L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2025-26
L 27 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 27

Folketinget 2025-26

Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love

(Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af

21. oktober 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 704 af

20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 2«: », §

45, stk. 3, og § 46, stk. 4«, og i

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»nødvendig«: », jf. dog § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«.

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 46« til: »§§ 45 og 46«,

og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »arresthus«: », hvis pensi-

onisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk.

1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges

på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., el-

ler hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Efter § 44 indsættes:

»§ 45.

Anvendes en foranstaltning efter straffelovens §

68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69,

samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk

afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil

udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggel-

sen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller

indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensio-

nen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden,

hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbrin-

ges på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om,

at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb

til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode

på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestids-

punktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode,

hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens

§ 78, har modtaget beløb efter § 46, stk. 2. Perioden kan

herefter forlænges efter en konkret vurdering.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at

folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op

til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter

som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på

baggrund af en konkret vurdering af pensionistens økonomi-

ske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes

eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning

om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen og un-

derrette kommunen inden udskrivning af personer, der af

retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller

3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges som følge

af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straf-

felovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter den-

ne lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen

anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark,

når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbeta-

ling Danmark.

Stk. 5.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbrin-

ges eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til

nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for un-

derretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der

skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person.

Stk. 6.

Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatri-

ske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på

det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i

forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1,

og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbin-

delse med udskrivning.«

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »af pensionen«.

BE010294

Beskæftigelsesmin.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2025-7758

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Beløbet kan ikke overstige pensionen.«

§ 46, stk. 3,

ændres »efterbetales den del af« til: »efter-

betaler Udbetaling Danmark den del af«.

§ 46, stk. 3,

indsættes som

2. –4. pkt.:

»Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling

Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efter-

betales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet

til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan

fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal

personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter

stk. 2, til kommunen.«

§ 46

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om,

at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket

op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsud-

gifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom

træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens

økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 46, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »og 2«.

10.

§ 46, stk. 5, nr. 1,

der bliver stk. 6, nr. 1, ændres »stk.

1« til: »stk. 1 og § 45, stk. 1«.

11.

§ 48 f

ændres »40, 41 a« til: »34, 40, 41 a, 45«.

12.

§ 52, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »og helbredstillæg efter §

14 a« til: »helbredstillæg efter § 14 a, husleje efter § 45, stk.

2, og § 46, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 45, stk. 3, og §

46, stk. 4,«.

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1033 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 2 i

lov nr. 704 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »,

§ 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og i

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes

efter »nødvendig«: », jf. dog § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«.

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 45« til: »§§ 44 b og 45«,

og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »arresthus«: », hvis pensi-

onisten af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk.

1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller indlægges

på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., el-

ler hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Efter § 44 a indsættes:

»§ 44 b.

Anvendes en foranstaltning efter straffelovens §

68, 2. pkt., over for en person, der ved dom findes omfattet

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69,

samt anbringes eller indlægges personen på en psykiatrisk

afdeling som følge af dommen, udbetales pensionen indtil

udgangen af den måned, hvor anbringelsen eller indlæggel-

sen påbegyndes. Fik pensionisten inden anbringelsen eller

indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbetales pensio-

nen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden,

hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten anbrin-

ges på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om,

at personer, der er omfattet af stk. 1, får udbetalt et beløb

til dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode

på op til 6 måneder fra anbringelses- eller indlæggelsestids-

punktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes den periode,

hvor en person, der anbringes efter straffuldbyrdelseslovens

§ 78, har modtaget beløb efter § 45, stk. 2. Perioden kan

herefter forlænges efter en konkret vurdering.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at

personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op til 100

pct. af personens egen andel af helbredsudgifter som nævnt

i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af

en konkret vurdering af personens økonomiske forhold efter

§ 17, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes

eller indlægges, jf. stk. 1, skal give kommunen underretning

om tidspunktet for anbringelsen eller indlæggelsen og un-

derrette kommunen inden udskrivning af personer, der af

retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller

3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges som følge

af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straf-

felovens § 68, 2. pkt., og som modtager pension efter den-

ne lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når personen

anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling Danmark,

når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbeta-

ling Danmark.

Stk. 5.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbrin-

ges eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminaladgang til

nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for un-

derretning efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om der

skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person.

Stk. 6.

Udbetaling Danmark skal underrette den psykiatri-

ske afdeling, som har givet underretning efter stk. 4, på

det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark stopper pensionen i

forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, jf. stk. 1,

og når Udbetaling Danmark igangsætter pensionen i forbin-

delse med udskrivning.«

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »af pensionen«.

§ 45, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

§ 45, stk. 3,

ændres »efterbetales den del af« til: »efter-

betaler Udbetaling Danmark den del af«.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 45, stk. 3,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Efter anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling

Danmark beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efter-

betales efter 1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet

til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan

fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal

personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter

stk. 2, til kommunen.«

§ 45

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om,

at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket op

til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter,

som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på

baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske

forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 45, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »og 2«.

10.

§ 45, stk. 6, nr. 1,

der bliver stk. 7, nr. 1, ændres »stk. 1

og 5« til: »stk. 1 og 5, og § 44 b, stk. 1«.

11.

§ 50, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »og helbredstillæg efter §

18« til: »helbredstillæg efter § 18, husleje efter § 44 b, stk.

2, og § 45, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 44 b, stk. 3, og

§ 45, stk. 4,«.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004

af 30. juni 2025, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 630 af

11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 10 a, stk. 1,

ændres »hvis« til: »når«.

§ 10 a

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk. 3.

En psykiatrisk afdeling skal give kommunen un-

derretning om tidspunktet for anbringelse eller indlæggelse

og underrette kommunen inden udskrivning af personer, der

af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller

3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges på den

psykiatriske afdeling som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som

modtager ydelser efter denne lov. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, når en person anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen skal under-

rette Udbetaling Danmark, når personen modtager en ydelse,

der udbetales af Udbetaling Danmark.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbrin-

ges eller indlægges, jf. stk. 3, kan få terminaladgang til

nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for un-

derretning efter stk. 3 og til brug for vurdering af, om der

skal udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven til den anbragte eller indlagte person.

Stk. 5.

Kommunen skal underrette den psykiatriske afde-

ling, som har givet underretning efter stk. 3, på det tids-

punkt, hvor kommunen stopper en ydelse efter denne lov

i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse, og når

kommunen igangsætter en ydelse efter denne lov i forbin-

delse med udskrivning.«

§ 25 a, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »fængsel«: »eller

en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdel-

seslovens 78, eller udskrives efter en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.«

§ 25 a, stk. 4,

ændres to steder i

1. pkt.,

et sted i

pkt.,

og et sted i

4. pkt.:

»løsladelsen« til: »løsladelsen eller

udskrivelsen«.

§ 29, nr. 2,

udgår »og«.

§ 29, nr. 3,

indsættes efter »institution.«: », og«.

§ 29

indsættes som

nr. 4:

»4) personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78.«

§4

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

995 af 1. juli 2025, foretages følgende ændring:

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-

ler om, hvornår ansøgeren anses for at benytte en bolig her

i landet til helårsbeboelse, og hvornår et medlem af husstan-

den, jf. § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen,

når personen af retten findes omfattet af straffelovens §

16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller

indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution m.v.

som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom

efter straffelovens § 68, 2. pkt., når personen anbringes på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller

personen er idømt forvaring, er varetægtsfængslet eller er

indsat til afsoning.«

§5

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019,

som ændret ved § 3 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, § 11 i

lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 1655 af 30.

december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en

psykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder som følge af en

anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens

§ 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelo-

vens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller en anbrin-

gelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78, og den anden ægtefælle er enlig,«.

Nr. 4-5 bliver herefter nr. 5-6.

§ 2, stk. 1, nr. 5,

der bliver nr. 6,

§ 4, stk. 3, nr. 5,

§ 4,

stk. 5,

ændres »§ 46« til: »§§ 45 og 46«.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 3, 1. pkt.,

ændres »§ 2, nr. 1, nr. 2, eller nr. 3« til: »§ 2,

stk. 1, nr. 1-3«.

§ 8, stk. 7,

ændres »Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3«

til: »kriminalforsorgen eller er anbragt eller indlagt på en

psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor

retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,

1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt på en psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, jf. denne lovs §

2, stk. 1, nr. 3«, og to steder ændres »den indsattes« til: »den

indsattes, anbragtes eller indlagtes«.

Ikrafttræden

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Overgangsbestemmelser

§7

Stk. 1.

For en person, der ved lovens ikrafttrædelse er

anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge af

en anbringelsesdom eller behandlingsdom efter straffelovens

§ 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelo-

vens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt

på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78, og som modtager pension efter gældende regler i lov

om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig eller almindelig førtidspension m.v. eller ydelser

efter lov om aktiv socialpolitik, finder loven først anvendel-

se, når personen har fået et varsel på 3 måneder om, at

pensionen eller en eller flere ydelser stoppes.

Stk. 2.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes

eller indlægges, jf. stk. 1, skal inden den 1. marts 2026 give

oplysninger til kommunen om personnummer på personer,

der ved lovens ikrafttrædelse er anbragte eller indlagte på en

psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller

behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten

fandt personen omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller

3. pkt., eller § 69, eller er anbragte på en psykiatrisk afde-

ling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og som modtager

pension efter lov om social pension eller lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. eller ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Kommu-

nen skal underrette Udbetaling Danmark, når personen mod-

tager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Stk. 3.

Den psykiatriske afdeling, hvor personen anbringes

eller indlægges, jf. stk. 1, kan få adgang til nødvendige op-

lysninger i indkomstregistret til brug for underretning efter

stk. 2.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 46, stk. 5, i lov om social

pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler

udstedt i medfør af § 46, stk. 6, i lov om social pension, jf.

denne lovs § 1, nr. 8 og 10.

Stk. 5.

Regler udstedt i medfør af § 45, stk. 6, i lov om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige før-

tidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 2. september

2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler udstedt i medfør af § 45, stk. 7, i lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension,

jf. denne lovs § 2, nr. 8 og 10.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.3.

2.2.1.4.

2.2.1.5.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

5.1.

5.2.

5.2.1.

5.2.2.

10.

11.

12.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Afgrænsning af målgruppen for ophør af udbetaling af social pension og

kontanthjælp til retspsykiatriske patienter

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udbetaling og stop af pension og kontanthjælp

Gældende ret

Pension

Kontanthjælp

Hjælp til boligudgifter m.v.

Beløb til personlige fornødenheder

Behandlingsudgifter og personligt tillæg

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Underretning mellem relevante myndigheder

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringer i lov om individuel boligstøtte

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Forholdet til FN’s Handicapkonvention

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Implementeringskonsekvenser

Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

artet ydelsessystem for de personer, som modtager forsør-

gelsesydelser under afsoning. Derfor foreslås det at ensrette

reglerne mest muligt, således at patienter dømt til anbringel-

se eller behandling ikke længere har mulighed for at modta-

ge forsørgelsesydelser i form af social pension og kontant-

hjælp, mens de er anbragt eller indlagt i retspsykiatrien. På

den måde ensrettes reglerne for udbetaling af forsørgelses-

ydelser med de regler, som allerede gælder for indsatte og

varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse.

Aftalen er indgået som en delaftale til reformen af beskæfti-

1. Indledning

Formålet med dette lovforslag er at udmønte delaftale til

reformen af beskæftigelsesindsatsen om at ensrette reglerne

for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatrien mest

muligt med de regler, der gælder for indsatte og varetægts-

fængslede i fængsler og arresthuse, indgået af regeringen

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksde-

mokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 9. april 2025.

Aftalepartierne ønsker at harmonisere og skabe et mere ens-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

gelsesindsatsen og frigiver et samlet provenu på 152,7 mio.

kr. årligt, der skal bidrage til at tilvejebringe varige udgifts-

besparelser i beskæftigelsessystemet.

Med de gældende ydelsesregler er der væsentlige forskelle

i forsørgelsesgrundlaget for personer, som opholder sig i

fængsler eller arresthuse, og personer, som er dømt til an-

bringelse eller behandling på en psykiatrisk afdeling. Hvis

en ydelsesmodtager varetægtsfængsles eller indsættes til

strafafsoning i et fængsel eller arresthus, ophører udbetalin-

gen af forsørgelsesydelsen.

Der findes ikke tilsvarende regler for ydelsesmodtagere i

retspsykiatrien, som fortsat kan få udbetalt deres forsørgel-

sesydelser i form af social pension eller kontanthjælp. Ydel-

sesmodtagere, der indlægges i retspsykiatrien, har således et

betydeligt højere rådighedsbeløb sammenlignet med person-

er, som er varetægtsfængslede eller afsoner i fængsler og

arresthuse.

Med lovforslaget ønskes det at sikre, at der ikke sker dob-

beltforsørgelse af personer, der er dømt til anbringelse eller

behandling på en psykiatrisk afdeling, idet personer, der

opholder sig på psykiatrisk afdeling, modtager kost og logi

under anbringelsen eller indlæggelsen.

Idet ydelsessystemet bygger på et ulovbestemt retsprincip

om forbud mod dobbeltforsørgelse, kan det virke stødende

for retsfølelsen, at denne gruppe af borgere er berettigede til

ydelser, når deres forsørgelse er sikret på anden vis. Forsla-

get skal dermed også tilgodese hensynet til retsfølelsen og

dermed den fortsatte opbakning til det danske velfærdssam-

fund.

Det foreslås derfor at stoppe udbetalingen af social pension

og kontanthjælp for bestemte målgrupper i retspsykiatrien

under indlæggelsen.

Målgruppen for lovforslaget foreslås at være personer, der

idømmes en anbringelsesdom eller en behandlingsdom.

Lovforslaget omfatter ikke personer, der er dømt til ambu-

lant behandling med mulighed for indlæggelse, og personer

anbragt i varetægtssurrogat. Dette skyldes, at anbringelses-

og behandlingsdømte kan være indlagt i længere tid ad

gangen, mens der for dømte til ambulant behandling med

mulighed for indlæggelse og personer anbragt i varetægts-

surrogat oftere vil være tale om ophold af kortere varighed

og uden en fast tilknytning til retspsykiatrien.

