Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 27 Bilag 4
Offentligt
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected] cc. Mathias Hyun Jensen,
[email protected] og Malene Witzel Hirtsgaard, [email protected]
Høringssvar over Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af
udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter).
Jeg ønsker hermed, i kraft af min rolle som pårørende til en retspsykiatrisk patient og som
fagperson, specialiseret i recoveryperspektivet at afgive høringssvar til forslaget om
ændring af lov om social pension og andre love.
Jeg ønsker med dette høringssvar at udtrykke væsentlig bekymring for de konsekvenser,
lovforslaget kan få, for en i forvejen meget udsat patientgruppe og for de standarder og
principper, som retspsykiatrien i Danmark bygger på.
Jeg bakker desuden fuldt op om samtlige punkter i henholdsvis Bedre Psykiatris samt
Institut for Menneskerettigheders høringssvar til ovenstående lovforslag. Dette høringssvar
vil derfor primært indeholde mine personlige bekymringspunkter, baseret på min
erfaringsviden som pårørende samt min faglige og forskningsbaserede viden, og skal ses
som et supplement til Bedre Psykiatri og Institut for Menneskerettigheders høringssvar.
Væsentlig barriere for målet om rehabilitering
Når den retspsykiatriske patient er stabiliseret, er det altafgørende behandlingsmål at få
rehabiliteret patienten i en grad, så han eller hun er klædt på til, efter indlæggelse at opnå
et velfungerende hverdagsliv.
Fra forskningen vedrørende recoveryprocesser ved man at levevilkår, sociale og materielle
forhold, blandt andre, er afgørende faktorer for at kunne komme sig (Topor et al. 2020).
Et ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser vil kunne kompromittere patientens
muligheder for succesfuld rehabilitering, er min klare opfattelse.
For det første har mange retspsykiatriske patienter en stor gæld, som de, hvis
forsørgelsesydelserne stoppes, ingen muligheder har for at betale tilbage under
indlæggelsen.
Min egen bror har under sin indlæggelse formået at tilbagebetale en endog meget stor
gæld, og han er i dag gældfri. Dette har en uvurderlig stor betydning for hans chancer for
sin fortsatte recovery, når han bliver udskrevet om kort tid. Det at kunne starte op uden
gæld gør at han får langt bedre muligheder for at få en mere normal livsførelse, hvor man
kan betale sine regninger og leve op til sine forpligtelser som samfundsborger.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Desuden har det givet ham en mulighed for at spare en sum op, og for dem købe nogle
møbler, tallerkener, håndklæder osv. til sit kommende hjem, og på den måde være klar til
at skulle ud at være en del af samfundet igen.
Virkeligheden for rigtig mange retspsykiatriske patienter er at de før de fik deres
foranstaltningsdom, har levet kaotiske liv i stærkt marginaliserede positioner, og mange
skal derfor starte helt forfra når de bliver udskrevet igen. Hvis de ovenikøbet også har
gæld med sig, mindsker det chancerne for succesfuld rehabilitering væsentligt, er min
frygt, ligesom det vil øge risikoen for berigelseskriminalitet. Et beløb på omkring 1700,- om
måneden vil på ingen måde give mulighed for at tilbagebetale gæld eller spare op til sin
nye fremtid.
Vanskeliggør en almindelig livsførelse
Et skattefrit beløb på 1725,- om måneden dækker på ingen måde de udgifter man har som
retspsykiatrisk patient har, uagtet man bor og spiser mange af sine måltider gratis. Der er
udgifter til telefon, internet, forsikringer, briller/kontaktlinser, tandlæge, tøj, sko og
hygiejneprodukter samt dagligvareindkøb, som hos alle andre borgere.
Derudover er det afgørende at man har råd til transport at besøge familie og til at deltage i
kulturtilbud og fritidsaktiviteter. Dette har været en stor facilitator for min brors recovery.
Dette vil på ingen måde være muligt med det varslede beløb.
Kompromitterer sikkerheden på afdelingen
Jeg deler Bedre Psykiatris bekymring for, at et så markant fald i ydelse vil sætte
sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger på spil, da økonomiske bekymringer og
pengemangel kan skabe frustration hos patienterne.
I praksis bliver det plejepersonalet der kommer til at stå på mål på politikernes beslutning, i
et arbejdsmiljø der i forvejen er presset til det yderste.
Jeg håber af hele mit hjerte, at politikerne ikke vil trumfe noget igennem der i den grad vil
forhindre patienternes recoverychancer, bryde med alt hvad vores psykiatri bygger på
samt bringe plejepersonalet i yderligere fare.
Mange hilsner
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Alice Katrine Burholt
Pårørende og Cand. Soc.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0004.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Høring - Lov om ændring af lov om social pension og forskellige
love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
retspsykiatriske patienter) Sagsnr. 2025-7758.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
3. juli 2025
J.nr. 25-66834
Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0005.png
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
[email protected]
cc. Mathias Hyun Jensen,
[email protected]
og Malene Witzel Hirtsgaard,
[email protected]
Høringssvar over Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter)
Bedre Psykiatri takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om ændring af lov om
social pension og andre love.
Bedre Psykiatri ønsker med dette høringssvar at udtrykke væsentlig bekymring for de konsekvenser,
lovforslaget kan få for en svær forpint og social udsat patientgruppe og for de standarder og
principper, som retspsykiatrien i Danmark bygger på.
Brud med ønsket om ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom og intentionen i
sundhedsreformen
Et centralt element i både sundhedsreformen og 10-årsplanen for psykiatrien er ønsket om at
sidestille psykisk sygdom med fysisk sygdom. Dette lovforslag går i modsat retning. Det lægger op til,
at en gruppe syge patienter under indlæggelse skal behandles væsentligt anderledes – og ringere –
end patienter med fysisk sygdom.
I aftalen, der er indgået om en reform af sundhedsvæsenet lægges psykiatrien sammen med resten af
sundhedsvæsenet, netop for at ligestille psykisk sygdom med andre sygdomme. Den ambition
undergraves, hvis mennesker med psykisk sygdom skal behandles væsentligt anderledes under
indlæggelse på en retspsykiatrisk afdeling end på resten af sundhedsområdet.
Lovforslagets konsekvenser modarbejder psykiatriens behandlingsprincipper
Retspsykiatriske patienter er mennesker med psykiske lidelser, hvor retten vurderer, at de på grund af
deres sindstilstand bør modtage psykiatrisk behandling for at undgå, at de begår ny kriminalitet
Formålet er dermed tostrenget, nemlig behandling af den psykiske lidelse og forebyggelse af ny
kriminalitet. Behandlingen i retspsykiatrien er principielt ikke forskellig fra den, som andre patienter
med tilsvarende psykisk sygdom tilbydes, bortset fra, at patienten kan indlægges og tilbageholdes på
en psykiatrisk afdeling i henhold til dommen.
1
Recovery og rehabilitering er nøglebegreber i moderne psykiatri. Et grundlæggende element i denne
tilgang, og for behandling af patienter i retspsykiatrien, er muligheden for at genoptræne eller opnå
sociale hverdagsfærdigheder. Herunder deltagelse i aktiviteter ud af afdelingen, samvær med
pårørende og evt. børn, økonomisk ansvarlighed og gradvis genindtræden i samfundet.
Bedre Psykiatri vurderer, at lovforslaget undergraver disse formål og dermed det
kriminalitetsforebyggende arbejde, der er formålet med behandling i retspsykiatrien. Med nedsatte
ydelser bliver det vanskeligt at fastholde en levestandard, vedligeholde sociale relationer eller deltage
i aktiviteter, som har betydning for samfundsdeltagelsen, identitet og livskvalitet efter udskrivning.
Et brud med historisk og retligt funderet forståelse af psykisk sygdom
Bedre Psykiatri vurderer, at lovforslaget medfører en markant afvigelse fra den måde, man i Danmark –
og i store dele af verden – historisk, fagligt og retligt har betragtet mennesker med psykisk sygdom på.
Af straffelovens § 16 fremgår, at personer, som på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af
sindssygdom eller mental retardering, ikke straffes. I Danmark er udgangspunktet, at personer med
psykiske lidelser ikke kan bebrejdes en kriminel handling, hvis de var utilregnelige i gerningsøjeblikket.
I straffelovens terminologi er de derfor straffri og kan ikke idømmes straf i form af bøder eller
1
Sundhedsstyrelsen, 2022. Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser
Side 1 af 4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0006.png
fængsel.
2
Der foregår et grundigt arbejde med mentalundersøgelser inden domsfældelse, netop med
formål at afgøre om en person, der har begået kriminalitet, har begået kriminalitet som led i sygdom
eller ej og om personen skal behandles i retspsykiatrien. I retspsykiatrien er behandlingen det
centrale, ikke straffen.
Bedre Psykiatri vil fremhæve, at Justitsministeriets netop har udgivet en rapport, hvor de slår fast at
retspsykiatrien er en integreret del af psykiatrien som helhed. Derfor skal indsatser, der påvirker
retspsykiatrien ses i sammenhæng og ikke isoleret fra hele psykiatriområdet
3
.(side 9)
En undersøgelse af retspsykiatrisk klinik under Justitsministeriet viser desuden, at psykiatriske
patienter, der begår kriminalitet, i vidt omfang er almenpsykiatriske patienter, der ikke har fået hjælp i
tide og i tilstrækkelig grad
4
. I en undersøgelse af den behandling patienter med en psykisk lidelse
havde fået forud for at de begik kriminalitet, var vurderingen, at 74 % af de mentalundersøgte har fået
utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og 50 % havde modtaget utilstrækkelig social støtte
5
.
Retspsykiatriske patienter er dermed ikke at sammenligne med kriminelle.
At ligestille personer med psykisk sygdom, der på grund af deres sygdom har begået kriminalitet, med
indsatte i fængsler undergraver det fundamentale princip om at personen der ikke kan holdes
ansvarlige for deres handlinger, ikke straffes herfor.
Retspsykiatriske patienter er, netop fordi de er patienter, der ikke skal betragtes som kriminelle,
beskyttet af en lang række grundlæggende rettigheder, som blandt andet følger af den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og FN's Handicapkonvention.
Retspsykiatriske patienter i en gældsspiral
Retspsykiatriske patienter kan havne i en gældsspiral som følge af langvarige indlæggelser, sygdom
og manglende økonomisk støtte. Eftersom lovforslaget lægger op til at fjerne ydelser for denne
målgruppe, vil det gøre endnu sværere at skabe en stabil tilværelse efter udskrivning. Uden indtægt
eller støtte bliver det næsten umuligt at betale af på gæld – både til det offentlige og i sager med
erstatningskrav til ofre. Det vil sætte behandlingen af patienterne under pres, da det må forventes at
patienterne vil være meget optagede af deres muligheder for at få en hverdag til at hænge sammen
efter udskrivelse, og at en stor gæld vil påvirke dem. Det økonomiske pres rammer ikke kun patienten
selv, men også de pårørende, som ofte må bære en stor del af ansvaret og belastningen.
6
. Bedre
Psykiatri har dokumenterede erfaringer, der viser, at patienter og pårørende økonomisk er meget
påvirket af gælden som følge af udgifter til retssager mv
7
.
Stigmatisering og forsimplede forestillinger om retspsykiatriske patienter
Retspsykiatriske patienter og deres pårørende er målgrupper særligt udsat for stigmatisering. Det
gælder stereotypiserende opfattelser og generaliserende fortællinger – både i offentligheden og i
sundhedsvæsenet
8
. Patienterne bliver ofte reduceret til ’de farlige’ eller ’de kriminelle’ og synet på
denne gruppe er adskilt fra andre patientgrupper og befolkningsgrupper (se fx sundhedsloven vs.
Psykiatriloven vs. Straffeloven). Dette medvirker til yderligere marginalisering af mennesker, der
allerede er socialt og psykisk belastede og behandlingskrævende. Diskriminationen manifesterer sig
dermed gennem forskelsbehandlingen. Lovforslaget risikerer at forstærke disse fortællinger og
Institut for Menneskerettigheder, RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV, 2019
Justitsministeriet, 2025 (marts) Kortlægning af retspsykiatrien. https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/bilag/220/3013311.pdf
4
Institut for Menneskerettigheder, RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV, 2019
5
Ahle G. Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet? : En
analyse med henblik på forebyggende tiltag. Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet; Region Hovedstaden;
Region Nordjylland; Region Midtjylland; Region Syddanmark; Region Sjælland, 2019. / Sundhedsstyrelsen, 2022 Fagligt oplæg til 10årsplan, Psykiatrien.
6
Politiken, 2014. Pårørende: Retspsykiatriske patienter bør slippe for advokatregninger
Link
7
Bedre Psykiatri 2015 Pårørendes syn på retspsykiatri 2015
link.
8
Petersen, A. F, ”Stigmatisering af psykisk sygdom. Samfundsret, menneskeret og samfundsøkonomi.” Ex Tuto publishing 2021
2
3
Side 2 af 4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0007.png
undergraver dermed den samfundsmæssige opgave, som retspsykiatrien har – nemlig at
afmystificere, behandle og rehabilitere mennesker med svær psykisk sygdom, der har en
foranstaltningsdom. Ligeledes undermineres det arbejde med afstigmatisering, der er en væsentlig
del af 10-års planen for psykiatrien foranlediget af Sundhedsstyrelsens landsdækkende indsats EN-
AF-OS siden 2011.
Pårørende rammes uforholdsmæssigt hårdt
For pårørende til retspsykiatriske patienter kan der være en højere belastning, relateret til patientens
alvorlige mentale sygdom, straffelovsovertrædelser og retssager, viser dansk forskning (Vestphal et al,
2023). Deres rolle som pårørende er ofte kompleks, i det retspsykiatrien er et krydsfelt mellem
kriminalret, sundheds- og socialsystemer. Pårørendes opgaver er mangefacetterede og inkluderer at
hjælpe patienten med alt fra kontakten med sundhedsvæsenet, at støtte op om misbrugsbehandling
til at yde økonomisk støtte
9
.
Lovforslaget vil betyde, at det kan blive endnu sværere for pårørende at række ud efter hjælp, da en
indlæggelse kan føre til økonomisk belastning for den syge – og dermed også for familien.
Derudover medfører det økonomiske belastninger, der rammer relationen mellem patient og
pårørende hårdt. F.eks. vil det ikke længere være muligt at tage sine børn med på udflugt, fordi der
ikke er midler til at betale - hverken for sig selv eller det nødvendige personale, der skal ledsage turen.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Hospitaler og regioner skal fremover håndtere opgaven med udbetaling af personlige midler og
udgifter til personlige fornødenheder. Administrationen af ydelsesstop og –genoptagelse og hjælp til
patienterne til at håndtere konsekvenserne af ydelsesstop, ligge tungt på personalet på allerede
pressede psykiatriske afdelinger. Dette vil tage tid og ressourcer fra det egentlige behandlingsarbejde
– i en tid hvor der allerede mangler personale i psykiatrien. Det forekommer uhensigtsmæssigt at
tilføre psykiatrien nye udgifter og opgaver samtidigt med at der politisk er stort fokus på at psykiatrien
mangler midler og personaleressourcer.
Manglende økonomisk realisme i det månedlige beløb
Et skattefrit beløb på 1.725 kr. om måneden dækker ikke de nødvendige udgifter, som retspsykiatriske
patienter har under indlæggelse.
Udgifterne omfatter bl.a.:
•
Mobilabonnement, internet, streamingtjenester
•
Tøj og sko og personlig hygiejne: tandpasta, shampoo, vaskemiddel mv.
•
Tandlæge, optiker og kosttilskud
•
Dagligvareindkøb, f.eks. sodavand eller snacks
•
Udgifter i forbindelse med (ledsaget) udgang (billetter, mad mv.)
•
Udgifter i forbindelse med træning i hverdagsfærdigheder, som er en del af den behandling,
der tilbydes. F.eks. at tage bussen, købe ind og klare sig selv mm.
Dette er elementer, der bidrager til et almindeligt liv og social tilknytning – og dermed til
behandlingens succes. Det vanskeliggør også behandling af nogle af de mest syge borgere, der
behandles i sundhedsvæsenet. Økonomiske bekymringer, pengeproblemer og gæld er kendte
risikofaktorer i forhold til et øget konfliktniveau og lav patienttilfredshed på afdelingerne, og således
skabe et utrygt behandlingsmiljø for andre psykiatriske patienter
10
,
11
. I en undersøgelse fandt man, at
begrænsning af patienters frihed – enten ved at pålægge en form for restriktion eller ved at afvise en
patients anmodning om fx penge – var den hyppigste udløsende faktor og tegnedes for anslået 25 % af
Vestphal, T. K., Gildberg, F. A., Jørgensen, R., Rowaert, S., & Tingleff, E. B. (2023). Experiences of family caregivers in forensic mental health care: A qualitative evidence synthesis. Journal
of Psychiatric and Mental Health Nursing, 30(4), 663-678.
10
Bowers L, Stewart D, Papadopoulos C, et al. Inpatient violence and aggression: A literature review. Report from the Conflict and Containment Reduction Research Programme. Kings
College London: Institute of Psychiatry; 2011.
11
Khan AA, Stirrup V, MacInnes D. An examination of service user satisfaction in forensic mental health settings. Med Sci Law. 2025 Jan;65(1):9-14.
9
Side 3 af 4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0008.png
alle forudgående
voldelige/aggressive
hændelser i psykiatrien.
12
Det er således sandsynligt at
lovforslaget vil medføre et øget konfliktniveau, i forhold til de ansatte i psykiatrien. Lovforslaget er
dermed kontraproduktivt i forhold til det langsigtede arbejde, der foregår med at skabe et mere trygt
miljø for ansatte i psykiatrien, der på sigt kan styrke mulighederne for rekruttering.
Bolig og sammenlignelige forhold med indsatte i fængsler
Lovforslaget er begrundet med ønsket om harmonisering af regler mellem retspsykiatriske patienter
og fængselsindsatte. Bedre Psykiatri mener, at dette er et fejlagtigt og uhensigtsmæssigt
sammenligningsgrundlag, da indsatte i fængsler er underlagt straf, og retspsykiatriske patienter ikke
er idømt straf men behandling og dermed bør betragtes som patienter. Det fremgår af lovudkastet at
en senere bekendtgørelse vil indføre nogle af de rettigheder, som en indsat i fængsler har, der ikke
fremgår af herværende lovforslag. Det er positivt.
For Bedre Psykiatri er det dog væsentligt, at det ikke er uklart hvilke rettigheder, der gælder for
indsatte, der også kommer til at gælde for patienter, men at Folketingets partier sikrer sig, at
lovforslaget ikke stiller retspsykiatriske patienter dårligere end indsatte i fængsler. Det gælder f.eks.
med hensyn til bolig, som er vigtigt i forhold til en tryg overgang til hverdagslivet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har nyligt oplyst, at ”Der
forventes således at blive
fastsat en regel om, at kommunen skal undersøge, om en persons boligbehov kan dækkes på anden
måde end ved hjælp efter § 2, f.eks. ved fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den pågældende
en bolig ved udskrivelsen, hvis personens ophold på hospital eller anden institution som følge af dom til
anbringelse eller behandling forventes at overstige 6 måneder.”
Bedre Psykiatri mener at retspsykiatriske patienter som minimum bør sikres samme rettigheder som,
indsatte. F.eks. i henhold til ”Bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller
indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus af 18. juni 2025” og i hht § 81 og 85 stk 2. i lov om
aktiv socialpolitik, der sikrer indsatte mulighed for støtte til indbo og hjælp til ny bolig, samt bolig ved
udgang.
Konklusion og anbefaling
Bedre Psykiatri skal på det kraftigste opfordre til, at Folketinget genovervejer lovforslaget. Forslaget
er i strid med sundheds- og psykiatripolitiske målsætninger om ligestilling, afstigmatisering og
rehabilitering samt prioritering af psykiatrien og bedre behandling af mennesker med psykisk sygdom.
Opretholdes forslaget bør patienter i retspsykiatrien sikres som minimum samme muligheder som
indsatte for støtte og omfattes af initiativer, der indføres for at sikre bedre forhold for indsatte, f.eks. i
forhold til gældsafvikling.
Bedre Psykiatri vil også henlede opmærksomheden til høringssvaret fra Institut for
Menneskerettigheder.
Med venlig hilsen,
Bedre Psykiatri
Papadopoulos C, Ross J, Stewart D, Dack C, James K, Bowers L. The antecedents of violence and aggression within psychiatric in-patient settings. Acta Psychiatr Scand. 2012
Jun;125(6):425-39.
12
Side 4 af 4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0009.png
STAR ([email protected])
Mathias Hyun Jensen ([email protected]), Malene Witzel Hirtsgaard ([email protected])
Emil Niragira Rasmussen ([email protected])
Vedr. høring - Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter) Sagsnr. 2025-7758
Sendt:
18-08-2025 09:40
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til rette vedkommende.
