genoptagelsen

af aktiviteter i tilfælde af et cyberangreb.

Forordningen indeholder regler om it-risikostyring, indbe-

retning af større it-relaterede hændelser til myndighederne,

test af cybersikkerhed, udveksling af oplysninger og efter-

retninger om cybertrusler og sårbarheder. Desuden indehol-

der forordningen regler om styring af it-tredjepartsrisici i

virksomhederne, herunder om de kontrakter, der indgås mel-

lem en it-leverandør og finansielle enheder samt en ny ord-

ning om overvågning af it-leverandører, som er kritiske for

den finansielle sektor på EU-niveau.

Forordningen indeholder en liste over de kategorier af en-

heder, der omfattes af forordningen. Arbejdsmarkedets Til-

lægspension er ikke omfattet af de nævnte kategorier og er

dermed ikke omfattet af forordningen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af de

krav, der følger af DORA-forordningen, men Beskæftigel-

sesministeriet vurderer efter dialog med Finanstilsynet og

Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Arbejdsmarkedets Til-

lægspension varetager finansiel aktivitet i forbindelse med

forvaltning af pensionsformuen, og at Arbejdsmarkedets Til-

lægspension på centrale områder skal medvirke til at sikre et

niveau af cybersikkerhed for at sikre finansiel stabilitet, som

svarer til det, som de øvrige danske pensionsselskaber skal

leve op til efter forordningen.

Imidlertid har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke

samme systemiske indvirkning på den finansielle sektor som

eksempelvis banker og pengeinstitutter, og det vil derfor ik-

ke være forventningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

vil skulle efterleve alle krav fra DORA-forordningen eller

alle krav, der måtte blive fastsat ved efterfølgende underlig-

gende retsakter. Dette vil også være i overensstemmelse

med den proportionalitetsvurdering, der fremgår af DORA-

forordningens betragtning nr. 21 i forhold til arbejdsmar-

kedsrelaterede pensionskasser.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions udmøntning vil skulle

ske i overensstemmelse med øvrige pensionsvirksomheders

anvendelse af DORA-forordningen, så Arbejdsmarkedets

Tillægspension på centrale områder vil følge samme bran-

chestandard.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension er omfattet af NIS 2,

er det vigtigt, at reglerne tager højde for, at der ikke sker

dobbeltimplementering i Arbejdsmarkedets Tillægspension

af de EU-retlige krav, der følger af henholdsvis DORA og

NIS 2. Det er således væsentligt, at de regler, som Arbejds-

markedets Tillægspension er omfattet af, er koordineret bå-

de i forhold til indholdet i de krav, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension vil blive omfattet af og i forhold til det efter-

følgende tilsyn med overholdelse af reglerne, således at der

ikke vil ske dobbelttilsyn.

Det foreslås på denne baggrund, at der gives bemyndigelse

til Finanstilsynet til efter forhandling med beskæftigelses-

ministeren administrativt at fastsætte regler, som vil skulle

sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indfører og ved-

ligeholder en standard for digital operationel modstandsdyg-

tighed, som i relevant omfang vil svare til det, den øvrige

pensionsbranche er underlagt, jf. forslagets § 1, nr. 10.

De gældende regler i ATP-loven om kontrol- og sikkerheds-

foranstaltninger på it-sikkerhedsområdet erstattes således

med en bemyndigelsesbestemmelse til administrativt at fast-

sætte krav om en forvaltnings- og kontrolramme, der vil

medvirke til at sikre en effektiv og betryggende styring af

it- og cyberrisici i Arbejdsmarkedets Tillægspension. For-

valtnings- og kontrolrammen skal kunne indgå i et generelt

risikostyringssystem og vil skulle stå i et rimeligt forhold til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, om-

fanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sions risici og aktiviteter. Forvaltnings- og kontrolrammen

foreslås alene at skulle omfatte de aktiviteter, der omfattes

af ATP-lovens § 1, stk. 1, og dermed de aktiviteter, der ve-

drører indbetaling og udbetaling af tillægspension herunder

også Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejds-

markedspension. Det er den samme afgrænsning, der i dag

gælder for anden finansiel regulering af Arbejdsmarkedets

Tillægspension, og dermed for Finanstilsynets gældende til-

synsrolle over for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De DORA-afledte krav vil dermed ikke skulle gælde for de

aktiviteter, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension

i medfør af lovens § 1, stk. 2, som vedrører Arbejdsmarke-

dets Tillægspensions administration af ordninger og opgaver

henlagt ved anden lov. Disse ordninger og opgaver er under-

lagt NIS2-loven.

Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er direkte omfat-

tet af DORA-forordningen, foreslås det, at bemyndigelses-

bestemmelsen tager højde for, at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension ikke vil indgå i det EU-retlige samarbejde i medfør

af DORA-forordningen på området som f.eks. indberetning

af hændelser og trusselsbaserede penetrationstests.

Det foreslås, at det vil fremgå af bemyndigelsesbestemmel-

sen, hvilke hovedområder der vil kunne fastsættes nærme-

re regler om. Det foreslås således, at Finanstilsynet efter

forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-

re regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension skal træffe for at have en sikker forvaltnings- og

kontrolramme, herunder krav til rammens indhold, inklusi-

ve krav til strategier og politikker, intern forvaltning og

organisering af it-risikostyring, styring og rapportering af

tredjepartsrisici, informationsudveksling samt krav til besty-

relsens opgaver i forbindelse med overvågningen af it- og

cyberrisici.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det er forventningen, at der i bekendtgørelse vil blive fast-

sat regler om de centrale områder, hvor Arbejdsmarkedets

Tillægspension bør følge proportionale branchestandarder

for pensionsvirksomheder inden for digital operationel mod-

standsdygtighed. Det forventes at ville være inden for sty-

ring af it- og cyberrisici, herunder krav til interne styredoku-

menter og organisatorisk struktur, tredjepartsrisici og ledel-

sesansvar.

Det forventes, at reglerne vil komme til at indeholde krav

om vedtagelse af en strategi for styring af it-tredjepartsrisici,

ligesom der vil kunne fastsættes konkrete krav til kontrakt-

lige ordninger på it-området, herunder til kontrakternes ind-

hold. Der vil blive fastsat regler om informationsudveksling,

da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke omfattes af de

tilsvarende regler i DORA-forordningen. Arbejdsmarkedets

Tillægspension vil dermed kunne udveksle oplysninger og

efterretninger om cybertrusler på linje med andre aktører i

den finansielle sektor.

Endelig foreslås det, at der vil blive fastsat nærmere regler

om indholdet af rammen for styring af it- og cyberrisici

inklusive krav til strategier og politikker samt intern forvalt-

ning og organisering af risikostyring på området for digital

operationel modstandsdygtighed. Der vil hermed være mu-

lighed for at fastsætte bestemmelser om ledelsesforankring

og indholdet af interne styredokumenter samt mere konkrete

krav til foranstaltninger til it- og cybersikkerhed.

Det foreslås i § 1, nr. 13, at Finanstilsynet vil skulle føre

tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions overholdelse

af de foreslåede krav til en forvaltnings- og kontrolramme,

der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyber-

risici. Det skal ses i lyset af, at Finanstilsynet er udpeget

som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DO-

RA-forordningen og tillige fører it-tilsynet med Arbejdsmar-

kedets Tillægspension.

Det foreslås videre i forslagets § 1, nr. 15, at Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions overtrædelser af de DORA-afledte

bestemmelser vil være strafbelagt med bøde på samme måde

som den øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Som følge af lovforslaget vil ATP skulle gennemføre akti-

viteter, der sikrer en effektiv og forsvarlig styring af it-

og cyberrisici. Det indebærer at gennemføre passende og

forholdsmæssige foranstaltninger i it-systemer med henblik

på at kunne efterleve de skærpede krav.

ATP skønner, at der vil være engangsudgifter til implemen-

tering svarende til i alt 14 mio. kr. (2025-pl) i 2025-2026

samt årlige driftsudgifter fra 2026 og frem på ca. 6,5 mio.

kr.

Udgifterne i ATP finansieres af det eksisterende ATP-bidrag,

hvor en større andel af de indbetalte bidrag vil blive anvendt

på administration.

2.6. Ophævelse af den ansvarshavende aktuars årlige

beretning til Finanstilsynet

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 24 a, stk. 1, i ATP-loven, at bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvars-

havende aktuar. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med

stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller som direktør.

Den ansvarshavende aktuar har til ansvar at varetage de

nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder bereg-

ninger og undersøgelser. Dette svarer til de funktioner, som

varetages af en ansvarshavende aktuar i et livsforsikringssel-

skab og en tværgående pensionskasse.

Den ansvarshavende aktuar fungerer som et selvstændigt

kontrolorgan i forhold til ledelsens arbejde. Den ansvarsha-

vende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension

overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag,

herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver

tid er i overensstemmelse med de i ATP-loven nævnte krav,

og skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige

indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og

materiale i øvrigt.

Det fremgår af lovens § 24 a, stk. 4, at den ansvarshaven-

de aktuar årligt skal indsende en beretning til Finanstilsy-

net. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgø-

relse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overens-

stemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Beretningen skal udarbejdes efter de retningslinjer, som er

fastsat i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013, om

ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Med de ændringer, som følger af Arbejdsmarkedets Tillægs-

pensions særlige forhold, svarer reglerne om udarbejdelse

og indsendelse af aktuarberetningen i ATP-loven og i be-

kendtgørelsen om den ansvarshavende aktuar i Arbejdsmar-

kedets Tillægspension til de regler, der før 2019 var gæl-

dende for livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-

kasser i lov om finansiel virksomhed og den tilknyttede

bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar.

De tidligere regler for livsforsikringsselskaber og tværgåen-

de pensionskasser blev ændret i 2019, og kravet om at ind-

sende en beretning til Finanstilsynet for disse blev ophævet

med lov nr. 552 af 7. maj 2019 om ændring af lov om finan-

siel virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse

af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, jf. Fol-

ketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 189 som

fremsat, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. Baggrunden for,

at kravet blev ophævet, var, at indberetningen blev indført

forud for ikrafttræden af Solvens II (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-

somhed) og på et tidspunkt, hvor der ikke var anden over-

vågning end den ansvarshavende aktuar. Med implemente-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ringen af Solvens II blev der gennemført nye rapporteringer

til Finanstilsynet, der tidligere sikredes alene ved aktuarens

beretning.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke omfattet af Sol-

vens II-reglerne, men der er for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension via ATP-loven og tilhørende bekendtgørelser imple-

menteret tilsvarende regler om nøglefunktioner og rapporte-

ringer til Finanstilsynet, som svarer til Solvens II-regulerin-

gen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskas-

ser.

Der er således i dag en række nyere rapporteringer til

Finanstilsynet fra aktuarfunktionen i Arbejdsmarkedets Til-

lægspension. Rapporteringerne er nærmere reguleret i be-

kendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016 om ledelse og

styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension, bekendtgørel-

se nr. 1600 af 12. december 2023 om finansielle rapporter

for Arbejdsmarkedets Tillægspension og bekendtgørelse nr.

1390 af 24. november 2016 om indberetning og offentliggø-

relse af oplysninger for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af reglerne, at aktuarfunktionen er ansvarlig

for en række rapporteringer, herunder en række dengang

nye rapporteringer til Finanstilsynet, f.eks. en rapport om

solvens og finansiel situation, en uddybende rapport om

solvens og finansiel situation og kvantitative indberetnings-

skemaer. Derudover stilles der krav om, at aktuarfunktionen

mindst en gang årligt afleverer en rapport til direktionen i

selskabet.

Finanstilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med

Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelsesministe-

ren, herunder en særskilt beretning baseret på en gennem-

gang af den ansvarshavende aktuars beretning om den ak-

tuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens

indhold. Den særskilte beretning indgår i den årlige beret-

ning under afsnittet om aktuarmæssige forhold, ligesom Fi-

nanstilsynet også i den årlige beretning forholder sig til de

øvrige indsendte rapporter og kvantitative indberetninger.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer på baggrund af dialog

med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Finanstilsynet, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension i relation til de forpligtel-

ser, som de er omfattet af i forhold til afrapporteringskrav,

skal sidestilles med de krav, der følger af regler, som livsfor-

sikringsselskaber og tværgående pensionskasser er omfattet

af i forhold til afrapporteringskrav.