De data, der ligger til grund for lovforslagets skelnen mel-

lem målgrupper, stammer fra Landspatientregisteret. Lands-

patientregisteret, der administreres af Sundhedsdatastyrel-

sen, indeholder registerdata, der bruges til eksempelvis at

beskrive, hvornår og hvor en patient er blevet indlagt, eller

kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlin-

ger, operationer m.m. De data, der ligger til grund for lov-

forslaget, er opgjort som gennemsnitsberegninger på tværs

af regionerne. Den enkelte patients indlæggelsestid kan så-

ledes variere og være kortere eller længere end gennemsnit-

tet. Derudover kan der være forskelle på tværs af de forskel-

lige regioner.

Lovforslaget medfører, at anbringelses- og behandlingsdøm-

te ikke længere vil have ret til social pension og kontant-

hjælp under deres indlæggelse i retspsykiatrien. Patienterne

vil dog, såfremt betingelserne er opfyldt herfor, have mu-

lighed for hjælp til andre ydelser som f.eks. boligstøtte,

hjælp til dækning af huslejeudgifter, børnetilskud, hjælp til

helbredsudgifter m.v.

Det gælder for varetægtsfængslede og afsonere i arresthuse

og fængsler, at de har ret til – og i nogle tilfælde pligt til

– at arbejde. Det betyder, at de har mulighed for at tjene

et vist beløb til personlige fornødenheder i forbindelse med

deres ophold. Dette er ikke muligt i retspsykiatrien. Aftale-

partierne er derfor enige om, at de anbringelses- og behand-

lingsdømte skal have en løbende udbetaling af et månedligt

beløb til personlige fornødenheder under indlæggelsen.

Udbetaling af social pension (folkepension, førtidspension,

seniorpension og tidlig pension) og kontanthjælp stoppes

med lovforslaget for personer, der er eller bliver dømt til

anbringelse eller behandling pr. den 1. januar 2026 eller

senere.

Det foreslås, at målgruppen også skal omfatte personer, der

er anbragte på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdel-

seslovens § 78. Dette skyldes, at en person, der anbringes

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ikke længere er indsat

i en af kriminalforsorgens institutioner, og pågældende mod-

tager derfor ikke ydelser fra kriminalforsorgen. Personen

betragtes herefter som anbragt eller indlagt i retspsykiatrien

med de regler, der følger heraf.

Personer i målgruppen, der er indlagt ved lovens ikrafttræ-

den, varsles om ændring af reglerne om udbetaling af for-

sørgelsesydelser med henblik på, at pensionen eller kontant-

hjælpen stoppes med virkning fra den 1. juli 2026.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afgrænsning af målgruppen for ophør af udbetaling af

social pension og kontanthjælp til retspsykiatriske patienter

2.1.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer, der på ger-

ningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller

tilstande, der må ligestilles hermed, ikke. Tilsvarende gælder

personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt

gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller

andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom

eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog

pålægges, når særlige omstændigheder taler for det.

Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i let-

tere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder

taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der

befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mental retardering. Der henvises til straffelovens § 16, stk.

Det følger af straffelovens § 68, at hvis en tiltalt frifindes for

straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om an-

vendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige

for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt min-

dre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser

vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehand-

ling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige,

kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes på

psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgåen-

de psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for

administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution

til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske

under de betingelser, der er nævnt i § 70.

Opregningen i § 68, 2. pkt., er ikke udtømmende, og en

foranstaltning kan tilpasses lovovertræderens individuelle

behov.

Personer, der ved den strafbare handlings foretagelse be-

fandt sig i en tilstand betinget af mangelfuld udvikling,

svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og

som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan, såfremt

det findes formålstjenligt, i stedet for straf idømmes en for-

anstaltning som nævnt i § 68, 2. pkt., jf. straffelovens § 69.

For personer, der har begået en strafbar handling, og efter

dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet i en

ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte

art, kan retten, hvis det findes formålstjenligt, bestemme,

at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 skal an-

vendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne

fuldbyrdes, jf. straffelovens § 73.

Endelig følger det af § 1 i lov om retspsykiatrisk behandling

m.v., at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske

sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der

efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse, der

i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk

sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behand-

ling, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens be-

stemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus, eller per-

soner, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald

skal undergives psykiatrisk behandling.

Personer, der idømmes en dom til anbringelse, og som har

et vidtgående psykisk handicap, vil blive placeret i et botil-

bud (f.eks. Kofoedsminde) af kommunen, jf. serviceloven

§ 108. Ved f.eks. placering i botilbud efter servicelovens §

108 betaler den retspsykiatriske patient selv for en del af

opholdet, herunder f.eks. for husleje samt udgifter til andre

fornødenheder.

Foranstaltninger over for psykisk syge fuldbyrdes af syge-

husvæsenet, der drives af regionerne, jf. § 74 i sundhedslo-

ven. Foranstaltninger over for mentalt retarderede fuldbyr-

des af kommunerne.

Arrestanter kan anbringes eller overføres til en psykiatrisk

afdeling, hvis der under en varetægtsfængsling fremkommer

oplysninger om, at den sigtede kan have en psykisk lidelse

og skal udredes herfor. Der vil i disse tilfælde ikke være tale

om retspsykiatriske patienter, men om personer anbragt i

varetægtssurrogat, der eventuelt modtager behandling under

anbringelsen. Personer, der er anbragt i varetægtssurrogat,

vil ofte få ophold af kortere varighed.

Fængselsstraf fuldbyrdes som udgangspunkt i fængsel eller

arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 20.

Det følger dog af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1, at

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan be-

stemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten

af straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet

hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig

behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses

i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den

dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstæn-

digheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde

den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn

til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for

fængsel og arresthus.

Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v.,

som omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til

retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel

eller arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2.

Anbringelsen efter straffuldbyrdelseslovens § 78 betinges

af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. Anbringelse

kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt fastholder

fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminal-

forsorgen, jf. stk. 3.

Såfremt den dømte ikke overholder de vilkår, der er fast-

sat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes,

hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begå-

et strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres eller

overføres til fængsel eller arresthus, jf. stk. 4.

De nærmere regler om anbringelse af dømte i institution mv.

uden for fængsel eller arresthus er bl.a. fastsat i bekendtgø-

relse nr. 1017 af 28. juni 2022 om anbringelse af dømte

i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-be-

kendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk.

2, bl.a., at der kan ske anbringelse efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78 på en psykiatrisk afdeling.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Personer, der er idømt en anbringelses- eller behandlings-

dom, er oftest indlagt i længere tid ad gangen i retspsykiatri-

en, mens der for personer, der er dømt til ambulant behand-

ling med mulighed for indlæggelse og personer anbragt i

varetægtssurrogat, ofte vil være tale om ophold af kortere

varighed.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås derfor, at målgruppen for forslaget om at stoppe

udbetalingen af social pension efter pensionslovgivningen

og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, er personer,

der er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling, herun-

der på Sikringsafdelingen, som følge af en anbringelsesdom

eller behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller

§ 69, jf. § 68, 2. pkt., og som af retten findes omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1,

3. pkt. (abnorm rus) eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.).

Personer, som af retten findes at være kommet i en ikke blot

forbigående tilstand af den i straffelovens § 16, stk. 1, 1. el-

ler 3. pkt., eller § 69 nævnte art i tiden mellem den strafbare

handling og endelig dom, og hvor retten efter straffelovens §

73 idømmer den pågældende en anbringelses- eller behand-

lingsdom, foreslås ligeledes omfattet af lovforslaget.

De personer, der foreslås omfattet af forslaget, vil således

være personer, der idømmes en anbringelses- eller behand-

lingsdom, idet disse personer ofte er anbragt i flere år og

ikke har udgifter til kost og logi under deres indlæggelse i

retspsykiatrien.

Personer, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78

foreslås ligeledes omfattet af lovforslaget, idet disse person-

er befinder sig i en sammenlignelig situation med øvrige

anbragte eller indlagte i regi af retspsykiatrien. En anbrin-

gelse efter § 78 kan både ske for hele straftiden eller dele

heraf. Når en person anbringes efter § 78, er personen ikke

længere indsat i en af kriminalforsorgens institutioner og

modtager derfor ikke ydelser fra kriminalforsorgen. Perso-

nen betragtes herefter som anbragt eller indlagt i retspsykia-

trien med de regler, der følger heraf.

Personer, der er dømt til ambulant behandling, eventuelt

med mulighed for indlæggelse, og personer, der er anbragt

i varetægtssurrogat, er ikke omfattet af forslaget. Det skyl-

des, at disse personer i udgangspunktet er anbragt i kortere

perioder og dermed ikke har fast tilknytning til retspsykiatri-

en. Disse patienters ret til forsørgelsesydelser ændres ikke,

da de typisk fortsat vil have udgifter til kost og logi.

2.2. Udbetaling og stop af pension og kontanthjælp

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Pension

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om social pension og

§ 45, stk. 1, 1. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., at indsættes

en person, som modtager pension, til strafafsoning i fængsel

eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen af den

måned, hvor strafafsoningen påbegyndes.

Hvis pensionisten inden indsættelse i fængsel eller arresthus

fik udbetalt pension forud, udbetales pensionen indtil udgan-

gen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafso-

ningen påbegyndes. Herefter stoppes udbetalingen.

Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra 1 må-

ned, før afsoningen ophører, hvis pensionen udbetales bag-

ud. Hvis pensionen udbetales forud, genoptages udbetalin-

gen med virkning fra opholdets ophør.

Der gælder de samme regler for udbetalingen af folke-, før-

tids- og seniorpension og tidlig pension.

Efter § 46, stk. 5, i lov om social pension og § 45, stk.

6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. kan beskæftigelsesministeren

bl.a. fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til

personer, der har ophold i fængsel, arresthus eller boformer

m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller 192 i lov om social

service.

Bemyndigelsen er udmøntet i kapitel 10 i bekendtgørelse nr.

1207 af 22. november 2024 om social pension (førtidspen-

sion, seniorpension og folkepension) og bekendtgørelse nr.

1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 45 i bekendtgørelse nr. 1207 og § 47 i bekendtgørel-

se nr. 1195 kan personer, der bliver omfattet af en foranstalt-

ning som nævnt i § 46, stk. 1, i lov om social pension eller

§ 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., tilkendes pension efter

loven.

Det fremgår af bekendtgørelserne, at hvis udbetalingen af

pension er ophørt efter § 46, stk. 1, i lov om social pension

eller § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., gælder inddra-

gelsen hele pensionen. Pensionsretten anses dog ikke for

bortfaldet, og personen bibeholder sin status som pensio-

nist. Pensionen udbetales således igen ved løsladelsen.

Efter en inddragelse udbetales pensionen igen med virkning

fra 1 måned før opholdets ophør, jf. § 48, stk. 1, i be-

kendtgørelse nr. 1207 og § 50, stk. 1, i bekendtgørelse nr.

1195. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt pension

forud, genoptages udbetalingen dog med virkning fra datoen

for opholdets ophør. Pensionsudbetalingen genoptages ikke,

hvis opholdet ophører med henblik på kortvarigt ophold

uden for de foranstaltninger, der er nævnt i § 46, stk. 1, i

lov om social pension eller § 45, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Det følger af § 34 i lov om social pension, at hvis pensionen

ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. §

46, genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før

opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt

sin pension forud, genoptages udbetalingen dog med virk-

ning fra opholdets ophør. Hvis pensionen ikke har været ud-

betalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages udbetalingen

med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genop-

tages dog ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse

af unddragelsens ophør indsættes til strafafsoning i fængsel

eller arresthus. Dette gælder også ved varetægtsfængsel. Til-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

svarende gælder efter § 34 i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Efter § 46 a, stk. 1, i lov om social pension ophører udbe-

taling af pension for personer, som bevidst unddrager sig

strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågælden-

de er varetægtsfængslet, politiet eftersøger den pågældende

med henblik på varetægtsfængsling, eller der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse. Efter § 46 a, stk. 2, ophører

pensionen endvidere for personer, som bevidst unddrager sig

straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt

en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Til-

svarende gælder efter § 45 a i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om æn-

dring af lov om social pension og andre love (ophør af

udbetaling af social pension og andre ydelser ved unddragel-

se af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse), jf. Folketings-

tidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 31 som fremsat,

afsnit 2.1., at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70

(behandling, anbringelse eller forvaring) anses som anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed

for frihedsberøvelse. Bestemmelsen omfatter ikke de situati-

oner, hvor en person er idømt en betinget straf, eller hvor en

person skal afsone en bødestraf.

Der er ikke i lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. fastsat regler om stop af udbetalingen af folkepension,

førtidspension, seniorpension og tidlig pension til personer,

der bliver dømt til anbringelse eller behandling, og som

anbringes eller indlægges i retspsykiatrien eller overføres til

anbringelse i psykiatrien efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Som følge deraf får dømte, der anbringes på en psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, deres pensions-

udbetaling genoptaget, når de overgår fra indsættelse i en af

kriminalforsorgens institutioner til anbringelse i psykiatrien.

2.2.1.2. Kontanthjælp

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæf-

tigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og

81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis for-

sørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden

lovgivning, 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat

til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er

anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til

anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller

anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på ho-

spital eller anden institution, men afsoner efter dommen i

fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af § 29, nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgø-

relse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel

eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller

arresthus, alene kan få udbetalt hjælp med de beløb, som

fremgår af bekendtgørelsen.

Efter § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal krimi-

nalforsorgen underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen

får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som

følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitler-

ne 4, 6 a-6 c eller 7 i lov om aktiv socialpolitik. Efter be-

stemmelsens stk. 2 skal politiet eller kriminalforsorgen un-

derrette kommunen, når myndighederne får formodning om,

at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7

i loven, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig straf-

forfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) den pågældende

er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger den pågældende

med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger

en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende

bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfæl-

de, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse.

I disse tilfælde vil kommunen undersøge sagen og standse

udbetaling af ydelsen. Det betyder, at kontanthjælpen bl.a.

stoppes, når en person varetægtsfængsles eller indsættes til

afsoning, idet personen ikke længere opfylder betingelserne

for at modtage kontanthjælp.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen, hensættelsen i va-

retægt eller idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende

for, om en person er omfattet af regler fastsat i medfør af

§ 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan

modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det

vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der

kan dække udgifterne.