Dansk Arbejdsgiverforening har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Emil Niragira Rasmussen
Chefkonsulent
Vester Voldgade 113
København V
Mail
[email protected]
Web
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail
og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0010.png
20. august 2025
Høringssvar (j.nr. 2025 – 7758) vedr. lov om ændring af social pension og
forskellige love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og
behandlingsdømte)
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) bemærker med beklagelse, at høringslisten ikke
omfatter foreninger med særlig indsigt i de sundhedsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er i Danmark lidt over 4.000 patienter, der risikerer at blive ramt af forslagets
konsekvenser om indskrænkninger i forsørgelsesgrundlag. Det er en gruppe mennesker,
der stort set alle er blevet ramt af en kronisk og invaliderende sindslidelse og som i
denne tilstand har begået straffelovsovertrædelser.
Heldigvis har vi en lovgivning, som fastslår, at disse patienter IKKE skal straffes, men
forsøges helbredt gennem psykiatrisk behandling, hvor formålet tillige er at hindre ny
kriminalitet.
I denne sammenhæng er økonomisk stabilitet og forudsigelighed en afgørende
forudsætning ligesom patienterne skal opbygge evnen til at forvalte en økonomi i vores
moderne samfund.
Med lovforslaget vil man vanskeliggøre behandlingsindsatsen i ganske høj grad:
Med det påtænkte månedlige rådighedsbeløb på kr. 1.725 under indlæggelse, - vil
patienterne – hvoraf størstedelen er rygere – ikke engang have råd til en pakke
cigaretter om dagen. Alle øvrige udgifter som toiletartikler, tøj, smågaver til familien, lidt
slik i ny og næ bliver der slet ikke råd til. Som alle andre borgere skal retspsykiatriske
patienter desuden selv betale for briller, tandlægebehandling. Størsteparten af de til
enhver tid indlagte foranstaltningsdømte patienter har også udgifter til boligudgift.
Lovforslaget lægger op til, at kommunerne skal inddrages tæt i forbindelse med
udslusning af patienterne, men allerede i dag er det en stor (undertiden nærmest håbløs)
opgave, at få kommunerne til at støtte, hvis ikke patienterne har et retskrav.
DPS finder, at risikoen for tilbagefald i kriminalitet under en dom stiger voldsomt, da det
ofte vil være en del patienters eneste mulighed for supplere det meget lave beløb. For
nogle patienter, som har bevaret kontakt til familien, vil denne typisk føle sig presset til
at yde økonomisk støtte.
Det koster ca. 3 mio kr. dagligt at have patienterne indlagt (eller kr. 1,128 mia. om
året).
DPS skønner, at den påtænkte ordning med dens store afhængighed af samarbejde med
kommunerne vil forsinke udskrivelserne med minimum et halvt år – ikke alene pga. det
øgede administrative pres på kommunerne men også fordi der for stort set alle med
anbringelsesdom, efter domslempelse til behandlingsdom, vil skulle etableres en ny bolig
for at patienten kan udskrives til ambulant doms- og behandlingsvaretagelse. Ud over de
menneskelige og retssikkerhedsmæssige omkostninger ved en forlænget indespærring,
vil det koste samfundet mere end �½ mia.
Og samtidig blokerer forlænget indlæggelse af disse patienter for at andre med et større
behandlingsbehov kan blive indlagt.
DPS finder herefter, at lovforslaget vil være hindrende for den del af
Dansk Psykiatrisk Selskab,
www.dpsnet.dk
Formand: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen: [email protected]
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0011.png
behandlingsindsatsen, der skal lede til at retspsykiatriske patienter hurtigst muligt kan
komme videre i et liv uden kriminalitet, og vi vil opfordre til, at lovforslaget tages af
bordet i sin nuværende udformning.
DPS medvirker gerne med faglig viden om dette meget komplekse område, hvis man i
fremtiden ønsker at se på denne patientgruppes økonomiske underhold.
Med venlig hilsen
På vegne af Dansk Psykiatrisk Selskab
Gitte Ahle, overlæge
Retspsykiatrisk Interessegruppe
Dansk Psykiatrisk Selskab,
www.dpsnet.dk
Formand: Merete Nordentoft, e-mail: [email protected]
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen: [email protected]
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0012.png
14. august 2025
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
retspsykiatriske patienter)
Hovedbudskaber
•
•
Dansk Psykolog Forening ønsker at understrege, at retspsykiatriske patienter jf. straffelovens
§ 68 er fritaget for straf, hvorfor de bør ligestilles med øvrige psykiatriske patienter.
Fjernelse af indtægtskilder kan potentielt hæmme den prosociale planlægning, der er et be-
handlingsmål mod reintegration af retspsykiatriske patienter.
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar i Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekrutterings høring: Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af
udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter). Dansk Retspsykologisk Selskab har
bidraget til at kvalificere høringssvaret.
Dansk Psykolog Forening anerkender dilemmaet, der kan opstå i form af ulighed på afdelinger, hvor
nogle patienter modtager ydelser, mens andre ikke gør. Det betyder, at nogle patienter har meget få
midler og rammes hårdt økonomisk, mens andre har væsentligt flere penge til rådighed hver måned,
hvilket kan give udfordringer på forskellig vis. Vi kan forstå, at intentionen med forslaget er at skabe
mere ensartede økonomiske forhold, men vi er bekymrede for, om det foreslåede indgreb kommer til
at stille retspsykiatriske patienter ringere end andre patienter i psykiatrisk behandling.
Retspsykiatriske patienter er jf. straffelovens § 68 fritaget for straf, fordi de vurderes utilregnelige på
gerningstidspunktet. De er således omfattet af sundhedslovgivningen, hvorfor retspsykiatriske pati-
enter ikke bør anses som
’personer
under afsoning’ men som
’personer
i behandling’. Vi ønsker der-
for at understrege det overordnede princip om, at retspsykiatriske patienter som udgangspunkt ikke
skal behandles anderledes end ikke-retslige patienter. Vi er derfor uforstående overfor lovgivning,
der lægger op til forskelsbehandling, som ikke udspringer af sundhedsfaglige hensyn, men ud fra den
retslige foranstaltning.
Ved at fjerne retspsykiatriske patienters indtægtskilde kan disse personers mulighed for at lave lang-
sigtet prosocial planlægning potentielt hæmmes. Da dette ofte vil være en del af de psykiatriske be-
handlingsmål for reintegration for disse personer, kan lovforslaget i sin aktuelle form i værste fald
hæmme den kriminalitetsforebyggelse, der er det primære omdrejningspunkt for den relevante lov-
givning.
Jævnfør ovenstående pointer mener vi, at det er værd at overveje, om forskelsbehandlingen i dette
forslag er sagligt begrundet
–
og om den er i overensstemmelse med de principper om lighed og ikke-
diskrimination, som også følger af Danmarks internationale forpligtelser.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Forperson i Dansk Psykolog Forening
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0013.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
STAR ([email protected]), Mathias Hyun Jensen ([email protected]), Malene Witzel Hirtsgaard ([email protected])
Dansk Selskab For Akutmedicin ([email protected])
Frederik Pors Klinting ([email protected])
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om social pension og forskellige love i relation hertil.
12-08-2025 12:55
Til rette vedkommende
DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov i relation til bl.a.
social pension og forskellige love i relation hertil..
Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet og en fortsat
involvering omkring de akutte patienter og det akutte- og retspsykiatriske område.
Venlig hilsen
Frederik Pors Klinting
Hoveduddannelseslæge – Akutmedicin
Faglig sekretær, DASEM
[email protected]
-
Tlf. +45 76360894
Mobil. +45 29727497
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0014.png
København, den 14. juli 2025
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social pension og
forskellige love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
retspsykiatriske patienter)
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar på ændring af lov om social pension
og forskellige love.
DSAM mener, at det er uhensigtsmæssigt at pålægge psykiatrien nye administrative opga-
ver, især da opgaven ikke har noget behandlingsmæssigt sigte, men tværtimod kan skade
læge-patient relationen.
Lovforslaget indebærer, at sociale ydelser (pensioner, kontanthjælp m.v.) ophører ved an-
bringelse eller behandlingsdom på retspsykiatrisk afdeling. Det medfører, at psykiatriske
afdelinger skal:
1.
Slå op i indkomstregisteret for patienter med behandlings- eller anbringelsesdom
for at afdække, om de modtager sociale ydelser.
2. Underrette kommunen om indlæggelses- og udskrivningstidspunkt.
DSAM finder det problematisk, at en allerede presset psykiatri pålægges denne admini-
strative opgave, som ligger uden for det sundhedsfaglige ansvarsområde. Psykiatrien er i
forvejen presset, og opgaven har intet behandlingsmæssigt sigte. Desuden kan opgaven
skade tillidsforholdet mellem patient og behandler. Opgaven kan give patienten den opfat-
telse, at behandlingsstedet er ansvarligt for stop af ydelser.
DSAM foreslår, at opgaven kommer til at ligge hos Kriminalforsorgen, da de allerede vare-
tager en lignende opgave for indsatte i fængsler.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
Dansk Selskab for Almen Medicin
•
Stockholmsgade 55, 2100 København Ø
•
7070 7431
•
[email protected]
•
www.dsam.dk
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0015.png
Danske Regioners høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om social
pension og forskellige love (ophør af udbetaling af forsørgelsesydel-
ser til retspsykiatriske patienter)
Danske Regioner vil indledningsvist kvittere for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (ophør af udbetaling
af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter). Danske Regioners høringssvar er
opdelt i indledende bemærkninger samt uddybende afsnit.
19-08-2025
EMN-2025-00692
1795411
Josefina Hindenburg Krau-
sing
Indledende bemærkninger
Danske Regioner vil indledningsvist bemærke, at det påtænkte ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter retter sig mod en udsat målgruppe:
patienter med alvorlig psykisk sygdom og retspsykiatriske domme. Det er samtidig vur-
deringen, at lovforslaget næppe vil være befordrende for flere af ambitionerne med
10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed om bl.a. afstigmatisering af psykisk syg-
dom, fagligt løft af kvaliteten i behandlingspsykiatrien og øget indsats for de sværest
syge. Danske Regioner ser i den forbindelse en række konkrete udfordringer i udkast
til lovforslag, herunder:
•
At lovforslaget kan få konsekvenser for behandlingseffekten og den forebyg-
gende indsats over for målgruppen, herunder kriminalitetsforebyggende til-
tag.
Målgruppen for lovforslaget omfatter patienter med dom til behandling, og
som er en udsat målgruppe. Lovforslaget kan forstærke målgruppens udsatte
position og risikerer dermed også at forværre sygdomstilstanden.
At de foreslåede ændringer vil stille målgruppen for lovforslaget økonomisk
ringere end indsatte i Kriminalforsorgen.
At regionerne pålægges øget formaliseret administration ift. indhentning af
information om sociale ydelser i indkomstregister samt konsekvent underret-
ning af bopælskommunen om tidspunkt for indlæggelse samt inden udskriv-
ning.
•
•
•
Danske Regioner vurderer, at det i forhold til målgruppen for lovforslaget er vigtigt
med en særlig opmærksomhed på forebyggelse og rehabilitering.
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Lovforslagets målgruppe
Udkastet til lovforslag omfatter "…..
nuværende og kommende patienter, som har
modtaget en behandlings- eller anbringelsesdom og som indlægges i retspsykiatrien",
altså både behandlings- og anbringelsesdømte.
Danske Regioner ser en række problemer i, at patienter med behandlingsdom med
lovforslaget mister deres forsørgelsesydelser. Det anføres i udkastet (pkt. 3.1.1.2)
som en præmis, at målgruppen ofte er indlagt i flere år ad gangen. Patienter med
dom til behandling kan både være indlagt i den almene regionale psykiatri og i rets-
psykiatrien. Længden af indlæggelsen er varierende og mange patienter med dom til
behandling vil være indlagt i korte(re) perioder, og derudover modtage ambulant be-
handling. Patientgruppen vil derfor ofte have behov for at opretholde egen bolig og
desuden kunne betale andre faste udgifter.
Konsekvenser for behandlingsindsatsen
Retspsykiatriske patienter har i dag mulighed for at håndtere daglige indkøb og afdrage
gæld, herunder sagsomkostninger. Med lovforslaget vil patientgruppen opleve en for-
ringet økonomisk situation, hvilket formodentlig vil kunne påvirke behandlingen og
den kriminalitetsforebyggende effekt af behandlingsdommen. Det kan i sig selv være
belastende at blive indlagt, og det kan være en yderligere belastning for patienten
samtidigt, at miste indkomst i forbindelse med indlæggelse.
Lovforslaget kan samtidig have den effekt, at behandlingsdømte får en tilskyndelse til
at undgå nødvendige indlæggelser. Det gælder fx for patienter med dom til behand-
ling, hvor udskrivelse er mulig, og hvor truslen om betydelig mindre økonomi kan skabe
modstand mod indlæggelse, især når den er frivillig og relateret til rehabilitering, mis-
brugsbehandling eller udslusning. Det kan også have betydning i udskrivelsesforløb ef-
ter længerevarende indlæggelse, der ofte indebærer orlovsperioder, hvor patienten
formelt er indlagt. Orlovsperioderne er vigtige for at sikre, at overgangen mellem ind-
læggelse og egen tilværelse ikke medfører hverken recidiv af kriminalitet, misbrug eller
genindlæggelse. Der kan desuden være en bekymring for, at patienter vil undlade at
informere behandleren om deres psykiske tilstand for at undgå indlæggelse i henhold
til dommen, og at patienter ikke selv vil anmode om indlæggelse ved behov, fordi de i
så fald vil miste deres forsørgelse
Danske Regioner skal desuden henlede opmærksomheden på, at lovændringen kan
medføre en øget belastning af de pårørende, da pårørende i nogle situationer vil føle
sig forpligtet til yde økonomisk hjælp til den indlagte.
Endelig er det værd at bemærke, at der i retspsykiatrien og den almene psykiatri lø-
bende arbejdes for et tillidsfuldt forhold i behandlingsindsatsen. Det kan være proble-
matisk for patient-behandler relationen og dermed behandlingsindsatsen, hvis rets-
psykiatrien og den almene psykiatri fremadrettet skal have adgang til målgruppens
indkomstoplysninger, formelt underrette kommunen om tidspunkt for indlæggelse og
udskrivelse mhp. fratagelse af ydelser samt oplyse patienter om, at de fratages sociale
ydelser.
2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Danske Regioner foreslår, at det overvejes at der med lovforslaget indføres en fred-
ningsperiode på 6 måneder fra indlæggelsestidspuntet, hvor pension og ydelser ikke
inddrages, med det formål at patienten, psykiatrien og pårørende bedst muligt kan
indrette sig på en kommende ændring i patientens økonomi og tilrettelægge indsatsen
herefter.
Målgruppe stilles ringere økonomisk end indsatte i Kriminalforsorgen
Regionerne oplever ikke at retspsykiatriske patienter generelt har uforholdsmæssigt
høje rådighedsbeløb under indlæggelse. I tilfælde hvor patienterne vurderes at an-
vende deres økonomi uhensigtsmæssigt, kan det overvejes, om der skal ansøges om
økonomisk værgemål.
For målgruppen, som er patienter med dom til behandling, er en vigtig del af den re-
habiliterende og kriminalitetsforebyggende indsats at træne udgang, indkøb, buskør-
sel og lignende aktiviteter. Udgifter til rehabiliterende aktiviteter uden for sygehuset
kommer oven i målgruppens udgifter til personlige fornødenheder. Denne lovændring
vil derfor blandt andet medføre, at patienterne ikke har mulighed for at finansiere
disse udgifter selv. Der er desuden risiko for, at et månedligt rådighedsbeløb på 1.725
kr. vil anspore nogle patienter til at overveje ulovlige alternativer for at opretholde
deres økonomi. Dette kan modarbejde rehabiliteringen og skabe barrierer for at anbe-
fale lempelse til behandlingsdom. Lovændringen kan således risikere at underminere
den kriminalitetsforebyggende indsats.
De foreslåede ændringer vil desuden stille målgruppen for lovforslaget ringere end
indsatte i Kriminalforsorgen, idet det foreslåede månedlige rådighedsbeløb på 1.725
kr. er mindre end det beløb, en indsat kan tjene ved arbejde i Kriminalforsorgen. Ind-
satte i Kriminalforsorgen har mulighed for at optjene 3.159 kr. månedligt ved 37 timers
beskæftigelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne
Det skal bemærkes, at økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner ikke
fremgår i høringsmaterialet. Det er Danske Regioners vurdering, at lovforslaget vil få
økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget medfører nye faste administrative opgaver for regionerne, idet lovforsla-
get medfører, at regionerne skal underrette kommunen om tidspunkt for indlæggelse
og udskrivelse på baggrund af oplysninger i indkomstregister og forvalte midler til pa-
tienternes personlige fornødenheder. Det kan umiddelbart betyde, at der fragår tid fra
sundhedspersonalet til behandling, og vil også medføre et øget ressourceforbrug til
administration m.m. Regionerne bør kompenseres for de ekstra ressourcer, det vil
kræve at varetage de opgaver.
Danske Regioner forudser desuden, at lovforslaget vil medføre øget administration i
forbindelse med ophør og genopstart af forsørgelsesydelser for de behandlingsdømte,
herunder ansøgninger og behandling af ansøgninger om enkeltydelser, tilretning af
ægtefællers status v. pension og beregning af kontanthjælp, ændring af børnebidrag
mv.
3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0018.png
Ift. administration og konsekvenser foreslår Danske Regioner i øvrigt, at evt. ikrafttræ-
delse udskydes til 01.01.27, da evt. samarbejdsaftaler, ekstra ressourcer til indsatsen
samt sammenlægning af regioner skal være implementeret inden.
Med venlig hilsen
4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0019.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 21. august 2025
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt elektronisk til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected],
[email protected] og [email protected]
Høring over Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0020.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til
[email protected], [email protected]
&
[email protected]
Sendt i kopi til
[email protected]
11. august 2025
J.nr. 2025-11-0357
Dok.nr. 751642
Sagsbehandler
Line Hedmann
Jacobsen
Høring over udkast til lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser
til anbringelses- og behandlingsdømte) – STAR j.nr. 2025-7758
1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 27. juni 2025 rettet henvendelse til
Datatilsynet med anmodning om tilsynets eventuelle bemærkninger til det ovenfor nævnte ud-
kast.
Datatilsynet har i den forbindelse følgende bemærkninger.
2.
Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede bestemmelser i udkastet, som vedrører ind-
samling og videregivelse af personoplysninger om personer, der anbringes eller indlægges
som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom (§ 45, stk. 4-6, i lov om social pension,
§ 44 b, stk. 4-6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. samt § 10 a, stk. 3-5, i lov om aktiv socialpolitik), udgør supplerende retsgrundlag i forhold
til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som fastsættes inden for det nationale
råderum i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2-3.
Det forudsættes, at de databeskyttelsesretlige regler iagttages i forbindelse med enhver be-
handling af personoplysninger foranlediget af de påtænkte ændringer. Datatilsynet skal i den
forbindelse henlede opmærksomheden på de generelle principper for databeskyttelse i data-
beskyttelsesforordningens
1
artikel 5.
3.
Det er Datatilsynets opfattelse, at det ikke kan udelukkes, at der i medfør af udkastet vil ske
videregivelse af oplysninger om straffedomme – eller oplysninger hvoraf der kan udledes op-
lysninger om strafbare forhold – om personer, som anbringes eller indlægges som følge af en
anbringelsesdom eller en behandlingsdom fra behandlingssteder til kommuner og derefter vi-
deregivelse fra kommuner til Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at oplysninger om strafbare forhold er fortrolige oplysninger, som er en særlig
kategori af personoplysninger, hvor særlige beskyttelsesbehov kan have betydning for anven-
delsen af databeskyttelsesreglerne, herunder reglerne om behandlingssikkerhed. Oplysnin-
gerne skal derfor behandles med særlig opmærksomhed.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-
nerel forordning om databeskyttelse)
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Side 2 af 2
4.
Det fremgår af den foreslåede § 45, stk. 5, i lov om social pension, § 44b, stk. 5, i lov om
højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og § 10a, stk. 4, i lov
om aktiv socialpolitik, at psykiatriske afdelinger kan få terminaladgang til oplysninger i indkom-
stregistret.
Datatilsynet forudsætter, at det sikres, at de psykiatriske afdelinger alene opnår adgang til de
nødvendige oplysninger om de relevante personer i indkomstregistret, når det er sagligt og
nødvendigt i forhold til de konkrete omstændigheder, og der dermed er et arbejdsbetinget be-
hov for adgang til og behandling af de pågældende oplysninger.
