L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 27 Bilag 4
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love (Op-

hør af udbetaling af forsørgelsesydelser til

anbringelses- og behandlingsdømte)

Oktober 2025

J.nr. 2025 - 2913

Indledning

Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 27. juni til den 22. august 2025.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademikernes Centralorgani-

sation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet, ATP, Bedre Psykiatri, Boligsel-

skabernes Landsforening, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Cabi,

Danmarks Almene Boliger, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lejerforenin-

ger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab

for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Rets-

medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd,

Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dataetisk

Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Danske Dommerforening, Den Nationale Viden-

skabsetiske Komité, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dignity

–

Dansk Institut mod

Tortur, Ejendomsforeningen Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteanke-

nævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forenin-

gen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension

(F&P), Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, HK Danmark, HK Kommunal,

HORESTA, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Ingeniørforeningen

(IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kommuner-

nes Landsforening (KL), LAFS

–

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere,

Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), Landsforeningen for

Førtidspensionister (LFP), Landsforeningen LEV, Lederne, Lejernes Landsorgani-

sation i Danmark, Lægeforeningen, Mødrehjælpen, Organisationen af Lægeviden-

skabelige Selskaber, Patientforeningen, Patient Foreningernes Samvirke, Pensi-

onDanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet,

Red Barnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Re-

gion Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt

Udsatte, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, SIND

–

Landsforeningen for

Psykisk Sundhed, Skizofreniforeningen, SMV Danmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, Statsforvaltningsdirektørerne, Sundhedskartellet, Udbetaling Dan-

mark, Ungdomsboligrådet, Yngre Læger, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Ældremo-

biliseringen og 3F.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Kommune, Alice Burholt (privatperson), Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-

ening, Dansk Selskab for Akut Medicin, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dan-

ske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Sociale Virksomhed, Det Etiske

Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanstil-

synet, Institut for Menneskerettigheder, Lisbeth Riisager Henriksen (privatperson),

Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Psykiatrien i Region Syddanmark, Reddernes

Fagforening, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet Rådet for Socialt Ud-

satte, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, SIND

–

Landsforeningen for Psy-

kisk Sundhed, Udbetaling Danmark og Skizofreniforeningen.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold: Ankestyrelsen,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Akut Medicin, Dataetisk Råd, Fi-

nanstilsynet, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet.

I de følgende afsnit gennemgås hovedindholdet i de modtagne høringssvar samt

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet forelagt høringssvarene og har taget

indholdet til efterretning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afgivet supple-

rende bemærkninger i det omfang, det findes relevant. Justitsministeriet er blevet

forelagt udvalgte høringssvar og har afgivet supplerende bemærkninger i det om-

fang, det er fundet relevant.

For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til

vedlagte høringssvar.

1. Generelle bemærkninger

Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, SIND, Alice Katrine Burholt, Skizo-

freniforeningen, Rådet for Socialt Udsatte og Institut for Menneskerettigheder er

kritiske over for lovforslagets sigte om at ensarte reglerne for udbetaling af forsør-

gelsesydelser i retspsykiatrien mest muligt med reglerne herom i fængsler og ar-

resthuse og opfordrer til, at lovforslaget ikke fremsættes i sin nuværende form.

Bedre Psykiatri og Danske Regioner mener, at det strider imod sundheds- og psyki-

atripolitiske målsætninger om ligestilling, afstigmatisering og rehabilitering samt

ambitionen om bedre behandling af mennesker med psykisk sygdom.

Dansk Psykolog Forening anerkender dilemmaet om at skabe mere ensartede øko-

nomiske forhold for målgruppen, men peger på risikoen for at retspsykiatriske pati-

enter kan komme til at stå ringere end andre patienter i psykiatrisk behandling.

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Skizofreniforeningen, Institut for Menneskerettigheder, SIND, Dansk Psykiatrisk

Selskab, Den Sociale Virksomhed, Psykiatrifonden, Alice Katrine Burholt (privat-

person), Lisbeth Riisager Henriksen (privatperson) og SAND mener, at lovforsla-

get vil skade en af landets mest sårbare patientgrupper, hvor sociale og sundheds-

faglige hensyn er afgørende for deres bedring.