Pensionister, der er omfattet af § 46 i lov om social pension

og § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., som får stoppet pensionen,

men som f.eks. kan modtage hjælp i form af helbredstillæg

og personligt tillæg efter pensionslovens regler under en

indsættelse, kan ikke få hjælp efter reglerne, som er fastsat i

medfør af § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at

reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder regler fastsat i

medfør af lov om aktiv socialpolitik, er subsidiære i forhold

til andre muligheder for hjælp.

Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke

kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet

af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis

pågældende opfylder betingelserne.

Der er ikke med hjemlen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik

fastsat regler om hjælp til personer, der efter at være dømt

til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller

anden behandlingsinstitution. Disse personer er derfor ikke

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

afskåret fra at modtage kontanthjælp efter loven. Det er dog

en betingelse, at personen opfylder de almindelige betingel-

ser for at modtage kontanthjælp. Det indebærer bl.a., at per-

sonen selv og en eventuel ægtefælle ikke må have indtægter

eller formue, som kan dække det økonomiske behov. Dette

følger bl.a. af § 11, stk. 2, og §§ 14 og 30 i lov om aktiv

socialpolitik.

Personer, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78, er

ikke omfattet ordlyden af den gældende § 29 i lov om aktiv

socialpolitik, og disse personer er derfor heller ikke afskåret

fra at modtage kontanthjælp efter loven.

Når kommunen vurderer, hvorvidt en person kan få tildelt

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, fratrækkes

ansøgerens og ægtefællens indtægter som udgangspunkt i

hjælpen. Efter § 33, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., i lov om aktiv

socialpolitik, foretager kommunen ikke fradrag i hjælpen

for værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller

lignende behandlingsinstitution. Hvis sygehusopholdet har

varet i mere end 3 måneder, kan der dog, jf. bestemmelsens

2. pkt., foretages fradrag svarende til den besparelse, der er

en følge af indlæggelse.

Hvis en kontanthjælpsmodtager indlægges, vil denne blive

fritaget for den almindelige rådighedspligt på grund af ind-

læggelsen, idet man ikke skal ikke stå til rådighed for arbej-

de, uddannelse eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, når man ikke er i stand til det – f.eks. på grund af

sygdom, herunder indlæggelse som følge af sygdom.

Efter de gældende regler udbetales kontanthjælp bagud for

en måned, jf. § 89 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen

kan yde engangshjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpo-

litik til en person, der har ansøgt om kontanthjælp, indtil

personen har ret til en hel måneds kontanthjælp.

En person vil kunne være berettiget til engangshjælp efter

§ 25 a, når personen ikke råder over midler til forsørgelsen

af sig selv og familien. Det kan f.eks. være, at pågældende

kommer fra en forudbetalt ydelse som SU, at pågældende

hidtil har været forsørget af sin ægtefælle, men denne for-

sørgelse ophører i forbindelse med samlivsophævelse, eller

personen har været indsat til afsoning i fængsel.

Engangshjælpen kan højst udgøre et fastsat beløb pr. måned

for personer, der er fyldt 25 år, samt personer under 25

år, der er udeboende, 6.824 kr. (satsen for 2025), og for per-

soner under 25 år, der er hjemmeboende, 3.394 kr. (satsen

for 2025). Kommunen kan således yde op til en måneds en-

gangshjælp. Det betyder, at der ikke kan ydes engangshjælp,

eller engangshjælpen kan ydes med et mindre beløb, hvis

ansøger og/eller ægtefællen selv råder over tilstrækkelige

midler til hele eller dele af forsørgelsen frem til udbetaling

af bagudbetalt kontanthjælp. Det kan f.eks. være egne eller

ægtefællens indtægter eller formue. Engangshjælpen er skat-

tepligtig efter de almindelige regler.

En person, der skal løslades fra fængsel, og som står uden

et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen, kan efter

§ 25 a,

stk. 4,

anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret

til engangshjælp ved løsladelsen senest 14 dage før løsladel-

sen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på

dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke

står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen. Perso-

nen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid,

at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangs-

hjælp inden 14 dage fra løsladelsestidspunktet. Kommunen

og afsoningsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveks-

ling af oplysninger om løsladelsesdato, muligheden for for-

sørgelse i form af engangshjælp og kontanthjælp m.v.

Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod

forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladel-

sen, kan kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt, hvis be-

tingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12 i

loven. Tilbagebetalingen sker efter § 95 i lov om aktiv so-

cialpolitik.

2.2.1.3. Hjælp til boligudgifter m.v.

Efter § 46, stk. 2, i lov om social pension og § 45, stk.

2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v. kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om, at personer, der er indsat i fængsel og arrest-

hus, af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af husleje

m.v., hvis der er rimelig udsigt til, at personen vil kunne

løslades inden for et tidsrum af omkring seks måneder efter,

at strafafsoningen eller varetægtsfængslingen er påbegyndt.

Det fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. novem-

ber 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension

og folkepension), at beløbet kan dække udgifter til husleje

og andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse

af boligen. Beløbet udbetales af den stoppede pension. Ud-

betaling Danmark overfører derfor beløbet til kommunen.

Under varetægtsfængsling kan perioden på seks måneder

forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en

domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er

udbetalt under varetægtsfængslingen.

Det fremgår af vejledning nr. 53 af 31. august 2007 om

folkepension og efter lov om social pension og vejledning

nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension efter lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., at beløbet efter en konkret vurdering

af pensionistens samlede økonomiske forhold kan ydes til

f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter til ejerbolig,

herunder ejendomsskatter og ejendomsforsikringer. Derudo-

ver kan der efter omstændighederne ydes beløb til dækning

af andre faste udgifter, der har betydning for opretholdelse

af boligen, eksempelvis udgifter til varme, indboforsikringer

samt gas og elektricitet. Der kan i almindelighed ikke ydes

beløb til betaling af afdrag på indbo. Beløbet afholdes af

pensionen og kan derfor ikke overstige denne, men der kan

eventuelt udbetales hjælp i form af personligt tillæg til fol-

kepensionister og førtidspensionister efter reglerne fra før

2003, hvis der er et særligt behov herfor.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Herudover er der med hjemmel i § 29 i lov om aktiv social-

politik ved bekendtgørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp

til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning

af straf i fængsel eller arresthus fastsat regler om, at kom-

munen kan yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter,

indtil personen løslades. Det er en betingelse, at kommunen

vurderer, at boligen bør bevares af hensyn til den indsattes

benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis

den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kom-

munen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes

på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne, f.eks. ved

fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte

en bolig ved løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løben-

de boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom,

kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring

af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov

herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladel-

sen. For personer, der er varetægtsfængslede, ydes hjælp

til dækning af en rimelig boligudgift normalt, indtil der er

faldet endelig dom i sagen.

Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede

enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse

efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 eller § 85, stk.

2, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp

til indbo ved etablering af ny bolig. Hvis betingelserne i

§ 85, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, kan

der også ydes hjælp til en ny bolig. Når denne hjælp ydes,

kan hjælpen efter en konkret vurdering ydes kortere tid før

løsladelsen, når det er nødvendigt for at sikre en bolig. Ved

kortere tid forstås normalt 3 måneder eller derunder. Dette

fremgår af bekendtgørelsens § 9 om hjælp i forbindelse med

løsladelsen.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. også regler om, at når en

indsat inden afsoningen har deltaget i den faktiske forsørgel-

se af et barn, og forsørgelsen under afsoningen overtages af

en person, der modtager kontanthjælp, kan kommunen, hvis

der skønnes at være behov herfor, yde hjælp til den indsatte

til forsørgelse af barnet. Hjælpen kan højst svare til normal-

bidraget og er betinget af, at den indsatte faktisk bidrager til

forsørgelsen med et beløb, der mindst svarer til den ydede

hjælp. Indsatte, der er sat i bidrag, er ikke omfattet af reglen,

jf. bekendtgørelsens § 5. Det fremgår videre af bekendtgø-

relsens § 6, at kommunen kan yde hjælp til dækning af

udgifter ved samvær med børn under 18 år efter reglerne i

lov om aktiv socialpolitik. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår,

at når den indsattes ægtefælle er berettiget til kontanthjælp,

beregnes hjælpen til den pågældende ægtefælle som til en

enlig.

Der er ikke i lov om social pension, lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

eller i medfør af lov om aktiv socialpolitik fastsat regler om

udbetaling af hjælp til dækning af husleje mv. til personer,

der bliver dømt til behandling, og som anbringes eller ind-

lægges i retspsykiatrien, da de efter gældende regler ikke er

afskåret fra at modtage ydelser efter de nævnte love under

indlæggelsen.

2.2.1.4. Beløb til personlige fornødenheder

Det fremgår af sundhedslovens § 91, at indenrigs- og sund-

hedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at syge-

husvæsenet og tilknyttede institutioner udbetaler et beløb til

personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer

pension eller anden indkomst under længerevarende indlæg-

gelser.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2004-05, tillæg A, L 74 som fremsat, side 76, at

efter den gældende bestemmelse skal institutionen til pensi-

onister, der under indlæggelse på institution under sygehus-

væsenet ikke får udbetalt pension i henhold til § 46, stk. 1,

i lov om social pension og § 45, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., udbetale et beløb til personlige fornødenheder. Beløbet

udgør 1.101 kr. pr. måned (2004 pris- og lønniveau.)

Til indlagte personer, der ikke er pensionister, og som må

anses for plejepatienter eller i øvrigt skønnes uegnede til

mere varig udskrivning til eget hjem, udbetaler institutionen

et beløb til personlige fornødenheder af samme størrelse

som det i sygehuslovens § 5 a, stk. 1, nævnte beløb. Der

kan dog tidligst ske udbetaling, når de pågældende har haft

en samlet indlæggelsestid på sygehus eller anden institution

under sygehusvæsenet på 6 måneder ud over indlæggelses-

måneden regnet fra 1 1/2 år forud for indlæggelsen.

Til øvrige personer, der ikke er pensionister, og som har haft

en længerevarende indlæggelse, kan der udbetales et beløb

til personlige fornødenheder, hvor særlige forhold gør sig

gældende.

Størrelsen af det til hver person udbetalte beløb kan ikke

overstige det i sygehuslovens § 5 a, stk. 1, nævnte beløb. In-

denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om udbetalingen af beløb til personlige fornødenheder.

Det fremgår af § 43, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af 28.

juni 2019 om ret til sygehusbehandling (herefter ”sygehus-

bekendtgørelsen”), at en pensionist, der under indlæggelse

på sygehus ikke får udbetalt pension i henhold til § 46, stk.

1, i lov om social pension og § 45, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., har ret til et beløb til personlige fornødenheder.

Det fremgår endvidere af § 43, stk. 2, at beløbet udbetales af

sygehuset, og det udgør 1.400 kr. pr. måned (2015 pris- og

lønniveau).

Beløbet pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes

af Statens Serum Institut. Udmeldingen sker i dag af Sund-

hedsstyrelsen og fremgår af Sundhedsdatastyrelsens Takst-

vejledning. Taksten er 1.725 kr. pr. måned for 2025.

Det fremgår endvidere af sygehusbekendtgørelsens § 44, at

en indlagt patient, der ikke er pensionist, og som må anses

for plejepatient eller i øvrigt skønnes uegnet til mere varig

udskrivning til eget hjem, har ret til et beløb til personlige

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fornødenheder. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at be-

løbet, der udbetales af sygehuset, tidligst kan udbetales, når

patienten har haft en samlet indlæggelsestid på sygehus m.v.

på 6 måneder ud over indlæggelsesmåneden regnet fra 1,5 år

forud for indlæggelsen.

Der er ikke i lov om social pension, lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

eller i lov om aktiv socialpolitik, herunder i medfør heraf,

fastsat regler om udbetaling af beløb til personlige fornø-

denheder for personer, der bliver dømt til behandling, og

som anbringes eller indlægges i retspsykiatrien, da de efter

gældende regler ikke er afskåret fra at modtage ydelser efter

de nævnte love under indlæggelsen.

2.2.1.5. Behandlingsudgifter og personligt tillæg

Det følger af sundhedslovens § 7, stk. 1 og 2, at personer,

der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf.

dog stk. 4 og 5. Kriterierne for adgang til og udmåling af

konkrete ydelser afhænger af de relevante bestemmelser i

loven og eventuelle regler fastsat i medfør heraf. Sygehusbe-

handling er dog vederlagsfri for offentligt sygesikrede.

Sundhedslovens ydelser kan bestå i, at en sundhedsydelse

stilles til rådighed af det offentlige vederlagsfrit eller mod

betaling, eller at patienten modtager sundhedsydelser hos

privatpraktiserende personer, der på det offentliges foranled-

ning stilles til rådighed vederlagsfrit eller med fuldt eller

delvist tilskud.

Det fremgår af § 79, stk. 1, 1. pkt., i sundhedsloven, at

regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har

bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regi-

oners sygehuse. Sygehusbehandling efter bestemmelserne

i sundhedslovens afsnit VI (sygehusydelser), VII (svanger-

skabsafbrydelse og fosterreduktion) og VIII (sterilisation og

kastration) er i medfør af sundhedslovens § 81, stk. 1, veder-

lagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5.

Når en patient indlægges på sygehus, kan det efter omstæn-

dighederne indebære, at behandling, som ellers ville blive

ydet i et andet regi, bliver ydet som en integreret del af

sygehusbehandlingen. Eksempelvis vil en patient, der bliver

indlagt, blive forsynet med den påkrævede medicin, herun-

der om nødvendigt medicin mod andre sygdomme m.v., end

den, der har begrundet indlæggelsen. På samme måde kan

visse behandlinger, der normalt ydes i regi af praksissekto-

ren, blive ydet i sygehusregi. Eksempelvis har visse psykia-

triske afdelinger fasttilknyttede fysioterapeuter.

Som hovedregel ydes tandbehandling i praksissektoren med

delvist tilskud til visse bestemte ydelser. Der er dog fastsat

regler om særlige former for tandbehandlingstilbud samt

-tilskud for visse persongrupper, herunder patienter med

psykiske lidelser.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 131, stk. 1, i sundheds-

loven tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til

personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående

fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de

almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje). Det følger

af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 629 af 2. juni 2025 om

tandpleje, at personer, der er visiteret til omsorgstandpleje,

men som efter tandlægefaglig vurdering skønnes at have

behov for et specialiseret tandplejetilbud, skal visiteres til

specialtandpleje.