Det foreslås derfor, at den ansvarshavende aktuar ikke læn-

gere vil skulle indsende en årlig beretning til Finanstilsy-

net. Ophævelsen af reglen vil ikke få betydning for de

øvrige krav til en ansvarshavende aktuar, som følger af ATP-

loven eller de bestemmelser, som Finanstilsynet har fastsat

på baggrund af bemyndigelsen i § 24 a, stk. 5, som bliver

stk. 4, jf. forslaget til § 1, nr. 11.

Finanstilsynet vil som konsekvens heraf heller ikke længe-

re kunne fastsætte nærmere regler om den ansvarshavende

aktuars årlige beretning, og reglerne om den ansvarshaven-

de aktuars beretning i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. decem-

ber 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Til-

lægspension vil dermed bortfalde automatisk som følge af

ophævelsen af bekendtgørelsens hjemmel.

Ophævelsen skal ses i forlængelse af, at Finanstilsynet mod-

tager de relevante oplysninger om aktuarens virke gennem

anden rapportering.

2.7. Ændring af beskæftigelsesministerens bemyndigel-

se til at fastsætte regler om takststruktur for betaling

for behandling af arbejdsskadesager i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Ankestyrelsen

2.7.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer, medmindre an-

det er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter lov om

arbejdsskadeskring og om, hvorvidt tilskadekomne eller ef-

terladte har ret til ydelser efter loven. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings afgørelser kan indbringes for Ankestyrel-

sen som klageinstans. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

og Ankestyrelsens administration af sager omfattet af lov

om arbejdsskadeskring betales af forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsulykkesforsikringer, og selvforsikrede forsik-

ringsenheder for så vidt angår ulykker, og af arbejdsgiverne

via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt

angår erhvervssygdomme.

Betalingen for administrationen beregnes på grundlag af

en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af

såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af al-

lerede afgjorte sager.

Beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte

regler for taksternes størrelse, aconto opkrævning og efter-

følgende regulering i en bekendtgørelse. Reglerne for Anke-

styrelsen fastsættes efter forhandling med social- og bolig-

ministeren.

Bemyndigelsen er blandt andet anvendt til at fastsætte tak-

sternes størrelse i bekendtgørelse nr. 1250 af 27. november

2024 om takster for administration pr. 1. januar 2025 efter

lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af

arbejdsskade. Bekendtgørelsen opdateres årligt.

Bemyndigelsen er også anvendt til at fastsætte nærmere

regler om opkrævning og efterregulering m.v. af taksterne

for administrationen i bekendtgørelse om betaling for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens admini-

stration af forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskade-

sikring m.v. Det følger blandt andet af bekendtgørelsen, at

taksterne for ulykkessager opkræves i form af et acontobe-

løb hos forsikringsselskaber m.v. en gang årligt på baggrund

af forventede antal anmeldelser med efterregulering det ef-

terfølgende år. I forhold til erhvervssygdomme betales admi-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nistrationen via de bidrag, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring opkræver hos arbejdsgiverne.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber-

ne m.fl. har siden den nuværende takststrukturs indførelse

oplevet en række udfordringer ved strukturen for takstfast-

sættelse. Strukturen opleves som kompleks og administra-

tiv tung at administrere for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring. Strukturen har medført relativt store udsving i takster-

ne på ulykkesområdet fra år til år, ligesom det kan være

vanskeligt for forsikringsselskaberne m.fl. at gennemskue,

hvordan taksterne fastsættes. Derudover kan det virke uri-

meligt, at forsikringsselskaberne skal betale samme takst for

en forholdsvis simpel afvisningssag som for en anerkendel-

sessag, hvor der også træffes afgørelse om anerkendelse af

mén og erhvervsevnetab.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og for-

sikringsbranchen har ønsket, at takststrukturen gøres mere

transparent og enkel, og at taksterne i højere grad afspejler

de administrative omkostninger, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring reelt har haft ved den enkelte sag. Der har i

den forbindelse blandt andet været ønske om, at selskaberne

skal betale mindre i forholdsvis simple afvisningssager, hvor

der alene træffes afgørelse om, at skaden ikke kan anerken-

des efter lov om arbejdsskadesikring og mere for sager,

hvor der også skal tages stilling til og træffes afgørelser om

eventuel godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af

erhvervsevne m.v.

For så vidt angår Ankestyrelsen, har styrelsen oplyst, at det

også i forhold til Ankestyrelsens administration er hensigts-

mæssigt med en mere justerbar takststruktur, herunder f.eks.

ved at give mulighed for at fakturere mere end én gang

om året. Dette vil styrke forudsigeligheden i Ankestyrelsens

økonomistyring.

Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund, at be-

skæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om fastsættelse og betaling af takster for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens admini-

stration af forhold omfattet af loven justeres, så det f.eks.

ikke længere vil skulle være et krav, at taksterne beregnes

pr. anmeldt sag. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen

vil fortsat ske efter forhandling med social- og boligministe-

ren.

Med forslaget opretholdes bemyndigelsen til beskæftigelses-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om takster for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens admini-

stration og om, hvordan taksterne for administration af sager

på arbejdsskadesområdet beregnes og opkræves. Beskæfti-

gelsesministeren vil herefter blandt andet kunne anvende

bemyndigelsen til at fastsætte regler om taksternes størrelse,

kadence for opkrævning, opkrævningsmetode og eventuel

efterregulering.

Bemyndigelsen forventes at ville blive anvendt til at fastsæt-

te særskilte takster for de enkelte delafgørelser om anerken-

delse eller afvisning af en arbejdsskadesag, varigt mén og

tab af erhvervsevne m.v. Hermed vil der blive skabt større

gennemsigtighed i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikrings reelle administrative omkostninger ved behandlin-

gen af de enkelte delafgørelser. Bemyndigelsen vil også

kunne anvendes til at fastsætte mere fleksible opkrævnings-

kadencer, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Bemyndigelsen vil desuden åbne mulighed for at tilpasse

takststrukturen, f.eks. hvis der sker ændringer i sagssam-

mensætningen. Tilpasningen af takststrukturen vil skulle ske

inden for rammerne af bemyndigelsen og vil fortsat skulle

opfylde de forpligtelser og krav, som følger af blandt andet

regnskabs- og budgetlovgivningen eller anden offentligretlig

lovgivning.

Forslaget vil være i overensstemmelse med kravet i bekendt-

gørelse nr. 1240 af 25. november 2019 om regnskaber m.v.

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der skal indfø-

res et mere retvisende indtægtskriterium, hvor indtægterne

i regnskabet i højere grad skal afspejle det udførte arbejde

i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når det fornødne data-

grundlag foreligger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vur-

derer, at sagsbehandlingssystemet ANS har de nødvendige

forudsætninger til at kunne implementere og systemunder-

støtte en ny takststruktur.

Det bemærkes, at lovforslaget forudsætter ændring af bl.a.

bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikrings og Ankestyrelsens administration af forhold, der er

omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v. samt bekendt-

gørelse om takster for administration pr. 1. januar 2025 efter

lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af

arbejdsskade. Bekendtgørelsesændringerne vil blive udstedt

snarest efter lovforslagets vedtagelse og stadfæstelse med

forventet ikrafttræden samtidigt med lovforslaget. Det bety-

der, at fristen for offentliggørelse af bekendtgørelser med

erhvervsrettet lovgivning på 4 uger før ikrafttræden forven-

teligt ikke kan overholdes for disse bekendtgørelser i 2025.

2.8. Skærpede krav til it-og cybersikkerhed for LD Fon-

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af de gældende regler om it- og cybersikkerhed

i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at LD Fonde skal

have effektive former for virksomhedsstyring, herunder be-

tryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området,

jf. lovens § 4 c, stk. 1, nr. 8.

Der er i medfør af loven fastsat nærmere regler i bekendtgø-

relse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse og styring

af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bekendtgørelsens bilag 3

fastsætter blandt andet, at LD Fonde skal have en it-sikker-

hedspolitik, der skal fastlægge den ønskede risikoprofil på

it-området og indeholde en overordnet stillingtagen til alle

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

væsentlige forhold vedrørende it-sikkerheden under hensyn

til omfanget og kompleksiteten af LD Fondes it-anvendelse.

Bekendtgørelsen fastsætter videre, at direktøren for LD Fon-

de skal sikre, at LD Fondes it-sikkerhedspolitik efterleves,

og at politikken uddybes i konkrete procedurer. Dertil skal

direktøren for LD Fonde sikre, at der udarbejdes en it-bered-

skabsplan, at denne afprøves og at der er regler for afrappor-

tering af resultatet af afprøvningen til LD Fondes bestyrelse,

direktion og eventuelt andre.

LD Fonde er endvidere undergivet de krav til cybersikker-

hed, som følger af NIS 2-loven. NIS 2-loven gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af

14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt

fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af

forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972

og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direkti-

vet).

Reglerne om it- og cybersikkerhed for den finansielle sektor

følger af DORA-forordningen. Forordningen har til formål

at modernisere og harmonisere reguleringen af it- og cyber-

sikkerhed på tværs af den finansielle sektor og fastsætter

blandt andet regler, der skal styrke den operationelle mod-

standsdygtighed i virksomhedernes it-teknologi. Formålet

hermed er at mindske risikoen for cyberangreb, begrænse

skaden og prioritere genoptagelsen af aktiviteter i tilfælde af

et cyberangreb.

DORA-forordningen indeholder regler om it-risikostyring,

jf. artikel 5-16, indberetning af større it-relaterede hændelser

til myndighederne, jf. artikel 19-21, test af cybersikkerhed,

jf. artikel 24-27, og udveksling af oplysninger samt efterret-

ninger om cybertrusler og sårbarheder, jf. artikel 45. Desu-

den indeholder forordningen regler om styring af it-tredje-

partsrisici i virksomhederne, herunder om de kontrakter, der

indgås mellem en it-leverandør og finansielle enheder, samt

en ny ordning om overvågning af it-leverandører, som er

kritiske for den finansielle sektor på EU-niveau, jf. artikel

28-44.

DORA-forordningen indeholder en liste over de kategorier

af enheder, der omfattes af forordningen. LD Fonde er ikke

omfattet af de nævnte kategorier og er dermed ikke omfattet

af forordningen.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

LD Fonde er ikke omfattet af DORA-forordningen. Imidler-

tid vurderer Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra

LD Fonde og dialog med Finanstilsynet, at det er hensigts-

mæssigt, at LD Fonde efterlever standarder for digital ope-

rationel modstandsdygtighed for at sikre finansiel stabilitet,

som gælder for sammenlignelige enheder i den finansielle

sektor efter DORA-forordningen. I vurderingen er der lagt

vægt på LD Fondes forretningsmodel, som indebærer en høj

grad af outsourcing af kritiske, vigtige funktioner og aktivi-

teter, ligesom LD Fonde er ansvarlige for forvaltningen af

en væsentlig formue.

Det foreslås på den baggrund, at LD Fonde skal have en

forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og

betryggende styring af it- og cyberrisici. Forvaltnings- og

kontrolrammen kan indgå i LD Fondes generelle risikosty-

ringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til fondens

størrelse samt arten, omfanget og kompleksiteten af fondens

risici og aktiviteter. Det foreslås videre, at Finanstilsynet

efter forhandling med beskæftigelsesministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om de pågældende foranstalt-

ninger, som LD Fonde skal træffe for at have en sikker

forvaltnings- og kontrolramme.

Af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fremgår det,

hvilke hovedområder der vil kunne fastsættes nærmere reg-

ler om, herunder krav til rammens indhold, inklusive krav til

strategier og politikker, intern forvaltning og organisering af

it-risikostyring, styring og rapportering af tredjepartsrisici,

informationsudveksling samt krav til bestyrelsens opgaver i

forbindelse med overvågningen af it- og cyberrisici.

Det forventes, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler

om vedtagelse af en strategi for styring af it-tredjepartsri-

sici, herunder konkrete krav til kontraktlige ordninger på

it-området og til kontrakternes indhold. Det forventes des-

uden, at der fastsættes regler om informationsudveksling,

idet LD Fonde ikke er omfattet af de tilsvarende regler i

DORA-forordningen. LD Fonde vil dermed kunne udveksle

oplysninger og efterretninger om cybertrusler på linje med

andre aktører i den finansielle sektor.