Aarhus Kommune er positivt stemt over for en harmonisering af ydelsesreglerne

for behandlings- og anbringelsesdømte, der er indlagt i retspsykiatrien, med perso-

ner, der afsoner i fængsler og arresthuse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig høringsparternes generelle bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet henviser til, at lovforslaget bygger på en politisk aftale

om at ensrette reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien mest

muligt med dem, der gælder for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og ar-

resthuse. Når der med lovforslaget lægges op til at stoppe udbetalingen af forsør-

gelsesydelser for målgruppen, skyldes det bl.a., at retspsykiatriske patienter hver-

ken betaler for kost eller logi under deres indlæggelse.

Der indføres med nærværende lovforslag samtidig mulighed for, at den retspsykia-

triske patient kan modtage supplerende hjælp på lige fod med indsatte og vare-

tægtsfængslede i fængsler og arresthuse i dag, herunder hjælp til at oppebære bo-

lig i op til seks måneder.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger:

Regeringen har et stærkt fokus på at styrke psykiatrien. Med Aftale om en samlet

10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 har regeringen (Socialdemokratiet, Ven-

stre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-

liance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Alternativet sikret et historisk stort løft af psykiatrien på 4,6 milliarder

mia. kroner kr. i 2030 sammenlignet med 2019.

Høringsvarerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1 Lovforslagets forenelighed med menneskerettighederne og

dansk retstradition

Bedre Psykiatri, Dansk Psykolog Forening, Institut for Menneskerettigheder og

Skizofreniforeningen vurderer, at lovforslaget kan stride imod Danmarks internati-

onale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og

FN’s Handicapkonvention, da lovforslaget er et brud på diskriminationsforbuddet

og kan føre til stigmatisering, uproportional frihedsberøvelse og ulovlig forskelsbe-

handling.

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Det Etiske Råd, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, Reddernes Fagforening

og Lisbeth Riisager Henriksen (privatperson) mener, at lovforslaget bryder med

straffelovens § 16 (om straffrihed) og dansk retstradition om, at utilregnelige ger-

ningspersoner ikke straffes, men dømmes til behandling, og at en fratagelse af for-

sørgelsesydelse udgør en økonomisk straf af en målgruppe, der ifølge loven ikke

må straffes.

Psykiatrifonden og Skizofreniforeningen vurderer, at en fratagelse af målgruppens

forsørgelsesydelser reelt udgør en økonomisk straf af en målgruppe, der ifølge lo-

ven ikke må straffes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angående spørgsmålet om forskels-

behandling efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at lov-

forslagets målgruppe er gruppen af retspsykiatriske patienter, som idømmes en an-

bringelsesdom eller behandlingsdom i regi af retspsykiatrien. Målgruppen omfatter

ikke personer, der er dømt til ambulant behandling med mulighed for indlæggelse,

og personer anbragt i varetægtssurrogat.

Formålet med ordningen er at sikre, at personer i retspsykiatrien, som indlægges i

behandlingsforløb, ikke modtager dobbelt forsørgelse under deres indlæggelse.

Lovforslaget indebærer, at målgruppens forsørgelse fra det offentlige sidestilles

med forsørgelsen af personer, der er indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har tidligere understre-

get, at stater har en betydelig skønsmargin til at træffe beslutninger på områder

som national økonomisk eller social politik, jf. Domstolens afgørelse af 7. juli 2011

i sagen Stummer v. Austria, pr. 89.

De retspsykiatriske patienter, som lovændringen vedrører, er formelt straffri efter

straffeloven, men er dømt til anbringelse eller behandling og er som følge heraf fri-

hedsberøvet med henblik på behandling. Det er derfor Beskæftigelsesministeriets

vurdering, at det ikke i sig selv er afgørende for spørgsmålet om forskelsbehand-

ling, at retspsykiatriske patienter formelt er straffri.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at netop den forskel, at retspsykiatri-

ske patienter er indlagt til behandling på baggrund af en dom inden for straffepro-

cessen, sammenlignet med øvrige patienter kan begrunde, at retspsykiatriske pati-

enter behandles anderledes end denne gruppe med hensyn til modtagelsen af soci-

ale ydelser under indlæggelse. Dette gælder navnlig, når retspsykiatriske patienter

efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er mest sammenlignelige med indsatte i

kriminalforsorgens institutioner, som lovforslaget i det væsentlige sidestiller dem

med i relation til sociale ydelser.

Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets vurdering, at selvom de retspsy-

kiatriske patienter, der er omfattet af lovforslaget, efter Beskæftigelsesministeriets

vurdering er mest sammenlignelige med indsatte i kriminalforsorgen, og der derfor

ikke er tale om forskelsbehandling, så vil ordningen under alle omstændigheder

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

kunne gennemføres indenfor rammerne af artikel 14 i EMRK og artikel 5 i

FN’s

Handicapkonvention. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ordningen forfølger

et legitimt formål, som er at undgå, at målgruppen modtager dobbelt forsørgelse

under indlæggelse, og at ordningen efter Beskæftigelsesministeriets vurdering ikke

går videre end nødvendigt, idet staten under hele anbringelsen har det fulde ansvar

for patienternes ophold, forplejning og behandling, samt at patienternes basale

materielle og medicinske behov samt et mindre rådighedsbeløb fortsat dækkes. For

så vidt angår størrelsen af beløbet henvises til høringsnotatets pkt. 2.4.

For så vidt angår spørgsmål om straffrihed efter straffelovens § 16, mener Beskæf-

tigelsesministeriet ikke, at en ændring af målgruppens status som dobbeltforsør-

gede udgør en straf. Lovforslaget har således ikke et pønalt formål, og Beskæftigel-

sesministeriet mener derfor ikke, at lovforslaget udgør et brud med retsprincippet

om straffrihed for personer, der er omfattet af straffelovens § 16.

Beskæftigelsesministeriet kan videre bemærke, at der efter gældende ret, i § 33, stk.

1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, i forvejen er mulighed for at foretage fradrag

for kost og logi i kontanthjælpen for patienter indlagt i retspsykiatrien samt for

ikke-dømte ved indlæggelser på over 3 måneder. Der henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.1.2. om kontanthjælp.

2.2 Lovforslagets sundhedsfaglige indvirkninger

2.2.1 Indvirkning på målgruppens behandling

Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Det Etiske Råd, Dansk Psykolog

Forening, Alice Katrine Burholt (privatperson), Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden

og Psykiatrien i Region Syddanmark udtrykker bekymring for, at lovforslaget vil

skade behandlingsindsatsen og modarbejde det kriminalitetsforebyggende formål

med behandlingen. Der henvises bl.a. til, at økonomisk stabilitet er en forudsætning

for behandling, og at et lavt rådighedsbeløb kan presse patienter ud i ulovlige hand-

linger.

Psykiatrien i Region Syddanmark og Alice Burholt (privatperson) peger på risikoen

for, at lovforslaget kan medføre, at patienter undlader at søge hjælp eller oplyse om

helbredsforhold af frygt for konsekvenserne.

Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder og Bedre Psykiatri, mener, at

det foreslåede beløb til personlige fornødenheder ikke er tilstrækkelig til, at mål-

gruppen kan deltage i forskellige aktiviteter, som er vigtige for gruppens bedring

og videre resocialisering, såsom at købe ind eller tage med offentlig transport.

Dansk Psykiatrisk Selskab, Rådet for Socialt Udsatte, Den Sociale Virksomhed,

SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation og Alice Burholt (privatperson) mener,

at lovforslaget forlænger indlæggelser og forringer mulighederne for en succesfuld

udskrivning, bl.a. fordi, at patienterne kan miste deres boliger, og derved først skal

vente på at blive tildelt en ny, inden de kan udskrives.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at retspsykiatriske patienter ikke har

udgifter forbundet med indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

For så vidt angår bemærkningerne, at der skabes et incitament for patienterne til

at undgå indlæggelse, henvises der overordnet til, at retspsykiatriske patienter ind-

lægges i henhold til dom, og at retspsykiatriske patienter afhængigt af domstypens

indhold kan genindlægges efter udskrivning, såfremt dette vurderes nødvendigt.