5.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering velkommen til at rette henvendelse til Datatilsynet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Line Hedmann Jacobsen
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0022.png
STAR ([email protected]), Mathias Hyun Jensen ([email protected]), Malene Witzel Hirtsgaard ([email protected])
Helene Louise Munk Fog ([email protected])
Anne-Sofie Theilgaard ([email protected])
Vedr. sagsnr. 2025-7758 - HØRINGSSVAR vedr. lov om ændring af social pension og forskellige love
(retspsykiatriske patienter)
Sendt:
18-08-2025 15:20
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til rette vedkommende i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden sender hermed høringssvar angående udkastet
til lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter) - Styrelsens sagsnr. 2025-7758;
Personer med vidtgående psykiske handicap, som idømmes anbringelsesdom, placeres blandt andet i
botilbud efter serviceloven § 108; heriblandt regionale sociale botilbud. Her opkræves beboerne af
deres hjemkommune et månedligt beløb i form af såkaldt egenbetaling, ligesom de har behov for
midler til personlige fornødenheder. Vi tilslutter os beslutningen om ikke at lade de anbringelsesdømte
beboere i § 108-tilbud omfatte af den foreslåede lovændring; navnlig fordi disse beboere under en
indlæggelse i retspsykiatrien fortsat har ovennævnte udgifter til egenbetaling for boligen i botilbuddet,
hvorfor de hurtigt ville oparbejde en gæld til deres handlekommune, hvis deres sociale pension
suspenderes i forbindelse med evt. indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Da det fremgår, at de psykiatriske afdelinger skal underrette Udbetaling Danmark ved indlæggelse af
patienter fra retspsykiatrien, er det vigtigt, at hospitaler og kommuner er opmærksomme på
domstypen, således pensionen for beboere i botilbud under serviceloven ikke fejlagtigt suspenderes.
Mere generelt kan vi have en bekymring for lovforslagets påvirkning af de retspsykiatriske patienter
som samlet målgruppe. Ud fra vores kendskab til dele af denne målgruppe er der tale om patienter,
som generelt set er hårdt belastet psykisk. En (midlertidig) fratagelse af indtægtsgrundlaget vil være
en meget stor belastning, som kan føre til yderligere marginalisering. Dette blandt andet fordi
målgruppen vil være udfordret i forhold til mulighederne for at søge økonomisk støtte hos kommunen,
med henblik på at bevare en eventuel bolig eller sikre betaling af andre økonomiske forpligtelser. Hvis
lovforslaget vedtages, vil det derfor være vigtigt, at indsatsen koordineres, således de respektive
kommuner kan sikre opsøgende støtte og vejledning til den enkelte retspsykiatriske patient, således at
denne ikke unødigt mister sin bolig eller på anden vis bliver mere belastet af omstændighederne
omkring sin økonomi.
Venlig hilsen
Anne-Sofie Theilgaard
Juridisk chefkonsulent
Direkte: 2941 1924
Mail: [email protected]
Den Sociale Virksomhed
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
,
3400 Hillerød
Tlf.: 3866 5000
Sikker mail Fællespostkasse: [email protected]
www.densocialevirksomhed.dk
__________________________________________________________________________________
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0023.png
Dato:
14. august 2025
Sagsnr.:
2502286
Dok.nr.:
3065136
Sagsbeh.:
MECH.DKETIK
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Vedrørende høring over Forslag til Lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling
af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Dette
høringssvar består af tre dele. Først beskrives forslagets kerne kort. Derefter
fremhæves de mest centrale etiske spørgsmål, som forslaget giver anledning
til, og til sidst forholder rådet sig til forslaget.
Lovforslagets kerne
Som det fremgår af lovforslaget, er dets hovedformål
”at ensrette reglerne for
udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien mest muligt med de regler, der
gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse” (s. 8). Mere
konkret betyder det, at lovforslaget lægger op til, at patienter dømt til anbringelse
eller behandling ikke længere har mulighed for at modtage forsørgelsesydelser i
form af social pension og kontanthjælp, mens de er anbragt i retspsykiatrien,
sådan som det allerede i dag er tilfældet for personer, som er varetægtsfængslede
eller afsoner i fængsler og arresthuse. Det fremgår ikke direkte af forslaget,
hvorfor det er vigtigt at ensrette reglerne, men det anføres, at patienter i
retspsykiatrien har ”et betydeligt højere rådighedsbeløb sammenlignet med
personer, som er varetægtsfængslede eller afsoner i fængsler og arresthuse” (s.
9), samtidig med at der gøres opmærksom på, at lovforslaget vil frigive ”et samlet
provenu på 145 mio. kr. årligt, der skal bidrage til at tilvejebringe varige
udgiftsbesparelser i beskæftigelsessystemet” (s. 9).
Lovforslagets etiske dimension
Som Det Etiske Råd ser det, berører lovforslaget nogle grundlæggende etiske
dilemmaer og spørgsmål i retspsykiatrien. Som det fremgår af rådets seneste
udtalelse om emnet fra 2020
1
, er retspsykiatrien historisk set baseret på, ”at
utilregnelige sindssyge kriminelle er ’straffri’ – et humanistisk filosofisk synspunkt,
som har sin rod i antikken, og som herhjemme viste sig i voteringerne blandt
Højesterets dommere i 1700-tallet.” (s. 25). Selvom de har begået noget kriminelt,
fritages utilregnelige sindssyge altså for straf i gængs forstand for i visse tilfælde i
stedet at idømmes behandling i retspsykiatrien.
Der kan være forskellige begrundelser for på denne måde at fritage utilregnelige
sindssyge for straf i gængs forstand. En begrundelse kan være, at man etisk eller
Rådet har senest behandlet disse i sin udtalelse
Etiske Dilemmaer i Retspsykiatrien
fra 2020:
https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/psykiatri/udtalelse-om-etiske-dilemmaer-i-retspsykiatrien
1
Side
1 / 3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
moralsk betragter dem som uskyldige. Det var nok dem – deres krop – som udførte
den kriminelle handling, men det var ikke dem – deres person – som af mere eller
mindre fri vilje gjorde det. For de var ikke ’sig selv’ i gerningsøjeblikket, men
sindssyge og utilregnelige. Det vil derfor være urimeligt at straffe dem som andre
kriminelle og nærmest en dobbeltstraf, for så vidt som de allerede er ramt af den
’straf’ det er at lide af en af de allermest alvorlige psykiske sygdomme og skulle leve
med de handlinger, den kan få en til at udføre. En anden begrundelse kan være, at
det i forhold til at forhindre ny kriminalitet simpelthen er mere nyttigt at dømme
utilregnelige sindssyge kriminelle til behandling i retspsykiatrien, snarere end at
idømme dem en almindelig straf. Her er tanken altså ikke så meget, at de er
uskyldige, men at retspsykiatrien er et mere effektivt middel end almindelig
fængselsstraf, hvis man ønsker at forhindre ny kriminalitet.
Selvom de to begrundelser for at have en retspsykiatri her er anført som adskilte, kan
de selvfølgelig godt sameksistere og i forskellig grad påvirke personers og landes
måde at behandle utilregnelige sindssyge kriminelle på. I den forstand behøver der
ikke altid være tale om et enten-eller. I forbindelse med det aktuelle lovforslag kan
det dog godt gøre en forskel, om man anlægger det ene eller det andet synspunkt.
Hvis man tager afsæt i ideen om, at utilregnelige sindssyge kriminelle er uskyldige
– uden skyld – i etisk og moralsk forstand, virker det således forkert at argumentere
for, at patienter, der idømmes behandlings- eller anbringelsesdomme i
retspsykiatrien, ikke længere bør kunne modtage forsørgelsesydelser med
henvisning til, at det allerede gælder for
personer, som er varetægtsfængslede eller
afsoner i fængsler og arresthuse. For set fra et sådant perspektiv er hele formålet
med retspsykiatrien at behandle utilregnelige sindssyge kriminelle
anderledes,
end de tilregnelige kriminelle, som anbringes i fængsler og arresthuse.
Hvis man omvendt tager afsæt i ideen om, at retspsykiatrien primært er til for at
forebygge ny kriminalitet, er det ikke på samme måde
nødvendigvis
problematisk at
ensrette de utilregnelige sindssyge kriminelles forhold så de stemmer overens med
de tilregnelige kriminelles. For så afhænger det af, hvorvidt en eventuel fratagelse af
muligheden for at modtage forsørgelsesydelser vil svække muligheden for at
forebygge fornyet kriminalitet. Det kunne lovforslaget med fordel forholde sig til.
Det Etiske Råds bemærkninger til lovforslaget
Det Etiske Råd har forståelse for, at retspsykiatrien befinder sig i et kompliceret
krydsfelt mellem retsvæsenet og sundhedsvæsenet, og at der er legitime hensyn at
tage til begge systemers overordnede formål. Når lovforslaget uden nærmere
begrundelse sammenligner retspsykiatriske patienter med personer, som afsoner
straf i fængsler og arresthuse, er det dog Det Etiske Råds vurdering, at lovforslaget
vil svække den kamp mod stigmatisering af psykisk sygdom, som har spillet så stor
en rolle i psykiatrien. Selvom retspsykiatrien er baseret på ideen om, at personer, der
er utilregnelige i gerningsøjeblikket pga. sindssygdom, er straffri, er det således
rådets vurdering, at en fratagelse af muligheden for at modtage forsørgelsesydelser
ikke blot vil opleves som en straf af de retspsykiatriske patienter, men også rent
faktisk fungere som en sådan. Som følge af den forventede stigmatiserende virkning,
den potentielle oplevelse af at blive straffet og det formodede økonomiske tab, virker
det heller ikke usandsynligt, at forslaget vil svække muligheden for at forebygge ny
kriminalitet.
Side
2 / 3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
For rådet at se, er det rette sammenligningsgrundlag for de retspsykiatriske patienter
ikke de personer, som afsoner straf i fængsler og arresthuse, men andre patienter i
sundhedsvæsenet, som er indlagt i længere tid. Rådet ser det desuden som en
skærpende omstændighed, at retspsykiatriske patienter ofte ikke blot er udsatte og
sårbare personer, der lever med nogle af de mest alvorlige psykiske sygdomme, men
at nogle af de retspsykiatriske patienter også er endt i retspsykiatrien pga.
utilstrækkelig behandling i psykiatrien, sådan som det fremgår af rådets udtalelse fra
2020 og som det er rådets indtryk, at man ikke kan udelukke stadig sker på trods af
de senere års tiltag i psykiatrien. Det Etiske Råd vil derfor anbefale, at man overvejer
de mere langsigtede konsekvenser ved dette forslag endnu engang.
På Det Etiske Råds vegne,
Christine Nellemann, Formand for Det Etiske Råd
Side
3 / 3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0026.png
Teamchef Jane Vitu
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Udbetaling Danmark/Pensions-teamet
Ydelser
Vermundsgade 38
2100 København Ø
4. august 2025
KAS/regsah
J. nr. 2025-6915
Kære Jane Vitu
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til
lov om ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behand-
lingsdømte i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om lovforslagets implementeringskonse-
kvenser på tilstrækkelig vis er beskrevet, og om lovforslaget efterlever princip-
perne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget giver på
det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik
på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigts-
mæssigt og understøttes digitalt.
Sekretariatet finder, at forslaget om ophør af udbetaling af pension og kontant-
hjælp har implementeringskonsekvenser af negativ betydning for borgerne, idet
forslagets målgruppe på nogle punkter stilles ringere. Fx bortfalder patienters ret
til kontanthjælp helt ved indlæggelse eller anbringelse og genoptages (i mod-
sætning til pension) ikke ved udskrivelse, hvor borgeren i stedet må søge om
ydelsen på ny. Denne ekstra administrative byrde bør beskrives i afsnittet om
administrative konsekvenser for borgere.
Det fremgår derudover af forslaget, at ved ophør af udbetaling af pension og
kontanthjælp skal patienterne selv være opmærksomme på at søge om hjælp til
fx betaling af bolig eller dækning af sundhedsudgifter, hvilket ligeledes udgør en
administrativ byrde for forslagets målgruppe. Sekretariatet hæfter sig ved, at ef-
tersom denne gruppe befinder sig i en udsat position, bør der i særlig grad dra-
ges omsorg for at udforme ordningen mindst muligt bebyrdende for borgerne.
Sekretariatet finder, at det er af positiv betydning for borgerne, at det i forbin-
delse med stop af udbetaling af ydelser ved retspsykiatrisk indlæggelse eller an-
bringelse gøres muligt at få hjælp til betaling af bolig for en periode på op til 6
måneder. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog overveje at
Side 1 af 2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0027.png
beskrive, hvilke argumenter der foruden argumentet om ensretning ligger til
grund for, at grænsen sættes ved lige nøjagtig 6 måneder.
Desuden finder sekretariatet, at tidsbegrænsningen på 6 måneder kan medføre
implementeringskonsekvenser af negativ betydning for borgere, såfremt perso-
ner i forslagets målgruppe under gældende regler er i stand til at betale deres
boligudgifter under hele deres indlæggelse eller anbringelse ved hjælp af den
udbetalte ydelse, men ikke vil kunne det ved foreslåede ordnings ikrafttræden.
Styrelsen kan med fordel beskrive eventuelle foranstaltninger, der skal kompen-
sere for, at hjælp til betaling af bolig ikke ydes udover 6 måneder, fx om der ydes
hjælp til at finde ny bolig ved patienters udskrivelse.
Sekretariatet bemærker, at forslaget om underretning mellem relevante myndig-
heder synes at øge behovet for administration hos flere myndigheder. Blandt
andet hos behandlersteder, der skal slå op i indkomstregisteret samt underrette
handlekommunen, og hos kommunerne, der fx skal underrette Udbetaling Dan-
mark, når ydelserne udbetales af dem. Det bør beskrives og kvantificeres, hvor-
dan forslaget får betydning for organisatoriske forhold på grund af øget tidsfor-
brug, øget ressourcebehov, ændring i sagsgange etc.
Det bemærkes i relation til forslaget om underretning mellem myndigheder, at
det ikke fremgår, hvilket system der påtænkes anvendt til udveksling af oplys-
ninger og dermed heller ikke, om forslaget påkræver udvikling af et nyt IT-sy-
stem. Sekretariatet anbefaler derfor, at IT-styring og risiko beskrives med øje på
dette.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af
principperne skal begrundes.
Sekretariatet finder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har foreta-
get gode og relevante overvejelser i forhold til lovforslagets principefterlevelse,
og sekretariatet tager styrelsens vurdering til efterretning.
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om digitaliseringsklar lov-
givning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og
vejledning.
Med venlig hilsen
Regitze Sophie Andersen Hoeck
T +45 2147 6830
E
[email protected]
Side 2 af 2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0028.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vores ref. MLJ
Den 22. august 2025
Bemærkninger til høring vedr.
”Lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)”
.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
”Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)”
.
Lovforslaget vedrører nogle af de mest udsatte og syge mennesker i samfundet. FH finder det
derfor afgørende, at der sikres dækning af udgifter, eksempelvis husleje og helbredsudgifter,
så den enkelte kan koncentrere sig om behandling og rehabilitering samt bevare en tilværelse
at vende tilbage til.
Af lovforslaget fremgår det, at:
”Patienterne vil dog, såfremt betingelserne er opfyldt herfor, have mulighed for hjælp til andre
ydelser som f.eks. boligstøtte, hjælp til dækning af huslejeudgifter, børnetilskud, hjælp til
helbredsudgifter mv”
FH vil gerne understrege, at det kræver målrettet og kvalificeret rådgivning samt vejledning, at
patienterne reelt får kendskab til og mulighed for at benytte de rettigheder og støtteordninger,
de er berettiget til.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0029.png
STAR ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
VS: Høring Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter) Sagsnr. 2025-7758
Sendt:
01-07-2025 11:22
Bilag:
Høringsliste.pdf; Høringsbrev.pdf; Ekstern høring Lovforslag om ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
anbringelses- og behandlingsdømte (002).pdf; Tunnel Marking.txt; Security Marking.txt;
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Til rette vedkommende
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente Irene
Bente Irene Johansen
Kontoret for EU-sager, kommunikation og ministerbetjening
e-mail:
[email protected]
tlf.:
33 55 84 27
______________________________________________​​____
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_____________________________________________​​____
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,
bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har
modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0030.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
Direkte 9132 5685
[email protected]
menneskeret.dk
Dok. nr. 25/01612-3
22. august 2025
Høringssvar over udkast til lovforslag om fratagelse af forsørgelsesydelser fra
visse retspsykiatriske patienter
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 27. juni 2025
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til lovforslag om ændring af pensionsloven og forskellige andre love (Ophør af
udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte).
Instituttet vil indlede sit høringssvar med nogle overordnede bemærkninger
efterfulgt af en række bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
Det foreliggende lovforslag er i strid med diskriminationsforbuddet
Som instituttet har påpeget siden 2006, udgør det parallelle sanktionssystem en
massiv menneskeretlig udfordring for Danmark. Dette system indebærer, at
mennesker, der er psykisk syge, og som vurderes utilregnelige i gerningsøjeblikket,
bliver udsat for frihedsberøvelser i retspsykiatrien, som er ude af proportioner med
den kriminalitet, de har begået. Dette kan udgøre en krænkelse af deres ret til
personlig frihed og til ikke at blive diskrimineret.
1
Nærværende lovforslag vil – hvis det vedtages i sin nuværende form – føre til nye
former for forskelsbehandling og stigmatisering mod retspsykiatriske patienter,
som instituttet vil redegøre for i det følgende. Efterfølgende vil instituttet redegøre
for, hvorfor denne forskelsbehandling efter instituttets vurdering er i strid med
diskriminationsforbuddet.
2
For det første vil forslaget medføre forskelsbehandling af retspsykiatriske patienter i
forhold til andre psykiatriske og somatiske patienter. Alle disse patientgrupper
befinder sig i en grundlæggende sammenlignelig situation, nemlig at de er indlagt i
sundhedsvæsenet i kortere eller længere tid – nogle gange med deres samtykke,
andre gange uden – for at få behandling for en sygdom. Lovforslaget går derved
imod de politiske målsætninger om at forbedre forholdene for psykiatriske
patienter generelt og øge ligestillingen mellem psykiatrien og somatikken.
3
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
For det andet er sidestillingen af retspsykiatriske patienter med indsatte og
varetægtsfængslede problematisk ud fra et diskriminationsretligt perspektiv. Den
tilstræber nemlig at ensrette reglerne for to grupper, som befinder sig i væsentligt
forskellige situationer.
4
Først og fremmest er retspsykiatriske patienter blevet
vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket og er derfor straffri. Forholdene under
deres frihedsberøvelse må derfor ikke få karakter af straf. Frihedsberøvelsen skal
forfølge et behandlingsmæssigt formål.
5
Dertil er der ikke på forhånd fastsat en
slutdato for patienternes frihedsberøvelse. I stedet opretholdes den, så længe det
vurderes nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser. I modsætning til
indsatte skal patienterne således demonstrere, at de er klar til at blive udskrevet.
For det tredje må lovforslaget forventes at føre til, at frihedsberøvelser i
retspsykiatrien vil blive opretholdt i endnu længere tid, og dermed forværre den
strukturelle diskrimination, som det parallelle sanktionssystem allerede skaber i dag.
Det skyldes, at fratagelsen af de anbringelses- og behandlingsdømte patienters
forsørgelsesydelser vil forstyrre og vanskeliggøre deres muligheder for at indgå i et
behandlingsforløb (dette uddybes senere i høringssvaret). Det vil føre til, at
patienterne vil få sværere ved at få lempet og ophævet de domme, som de er
underlagt, og vil være tvangsindlagt i endnu længere tid.
6
Endelig fremstår sidestillingen af retspsykiatriske patienter med indsatte og
varetægtsfængslede stigmatiserende.
7
Det afspejler ikke, at langt hovedparten af
retspsykiatriske patienter er svært syge mennesker, der i mange tilfælde ikke har
fået tilstrækkelig psykiatrisk behandling, social støtte og/eller misbrugsbehandling i
tiden op til den begåede kriminalitet.
8
Der er tale om personer, der har begået en
kriminel handling, mens de har været syge og derfor utilregnelige.
Spørgsmålet er herefter, om denne forskelsbehandling udgør ulovlig diskrimination.
Det beror på, om forskelsbehandlingen forfølger et legitimt formål, og om den er
proportional i forhold til det forfulgte mål.
9
Med hensyn til det legitime formål forstår instituttet lovforslaget sådan, at formålet
med ensretningen af reglerne er at frigive 145 millioner kroner årligt, som skal
bidrage til at tilvejebringe varige udgiftsbesparelser i beskæftigelsessystemet
(udkastet til lovforslagets side 8).
10
Økonomisk prioriteringshensyn anses generelt
for legitime og har typisk været et område, hvor domstolene har overladt
myndighederne en bred skønsmargin med hensyn til at vurdere, hvad der er
nødvendigt. Denne skønsmargin indsnævres imidlertid markant, når der er tale om
indgreb rettet mod sårbare grupper, som historisk set er blevet udsat for betydelig
diskrimination og marginalisering, heriblandt mennesker med handicap.
11
Med hensyn til forslagets proportionalitet er det instituttets vurdering, at
lovforslaget i sin nuværende udformning ikke står i et rimeligt forhold til det
forfulgte mål, og at det derfor er i strid med diskriminationsforbuddet.
Denne vurdering bygger navnlig på, at forslaget vil påføre et så betydeligt
økonomisk afsavn på en i forvejen udsat gruppe, som samtidig vil kunne føre til, at
2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
de vil blive frihedsberøvet i længere tid. Mange patienter står desuden til at miste
deres hjem, da de fleste patienter indlægges i længere tid. Hertil vil forslaget have
en række andre afledte negative konsekvenser, som skitseres i de følgende afsnit.