Ifølge § 10, stk. 1, i bekendtgørelsen, kan kommunalbesty-

relsen beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje,

selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling

i omsorgstandplejen kan dog maksimalt udgøre 610 kr. år-

ligt (grundbeløb pr. 1. januar 2025). For forebyggende og

behandlende tandpleje, der er omfattet af sundhedslovens §

64 b, og som der ydes tilskud til, jf. sundhedslovens § 64

b, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve en betaling

svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 133, stk. 1, tilbyde et

specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udvik-

lingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige

tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistand-

plejen eller omsorgstandplejen (specialtandpleje). Det følger

af § 13, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 629 af 2. juni 2025

om tandpleje, at personer, som er indlagt på eller tilknyttet

psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatri-

ske ordninger, vil kunne henvises direkte til specialtandple-

je. Det følger endvidere af § 13, stk. 3, i bekendtgørelsen,

at personer, der er henvist til specialtandpleje, og som efter

tandlægefaglig visitation og rådgivning i specialtandplejen

ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling,

henvises til behandling i omsorgstandpleje eller i praksi-

standplejen.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 15, stk. 1, i bekendtgørel-

sen beslutte, at personer, der modtager et specialtandplejetil-

bud i henhold til § 12, selv skal betale en del af udgiften,

jf. dog stk. 2. Patientens egenbetaling i specialtandplejen

kan dog maksimalt udgøre 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr.

1. januar 2025). For forebyggende og behandlende tandple-

je, der er omfattet af sundhedslovens § 64 b, og som der

ydes tilskud til, jf. sundhedslovens § 64 b, kan kommunal-

bestyrelsen maksimalt opkræve en betaling svarende til pa-

tientens egenbetaling i praksistandplejen. For øvrige ydelser,

herunder ydelser, der gives i tillæg til ydelser omfattet af

sundhedslovens § 64 b, fastsættes egenbetalingen af kom-

munalbestyrelsen.

Det følger af § 166, stk. 1, nr. 7 og 8, i sundhedsloven,

at regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig fore-

byggende og behandlende tandpleje til patienter, der er i

fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske anti-

depressiva, hvor behandlingen har varet i 6 måneder eller

mere, og patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast

behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet

i 6 måneder eller mere. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5,

6, 7 eller 8, skal i henhold til § 166, stk. 4, ved ansøgning

om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje have

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise

nedsat spytsekretion.

Det fremgår af § 30, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 629 af 2. ju-

ni 2025 om tandpleje, at egenbetaling til tandpleje hos prak-

tiserende tandlæger eller tandplejere for patienter omfattet af

sundhedslovens § 166, stk. 1, nr. 7, (tricykliske antidepres-

siva) maksimalt kan udgøre 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr.

1. januar 2025). Når patienten kan dokumentere en egenbe-

taling inden for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgnin-

gen - der overstiger den maksimale egenbetaling, betaler

regionen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser

omfattet af regionens tilskudsbevilling.

Ifølge § 31, stk. 7, i bekendtgørelsen, kan egenbetaling til

tandpleje hos praktiserende tandlæger eller tandplejere for

patienter omfattet af sundhedslovens § 166, stk. 1, nr. 8,

(svær psykisk lidelse behandlet med psykofarmaka) mak-

simalt udgøre 2.280 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. januar

2025). Når patienten kan dokumentere en egenbetaling in-

den for 12 måneder - regnet fra bevillingsansøgningen -

der overstiger den maksimale egenbetaling, betaler regionen

den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af

regionens tilskudsbevilling.

Folkepensionister og førtidspensionister, som har fået til-

kendt førtidspension efter reglerne gældende før 2003, kan

få udbetalt almindeligt helbredstillæg efter hhv. § 14 a, stk.

1, i lov om social pension og § 18, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. Det almindelige helbredstillæg giver tillæg til betaling

af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet

yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a

og kapitel 42, dog ikke til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64,

stk. 2, i sundhedsloven. Det almindelige helbredstillæg kan

gives til høreapparat, visse typer medicin samt forskellige

behandlinger og undersøgelser ved tandlæge, fodterapeut,

fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.

Endvidere kan folkepensionister og førtidspensionister, som

har fået tilkendt førtidspension efter reglerne gældende før

2003, modtage udvidet helbredstillæg efter hhv. § 14 a, stk.

4, i lov om social pension og § 18, stk. 4, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., som giver tillæg til betaling af pensionistens egne ud-

gifter til tandproteser, briller og fodbehandling.

Det almindelige og det udvidede helbredstillæg beregnes i

forhold til 85 procent af pensionistens egen andel af udgif-

ten.

Retten til det almindelige og det udvidede helbredstillæg

er blandt andet betinget af størrelsen af pensionistens per-

sonlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 2, i lov om social

pension og § 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Den

personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af pensio-

nistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede

indtægt. I indtægtsgrundlaget for den personlige tillægspro-

cent indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og

aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. §

15, stk. 2, og § 29 i lov om social pension og § 22, stk. 2, og

§ 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-

mindelig førtidspension m.v. Den personlige tillægsprocent

kan være mellem 0 og 100. Jo højere den personlige tillægs-

procent er, jo mere kan pensionisten få i helbredstillæg.

Retten til det almindelige og det udvidede helbredstillæg

er endvidere betinget af pensionistens og en eventuel æg-

tefælles eller samlevers samlede likvide formue, jf. § 14

a, stk. 6, i lov om social pension og § 18, stk. 6, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. Overstiger den samlede likvide formue

grænsen (103.100 kr. i 2025), jf. § 49, stk. 1, nr. 8, i lov

om social pension og § 48, stk. 1, nr. 15, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., har pensionisten ikke ret til tillægget, jf. § 14 b, stk.

1, i lov om social pension og § 19, stk. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Herudover kan folkepensionister og førtidspensionister til-

kendt efter reglerne gældende før 2003 få udbetalt personligt

tillæg, jf. § 14, stk. 1, i lov om social pension og § 17,

stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., bl.a. til dækning af udgifter,

som ikke dækkes af helbredstillægget, se i øvrigt nærmere

ovenfor om helbredstillæg.

Det er en forudsætning for at få udbetalt personligt tillæg, at

pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige. Det

er kommunen, der træffer afgørelse om personligt tillæg

efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensio-

nistens økonomiske forhold.

Personligt tillæg er ikke afhængigt af pensionistens personli-

ge tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3, i lov om social pension og

§ 29, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., ligesom formuegrænsen,

jf. § 49, stk. 1, nr. 8, i lov om social pension og § 48, stk.

1, nr. 15, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., ikke er afgørende for kom-

munens vurdering af tilkendelse af personligt tillæg. Der

skal i hver enkelt sag foretages en samlet vurdering af pen-

sionistens økonomiske forhold – dvs. en samlet vurdering

af indtægtsforholdene, herunder størrelsen af den sociale

pension og alle andre indtægter og formue – sammenholdt

med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter.

Det er ikke afgørende, hvilken udgift pensionisten anmoder

om at få dækket via personligt tillæg, men om pensionisten

har mulighed for selv at afholde nødvendige og rimelige

udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Personligt tillæg kan ydes som et engangsbeløb eller som

en løbende ydelse, hvis betingelserne ved hver udbetaling

fortsat er til stede. Træffer kommunen afgørelse om at yde

personligt tillæg som en løbende ydelse, skal kommunen

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

følge pensionistens forhold, f.eks. ved samtidigt med afgø-

relsen at fastsætte tidspunkt for ny vurdering af sagen.

Kommunen skal træffe afgørelse om personligt tillæg ef-

ter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensi-

onistens økonomiske forhold. Der skal i hver enkelt sag

foretages en samlet vurdering af pensionistens økonomiske

forhold - dvs. en samlet vurdering af indtægtsforholdene,

herunder størrelsen af den sociale pension, og alle andre

indtægter og formue - sammenholdt med størrelsen af de

rimelige og nødvendige udgifter.

Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i

relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at

dække. Men det er ikke afgørende, hvilken udgift pensioni-

sten anmoder om at få dækket via personligt tillæg, men om

pensionisten har mulighed for at afholde de nødvendige og

rimelige udgifter vurderet i forhold til indtægter og formue.

Kommunen skal således ved hver enkelt ansøgning om per-

sonligt tillæg foretage en nærmere individuel vurdering af,

om pensionisten ved en rimelig tilrettelæggelse af sin øko-

nomi selv burde kunne afholde den udgift, som pensionisten

søger personligt tillæg til at dække. Først når kommunen ef-

ter en samlet vurdering finder, at pensionistens økonomiske

forhold er særlig vanskelige, træffer kommunalbestyrelsen

afgørelse om tildeling af personligt tillæg.

Det følger af § 46 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. novem-

ber 2024 om social pension (førtidspension, seniorpension

og folkepension) og § 48 i bekendtgørelse nr. 1195 af 21.

november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., at hvis pensionen er ind-

draget efter § 46, stk. 1, i lov om social pension eller §

45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., så gælder inddragelsen

hele pensionen. Pensionen anses dog ikke for bortfaldet, og

kommunalbestyrelsen kan yde personligt tillæg og helbreds-

tillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension efter reg-

lerne i lov om social pension (ny ordning), kan ikke ansøge

om helbredstillæg eller personligt tillæg efter lov om social

pension, og førtidspensionister på ny ordning, der er vare-

tægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller

arresthus, har efter gældende regler heller ikke mulighed for

at søge om dækning af helbredsudgifter efter lov om aktiv

socialpolitik.

Der er hverken i lov om aktiv socialpolitik eller i bekendt-

gørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer,

der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i

fængsel eller arresthus, fastsat regler for personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel

eller arresthus, om hjælp til dækning af helbredsudgifter,

som ikke dækkes af anden lovgivning.

Personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af

straf i fængsel eller arresthus er derimod omfattet af reglerne

i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

201 af 28. februar 2023.

Personer, der efter at være dømt til anbringelse eller behand-

ling opholder sig på hospital eller anden behandlingsinstitu-

tion, er efter gældende regler ikke afskåret fra at modtage

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. De har efter de gæl-

dende regler mulighed for at ansøge om hjælp efter kapitel

10 i lov om aktiv socialpolitik. Kapitel 10 omfatter blandt

andet hjælp efter §§ 82 og 82 a i lov om aktiv socialpoli-

tik. § 82 omhandler hjælp til medicin, tandbehandling m.v.,

mens § 82 a alene giver omhandler mulighed for tilskud

til tandpleje til personer, der modtager ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik på kontanthjælpsniveau.

Efter § 82 kan kommunen yde hjælp til udgifter til syge-

behandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ik-

ke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ik-

ke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der

kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og

helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis

ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige

behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behand-

lingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem,

og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbe-

grundet.

Der er ikke et krav om, at ansøgeren har været ude for æn-

dringer i sine forhold, en såkaldt social begivenhed som for

eksempel sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør. Kon-

tanthjælpsmodtagere, studerende, modtagere af social pen-

sion efter lov om social pension (i medfør af reglerne efter

2003) og andre lavindkomstgrupper kan være omfattet af

reglen. Det kan folkepensionister og førtidspensionister efter

reglerne fra før 2003 (gammel ordning) derimod ikke, fordi

de i givet fald skal have hjælp efter reglerne om helbreds-

tillæg og personligt tillæg i lov om social pension og lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Kommunen kan ikke yde hjælp efter reglerne i lov om ak-

tiv socialpolitik, hvis ansøgeren eller en evt. ægtefælle har

indtægter eller formue, som kan dække behovet. Der kan

ikke ydes hjælp til den del af udgiften, som dækkes af en

privat forsikring, f.eks. Sygeforsikringen danmark. Kommu-

nen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering

af ansøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, herunder

om ansøgeren har mulighed for selv at betale en del af

udgiften.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Personer, der indlægges i retspsykiatrien, og som ikke har

udgifter til kost og logi under opholdet, har et betydeligt

rådighedsbeløb sammenlignet med personer, som er vare-

tægtsfængslede eller afsoner i fængsler og arresthuse, som

får stoppet ydelsen i forbindelse med indsættelsen. Med

delaftale om ændring af regler for stop af udbetaling af for-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sørgelsesydelser for retspsykiatriske patienter er det aftalt, at

reglerne for udbetaling af forsørgelsesydelser i retspsykiatri-

en skal ensrettes mest muligt med de regler, der gælder for

indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse.

Regeringen og aftalepartierne er på den baggrund enige

om, at personer, der modtager folkepension, førtidspension,

seniorpension eller tidlig pension eller kontanthjælp og af

retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3.

pkt., eller § 69, og som idømmes en dom til anbringelse eller

behandling på en psykiatrisk afdeling, ikke længere skal

kunne modtage pension eller kontanthjælp under indlæggel-

sen.

Derfor foreslås det, at udbetalingen af folkepension, førtids-

pension, seniorpension og tidlig pension efter lov om social

pension, førtidspension efter lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik stoppes for

den omfattede målgruppe af retspsykiatriske patienter, der

anbringes eller indlægges til behandling efter afsagt dom.

Pension efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet

og almindelig førtidspension (gammel ordning) er, jf. lovens

§ 1, førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetil-

læg og øvrige tillæg. Som følge af lovens definition af

pension vil udbetalingen af ovenstående tillæg og invalidi-

tetsydelse blive stoppet sammen med førtidspension efter

gammel ordning. Det svarer til de regler, der gælder for

personer, hvor udbetaling af pension ophører ved indsættelse

til afsoning i fængsel, arresthus mv.

Lovforslaget vil omfatte både personer, der er retspsykia-

triske patienter ved lovens ikrafttræden, og personer, der

efter lovens ikrafttræden får en behandlings- eller anbringel-

sesdom, og som er indlagt eller indlægges på psykiatriske

afdelinger eller på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk

afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås, at det også skal gælde, når en pensionist

anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78.

For pensionister vil det efter forslaget alene dreje sig om ud-

betalingen af pension, der ophører i forbindelse med indlæg-

gelsen, og ikke tilkendelsen eller muligheden for tilkendelse

af pension. Det vil sige, at de omfattede retspsykiatriske

patienter ikke mister deres status som pensionister under

indlæggelsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel ægtefælle eller sam-

lever, der modtager social pension, anses som enlig under

indlæggelsen følger af den almindelige praksis for enlige

efter pensionslovene.