For så vidt angår støtte efter udskrivning fra afdelingen, henvises der til, at det føl-

ger af psykiatrilovens §§ 13 a og b, at der er en pligt for overlægen til at indgå en

udskrivningsaftale eller koordinationsplan mellem patienten og relevante myndig-

heder, hvis patienten modtager støtte efter servicelovens afsnit 5, dvs. hvis patien-

ten eksempelvis er i ophold i boformer eller modtager misbrugsbehandling, eller

hvis det må antages, at patienten ikke selv vil søge den nødvendige behandling el-

ler sociale tilbud.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget vil retspsykiatriske patienter få udbetalt et månedligt beløb til

fornødenheder. De nærmere regler, der regulerer beløbet, er fastsat med hjemmel i

sundhedslovens § 91. Beløbet svarer til det månedlige beløb, som efter de nuvæ-

rende regler kan udbetales af sygehusvæsenet og tilknyttede institutioner til perso-

ner, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende ind-

læggelser. Sundhedsministeren fastsætter beløbets størrelse. Beløbets størrelse er

senest fastsat i Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehand-

ling m.v., jf. § 43, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsen, at beløbet pris- og lønre-

guleres én gang om året og udmeldes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tak-

sten er 1.725 kr. pr. måned for 2025 (2025 pris- og lønniveau).

Retspsykiatriske patienter vil ligeledes, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er op-

fyldt, efter forslaget få mulighed for at modtage øvrig økonomisk hjælp under ind-

læggelsen. Det indebærer blandt andet mulighed for hjælp til dækning af boligud-

gifter (den foreslåede ændring af § 44 i lov om social pension, som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 3 og den foreslåede ændring af § 44 a, i lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, som affattet ved lovforslagets

§ 2 nr. 3) og boligstøtte i op til seks måneder (den foreslåede ændring af § 5, stk. 2,

i lov om individuel boligstøtte, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 1), hjælp til

dækning af helbreds- og behandlingsudgifter (den foreslåede ændring af § 44 i lov

om social pension, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3 og den foreslåede æn-

dring af § 44 a, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension, som affattet ved lovforslagets § 2 nr. 3), børnetilskud m.v.(den foreslå-

ede ændring af § 2, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag, som affattet ved lovforslagets § 5, stk. 1).

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at målgruppen med lovforslaget vil

få mulighed for at søge kommunen om engangshjælp efter § 25 a, stk. 4, i lov om

aktiv socialpolitik, ved udskrivelsen. Forslaget betyder, at en person, der skal ud-

skrives efter en anbringelsesdom eller behandlingsdom, og som står uden et forsør-

gelsesgrundlag på tidspunktet for udskrivelsen, kan anmode kommunen om at

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

træffe afgørelse om ret til engangshjælp senest 14 dage før udskrivelsen. Forslaget

indebærer, at retspsykiatriske patienter, der bliver udskrevet og ikke kan forsørge

sig selv, ikke vil stå uden forsørgelse i den første tid efter udskrivelsen, fordi de el-

lers først vil skulle henvende sig til kommunen på udskrivelsesdagen, og behandlin-

gen af ansøgningen om engangshjælp først startet på dette tidspunkt.

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med lovforslaget er ta-

get hensyn til, at de retspsykiatriske patienter kan få hjælp tilsvarende de regler,

der gælder for indsatte i fængsler og arresthuse.

Høringsvarerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.2.3 Indvirkning på sundhedsvæsnet

Bedre Psykiatri, Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder, SIND

–

Landsforeningen for Psykisk Sundhed og Skizofreniforeningen, Lisbeth Riisager

Henriksen (privatperson) vurderer, at lovforslaget er i modsætning til sundhedsre-

formen samt 10-årsplanen for psykiatrien, herunder målsætninger om ligestilling

mellem psykiatri og somatik, afstigmatisering og kvalitetsløft i behandlingspsyki-

atrien.

Danske Regioner, Region Syddanmark, Bedre Psykiatri, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Lægeforeningen mener, at det er uhensigtsmæssigt, at psykiatrien pålæg-

ges yderligere administrative opgaver, da psykiatrien i forvejen mangler personale

og midler.

Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke indeholder økonomiske konse-

kvenser for stat, kommuner og regioner, og vurderer, at lovforslaget vil få økono-

miske konsekvenser for regionerne.

Dansk Selskab for Almen Medicin, Lægeforeningen, Bedre Psykiatri og Lisbeth

Riisager Henriksen (privatperson) mener, at det vil have en negativ indvirkning på

relationen mellem behandler og patient, at behandlingsstederne får til opgave at

håndtere oplysninger og underretninger om patienternes økonomi.

Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget kan bidrage til øget kon-

fliktniveau på de retspsykiatriske afdelinger og kan i sidste ende medføre vold,

trusler og forråelse af miljøet på afdelingerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger. I forhold til

Danske Regioners høringssvar skal Beskæftigelsesministeriet beklage, at de økono-

miske konsekvenser for stat, kommuner og regioner pga. en fejl ikke fremgik af det

lovforslag, som blev sendt i ekstern høring, De økonomiske konsekvenser er nu til-

føjet lovforslaget. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale og regionale parter i regi af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger:

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Der fastsættes med lovforslaget alene en pligt for den psykiatriske afdeling om at

underrette kommunen om tidspunktet for indlæggelse og udskrivelse. Det vil være

op til de enkelte regioner, hvordan opgaven tilrettelægges, og det vil således ikke

være påkrævet, at sundhedspersonale med direkte relation til patienter skal stå for

denne opgave.

Det vil endvidere med lovforslaget være Udbetaling Danmark, som vil træffe afgø-

relse om at stoppe forsørgelsesydelsen, og Udbetaling Danmark som vil orientere

patienten herom. Den psykiatriske afdeling vil med muligheden for at slå op i ind-

komstregisteret ikke skulle forsøge at indhente oplysninger fra patienten om, hvor-

vidt patienten modtager forsørgelsesydelser.

2.3 Lovforslagets målgruppe

Bedre Psykiatri, Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder, Lisbeth Riisager

Henriksen (privatperson), Reddernes Fagforening og Skizofreniforeningen under-

streger, at retspsykiatriske patienter ikke bør sidestilles med indsatte i fængsler. Det

vurderes bl.a., at det rette sammenligningsgrundlag bør være andre patienter i sund-

hedsvæsenet og ikke indsatte i fængsler og arresthuse, fordi deres situationer er

fundamentalt forskellige.

Danske Regioner, Psykiatrien i Region Syddanmark, Rådet for Socialt Udsatte og

Psykiatrifonden mener, at en del behandlingsdømte ikke er indlagt i årevis, men i

kortere perioder eller ambulant. Det bemærkes bl.a., at patienterne har behov for at

opretholde bolig og betale faste udgifter samt at behandlingsdømte bør undtages el-

ler som minimum sikres mulighed for at opretholde bolig under hele indlæggelsen.

Den Sociale Virksomhed tilslutter sig, at personer med vidtgående psykiske handi-

cap, der idømmes anbringelsesdom og placeres i botilbud efter servicelovens §

108, undtages fra lovændringen, da de fortsat har udgifter til egenbetaling under

indlæggelse i retspsykiatrien. Denne differentiering vurderes at være nødvendig for

at undgå urimelige økonomiske konsekvenser for en i forvejen udsat gruppe.

Psykiatrien i Region Syddanmark foreslår, at alternative afsonere efter straffuldbyr-

delseslovens § 78, på psykiatriske afdelinger får pauseret deres ydelse således der

sker en pausering af ydelsen på samme måde, som for afsonere i fængsler og ar-

resthuse. De bemærker, at der kan være en uhensigtsmæssig skævvridning, hvis an-

bringelsesdømtes forsørgelse ophører, men samme regler ikke gælder for alterna-

tive afsonere (§ 78) i psykiatrien.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at patienter, som er på orlov, stadig er formelt indlagte, og det er

samtidigt ministeriets forståelse, at der er tale om orlov fra den psykiatriske afde-

ling, som har en meget begrænset varighed. Bemærkningen giver på denne bag-

grund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ved opgørelse af den gennemsnitlige

indlæggelsestid er taget udgangspunkt i beregninger baseret på Landspatientregi-

stret (pr. 3 marts 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen under Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet. Den enkelte patients indlæggelsestid kan således variere og være kor-

tere eller længere end gennemsnittet. Derudover kan der være forskelle på tværs af

de forskellige regioner.

Fastlæggelsen af hvilke målgrupper, der er omfattet af lovforslaget, hviler på en

politisk aftale om at stoppe udbetaling af social pension og kontanthjælp for nuvæ-

rende og kommende anbringelses- og behandlingsdømte. Personer anbragt i vare-

tægtssurrogat vil ofte have ophold i retspsykiatrien af kortere varighed, og foreslås

derfor ikke omfattet af lovforslaget. På baggrund af høringssvaret er lovforslaget

revideret, således at alternative afsonere efter straffuldbyrdelseslovens § 78, place-

ret på psykiatrisk afdeling, omfattes af lovforslaget på lige fod med øvrige dømte til

anbringelse eller behandling, da der er tale om en sammenlignelig målgruppe.