Det grundlæggende problem er, at forslaget søger at ensrette reglerne for to
grupper – retspsykiatriske patienter og indsatte – der befinder sig i væsentligt
forskellige situationer. Dermed ender forslaget med at gå alt for langt og ramme
skævt, da det ikke afspejler de forhold, som retspsykiatriske patienter er
frihedsberøvet under.
Samtidig ses lovforslaget ikke at være baseret på nogen form for undersøgelse af,
hvilke forhold og vilkår retspsykiatriske patienter er indlagt under, eller hvad deres
økonomiske situation og behov typisk er. Navnlig fremstår beløbet på 1.725 kroner
pr. måned til dækning af personlige fornødenheder helt utilstrækkeligt i forhold til
de udgifter, patienterne – i modsætning til indsatte – vil have (dette uddybes
nedenfor).
Derfor er Institut for Menneskerettigheders hovedanbefalinger:
•
•
At lovforslaget ikke fremsættes eller vedtages i sin nuværende udformning, idet
dette ville være i strid med det menneskeretlige diskriminationsforbud.
At styrelsen i det videre arbejde med lovforslaget inddrager relevante aktører
og interessenter, heriblandt patient- og pårørendeorganisationer, som har
indblik i retspsykiatriske patienters indlæggelses- og livsforhold og kan bidrage
til at kvalificere lovforslaget.
I det følgende vil instituttet fremsætte nogle mere konkrete bemærkninger til
lovforslagets enkelte dele, som kan indgå i styrelsens videre arbejde.
Konsekvenser for patienterne, deres pårørende og personalet
Lovforslaget indeholder ikke nogen vurdering af, hvilke konsekvenser det vil få for
patientgruppen, deres pårørende eller personalet. Dermed giver det ikke det fulde
billede af, hvad det vil komme til at betyde. Instituttet vil i det følgende skitsere
nogle af disse konsekvenser og anbefaler, at styrelsen undersøger og tager stilling
hertil i lovforslagets bemærkninger.
Fratagelsen må forventes at føre til, at deres indlæggelser bliver endnu længere.
Dels vil patienternes bekymringer om økonomi og deres fremtid uvægerligt påvirke
deres motivation og evne til at indgå i og profitere af behandlingen. Patienter kan
blive præget af en håbløshed, hvis de ikke har noget at vende tilbage til efter
udskrivelsen andet end en stor gæld fra deres straffesag, som de ikke har været i
stand til at afdrage på under indlæggelsen. Dels betaler patienterne selv for indkøb,
transport, billetter og lignende som led i aktiviteter og udgang, der er en del af
behandlingsforløbet. Det er et væsentligt element i recovery-arbejdet.
Fratagelsen må desuden forventes at føre til flere konflikter og dermed mere tvang
på afdelingerne. Det månedlige beløb på 1.725 til personlige fornødenheder vil ikke
3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
være nok til at dække patienternes udgifter til indkøb, tøj, transport, telefon,
fritidsaktiviteter med videre. Når patienterne for eksempel løber tør for cigaretter
eller får deres ejendele ødelagt eller stjålet, vil det føre til frustrationer og konflikter
mellem patienterne og over for personalet. I yderste konsekvens kan det ende i
vold, trusler og tvangsanvendelse og en forråelse af miljøet på afdelingerne. Den
omfattende tvang i psykiatrien er en betydelig menneskeretlig udfordring for
Danmark.
12
I 2024 blev der vedtaget en ny målsætning om at nedbringe visse
tvangsformer med 30 procent frem mod 2030
13
samt andre initiativer rettet mod at
gøre psykiatrien mere sikker og tryg for såvel patienter som personale.
14
Fratagelsen af forsørgelsesydelserne fra de anbringelses- og behandlingsdømte
patienter vil endvidere føre til øgede økonomiske afsavn og fattigdom blandt en
sårbar gruppe mennesker, der i forvejen er meget udsatte. Det vil begrænse deres
muligheder for at leve et værdigt liv på de psykiatriske afdelinger, hvor de ofte er
indlagt i årevis. Således vil de blive begrænset i deres muligheder for at gøre
almindelige indkøb, dyrke deres hobbyer, deltage i kulturlivet og lignende.
Aktiviteter, som er en vigtig del af patienternes liv såvel som behandlingsforløb.
Fratagelsen vil endvidere betyde, at patienterne ikke vil være i stand til at afdrage
på deres gæld under indlæggelsen – i første række om sagsomkostningerne fra
den straffesag, som de har været involveret i. Det er veldokumenteret, at gæld er en
væsentlig risikofaktor i forhold til at begå ny kriminalitet.
15
Efter udskrivelsen vil
forslaget således bidrage til at fastholde disse patienter i kriminalitet.
Fratagelsen vil også lægge et større pres på patienternes pårørende. De kan for
eksempel føle sig nødsaget til at give penge til patienten, så patienten har råd til
indkøb, transport, at betale regninger og lignende. De kan også være nødt til at
udføre flere praktiske opgaver, for eksempel at køre patienten til og fra afdelingen.
Det kan belaste relationen mellem patienten og deres pårørende.
Endelig vil forslaget føre til øget bureaukrati for de retspsykiatriske afdelinger og
kommunerne. De nye tilskud og hjælp, som det foreslås, vil i de fleste tilfælde skulle
bevilges af kommunen og bero på en grad af skøn eller fortolkning. De fleste
patienter må forventes at få brug for afdelingernes socialrådgivere til at søge denne
hjælp. Samtidig er udfordringer i samarbejdet mellem regioner og kommuner,
herunder uenigheder om borgerens behov, velkendte.
16
For patienterne vil det
komme til at betyde ventetid, usikkerhed og i nogle tilfælde afslag.
Efter instituttets vurdering er det afgørende at få beskrevet konsekvenserne for
patienter, pårørende og personale i lovforslagets bemærkninger. Det ville have
givet høringsparternes bedre mulighed for at kommentere lovforslaget, og det vil
understøtte Folketingets behandling og stillingtagen til lovforslaget.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At styrelsen undersøger og tager stilling til lovforslagets konsekvenser for
patienter, pårørende og personale i dets bemærkninger.
4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Utilstrækkelig dækning af udgifter under indlæggelsen
Lovforslaget vil betyde, at patienterne – i stedet for pension eller kontanthjælp – vil
få udbetalt et beløb på 1.725 kroner om måneden til personlige fornødenheder.
Dette beløb vil som tidligere anført være utilstrækkeligt i forhold til de udgifter,
patienterne har. Det fremstår desuden betragteligt lavere end de rådighedsbeløb,
der er fastsat på andre områder, selv når der tages højde for, at disse beløb kan
inkludere udgifter til kost, som patienterne ikke har. Se for eksempel kommunernes
vejledende rådighedsbeløb
17
og Gældsstyrelsens rådighedssatser.
18
De 1.725 kroner vil blandt andet skulle dække følgende udgifter, som ikke ses at
være omfattet af nogen af de tilskudsmuligheder, lovforslaget indfører: tøj og sko,
personlig hygiejne, telefonabonnement, møbler, cigaretter, forsikringer, transport,
husholdnings- og rengøringsartikler, fritids- og hobbyaktiviteter, briller og
kontaktlinser, kulturaktiviteter, frisør og reparationer.
Det er instituttets vurdering, at beløbet vil være helt utilstrækkeligt til at dække
patienternes mest basale fornødenheder. Patienterne vil desuden være afskåret fra
at afdrage på gæld, heriblandt sagsomkostningerne fra deres straffesag.
Det vil som tidligere anført føre til en uværdig tilværelse for patienterne og forringe
deres mulighed for at indgå i og profitere af deres behandlingsforløb, ligesom
deres fortsatte gældbundenhed vil øge deres risiko for tilbagefald i kriminalitet.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At styrelsen udarbejder beregninger over retspsykiatriske patienters sædvanlige
udgifter og fastsætter et nyt rådighedsbeløb på dette grundlag, som også
muliggør, at de kan afdrage på gæld.
Tabet af patientens bolig vil føre til yderligere institutionalisering
Instituttet vurderer, at forslaget om, at patienterne som udgangspunkt kun vil
kunne bevare deres hjem i op til seks måneder af deres indlæggelse, er et
tilbageskridt for Danmarks implementering af FN’s handicapkonvention. Det vil
forringe beskyttelsen af patienternes ret til et hjem og til at leve et selvstændigt liv
(artikel 19, 22 og 23). Det vil desuden øge institutionalisering af retspsykiatriske
patienter, idet de vil blive mere isolerede og udskilte fra det omgivende samfund på
afdelingerne (artikel 19). Endelig medfører forslaget en forskelsbehandling af
retspsykiatriske patienter, navnlig idet ingen andre somatiske eller psykiatriske
patienter tvinges til at opgive deres bolig under en indlæggelse (artikel 5).
Som tidligere anført er det instituttets hovedanbefaling, at lovforslaget som helhed
genovervejes, så det sikres, at det er foreneligt med diskriminationsforbuddet.
Instituttet vurderer, at den diskriminerende virkning af denne del af forslaget i en
vis udstrækning vil kunne afbødes ved, at der gives mulighed for, at patienter, der
har måtte opgive deres bolig, hen mod slutningen af deres indlæggelse sikres
5
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
mulighed for at generhverve en bolig. Denne periodes længde bør fastlægges i
dialog med relevante aktører og interessenter. Dette vil understøtte behandlingens
recovery-orienterede tilgang.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At styrelsen ændrer lovforslaget således, at patienter, der har måtte opgive
deres bolig, sikres mulighed for at generhverve en bolig i en tid forud for deres
forventede udskrivelse.
Plan for udskrivelsen, herunder patientens boligsituation
Instituttet anser det for positivt, at der er opmærksomhed på at sikre patienternes
mulighed for at etablere sig efter udskrivelsen, herunder anskaffe sig en bolig.
Dette er afgørende for at sikre, at patienterne kommer på fode efter udskrivelsen,
og med til at forebygge ny kriminalitet.
Instituttet kan ikke vurdere, om de foreslåede bestemmelser vil være tilstrækkelige
eller ej. Det er dog indlysende, at en patient ikke må kunne udskrives til gaden, og
at patientens boligsituationen derfor altid skal afklares forud for udskrivelsen.
Patientens boligsituation vil efter instituttets opfattelse også være et relevant
element at forholde sig til i patientens udskrivningsaftale eller koordinationsplan
(psykiatrilovens §§ 13 a-13 b).
Instituttet anbefaler derfor:
•
At styrelsen tydeliggør regionens og kommunens fælles ansvar for at sikre, at
retspsykiatriske patienter aldrig udskrives til hjemløshed.
Behov for evaluering af lovforslagets konsekvenser
Afslutningsvis anbefaler instituttet, at lovforslagets konsekvenser for patienter,
pårørende og personale evalueres inden for nogle år. Dette er særligt relevant, hvis
lovforslaget vedtages i sin nuværende form. En evaluering bør gennemføres i en
transparant proces med grundig inddragelse af alle relevante aktører og
interessenter, heriblandt civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer
patienterne og deres pårørende.
Instituttet anbefaler derfor:
•
At lovforslagets konsekvenser evalueres efter nogle år.
Der henvises til styrelsens sagsnummer 2025-7758.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
National chef
6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0036.png
Slutnoter
1
Institut for Menneskerettigheder, Retspsykiatri – i et menneskeretligt perspektiv,
2019, side 102 ff., tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/retspsykiatri-
menneskeretligt-perspektiv.
Se også Institut for Menneskerettigheder, Brug af
særforanstaltninger over for psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt
perspektiv, 2006, side 13-15, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/udgivelser/udredning-psykisk-syge.
2
Diskriminationsforbud er en grundlæggende bestanddel af alle de
menneskerettighedskonventioner, Danmark har tiltrådt. Se blandt andet den
europæiske menneskerettighedskonventions artikel 14 og FN’s
handicapkonventions artikel 5.
3
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien 2020-2030, 19. maj 2025,
tilgængelig her:
https://www.ism.dk/nyheder/2025/maj/politisk-aftale-paa-plads-
psykiatrien-faar-milliardloeft.
Aftale om sundhedsreform 2024, 15. november 2024, side 18-19, tilgængelig her:
https://www.ism.dk/nyheder/2024/november/historisk-reform-flytter-
sundhedsvaesenet-taettere-paa-borgerne.
4
Diskriminationsforbuddet omfatter også den situation, hvor personer behandles
på samme måde, selvom de finder sig i væsentligt forskellige situationer. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 22. marts 2016 i Guberina mod
Kroatien, afsnit 70 med yderligere henvisninger.
5
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammerdom af 31. januar 2019
i Rooman mod Belgien, afsnit 208.
6
Instituttet henviser i denne forbindelse til høringssvaret fra Dansk Psykiatrisk
Selskab, der har samme vurdering af dette spørgsmål.
7
Efter FN’s handicapkonventionens artikel 8 skal myndighederne bekæmpe
stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap.
8
Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, Er der en sammenhæng mellem
behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet? En analyse med henblik på
forebyggende tiltag, januar 2019, side 15-18, tilgængelig her:
https://www.regioner.dk/media/12261/rapporten-sammenhaeng-mellem-
behandling-stoette-og-kriminalitet-30-01-2019.pdf.
9
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammerdom af 24. maj 2016 i
Biao mod Danmark, afsnit 90.
10
Lovforslaget kan også læses sådan, at det er et formål i sig selv at ensrette
reglerne for retspsykiatriske patienter i forhold til indsatte og varetægtsfængslede.
Som beskrevet i dette høringssvar er denne antagelse om, at disse grupper
befinder sig i sammenlignelige situationer, fejlagtig. Derfor vil ønsket om
ensretning næppe blive anset for et legitimt hensyn i sig selv.
11
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 22. marts 2016 i Guberina
mod Kroatien, afsnit 73 og den deri nævnte retspraksis.
12
Institut for Menneskerettigheder, Unødvendig tvang i psykiatrien: Når tvang
erstatter behandling, omsorg og pleje, januar 2025, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/viden/udgivelser/unoedvendig-tvang-psykiatrien.
7
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0037.png
Aftale om mål for mindre tvang i psykiatrien (for perioden 2024-2030), 22. marts
2024, tilgængelig her:
https://www.ism.dk/Media/638474970552287609/Bilag%20
2%20Partnerskabsaftale_final.pdf.
14
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien 2020-2030, 19. maj 2025, side 27
ff., tilgængelig her:
https://www.ism.dk/nyheder/2025/maj/politisk-aftale-paa-
plads-psykiatrien-faar-milliardloeft.
15
Rapport vedrørende en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger,
august 2024, side 58-59 med henvisninger, tilgængelig her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/reu/spm/916/index.htm.
16
Se for eksempel Folketingets Ombudsmands temarapport 2023 om børn og unge
i psykiatrien, 27. juni 2024, side 24-25, tilgængelig her:
https://www.ombudsmanden.dk/arbejdsomraader/tilsyn/temaer-for-tilsyn.
17
Rådighedsbeløbene er forskellige fra kommune til kommune, blandt andet som
følge af deres forskellige prisniveauer. Se eksempelvis hjemmesiderne for:
Københavns Kommune:
https://www.kk.dk/borger/borgerservice/oekonomi-og-
pension/hjaelp-til-folkepensionister-og-foertidspensionister/personligt-tillaeg-for-
pensionister.
Dragør Kommune:
https://www.dragoer.dk/voksne-og-
aeldre/ydelser/raadighedsbeloeb.
Faxe Kommune:
https://www.faxekommune.dk/da/borger/job-uddannelse-
ledighed-ydelser/ydelser/enkeltydelser.
Furesø Kommune:
https://www.furesoe.dk/borger/borgerservice/oekonomi/tilskud
/vejledende-raadighedsbeloeb.
18
Udbetaling Danmark, Gældsstyrelsens rådighedssatser, 2025, tilgængelige her:
https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/opkraevning/gaeldsstyrelsens-
raadighedssatser.
13
8
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekru ering
[email protected]
Aarhus, den 30. juli 2025
Høringssvar l udkast l lov om ændring af lov om social pension og forskellige love
Regeringen (Socialdemokra et, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konserva ve
Folkepar , Dansk Folkepar og Det Radikale Venstre indgik den 9. april 2025
A ale om reform af
beskæ igelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler.
Nu har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekru ering udmøntet det andet udkast l lovforslag og sendt det i høring.
I dag kan en person godt få udbetalt folke-, før ds-, senior- og dlig pension eller kontanthjælp,
selvom vedkommende er dømt l anbringelse eller behandling i psykiatrien, mens udbetalingerne
stopper, hvis afsoningen derimod sker i et fængsel. Med lovforslaget vil regeringen og
a alepar erne lade udbetalingen af disse ydelser ophøre for nuværende og kommende borgere,
der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom, hvis de indlægges i en retspsykiatrisk
ins tu on under regionerne.
Med lovforslaget vil behandlingsstedet i stedet udbetale mindre ska efrie beløb l de
retspsykiatriske pa enter, som ikke længere får udbetalt forsørgelsesydelser, vil i stedet få udbetalt
et beløb på 1.725 kr. ska efrit pr. måned af behandlingsstedet, og pa enterne kan søge om anden
hjælp, f.eks. boligstø e, hjælp l dækning af huslejeudgi er, børne lskud, hjælp l
helbredsudgi er mv., hedder det.
Den behandlingsins tu on, hvor den retspsykiatriske pa ent er indlagt, får pligt l at underre e
personens handlekommune i forbindelse med en indlæggelse eller udskrivning, som kan medføre
ophør af udbetaling af pension eller kontanthjælp. For at man på behandlingsins tu onen kan
vide, hvem der får en social ydelse, og hvornår man skal kontakte de udbetalende myndigheder, vil
man med lovforslaget give de psykiatriske afdelinger adgang l opslag i indkomstregistret.
Kommunen skal så underre e Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse, der
udbetales af Udbetaling Danmark, og kommunen skal selv tage s lling l, om kommunen skal
udbetale særlige ydelser l borgeren under indlæggelsen. Kommunen og Udbetaling Danmark skal
endvidere, hedder det i lovbemærkningerne, underre e den psykiatriske afdeling eller
Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, som har givet underretning om
indlæggelsen eller udskrivningen, hvis myndigheden stopper en ydelse l personen, og når eller
hvis myndigheden igangsæ er ydelsen igen i forbindelse med udskrivning. Man vil automa sk
genoptage udbetalingen af ydelser e er afviklet anbringelses- eller behandlingsdom.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
A alepar ernes argumenter for at stoppe udbetaling af forsørgelsesydelser l retspsykiatriske
pa enter under indlæggelse er, at der allerede er lignende lovgivning for folk, der bliver indsa e
eller varetægtsfængslede i de almindelige fængsler og arresthuse for strafferetlige forbrydelser. På
denne måde ”ensre es” eller ”harmoniseres” reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser for
personer, der modtager straf. Det hævdes, at mennesker der indlægges langvarigt, ikke har udgi er
l kost og logi og derfor ikke har brug for fortsat at modtage deres ydelser. Hvis man ikke griber
ind, kan de profitere økonomisk af en indlæggelse og ”spare en mindre formue op”, som et af
a alepar erne formulerer det.
Nedenstående er mit høringssvar l lovudkastet i meget overordnede streger.
Mine kommentarer
Brud på retsstatsprincippet
Lovforslaget udgør et bemærkelsesværdigt brud med dansk retstradi on og retsstatsprincippet
om, at alle borgere er lige for loven. Det følger en populis sk tendens i den l forskelsbehandling
af borgere, som i denne sammenhæng blandt andet er Socialdemokra ets og Dansk Folkepar s
”fortjeneste”. Det er en uskik at blande straffe e er straffeloven sammen med forringelser af
sociale ydelser, og jeg tager afstand fra sådan en forskelsbehandling.
Folk i målgruppen er meget syge og får alvorlige forringelser i forsørgelsen
Målgruppen for de e lovudkast er alvorligt syg! Vi taler f.eks. om mennesker med psykoser,
skizofreni osv. Hvis de endelig har modtaget social pension, så har de allerede været syge meget
længe og været igennem meget lange ansøgningsprocesser, før de fik den sociale tryghed i en
sådan forsørgelse og evt. øvrige ydelser.
Det er et dårligt argument, at man vil ”harmonisere” lovningen mellem retspsykiatriske pa enter
og modtagere af andre offentlige forsørgelsesydelser, som straffes e er straffeloven. De to grupper
kan slet ikke sammenlignes. Retspsykiatriske pa enter har det så meget dårligere og har så meget
dårligere livsudsigter på alle mulige parametre end de borgere, der modtager dom uden for
retspsykiatrien, at det ikke er re ærdigt at sammenligne dem og s lle dem økonomisk lige.
Når regeringen og a alepar erne nu vil beskære forsørgelsen under retspsykiatriske indlæggelser,
så sæ er man et helt domino-spil af usikkerhedsmomenter i gang, og disse vil stresse de
retspsykiatriske pa enter. Det er kendt, at psykisk sygdom trigges af blandt andre ydre
stressfaktorer, så usikkerhed om boligen og økonomien er store triggere. Med stor stressbelastning
følger stor risiko for, at disse pa enter vil få endnu mere langvarige psykoser og andre svære
sinds lstande, hvor de vil udgøre fare for endnu flere mennesker i det omgivende samfund end
dem, som de har fået en behandlings- eller anbringelsesdom for at være l fare for. Det bør man
ikke tage let på fra poli sk hold.