Som følge af forslaget vil en person, der er gift eller sam-

levende med en person, som modtager social pension, der

får stoppet ydelsen, kunne blive vurderet som reelt enlig og

som følge deraf kunne modtage pension efter reglerne for

enlige pensionister. Er den anbragte eller indlagte pensionist

gift eller samlevende med en pensionist, omregnes begge

pensioner efter reglerne for enlige. Omregningen sker med

virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.

Det foreslås, at stop for udbetaling af pension til retspsykia-

triske patienter kun omfatter de perioder, hvor den retspsy-

kiatriske patient er indlagt på den psykiatriske afdeling mv.

Når patienten bliver udskrevet efter endt behandling eller til

ambulant behandling eller tilsyn, skal Udbetaling Danmark

genoptage udbetalingen af pension. Det vil svare til reglerne

for indsatte i fængsler og arresthuse.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78,

kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele

eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbage-

føres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykia-

trien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende

skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutio-

ner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de

pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension

under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Pensionen genoptages med virkning fra den 1. måned, før

afsoningen ophører, hvis pensionen udbetales bagud med

det formål at sikre et forsørgelsesgrundlag ved udskrivel-

sen. Hvis pensionen udbetales forud, genoptages udbetalin-

gen med virkning fra opholdets ophør. Således sikres forsør-

gelsesgrundlaget også i denne situation.

Det foreslås i lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., at kommunen efter en konkret vurdering kan udbetale

et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en

periode op til 6 måneder efter strafafsoningen eller indlæg-

gelsen til behandling efter dom er påbegyndt.

Beløbet til dækning af udgifter til husleje og lignende udbe-

tales skattefrit.

Forslaget vil gælde for de retspsykiatriske patienter, som

omfattes af lovforslagets del om stop for udbetaling af pen-

sion, og vil således ikke omfatte anbragte eller indlagte i va-

retægtssurrogat eller andre, som ikke får stoppet pensionen

under indlæggelsen.

Det foreslås, at beløb til dækning af udgifter til husleje og

lignende fremover ikke skal udbetales af pensionen. Dette

forslag vil også gælde for indsatte og varetægtsfængslede i

kriminalforsorgen, som allerede i dag får stoppet pensionen

i forbindelse med indsættelsen. Det foreslås dog samtidig, at

beløbet, som kommunen udbetaler til dækning af huslejeud-

gifter og lignende, fortsat ikke skal kunne overstige pensio-

nen.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark ikke længere af

pensionen skal overføre et beløb til dækning af udgifter til

husleje og lignende til kommunen for personer, som indsæt-

tes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 46, stk. 2,

i lov om social pension og § 45, stk. 2, i lov om højeste,

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Det foreslås, at hvis en varetægtsfængsling ikke fører til

domfældelse, og pensionen derfor efter gældende regler skal

efterbetales af Udbetaling Danmark, skal beløb, der er ud-

betalt af kommunen til dækning af udgifter til husleje og

lignende under varetægtsfængslingen, efter anmodning fra

kommunen til Udbetaling Danmark fradrages i pensionen,

der efterbetales, for at undgå, at der sker dobbeltforsørgelse

af personen. Udbetaling Danmark vil skulle overføre beløbet

til kommunen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan

fradrages fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal

personen tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter

stk. 2, til kommunen.

Forslaget om, at pensionen stoppes for de indlagte retspsy-

kiatriske patienter, betyder bl.a., at Udbetaling Danmark

ikke længere skal fastsætte pensionistens formue og person-

lige tillægsprocent i forbindelse med beregningen af pen-

sion. Dermed har kommunen ikke et grundlag for at udbe-

tale det almindelige og det udvidede helbredstillæg til pen-

sionister, som anbringes eller indlægges på en psykiatrisk

afdeling eller Sikringsafdelingen som følge af en anbringel-

ses- eller behandlingsdom.

Det foreslås, at folkepensionister og førtidspensionister til-

kendt efter reglerne før 2003 under indlæggelsen fortsat skal

kunne søge om og modtage hjælp til dækning af pensioni-

stens egen andel af helbredsudgifter, som dækkes efter de

gældende regler om almindelig og udvidet helbredstillæg.

For at lette administrationen for kommunerne og Udbeta-

ling Danmark foreslås det som noget nyt, at den indlagte

eller anbragte pensionist skal kunne få dækket op til 100

pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgifter som

nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension og

§ 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. Tilkendelsen

af helbredstillæg skal efter forslaget ikke være betinget af

en personlig tillægsprocent eller en likvid formue opgjort

af Udbetaling Danmark. Det foreslås, at det er kommunen,

der på baggrund af en konkret vurdering af pensionistens

økonomiske forhold kan træffe afgørelse om, hvorvidt pen-

sionisten er berettiget til at få udbetalt hjælp til dækning af

helbredsudgifter. Vurderingen af hvilke helbredsudgifter, der

ydes tilskud til, vil således skulle følge de gældende regler

om almindeligt og udvidet helbredstillæg i § 14 a, stk. 1

og 4, i lov om social pension og § 18, stk. 1 og 4, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v..

Vurderingen af pensionistens økonomiske situation vil skul-

le ske efter de samme kriterier, som efter de gældende regler

om personligt tillæg i § 14, stk. 1, i lov om social pension og

§ 17, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v.

Herved undgås det, at kommunen skal tage stilling til en

anmodning om et personligt tillæg efter § 14, stk. 1, til en

eventuel egenbetaling efter samme konkrete vurdering af

pensionistens økonomiske forhold.

For at ensarte og lette administrationen af reglerne yderli-

gere foreslås det, at de foreslåede regler om dækning af

helbredsudgifter også skal gælde for pensionister, som ind-

sættes eller er indsat i fængsel eller arresthus, og som efter

de gældende regler får eller har fået stoppet pensionen. Det

vil betyde, at indsatte pensionister ikke længere vil kunne

søge om helbredstillæg efter de gældende regler, men vil

skulle søge om dækning af helbredsudgifter efter forslaget

til de nye regler, som vil omfatte anbragte og indlagte rets-

psykiatriske patienter.

Der vil fortsat være tale om en subsidiær ydelse, og det

vil således kun være udgifter, som ikke dækkes af anden

lovgivning, f.eks. sundhedsloven, eller andre kendte tilskud

på betalingstidspunktet, som efter forslaget kan dækkes af

kommunen.

Pensionister, som modtager seniorpension, tidlig pension

eller førtidspension tilkendt efter reglerne i lov om social

pension (ny ordning), kan ikke ansøge om helbredstillæg

efter lov om social pension, og vil dermed heller ikke være

omfattet af forslaget om dækning af helbredsudgifter efter

lov om social pension.

For nærmere om behandlingsudgifter og personligt tillæg

henvises til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Videre foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover

kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til

personer, der idømmes en anbringelses- eller behandlings-

dom og dermed bliver omfattet af forslaget om stop for

udbetaling af pension i den foreslåede § 45 i lov om social

pension og § 44 b i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., som svarer til

de regler, der gælder for indsatte pensionister, jf. § 46, stk.

5, nr. 1, i lov om social pension og § 45, stk. 6, nr. 1, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Det forventes således, at personer, der indlægges i retspsy-

kiatrien og efter forslaget får stoppet pensionen, vil blive

omfattet af de gældende regler om udbetaling af pension un-

der afsoning i kapitel 10 i bekendtgørelse om social pension

(førtidspension, seniorpension og folkepension) om inddra-

gelse og genoptagelse af pension under indlæggelse.

For så vidt angår personer, som modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, vil beskæftigelsesministeren efter lovfor-

slagets ikrafttræden udnytte den gældende hjemmel i § 29,

nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik til at fastsætte regler om

hjælp til personer, som efter at være dømt til anbringelse

eller behandling opholder sig på hospital. Tilsvarende vil

beskæftigelsesministeren udnytte hjemlen i den foreslåede §

29, nr. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, til at fastsætte regler om

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

hjælp til personer, der anbringes på en psykiatrisk afdeling

som følge af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det vil indebære, at personer, der anbringes eller indlægges

på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelses-

eller behandlingsdom eller som følge af straffuldbyrdelses-

lovens § 78, alene vil kunne modtage hjælp svarende til

hjælp efter reglerne i bekendtgørelse nr. 579 af 18. juni 2025

om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat

til afsoning af straf i fængsel eller arresthus.

Dermed vil der ikke kunne udbetales kontanthjælp til en

person under personens anbringelse eller indlæggelse på

en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, som følge af en

anbringelsesdom eller en behandlingsdom eller som følge af

straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om, at personer, der idømmes an-

bringelse eller behandling på hospital, alene vil kunne mod-

tage en række nærmere afgrænsede former for økonomisk

hjælp som f.eks. hjælp til betaling af boligudgifter. Reglerne

vil svare til de gældende regler i bekendtgørelse nr. 759 af

18. juni 2025 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet

eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Det

vil indebære, at det vil komme til at fremgå af bekendtgørel-

sen, at personer, der idømmes anbringelse eller behandling

på hospital, alene kan få udbetalt hjælp efter bestemmelser-

ne i bekendtgørelsen - ligesom det gælder for personer, der

er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller

arresthus, i dag. Det forventes, at reglerne udformes, så de

finder tilsvarende anvendelse for personer, der anbringes på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Der vil i bekendtgørelsesform med hjemmel i § 29, nr.

3, i lov om aktiv socialpolitik, og i den foreslåede § 29,

nr. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, blive fastsat regler om,

at personer, der idømmes anbringelse eller behandling på

hospital, og personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, vil kunne modtage hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik i form af hjælp til dækning

af en rimelig boligudgift i op til 6 måneder. Det vil være en

betingelse, at den pågældende ikke selv har indtægter eller

formue, der kan dække udgifterne. I modsætning til person-

er, der idømmes fængselsstraf, er der ikke på behandlings-

og anbringelsesdomme fastsat en slutdato. De 6 måneder,

som kan dækkes, må derfor anvendes til, at pågældende og

en eventuel ægtefælle eller samlever får mulighed for at

indrette sig på, at den pågældende ikke længere vil kunne få

udbetalt kontanthjælp.

For personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, vil en allerede bevilget hjælp

til dækning af boligudgifter eller opbevaring af bohave efter

bekendtgørelsen som indsat i fængsel eller arresthus kun-

ne bevares som anbragt på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78. Det vil betyde, at i 6 måneders

perioden vil den periode, hvor en person, der anbringes

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til

dækning af udgifter til husleje og lignende, mens personen

var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, blive indreg-

net. Dermed vil den samlede periode som udgangspunkt

kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog efter en

konkret vurdering forlænges.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan eventuelle indtægter,

herunder en eventuel ægtefælles indtægter, skal indgå i be-

regningen af hjælpen til boligudgifter. Et udbetalt beløb til

personlige fornødenheder efter sundhedslovens § 91 vil ikke

skulle indgå i beregningen.

Der vil endvidere i bekendtgørelsen blive fastsat regler om

hjælp til forsørgelsesudgifter, hvis personen inden indlæg-

gelsen har deltaget i den faktiske forsørgelse af et barn,

og forsørgelsen overtages af en person, der modtager hjælp

efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik, samt hjælp til

dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år efter

reglerne i § 83 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om

beregning af kontanthjælp som enlig til en eventuel ægtefæl-

le, hvis ægtefællen modtager kontanthjælp, samt hjælp til

opbevaring af bohave og hjælp i forbindelse med udskrivel-

sen.

Det bemærkes, at en eventuel ægtefælle eller samlever

vil kunne anses som enlig efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag i forbindelse med an-

bringelsen eller indlæggelsen. Anbringelsen eller indlæggel-

sen kan således medføre, at barnets anden forælder kan søge

om børnetilskud.

Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Der vil som noget nyt med hjemlen i § 29, stk. 3, i lov

om aktiv socialpolitik blive fastsat regler i bekendtgørelses-

form om, at disse personer, der idømmes anbringelse eller

behandling på hospital, har mulighed for at få hjælp til

udgifter til sygebehandling, tilskudsberettiget medicin, tand-

behandling og lignende, der ikke kan dækkes efter anden

lovgivning, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for

at betale udgifterne selv. Det vil stort set svare til den gæl-

dende regel i § 82 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der

f.eks. ydes hjælp til egenbetaling af medicin, tandbehandling

m.v. Dette skal ses på den baggrund, at disse personer fortsat

vil kunne have udgifter til egenbetaling efter tilskud fra

sundhedslovgivningen.

Derudover vil det i medfør af den foreslåede nr. 4 til § 29

til lov om aktiv socialpolitik blive udstedt samme regler

som anført ovenfor i forhold til den foreslåede tilføjelse til

målgruppen i lov om aktiv socialpolitik § 29.

Bekendtgørelsen vil ikke omfatte anbragte eller indlagte i

varetægtssurrogat, idet disse personer ikke får stoppet kon-

tanthjælpen under indlæggelsen.

Idet retspsykiatriske patienter ikke kan arbejde under ind-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

læggelse på psykiatrisk afdeling og dermed optjene et beløb

til personlige fornødenheder, foreslås det, at den omfatte-

de målgruppe anbringelses- og behandlingsdømte, som får

stoppet deres pension og kontanthjælp, vil få udbetalt et

mindre skattefrit beløb til personlige fornødenheder i hen-

hold til sundhedslovens § 91.

Beløbet vil blive reguleret i sygehusbekendtgørelsens § 43,

stk. 2, og vil svare til det beløb, sygehusvæsenet i dag skal

udbetale til pensionister, personer, der ikke er pensionister,

og som har haft en længerevarende indlæggelse, jf. sygehus-

bekendtgørelsens § 43, stk. 1, samt indlagte patienter, der

ikke er pensionister, og som må anses for plejepatienter eller

i øvrigt skønnes uegnet til mere varig udskrivning til eget

hjem, jf. sygehusbekendtgørelsens § 44.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at sy-

gehusbekendtgørelsens gældende regler om personlige for-

nødenheder ikke vil omfatte samtlige af de af lovforslagets

omfattede patienter, da sygehusbekendtgørelsen alene giver

ret til udbetaling af personlige fornødenheder til pensioni-

ster. Til øvrige personer, der ikke er pensionister, og som

har haft en længerevarende indlæggelse, kan der i henhold

til sundhedslovens § 91 udbetales et beløb til personlige

fornødenheder, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Således vil der som en konsekvens af lovforslaget skul-

le indføres en ny bestemmelse i sygehusbekendtgørelsen,

hvorefter det vil fremgå, at sygehusmyndigheden skal udbe-

tale et beløb til personlige fornødenheder til de af lovforsla-

get omfattede retspsykiatriske patienter, der ikke allerede

kan modtage dette beløb som følge af de gældende regler.