I forhold til behovet for opretholdelse af bolig, skal Beskæftigelsesministeriet gøre

opmærksom på, at der med lovforslaget lægges op til, at kommunen kan træffe af-

gørelse om, at personer omfattet af målgruppen, får udbetalt et beløb til dækning

af udgifter til husleje og lignende i en periode på op til 6 måneder fra indlæggel-

sestidspunktet. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret vurdering.

2.4 Ydelser og beløb til fornødenheder

2.4.1 Størrelse på beløb til personlige fornødenheder

Alice Burholt, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Institut for Menneske-

rettigheder, Psykiatrifonden, SIND, Skizofreniforeningen, Rådet for Socialt Ud-

satte og SAND vurderer, at de foreslåede 1.725 kr. pr. måned ikke dækker patien-

ternes basale behov. Beløbet fremhæves som lavere end det maksimale beløb ind-

satte i Kriminalforsorgen kan tjene, og organisationerne frygter, at det vil føre til

gæld, fattigdom, hjemløshed, øget konfliktniveau og forværring af behandlingsmil-

jøet.

Danske Regioner oplever ikke, at retspsykiatriske patienter generelt har uforholds-

mæssigt højt rådighedsbeløb under indlæggelse.

Psykiatrien i Region Syddanmark bemærker, at de nuværende regler for udbetaling

af førtidspension til anbringelsesdømte er uhensigtsmæssige, da patienterne har et

forholdsvist stort rådighedsbeløb, som ikke er tilsvarende det rådighedsbeløb, som

de vil have ved udskrivelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet henviser til bemærkningerne til punkt 2.2.1 og kan derud-

over bemærke, at retspsykiatriske patienter ikke har udgifter forbundet med ind-

læggelsen, idet kost, logi, medicin m.v. ydes vederlagsfrit. Beløbet til personlige

fornødenheder svarer til det månedlige beløb, som efter de nuværende regler kan

udbetales af sygehusvæsenet og tilknyttede institutioner til personer, der ikke oppe-

bærer pension eller anden indkomst under længerevarende indlæggelser. Målgrup-

pen får med lovforslaget i øvrigt samme mulighed for at modtage supplerende

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

hjælp, fx hjælp til boligudgifter, som indsatte og varetægtsfængslede i kriminalfor-

sorgens institutioner.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at det foreslåede beløb til personlige

fornødenheder ligger tæt på grundbeløbet for arbejde for indsatte i kriminalforsor-

gen, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1540 af 9. december 2024 om satser for vederlag

m.v. for indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Beskæftigelsesministeriet be-

mærker samtidig, at det foreslåede beløb er højere end sygevederlaget for indsatte

i kriminalforsorgen, herunder for pensionister, der er fritaget for beskæftigelse.

Høringssvarene giver derudover ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

2.4.2 Konsekvenser for bolig og forsørgelse af pårørende

Aarhus Kommune, Digitaliseringsstyrelsen, FH, Lisbeth Riisager Henriksen, Red-

dernes Fagforening, SAND og Psykiatrien i Region Syddanmark fremhæver, at et

lavere rådighedsbeløb for målgruppen kan føre til udfordringer ved huslejedækning

og tab af bolig.

Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Reddernes Fagforening og Skizofreni-

foreningen fremhæver, at lavere rådighedsbeløb for målgruppen som følge af lov-

ændringen kan have negative indvirkning på målgruppens familier. Det bemærkes,

at pårørende kan blive forhindret i at støtte patienterne eller selv lide økonomiske

afsavn, hvilket kan øge konfliktniveauer og svække patientens sociale netværk.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger og henviser

til ministeriets bemærkninger til punkt 2.2.1, og kan derudover bemærke, at det kan

have afledte økonomiske konsekvenser for en ægtefælle/samlever til en retspsykia-

trisk patient, hvis forsørgelsesydelse stoppes. I sådanne tilfælde vil en ægte-

fælle/samlever bl.a. blive anset som reelt enlig efter pensionsreglerne, i stedet for

gift/samlevende.

Videre bemærkes det, at man generelt set - afhængigt af øvrig indtægt - vil være

berettiget til en højere boligstøtte, når husstandsindkomsten falder, fx når en rets-

psykiatrisk patients forsørgelsesydelse stoppes ved indlæggelse.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk afdeling som

følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, ret til ordinært og ekstra

børnetilskud i den periode, hvor der i en længere periode mangler en forsørger på

grund af indlæggelsen.