Desuden forventes det, at der fastsættes nærmere regler om

organisering af risikostyring, herunder på området for digital

operationel modstandsdygtighed. Endelig vil der være mu-

lighed for at fastsætte bestemmelser om ledelsesforankring

og indholdet af interne styredokumenter samt mere konkre-

te krav til foranstaltninger til it- og cybersikkerhed. Idet

DORA-forordningen og NIS 2-loven i nogen grad regule-

rer samme område, vil det i forbindelse med fastsættelsen

af reglerne for LD Fonde skulle sikres, at der ikke sker

dobbeltimplementering af de EU-retlige krav, der følger af

henholdsvis DORA-forordningen og NIS 2-loven. Det er

således væsentligt, at de regler, som LD Fonde vil blive

omfattet af, er koordinerede i forhold til både indholdet i de

krav der stilles til it- og cybersikkerhed mv., og til tilsynet

med overholdelse af reglerne.

Der lægges med forslaget op til, at Finanstilsynet vil skulle

føre tilsyn med LD Fondes overholdelse af de foreslåede

regler, herunder krav til en forvaltnings- og kontrolramme,

der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyber-

risici. Dette skal ses i lyset af, at Finanstilsynet er udpeget

som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af DO-

RA-forordningen. Finanstilsynet fører i forvejen tilsyn med

LD Fondes overholdelse af regler på it-området.

Med forslaget vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmel-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv

og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt

med bøde. Dette gælder også for så vidt angår de regler,

der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Samlet set vil de foreslåede regler medvirke til at sikre en

mere effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici i

LD Fonde. Reglerne vil erstatte de hidtil gældende regler i

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om kontrol- og sikker-

hedsforanstaltninger på it- og sikkerhedsområdet.

Som følge af lovforslaget vil LD Fonde skulle gennemføre

aktiviteter, der sikrer en effektiv og forsvarlig styring af it-

og cyberrisici. Det indebærer at gennemføre passende og

forholdsmæssige foranstaltninger i it-systemer og systemer

med henblik på at kunne efterleve de skærpede krav.

LD Fonde skønner, at der vil være engangsudgifter til im-

plementering svarende til i alt 7,5 mio. kr. (2025-pl) i

2025-2026 samt årlige driftsudgifter fra 2026 og frem på

1,3 mio. kr. (2025-pl).

Udgifter til LD Fondes implementering og drift dækkes af

medlemmernes opsparede dyrtidsmidler henholdsvis ferie-

midler. De økonomiske konsekvenser vil således indirekte

ramme de medlemmer, hvis midler forvaltes af LD Fonde,

fordi en andel af midlerne anvendes på implementering og

drift.

2.9. Ordensmæssige ændringer af reglerne for indstilling

af medlemmer til LD Fondes bestyrelse

2.9.1. Gældende ret

Ifølge den gældende § 4, stk. 1, nr. 1-3, i lov om Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, ledes fonden af en bestyrelse, der udpe-

ges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række

faglige organisationer. Ifølge ordlyden af § 4, stk. 1, nr. 1,

indstiller Landsorganisationen i Danmark 2 medlemmer til

bestyrelsen, ifølge ordlyden af nr. 2 indstiller FTF 1 medlem

til bestyrelsen og ifølge ordlyden af nr. 3 indstiller Akademi-

kernes Centralorganisation 1 medlem til bestyrelsen.

Landsorganisationen i Danmark og FTF fusionerede den 1.

januar 2019 til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Endvi-

dere har Akademikernes Centralorganisation skiftet navn til

Akademikerne.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det foreslås af ordensmæssige grunde at ændre lovens §

4, stk. 1, således, at de relevante organisationer vil fremstå

med deres nuværende navne.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændrin-

ger, idet Fagbevægelsens Hovedorganisation efter praksis i

dag indstiller 3 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im-

plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

En række initiativer i lovforslaget skønnes ikke at have øko-

nomiske konsekvenser, herunder bl.a. forslaget om finansie-

ringsgaranti samt ophævelse af henvisning i loven til midler-

tidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og delpension,

som alle er ophævede.

Med forslaget til § 1, nr. 2, 5 og 6, flyttes bemyndigelsen til

at udstede bekendtgørelser fra ATP’s bestyrelse til beskæf-

tigelsesministeren. Forslaget vurderes at have begrænsede

økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-

lige, som holdes inden for Beskæftigelsesministeriets egen

ramme.

Med de foreslåede regler vedr. DORA vil Finanstilsynet

fremadrettet føre tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sions overholdelse af de foreslåede krav til en forvaltnings-

og kontrolramme, der sikrer en effektiv og betryggende sty-

ring af it- og cyberrisici, udover den nuværende opgave med

LD Fonde. Finanstilsynet vurderer, at det vil medføre et øget

ressourceforbrug på op til 0,5 årsværk, som afholdes inden

for Finanstilsynets egen ramme.

Den foreslåede ophævelse af kravet om den ansvarshavende

aktuars beretning i § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skønnes

af ATP at medføre en mindre administrativ lettelse for

ATP svarende til 0,2 mio. kr. (2025-pl) årligt fra 2026 og

frem. Dermed vil en mindre andel af de indbetalte ATP-bi-

drag skulle anvendes på administration.

Med de foreslåede regler vedrørende Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler

om takstopkrævning mv. Taksterne for sagsbehandling beta-

les af både offentlige og private arbejdsgivere. Det forven-

tes, at ministeren som følge af den ændrede bemyndigelse

på bekendtgørelsesniveau vil opdele takstopkrævningen i én

eller flere af de forskellige delafgørelser, som sagsbehand-

lingen kan omfatte. Opdelingen af taksten vil kunne medfø-

re en omfordeling af de samlede sagsbehandlingsudgifter fra

ulykkesområdet til erhvervssygdomsområdet – uden at de

samlede udgifter ændres.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning har mindre betydning i forhold til lovforslaget.

I forhold til de foreslåede ændringer i ATP-loven, er der i

vurderingen lagt vægt på, at ændringerne hverken er rettet

mod borgere eller erhvervsliv.

I forhold til de foreslåede ændringer i lov om arbejdsska-

desikring, er der i vurderingen lagt vægt på, at disse be-

myndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration

af forhold omfattet af loven. Principperne for digitaliserings-

klar lovgivning har ingen eller i meget begrænset omfang

betydning i relation til bemyndigelsesbestemmelserne, da de

alene vedrører beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse.

Med de foreslåede regler vedrørende AES, vil ministeren

kunne fastsætte nærmere regler om takstopkrævning mv.

Taksterne for sagsbehandling betales af både offentlige og

private arbejdsgivere. Det forventes, at ministeren som føl-

ge af den ændrede bemyndigelse på bekendtgørelsesniveau

vil opdele takstopkrævningen i én eller flere af de forskel-

lige delafgørelser, som sagsbehandlingen kan omfatte. Op-

delingen af taksten vil kunne medføre en omfordeling af

de samlede sagsbehandlingsudgifter fra ulykkesområdet til

erhvervssygdomsområdet – uden at de samlede udgifter æn-

dres.

I forhold til de foreslåede ændringer i lov om Lønmodta-

gernes Dyrtidsfond, er der i vurderingen lagt vægt på, at

ændringerne hverken er rettet mod borgere eller erhvervsliv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima eller miljømæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

8. Forholdet til EU-retten

Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD Fonde er ikke om-

fattet af DORA-forordningen. Det er imidlertid vurderingen

efter dialog mellem Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsy-

net og henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og LD

Fonde, at det er hensigtsmæssigt, at de to enheder efterlever

tilsvarende standarder for sammenlignelige enheder i den

finansielle sektor. I forhold til Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension er der lagt vægt på dens rolle i det danske pensions-

system, herunder administration af en betydelig pensionsfor-

mue. I forhold til LD Fonde er der lagt vægt på fondens

forretningsmodel med en høj grad af outsourcing af kriti-

ske, vigtige funktioner og aktiviteter, samt forvaltning af en

væsentlig formue. Lovforslaget supplerer gennemførelsen i

Danmark af DORA-forordningen ved at fastsætte nationale

regler for henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og

LD Fonde, der er relevante og proportionelle med DORA-

reglerne for finansielle virksomheder.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, de lovbundne ordninger,

der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension og

LD Fonde er omfattet af NIS 2-loven, som ligeledes stiller

en række krav til cybersikkerhed. De foreslåede ændringer

i ATP-loven tager sigte på at supplere disse krav, så den fi-

nansielt regulerede del af Arbejdsmarkedets Tillægspension

efterlever yderligere krav og dermed følger branchestandar-

den for pensionsvirksomheder i den finansielle sektor med

hensyn til it- og cyberrisici. De foreslåede ændringer i lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond tager sigte på at fastsætte

krav, der modsvarer DORA-forordningens krav til tilsvaren-

de pensionsvirksomheder i den finansielle sektor, og som

opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersikkerhed.

Der vil i forbindelse med den efterfølgende udmøntning af

kravene i bekendtgørelse for henholdsvis Arbejdsmarkedets

Tillægspension og LD Fonde blive taget højde for eventuel-

le overlap mellem de to regelsæt med henblik på at sikre, at

der ikke sker overimplementering af de EU-retlige krav til

cybersikkerhed.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af ATP-loven og lov om

arbejdsskadesikring har i perioden fra den 20. juni til den

22. august 2025 (63 dage) været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankesty-

relsen, Ankenævnet for ATP, Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejds-

markedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond,

Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ar-

bejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Statsau-

toriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Business

Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Er-

hvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Social-

rådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Danske Pa-

tienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Digi-

taliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Faglige Seniorer, FerieKonto, Finanstilsy-

net, Finans Danmark, Foreningen af Kommunal Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhand-

lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsikringsmæg-

lerforeningen, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske

revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kris-

telig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidli-

gere Psykiatribrugere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garanti-

fond, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden,

Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarke-

det, Rådet for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, Sedg-

wick, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre

Sagen og Økonomistyrelsen.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Lønmodtager-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nes Dyrtidsfond har i perioden 27. august til 24. september

2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndighe-

der og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC),

AK-Samvirke, Ankenævnet for ATP m.m., Ankestyrel-

sen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets

Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsret-

ten, ASE, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Ce-

vea, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advoka-

ter, Danske A-kasser, Dansk Erhverv, Danske Regioner,

Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Dansk

Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervssty-

10. Sammenfattende skema

Sammenfattende skema

relsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FerieKon-

to, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Frie

Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og

Pension (F&P), Forhandlingsfællesskabet, Frie, FSR – dan-

ske revisorer, FTFa, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-

bejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia,

Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka,

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægel-

se (KRIFA), Landsskatteretten, LD Fonde, Lederne, Løn-

modtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompetencesty-

relsen (MEDST), Parasollen, SRF Skattefaglig Forening,

Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for LD Fon-

de og Arbejdsmar-

kedets Tillægspen-

sion som følge af

skærpede krav til it-

og cybersikkerhed

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Implementerings-

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon-

Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative kon- Den foreslåede ophævelse af kravet om den

Ingen

sekvenser for er-

ansvarshavende aktuars beretning i § 24 a,

hvervslivet m.v.

stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, vil medføre en administrativ lettelse

for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Administrative kon-

Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon-

Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs-

Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554

ten

af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

ved at indføre tilsvarende krav til cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension og

LD Fonde.

Er i strid med

Nej

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

de fem principper

for implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering (der

i relevant omfang

også gælder ved

implementering af

ikke-erhvervsrettet

EU-regulering) (sæt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer administrativ og

teknisk bistand på omkostningsdækket basis til en række

opgaver, der er reguleret ved lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven,

og afsnit 2.1.

Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår i forhold til de selv-

ejende institutioner med at forberede implementeringen af

nye regler. Det sker også forud for et lovforslags vedtagel-

se. Arbejdsmarkedets Tillægspension har dog ikke mulighed

for at afholde udgifter til implementering forud for vedtagel-

sen af lovforslag, da de ikke indberegner risikopræmie eller

avance i deres priser.

Det lovforberedende arbejde omfatter perioden fra, at en

politisk aftale er indgået til, at et lovforslag skal vedtages

i Folketinget. Det lovforberedende arbejde består af alle de

opgaver, som Arbejdsmarkedets Tillægspension bistår med i

denne periode. Det omfatter således afdækning af tekniske

og økonomiske konsekvenser af en politisk aftale i forbin-

delse med ændring af eksisterende opgaver, tilførsel af nye

opgaver og drøftelser af udkast til lovforslag. Det dækker

også over eventuelt påbegyndt it-implementering eller -til-

retning, der sættes i værk inden lovens vedtagelse.

ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november

2024, indeholder ikke bestemmelser om garantistillelse for

Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lovforbered-

ende arbejde, hvis lovforslaget ikke bliver vedtaget i Folke-

tinget og dermed bortfalder.