Lovforslaget indebærer meget voldsomme og indgribende forringelser i re en l forsørgelse af
nogle meget syge mennesker i vores land. Der står ganske vist, at nogle af dem, der får pauset
deres forsørgelsesydelser under afsoning eller anbringelse, i dén periode kan søge om forskellige
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0040.png
andre delvise udbetalinger af den sociale pension eller af kontanthjælpen, hvis de alligevel har
nødvendige boligudgi er, og at der er forskellige andre muligheder for at søge om stø e l
nødvendige helbredsudgi er, børnebidrag, tandlægeudgi er osv. Og det lyder jo flot.
Men er det virkelig sandt, at man ikke har ekstra udgi er l f.eks. bolig under sådan en
anbringelses- eller behandlingsdom, og at man så ”bare” kan søge om forskellige særlige ekstra
udbetalinger, hvis man alligevel har ekstra udgi er?
Hvis så syge mennesker først skal l at søge om ydelser i behandlings- og anbringelsesperioden, så
ved vi med sikkerhed, at nogen af dem ikke får det gjort eller ikke får det gjort rig gt, fordi de ikke
kan gennemskue, hvad de skal gøre. Reglerne lyder meget indviklede og er næsten umulige at læse
også for undertegnede. Hvis man er psyko sk eller på anden måde psykisk syg eller kogni vt
forstyrret, vil man da slet ikke kunne finde ud af, hvordan man kan sikre sig socialt.
Reglerne om boligstø e e er boligstø eloven kræver f.eks., at modtageren af boligstø e opfylder
bopælspligten. Så den stø e kan den indlagte retspsykiatriske pa ent ikke modtage. Der er også
mange særlige be ngelser for mange af de øvrige ydelser.
E er kontanthjælpsreformen per 1. juli d.å. er personer på kontanthjælp f.eks. ikke længere
bere get l særlig stø e ( l husleje) e er § 34 i lov om ak v socialpoli k, og med det første
lovudkast om beskæ igelsesreformen (som også er i høring nu) vil regeringen og a alepar erne
senest i 2029 afskaffe den sidste særlige stø e l personer e er lov om ak v socialpoli k § 87.
I dagens Danmark kan man ikke bare finde en ny bolig fra den ene dag l den anden. Det kræver
o est årevis at opnå en passende bolig, som man kan betale, hvis man lever på offentlig
forsørgelse, og at man passer på den bolig. Jeg tror desværre ikke på, at disse pa enter og deres
familiemedlemmer i praksis al d vil få ”den nødvendige hjælp” l nødvendige boligudgi er osv.
Derfor finder jeg det ure ærdigt, at man vil inddrage den sociale pension for dem, der må e ende
som retspsykiatriske pa enter i en periode, og at man vil erne kontanthjælpen og ikke give en
anden lsvarende ydelse.
Det kan ikke alene gå ud over disse meget syge menneskers helbredelse, rehabilitering og
boligmuligheder e er overstået dom, men også ud over hele deres evt. familie, som måske må
fly e fra deres hjem osv. Selvom der ganske vist står noget om mulige forøgede børneydelser mv.,
så kan det blive uoverskueligt for den indsa e og dennes familie at få et liv l at fungere rent
økonomisk under sådan en måske langvarig dom.
Der står i Beskæ igelsesministeriets pressemeddelelse fra den 9. april d.å.
1
, at man ifølge de
seneste tal fra 2022 forventer, at omkring 1.600 personer svarende l omtrent 65 pct. af alle
1
”Dømte kriminelle i retspsykiatrien får frataget forsørgelsesydelser”, pressemeddelelse fra Beskæ igelsesministeriet
9. april 2025:
h ps://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/04/doemte-kriminelle-i-retspsykiatrien-faar-frataget-
forsoergelsesydelser
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
igangværende foranstaltningsdomme i retspsykiatrien vil være omfa et af den nye lovgivning, og
at de ændrede regler vil frigive et samlet provenu på 145 mio. kroner årligt.
Hvorfor ikke lade disse rela vt få svært psykisk syge personer være i fred og beholde deres ydelser
under indlæggelsen, så de kan fastholde deres bolig osv., ind l de har overstået deres behandlings-
eller anbringelsesdomme, i stedet for denne formynderiske og bureaukra ske omfordeling?
Eventuelt kunne man ændre reglerne, så man kan få kontanthjælp, selvom man som
retspsykiatrisk indlagt ikke står l rådighed for arbejdsmarkedet. Det ville gøre det mere
overskueligt for dem at kunne vende lbage l et liv og en familie en dag, hvis de altså nogen sinde
kommer så langt i deres behandling eller dom.
Det forekommer overhovedet usandsynligt, at man kan spare så store millionbeløb som antaget,
når der alt andet lige vil være en stor udgi forbundet med at lave socialsystemet og
retspsykiatrien om, og man risikerer, at de pågældende personer bliver endnu mere syge og/eller
påfører andre fare. Det kan akkumulere yderligere udgi er l retssystemet, socialsystemet,
beskæ igelsessystemet, sundhedssystemet osv. I forvejen er psykiatrien underbudge eret og
undernormeret.
Og hvordan i al verden kan regeringen kalde et lovforslag med sådanne forringelser af ydelserne –
som en del af den samlede beskæ igelsesreform – for
værdigt?
Jeg tror ikke på, at der er ret
mange retspsykiatriske pa enter, der bliver rige af at være indlagt med en behandlings- eller
anbringelsesdom. Det må være en fordom, som ikke har hold i virkeligheden. Der er intet posi vt
ved at være psykisk syg kriminel og være i en situa on, hvor man er nødt l at lbringe meget
lange der af sit liv under låste forhold som dem, der er tale om her. Det må være nedværdigende
og ydmygende ud over alle grænser. Og mange af dem forbliver svært psykisk syge i årevis.
Så hvorfor overhovedet s gma sere dem yderligere og påstå i et lovforslag, at det ligefrem må
være en god forretning at være retspsykiatrisk pa ent? Vi taler altså om pa enter, så er så syge, at
en retsinstans har dømt dem u lregnelige for en begået kriminalitet. Sådan en dom får man kun,
hvis man er virkelig, virkelig syg! Det skal man ikke misunde dem.
Hvorfor skal psykiatrien blandes ind i den sociale forsørgelse?
Det fremgår af lovforslaget, at regeringen og a alepar erne ønsker, at behandlingsins tu onen
under retspsykiatrien skal agere meddeler og orientere handlekommunen, når de får
retspsykiatriske pa enter på de nævnte sociale ydelser ind l langvarige behandlings- eller
anbringelsesdomme.
Jeg tror ikke, at det er hensigtsmæssigt at gøre det retspsykiatriske personale l mellemmænd
mellem kommunen og pa enterne omkring social forsørgelse eller mangel på samme. Det er ej
heller hensigtsmæssigt at give det psykiatriske personale adgang l informa oner om de indsa es
forsørgelse og andre økonomiske forhold. I forvejen må man forvente, at konfliktniveauet mellem
disse pa enter og personalet kan være særdeles højt, og at det psykiatriske personale står med en
meget vanskelig opgave med disse meget syge pa enter.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0042.png
Det gavner ikke fortroligheden mellem læger, øvrige sundhedspersonale og de indsa e pa enter
og dermed heller ikke chancerne for en succesfuld psykiatrisk behandling, hvis personalet også skal
varetage indberetninger (”angivelser”) l kommunen og uundgåeligt blive inddraget i at udtale sig
l de indsa e om forringelser af deres sociale ydelser. Der skal ikke meget fantasi l at fores lle
sig, hvor svært og konflik yldt det må være for personalet at være i – og for pa enterne at forstå.
Kunne man ikke i stedet organisere det på en måde, så økonomispørgsmålet gik helt uden om
sundhedspersonalet og behandlingsins tu onen? Så sundhedspersonalet og
behandlingsins tu onen hverken skal sæ e sig ind i pa enternes økonomi, være detaljeret i
kontakt med de øvrige myndigheder eller være meddelere over for pa enterne omkring sociale
ydelsesforhold? Hvis man nu f.eks. indre ede et pa entskema l a rydsning af et eller andet felt,
som automa sk førte opgaven med at undersøge pa entens evt. sociale forsørgelse videre l
handlekommunen og Udbetaling Danmark, som så kunne se en meddelelse om det, hvis den
pågældende indsa e retspsykiatriske pa ent i forvejen var at finde i deres systemer for modtagere
af en af de ydelser, som lovforslaget berører?
Styrk psykiatrien
Det burde være unødvendigt at sige. Men beskæ igelsesreformen kan ikke ses uden
sammenhæng med sundhedspoli kken.
Det er afgørende at styrke psykiatrien, så folk kan få adækvat udredning og psykiatrisk behandling,
når de fak sk har brug for og beder om den. Tænk f.eks. på de tragiske drab, som en psykisk syg
mand begik i Field’s på Amager i juli 2022 e er at have fået en helt u lstrækkelig psykiatrisk
behandling i foråret 2022. Hvem ved, hvordan det var gået, hvis poli kerne havde prioriteret
ressourcerne bedre, så man på Psykiatrisk Center Amager havde ha mulighed for at hjælpe den
psykisk syge mand bedre?
Det håber jeg, at man vil re e op på med sundhedsreformen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfa er
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0043.png
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0044.png
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0045.png
Høringssvar vedr. lovforslag om Lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses-
og behandlingsdømte)
Psykiatrifonden vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag til lov
om ændringer af lov om social pension og forskellige andre love.
Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for bedre vilkår for
mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.
I lyset af at antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet over de seneste 20 år bliver
dømt til hhv. anbringelse og behandling er det fremsatte lovforslag af stor betydning
1
.
Psykiatrifonden vil i den anledning gerne bemærke, at ifølge gældende lovgivning i
straffelovens paragraf 16, kan
”personer,
der på gerningstiden var utilregnelige på grund af
sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke.”
Det fremsatte lovforslag om ophør af udbetalingen af forsørgelsesydelser til anbringelses-
og behandlingsdømte markerer i Psykiatrifondens perspektiv derfor et grundlæggende brud i
forståelsen af, hvorvidt mennesker med psykisk sygdom kan straffes for deres gerninger.
I det følgende præsenteres en række generelle bemærkninger til det fremsatte lovforslag.
Generelle bemærkninger
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget præsenteres, at ønsket
med forslaget er at ”
harmonisere og skabe et mere ensartet ydelsessystem for de personer, som modtager
forsørgelsesydelser under afsoning.”
2
Rigsrevisionen, 2021:
Beretning om retspsykiatriske patienters forløb
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte), s. 8
1
2
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0046.png
Foranstaltningsdømte og fængselsdømte er ifølge straffeloven ikke det samme. Derfor er
det heller ikke i meningsfuldt at ”harmonisere” eller ”ensrette” reglerne for hhv. indsatte og
patienter.
En fængselsdom forudsætter, at personen kan drages til ansvar for sin handling, og derfor
straffes, så er foranstaltningsdommen netop udtryk for det modsatte: At personen var
utilregnelig og derfor ikke straffes, men får behandling.
Derudover præsenterer de almindelige bemærkninger, at
”patienter
dømt til anbringelse
eller behandling ikke længere har mulighed for at modtage forsørgelsesydelser i form af
social pension og kontanthjælp, mens de er anbragt i retspsykiatrien”.
3
Det er værd at bemærke, at lovforslaget selv
anvender begrebet ”patienter” om de
mennesker, der er dømt til anbringelse eller behandling.
Det er altså tydeligt, at lovforslaget sprogligt anerkender, at disse mennesker er patienter
fremfor indsatte.
Fratagelsen af retten til social pension eller kontanthjælp for personer med anbringelses-
eller behandlingsdomme er en økonomisk straf af en gruppe, der ifølge loven ikke må
straffes.
Psykiatrifonden anser derfor ikke lovforslaget som en teknisk justering af ydelsesreglerne
men som et brud på et grundlæggende juridisk princip.
Forskning på området peger desforuden på, at mange af de mennesker, der idømmes en
psykiatrisk foranstaltningsdom, først får relevant hjælp efter den kriminelle handling.
Trods alvorlige symptomer har de ofte stået uden behandling og støtte forud for deres
dom.
456
Sundhedsvæsenet har således ikke levet op til deres ansvar om at tilbyde behandling i
tilfælde af sygdom.
Det fremsatte lovforslag vil tildele en yderligere økonomisk straf til de mennesker, som
kommuner og regioner har forsømt i den forebyggende indsats.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte), s. 8
3
Cramer Jensen, D., & Nybro Hansen, N. (2024). Et borgerperspektiv på kriminalpræventive indsatser målrettet
personer med psykisk sygdom. VIVE.
5
Moltke, A. (2022). Psykiatriske særforanstaltninger og borgerperspektiver.
6
Poulsen, H.D., et al. (2000). Psykisk syge og kriminalitet.
4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0047.png
Psykiatrifonden bemærker derudover, at lovforslaget som fremsat har mangler i forhold til at
tydeliggøre om patienter i retspsykiatrien skal genansøge om kontanthjælp eller sociale
pensioner, hvis det f.eks. vurderes løbende, at patienten kan overgå til ambulant behandling.
Lovforslaget omtaler fratagelsen af
kontanthjælp eller sociale ydelser som både ”at stoppe
udbetalingen” og ” (…)
at anbringelses- og behandlingsdømte ikke længere vil have ret til
social pension og kontanthjælp under deres indlæggelse i retspsykiatrien.”
7
Det er således uklart om ydelsen blot sættes på pause og dermed relativt nemt kan
genoptages efter endt behandling eller patienten skal genansøge.
I tilfælde af, at lovforslaget indebærer, at patienter skal genansøge om kontakthjælp eller
social pension efter endt behandling finder Psykiatrifonden dette problematisk.
Det ville
–
modsat lovforslagets intention
–
føre til en øget bureaukratisering samt bidrage til
endnu en administrativ byrde for de patienter, der netop er på vej i bedring.
I tillæg hertil finder Psykiatrifonden argumentet om, at lovforslaget ikke omfatter patienter
dømt til ambulant behandling inkonsistent. Hvis tanken er, at mennesker dømt til
behandling eller anbringelse får frataget retten til social pension eller kontanthjælp fordi de
har længerevarende forløb
8
, svarer det til, at patienter på sygehuse ikke længere kan
modtage kontanthjælp eller sociale ydelser så længe de er indlagte.
Ligeledes vil Psykiatrifonden fremhæve, at forskningen på området relativt entydigt peger
på, at økonomisk usikkerhed skaber utryghed og modstand mod behandling i
retspsykiatrien. Patienterne oplever økonomisk afmagt og kontrol som en form for usynlig
straf. Det påvirker motivation og behandling negativt.
9 10
Lovforslaget vil således potentielt føre til at besværliggøre behandlingen af mennesker med
psykisk sygdom.
Vi ser frem til at følge det videre arbejde og stiller os gerne til rådighed med viden og
erfaring i forbindelse med implementering af planen.
Med venlig hilsen
Psykiatrifonden
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte), s. 9
7
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte), s. 9
8
9
10
Gildberg, F.A., Elverdam, B., & Husted, G.R. (2015).
Retspsykiatriske patienters oplevelse af tvang
Andersen, M.F. et al. (2021).
Evaluering af retspsykiatrisk behandling
–
patientperspektiv
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0048.png
Høringssvar vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
anbringelses- og behandlingsdømte)
Reddernes Fagforening har med stor interesse læst ”forslag til lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)”.
Reddernes Fagforenings medlemmer har igennem ambulancetjenesten stor berøringsflade med socialt
udsatte i vores samfund, og vi frygter at den foreslåede lovændring vil ramme socialt skævt i visse tilfælde,
særligt hvor den behandlingsdømte har familie der i større eller mindre omfang er afhængige af den
behandlingsdømtes økonomiske bidrag i husholdningen. Vi frygter særligt at disse forpligtelser kan medføre
utilsigtet ”straf” af pårørende i dårligere økonomisk stillede familier, hvilket i værste fald kan betyde social
armod. Vi er opmærksomme på mulighederne for ansøgning om økonomisk støtte, men vi finder at dette
kan være særligt vanskeligt for disse familier at navigere i, hvorfor vi er nervøse for disse familiers sociale
forhold.
Herudover finder vi det tankevækkende at der i bemærkningerne henvises til at indsatte i arresthuse og
varetægtsfængslede implicit ønskes sidestillede med personer underlagt retspsykiatrien. Uagtet den enkelte
forbrydelse, er der ved behandling i retspsykiatrien tale om mennesker der i et betydeligt omfang ikke har
været i stand til at forstå deres kriminelle handlinger. Derved bør disse patienter nærmere sidestilles med
tvangsindlagte i den almindelige psykiatri, også ift. sociale ydelser.
Vi ser gerne at der i lovteksten skal skelnes mellem anbragte med forsøgerforpligtelser, og anbragte uden
disse forpligtelser. Herudover finder vi at sammenligningen med arrestanter i øvrigt er beklagelig.
Med venlig hilsen
Martin Nielsen, Chefkonsulent
Tlf: 44109575 | E: [email protected]
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0049.png
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0050.png
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0051.png
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2. maj 2025
Vedrørende anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet –
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode regionerne om at oplyse, hvilke oplysninger
regionerne modtager i forbindelse med indlæggelsen af retspsykiatriske patienter, der har fået en
behandlings- eller anbringelsesdom, herunder specifikt om regionerne modtager oplysninger om,
hvorvidt de retspsykiatriske patienter modtager forsørgelsesydelser (dvs. f.eks. førtidspension).
Bidraget er til brug for udarbejdelsen af et lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet vedr. ophør af
udbetaling af forsørgelsesydelser til en retspsykiatriske patienter med en behandlings- eller
anbringelsesdom.
Som svar på ovenstående kan Psykiatrien i Region Syddanmark hermed oplyse om, at regionen i
forbindelse med indlæggelsen af retspsykiatriske patienter, der har fået en behandlings- eller
anbringelsesdom, ikke modtager oplysninger om patienternes forsørgelsesydelser. Der er aktuelt
ikke lovhjemmel til udveksling af disse oplysninger uden patientens samtykke. Afdækning af
patienternes forsørgelsesgrundlag under indlæggelse sker som led i dialog med patienterne om deres
sociale forhold og med deres samtykke.
Vi ønsker i dette svar at gøre opmærksom på regionens tidligere hørringssvar fremsendt sommer
2023 omhandlende anmodning om bidrag vedrørende retspsykiatriske patienters adgang til sociale
ydelser. Vi ønsker at drage denne opmærksom på baggrund af Aftale om reform af
beskæftigelsesindsatsen punkt 30, april 2025:
Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien Udbetaling af social
pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension) samt kontanthjælp stoppes
for nuværende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte. Regler for udbetaling af
forsørgelsesydelser i retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for indsatte og
varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Det frigiver et samlet provenu på 145 mio. kr. årligt.
Ovenstående giver anledning til bekymring for vores patienters sociale forhold samt bekymring for
om harmonisering af reglerne kommer til at frigive det provenu, som beskæftigelsesreformen sigter
mod.
Vi vil i det følgende adressere konkrete bekymringer:
Differentiering mellem anbringelses- og behandlingsdømte
Vi anser det som vigtigt, at der differentieres mellem anbringelses- og behandlingsdømte,
idet de behandlingsdømte som udgangspunkt kun er indlagt i forbindelse med opstart af dom
eller kortvarig stabilisering af deres tilstand med henblik på forebyggelse af ny kriminalitet,
som er formålet med foranstaltningsdommen. En stor del af behandlingsdømte patienter
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2. maj 2025
indlægges ikke yderligere i løbet af deres foranstaltningsdom. Ligeledes er der patienter, der
aldrig indlægges.
Behandlingsdømte
Det fremgår ikke af beskæftigelsesreformen, hvordan harmonisering af reglerne vil se ud for
de behandlingsdømte.
Hvis der påtænkes pausering af sociale ydelser, mens foranstaltningen pågår, vil dette
betyde, at patientgruppen ikke har mulighed for at varetage udgifter relateret til bolig, mad
og andre personlige fornødenheder, hvilket vil medføre, at patientgruppen vil blive hjemløse
og ikke vil have mulighed for at erhverve ny bolig, mens foranstaltningsdommen pågår.
Patientgruppen vil således være i massiv risiko for ny kriminalitet, herunder
berigelseskriminalitet.
Hvis der påtænkes pausering af sociale ydelser under indlæggelse, er det vigtigt at være
opmærksom på:
o
Det er i forvejen en målgruppe, der har vanskeligt ved at opretholde bolig
o
Det vil være omkostningstungt både økonomisk og administrativt for kommuner
såvel som for regioner, hvis der ved indlæggelse vil skulle søges om enkeltydelse til
opretholdelse af bolig.