2.4.3 Forslag til justeringer og alternativer

Danske Regioner, Psykiatrien i Region Syddanmark, Rådet for Socialt Udsatte og

SAND foreslår ændringer til lovforslaget: økonomisk værgemål i stedet for frata-

gelse af forsørgelsesydelse, en fredningsperiode på fx 6 måneder fra indlæggelses-

start til fratagelse af ydelse, gradvis reduktion i stedet for fuldt ophør af forsørgel-

sesydelse, samt rådighedsbeløb svarende til indsatte i fængsler på cirka 3.100 kr.

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Flere af parterne anbefaler, at patienter fortsat skal kunne have mulighed for at op-

retholde afdrag til gæld eller spare op, så de står bedre ved udskrivelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger. Da lov-

forslaget bygger på en politisk aftale om at ensrette reglerne for udbetaling af for-

sørgelsesydelser i retspsykiatrien mest muligt med dem, der gælder for indsatte og

varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at

de foreslåedes alternative ændringer ligger uden for den politiske aftale.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

2.5 Underretnings- og administrationsmodel, herunder dataret-

lige spørgsmål

2.5.1 Øgede administrative byrder og uklar ansvarsfordeling

Aarhus Kommune, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner,

Den Sociale Virksomhed, Digitaliseringsstyrelsen, Institut for Menneskerettighe-

der, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte

og Udbetaling Danmark fremhæver, at lovforslaget medfører omfattende nye admi-

nistrative opgaver for kommuner, regioner herunder behandlingssteder og Udbeta-

ling Danmark. Der peges bl.a. på, at opgaverne forbundet med lovforslaget kan be-

tyde, at indlæggelser forlænges, og at der trækkes ressourcer fra sundhedsfagligt

personale.

Aarhus Kommune bemærker, at lovforslaget potentielt kan pålægge kommunerne

ekstra administrative opgaver, herunder bl.a. økonomisk vurdering til brug for af-

gørelser om helbredstillæg, underretninger ifm. stop og start af forsørgelsesydelsen

og tilbagebetaling af huslejeudgifter, hvis varetægtsfængsling ikke fører til dom.

Aarhus Kommune fremhæver hertil, at lovforslaget lægger op til, at 6 måneders

husleje ikke længere skal udbetales af Udbetaling Danmark som en del af pensio-

nen, men det derimod fremadrettet vil blive kommunernes opgave. Det fremgår

ikke tydeligt af lovforslaget, hvorfor denne praksis ændres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriets noterer sig høringsparternes bemærkninger.

Med lovforslaget bliver de retspsykiatriske afdelinger ansvarlige for at underrette

den retspsykiatriske patients bopælskommune om henholdsvis indlæggelse og ud-

skrivelse, hvis afdelingerne - på baggrund af opslag i indkomstregisteret

–

bliver

opmærksomme på, at den retspsykiatriske patient modtager social pension eller

kontanthjælp. Kommunen vil i de tilfælde, hvor det er relevant, skulle tage kontakt

til Udbetaling Danmark. Der er med lovforslaget ikke fastsat nærmere regler for,

hvordan kommunerne, regionerne og Udbetaling Danmark skal tilrettelægge admi-

nistrationen heraf.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, som svar på Aarhus Kommunes høringssvar

vedr. ændret administration af udbetaling af seks måneders husleje, at beløbet til

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

dækning af boligudgifter til pensionister beregnes og udbetales af kommunen di-

rekte til borgeren

–

og som noget nyt i forhold til i dag udbetales beløbet ikke af

den stoppede pension og dermed uden Udbetaling Danmarks mellemværende. Æn-

dringen skyldes, at det er kommunen der tager stilling til, hvilke boligudgifter, der

skal dækkes og med hvor stort et beløb. Den foreslåede lovændring er derved et

udtryk for ønske om at forenkle administrationen.

Beskæftigelsesministeriet har endvidere noteret sig Aarhus Kommunes bekymrin-

ger ved administrationen af beløb til huslejeudgifter, når beløbet skal tilbagebeta-

les i de tilfælde, hvor en varetægtsfængsling ikke fører til domsfældelse. Beskæfti-

gelsesministeriet lægger derfor op til at ændre bestemmelsen, så kommunen vil

kunne anmode Udbetaling Danmark om at fradrage det udbetalte beløb i den efter-

betalte pension mhp. i videst muligt omfang at undgå tilbagebetalingskrav.