Beskæftigelsesministeriet har i en række tilfælde efter dia-

log med Finansministeriet givet en sådan garanti for, at

staten ville medvirke til at kompensere Arbejdsmarkedets

Tillægspension for de udgifter, de måtte have haft, hvis et

lovforslag mod forventning ikke blev vedtaget.

Det foreslås, at der i ATP-loven indsættes et nyt

§ 1, stk.

hvorefter staten kan stille en garanti for afholdelse af

de udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har til

lovforberedende arbejde i forhold til opgaver omfattet af §

1, stk. 2, såfremt et lovforslag ikke vedtages i Folketinget.

Med lovforslaget vil staten således kunne stille garanti til

dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension

har til lovforberedende arbejde på områder, jf. § 1, stk. 2,

såfremt lovforslaget ikke vedtages. De selvejende instituti-

oner, der er omfattet af bestemmelsen, er alle selvejende

institutioner, der ved lov har fået tillagt opgaver, jf. § 1, stk.

2. Dertil er nogle opgaver henlagt direkte til Arbejdsmarke-

dets Tillægspension ved lov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være sta-

ten, der vil skulle afholde Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons udgifter til lovforberedende arbejde, uanset om udgiften

hører under det statslige, det kommunale eller det partsfi-

nansieret administrationsområde, i de tilfælde, hvor lovfor-

slaget mod forventning ikke vedtages i Folketinget.

Forslaget til bestemmelsen vil skulle dække finansieringsga-

rantier til både lovændringer af allerede overførte lovområ-

der og ved tilførsel af nye opgaver. Det vil også skulle gælde

i de tilfælde, hvor lovforslaget kun delvist vedtages.

Bestemmelsen vil ikke omfatte udgifter til gennemførelse af

lovgivning til selve pensionsordningen - Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 2, stk. 2, i ATP-loven, at

personer, der, som lønmodtagere i henhold til stk. 1, har væ-

ret medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i

mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til

3 års-bidrag i henhold til § 15, efter eget ønske kan bevare

deres medlemskab, selvom de måtte overgå til selvstændig

erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at ændre bemyndigelsen således, at der i

§ 2,

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »af« »beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra«.

Det vil betyde, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension vil skulle indstille de nærmere regler om selvstæn-

dige erhvervsdrivendes adgang til at bevare deres medlem-

skab til Arbejdsmarkedets Tillægspension til beskæftigelses-

ministeren, som på baggrund heraf udsteder de nærmere

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen

vil kunne beslutte og indstille regler om. Hensigten med

ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde

bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 2 a, stk. 1, 1. pkt., i ATP-lo-

ven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er omfattet

af ATP-ordningen under arbejdsløshed, hvis pågældende har

ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

eller er omfattet af artikel 64 eller 65 i EF-forordningen nr.

883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Af

lovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at endvidere om-

fattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager

midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelsen ikke længere vil inde-

holde henvisning til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter

kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da denne

ordning er ophævet.

Forslaget vil ikke medføre materielle ændringer.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende § 2 b i ATP-loven, at følgende

personer efter eget ønske kan betale bidrag til Arbejdsmar-

kedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de

nævnte ydelser: 1) Personer, der er medlem af en arbejdsløs-

hedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der

modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse, 3) personer,

der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk

arbejdsløshedskasse, og 4) personer, der er omfattet af lov

om delpension.

Lov om delpension omfatter lønmodtagere og personer med

anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den

1. januar 1959. Personer i denne gruppe kan få delpensi-

on i alderen 60 til 65 år, hvis de nedsætter deres arbejds-

tid. Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejds-

markedet. Ordningen er under afvikling, og man skal være

født før 1. januar 1959 for at kunne benytte sig af denne

ordning. Ordningen vil være udfaset pr. 1. januar 2026.

De gældende regler om efterløn, herunder om efterløn uden

at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse fremgår af

kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De gæl-

dende regler om fleksydelse fremgår af lov om fleksydelse.

Ved lov nr. 1058 af 20. december 1995 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev muligheden for at gå

på overgangsydelse ophævet således, at overgang til ydelsen

for de 50- til 59-årige senest skulle ske inden udgangen af

1995. Ordningen er endeligt udfaset i 2006.

Der henvises til almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Som følge af, at overgangsydelse og delpension fremgår af

lovens § 2 b, selv om det ikke længere er ordninger, der har

betydning, er der behov for at opdatere bestemmelsen.

Det foreslås at nyaffatte

§ 2 b

således at, personer kan efter

eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion i tilfælde, hvor de modtager: 1) Efterløn som medlem

af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. 2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 3) Efter-

løn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse,

efter § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslåede vil betyde, at bestemmelsen ikke vil indehol-

de henvisninger til overgangsydelse og delpension, som ikke

længere har betydning.

Nyaffattelsen sker på baggrund af lovtekniske hensyn og vil

ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 9, stk. 1, 1. pkt., i ATP-loven, at tillægs-

pension udbetales i form af egenpension månedsvis forud

fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder, jf. dog

§ 9 a, stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., at fremsættes

anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres

pensionen efter reglerne i § 9 a.

Efter lovens § 9, stk. 1, 3. pkt., kan bestyrelsen for Arbejds-

markedets Tillægspension bestemme, at mindre pensionsbe-

løb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længe-

re perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbe-

løb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-

sætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapita-

liseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd

og kvinder. Bestyrelsen kan således fastsætte en nominel

grænse for, hvornår en pension enten skal udbetales som et

kapitaliseret engangsbeløb eller udbetales for en længere pe-

riode for en effektiv administration ved udbetaling af mindre

pensionsbeløb.

Det foreslås, at i

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme,«

til »Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte,«.

Det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Tillægspension fremover vil kunne indstille de nærmere

regler til beskæftigelsesministeren om, at mindre pensions-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

beløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for læn-

gere perioder ad gangen eller som kapitalisererede engangs-

beløb. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen

vil kunne beslutte og indstille regler om, og hensigten med

ændringen er alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde

bekendtgørelsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9 a i ATP-loven kan udbetaling

af tillægspensionen udskydes regnet fra folkepensionsalde-

ren. Udbetalingen kan ikke udskydes i mere end 10 år regnet

fra den 1. i måneden efter, at medlemmet har nået folke-

pensionsalderen. Tillægspensionen forhøjes for hver måned,

hvor udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhver-

ves i overensstemmelse med de tariffer, der fastsættes en

gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministe-

ren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension. De indstillede årlige tariffer fastsættes i

overensstemmelse med § 8 c, stk. 2.

Efter den gældende § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, kan besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bestemme, at

pensioner, der vil give anledning til et kapitaliseret engangs-

beløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved opnået folkepen-

sionsalder og således ikke kan udskydes efter reglerne i § 9

a, stk. 1.

Bestemmelsen er i praksis anvendt som en bemyndigelses-

bestemmelse til ved bekendtgørelse at fastsætte de nærmere

regler om, at mindre pensioner ikke kan udskydes og udbe-

tales ved opnået pensionsalder, selvom bestemmelsens ord-

lyd lægger op til en administrativ beslutning. Bestemmelsen

er således udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1400

af 5. december 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-

pension.

Det foreslås i

§ 9 a, stk. 2,

at »Bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Tillægspension kan dog bestemme« ændres til »Be-

skæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte« og efter »§

9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes »ikke kan udskydes, jf. stk. 1,

men«.

Første del af det foreslåede vil medføre, at bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover vil kunne ind-

stille de nærmere regler om, at mindre pensioner ikke vil

kunne udskydes, men udbetales ved opnået folkepensionsal-

der. Der er ikke tilsigtet en ændring i, hvad bestyrelsen kan

beslutte og indstille regler om. Hensigten med ændringen er

alene at flytte bemyndigelsen til at udarbejde bekendtgørel-

sen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension til

beskæftigelsesministeren.

Anden del af det foreslåede vil præcisere, at pensioner, der

vil give anledning til et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan

udskydes, men skal udbetales ved opnået folkepensionsal-

der.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 5, i ATP-loven,

at arbejdsgiverrepræsentanterne i ATP’s repræsentantskab

udpeges med 1 person efter indstilling af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver har i

forbindelse med lukningen af Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening indgået en samarbejdsaftale om fordelingen af re-

præsentationen i råd, nævn og udvalg m.v. Af aftalen frem-

går det, at F&P Arbejdsgiver overtager den aktuelle plads i

repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension fra

Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det foreslås, at i

§ 21, stk. 2, nr. 5,

ændres »Finanssektorens

Arbejdsgiverforening« til »F&P Arbejdsgiver«.

Det foreslåede vil medføre, at F&P Arbejdsgiver fremover

vil skulle indstille relevante personer til én post til repræsen-

tantskabet i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 23 b i ATP-loven, at Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former

for virksomhedsstyring, herunder 1) en klar organisatorisk

struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent

ansvarsfordeling, 2) en god administrativ og regnskabsmæs-

sig praksis, 3) skriftlige forretningsgange for alle de væsent-

lige aktivitetsområder, 4) effektive procedurer til at identifi-

cere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemfø-

relse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter

denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6)

procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbin-

delse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende

kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en

skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-

mer en sund og effektiv risikostyring.

Da § 23 b, stk. 1, nr. 8, foreslås ophævet, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 9, er der som følge heraf behov for at ændre i den

gældende § 23 b, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås således, at i

§ 23 b, stk. 1, nr. 7,

ændres »kon-

trolprocedurer,« til »kontrolprocedurer og«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslåede vil være konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 9, og vil ikke have indholdsmæssig

betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-lo-

ven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive

former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kon-

trol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det foreslås at ophæve

§ 23 b, stk. 1, nr. 8.

Det foreslåede ses i sammenhæng med, at betryggende kon-

trol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet

foreslås reguleret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det vil betyde, at it-sikkerhedsområdet alene vil være regu-

leret i § 23 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvi-

ses.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 23 b, stk. 1, nr. 8, i ATP-lo-

ven, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive

former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kon-

trol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

For en nærmere beskrivelse af DORA-lignende krav til it-

og cybersikkerhed i Arbejdsmarkedets Tillægspension hen-

vises til lovforslagets punkt 2.5.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension skal etablere og vedligeholde et passende niveau

for digital operationel modstandsdygtighed, der modsvarer

DORA-forordningens krav til pensionsvirksomheder i den

finansielle sektor.

Det foreslås således, at der efter § 23 c indsættes en ny

§ 23

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, skal have en

forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer en effektiv og

betryggende styring af it- og cyberrisici.

Det vil betyde, at forvaltnings- og kontrolrammen skal kun-

ne dække de aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion udfører i forbindelse med administration af selve til-

lægspensionsordningen i overensstemmelse med § 1, stk. 1,

i ATP-loven herunder også Obligatorisk Pensionsordning og

Supplerende Arbejdsmarkedspension. Det præciseres der-

med, at forvaltnings- og kontrolrammen ikke skal dække

aktiviteter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører

i forbindelse med administration af ordninger og opgaver

henlagt ved anden lov, jf. § 1, stk. 2, i ATP-loven. Forvalt-

nings- og kontrolrammen skal heller ikke dække aktiviteter i

helt eller delvist ejede dattervirksomheder.

Det foreslås i stk. 1,

2. pkt.,

at forvaltnings- og kontrolram-

men kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensions generel-

le risikostyringssystem og skal stå i et rimeligt forhold til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions størrelse samt arten, om-

fanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons risici og aktiviteter.

Det vil betyde, at foranstaltninger, der vil indgå i den fore-

slåede forvaltnings- og kontrolramme, også vil kunne indgå

i et eksisterende risikostyringssystem, der varetager risiko-

styring på et bredere område, herunder f.eks. investerings-

risici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede

interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering

af risici på flere områder.

Det EU-retlige proportionalitetsprincip vil også skulle gæl-

de for Arbejdsmarkedets Tillægspensions opfyldelse af de

DORA-lignende krav, så der på tilsvarende vis som for pen-

sionsvirksomheder i den finansielle sektor, der er direkte

omfattet af DORA, vil skulle foretages en konkret vurdering

af de relevante risici i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

kontekst, før det fastlægges, hvilke foranstaltninger, der er

nødvendige.

Det foreslås i

stk. 2,

at Finanstilsynet efter forhandling

med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

træffe for at have en effektiv og betryggende forvaltnings-

og kontrolramme som omtalt i stk. 1, krav til rammens

indhold, inklusive krav til strategier og politikker, intern for-

valtning og organisering af it-risikostyring, styring og rap-

portering af tredjepartsrisici, informationsudveksling samt

krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågnin-

gen af it- og cyberrisici.