For nogle patienter vil der være tale om indlæggelse af kort varighed, mens der for få
andre vil være tale om indlæggelse af længere varighed. Ydermere er der patienter,
der har behov for kortere, men hyppigere indlæggelser.
o
At der for patienterne er incitament til at undgå nødvendige indlæggelser som
forebyggelse af ny kriminalitet. Der er bekymring for, at patienter vil udelade
informationer om deres psykiske tilstand for at undgå indlæggelse samt bekymring
for, at patienter, som i dag selv ønsker stabiliserende indlæggelse, ikke fremadrettet
vil opsøge indlæggelse. Der er således risiko for, at der ikke bliver iværksat den
tilstrækkelige og nødvendige behandling og forebyggelse i tide, som
foranstaltningsdommen tilsigter.
Anbringelsesdømte
Det fremgår ikke af beskæftigelsesreformen, hvordan harmonisering af reglerne vil se ud for
de anbringelsesdømte.
Hvis der påtænkes pausering af sociale ydelser, mens foranstaltningen pågår, vil det være
vigtigt at have opmærksomhed på:
o
At vores patientgruppe vil ikke kunne oparbejde arbejdsdusør ved siden af eventuelt
sygedusør, hvis dette påtænkes på samme måde som for indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner. Vores patientgruppe vil i så fald være ringere stillet
økonomisk end indsatte, idet vores patientgruppe overvejende er uarbejdsdygtige
grundet svære psykiatriske lidelser.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2. maj 2025
o
At enkelte patienter, der forud for anbringelsesdommen havde samliv og fælles
udgifter med en partner, fortsat vil have disse udgifter, mens foranstaltningen pågår.
o
At der eksempelvis ikke er mulighed for gratis tandlægebehandling i retspsykiatrien
på samme måde som i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis der ikke er
opmærksomhed på dette, vil det betyde en klar forringelse af patienternes sundhed.
På baggrund af vores bekymring tillader vi os at komme med forslag til udarbejdelsen af et
lovforslag.
Vi foreslår konkret:
For anbringelsesdømte
o
At udbetalingen af førtidspension ensartes med de nuværende regler for udbetaling
af kontanthjælp, hvor der sker fradrag for kost og logi efter indlæggelse af mere end
tre måneders varighed.
Vi ser, at de nuværende regler for patienter, der er tilkendt førtidspension, er
uhensigtsmæssige, idet patienterne har et uforholdsvis stort månedligt
rådighedsbeløb, som ikke er tilsvarende det rådighedsbeløb, de får ved udskrivelse.
Det kan overvejes, om del af førtidspensionen kan bruges til tvangsafvikling af gæld
og eventuelt tvangsopsparing til udskrivelse, da der ellers er udgifter for kommunen
til eventuelt beboerindskudslån, enkeltydelse og lignede.
For patienter varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling
o
At reglerne for sociale ydelser ensartes, således der sker pausering på samme måde
som for varetægtsfængslede i Kriminalforsorgens institutioner, hvor der udbetales
dusør. Vi ser i dag, at der kan være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for at
blive varetægtssurrogeret på psykiatrisk afdeling.
For § 78 afsonere indlagt på psykiatrisk afdeling
o
At reglerne for sociale ydelser ensartes, således der sker pausering på samme måde
som afsonere i Kriminalforsorgens institutioner, hvor der udbetales dusør. Vi ser i
dag, at der kan være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for ønske om
afsoning efter § 78 på psykiatrisk afdeling.
Afslutningsvis ønsker at vi at gøre opmærksom på, at patientgruppen er straffrie grundet svære
psykiatriske lidelser og er derfor idømt foranstaltningsdom, der alene har til formål at forebygge ny
kriminalitet gennem psykiatrisk behandling. Med harmonisering af reglerne sidestilles
foranstaltningsdømte med afsonere i Kriminalforsorgen med risiko for yderligere stigmatisering af
en sårbar målgruppe.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2. maj 2025
På vegne af Psykiatrien i Region Syddanmark
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Folketingets Beskæftigelsesudvalg
4. juni 2025
Vedrørende Beskæftigelsesreformens pkt. 30 – retspsykiatriske
patienter
Vi ønsker fra Psykiatrien i Region Syddanmark at bibringe vores synspunkter i forhold til Aftale om
reform af beskæftigelsesindsatsen punkt 30, april 2025:
Harmonisering af regler om udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien
Udbetaling af social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension) samt
kontanthjælp stoppes for nuværende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte. Regler for
udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien ensrettes mest muligt med de regler, der gælder
for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Det frigiver et samlet provenu på 145
mio. kr. årligt.
Ovenstående giver anledning til bekymring for vores patienters sociale forhold samt bekymring for
om harmonisering af reglerne kommer til at frigive det provenu, som beskæftigelsesreformen sigter
mod.
Vi vil i det følgende adressere nogle konkrete bekymringer:
Differentiering mellem anbringelses- og behandlingsdømte
Vi anser det som vigtigt, at der differentieres mellem anbringelses- og behandlingsdømte, idet de
behandlingsdømte som udgangspunkt kun er indlagt i forbindelse med opstart af dom eller kortvarig
stabilisering af deres tilstand med henblik på forebyggelse af ny kriminalitet, som er formålet med
foranstaltningsdommen. En stor del af behandlingsdømte patienter indlægges ikke yderligere i løbet
af deres foranstaltningsdom. Ligeledes er der patienter, der aldrig indlægges. Behandlingsdømte er
således i en begrænset – hvis ingen – periode frihedsberøvet, mens foranstaltningsdommen pågår.
Behandlingsdømte
Det fremgår ikke af beskæftigelsesreformen, hvordan harmonisering af reglerne vil se ud for de be-
handlingsdømte. Hvis der påtænkes pausering af sociale ydelser, mens foranstaltningen pågår, vil
dette betyde, at patientgruppen ikke har mulighed for at varetage udgifter relateret til bolig, mad og
andre personlige fornødenheder, hvilket vil medføre, at patientgruppen vil blive hjemløse og ikke
vil have mulighed for at erhverve ny bolig, mens foranstaltningsdommen pågår. Patientgruppen vil
således være i massiv risiko for ny kriminalitet, herunder berigelseskriminalitet. Hvis der påtænkes
pausering af sociale ydelser under indlæggelse, er det vigtigt at være opmærksom på:
o
Det er i forvejen en målgruppe, der har vanskeligt ved at opretholde bolig.
o
Det vil være omkostningstungt både økonomisk og administrativt for kommuner så-
vel som for regioner, hvis der ved indlæggelse vil skulle søges om enkeltydelse til
opretholdelse af bolig. For nogle patienter vil der være tale om indlæggelse af kort
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Att. Folketingets Beskæftigelsesudvalg
4. juni 2025
varighed, mens der for få andre vil være tale om indlæggelse af længere varighed.
Ydermere er der patienter, der har behov for kortere, men hyppigere indlæggelser.
o
At der for patienterne er incitament til at undgå nødvendige indlæggelser som fore-
byggelse af ny kriminalitet. Der er bekymring for, at patienter vil udelade informati-
oner om deres psykiske tilstand for at undgå indlæggelse samt bekymring for, at pa-
tienter, som i dag selv ønsker stabiliserende indlæggelse, ikke fremadrettet vil op-
søge indlæggelse. Der er således risiko for, at der ikke bliver iværksat den tilstrække-
lige og nødvendige behandling og forebyggelse i tide, som foranstaltningsdommen
tilsigter.
Anbringelsesdømte
Det fremgår ikke af beskæftigelsesreformen, hvordan harmonisering af reglerne vil se ud for de an-
bringelsesdømte. Hvis der påtænkes pausering af sociale ydelser, mens foranstaltningen pågår, vil
det være vigtigt at have opmærksomhed på:
o
At vores patientgruppe vil ikke kunne oparbejde arbejdsdusør ved siden af eventu-
elt sygedusør, hvis dette påtænkes på samme måde som for indsatte i Kriminalfor-
sorgens institutioner. Vores patientgruppe vil i så fald være ringere stillet økono-
misk end indsatte, idet vores patientgruppe overvejende er uarbejdsdygtige grun-
det svære psykiatriske lidelser.
o
At enkelte patienter, der forud for anbringelsesdommen havde samliv og fælles
udgifter med en partner, fortsat vil have disse udgifter, mens foranstaltningen på-
går.
o
At der eksempelvis ikke er mulighed for gratis tandlægebehandling i retspsyki-
atrien på samme måde som i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis der ikke er op-
mærksomhed på dette, vil det betyde en klar forringelse af patienternes sundhed.
På baggrund af vores bekymring tillader vi os at komme med forslag til udarbejdelsen af et lov-
forslag.
Vi foreslår konkret:
For anbringelsesdømte
o
At udbetalingen af førtidspension ensartes med de nuværende regler for udbetaling
af kontanthjælp, hvor der sker fradrag for kost og logi efter indlæggelse af mere end
tre måneders varighed. Vi ser, at de nuværende regler for patienter, der er tilkendt
førtidspension, er uhensigtsmæssige, idet patienterne har et uforholdsvis stort må-
nedligt rådighedsbeløb, som ikke er tilsvarende det rådighedsbeløb, de får ved ud-
skrivelse. Det kan overvejes, om del af førtidspensionen kan bruges til tvangsafvik-
ling af gæld og eventuelt tvangsopsparing til udskrivelse, da der ellers er udgifter for
kommunen til eventuelt beboerindskudslån, enkeltydelse og lignede.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0058.png
Att. Folketingets Beskæftigelsesudvalg
4. juni 2025
For patienter varetægtsfængslet i surrogat på psykiatrisk afdeling
o
At reglerne for sociale ydelser ensartes, således der sker pausering på samme måde
som for varetægtsfængslede i Kriminalforsorgens institutioner, hvor der udbetales
dusør. Vi ser i dag, at der kan være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for at
blive varetægtssurrogeret på psykiatrisk afdeling.
For § 78 afsonere indlagt på psykiatrisk afdeling
o
At reglerne for sociale ydelser ensartes, således der sker pausering på samme måde
som afsonere i Kriminalforsorgens institutioner, hvor der udbetales dusør. Vi ser i
dag, at der kan være et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for ønske om afso-
ning efter § 78 på psykiatrisk afdeling.
Afslutningsvis ønsker at vi at gøre opmærksom på, at den retspsykiatriske patientgruppe er straffrie
grundet svære psykiatriske lidelser og derfor er idømt foranstaltningsdom, der alene har til formål at
forebygge ny kriminalitet gennem psykiatrisk behandling. Med harmonisering af reglerne sidestilles
foranstaltningsdømte med afsonere i Kriminalforsorgen med risiko for yderligere stigmatisering af
en sårbar målgruppe.
Ved behov kan stabsleder, Charlotte Vestergaard, kontaktes på tlf. 2115 3608 og mail:
[email protected].
På vegne af Psykiatrien i Region Syddanmark
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0059.png
Afdeling:
Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk afdeling Middelfart, Administrationen
Journal nr.:
Dato:
6/8 2025
Udarbejdet af: Cheflæge Louise Ahrendt, Chefsygeplejerske Jan Rosenbjerg Albertsen, Sekretariatschef John Zola
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om social pension mv.
Psykiatrien i Region Syddanmark har modtaget udkast til lov om ændring af lov om social
pension og forskellige love.
Dette høringssvar er en uddybning af materialet som Psykiatrien i Region Syddanmark har
fremsendt som bidrag til Danske Regioners høringssvar.
Indledningsvis henvises til tidligere fremsendte svar/breve fra Psykiatrisk Afdeling Middelfart:
-
-
-
Svar til Beskæftigelsesministeriet: Bidrag vedrørende retspsykiatriske patienters
adgang til sociale ydelser (sommer 2023)
Svar til Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Vedrørende anmodning fra Indenrigs- og
Sundhedsministeriet – forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter (2. maj 2025)
Brev til Beskæftigelsesudvalget: Vedrørende Beskæftigelsesreformens pkt. 30 –
retspsykiatriske patienter (4. juni 2025)
Dokumenterne er vedhæftet dette brev.
Derudover har Psykiatrien i Region Syddanmark følgende supplerende bemærkninger:
1. Varighed af indlæggelse
Vedrørende pkt. 3.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår heraf: ”Personer,
der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom, er oftest
indlagt i længere tid ad gangen i retspsykiatrien, mens der for personer, der er dømt til
ambulant behandling med mulighed for indlæggelse og personer anbragt i varetægtssurrogat,
ofte vil være tale om ophold af kortere varighed.
...
Derudover foreslås det, at de personer, der skal være omfattet af forslaget om stop af
udbetaling af ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om aktiv socialpolitik, er personer, der
idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom, idet disse personer ofte er anbragt i flere år
og ikke har udgifter til kost og logi under deres indlæggelse i retspsykiatrien.
Side 1 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0060.png
Dette vil betyde, at personer, der er dømt til ambulant behandling, eventuelt med mulighed for
indlæggelse, og personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, ikke omfattes af forslaget. Det
skyldes, at disse personer i udgangspunktet er anbragt i kortere perioder og dermed ikke har
fast tilknytning til retspsykiatrien. Disse patienters ret til forsørgelsesydelser ændres ikke, da
de typisk fortsat vil have udgifter til kost og logi.”
På Psykiatrisk afdeling Middelfart genkender vi ikke billedet af:
•
at behandlingsdømte er indlagt i flere år
•
vi genkender heller ikke billedet af, at varetægtssurrogerede er indlagt i en kortere
periode.
•
Vi ser ligeledes ikke behov for differentiering mellem behandlingsdømte og ambulant
behandlingsdømte, idet indlæggelsesbilledet ikke er væsentligt afvigende for de to
grupper.
Vi har trukket data på de retspsykiatriske patienter i Region Syddanmark i perioden d. 1.
januar 2023 til d. 30. juni 2025. Dataene er indsat i to tabeller, som ses nedenfor.
Tabel 1 viser en samlet indlæggelsesoversigt for patienter, der er varetægtsfængslet i
surrogat, patienter med behandlingsdom samt patienter med ambulant behandlingsdom.
Tabel 2 viser indlæggelser med varigheder over 180 dage.
Tabel 1. Indlæggelsesoversigt - I perioden fra 1. jan. 2023 til og med 30. jun. 2025.
Indlæggelse efter Gns. indlæggelsestid Unikke
Antal
Retslig status
dom
(dage)
patienter
indlæggelser
Surrogat
157
83
150
Dom til behandling på
psykiatrisk afdeling
Genindlæggelse
17,6
110
497
Dom til behandling på
psykiatrisk afdeling
Opstart af dom
44
106
115
Dom til ambulant
psykiatrisk behandling Genindlæggelse
25
261
1907
Dom til ambulant
Første indlæggelse
psykiatrisk behandling efter dom
23,5
190
210
Side 2 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0061.png
Tabel 2. Indlæggelser >180 dage - I perioden fra 1. jan. 2023 til og med 30. jun. 2025.
Retslig status
Indlæggelse efter dom
Unikke patienter
Surrogat
27
Dom til behandling på psykiatrisk
afdeling
Genindlæggelse
3
Dom til behandling på psykiatrisk
afdeling
Opstart af dom
4
Dom til ambulant psykiatrisk behandling Genindlæggelse
23
Dom til ambulant psykiatrisk behandling Første indlæggelse efter dom
3
Som det fremgår af ovenstående tabeller, er de behandlingsdømte i gennemsnit indlagt 44
dage til opstart af deres dom, hvoraf alene 4 patienter i Region Syddanmark i den nævnte
periode har haft indlæggelse på mere end 180 dage. Hvis patienterne i løbet af deres dom
genindlægges, varer indlæggelserne i gennemsnit 17,6 dage. Ser man her også på, hvor mange
patienter der har haft én indlæggelse på mere end 180 dage, er tallet 3 patienter.
Sammenlignes der på samme måde med de ambulant behandlingsdømte er de i gennemsnit
indlagt 23,5 dage første gang, de indlægges efter afsagt dom, hvoraf 3 patienter har haft en
indlæggelsesperiode på mere end 180 dage.
Hvis de ambulant behandlingsdømte genindlægges, varer indlæggelsen i gennemsnit 25 dage.
Ser man igen her på, hvor mange patienter i den angivne perioder, der har haft én
indlæggelse på mere end 180 dage, er antallet 23 patienter.
Afslutningsvis kan det af tabellerne udledes, at patienter varetægtsfængslet i surrogat i
gennemsnit er indlagt 157 dage, hvoraf 27 patienter i perioden har været indlagt i mere end
180 dage.
2. Offentlig administration
Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker at adressere nogle bekymringer i forhold til det
administrative arbejde ud fra det fremsendte lovforslag. Bekymringerne går konkret på:
•
At patienters hyppige og kortvarige indlæggelser vil medføre mange underretninger til
kommunen samt Udbetaling Danmark i forhold til patienternes forsørgelsesgrundlag.
•
At der for nogle patienter ofte vil skulle ansøges om hjælp til boligbevarende udgifter,
såfremt deres forsørgelse bortfalder i forbindelse med indlæggelse. Patienternes
psykiske tilstand kan vanskeliggøre ansøgningsproces og dermed bevirke, at der ikke
bliver søgt rettidigt.
Side 3 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0062.png
•
•
•
At der vil skulle genansøges om forsørgelse efter Lov om aktiv socialpolitik, såfremt
forsørgelsen ophører i forbindelse med indlæggelse, og at en ansøgning herom kræver
en del dokumentation, blandt andet i form af bankoplysninger.
At for patienter, der har ophold i boformer efter servicelovens §§ 107-110, vil
kommunerne ved ophør af forsørgelse være nødsaget til at lave nye beregninger for
egenbetaling – og igen lave nye beregninger, når forsørgelse genoptages.
At patienterne hyppigere vil skulle ansøge om økonomisk hjælp til bolig, herunder
depositum (enkeltydelse), indskud (beboerindskudslån) samt etablering/ møbler
(enkeltydelse).
En del af de behandlingsdømte patienter er indlagt i almenpsykiatrien, hvor kendskabet til
målgruppen (og dermed de kommende lovændringer) ikke er så indgående som i den
specialiserede retspsykiatri. Der vil derfor være risiko for, at der sker administrative fejl, som
vil medføre konsekvenser for patienterne, f.eks. udsættelse af bolig. Vi ønsker her, som i
tidligere fremsendte breve, at gøre opmærksom på, at det i forvejen er en målgruppe, der kan
have vanskeligt ved at opretholde bolig.
3. Risici ved at sidestille retspsykiatriske patienter med indsatte i Kriminalforsorgen
Af Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse fra d. 29. april 2025 fremgår det, at
baggrunden for at fremsætte lovforslag om ophør af udbetaling af retspsykiatriske patienters
forsørgelsesydelser er med henblik på ensartning af reglerne, således der gælder de samme
regler som for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.
Af høringsbrevet fremgår det, at der påtænkes skattefrit beløb på 1.725 kr. månedligt
1
til
retspsykiatriske patienter. Hvis der sammenlignes med indsatte i Kriminalforsorgen, er de
retspsykiatriske patienter ringere økonomisk stillet, idet indsatte har mulighed for at optjene
3.159 kr. månedligt ved 37 timers beskæftigelse (med udgangspunkt i grundbeløbssats,
stabilitetstillæg og kompetencetillæg, niveau 2025). Vi ønsker her at gøre opmærksom på,
som i tidligere fremsendt brev, at vores målgruppe har svære psykiatriske lidelser, der som
overvejende gør dem uarbejdsdygtige under deres indlæggelse.
Det bemærkes, at det fremgår af høringsbrevet, at beløbet vil blive udbetalt af behandlingsstedet. Vi ser ikke,
at det fremgår eksplicit af lovforslaget eller høringsbrevet, hvordan disse beløb vil blive finansieret. Derudover
må vi igen gøre opmærksom på, at de behandlingsdømte patienter også kan være indlagt i almenpsykiatri, hvor
der ikke er samme retningslinjer eller mulighed for administration af patienters økonomi som i retspsykiatri.
1
Side 4 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0063.png
4. Øvrige og afsluttende bemærkninger fra tidligere fremsendte breve
Psykiatrien i Region Syddanmark ønsker afslutningsvis at gøre opmærksom på nogle
bekymringer og forslag, som også fremgår af vores tidligere breve.
Vi er bekymret for:
•
At der for patienter med behandlingsdom er incitament til at undgå nødvendige
indlæggelser som forebyggelse af ny kriminalitet. Der er bekymring for, at patienter vil
udelade informationer om deres psykiske tilstand for at undgå indlæggelse samt
bekymring for, at patienter, som i dag selv ønsker stabiliserende indlæggelse, ikke
fremadrettet vil opsøge indlæggelse. Der er således risiko for, at der ikke bliver
iværksat den tilstrækkelige og nødvendige behandling og forebyggelse i tide, som
foranstaltningsdommen tilsigter.
Vi foreslår:
•
At reglerne for sociale ydelser ensartes for varetægtsfængslede i surrogat på
psykiatrisk afdeling, således der sker pausering på samme måde som for
varetægtsfængslede i Kriminalforsorgens institutioner. Vi ser i dag, at der kan være et
uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for at blive varetægtssurrogeret på
psykiatrisk afdeling.