Det vil være sygehusvæsenet, der udbetaler beløbet, ligesom

det er tilfældet med de øvrige patientgrupper, som modtager

beløb til personlige fornødenheder i dag.

Endelig bemærkes det, at kommunen efter § 5 i lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område skal yde

generel rådgivning og vejledning i forhold til alle de mulig-

heder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgiv-

ning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom

på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed

eller efter anden lovgivning.

2.3. Underretning mellem relevante myndigheder

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af sundhedslovens § 40, stk. 1, at en patient

har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad

de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får for-

modning om angående helbredsforhold og andre fortrolige

oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.

Sundhedslovens § 43 regulerer sundhedspersoners videregi-

velse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger

fra patientjournaler m.v., når videregivelsen sker til andre

formål end patientbehandling.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedsper-

soner med patientens samtykke til andre formål end behand-

ling kan videregive oplysninger om patientens helbredsfor-

hold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner,

myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1–5, angiver forskellige

situationer, hvor der kan ske en fravigelse fra hovedreglens

princip om, at der altid skal foreligge et samtykke til videre-

givelse.

Det følger af bemærkningerne til § 43, stk. 2, at der aldrig

må ske videregivelse af oplysninger i et videre omfang, end

det er påkrævet efter formålet, jf. bemærkningerne til § 26,

jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, side 541. § 26 i lov

om patienters retsstilling blev videreført i sundhedslovens §

43 ved lov nr. 546 af 24. juni 2005 (sundhedsloven).

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at videre-

givelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden pa-

tientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser

fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og

oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det følger af bemærkningerne til sundhedslovens § 43, stk.

2, nr. 1, at der kun er pligt til at videregive sådanne oplys-

ninger, der må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende myndigheds sagsbehandling. Reglen vil navnlig

have betydning i de situationer, hvor den rekvirerende myn-

dighed fremsætter en meget bredt formuleret begæring om

at modtage oplysninger om en konkret patient. Det indebæ-

rer, at såfremt en patientjournal indeholder oplysninger, der

ikke kan antages at have væsentlig betydning for den mod-

tagende myndigheds sagsbehandling, må disse oplysninger

ikke videregives. Det kan f.eks. være oplysninger om ægte-

skabelige forhold og forholdet til ens pårørende, der må

antages at være uden betydning for den myndighed, der an-

moder om oplysningerne. Den pågældende sundhedsperson

skal inden videregivelse frasortere de irrelevante oplysnin-

ger, enten ved overdækning i forbindelse med kopiering el-

ler ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle tilfælde vil

det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en erklæring,

redegørelse el.lign. til den pågældende myndighed, jf. Fol-

ketingstidende 1997-98, tillæg A, side 542, bemærkningerne

til § 26, stk. 1, nr. 1.

Der findes i gældende lovgivning en række bestemmelser,

som fastsætter pligt for sundhedspersoner til at udlevere op-

lysninger til andre myndigheder. Som eksempel kan nævnes

psykiatrilovens § 19 e.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at vide-

regivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden

patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig for

berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller

af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller

andre.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestem-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

melsen er en værdispringsregel, der som udgangspunkt for-

udsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Be-

stemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat udtryk-

kelige pligtudleveringsbestemmelser, som nævnt i nr. 1.

Værdispringsreglen indebærer, at de hensyn, der taler for

videregivelse til andre sundhedspersoner, myndigheder, or-

ganisationer, private personer m.fl. klart overstiger patien-

tens ønske om fortrolighed. Bestemmelsen vil kunne finde

anvendelse i forbindelse med videregivelse af oplysninger

til politi og anklagemyndighed, således at videregivelse af

oplysninger bl.a. vil være muligt, såfremt der er tale om

efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksu-

alforbrydelser, grovere vold m.v. herunder vold mod børn.

Det følger endvidere af bemærkningerne, at betingelserne

for videregivelse i nogle tilfælde uden videre vil være op-

fyldt. Det gælder bl.a., hvor den øvrige lovgivning forud-

sætter et samvirke mellem flere myndigheder, f.eks. i for-

bindelse med mentalundersøgelser efter retsplejeloven eller

resultater af en blodprøve efter spritkørsel. Bestemmelsen

indebærer, at der ikke i nogen tilfælde er pligt til at videre-

give oplysninger, f.eks. til politi eller anklagemyndighed,

uanset hvor grov kriminalitet m.v. der er tale om. Bestem-

melsens anvendelsesområde er yderligere beskrevet i Folke-

tingstidende 1997-98, tillæg A, side 542-543, bemærknin-

gerne til § 26, stk. 2, nr. 2.

Efter § 46, stk. 4, i lov om social pension og § 44, stk. 4,

i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v. skal fængslet eller arresthuset give

Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsæt-

telsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis et ophold må

påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvil-

ken der udbetales pension.

Hvis en person, der modtager hjælp i kontanthjælpssyste-

met, bliver varetægtsfængslet eller efter dom indsat i arrest-

hus eller fængsel, har kriminalforsorgen pligt til at underret-

te den pågældendes kommune efter § 10 a i lov om aktiv

socialpolitik.

Det fremgår således af § 10 a, stk. 1, at kriminalforsorgen

skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får for-

modning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge

af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6

c eller 7 i denne lov.

Der er videre i medfør af § 29 i lov om aktiv socialpoli-

tik administrativ fastsat regler om, at kriminalforsorgen har

pligt til at underrette kommunen om personer, der er friheds-

berøvet. Det fremgår således af § 10 i bekendtgørelse nr.

1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel

eller arresthus, at hvis kriminalforsorgen ved, at en person,

der er frihedsberøvet, modtager hjælp efter §§ 16-20 i lov

om aktiv socialpolitik, skal kriminalforsorgen give oplys-

ning herom til den frihedsberøvedes kommune senest 7 dage

efter, at personen er blevet frihedsberøvet.

Det fremgår endvidere af cirkulære 2022-06-28 nr. 9741

om udarbejdelse af handleplaner i kriminalforsorgen, at

når en dømt bliver indsat til afsoning eller overgår fra va-

retægtsfængsling til afsoning, udarbejder kriminalforsorgen

en handleplan. Kriminalforsorgen er som udgangspunkt for-

pligtet til at tage initiativ til at koordinere afsonerens handle-

plan med kommunen. Kriminalforsorgen har indgået samar-

bejdsaftaler med alle landets kommuner. Samarbejdsaftaler-

ne indeholder information om procedurer for samarbejdet

med de enkelte kommuner og relevante kontaktoplysninger

til kommunerne.

Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet har efter §

110 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. terminaladgang

til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug

for bl.a. underretning af kommunen om, at en ydelse skal

stoppes. Bestemmelsen blev indsat for at forbedre kriminal-

forsorgens mulighed for i relevante tilfælde at undersøge,

om dømtes indtægtsgrundlag udgøres af sociale ydelser med

henblik på i givet fald at underrette de relevante myndighe-

der om den forventede indsættelse til afsoning. Bestemmel-

sen blev indsat ved lov nr. 1729 af 28. december 2016.

Der er ikke i lov om social pension, lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. el-

ler lov om aktiv socialpolitik fastsat regler for underretning

af kommunen om indlæggelse og udskrivning af personer,

der bliver dømt til anbringelse eller behandling, og som

anbringes eller indlægges i retspsykiatrien, da de efter gæl-

dende regler ikke er afskåret fra at modtage ydelser efter de

nævnte love under indlæggelsen.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det foreslås at stoppe udbetalingen af pension og kontant-

hjælp til retspsykiatriske patienter under deres indlæggelse,

og der er derfor behov for, at oplysninger om indlæggelse og

udskrivelse kan deles mellem de relevante myndigheder på

en administrerbar måde.

Det foreslås derfor, at den psykiatriske afdeling skal under-

rette kommunen om tidspunktet for indlæggelse og anbrin-

gelse, samt underrette kommunen inden udskrivning af per-

soner, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk.

1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbringes eller indlægges

som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom

efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf. stk. 1, og som modtager

pension efter lov om social pension eller lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det

foreslås, at det samme skal gælde, når personen anbringes

på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den behandlingsin-

stitution, hvor den retspsykiatriske patient er indlagt, får

pligt til at underrette personens handlekommune i forbindel-

se med en indlæggelse eller udskrivning, som kan medføre

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ophør eller genoptagelse af udbetaling af pension eller ophør

af kontanthjælp.

Den foreslåede ordning vil medføre, at kommunen, når den

modtager underretning fra behandlingsstedet om, at en per-

son er blevet indlagt på en retspsykiatrisk afdeling, skal

stoppe ydelsen, hvis personen f.eks. modtager kontanthjælp

efter §§ 16-20 i lov om aktiv socialpolitik ved indlæggel-

sen. Desuden vil kommunen f.eks. skulle stoppe et eventuelt

løbende helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om

social pension eller § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. Samtidig vil kommunen skulle tage stilling til, om pen-

sionisten i stedet skal have ret til dækning af op til 100

pct. af pensionistens løbende helbredsudgifter efter en kon-

kret vurdering af pensionistens økonomiske situation efter

indlæggelsen eller anbringelsen.

Kommunen vil efter forslaget skulle underrette Udbetaling

Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af

Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at kommunen er kontaktpunkt for behand-

lingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbetaling

Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal stoppes,

f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forslaget skal

kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling

Danmark, som skal sørge for at stoppe udbetaling af pensio-

nen i forbindelse med indlæggelsen og starte udbetaling af

pensionen igen i forbindelse med udskrivelsen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminalad-

gang efter § 8 i lov om Udbetaling Danmark til et register

med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af ydelser

og tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder til

vurdering af, om oplysningen skal videregives til Udbetaling

Danmark.

Videre foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark

skal underrette den psykiatriske afdeling eller Sikringsafde-

lingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, som

har givet underretning om indlæggelsen eller udskrivningen,

hvis myndigheden stopper en ydelse til personen, og når el-

ler hvis myndigheden igangsætter ydelsen igen i forbindelse

med udskrivning.

Det bemærkes, at udbetalingen af pension efter de foreslå-

ede regler i lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. automatisk vil blive genoptaget af Udbetaling Danmark

efter behandlingsstedets underretning i forbindelse med ud-

skrivningen, da en person bevarer sin status som pensionist

under anbringelsen eller indlæggelsen. Den øvrige person-

kreds må ansøge kommunen om at modtage kontanthjælp i

forbindelse med udskrivningen, hvis den enkelte har behov

for økonomisk hjælp til forsørgelse, da man ikke vil kunne

modtage kontanthjælp under anbringelsen eller indlæggel-

sen.

De psykiatriske afdelinger har ikke systematisk viden om,

hvilke ydelser de indlagte eventuelt modtager. I visse til-

fælde vil behandlingsstedet få kendskab til denne type op-

lysning som led i behandlingen m.v. For at sikre, at de

udbetalende myndigheder får besked om, at en ydelse skal

stoppes, foreslås det, at de psykiatriske afdelinger får termi-

naladgang til opslag i indkomstregistret, således, at de kan

få viden om, hvorvidt den indlagte modtager social pension

eller kontanthjælp. Denne viden vil være nødvendig for,

at behandlingsstedet vil kunne underrette kommunen, og

til brug for behandlingsstedets vurdering af, om der skal

udbetales et beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i

sundhedsloven til indlagte eller anbragte personer.

De foreslåede bestemmelser om underretning vil være pligt-

udleveringsbestemmelser som nævnt i sundhedslovens § 43,

stk. 2, nr. 1. Det betyder, at sundhedspersoner får hjemmel

til at fravige deres tavshedspligt efter sundhedslovens § 40,

fordi det følger af anden lovgivning, at der skal videregives

oplysninger om en patient.

Forslaget giver alene mulighed for, at den psykiatriske afde-

ling kan dele nødvendige og relevante oplysninger med pa-

tientens handlekommune. Det vil således som overvejende

udgangspunkt være patientens personnummer, oplysninger

om tidspunktet for patientens indlæggelse på psykiatrisk

afdeling og udskrivelse fra denne, samt eventuelt andre

nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om en

ydelse skal stoppes, som vil være omfattet. Således vil op-

lysninger om patientens psykiske lidelse, somatisk sygdom

m.v., ikke være relevante for, at kommunalbestyrelsen i pa-

tientens handlekommune kan stoppe en eventuel ydelse eller

underrette Udbetaling Danmark med henblik på at stoppe

udbetaling af pension, og eventuelt efterfølgende igangsætte

patientens ydelse i forbindelse med udskrivningen.

Det bemærkes endvidere, at videregivelse af oplysninger

uden patientens samtykke til andre formål end patientbe-

handling skal fremgå af patientjournalen i nødvendigt om-

fang, herunder hvilke oplysninger der er givet, til hvem og

på hvilket grundlag, jf. § 29, stk. 3, i bekendtgørelse nr.

1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners

patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse,

overdragelse m.v.).

For nærmere om behandlingsinstitutionens underretnings-

pligt henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 3, og §

3, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Ændringer i lov om individuel boligstøtte

2.4.1. Gældende ret

Retten til boligstøtte er efter § 5, nr. 2, i lov om individuel

boligstøtte (boligstøtteloven) betinget af, at ansøgeren be-

nytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.

Det fremgår af punkt 15 i vejledning nr. 103 af 23. oktober

2002 om individuel boligstøtte (boligstøttevejledningen), at

boligen rent faktisk skal benyttes som helårsbeboelse. Der

kan således ikke opnås boligstøtte, hvis en person har til-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

meldt sig folkeregistret, men ikke på noget tidspunkt er flyt-

tet ind i boligen. Der vil heller ikke kunne ydes boligstøtte,

hvis en pensionist får udbetalt sin pension gennem en anden

kommune end den, hvor boligen er beliggende, og folkeregi-

streringen og de faktiske forhold indikerer, at opholdet i den

anden kommune ikke er af midlertidig karakter.

Hvor der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i

mere end 6 måneder, vil den domfældte som udgangspunkt

ikke kunne få boligstøtte, da brugen af boligen ikke opfylder

betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.