Det foreslåede vil indebære, at der administrativt vil skulle

fastsættes regler, der vil angive, hvilke foranstaltninger og

krav fra DORA-forordningen om it- og cyberrisikostyring

og kontrol- og sikringsforanstaltninger, der vil skulle gælde

tilsvarende for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Eventuelle fremtidige ændringer i forordningen vil ikke

umiddelbart finde anvendelse for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil

skulle anvendes til at sikre, at i det omfang ændringer til

DORA-forordningen er relevante for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension, vil der skulle ske en opdatering af bekendtgø-

relsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om krav til

strategier og politikker på området for digital operationel

modstandsdygtighed samt intern forvaltning og organisering

af it-risikostyring. Herudover forventes det, at der vil blive

fastsat regler om rammer for effektiv styring af risici, der vil

skulle gælde på området for digital operationel modstands-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dygtighed, herunder, men ikke begrænset til, krav til organi-

sering og indhold af styredokumenter på området.

Den foreslåede bestemmelse vil være baseret på DORA-for-

ordningen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i

overensstemmelse hermed.

Derudover foreslås det, at der vil skulle fastsættes nærmere

regler om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvåg-

ningen af it- og cyberrisici samt krav til bestyrelsens invol-

vering i risikostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslut-

ninger på området samt løbende undervisning af bestyrel-

sen. Bestyrelsen vil således som led i deres overordnede

og strategiske ledelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension

fortsat skulle vurdere alle væsentlige risici og gennem fast-

sættelse af politikker styre håndteringen af it- og cyberrisici,

ligesom bestyrelsen gennem løbende rapportering vil skulle

kontrollere, at området håndteres betryggende.

Det forventes desuden, at der vil skulle fastsættes nærmere

regler om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DO-

RA-forordningen opstiller en række krav til styring af IKT-

tredjepartsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor

blandt andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på

det digitale operationelle område. I det omfang, der fastsæt-

tes krav til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der modsvarer

de gældende krav i bekendtgørelse nr. 1534 af 6. decem-

ber 2024 om outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber,

Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond, vil de tilsvarende krav i bekendtgørelsen skulle

ophæves for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det forventes ydermere, at der vil skulle fastsættes nærme-

re regler om informationsudveksling. Det er hensigten, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension på den baggrund vil kun-

ne indgå i eventuelle relevante systemer for informationsud-

veksling, der måtte blive oprettet i Danmark i henhold til

DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der på bekendtgørelsesniveau fast-

sættes regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil

skulle rapportere væsentlige hændelser og cybertrusler i

overensstemmelse med de krav, der fastsættes i NIS2-lo-

ven. Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke er omfattet

af DORA-forordningen, vil eventuelle indberetninger fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skulle indgå i det

fælleseuropæiske samarbejde om hændelser. Finanstilsynet

forventes dog parallelt at skulle modtage orientering herom

i det omfang, det er relevant i forhold til ATP-lovens regler

om it- og cyberrisici. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil

dermed ikke blive pålagt at rapportere dobbelt, hvilket vil

være med til at sikre, at der ikke vil ske dobbeltimplemen-

tering af de forskellige regelsæt og EU-krav til cybersikker-

hed.

Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen til § 1,

nr. 15, om straf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende § 24 a, stk. 4, i ATP-loven, skal den

ansvarshavende aktuar årligt indsende en beretning til Fi-

nanstilsynet.

Et tilsvarende krav for livsforsikringsselskaber og tværgåen-

de pensionskasser om at indsende en beretning til Finanstil-

synet blev ophævet i 2019. Det foreslås derfor, at det tilsva-

rende krav, der gælder for Arbejdsmarkedet Tillægspension

ligeledes udgår.

Det foreslås derfor, at

§ 24 a, stk. 4,

ophæves.

Det foreslåede vil betyde, at den ansvarshavende aktuar

ikke længere årligt vil skulle udarbejde og indsende en be-

retning til Finanstilsynet. Reglerne om aktuarens beretning

i bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvars-

havende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension vil auto-

matisk bortfalde som følge af den foreslåede ophævelse af

hjemmelsbestemmelsen.

Finanstilsynet modtager i dag via den ansvarshavende aktu-

ars beretning information om realiserede margener på risi-

koelementer samt informationer om risikogevinster og sam-

mensætning af passiver på et granuleret niveau.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende til-

syn med kravet om rimelige og betryggende forudsætninger

i § 18, stk. 2, i ATP-loven.

Ligeledes indeholder den ansvarshavende aktuars beret-

ning informationer om Arbejdsmarkedets Tillægspensions

anvendte diskonteringsrentekurve, analyser af restlevetider

og levetidsforbedring i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

levetidsmodel, statistisk analyse af bestandens afvigelse fra

Finanstilsynets levetidsbenchmark samt opgørelse af værdi-

en af pensionsforpligtelserne under EIOPAs rentekurve og

Finanstilsynets levetidsbenchmark.

Disse informationer bidrager til Finanstilsynets løbende til-

syn med kravet om tilstrækkelige hensættelser i § 19, stk. 2,

i ATP-loven.

De nævnte informationer anses af Finanstilsynet for at væ-

re relevante informationer for tilsynet med Arbejdsmarke-

dets Tillægspension, og det er derfor hensigtsmæssigt, at

oplysningerne stadig kan tilgå Finanstilsynet, f.eks. ved at

de fremadrettet indgår i den årlige aktuarrapport, som ind-

sendes til Finanstilsynet, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarshavende aktuar

i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ophævelse af kravet

om aktuarens beretning vil indebære et behov for at justere

bekendtgørelse nr. 1352 af 2. december 2013 om ansvarsha-

vende aktuar i Arbejdsmarkedets Tillægspension for at sikre

klarhed om, hvilke informationer Finanstilsynet skal modta-

ge for at kunne varetage sine tilsynsforpligtelser. En sådan

justering vil understøtte en ensartet tilgang og regulering på

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tværs af pensionssektoren for at sikre ensartede og sammen-

lignelige vilkår.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af den gældende § 24 a, stk. 5, i ATP-loven, at

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold,

som er nævnt i § 24 a, stk. 1-5, herunder hvilke krav en

ansvarshavende aktuar skal opfylde for at kunne blive an-

svarshavende aktuar.

Det foreslås, at der i

§ 24 a, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

Med det foreslåede vil henvisningen i bestemmelsen ændres

som følge af den foreslåede ophævelse af § 24 a, stk. 5, jf.

forslaget til § 1, nr. 11.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring og har

ingen indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 1, 1. pkt., i ATP-lo-

ven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10,

§ 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24

d, 24 g og 24 i samt kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b,

stk. 8.

Det foreslås, at i

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§ 23

c« », 23 d«.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet fremadrettet vil

skulle påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder

de DORA-lignende krav, som foreslås fastsat, jf. forslaget

til § 1, nr. 10. Herved vil det blive sikret, at Finanstilsynets

tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions efterlevelse af

de DORA-lignende krav vil indgå på lige vilkår i Finanstil-

synets gældende tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion.

Bestemmelsen vil blandt andet også indebære, at den tavs-

hedspligt, som Finanstilsynet er pålagt i medfør af § 27 f i

ATP-loven, vil finde tilsvarende anvendelse for oplysninger

vedrørende cybersikkerhed, ligesom reglerne om offentlig-

gørelse af Finanstilsynets afgørelser, vil finde tilsvarende

anvendelse på afgørelser truffet på baggrund af den foreslåe-

de bestemmelse.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 27 c, i ATP-loven, at Finans-

tilsynet afgiver en årlig beretning om tilsynet med Arbejds-

markedets Tillægspension til beskæftigelsesministeren og en

særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvars-

havende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejds-

markedets Tillægspension skal underrettes om beretningens

indhold.

Det foreslås, at i

§ 27 c, 1. pkt.,

udgår »og en særskilt

beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende

aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejds-

markedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 11,

hvori lovens § 24 a, stk. 4, foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 32 a, stk. 1, i ATP-loven, at

overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l

og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, §

23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2 og 3, §§ 24 b og 24 c,

§ 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, §

24 h, stk. 1, § 24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., §

25 c, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25

f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25

i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og

§ 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med

bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension,

hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et

påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.

Det foreslås, at i

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 23 b, stk.

1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og efter »§ 23 c, stk.

2 og 3,« indsættes: »§ 23 d, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 23 b, stk. 1, er

en konsekvens af forslaget til § 1, nr. 9, som vil betyde, at

betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-områ-

det fremadrettet vil fremgå af § 23 d, jf. forslaget til § 1, nr.

10.

Den foreslåede indsættelse af § 23 d, stk. 1, i henvisningerne

i § 32 a, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at overtrædelse af § 23

d, stk. 1, vil være strafbelagt i medfør af § 32 a, stk. 1, 2.

pkt. Den strafbare handling vil f.eks. kunne bestå i ikke at

have fastsat en ramme for styring af it- og cyberrisici. Straf-

fen vil kunne være bøde. Det foreslåede vil videreføre, at de

bestemmelser, der strafbelægges, i straffeniveau og indhold

vil være strafbelagt med bøde på samme måde som den

øvrige regulering, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til § 2

Til nr. 1

I forhold til beregningen af bidrag fremgår det af den gæl-

dende § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter de

nærmere regler om beregning af bidrag.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i en

selvstændig bekendtgørelse om beregningen af arbejdsgiver-

nes bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning

af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Beregningen sker på grundlag af en risikovurdering (bran-

chehenføring) af virksomhederne og på grundlag af antallet

af fuldtidsstillinger i virksomhederne. Opgørelsen af antallet

af fuldtidsstillinger foretages på grundlag af ATP-indbetalin-

gerne i forhold til de for de enkelte virksomheders relevante

ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger.

Det lovmæssige grundlag for beregning af bidrag til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår af bemærkningerne

til lov nr. 496 af 6. juni 2007 om ændring af lov om arbejds-

skadesikring og lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

Det foreslås i

§ 56, stk. 1,

i lov om arbejdsskadesikring,

at »Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fast-

sætter« ændres til »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fast-

sætte de nærmere regler om arbejdsgivernes bidrag til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring overføres fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesmi-

nisteren, som efter indstilling fra bestyrelsen fastsætter de

nærmere regler om beregning af arbejdsgivernes bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til finansiering af udgif-

terne ved erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i be-

regningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrund-

lag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte be-

myndigelsen til at udarbejde bekendtgørelsen fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæftigelsesmi-

nisteren.

I forhold til bidragssatserne fremgår det af den gældende

§ 58, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter bidragssat-

serne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes bran-

chevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den

pågældende branche.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har hjemmel til at fastsætte regler i

en selvstændig bekendtgørelse om de årlige bidragssatser,

fordelt på de enkelte brancher ud fra en vurdering af det for-

ventede niveau vedrørende udgifter til erhvervssygdomme i

de enkelte brancher.

De årlige bidragssatser er senest fastsat af Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings bestyrelse i bekendtgørelse nr. 1336 af 28.

november 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring.

Det foreslås i

§ 58, stk. 2,

at »Bestyrelsen for Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Beskæftigel-

sesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen til at fastsætte

de årlige bidragssatser overføres fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings bestyrelse til beskæftigelsesministeren, som

fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår efter indstil-

ling fra bestyrelsen. Bidragssatserne fastsættes branchevis

på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågæl-

dende branche.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i be-

regningen af bidragene i forhold til det gældende lovgrund-

lag. Hensigten med ændringen er således alene at flytte

bemyndigelsen til at udstede de årlige bidragstakster fra be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til beskæfti-

gelsesministeren.

Det fremgår af den gældende § 58 b, stk. 3, 1. pkt., i lov

om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring årligt kan opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter

§ 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse

til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrø-

rende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store

udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere

anmeldte erhvervssygdomme.

Formålet med bestemmelsens 1. pkt. er at skabe mulighed

for løbende at sikre den økonomiske sammenhængskraft til

dækning af udgifterne ved erhvervssygdomme i de forskel-

lige hovedbranchegrupper, som fremgår af lovens § 58 a,

stk. 2. Selv med de enkelte branchegruppers størrelse kan

det ikke udelukkes, at der vil være brancher, der kan blive

nødlidende. Det kan blandt andet opstå, hvis der er store

udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte

skader i en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang. Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har derfor med be-

stemmelsen hjemmel til årligt at opkræve et særligt tillæg

til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i

tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.

Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter regler her-

om. Reglerne er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1277

af 28. november 2024 om beregning af bidrag til Arbejds-

markedets Erhvervssikring. Det lovmæssige grundlag for

beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

fremgår af bemærkningerne til lov nr. 496 af 6. juni 2007

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i

§ 58 b, stk. 3, 2. pkt.,

at »Bestyrelsen for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter« ændres til »Be-

skæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra besty-

relsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.

Det foreslåede vil medføre, at bemyndigelsen overføres

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til be-

skæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren vil herefter efter indstilling fra be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne fast-

sætte regler om, at der kan opkræves særskilte tillæg til

bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning

og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt admini-

stration i brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og

store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidli-

gere anmeldte erhvervssygdomme.

Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer i

reglerne for fastsættelsen af de særskilte tillæg i forhold til

det gældende lovgrundlag. Hensigten med ændringen er så-

ledes alene at flytte bemyndigelsen til at udstede bekendtgø-

relsen fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

til beskæftigelsesministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 59, stk. 4, 1. pkt., at betalingen

for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr.

anmeldt sag. Det følger videre af § 59, stk. 4, 2. pkt., i

lov om arbejdsskadesikring, at der betales for behandlingen

af såvel førstegangsanmeldelser som genoptagelser og de

af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af

allerede afgjorte sager.

Det foreslås, at

§ 59, stk. 4,

ophæves.

Den foreslåede vil medføre, at det ikke længere vil være et

krav, at betalingen for administrationen beregnes på grund-

lag af en takst pr. anmeldt sag.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter den gældende §

59, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, regler for taksternes

størrelse, aconto opkrævning og efterfølgende regulering,

herunder efter forhandling med social- og boligboligministe-

ren for så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæfti-

gelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse

én gang årligt, herunder efter forhandling med social- og bo-

ligboligministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.

Det foreslås, at

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1.

pkt., ophæves og i stedet indsættes »Beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af

takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-

relsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsæt-

telsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling

med social- og boligministeren.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at beskæftigelsesmini-

steren fortsat bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,

hvordan taksten for betalingen for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold

efter lov om arbejdsskadesikring beregnes og opkræves, her-

under taksternes størrelse, kadence for opkrævning, opkræv-

ningsmetode og eventuel efterregulering, men at rammerne

herfor bliver mere brede og derfor indeholder det nødven-

dige tilpasningsrum ift. ændringer i Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings og Ankestyrelsens sagssammensætning, drift

m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil

fortsat skulle opfylde de forpligtelser og krav, som følger

af bl.a. regnskabs- og budgetlovgivningen samt anden of-

fentligretlig lovgivning. Disse regler vil derfor fortsat gælde

uændret med forslaget.

Bemyndigelsen forventes anvendt til, at der vil blive fastsat

nærmere regler om, at der fastsættes én takst pr. delafgørel-

se for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af

forhold omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Det gælder

både førstegangsafgørelser, genoptagelser og de af Arbejds-

markedets Erhvervssikring fastsatte revisioner. Det forven-

tes videre, at taksten fortsat vil blive opkrævet forskudsvist

som hidtil, men med de nye regler sker opkrævningen

baggrund af et skøn over det forventede antal afsluttede

delafgørelser i det kommende budgetår. Endelig forventes,

at taksten fremover skal indtægtsføres i Arbejdsmarkedets

Erhvervssikrings regnskab, allerede når en delafgørelse er

truffet. Den forventede nye takstruktur vil skabe større trans-

parens og sikre, at forsikringsselskaberne m.fl. i højere grad

betaler for de administrative omkostninger Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring har haft ved sagsbehandlingen i den

enkelte sag. Dette vil i overvejende grad svare til den takst-

struktur, som i dag anvendes af Ankestyrelsen, hvor betalin-

gen for Ankestyrelsens administration beregnes på grundlag

af en takst pr. delafgørelse, jf. § 10, stk. 1, 1. pkt., i den gæl-

dende bekendtgørelse om betaling for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold,

der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring m.v.

Med forslaget forventes takststrukturen for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring at blive udmøntet ved en takststruk-

tur, der opdeler takstopkrævningen i én eller flere af de

forskellige delafgørelser, som sagsbehandlingen af en ulyk-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kes- eller erhvervssygdomssag kan bestå af. Dette vil f.eks.

kunne omfatte delafgørelser om anerkendelse eller afvisning

af ulykken eller erhvervssygdommen, hvorvidt skaden har

medført varige mén og erhvervsevnetab, der medfører ret til

godtgørelse eller erstatning, og i givet fald størrelsen heraf.

Hvis en sag afvises, vil der alene blive opkrævet en takst

for behandlingen af anerkendelsesspørgsmålet. Hvis sagen

anerkendes, vil der også blive opkrævet én takst for hver af

de øvrige delafgørelser, der måtte blive truffet. Hvis en sag

genoptages, vil det afhænge af de nærmere omstændigheder,

hvad der vil blive opkrævet takstbetaling for.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte me-

re fleksible opkrævningskadencer hos Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring og/eller Ankestyrelsen, såfremt det vurderes

hensigtsmæssigt.

Beskæftigelsesministeren kan ligeledes anvende bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler om overgangsordninger fra eksi-

sterende takststruktur til den foreslåede nye takststruktur.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, at fonden ledes af en bestyrelse

og en direktion. Bestyrelsen udpeges af beskæftigelsesmini-

steren og består af 7 medlemmer. Af de 7 medlemmer udpe-

ges 4 efter indstilling fra en række organisationer. Ifølge nr.

1, indstiller Landsorganisationen i Danmark 2 medlemmer

til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 1,

at ændre »2« til »3«, og ænd-

re »Landsorganisationen i Danmark« til »Fagbevægelsens

Hovedorganisation«.

Den foreslåede ændring vil være en kodificering af praksis,

idet Fagbevægelsens Hovedorganisation allerede i dag ind-

stiller 3 medlemmer til LD Fondes bestyrelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret,

idet Landsorganisationen i Danmark sammen med Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd i 2019 fusionere-

de til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ændringerne vil

således være en konsekvens heraf og har ingen materiel

betydning.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at FTF indstiller 1 medlem til

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret,

idet Tjenestemændenes Fællesråd sammen med Landsorga-

nisationen i Danmark i 2019 fusionerede til Fagbevægel-

sens Hovedorganisation. Ændringen har ingen materiel be-

tydning.

Den foreslåede ændring skal læses i sammenhæng med lov-

forslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Akademikernes Centralor-

ganisation indstiller 1 medlem til LD Fondes bestyrelse.

Det foreslås i

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, at ændre

»Akademikernes Centralorganisation« til: »Akademikerne«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at loven er opdateret

med hovedorganisationens nuværende navn og har ingen

materiel betydning.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, i lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal

have effektive former for virksomhedsstyring, herunder 1)

en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-

skuelig og konsekvent ansvarsfordeling, 2) en god admini-

strativ og regnskabsmæssig praksis, 3) skriftlige forretnings-

gange for alle de væsentlige aktivitetsområder, 4) effektive

procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapporte-

re om de risici, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond er eller

kan blive udsat for, 5) de ressourcer, der er nødvendige for

den rette gennemførelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

aktiviteter, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse, 6)

procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbin-

delse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, 8) betryggende

kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, og 9) en

skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-

mer en sund og effektiv risikostyring.

Det foreslås i

§ 4 c, stk. 1, nr. 7,

at ændre »kontrolprocedu-

rer,« til: »kontrolprocedurer og«.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betyd-

ning og er en konsekvens af, at § 4 c, stk. 1, nr. 8, foreslås

ophævet i lovforslagets § 3, nr. 5.

Til nr. 5

Den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 1-9, i lov om Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond er angivet netop ovenfor, jf. bemærkninger-

ne til § 3, nr. 4. Det fremgår af § 4 c, stk. 1, nr. 8, at LD

Fonde skal have effektive former for virksomhedsstyring,

herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger

på it-området.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af § 4 c, stk. 2, at Finanstilsynet efter forhand-

ling med beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om de foranstaltninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal

træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring,

jf. stk. 1.

De nærmere regler om LD Fondes it-sikkerhed følger af

bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse

og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 4, stk. 2, nr.

3, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

Overtrædelse af § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen straffes med

bøde, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Det foreslås, at

§ 4 c, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Den foreslåede ændring er en følge af, at betryggende kon-

trol- og sikringsforanstaltninger på it-området fremadrettet

foreslås reguleret i § 4 e, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Ændrin-

gen medfører, at it-sikkerhedsområdet for LD Fonde alene

vil være reguleret i § 4 e.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

3, nr. 4 og 6.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 4 c, stk. 1, nr. 8, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, at LD Fonde skal have ef-

fektive former for virksomhedsstyring, herunder betryggen-

de kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Der er ikke bestemmelser i lov om Lønmodtagernes Dyr-

tidsfond, der gennemfører krav til it- og cybersikkerhed i

LD Fonde, svarende til krav i DORA-forordningen, som

omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit

2.8.1.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at LD Fonde skal etablere

og vedligeholde et passende niveau for digital operationel

modstandsdygtighed, der modsvarer DORA-forordningens

krav til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle

sektor.

Det følger af den foreslåede

§ 4 e, stk. 1,

at Lønmodtagernes

Dyrtidsfond skal have en forvaltnings- og kontrolramme,

der sikrer en effektiv og betryggende styring af it- og cyber-

risici. Forvaltnings- og kontrolrammen kan indgå i Lønmod-

tagernes Dyrtidsfonds generelle risikostyringssystem og skal

stå i et rimeligt forhold til fondens størrelse samt arten, om-

fanget og kompleksiteten af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds

risici og aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 1. pkt. vil in-

debære, at LD Fonde skal have en forvaltnings- og kontrol-

ramme til styring af it- og cyberrisici, der skal forebygge it-

og cybersikkerhedshændelser og minimere en hændelsesind-

virkning på de tjenester, som LD Fonde forvalter.

Den foreslåede bestemmelse er baseret på DORA-forordnin-

gen art. 5, stk. 1, og begreberne vil skulle fortolkes i over-

ensstemmelse hermed.

Det foreslås, at kravene vil skulle gælde for LD Fonde som

helhed, og dermed for de aktiviteter, der udføres af LD

Fonde i medfør af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond, dvs. forvaltning og administration af både

dyrtidsmidler og tilgodehavende feriemidler, som LD Fonde

varetager med teknisk og administrativ bistand fra Arbejds-

markedets Tillægspension.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 e, stk. 1, 2. pkt., angiver,

at foranstaltninger, der indgår i forvaltnings- og kontrolram-

men, også vil kunne indgå i et eksisterende risikostyrings-

system, der varetager risikostyring på et bredere område,

herunder f.eks. operationelle risici og investeringsrelaterede

risici. Dette vil give mulighed for at genbruge etablerede

interne systemer og for at sikre synergier mellem håndtering

af risici på flere områder.

Med forslaget om, at forvaltnings- og kontrolrammen vil

skulle stå i et rimeligt forhold til LD Fondes størrelse, samt

arten, omfanget og kompleksiteten af LD Fondes risici og

aktiviteter, vil det EU-retlige proportionalitetsprincip finde

anvendelse i relation til LD Fondes efterlevelse af de DO-

RA-lignende krav. Der vil således skulle foretages en kon-

kret vurdering af de relevante risici i LD Fondes kontekst,

før det fastlægges, hvilke foranstaltninger der er nødvendi-

ge, på tilsvarende vis som for tilsvarende pensionsvirksom-

heder i den finansielle sektor.

Det følger endvidere af den foreslåede

§ 4 e, stk. 2,

Finanstilsynet efter forhandling med beskæftigelsesministe-

ren fastsætter nærmere regler om de foranstaltninger, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have en sikker

forvaltnings- og kontrolramme, jf. stk. 1, herunder krav til

rammens indhold, inklusive krav til strategier og politikker,

intern forvaltning og organisering af it-risikostyring, styring

og rapportering af tredjepartsrisici, informationsudveksling

samt krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse med over-

vågningen af it- og cyberrisici.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet ef-

ter forhandling med beskæftigelsesministeren vil skulle fast-

sætte nærmere regler om indholdet af forvaltnings- og kon-

trolrammen, inklusive krav til strategier og politikker samt

intern forvaltning og organisering af it- og cyberrisici, sty-

ring og rapportering af tredjepartsrisici samt informations-

udveksling.