Vi henleder opmærksomheden til Ankestyrelsens principafgørelse 145-1. Vi ser
ydermere, at der vil være en skævvridning i, at denne målgruppe vil kunne få udbetalt
sociale ydelser, som for langt de fleste øvrige indlagte ikke vil være muligt (med
udgangspunkt i det fremsatte lovforslag). Vi ønsker igen at gøre opmærksom på, at
indlæggelsesvarigheden for patienter i varetægtssurrogat i gennemsnit er betydeligt
længere end behandlingsdømte.
•
At reglerne for sociale ydelser ensartes for alternative afsonere efter straffelovens §
78, der er indlagte på psykiatriske afdelinger, således der sker pausering på samme
måde som afsonere i Kriminalforsorgens institutioner. Vi ser i dag, at der kan være et
uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for ønske om afsoning efter § 78 på
psykiatrisk afdeling. Vi ser, at der kan være en uhensigtsmæssig skævvridning, hvis
anbringelsesdømtes forsørgelse ophører, men samme regler ikke gælder for
alternative afsonere (§ 78) i psykiatrien.
Side 5 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0064.png
•
At der ikke differentieres mellem ambulant behandlingsdømte og behandlingsdømte,
såfremt der påtænkes ophør af deres forsørgelsesydelse. Samtidig at ophør først
træder i kraft efter en given indlæggelsesperiode, f.eks. 1 måned. Og at det kun er
gældende for de, der ikke afholder boligbevarende udgifter.
Side 6 af 6
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0065.png
Mathias Hyun Jensen ([email protected]), Malene Witzel Hirtsgaard ([email protected])
STAR ([email protected])
Søren Carøe (Rflam.org) ([email protected])
SV: Høring Lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter) Sagsnr. 2025-7758
Sendt:
30-06-2025 10:25
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Vi har ingen kommentarer til ovennævnte lovudkast.
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
mobil: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0066.png
STAR
22.08.2025
HØRINGSVAR VEDR. OPHØR AF UDBETALING AF
FORSØRGELSESYDELSER TIL RETSPSYKIATRISKE PATIENTER
Rådet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Rådet kan ikke tilslutte sig lovforslaget og
har følgende bemærkninger:
Lovforslagets intention er at harmonisere retspsykiatriske patienters vilkår med øvrige indsatte. Det
finder Rådet grundlæggende problematisk, da det strider mod dansk retstradition, hvor det er og
har været et grundlæggende princip, at retspsykiatriske patienter ikke straffes, men i stedet
dømmes til behandling. Derfor er det afgørende, at deres vilkår – herunder økonomiske forhold
under indlæggelse – ikke betragtes som en del af en straf, men i stedet understøtter behandlingen
bedst muligt.
Lovforslagets målgruppe – dømte til behandling
Lovforslaget omfatter både personer dømt til anbringelse og til behandling. Det omfatter derimod
ikke personer dømt til ambulant behandling, da disse som udgangspunkt behandles i hjemmet –
eventuelt med kortere indlæggelser.
I lovforslagets bemærkninger antages det, at personer dømt til behandling er indlagt i længere tid.
Det er dog langt fra altid tilfældet. Patienter med en behandlingsdom forventes som udgangspunkt
at påbegynde behandlingen med en indlæggelse, men det er ikke altid sådan. Hvis dommen for
eksempel falder lang tid efter den pågældende kriminalitet, kan patienten i mellemtiden være blevet
velbehandlet og allerede ved domstidspunktet være klar til et ambulant forløb. Og selv for de
patienter, som starter med et indlæggelsesforløb, er dette ikke nødvendigvis af langvarig karakter.
Der findes, så vidt vides, ikke nyere undersøgelser af behandlingsforløb for behandlingsdømte,
men tidligere undersøgelser har vist stor variation i både antallet af indlæggelser og
indlæggelsernes varighed.
1
I en undersøgelse udarbejdet i forbindelse med betænkning nr. 1372/1999 var der i op imod 25 pct.
af de undersøgte sager med dom til behandling ingen indlæggelser i henhold til dommen. Omvendt
havde næsten halvdelen af sagerne to eller flere indlæggelser – én sag omfattede hele 25
indlæggelser.
Institut for menneskerettigheder og Rådet for Socialt Udsatte (2006): Brug af særforanstaltninger overfor
psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt perspektiv
Udr 4 05 lay.qxd
1
Betænkning nr. 1372/1999 om tidsbegrænsning af foranstaltninger efter § 68 og § 69 – bilag 1:
Untitled
Document
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0067.png
I en anden undersøgelse, gennemført af rådet og Institut for Menneskerettigheder, var over
halvdelen af indlæggelserne kortere end seks måneder blandt de undersøgte sager.
Med forslaget til lovændring vil behandlingsdømte som udgangspunkt kunne modtage
huslejetilskud i op til seks måneder, med mulighed for forlængelse under særlige omstændigheder
– svarende til reglerne for indsatte i fængsler.
Modsat fængselsindsatte er det imidlertid et vilkår for behandlingsdømte, at det ofte er
uforudsigeligt, hvor længe en indlæggelse varer. Ved indlæggelsens start er det langt fra givet, om
forløbet vil strække sig over få måneder eller flere år.
Når en person dømt til behandling bliver indlagt, skal forsørgelsesydelserne ifølge lovforslaget
ophøre. Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen hver gang en behandlingsdømt
indlægges skal foretage en vurdering af, om der er grundlag for at yde huslejetilskud. Det vil
medføre betydelig ekstra administration i kommunerne og skabe stor usikkerhed for de indlagte
patienter.
Hvis fratagelse af forsørgelsesgrundlaget fører til, at patienten må opgive sin bolig, kan det forringe
kvaliteten af behandlingen. Det skyldes blandt andet, at udgang ikke kan trænes i egen bolig, og at
det eksempelvis ikke vil være muligt at komme hjem på weekend. Samtidig kan det medføre, at
indlæggelser forlænges ud over, hvad der er sundhedsfagligt begrundet, fordi der skal findes en
bolig, før patienten kan udskrives.
Rådet anbefaler, at:
patienter dømt til behandling undtages helt fra lovforslaget – på samme måde som patienter
dømt til ambulant behandling.
såfremt ovenstående anbefaling ikke imødekommes, anbefaler rådet, at patienter dømt til
behandling kan som udgangspunkt få støtte til at opretholde egen bolig på ubestemt tid.
Lovforslagets målgruppe – afgrænsning ift. forseelse
I en række situationer vil behandlingsdomme være betydeligt længere end de straffe, som personer
der ikke har psykiske lidelser kan få for tilsvarende forseelser. Det kan for eksempel dreje sig om
tyveri, som i mange tilfælde kun straffes med en bøde. En undersøgelse fra Institut for
Menneskerettigheder viser, at en behandlingsdom i sådanne sager i 96 pct. af tilfældene indebærer
mulighed for indlæggelse i op til fem år
2
.
Hvis lovforslaget vedtages, vil patienten samtidig risikere at miste både sit forsørgelsesgrundlag og
sin bolig – for en forseelse, der for andre ikke ville føre til andet end en bøde. Det udgør en markant
forskelsbehandling.
Rådet anbefaler, at:
Institut for Menneskerettigheder (2019): Retspsykiatri i et menneskeretligt perspektiv
RETSPSYKIATRI I
ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV
2
2
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0068.png
foranstaltningsdømte, der er dømt for en forseelse, som almindeligvis ikke fører til ubetinget
fængselsstraf, friholdes fra lovforslaget.
Den foreslåede lommepengesats
Med lovforslaget vil retspsykiatriske patienter fremover modtage 1.725 kr. skattefrit til personlige
fornødenheder, udbetalt af opholdsstedet i henhold til sundhedslovens § 91. Rådet henleder
opmærksomheden på, at dette beløb er lavere end den indkomst, indsatte kan opnå ved arbejde,
og at foranstaltningsdømte dermed stilles ringere økonomisk end personer, der afsoner en straf.
Blandt patienter dømt til anbringelse eller behandling vil der – ligesom blandt indsatte – være
forskellige behov, eksempelvis i forbindelse med udgang og til personlige fornødenheder. Deres
økonomiske behov vil som udgangspunkt ikke være mindre end indsattes.
Da formålet med lovændringen er en ensretning af reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser i
retspsykiatrien med de regler, der gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og
arresthuse, forekommer det urimeligt, at indlagte i retspsykiatrien skal nøjes med 1.725 kr., mens
indsatte kan tjene op imod 2.900 kr. pr. måned inkl. tillæg.
Rådet anbefaler, at:
foranstaltningsdømte modtager et månedligt lommepengebeløb svarende til, hvad indsatte
maksimalt kan tjene.
Med venlig hilsen
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
3
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0069.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: [email protected]
22-08-2025
STAR
[email protected]; [email protected]; [email protected]
SANDs høringssvar vedr. forslag om ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter
Kære STAR,
Dette lovforslag vil ramme nogle af de mest sårbare borgere i samfundet. Det gælder
personer med psykiske lidelser, som i forvejen lever et liv i udkanten af samfundet.
Hvis deres ydelser ophører under indlæggelsen, risikerer de bl.a. at miste deres
bolig.
Det skal samtidig pointeres, at mange hjemløse i forvejen har flere diagnoser. Når
personer med psykiske problemer, som i dag har en bolig, bliver udskrevet uden
indtægt, står de tilbage uden et sted at bo. De har sjældent ressourcerne til selv at
skaffe ny bolig eller tage kampen op med systemet. Derfor vil herberger, som
allerede er pressede, blive yderligere belastet.
At kommunen kan vælge at dække husleje i op til seks måneder, giver ingen reel
tryghed. Der er ikke tale om en garanti, og derfor står mange i praksis uden
beskyttelse. Konsekvenserne bliver i stedet øget risiko for hjemløshed, misbrug,
social isolation og gentagne indlæggelser. Det hjælper hverken den enkelte eller
samfundet.
At bruge den eksisterende praksis som argument for at udvide ordningen til
retspsykiatriske patienter, giver ikke mening. Det er i forvejen en ordning, der skader
mere end den gavner.
Det, man sparer på ydelser, vil hurtigt blive opvejet af udgifter til herbergspladser og
sociale indsatser. En herbergsplads koster gennemsnitligt omkring 51.000 kroner
om måneden, hvilket svarer til cirka 612.000 kroner om året. Det er langt dyrere, end
hvis personen havde beholdt sit forsørgelsesgrundlag og haft mulighed for at betale
sin huslejeudgifter.
Samtidig giver det heller ikke mening, at boliger står tomme i længere perioder.
Særligt i de store byer, hvor der er stor boligmangel, og hvor mange hjemløse står på
venteliste til en bolig, vil det være både økonomisk og socialt uansvarligt at lade
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0070.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: [email protected]
lejeboliger stå ubenyttede hen. Derfor bør forslaget i stedet ændres, så indlagte med
behandlings- eller anbringelsesdom som minimum sikres bolig samt konkret støtte
ved udskrivelse.
Det er desuden vigtigt at understrege, at patienter på behandlingsdom ikke har
mulighed for at arbejde, mens de er indlagt. Det adskiller dem fra indsatte i
fængsler, som har adgang til beskæftigelse og dermed en mindre indkomst under
afsoning. Derfor fremstår det helt utilstrækkeligt, at indlagte fremover alene vil
modtage 1.725 kroner om måneden til personlige fornødenheder. Beløbet er meget
lavt og dækker ikke reelle udgifter, som mange har til for eksempel til cigaretter,
hygiejneartikler, tøj og andre personlige behov.
Det er svært at forstå, hvordan man kan tro, at det gavner nogen at fjerne
forsørgelsen fra mennesker, der i forvejen er i behandling for alvorlige psykiske
lidelser. Det hjælper ikke disse mennesker tilbage i samfundet, men efterlader dem
uden bolig, uden indtægt og uden støtte, når de udskrives. Det vil i mange tilfælde
også føre til øget kriminalitet, fordi man udskriver mennesker til ingenting.
Hvis man ønsker at skabe bedre sammenhæng i systemet og sikre langsigtede
løsninger, bør man investere i boligstøtte og stabilisering. Man bør ikke fjerne det
sidste sikkerhedsnet under de mennesker, der har allermest brug for det. Dette
forslag gør mere skade end gavn og bør enten trækkes tilbage eller ændres således,
at indlagte sikres bolig og støtte ved udskrivelse.
Udover reglerne i aktivlovens § 29 bør der indføres en retlig forpligtelse for
kommunen til at sikre, at personer, der har været indlagt under en behandlings- eller
anbringelsesdom, ikke udskrives uden en bolig. Når perioden på seks måneders
huslejedækning er udløbet, skal kommunen enten:
1.
opskrive den pågældende på en venteliste til en almen bolig,
eller
2.
garantere tilbud om en passende bolig ved udskrivelsen.
Kun hvor tungtvejende hensyn taler imod – f.eks. ved tidsubestemte domme eller
meget langvarig afsoning – kan kommunen undlade dette.
En sådan bestemmelse vil sikre, at lejeboliger ikke står ubenyttede hen i årevis,
samtidig med at ingen patienter udskrives til hjemløshed eller uden boligperspektiv.
Det er i forvejen et velkendt problem, at indsatte bliver løsladt eller udskrevet uden
bolig eller plan for deres videre liv. Kriminalforsorgen bør have et større ansvar for at
hjælpe indsatte, der er i risiko for at ende som udsatte. Det fremlagte lovforslag vil
2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0071.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: [email protected]
desværre forværre denne problematik, hvis ikke der samtidig indføres en forpligtelse
til at sikre boligforhold ved udskrivelse.
Med venlig hilsen
Juman Subihi, jurist
3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0072.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: [email protected]
4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0073.png
SAND – De Hjemløses Landsorganisation
Sundholmsvej 34, st.
2300 København S
Tlf: 89 93 70 60
Mail: [email protected]
5
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0074.png
20. august 2025
Udkast til høringssvar for lov om ændring af lov om social pension og forskellige love
(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter)
SIND takker for muligheden for at afgive høringssvar.
SIND vil på det kraftigste gøre indsigelse mod forslaget om en lovændring som vil fratage
personer deres pension, hvis de idømmes en behandlingsdom og anbringes på en psykiatrisk
afdeling.
Man skriver at aftalepartierne ønsker at harmonisere og skabe et mere ensartet ydelsessystem
for de personer, som modtager forsørgelsesydelser under afsoning. Det mener vi er
modstridende i forhold til at disse personer er indlagt eller anbragt på et hospital og bliver
betragtet som patienter, og ikke fanger.
SIND vil gerne gøre opmærksom på at der her er tale om mennesker, der lever med en
alvorlig psykisk sygdom, og som derfor har fået en dom til behandling. Formålet med en
anbringelses- og behandlingsdom er, at de som patienter skal have hjælp, støtte og
behandling, så de kan få det bedre og ikke længere begå kriminalitet. Det er afgørende, at
denne behandling bygger på en recovery-orienteret tilgang, hvor den enkelte oplever håb,
motivation og mulighed for at skabe en meningsfuld tilværelse.
At fratage disse mennesker deres pension vil virke direkte mod hensigten. Økonomisk
sikkerhed er en væsentlig del af både behandlingen og rehabiliteringen. Selv om personer
under anbringelse ikke skal betale for kost og logi, har de fortsat brug for midler til personlige
udgifter, sociale aktiviteter og til at fastholde en følelse af værdighed og selvstændighed.
Pensionen er ikke blot en indkomst, den er en del af behandlingen og en nøgle til håb om et
bedre liv.
Mange af de personer, der idømmes en anbringelse- og behandlingsdom, har i årevis kæmpet i
en udsat position og ofte forgæves forsøgt at få hjælp i psykiatrien. Det understøttes af
forskning fra Roskilde Universitet og SIND. Den indeholder blandt andet dybdegående
interviews og dokumenterer, hvordan utilstrækkelig hjælp i behandlingssystemet ofte leder til
kriminalitet som en sidste udvej
Roskilde Universitets forskningsportalvive.dk.
Rapporten er
tilgængelig via dette link:
Roskilde Universitet & SIND: “Jeg satte ild på, fordi jeg tænkte: Nu må de da høre
mig…” Erfaringer med psykiatrisk foranstaltningsdom i et recovery-perspektiv
Sind
På den baggrund finder SIND det dybt problematisk at fratage økonomisk forsørgelse som
pension fra netop den gruppe, som ved at modtage behandling endelig får den hjælp, de før
SIND Landsforeningen for psykisk sundhed, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
[email protected]
Tlf. 3524 0750
Side 1/2
*
www.sind.dk
Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
har manglet. Det strider mod både recovery-princippet og et samfund, der ønsker at hjælpe
frem for at straffe.
SIND opfordrer derfor til, at forslaget om at fratage pension under behandlingsdom
tilbagekaldes. I stedet skal indsatsen styrkes med fokus på behandling, social inklusion og
støtte til gavn for både den enkelte og samfundet. Vores håb er at 10-årsplanen for psykiatrien
vil være med til at sikre at færre personer ender i retspsykiatrien, fordi de hurtigt for den rette
og nødvendige hjælp.
På vegne af Landsforeningen SIND
Mia Kristina Hansen
Forperson
Side 2/2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
21. august 2025
Høringssvar fra Skizofreniforeningen
Vedr. Ydelsesstop for patienter i retspsykiatrien
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Lovforslaget ændrer fundamentalt forudsætningerne for retspsykiatrisk behandling i
Danmark. Ved at indføre et tidsubestemt stop for sociale ydelser under indlæggelse
pålægges mennesker, der er fundet straffri efter straffeloven og idømt behandling i
sundhedsvæsenet, en økonomisk straf.
Skizofreniforeningen mener at psykisk sygdom kan ramme alle og for sen og manglende
behandling kan lede til retspsykiatrien.
Vi vurderer, at forslaget vil have en ødelæggende effekt på den model, der i dag bærer
retspsykiatriske foranstaltninger og påfører psykiatrien større udgifter end forslagets
provenu, ved forlænget indlæggelser, øget administration, behandlingsopgaver. Erfaringer
peger samtidig på, at en meget stor andel af foranstaltninger kunne have været forebygget
med tidligere indsatser – nu risikerer de samme mennesker også at blive straffet økonomisk
på vejen tilbage til en værdig tilværelse inden løftet af psykiatrien har fået en effekt.
Forventede konsekvenser under indlæggelse
Behandlingsalliancen svækkes.
Når patienternes sociale vilkår forringes markant, vil
personalet ofte blive opfattet som en del af et straffesystem fremfor et
behandlingssystem. Det modarbejder samarbejdet, behandlingsudbyttet og arbejdet
med tvangsreduktion – i modstrid med intentionerne i 10-årsplanen.
Vigtige behandlingsled falder bort.
Mange nødvendige elementer er i dag
patientbetalte: tandpleje, transport, meningsfulde aktiviteter, telefon, computer
m.m. Uden midler forringes miljøterapien og kontakten til netværk.
Stor byrde på pårørende.
Flere familier vil blive bedt om at dække basale udgifter
(tøj, tandlæge, telefon), hvilket lægger en tung byrde på i forvejen pressede
pårørende og deres relation og skaber større ulighed i sundhed.
Uro og konflikter.
Økonomisk afmagt øger stress, konflikter og isolation på stuen –
med risiko for mere tvang og et dårligere behandlingsmiljø for patienterne og
dårligere arbejdsmiljø for det sundhedsfaglige personale.
Psykiatrien er ikke dimensioneret.
Forslaget lægger både ekstra administration og
mere omsorgsarbejde over på en i forvejen hårdt presset psykiatri – uden tilførte
ressourcer.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Forventede konsekvenser for patienter under udslusning
Fra egen bolig til §108.
Patienter, der fagligt kan klare sig i egen bolig med §85-støtte,
vil oftere blive udskrevet til §108-botilbud med døgnstøtte – ikke af
behandlingsfaglige grunde, men for at sikre tryghed for bolig og økonomi ved korte,
nødvendige genindlæggelser (fx ved medicinsk bivirkningshåndtering). Det skaber
flaskehalse og store ekstraudgifter i de hårdt pressede kommuner.
Manglende sondring.
Forslaget skelner ikke tydeligt mellem indlæggelse i henhold til
dom og frivillig indlæggelse, og tager heller ikke højde for, at psykiatri og somatik i
stigende grad bliver integreret på samme hospital. Resultatet kan blive ydelsesstop
ved somatisk indlæggelse – altså økonomisk ”straf” for fysisk sygdom.
Afholdelse fra at søge hjælp.
Usikkerheden om at miste forsørgelse og bolig vil få
patienter til at udskyde eller undgå kontakt til psykiatrien og sundhedsvæsnet – med
risiko for alvorlige forværringer af sygdom.
Samlet set vil patienter med behandlingsdom med stor sandsynlighed blive fastholdt
i
institutionslignende
rammer længere end nødvendigt – uden sundhedsfaglig
begrundelse. Det placerer både system og patient i et uacceptabelt dilemma ved
udskrivelse: Skal man vælge §108, selv når egen bolig med støtte er fagligt forsvarligt,
alene for at sikre økonomisk tryghed? Eller vælge egen bolig og risikere at miste både
bolig og forsørgelsesgrundlag ved en kort genindlæggelse og forblive en fange i
systemskabt fattigdom.
