L 29 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og Ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 29 Bilag 1
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Ankestyrelsens svar til høring om ændring af lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked

(barseludligningsloven)

–

jeres j.nr. 2025 - 3277

Beskæftigelsesministeriet har ved mail af 30. juni 2025 bedt Ankestyrelsen

om bidrag til besvarelse af høring om forslag til lov om ændring af lov om

barselsudligning på det private arbejdsmarked (Forhøjelse af bidragssatsen

i Barsel.dk).

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til forslaget.

Vi gør opmærksom på, at det under Bemærkninger til lovforslagets pkt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

fremgår, at forhøjelsen betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 56 mio.

kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende, end der ville være blevet

opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.550 kr.

Under pkt. 10. Sammenfattende skema fremgår det, at ændringen af

bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private

arbejdsmarked skønnes at medføre en samlet merudgift på 563 mio. kr.

for selvstændigt erhvervsdrivende i 2026.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger hertil.

Venlig hilsen

Mette Bygvraa Jønsson

7. juli 2025

J.nr. 25-67081

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-tors kl. 9.00-15.00

fre kl. 9.00-13.00

Åbningstid - telefon:

man-tirs kl. 9.00-15.00

ons lukket

tors-fre kl. 9.00-15.00

L 29 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og Ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Sendt til: [email protected] og [email protected]

j.nr. 2025-3277

København 12.08.25

Høringssvar vedr. ændring af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselud-

ligningsloven)

SMVdanmark støtter grundlæggende op om Barsel.dk og det solidariske princip, som ordningen bygger

på. Det er vigtigt, at både lønmodtagere og selvstændige har adgang til økonomisk tryghed under bar-

sel, og vi var selv med til at sikre, at selvstændige blev omfattet af ordningen.

Den foreslåede forhøjelse af bidraget fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat giver imidlertid anled-

ning til alvorlig bekymring. Med en stigning på over 40 procent står de selvstændige nu over for en bety-

delig millionregning, som forstærker en allerede eksisterende skævhed i ordningen. Selvstændige beta-

ler i forvejen væsentligt mere ind, end de får udbetalt. Det betyder reelt, at de er med til at overfinan-

siere barselsordningen til fordel for lønmodtagere, hvilket strider mod intentionen om en balanceret og

fair solidarisk model. Frem for en forhøjelse burde satsen for selvstændige derfor sænkes.

Selvstændige betaler markant mere end de får igen

•

I 2023 betalte selvstændige samlet 113 mio. kr. ind til Barsel.dk, men modtog kun 52 mio. kr. i

refusion. Det svarer til en tilbagebetalingsgrad på under halvdelen af det indbetalte (46 %).

I 2022 var billedet det samme: 114 mio. kr. indbetalt og kun 46 mio. kr. udbetalt.

Set over to år har selvstændige betalt 129 mio. kr. mere ind, end de har fået udbetalt.

Barsel.dk havde et overskud på 62 mio. kr. i 2023 og 151 mio. kr. i 2022.

Dispositionsfonden voksede i samme periode til 775 mio. kr.

Det rejser et væsentligt spørgsmål: Hvad er det reelle behov for en bidragsforhøjelse?

Overskud og dispositionsfond underminerer behovet for forhøjelse

•

Små virksomheder og selvstændige bør ikke bære den største byrde

Da bidraget er ens pr. medarbejder, rammer forhøjelsen uforholdsmæssigt hårdt de små virk-

somheder og selvstændige, som allerede betaler mere, end de får ud. Det kan risikere svække

opbakningen blandt netop de grupper, der i forvejen er økonomisk skævt stillet.

SMVdanmark anbefaler derfor:

1. At satsen for selvstændige bringes i balance, så deres bidrag svarer til deres faktiske andel af

udbetalingerne og administrationsomkostningerne. Frem for at hæve bidraget, bør det sænkes.

2. At bidraget for selvstændige differentieres, så det afspejler deres faktiske udnyttelse af ordnin-

gen og deres andel af administrationsudgifterne. Det kan fx ske ved at fastsætte en særskilt

bidragssats for selvstændige baseret på udbetalingsniveauet.

3. At undersøge muligheden for et loft eller en model, hvor bidraget skaleres efter virksomhedens

størrelse fx baseret på omsætning eller antal ansatte.

Barselsudligningsordningen må ikke udvikle sig til en skjult ekstra skat for de selvstændige. Hvis tilliden

til ordningen skal bevares, er det afgørende, at der er balance mellem bidrag og ret.

Med venlig hilsen

Lasse Kjær

Politisk Chefkonsulent, SMVdanmark