Forslaget vil sikre, at udmøntningen af den foreslåede §

4 e, vil skulle ske i overensstemmelse med anvendelse af

DORA-forordningens regler i tilsvarende pensionsvirksom-

heder, således at LD Fonde på centrale områder vil skulle

følge samme branchestandard. Idet LD Fonde ikke er omfat-

tet af DORA-forordningen, og ikke har samme systemiske

indvirkning på den finansielle sektor som eksempelvis ban-

ker og pengeinstitutter, er det forventningen, at LD Fonde

ikke nødvendigvis vil skulle efterleve alle krav i DORA-

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forordningen eller alle krav, der måtte blive fastsat ved ef-

terfølgende underliggende retsakter. Det følger desuden af

DORA-forordningens artikel 4, at der for finansielle enhe-

der gennemføres regler i overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet, under hensyntagen til deres størrelse og

samlede risikoprofil samt karakteren, omfanget og komplek-

siteten af deres tjenester, aktiviteter og operationer.

De foreslåede lovændringer indebærer, at der administrativt

vil blive fastsat regler om, hvilke foranstaltninger og krav

fra DORA-forordningen, der vil skulle gælde for LD Fonde.

Det er forventningen, at der ved bekendtgørelse vil blive

fastsat centrale områder, hvor LD Fonde bør følge proporti-

onale branchestandarder for tilsvarende pensionsvirksomhe-

der inden for digital operationel modstandsdygtighed.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler med krav til

robuste og veldokumenterede rammer for it-risikostyring,

bl.a. i form af strategier og politikker på området for digital

operationel modstandsdygtighed samt intern forvaltning og

organisering af it-risikostyring. Herudover forventes det, at

der vil blive fastsat regler om rammer for effektiv styring

af risici, der skal gælde på området for digital operationel

modstand, bl.a. krav til organisering og indhold af styredo-

kumenter.

Det forventes derudover, at der fastsættes nærmere regler

om bestyrelsens opgaver i forbindelse med overvågningen

af it- og cyberrisici, krav til bestyrelsens involvering i risi-

kostyring af it- og cyberrisici, strategiske beslutninger på

området, samt løbende undervisning af bestyrelsen. Besty-

relsen vil således, som led i deres overordnede og strate-

giske ledelse af LD Fonde, fortsat skulle vurdere alle væ-

sentlige risici, og gennem fastsættelse af politikker, styre

håndteringen af it- og cyberrisici. Gennem løbende rapporte-

ring vil bestyrelsen skulle kontrollere, at området håndteres

betryggende.

Det forventes desuden, at der fastsættes nærmere regler

om styring og rapportering af tredjepartsrisici. DORA-for-

ordningen opstiller en række krav til styring af IKT-tredje-

partsrisici, hvilket for den øvrige finansielle sektor blandt

andet har erstattet hidtidige krav til outsourcing på det di-

gitale operationelle område. I det omfang, der fastsættes

krav til LD Fonde, der modsvarer de gældende krav i

henholdsvis bekendtgørelse nr. 1534 af 6. december 2024

outsourcing for gruppe 2-forsikringsselskaber, Arbejdsmar-

kedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond og

bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse

og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil disse skulle

ophæves for LD Fonde.

Det forventes ydermere, at der fastsættes nærmere regler

om informationsudveksling. Det er hensigten, at LD Fonde

på den baggrund vil kunne indgå i relevante systemer for

informationsudveksling, der måtte blive oprettet i Danmark i

henhold til DORA-forordningens art. 45.

Endelig forventes det, at der ved bekendtgørelse fastsættes

regler om, at LD Fonde vil skulle rapportere væsentlige

hændelser og cybertrusler i overensstemmelse med de krav,

der følger af NIS 2-loven. Eventuelle indberetninger til

Finanstilsynet fra LD Fonde vil ikke skulle indgå i det

fælleseuropæiske samarbejde om hændelser, der følger af

DORA-forordningen, idet LD Fonde ikke er omfattet af for-

ordningen. Finanstilsynet forventes dog parallelt at modtage

orientering herom i det omfang, det er relevant i forhold til

reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om it- og

cyberrisici. Dermed pålægges LD Fonde alene at rapportere

efter reglerne i NIS 2-loven, således at der ikke sker dob-

beltimplementering af de forskellige regelsæt og EU-krav til

cybersikkerhed.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 1, i lov om Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond, at Finanstilsynet påser overholdelsen

af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c, regler

udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j samt kapitlerne 4

og 5.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at ændre »§§ 4 b-4 d« til »§§ 4

b-4 e«, og ændre »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« til »§§ 5 e, 5 f, 5

h og 5 j«.

Den foreslåede ændring vil dels indebære, at der tilføjes en

henvisning til den foreslåede § 4 e i bestemmelsen. Denne

ændring vil medføre, at Finanstilsynet skal påse overholdel-

sen af LD Fondes forvaltnings- og kontrolramme til sikring

af en effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisi-

ci. Dette gælder også for så vidt angår de regler, der vil blive

fastsat ved bekendtgørelse i medfør af bemyndigelsen i den

foreslåede § 4 e, stk. 2.

Finanstilsynets tilsyn vil således vedrøre LD Fondes over-

holdelse af krav, der modsvarer DORA-forordningens krav

til tilsvarende pensionsvirksomheder i den finansielle sektor,

og som opfylder og erstatter NIS 2-lovens krav til cybersik-

kerhed.

Den foreslåede ændring af de oplistede bestemmelser §§ 5 e,

5 f, 5 h og 5 j, er en sproglig ændring.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §

3, nr. 6.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov

om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse af en ræk-

ke nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bø-

de. Det gælder blandt andet § 4 c, stk. 1, nr. 8, hvoraf det

følger, at LD Fonde skal have effektive former for virksom-

hedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsfor-

anstaltninger på it-området.

Det følger endvidere af den gældende § 14 a, stk. 2, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at i regler udstedt i medfør

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne. Det følger således af § 22 i

bekendtgørelse nr. 1389 af 24. november 2016 om ledelse

og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at overtrædelse

af reglerne om LD Fondes it-sikkerhed, jf. § 4, stk. 2, nr. 3 i

denne bekendtgørelse, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet er LD Fonde.

Ved overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil Finanstilsynet ud fra et

proportionalitetshensyn vurdere den rette reaktionsform i

forhold til overtrædelsens karakter. Konstaterer Finanstilsy-

net en overtrædelse af loven, kan Finanstilsynet give en på-

tale, et påbud eller politianmelde LD Fonde. Ved vurderin-

gen indgår bl.a. forhold vedrørende den konkrete overtræ-

delse, herunder om den er begået forsætligt eller uagtsomt,

om det er en førstegangsforseelse eller en gentagelsessituati-

on, om LD Fonde selv har gjort opmærksom på forholdet

eller forsøgt at skjule det, samt hvor klart indholdet af den

pågældende regel er.

Det foreslås i

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

at der efter »§ 4 d, stk. 2

og 3,« indsættes: »§ 4 e, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der tilføjes en hen-

visning til den foreslåede § 4 e, stk. 1, i straffebestemmel-

sen. Den foreslåede ændring medfører, at overtrædelse af §

4 e, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede ændring vil LD Fondes overtrædelse af

de bestemmelser, der modsvarer DORA-forordningens krav

til effektiv og betryggende styring af it- og cyberrisici være

strafbelagt med bøde. Dette gælder også for så vidt angår de

regler, der forventes fastsat ved bekendtgørelse i medfør af

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 4 e, stk. 2, jf.

lovforslagets § 3, nr. 6.

Med forslaget vil LD Fondes overtrædelse af de bestemmel-

ser, der modsvarer DORA-forordningens krav til effektiv

og betryggende styring af it- og cyberrisici være strafbelagt

med bøde.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2026.

Det foreslås i

stk. 2,

at regler udstedt i medfør af § 2, stk.

2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk. 2, og § 24 a, stk. 5, i ATP-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler

udstedt i medfør af § 2, stk. 2, § 9, stk. 1, 3. pkt., § 9 a, stk.

2, og § 24 a, stk. 5, i lov Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af 1. november 2024, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 5-6 og 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1375 af 27. no-

vember 2023 om adgang for selvstændige erhvervsdrivende

til at bevare medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af

forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse i § 2, stk. 2, i ATP-loven, som affattet ved

forslaget til § 1, nr. 2.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1400 af 5. decem-

ber 2024 om udbetaling af en kapitaliseret ATP-pension

forblive i kraft, indtil den ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmel-

ser i § 9, stk. 1, 3. pkt. og § 9 a, stk. 2, i ATP-loven, som

affattet ved forslaget til § 1, nr. 5 og 6.

Med det foreslåede vil regler udstedt i medfør af § 24 a,

stk. 5, i ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 1142 af

1. november 2024, forblive i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af lovens § 24 a, stk.

5, som affattet ved forslaget til § 1, nr. 12.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1352 af 2. decem-

ber 2013 om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Til-

lægspension forblive i kraft, indtil den ophæves.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af regler

udstedt i medfør af § 56, stk. 1, § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3,

2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 502 af

20. maj 2025, § 2 i lov nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov

nr. 712 af 20. juni 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves

og afløses af nye regler udstedt i medfør af samme lovs §

56, stk. 1, § 58, stk. 2 og § 58 b, stk. 3, 2. pkt., som ændret

ved denne lovs § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1277 af 28. no-

vember 2024 om beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves og aflø-

ses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsskadesik-

ring, som affattet ved forslaget til § 2, nr. 1.

Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1336 af 28. no-

vember 2024 om bidragssatser for 2025 til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring forblive i kraft, indtil den ophæves

og afløses af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 58, stk. 2, og § 58 b, stk. 3

i lov om arbejdsskadesikring, som affattet ved forslaget til §

2, nr. 2 og 3.

Det bemærkes, at ATP-loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. lovens § 38, stk. 1, hvorfor dette heller ikke

vil være tilfældet for de ændringer, der foreslås med lovfor-

slaget.

Det følger dog af § 38, stk. 2, i ATP-loven, at danske løn-

modtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som

er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for

virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i

den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i

øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det følger endvidere af § 38, stk. 3, i ATP-loven, at løn-

modtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som

beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske

virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så

vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab

af ATP. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere,

der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæfti-

ges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grøn-

land. De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2 vil ikke

gælde for Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsskade-

sikring ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 90 i lov

om arbejdsskadesikring.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november

2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 1655 af 1.

november 2024 og ved § 3 i lov nr. 711 af 20.

juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Med det formål at udbetale lønmodtage-

re m.fl. tillægspension i overensstemmelse med

denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

derudover varetage administration af ordninger

og opgaver henlagt ved anden lov.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension og

helt eller delvis ejede dattervirksomheder kan

drive anden virksomhed, som ligger i naturlig

forlængelse af opgavevaretagelsen efter stk. 1

og 2.

§ 2.

Stk. 1…

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i hen-

hold til stk. 1 har været medlemmer af tillægs-

pensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år,

og som derudover har betalt bidrag svarende til

3 års-bidrag i henhold til § 15, kan efter eget

ønske bevare deres medlemskab, selv om de

måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksom-

hed. De nærmere regler herom fastsættes af be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3…

§ 2 a.

Medlemmer af en arbejdsløshedskas-

se omfattes af ordningen under arbejdsløshed,

hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 el-

ler 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordine-

ring af de sociale sikringsordninger. Endvidere

omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydel-

§ 1

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Staten kan stille en garanti for af-

holdelse af udgifter, som Arbejdsmarkedets

Tillægspension har til lovforberedende arbej-

de i forhold til opgaver, jf. stk. 2, såfremt et

lovforslag ikke vedtages i Folketinget.«

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter

»af«: »beskæftigelsesministeren efter indstil-

ling fra«.

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

se efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v.

Stk. 2-6…

§ 2 b.

Følgende personer kan efter eget ønske

betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspen-

sion for perioder, hvor de modtager de nævnte

ydelser:

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløs-

hedskasse, og som modtager overgangsydelse

eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter

lov om fleksydelse,

3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efter-

løn uden at være medlem af en dansk arbejds-

løshedskasse, og

4) personer, der er omfattet af lov om delpen-

sion.

§ 9.

Tillægspension i form af egenpension

udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden

efter opnået folkepensionsalder, jf. dog § 9 a,

stk. 2. Fremsættes anmodning om udskydelse af

pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter

reglerne i § 9 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Tillægspension kan dog bestemme, at min-

dre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension

udbetales enten for længere perioder ad gan-

gen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf.

§ 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme for-

ventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2-5...

§ 9 a.

Stk. 1…

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-

lægspension kan dog bestemme, at pensioner,

der vil give anledning til et kapitaliseret en-

gangsbeløb, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., udbetales ved

opnået folkepensionsalder.