Som medlemmer af en husstand medregnes ansøgeren, den-

nes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast

ophold i boligen uden at være logerende, jf. boligstøttelo-

vens § 7, stk. 1. Det fremgår af punkt 17 i boligstøttevejled-

ningen, at hjemmeværende børn, både under og over 18 år,

og ægtefæller således ikke kan betragtes som logerende. Det

er personer, der faktisk har fast ophold i boligen, som ind-

går i husstanden. Normalt vil folkeregistertilmeldingen være

udtryk for, om en person har fast ophold; men kan det godt-

gøres, at tilmeldingen ikke stemmer overens med de faktiske

forhold, skal disse faktiske forhold lægges til grund.

Ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold normalt

ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksempelvis i for-

bindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere

fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for fast

ophold i boligen.

Ved Udbetaling Danmarks afgørelse om fast ophold lægges

vægt på, om den hidtidige bopæl må anses for opgivet.

Efter boligstøttelovens § 41, stk. 3, er ansøgeren forpligtet

til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning,

herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for be-

regningen af boligstøtte. Dokumentation for husstandsind-

komsten baseres som udgangspunkt på oplysninger fra ind-

komstregisteret. Efter boligstøttelovens § 43, stk. 3, skal

ansøgeren oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der

kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, dog

ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er

oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksom-

hed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet.

Efter boligstøttelovens § 52 mister en pensionist, der under

ophold på institution eller under strafafsoning får inddraget

sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til bo-

ligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pen-

sionisten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter

at pensionen er inddraget efter pensionsloven, udbetales et

beløb til dækning af husleje, jf. § 52, stk. 2.

Det fremgår af punkt 242 i boligstøttevejledningen, at hvis

retten til boligydelse er bortfaldet, fordi pensionen inddrages

efter pensionslovens regler herom, kan der eventuelt ydes

boligsikring, såfremt pågældende benytter boligen til helårs-

beboelse, jf. boligstøttelovens § 5, nr. 2. Det fremgår endvi-

dere, at når boligydelse og pension har været bortfaldet, skal

udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som

pensionsudbetalingen uden fornyet ansøgning.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Med lovforslagets §§ 1-3 foreslås en ensretning af reglerne

for udbetaling af forsørgelsesydelser mellem personer, der

er anbragt eller indlagt til behandling i retspsykiatrien, og

personer, der er indsat i fængsel eller arresthuse under kri-

minalforsorgen, således at udbetalingen af social pension

og kontanthjælp stoppes for en bestemt målgruppe, når de

anbringes eller indlægges til behandling i retspsykiatrien.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund nød-

vendigt, at regelgrundlaget tydeliggøres for visse personer,

i forhold til hvornår en ansøger og husstandsmedlemmer,

anvender boligen til helårsbeboelse eller har fast ophold i

boligen. Det omfatter personer, der er idømt en dom til

anbringelse, behandling eller tilsyn, og som er anbragt el-

ler indlagt på en psykiatrisk afdeling eller institution. Det

omfatter endvidere personer, der er anbragt på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, og personer,

der er idømt forvaring, er varetægtsfængslet, er anbragt i

varetægtssurrogat eller er indsat til afsoning. Dette gøres

med henblik på, at boligstøttemodtageren og husstandsmed-

lemmer kan beholde boligstøtten og indgå i beregningen

for boligstøtten i en periode, hvis personen løslades eller

udskrives inden for et tidsrum af seks måneder efter, at

indlæggelsen, varetægtsfængslingen eller strafafsoningen er

påbegyndt.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelsesbe-

stemmelse i lov om individuel boligstøtte, hvormed beskæf-

tigelsesministeren fastsætter nærmere regler for, hvornår

ansøgeren anses for at benytte en bolig her i landet til

helårsbeboelse, og et medlem af husstanden, jf. § 7, stk.

1, anses for at have fast ophold i boligen, når personen af

retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på

en psykiatrisk afdeling eller institution m.v. som følge af en

anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens

§ 68, 2. pkt., personen anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt

forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.

Det betyder, at der vil blive fastsat regler om, at boligstøt-

teansøgeren anses for at benytte boligen til helårsbeboelse,

jf. boligstøttelovens § 5, nr. 2, og husstandsmedlemmer an-

ses for at have fast ophold i boligen, jf. boligstøttelovens

§ 7, stk. 1, i op til 6 måneder i de tilfælde, hvor ansøge-

ren og husstandsmedlemmer af retten findes omfattet af

straffelovens §§ 16 eller 69, og anbringes eller indlægges

på en psykiatrisk afdeling eller institution som følge af en

anbringelsesdom eller behandlingsdom, jf. straffelovens §

68, eller varetægtsfængsles, herunder anbringes i varetægts-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

surrogat, jf. retsplejelovens § 765, eller indsættes til strafaf-

soning. Baggrunden herfor er, at det vurderes, at der i disse

tilfælde vil være en teoretisk mulighed for, at indlæggelsen

eller anbringelse vil kunne vare mindre end 6 måneder, og at

det derfor ikke på forhånd vides, at opholdet varer mere end

6 måneder.

Da det er en betingelse for retten til boligstøtte, at ansøgeren

benytter boligen til helårsbeboelse, vil reglerne betyde, at

boligstøtteansøgeren beholder retten til boligstøtten i en pe-

riode på op til 6 måneder i ovennævnte tilfælde vedrørende

anbringelse eller indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller

institution eller varetægtsfængsling. Ansøgeren vil dog fort-

sat miste retten til boligstøtte til boligen, såfremt pågælden-

de fraflytter boligen.

Der vil også blive fastsat regler om, at hvis ansøgeren

og husstandsmedlemmer idømmes en dom, der på forhånd

vides at medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder,

vil ansøgeren som udgangspunkt ikke længere anses for

at benytte boligen til helårsbeboelse, og husstandsmedlem-

mer ikke længere anses for at have fast ophold i boligen

fra det tidspunkt, hvor de pågældende indsættes til strafaf-

soning. Idømmes ansøgeren og husstandsmedlemmer forva-

ring, jf. straffelovens § 70, vil de pågældende ligeledes

blive anset for at være frihedsberøvet i mere end 6 måne-

der. Baggrunden herfor er, at det er en forudsætning for

prøveudskrivning af forvaringsdømte, at kriminalforsorgen,

efter forudgående drøftelse med Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, skal anmode anklagemyndigheden om at indbrin-

ge spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, når det må

antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt,

og at det påhviler kriminalforsorgsområdet årligt at vurdere

dette spørgsmål, når den forvaringsdømte har været anbragt

3 år i forvaring, jf. §§ 1-2 i bekendtgørelse nr. 1018 af 28.

juni 2022 om behandling af sager om prøveudskrivning af

forvaringsdømte.

Der vil herudover blive fastsat regler om, at når ansøgeren

eller husstandsmedlemmer er idømt en foranstaltning, jf.

straffelovens §§ 68 eller 69, og opholder sig på en psyki-

atrisk afdeling eller institution, når personen anbringes på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78 eller

er varetægtsfængslet i mere end 6 måneder, uden at der på

forhånd er viden om længden på opholdet, vil ansøgeren

som udgangspunkt ikke længere anses for at benytte boligen

til helårsbeboelse, og husstandsmedlemmer vil ikke længere

anses for at have fast ophold i boligen fra det tidspunkt, hvor

anbringelsen, indlæggelsen eller varetægtsfængslingen varer

længere tid end 6 måneder. Da det endvidere er en betingel-

se for at blive medregnet ved beregningen af boligstøtte,

at personen har fast ophold i boligen, vil reglerne tillige

betyde, at husstandsmedlemmer medregnes ved beregningen

af boligstøtten i en periode på op til 6 måneder i ovennævn-

te tilfælde. Hvis et husstandsmedlem fraflytter boligen, vil

pågældende ikke længere medregnes ved beregningen af

boligstøtten.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at i de tilfælde,

hvor pensionisten bevarer boligydelsen, jf. boligstøttelovens

§ 52, stk. 2, vil pensionisten anses for at benytte boligen

som helårsbolig efter § 5, nr. 2.

Dette vil indebære, at Udbetaling Danmarks gældende prak-

sis bibeholdes, hvorefter Udbetaling Danmark ikke foretager

en selvstændig vurdering af, om pensionisten anvender boli-

gen til helårsbeboelse, så længe pensionisten efter pensions-

loven får udbetalt et beløb til dækning af husleje.

2.5. Ændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis ud-

betaling af børnebidrag

2.5.1. Gældende ret

Efter § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag yder Udbetaling Danmark ordi-

nært børnetilskud for hvert barn under 18 år, når den ene

ægtefælle er indsat i institutioner under kriminalforsorgen

ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig.

En person anses som udgangspunkt for at være enlig, når

vedkommende ikke lever sammen med en ægtefælle eller en

person, som vedkommende har et ægteskabslignende samliv

med. Ved vurderingen lægges vægt på den faktiske samliv-

ssituation, herunder civilstand, folkeregisteradresse, og om

personen har økonomiske eller praktiske fordele af relatio-

nen, som kan sidestilles med fordelene ved at være gift eller

samlevende.

En person kan anses som reelt enlig med henblik på retten

til børnetilskud, når personen formelt kan være gift, men

reelt lever adskilt og uden fælles husholdning eller økonomi

med denne. Denne vurdering følger Ankestyrelsens praksis,

herunder principmeddelelserne 69-17 og 21-24, som under-

streger, at afgørelsen skal ske på baggrund af en konkret

vurdering af samlivssituationen og de økonomiske og prak-

tiske forhold mellem parterne.

Efter § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag yder Udbetaling Danmark ordi-

nært børnetilskud for hvert barn under 18 år, når folkepen-

sion til én eller begge af to forældre, der er berettigede

til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social

pension finder anvendelse.

Ordinært børnetilskud udgør 6.664 kr. (2025-niveau) årligt

for hvert barn.

Efter § 3 ydes der endvidere et ekstra børnetilskud, som

udgør 6.792 kr. (2025-niveau) årligt, hvis der ydes ordinært

børnetilskud efter § 2, stk. 1, nr. 3, og indehaveren af foræl-

dremyndigheden har barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra

børnetilskud uanset antallet af børn.

Efter § 4, stk. 3, nr. 5, kan der endvidere ydes et særligt bør-

netilskud når folkepension til én eller begge af to forældre,

der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46

i lov om social pension finder anvendelse.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det særlige børnetilskud udgør 17.028 kr. (2025-niveau)

årligt.

Efter § 4, stk. 5, ydes der et tillæg til det særlige børnetil-

skud når folkepension til én eller begge af to forældre, der er

berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov

om social pension finder anvendelse, jf. stk. 3, nr. 5.

Tillægget til det særlige børnetilskud udgør 2.208 kr. (2025-

niveau) årligt.

Børnetilskud ydes efter ansøgning og tilkommer bar-

net. Som udgangspunkt udbetales børnetilskuddet til mode-

ren, jf. § 8, stk. 1. Hvis kun faderen har forældremyndighe-

den, udbetales tilskuddet til ham, jf. § 8, stk. 2. I situationer,

hvor barnet bor hos den forælder, der ikke har forældremyn-

digheden, kan børnetilskuddet udbetales til denne forælder,

jf. § 8, stk. 3.

Lever forældre med fælles forældremyndighed ikke sam-

men, udbetales børnetilskuddet til den forælder, som barnet

bor hos. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre,

udbetales børnetilskuddet til den forælder, hvor barnet er

tilmeldt folkeregistret, jf. § 8, stk. 4.

Er barnet i privat familiepleje, kan børnetilskud efter Udbe-

taling Danmarks bestemmelse udbetales til plejeforælderen,

jf. § 8, stk. 5. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan

Udbetaling Danmark bestemme, at børnetilskuddet skal ud-

betales direkte til barnet, jf. § 8, stk. 6.

Af gældende regler i § 8, stk. 7, fremgår, at når den, der

har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutio-

ner under kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud

udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes

særbarn opholder sig hos denne.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Idet det med lovforslaget foreslås, at social pension og kon-

tanthjælp ophører som følge af en anbringelse eller indlæg-

gelse på en psykiatrisk afdeling i medfør af en anbringelses-

eller behandlingsdom, eller en anbringelse på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, er der behov

for at give mulighed for børnetilskud til den forælder, der

på grund af anbringelsen eller indlæggelsen står alene med

forsørgelsen af det fælles barn.

Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at børnetilskudsreg-

lerne skal reguleres, således at der skabes ensretning mellem

situationerne, hvor en forælder er fraværende som følge af

afsoning i fængsel eller arresthus, eller hvor en forælder er

fraværende som følge af en anbringelse eller indlæggelse på

psykiatrisk afdeling.

Det foreslås derfor, at der ydes ordinært og ekstra børnetil-

skud, når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en

psykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder som følge af

en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelo-

vens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller

en anbringelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdel-

seslovens § 78, og den anden ægtefælle er enlig, jf. § 2, stk.

1, nr. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagte på en

psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom, eller anbragte på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært og ekstra

børnetilskud i den periode, hvor der i en længere periode

mangler en forsørger på grund af indlæggelsen.

Desuden foreslås det, at der udbetales ordinært børnetilskud,

særligt børnetilskud og tillæg til særligt børnetilskud, når

folkepensionen til én eller begge af to forældre, der er beret-

tigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om

social pension finder anvendelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, § 4,

stk. 3, nr. 5, og stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagte på en

psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom, eller anbragte på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært børnetil-

skud, særligt børnetilskud og tillæg til særligt børnetilskud

i den periode, hvor der ikke udbetales social pension til en

forælder på grund af indlæggelsen.

Børnene får dermed samme retsstilling som børn af person-

er, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Desuden foreslås det, at når den, der har forældremyndig-

heden over et barn, anbringes eller indlægges på en psykia-

trisk afdeling, på Sikringsafdelingen m.v. som følge af en

anbringelsesdom eller behandlingsdom, eller bliver anbragt

på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

kan Udbetaling Danmark bestemme, at det ordinære børne-

tilskud, der udbetales efter § 2, stk. 1, nr. 3, udbetales til den

indlagtes ægtefælle, såfremt den indlagtes særbarn opholder

sig hos denne.

