L 29 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og Ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 29 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om forhøjelse af bi-

dragssatsen til barselsudligningsordningen

(Barsel.dk)

1. september 2025

J.nr. 2025 - 2859

CAIJ

Frederik Søes Wittendorf

Indledning

Lovforslaget har været i høring fra den 31. juni 2025

–

21. august 2025.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC),

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Business Danmark, Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Fag-

lige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk

Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans

Danmark, Foreningen Far, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Ar-

bejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder

(IMR), Forhandlingsfællesskabet, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig

Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Lederne, Producentforeningen,

SMV Danmark, Udbetaling Danmark.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

SMVdanmark.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Finans Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Ankestyrelsen.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

Generelle bemærkninger

SMVdanmark er generelt positive over for Barsel.dk og solidariteten i ordningen

som helhed. SMVdanmark har dog bemærkninger og forslag til ændringer i forbin-

delse med forøgelsen af bidraget til Barsel.dk

Bemærkninger til lovforslaget

SMVdanmark er generelt positive over for Barsel.dk, og det solidariske princip,

som ordningen bygger på og pointerer vigtigheden af, at lønmodtagere og

L 29 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og Ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

selvstændige har adgang til økonomiske tryghed underbarsel. SMVdanmark be-

mærker også, at organisationen selv har været med til at sikre, at selvstændige blev

omfattet af ordningen.

SMVdanmark udtrykker bekymring over forhøjelsen af bidraget, da de mener, at

selvstændige allerede betaler markant mere til ordningen, end de får ud af den.

SMVdanmark mener, at det skaber en skævhed, der ifølge SMVdanmark undermi-

nerer intentionen om en fair og balanceret model. Samtidigt bemærker SMVdan-

mark, at Barsel.dk har haft et betydeligt overskud, hvorfor der sættes spørgsmåls-

tegn ved behovet for en bidragsforhøjelse.

Slutteligt bemærker SMVdanmark, at forhøjelsen vil ramme de små virksomheder

og selvstændige særligt hårdt. Organisationen foreslår derfor, at bidraget for selv-

stændige enten sænkes eller differentieres, samt at der undersøges muligheden for

en alternativ model, hvor bidraget f.eks. skaleres efter virksomhedens størrelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan indledningsvist bemærke, at forhøjelsen af bidrags-

satsen til 2.200 kr. betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489 mio. kr. mere fra

private arbejdsgivere og 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende. For-

højelsen i ordningen afspejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor bl.a.

mænds anvendelse er ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refusi-

onssatsen som refusionsperioden er steget over de senere år.

Tillige bemærker Beskæftigelsesministeriet, at kroneloftet hæves fra 235,18 kr. til

240,35 kr., samtidigt med, at refusionsperioden udvides fra 40 uger til 42 uger.

Både stigningen i kroneloftet og udvidelsen af refusionsperioden følger af stig-

ningstakterne i overenskomsten på DA/FH-området og har en væsentlig indvirk-

ning på bidragssatsen i Barsel.dk.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at økonomien i Barsel.dk som udgangspunkt

baseres på udviklingen i den likvide beholdning. Det skyldes, at dispositionsfonden

primært består af tilgodehavende bidrag, og at ordningen skal have et forsvarligt

økonomisk og likviditetsmæssigt beredskab til at kunne håndtere afvigelser fra det

forventede. Derudover er det vigtigt at bemærke, at der går over et år fra beslut-

ningen om en forhøjelse af bidragssatsen, til ændringen får likviditetsmæssig virk-

ning.

Der har de seneste år været et overskud i Barsel.dk, men den markante stigning i

udnyttelsen af barselsugerne i Barsel.dk har medført, at likviditeten i Barsel.dk er

kommet under pres. Indeholdt stigningen i udbetalingerne, forventer Barsek.dk, at

likviditeten i 1. halvår af 2026 vil når et utilstrækkeligt likviditetsmæssigt bered-

skabsniveau.

Med en stigning i bidragssatsen på 2.200 skønnes det, at Barsel.dk vil kunne gen-

etablere et tilstrækkeligt likviditetsmæssigt beredskab frem mod udgangen af 2028.

Tilstrækkelig likviditet er skønsmæssigt vurderet at ligge i intervallet 150-300 mio.

kr. i perioden frem til, at næste bidragsregulering har likviditetsmæssig effekt. Li-

kviditeten anslås i ATP’s beregningsforudsætninger at falde til ca.

100 mio. kr. i 4.

L 29 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og Ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kvartal af 2026. Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen i likviditeten tæt, men

finder ikke anledning til at betvivle ATP’s beregningsforudsætninger

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig SMVdanmarks ønske om en differentieret

bidragssats for hhv. private arbejdsgivere og selvstændige. Beskæftigelsesministe-

riet bemærker hertil, at da barselsudligningslovens anvendelsesområde i 2020 blev

udvidet til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende var det ud fra en præmis om,

at de selvstændige så vidt muligt skulle optages på samme vilkår som privat ar-

bejdsgivere. Det blev således besluttet, at de selvstændiges bidrag skulle svare til

bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. En obligatorisk udlig-

ningsordning vil betyde, at der vil være selvstændige, som kommer til at bidrage til

en barselsudligningsordning uden, at de nødvendigvis selv drager nytte af den. Det

er også baggrunden for, at bidraget for selvstændige betragtes som en skat i

grundlovens forstand og derfor siden 2020 er fastsat ved lov.

Endelig bemærkes, at formålet med at optage selvstændige i barselsudligningsord-

ningen var at forbedre orlovsvilkårene for selvstændige og dermed tilskynde flere

selvstændige

–

både mænd og kvinder

–

til at holde mere orlov, hvilket på sigt vil

øge udbyttet af ordningen for de selvstændige som gruppe betragtet.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.