§ 2 b

affattes således:

»§

2 b.

Personer kan efter eget ønske betale

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i

tilfælde, hvor de modtager følgende:

1) Efterløn som medlem af en arbejdsløs-

hedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.

2) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

3) Efterløn uden at være medlem af en

dansk arbejdsløshedskasse, jf. § 74 o i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »Bestyrel-

sen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

dog bestemme« til: »Beskæftigelsesministe-

ren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte«.

§ 9 a, stk. 2,

ændres »Bestyrelsen for Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension kan dog be-

stemme« til: »Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-

markedets Tillægspension fastsætte regler

om«, og efter »§ 9, stk. 1, 3. pkt.,« indsættes:

»ikke kan udskydes, jf. stk. 1, men«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 21.

Stk. 1…

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges

således, jf. § 25:

1) 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiver-

forening.

2) 1 efter indstilling af finansministeren.

3) 1 efter indstilling af Danske Regioner.

4) 2 efter indstilling af Kommunernes Lands-

forening.

5) 1 efter indstilling af Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening.

Stk. 3-5...

§ 23 b.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

have effektive former for virksomhedsstyring,

herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en

veldefineret, gennemskuelig og konsekvent an-

svarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig

praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væ-

sentlige aktivitetsområder, effektive procedurer

til at identificere, forvalte, overvåge og rappor-

tere om de risici, som Arbejdsmarkedets Til-

lægspension er eller kan blive udsat for,

4) de ressourcer, der er nødvendige for den

rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions aktiviteter efter denne lov, og en

hensigtsmæssig anvendelse af disse,

5) procedurer med henblik på adskillelse af

funktioner i forbindelse med håndtering og fo-

rebyggelse af interessekonflikter,

6) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

7) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-

ninger på it-området, og

8) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-

melse med og fremmer en sund og effektiv risi-

kostyring.

Stk. 2...

§ 21, stk. 2, nr. 5,

ændres »Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening« til: »F&P Ar-

bejdsgiver«.

§ 23 b, stk. 1, nr. 7,

ændres »kontrolpro-

cedurer,« til: »kontrolprocedurer og«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 23 b.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

have effektive former for virksomhedsstyring,

herunder

1) en klar organisatorisk struktur med en

veldefineret, gennemskuelig og konsekvent an-

svarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig

praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væ-

sentlige aktivitetsområder,

4) effektive procedurer til at identificere, for-

valte, overvåge og rapportere om de risici, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan

blive udsat for,

5) de ressourcer, der er nødvendige for den

rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions aktiviteter efter denne lov, og en

hensigtsmæssig anvendelse af disse,

6) procedurer med henblik på adskillelse af

funktioner i forbindelse med håndtering og fo-

rebyggelse af interessekonflikter,

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-

ninger på it-området, og

9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-

melse med og fremmer en sund og effektiv risi-

kostyring.

Stk. 2...

§ 23 b, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

10.

Efter § 23 c indsættes:

»§

23 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

skal for opgaver omfattet af § 1, stk. 1, have

en forvaltnings- og kontrolramme, der sikrer

en effektiv og betryggende styring af it- og

cyberrisici. Forvaltnings- og kontrolrammen

kan indgå i Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons generelle risikostyringssystem og skal stå

i et rimeligt forhold til Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions størrelse samt arten, omfanget

og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Til-

lægspensions risici og aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter for-

handling med beskæftigelsesministeren nær-

mere regler om de foranstaltninger, Arbejds-

markedets Tillægspension skal træffe for at

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

have en sikker forvaltnings- og kontrolram-

me, jf. stk. 1, herunder krav til rammens

indhold, inklusive krav til strategier og po-

litikker, intern forvaltning og organisering

af it-risikostyring, styring og rapportering af

tredjepartsrisici, informationsudveksling samt

krav til bestyrelsens opgaver i forbindelse

med overvågningen af it- og cyberrisici.«

§ 24 a.

Stk. 1-3...

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt

indsende en beretning til Finanstilsynet. Den-

ne beretning skal indeholde en aktuarmæssig

opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension i overensstemmelse med det anmeldte

hensættelsesgrundlag.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold,

herunder om de krav, en person skal opfylde

for at kunne blive ansat som ansvarshavende

aktuar.

Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar kan forlan-

ge, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshaven-

de aktuar har ret til at være til stede og udtale

sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrel-

sen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar har pligt

til at deltage i bestyrelsens behandling af de

pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét

bestyrelsesmedlem.

§ 24 a.

Stk. 1-3...

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal årligt

indsende en beretning til Finanstilsynet. Den-

ne beretning skal indeholde en aktuarmæssig

opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension i overensstemmelse med det anmeldte

hensættelsesgrundlag.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-4 nævnte forhold,

herunder om de krav, en person skal opfylde

for at kunne blive ansat som ansvarshavende

aktuar.

11.

§ 24 a, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

12.

§ 24 a, stk. 5,

der bliver stk. 4, ændres

»stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 6-7...

§ 27.

Finanstilsynet påser overholdelsen af §

23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, §

24 b, stk. 3-9, §§ 24 c, 24 d, 24 g og 24 i samt

kapitlerne 6, 7 a og 8 bortset fra § 26 b, stk.

8. Derudover påser Finanstilsynet overholdel-

sen af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om

bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sekto-

ren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af

18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til

fremme af bæredygtige investeringer og regler

udstedt i medfør heraf.

Stk. 2-10...

§ 27 c.

Finanstilsynet afgiver til beskæftigel-

sesministeren en årlig beretning om tilsynet

med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en

særskilt beretning baseret på en gennemgang

af den ansvarshavende aktuars beretning om

den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 4. Arbejdsmar-

kedets Tillægspension underrettes om beretnin-

gens indhold.

§ 32 a.

Overtrædelse af § 23 a, stk. 6, jf. stk.

2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23,

stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, § 23 c, stk. 2

og 3, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1.

pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 24 h, stk. 1, §

24 i, stk. 1, § 24 l, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c,

stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, §

25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§

25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o,

§ 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt.,

og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med

bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension,

hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke ef-

terkommer et påbud, der er givet i medfør af §

27, stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2-3...

13.

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§§

23 c«: », 23 d«.

14.

§ 27 c, 1. pkt.,

udgår »og en særskilt be-

retning baseret på en gennemgang af den an-

svarshavende aktuars beretning om den aktu-

armæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, jf. § 24 a, stk. 4«.

15.

§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 23 b,

stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 23 b, stk. 1, nr. 1-8«, og

efter »§ 23 c, stk. 2 og 3,« indsættes: »§ 23 d,

stk. 1,«.

§2

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 919 af 25. juni 2024, som ændret

ved § 2 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, § 2 i lov

nr. 703 af 20. juni 2025 og § 19 i lov nr. 712

af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:

§ 56.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring fastsætter de nærmere regler om

beregning af bidrag.

Stk. 2-4...

§ 58.

Stk. 1...

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring fastsætter bidragssatserne for

hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes

branchevis på grundlag af de forventede udgif-

ter vedrørende den pågældende branche.

Stk. 3-5...

§ 58 b.

Stk. 1-2...

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan

årligt opkræve et særskilt tillæg til bidraget

efter § 58 til finansiering af udgifter til erstat-

ning og godtgørelse til tilskadekomne og efter-

ladte samt administration vedrørende brancher

med beskæftigelsesmæssig nedgang og store

udgifter til erstatning og godtgørelse vedrøren-

de tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Be-

styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

fastsætter regler herom.

§ 59.

Stk. 1-3...

Stk. 4. Betalingen for administrationen bereg-

nes på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der

betales for behandlingen af såvel førstegangs-

anmeldelser som genoptagelser og de af Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisi-

oner af allerede afgjorte sager.

Stk. 5…

§ 59.

Stk. 1-4...

§ 59, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter til stk. 4.

§ 56, stk. 1, § 58, stk. 2,

§ 58 b,

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »Bestyrelsen for Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter«

til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter

regler for taksternes størrelse, acontoopkræv-

ning og efterfølgende regulering, herunder ef-

ter forhandling med social- og ældreministe-

ren, for så vidt angår reglerne for Ankestyrel-

sen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring taksternes størrelse en gang år-

ligt, herunder efter forhandling med social- og

ældreministeren, for så vidt angår Ankestyrel-

sens takster.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 4, 1. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-

re regler om fastsættelse og betaling af tak-

ster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

og Ankestyrelsens administration af forhold

omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne

for Ankestyrelsen sker efter forhandling med

social- og boligministeren.«

§3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025,

som ændret ved § 4 i lov nr. 711 af 20. juni

2025, foretages følgende ændringer:

§ 4.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en

bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges

af beskæftigelsesministeren og består af 7 med-

lemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

1) 2 medlemmer efter indstilling af Landsor-

ganisationen i Danmark.

2-3) ---

Stk. 2-7 ---

§ 4.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en

bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges

af beskæftigelsesministeren og består af 7 med-

lemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

1) ---

2) 1 medlem efter indstilling af FTF.

3) ---

Stk. 2-7 ---

§ 4.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ledes af en

bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen udpeges

af beskæftigelsesministeren og består af 7 med-

lemmer. Af de 7 medlemmer udpeges 4 således:

1) ---

2) ---

3) 1 medlem efter indstilling af Akademiker-

nes Centralorganisation.

Stk. 2-7 ---

§ 4, stk. 1, nr. 1,

ændres »2« til: »3«, og

»Landsorganisationen i Danmark« ændres til:

»Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

§ 4, stk. 1, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 4, stk. 1, nr. 3,

der bliver nr. 2, æn-

dres »Akademikernes Centralorganisation«

til: »Akademikerne«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 4 c.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

effektive former for virksomhedsstyring, herun-

der

1-6) ---

7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

8-9) ---

Stk. 2 ---

§ 4 c.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have

effektive former for virksomhedsstyring, herun-

der

1-7) ---

8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-

ninger på it-området og

9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-

melse med og fremmer en sund og effektiv risi-

kostyring.

Stk. 2 ---

§ 4 c, stk. 1, nr. 7,

ændres »kontrolproce-

durer,« til: »kontrolprocedurer og«.

§ 4 c, stk. 1, nr. 8,

ophæves.

Nr. 9 bliver herefter nr. 8.

Efter § 4 d indsættes:

»§

4 e.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal

have en forvaltnings- og kontrolramme, der

sikrer en effektiv og betryggende styring af

it- og cyberrisici. Forvaltnings- og kontrol-

rammen kan indgå i Lønmodtagernes Dyr-

tidsfonds generelle risikostyringssystem og

skal stå i et rimeligt forhold til fondens stør-

relse samt arten, omfanget og kompleksiteten

af fondens risici og aktiviteter.

Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter efter for-

handling med beskæftigelsesministeren nær-

mere regler om de foranstaltninger, Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have

en sikker forvaltnings- og kontrolramme, jf.

stk. 1, herunder krav til rammens indhold, in-

klusive krav til strategier og politikker, intern

forvaltning og organisering af it-risikostyring,

styring og rapportering af tredjepartsrisici, in-

formationsudveksling samt krav til bestyrel-

sens opgaver i forbindelse med overvågnin-

gen af it- og cyberrisici.«

§ 10.

Finanstilsynet påser overholdelsen af §§

4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b og 5 c,

regler udstedt i medfør af § 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5

j samt kapitlerne 4 og 5.

§ 10, stk. 1,

ændres »§§ 4 b-4 d« til: »§§

4 b-4 e«, og »§ 5 e, §§ 5 f, 5 h og 5 j« ændres

til: »§§ 5 e, 5 f, 5 h og 5 j«.

L 30 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2-10 ---

§ 14 a.

Overtrædelse af § § 4 a, stk. 6, jf. stk.

2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre

højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 b,

stk. 1-4, § 4 c, stk. 1, § 4 d, stk. 2 og 3, §§ 5

a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7

og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 5 f, stk. 1, § 5 g, stk.

1, § 5 h, stk. 1, § 5 k, § 8 b, stk. 1 og 3 og stk.

4, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1.

pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i,

§ 8 j, 1. pkt., § 8 n, § 9, stk. 2 og 5, og § 10

g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes

med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond

ikke efterkommer et påbud, der er givet i med-

før af § 10, stk. 3. Med bøde straffes endvidere

den, som ikke efterkommer et påbud, der er

givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.

Stk. 2-3 ---

§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 4

d, stk. 2 og 3,«: »§ 4 e, stk. 1,«.