Der henvises i øvrigt til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger under

punkt 2.2.1.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

2.5.2 Datasikkerhed og databeskyttelse

Datatilsynet og Skizofreniforeningen påpeger, at lovforslaget rejser væsentlige da-

tabeskyttelsesmæssige spørgsmål. Det bemærkes, at oplysninger om straffedomme

og forhold, hvoraf sådanne kan udledes, anses som særligt følsomme, og at adgang

til indkomstregistret kun må ske, når det er nødvendigt og sagligt begrundet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Datatilsynets og Skizofreniforeningens be-

mærkninger om iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler, og skal i den for-

bindelse henvise til den generelle beskrivelse heraf i bl.a. lovforslagets afsnit 3.3.

om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der er fo-

retaget en præcisering af afsnittet, herunder om databehandlingen af oplysninger

om strafbare forhold.

2.5.3 Behov for tydeligere regler og vejledning

Udbetaling Danmark, Digitaliseringsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH) og Institut for Menneskerettigheder bemærker, at der er behov for præcise

regler, procedurer og vejledning, både for myndighederne og patienterne. Der ef-

terspørges bl.a. klarhed om underretningsmodellen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig høringsparternes bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Udbetaling Danmarks høringssvar har gi-

vet anledning til en præcisering således at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at

invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg stoppes sammen med

førtidspension efter gammel ordning. Det svarer til de regler, der gælder for

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

personer, hvor udbetaling af pension ophører ved indsættelse til afsoning i fængsel,

arresthus mv.

”

Der er med lovforslaget ikke fastsat nærmere regler for, hvordan Udbetaling Dan-

mark skal tilrettelægge administrationen af ordningen. Den praktiske implemente-

ring vil blive drøftet med Udbetaling Danmark, Danske Regioner og KL.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget lægges op

til, at kommunen bliver kontaktpunkt for behandlingsstederne, også i de tilfælde,

hvor det er Udbetaling Danmark, som udbetaler en ydelse, som skal stoppes eller

omberegnes, som f.eks. boligstøtte, der eventuelt skal stoppes eller omberegnes,

når den retspsykiatriske patient ikke længere har fast ophold i boligen. Kommunen

skal således give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som foretager en

vurdering af, om den retspsykiatriske patient fortsat opfylder betingelserne for at

indgå i beregningen af og/eller modtage boligstøtte i forbindelse med indlæggel-

sen.

Høringssvaret giver herudover ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

2.6 Øvrige forhold

Aarhus Kommune bemærker, at der med fordel kan ske en præcisering i lovforsla-

gets bemærkninger om bekendtgørelse om hjælp til personer, der er varetægts-

fængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, således det bliver

tydeligt hvilke målgrupper, der konkret kan modtage hjælp efter forslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet kan henvise til lovbemærkningerne til lovforslagets afsnit

3.2.2., hvoraf det fremgår, at for så vidt angår personer, som modtager hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at beskæftigelsesministeren udnytter den

gældende hjemmel i § 29, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, til at fastsætte regler

om hjælp til personer, som efter at være dømt til anbringelse eller behandling op-

holder sig på hospital. Det betyder, at personer, der anbringes eller indlægges på

en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom alene

kan få udbetalt hjælp efter de bestemmelser, der fastsættes i bekendtgørelsen.

Der vil således blive udstedt en ny bekendtgørelse om hjælp til personer, der an-

bringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelses- el-

ler behandlingsdom.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer til lovforslaget.

Datatilsynet noterer sig, at de foreslåede bestemmelser som vedrører indsamling og

videregivelse af personoplysninger om personer, der anbringes eller indlægges som

følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, udgør supplerende retsgrundlag

i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som fastsættes

inden for det nationale råderum i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 2-3.

L 27 - 2025-26 - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer sig Datatilsynets bemærkninger om iagttagelse af

de databeskyttelsesretlige regler, og skal i den forbindelse henvise til den generelle

beskrivelse heraf i bl.a. lovforslagets afsnit 3.3. om forholdet til databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven. Der er foretaget præciseringer af afsnittet.