Fremtidens psykiatri
Der forskes intens i en neurobiologiske forståelse af psykoser og brug af it-løsninger i
behandlingen. F.eks. brug af VR-teknologi i
behandlingen af hørehallucinationer og Computerprogrammer til at træne patienterne i
sociale og kognitive forstyrrelser. Meget af den fremtidige psykiatri behandling kræver at
patienterne har råd til moderne it såsom smartphone og computere. Det er ikke i
hverken patienters, pårørendes, personales og slet ikke i civilsamfundets interesse at man
kobler denne patientgruppe af psykiatriløftet.
Vores anbefaling
Vi anbefaler, at lovforslaget
trækkes tilbage i sin nuværende form.
Det vil skade en af
Danmarks mest sårbare patientgrupper – mennesker under retspsykiatrisk foranstaltning –
hvor sociale, sundhedsfaglige og retssikkerhedsmæssige hensyn er afgørende.
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
Før eventuelle ændringer gennemføres, bør der foretages en samlet, tværsektoriel
kortlægning af:
Behandlingsfaglige konsekvenser (alliancen, tvang, udslusning).
Øget antal ankesager, til belastning af domstolen med øget behov for flere pladser til
varetægtssurrogat (surrogat tid medregnes ikke i behandlingsdommens længde som
en straf afsoner i kriminalforsorgen)
Økonomiske følgevirkninger for regioner i forbindelse med forlænget indlæggelse og
meradministration og kommuner (herunder pres på §108).
Databeskyttelse og administration på tværs af myndigheder.
Overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Boliggaranti, frem for at kommuner kan give boligtilskud.
Automatisk gældssanering
Lovforslaget vil ikke løse problemerne i retspsykiatrien – det vil forværre dem, og prisen
betales i både behandling og retssikkerhed.
På vegne af Skizofreniforeningen
Jan Pedersen
Bestyrelsen
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0079.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
22. august 2025
Udbetaling Danmarks høringssvar vedr. lovforslag om retspsykiatriske patienter.
Hermed fremsendes Udbetaling Danmarks bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om
social pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til
anbringelses- og behandlingsdømte).
Det bemærkes indledningsvist, at Udbetaling Danmark for så vidt angår de administrative
(økonomiske) konsekvenser ved lovændringen, henviser til estimat fremsendt den 3. juli 2025.
Udbetaling Danmarks bemærkninger til ændringer i forhold til pension
Underretning
Udbetaling Danmark bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en cirkulær
underretningsordning, hvor de psykiatriske afdelinger skal underrette kommunerne om
indlæggelse og udskrivning. Herefter skal kommunerne via opslag i SAPA underrette Udbetaling
Danmark, når den pågældende modtager pension. På baggrund af denne underretning skal
Udbetaling Danmark så enten standse pensionen eller genoptage udbetalingen heraf. Og når det
sker, skal Udbetaling Danmark underrette den psykiatriske afdeling.
Udbetaling Danmark finder, at der er risiko for, at en sådan cirkulær manuel underretningsordning
vil blive tung og ikke komme til at fungere ordentligt i praksis. Der er derfor efter Udbetaling
Danmarks opfattelse behov for, at der initieres en tværgående dialog mellem de forskellige
ministerier og myndigheder (herunder Udbetaling Danmark), således at den nærmere procedure,
er fastlagt forud for 1. januar 2026. Således vil det efter Udbetaling Danmarks opfattelse fx være
relevant at drøfte mulighederne for at oprette en særlig proces for underretningerne.
I forhold til de oplysninger, som skal udveksles mellem myndighederne, fremgår følgende af afsnit
3.3., der vedrører forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven på side 43:
”Behandlingsstederne
vil således som følge af lovforslaget skulle behandle
oplysninger om personnummer, indkomst og domstyper for de anbragte eller
indlagte patienter, mens der alene vil være tale om videregivelse af personnummer
på den relevante målgruppe i forbindelse med underretningen af kommunen om
personer, som modtager ydelser, der efter forslaget skal stoppes.”
1
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0080.png
Udbetaling Danmark bemærker, at det ikke efter Udbetaling Danmarks opfattelse vil være
tilstrækkeligt, at der alene videregives personnummer på den relevante målgruppe. Det fremgår
da også andetsteds i bemærkningerne, at udvekslingen af oplysninger ikke begrænses til
personnummer, men Udbetaling Danmark mener også, at det bør fremgå af omhandlede afsnit,
så der ikke senere opstår tvivl om videregivelsen af oplysninger.
Udbetaling Danmark bemærker, at det endvidere vil være relevant for Udbetaling Danmark at
modtage underretning, når der er tale om personer, som er dømt for overtrædelser, der omfattes
af karantænereglerne, og der er tale om andre strafferetslige retsfølger af frihedsberøvende
karakter end fængsel. Der ses ikke på nuværende tidspunkt at være udstedt regler i medfør af
Udbetaling Danmark lovens § 12 i, stk. 5, 5. pkt., om underretning af Udbetaling Danmark om
udskrivelse i sådanne sager.
Varsling
Det fremgår af udkastet til lovforslag, som træder i kraft 1. januar 2026, at ændringerne ikke alene
skal omfatte retspsykiatriske patienter, som indlægges efter denne dato, men også
retspsykiatriske patienter, som allerede er indlagt på tidspunktet for lo vens ikrafttræden.
Det fremgår endvidere, at den psykiatriske afdeling inden den 1. marts 2026 skal give oplysninger
til kommunen om personnummer på personer, der ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller
indlagt på den psykiatriske afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom , og
at kommunen herefter skal underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager pension.
Herefter skal Udbetaling Danmark varsle den pågældende borger om, at pensionen standses om
3 måneder, og efter udløbet af de tre måneder skal pensionen standses.
Der er dog efter Udbetaling Danmarks opfattelse også behov for nærmere afklaringer af, hvordan
denne varsling skal ske i praksis. Udbetaling Danmark finder således, at der også her er behov
for at initiere en tværgående dialog.
Det fremgår af lovforslaget, at loven finder anvendelse, når personen fra den relevante myndighed
har fået et varsel på 3 måneder om, at en ydelse stoppes. Udbetaling Danmark forstår det
således, at hvis varsling af pensionisten eksempelvis sker i løbet af april måned, vil pensionen
skulle standses fra og med 1. august, uanset om der er tale om en forud- eller bagudbetalt
pension. Er pensionen forudbetalt, vil sidste udbetaling således ske sidst i juni, mens sidste
udbetaling vil være sidst i juli, hvis pensionen er bagudbetalt. Såfremt dette ikke er korrekt
forstået, finder Udbetaling Danmark, at der er behov for at præcisere dette yderligere i
lovforslagets bemærkninger.
Udbetaling Danmarks afgørelser om standsning og genoptagelse af pension
Det bemærkes, at Udbetaling Danmark generelt har lagt til grund, at Udbetaling Danmark kan
lægge oplysningerne fra den psykiatriske afdeling umiddelbart til grund for afgørelsen om
standsning og genoptagelse af pensionsudbetalingen uden yderligere undersøgelse heraf og
uden, at Udbetaling Danmark skal være i besiddelse af den underliggende dom mv.
2
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0081.png
Udbetaling Danmark vil dog gerne have beskrevet, om afgørelser kan træffes uden forudgående
partshøring under henvisning til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, ikke finder
anvendelse i et scenarie som det foreliggende, vil det kunne betyde, at der udbetales pension,
som borgeren med meget stor sandsynlighed ikke er berettiget til og vil skulle tilbagebetale, alene
fordi partshøringsfristen endnu ikke er udløbet. Udbetaling Danmark bemærker også, at hvis
borgeren i ekstraordinære situationer måtte komme med nye oplysninger, som har betydning for
sagens udfald, vil det følge af de ulovbestemte regler, at Udbetaling Danmark skal genoptage
afgørelsen.
Særligt i forhold til invaliditetsydelse
Udbetaling Danmark bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger alene anføres, at det er
førtidspensionen, der skal standes i relation til gammelførtidspensionsloven. Udbetaling Danmark
bemærker, at det dog også vil omfatte invaliditetsydelse efter lovens § 21, stk. 1, og stk. 2, idet
invaliditetsydelse efter lovens § 1 defineres som pension. Dette svarer i øvrigt til behandlingen af
sager vedrørende afsoning i fængsler.
Omregning af pensionen til enlig
Udbetaling Danmark bemærker, at pensionen som hovedregel omregnes til enlig, når pensionen
inddrages. Det fremgår således af vejledning nr. 53 fra 2007 punkt 243, at er den pågældende
(indsatte) gift eller samlevende med en pensionist, omregnes begge pensioner efter reglerne for
enlige. Omregningen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages fra.
Omregning af pensionen sker dog initialt kun for pensionistægtefællen eller -samleveren, da
pensionen standses som følge af inddragelsen i forhold til den pensionist, som indsættes.
Samme praksis vil blive fulgt, når der er tale om inddragelse af pensionen som følge af
indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling.
Genoptagelse af pensionsudbetalingen bagud i tid, hvor der er udbetalt husleje
Udbetaling Danmark har lagt til grund, at Udbetaling Danmark ved genoptagelse af udbetaling af
pension efter henholdsvis løsladelse eller udskrivning, skal udbetale den fulde pension, som
borgeren er berettiget til, uden hensyntagen til, om der måtte være udbetalt husleje for samme
periode. Dette vil fx kunne forekomme, når Udbetaling Danmark skal genoptage udbetalingen
med virkning fra en måned før løsladelses-/udskrivningstidspunktet, dvs. med tilbagevirkende
kraft.
Udbetaling Danmark antager således, at det overordnet er de samme betragtninger som gør sig
gældende, som er beskrevet i forhold til udbetaling af pension med tilbagevirkende kraft i
forbindelse med frifindelse, når pensionen har været inddraget på grund af varetægtsfængsling.
Særlige situationer
Det bemærkes, at for personer, som er idømt fængselsstraf, men som efterfølgende overføres
3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0082.png
(ikke kortvarigt) til videre strafafsoning på fx retspsykiatrisk afdeling efter lov om fuldbyrdelse af
straf mv., vil pensionen igen komme til udbetaling ved indlæggelsen på retspsykiatrisk afdeling.
Det skyldes, at overførte strafafsonere ikke kan betragtes som indsatte til afsoning i fængsel eller
arresthus, og heller ikke omfattes af de nye regler, fordi de ikke er idømt en anbringelses - eller
behandlingsdom. Derfor er der ikke hjemmel til at inddrage pensionen fortsat i disse tilfælde.
Kommunikation med borgere indlagt på retspsykiatriske afdelinger
Udbetaling Danmark har på baggrund af tidligere dialog forstået at retspsykiatriske patienter
–
der er tilmeldt digital post
–
har mulighed for at læse digital post og kommunikere med
myndigheder digitalt under indlæggelsen. Udbetaling Danmark antager derfor, at det er
uproblematisk at kommunikere digitalt med denne gruppe i forhold til afgørelser, varsling mv.
I forhold til personer, som er undtaget fra digital post, er Udbetaling Danmark i tvivl om, hvordan
kommunikationen med disse personer skal ske. Umiddelbart vil det ikke være muligt for borgeren
at tilgå post, der sendes til borgerens folkeregisteradresse, hvis en sådan overhovedet findes. I
andre tilfælde findes der slet ingen registreret postadresse. Udbetaling Danmark finder derfor, at
det vil være hensigtsmæssigt at få beskrevet, hvordan kommunikationen med borgere , der ikke
er tilmeldt digital post, skal ske under indlæggelse på retspsykiatrisk afdeling. En lignende
udfordring eksisterer også i forhold til kommunikation med borger i fængselsvæsenet .
Udbetaling Danmarks bemærkninger til ændringer i forhold til boligstøtte
Udbetaling Danmark bemærker, at det foreslås, at der indsættes en hjemmel i boligstøttelovens
§ 5, hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om boligstøttemodtagers
anvendelse af boligen til helårsbeboelse, og om husstandsmedlemmers faste ophold i boligen.
Det foreslås ligeledes, at der vil blive fastsat regler om, hvornår det ikke længere vurderes at der
er tale om fast ophold og om pensionisters mulighed for at oprethold e deres boligydelse.
Herudover lægges der i bemærkningerne vægt på boligstøttemodtagers eksisterende
oplysningspligt i forhold til ændringer i husstandssammensætningen.
Den foreslåede ændring på boligstøtteområdet står derfor i kontrast til de øvrige foreslåede
ændringer, hvor behandlingsstederne og kommunerne skal udveksle oplysninger med hinanden
og Udbetaling Danmark for så vidt angår patienter på retspsykiatriske afdelinger om udbetaling
af visse sociale ydelser.
Umiddelbart er boligstøtte ikke omfattet af disse underretninger, og Udbetaling Danmark må efter
det foreslåede falde tilbage på boligstøttemodtagers oplysningspligt, hvis boligstøttemodtager
eller husstandsmedlemmer indsættes til behandling i retspsykiatrien.
Hvis det er hensigten, at kommunerne ligeledes skal underrette Udbetaling Danmark om, at en
patient på en retspsykiatrisk afdeling modtager boligstøtte, kunne det med fordel præciseres i
lovbemærkningerne.
I tilfælde af at kommunernes foreslåede underretningspligt også omfatter boligstøttemodtagere,
4
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0083.png
vil det i den nuværende form af SAPA ikke være muligt for kommunerne at se, om patienten
indgår i beregningen af en anden persons boligstøttesag som husstandsmedlem, og at der derfor
skal foretages en omberegning af denne sag på grund af husstandsmedlem mets fravær fra
boligen.
Udbetaling Danmark skal gøre opmærksom på, at i de tilfælde hvor boligstøttemodtager ikke selv
oplyser om sit eget eller andres fravær fra boligen, vil Udbetaling Danmark ikke have mulighed
for at reagere og foretage en ændret beregning af boligstøtten.
Det er derfor en forudsætning for korrekt ydelsesadministration, at Udbetaling Danmark bliver
underrettet om patienter, der indsættes til behandling i retspsykiatrien, indgår på en
boligstøttesag.
I tilfælde af at Udbetaling Danmark på et senere tidspunkt bliver opmærksom på en ændring af
husstandssammensætningen, vil det ikke altid være muligt at inddrive den uberettiget modtaget
boligstøtte.
Da der er tale om nogle udsatte persongrupper, er formodningen, at det vil være sjældent at
Udbetaling Danmark vil få disse oplysninger fra parterne, og ofte vil sagerne derfor køre videre
med fuld udbetaling af boligstøtte. Dette vil kunne undgås, hvis kommunerne også vil skulle
underrette Udbetaling Danmark om boligstøttesager.
Udbetaling Danmarks bemærkninger til ændringer i forhold til børnetilskud
Udbetaling Danmark bemærker, at der med lovændringen sker en sidestilling af reglerne for
børnetilskud til børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en
anbringelsesdom eller en behandlingsdom, med udbetalingsreglerne til børn af personer, som er
indsatte under kriminalforsorgen.
Dette betyder navnlig en ændring i forhold til forældre, som er pensionister, men m ed ændringen
vil en ægtefælle til en person, som er som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af en
anbringelsesdom eller en behandlingsdom, kunne ansøge om og få tilkendt, børnetilskud til
enlige, på lige fod med en ægtefælle til en person, som er indsat under kriminalforsorgen.
Endelig bemærker Udbetaling Danmark, at børnetilskud til enlige er en ansøgningspligtig ydelse
og, at vi læser ikrafttrædelsesbestemmelsen således, at der kan ansøges om børnetilskud til
enlige efter ændringsforslagets bestemmelser fra og med den 1. januar 2026.
5
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0084.png
Bemærkninger til lovudkast til Lov om ændring af lov om social
pension og forskellige andre love (Ophør af udbetaling af
forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)
Aarhus Kommune sender hermed bemærkninger til lovudkast til Lov om
ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ophør af
udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte),
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt i høring 27. juni
2025.
I Aarhus Kommune er vi positivt stemt over for, at der lægges op til en
harmonisering, der bevirker, at borgere anbragt eller indlagt på en
psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom
sidestilles med borgere, der afsoner en dom i fængsel eller arresthus,
således de samme regler for stop af ydelser gør sig gældende under både
indlæggelse og afsoning.
Ekstra administrative opgaver på pensionsområdet
For så vidt angår pensionsområdet, lægges der imidlertid op til ændringer,
som vurderes potentielt at pålægge kommunerne ekstra administrative
opgaver, herunder:
1) Den økonomiske vurdering af helbredstillæg
2) Underretning mellem de psykiatriske afdelinger og Udbetaling
Danmark ifm. stop og start af ydelsen
3) Tilbagebetaling af huslejeudgifter, hvis varetægtsfængsling ikke
fører til dom
Ad 1. I dag sker den økonomiske vurdering til brug for beregning af
helbredstillægget på baggrund af oplysninger om formue og den personlige
tillægsprocent, som opgjort af Udbetaling Danmark. Udkastet til lovforslaget
lægger op til, at kommunerne fremover skal foretage en økonomisk
vurdering baseret på reglerne for personligt tillæg. Opgaven med den
økonomiske beregning flyttes i disse sager således fra Udbetaling Danmark
til kommunerne.
Ad 2. Med lovforslaget lægges desuden op til, at kommunen ifm. afsoning af
en behandlings- eller anbringelsesdom, underrettes af de psykiatriske
afdelinger, hvis en borger modtager social pension eller kontanthjælp.
Kommunen vil på den baggrund kunne stoppe udbetaling af kontanthjælp.
For så vidt angår pensionister, vil kommunen skulle undersøge, hvilke typer
af ydelser og tilskud, borger har modtaget de seneste 3 måneder til
vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark.
Kommunen vurderes her at blive et ekstra mellemled mellem de psykiatriske
afdelinger og Udbetaling Danmark og vil udgøre ekstra administration i
kommunerne.
5. august 2025
Side 1 af 3
Sociale Forhold og
Beskæftigelse
Fagligt sekretariat
Aarhus Kommune
FAS Kvalitet og Jura
Jægergården, Værkmestergade
15 B
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 29 20 89 15
Sagsbehandler:
Emma Læsøe
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0085.png
Af udkast til lovforslaget er det uklart, hvorvidt kommunen har samme
koordinerende rolle ifm. udskrivelse af pensionisten og dermed opstart af
ydelsen, eller om det snarere er Udbetaling Danmark, der har pligt til at
underrette den psykiatriske afdeling/Sikringsafdelingen. Af bemærkningerne
til lovudkastet fremgår:
”Forslaget betyder, at kommunen er kontaktpunkt for behandlingsstederne,
også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler den
ydelse, som skal stoppes, f.eks. folkepension og førtidspension. Efter
forslaget skal kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling
Danmark, som skal sørge for at stoppe udbetaling af pensionen i forbindelse
med indlæggelsen og starte udbetaling af pensionen igen i forbindelse med
udskrivelsen (…). Videre foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark
skal underrette den psykiatriske afdeling eller Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, som har givet underretning om
indlæggelsen eller udskrivningen, hvis myndigheden stopper en ydelse til
personen, og når eller hvis myndigheden igangsætter ydelsen igen i
forbindelse med udskrivning”
(s. 35-36).
Ad 3. Med udkastet til lovforslaget lægges derudover op til, at de 6
måneders husleje ikke længere udbetales af Udbetaling Danmark som del af
pensionen, men at det derimod er kommunen, der udbetaler denne. Det
fremgår ikke tydeligt, hvorfor denne praksis ændres. Dette har ligeledes
betydning for de situationer, hvor en varetægtsfængsling ikke fører til
domsfældelse. I en sådan situation, skal pensionisten have efterbetalt sin
pension af Udbetaling Danmark, og det beløb, der er udbetalt af kommunen
til dækning af huslejeudgifter el.lign. tilbagebetales til kommunen. Det
fremgår ikke tydeligt, hvorvidt tilbagebetalingen foregår automatisk, eller om
det er kommunen, der skal indkræve beløbet svarende til huslejehjælpen.
Såfremt der er tale om sidstnævnte, vil dette medføre en ekstraopgave for
kommunen.
En model, hvor Udbetaling Danmark forestår betaling af husleje, synes i
disse situationer mindre tung, således huslejeudgifterne blot kan modregnes
en efterbetaling af pensionen, fremfor en tilbagebetaling til kommunen.
Præcisering af personkreds for hjælp til sygebehandling, tilskudsberettiget
medicin, tandbehandling og lign.
Med udkast til lovforslaget lægges der op til, at der vil blive fastsat regler, der
giver personer med anbringelses- eller behandlingsdomme mulighed for at
få hjælp til udgifter til sygebehandling, tilskudsberettiget medicin,
tandbehandling og lign., der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis
personen ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften, som
stort set vil svare til aktivlovens § 82. Der lægges op til, at reglerne
5. august 2025
Side 2 af 3
 L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren
3079957_0086.png
præciseres i bekendtgørelsen om
hjælp til personer, der er
varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.
Det fremgår dog ikke tydeligt af lovudkastet, hvorvidt hjælp til udgifter til
sygebehandling, medicin osv. kommer til at omfatte hele personkredsen,
dvs. også personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf
i fængsel eller arresthus.
5. august 2025
Side 3 af 3