Med forslaget sidestilles udbetalingsreglerne for børnetil-

skud til børn af personer, som er indlagte på en psykiatrisk

afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behand-

lingsdom, eller er anbragte på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, med udbetalingsreglerne til

børn af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling af person-

oplysninger, som er omfattet af reglerne i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af den foreslåede § 45, stk. 5, i lov om social

pension, og foreslåede § 44 b, stk. 5, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

m.v., og den foreslåede § 10 a, stk. 3-5, i lov om aktiv

socialpolitik, at psykiatriske behandlingssteder ved opslag i

indkomstregistret skal undersøge, om personer i målgruppen

for lovforslaget modtager pension efter lov om social pen-

sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. eller kontanthjælp efter lov

om aktiv socialpolitik.

Det følger af den foreslåede § 45, stk. 4, i lov om social

pension, § 44 b, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., og den fore-

slåede § 10 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at behand-

lingsstederne skal videregive personoplysninger til kommu-

nen, når behandlingsstederne skal underrette om tidspunkt

for indlæggelse og udskrivning af sådanne personer med

henblik på stop af ydelsen.

Desuden følger det af de foreslåede bestemmelser i § 45,

stk. 4, i lov om social pension, og § 44 b, stk. 4, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., at kommunen skal videreformidle per-

sonoplysningerne til Udbetaling Danmark for personer, som

modtager en ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Endelig følger det af den foreslåede § 45, stk. 6, i lov om

social pension, § 44 b, stk. 6, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og §

10 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at Udbetaling Dan-

mark skal underrette behandlingsstederne om, at en ydelse

stoppes i forbindelse med en indlæggelse, og hvis ydelsen

igangsættes i forbindelse med udskrivningen.

Kommunen vil som følge af forslaget skulle benytte sin

adgang til det kommunale Sags- og Partsoverblik (SAPA),

som kommunen allerede har adgang til, med henblik på at

vurdere, om der er grundlag for at underrette og videregive

nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark, når der er

tale om en person, som modtager en ydelse, der udbetales af

Udbetaling Danmark.

Der vil som noget nyt skulle videregives oplysninger om

personer, der er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller

3. pkt., eller § 69, og som anbringes eller indlægges som

følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom. Til-

svarende gælder, når en person anbringes på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Med de foreslåede bestemmelser vil psykiatriske behand-

lingssteder som overvejende udgangspunkt for denne mål-

gruppe skulle videregive almindelige personoplysninger om

patientens navn, personnummer, oplysninger om, at perso-

nen modtager pension eller kontanthjælp samt eventuelt an-

dre nødvendige almindelige personoplysninger til brug for

vurderingen af, om en ydelse skal stoppes – eller for så vidt

angår pension – skal genoptages.

Der vil med forslaget endvidere blive videregivet oplysnin-

ger om strafbare forhold, idet de patienter, der vil skulle ha-

ve stoppet ydelsen, er dømt til anbringelse eller behandling.

Derudover vil der skulle behandles og videregives oplysnin-

ger om tidspunktet for patientens indlæggelse på psykiatrisk

afdeling og udskrivelse fra denne og evt. andre nødvendige

personoplysninger, f.eks. adressen på behandlingsstedet.

Behandling af almindelige oplysninger er lovlig, hvis én

af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandlingen er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).

Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende rets-

grundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at

udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forord-

ningens artikel 6, stk. 3.

Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme

og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-

ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages un-

der kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling

har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale

ret, som giver passende garantier for registreredes rettighe-

der og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register over

straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig

myndighed. Oplysninger om, at en person er anbragt i rets-

psykiatrien samt oplysninger om adresse som følge af en

dom for behandling vurderes at være en helbredsoplysning,

som har karakter af at være en følsom personoplysning, der

er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

f, kan behandling af følsomme oplysninger finde sted, hvis

behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, f.eks. i en forsikrings- eller

pensionssag.

Det er vurderingen, at databehandlingen er nødvendig af

hensyn til såvel kommunernes og Udbetaling Danmarks

myndighedsudøvelse, idet databehandlingen er nødvendig

for at kunne administrere reglerne om at stoppe pension og

kontanthjælp i overensstemmelse med de foreslåede lovæn-

dringer. De foreslåede bestemmelser udgør endvidere det

supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 10.

Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at

behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges,

gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, litra f, idet data-

behandlingen har til formål at stoppe ydelsen og evt. udbe-

tale andre former for hjælp i forbindelse med ophold eller

behandling på retspsykiatriske afdelinger for de målgrupper,

der er omfattet af lovforslaget.

Behandling af oplysninger om personnummer i medfør af

lovforslaget kan ske indenfor rammerne af databeskyttelses-

lovens § 11.

Beskæftigelsesministeriet skal afslutningsvis bemærke, at

det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyt-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de

grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens

artikel 5 og oplysningspligten efter databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14 iagttages, når der behandles personoplys-

ninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Forholdet til FN’s Handicapkonvention

FN�½s Konvention om rettigheder for personer med handi-

cap (Handicapkonventionen) omfatter personer med handi-

cap. Personer med handicap omfatter efter konventionens

artikel 1 personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intel-

lektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil

med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt

at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

EU har tiltrådt Handicapkonventionen og er derfor part i

denne, herunder artikel 1.

Det er en konkret vurdering, hvorvidt en person er omfattet

af konventionens definition af handicap.

Det er vurderingen, at flere af de personer, der modtager

førtidspension eller seniorpension, er omfattet af FN’s Han-

dicapkonventions definition af handicap, da de har nedsat

arbejdsevne og derfor har fået tildelt pensionen. Den samme

vurdering vil typisk ikke gælde for modtagere af kontant-

hjælp, tidlig pension eller folkepension. Den foreslåede ord-

ning indebærer imidlertid, at såvel kontanthjælp, folkepen-

sion, tidlig pension, seniorpension og førtidspension stop-

pes, hvis personen er idømt en anbringelses- eller behand-

lingsdom. Der vil således kunne være flere i den samlede

målgruppe, der vil kunne være omfattet af handicapkonven-

tionen, da anbringelses- og behandlingsdomme kun idøm-

mes, hvis den tiltalte lider af alvorlig psykisk sygdom eller

på grund af en psykisk sygdom eller lidelse vurderes at have

behov for psykiatrisk behandling frem for traditionel straf.

Danmark er efter handicapkonventionens artikel 28 forplig-

tet til tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggø-

relsen af, at personer med handicap uden diskrimination på

baggrund af handicap har en levefod, som er tilstrækkelig

for dem selv og deres familie. Konventionen specificerer

imidlertid ikke, hvad der kræves for, at deltagerstaterne op-

fylder kravet om at tage ”passende skridt”.

Stoppes ydelsen, vil målgruppen efter lovforslagets indhold

fortsat få ret til at modtage anden type af hjælp fra det

offentlige svarende til den hjælp, som personer, der afsoner

i kriminalforsorgen, kan modtage. Derudover skal der efter

lovforslagets indhold udbetales et beløb til personlige fornø-

denheder efter § 91 i sundhedsloven til de anbragte eller

indlagte.

Det vurderes derfor, at Danmark med forslaget fortsat vil

tage passende skridt for at sikre en tilstrækkelig levefod for

personer med handicap, og at forslaget dermed ikke er i strid

med konventionens artikel 28.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser omfatter hovedsa-

geligt mindreudgifter for staten og kommunerne til forsør-

gelsesydelser. Samlet set skønnes lovforslaget at medføre

varige offentlige mindreudgifter på 152,7 mio. kr. (2026-pl)

efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1. De økonomiske kon-

sekvenser af nærværende lovforslag indgår i de samlede

mindreudgifter som følge af Aftale om reform af beskæfti-

gelsesindsatsen.

De anbringelses- og behandlingsdømte, der fremover ikke

vil få udbetalt forsørgelsesydelse, vil få udbetalt et mindre

beløb til personlige fornødenheder efter § 91 i sundhedslo-

ven. Det er behandlingsstedet, der udbetaler beløb til per-

sonlige fornødenheder, og staten finansierer 100 pct. Samlet

set inkl. mindreudgifter til forsørgelsesydelser skønnes lov-

forslaget at indebære statslige mindreudgifter på 24,5 mio.

kr. i 2026 og 48,5 mio. kr. i 2027 og frem.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre øget administration

i regioner, kommuner og Udbetaling Danmark. Lovforslaget

skønnes endvidere at medføre implementeringsudgifter i re-

gionerne og Udbetaling Danmark, jf. pkt. 5.2.1. om imple-

menteringskonsekvenser.

Kommunerne skønnes at få mindreudgifter til forsørgelses-

ydelser, merudgifter til øvrige overførsler (boligstøtte) og

administration. Samlet set skønnes kommunerne at få min-

dreudgifter på 119,0 mio.kr. i 2026 og 240,5 mio. kr. i 2027

og frem. Regionerne skønnes samlet set at få merudgifter på

1,4 mio. kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i 2027 og frem.

Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslag om ophør af udbetaling af forsørgelses-

ydelser til anbringelses- og behandlingsdømte

Mio. kr. (2026-pl)

2026

2027

2028

2029

I alt statslige udgifter

-24,5

-48,5

Heraf ydelsesudgifter

-40,2

-79,9

Heraf personlige fornødenheder

15,7

31,4

I alt kommunale udgifter

-119,0

-240,5

Heraf budgetgaranti

-122,6

-244,9

Heraf øvrige overførsler (boligstøtte)

0,9

1,7

Varigt

-48,5

-79,9

31,4

-240,5

-244,9

1,7

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Heraf administrative udgifter

2,7

I alt regionale udgifter

1,4

Heraf administrative udgifter

1,4

I alt offentlige udgifter (før skat og tilbageløb)

-142,0

I alt offentlige udgifter (efter skat og tilbageløb)

-74,2

Anm: Afvigelser skyldes afrundinger. Der er halvårsvirkning i 2026.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommuner

og regioner forhandles med de kommunale og regionale

parter.

5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.2.1 Implementeringskonsekvenser

Lovforslaget medfører nye administrationsopgaver for re-

gionerne, idet lovforslaget medfører, at regionerne skal un-

derrette kommunen om tidspunkt for indlæggelse og udskri-

velse på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret og

forvalte midler til patienternes personlige fornødenheder.

Lovforslaget skønnes at medføre udgifter til implementering

i Udbetaling Danmark. Det er primært drevet af forretnings-

mæssige og juridiske afklaringer vedr. kommunikationen

mellem kommuner, Udbetaling Danmark og behandlingsste-

der samt udarbejdelse af instrukser og brevskabeloner m.v.

Der skønnes udgifter til implementering på i alt 0,5 mio. kr.

i 2026 i Udbetaling Danmark.

Forslaget skønnes at medføre udgifter til implementering

i regionerne. Det omfatter udgifter til terminaladgang til

nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for un-

derretning i regionerne. Der forventes udgifter hertil på op

til 0,2 mio. kr.

5.2.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i

aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven så vidt

muligt kan understøttes digitalt.

Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for,

at den foreslåede ordning så vidt muligt understøttes af

eksisterende digitale løsninger, og at behandlingen af bor-

gernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af

databeskyttelsesregler. Det er ministeriets vurdering, at lov-

forslaget så vidt muligt følger principperne 1-7 for digitali-

seringsklar lovgivning, dog således at princip 3, 6 og 7 kun

opfyldes delvist.

Det er ministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser prin-

cip nr. 1 om enkle og klare regler. De gældende regler om

stop for ydelser i lov om social pension, lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. og i lov om aktiv socialpolitik, som gælder for person-

er, der er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus,

tilpasses i videst muligt omfang i forhold til personer, der

2,7

0,9

-288,1

-152,7

2,7

0,9

-288,1

-152,7

2,7

0,9

-288,1

-152,7

2,7

0,9

-288,1

-152,7

anbringes eller indlægges i retspsykiatrien som følge af en

anbringelses- eller behandlingsdom.

Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget lever op til

princip nr. 2 om digital kommunikation. Lovforslaget indfø-

rer ikke nye adgange til digital kommunikation for borgerne

og pålægger heller ikke borgerne pligt til at anvende den

digitale løsning. Således vil en person, der ikke har digitale

kompetencer, f.eks. kunne henvende sig til kommunen eller

Udbetaling Danmark på anden måde end gennem de digitale

løsninger. Der er lagt op til, at behandlingsstederne med

henblik på at kunne give kommunerne besked om ophold

for personer anvender indkomstregistret med henblik på at

undersøge, om en person med de relevante domme modta-

ger en ydelse. Det forudsætter, at regionerne etablerer en

brugergrænseflade til indkomstregistret.

Lovforslaget opfylder kun delvist princip nr. 3 om automa-

tisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det er nødvendigt,

at de involverede myndigheder behandler hver sag individu-

elt. Den foreslåede ordning indebærer f.eks. manuel hånd-

tering af oplysninger om anbragte eller indlagte personer

på de enkelte behandlingssteder, og behandlingsstedernes

underretning af kommunerne forventes ligeledes at ske ma-

nuelt.

Det bemærkes dog, at de foreslåede ændringer vedrørende

ydelsesmodtagere, som anbringes eller indlægges, forventes

at blive implementeret i det eksisterende fælleskommunale

IT-system, KY, der allerede anvendes af alle kommuner, og i

Udbetaling Danmarks IT-system.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om gen-

brug af data, da behandlingssteder, kommuner og Udbeta-

ling Danmark vil skulle genbruge oplysninger fra indkomst-

registeret til vurdering af, om en person i målgruppen

modtager en ydelse, som skal stoppes. Desuden skal kom-

munerne anvende det kommunale Sags- og Partsoverblik

(SAPA) til at vurdere, om Udbetaling Danmark skal under-

rettes om en person, der modtager en ydelse fra Udbetaling

Danmark. Lovgivningen er udformet, så personnummer an-

vendes til identifikation af den relevante borger.

Lovforslaget understøtter princip nr. 5, idet det skal bemær-

kes, at myndighederne vil skulle overholde de eksisterende

krav til datasikkerhed.

Lovforslaget understøtter endvidere delvist princip nr. 6,

da de foreslåede ændringer om stop af ydelser forventes

at blive implementeret i det eksisterende fælleskommunale

IT-system, KY, der allerede anvendes af alle kommuner,

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

og i Udbetaling Danmarks IT-system. Der er således tale

om brug og videreudvikling af eksisterende offentlig IT-in-

frastruktur.

Endelig understøtter lovforslaget delvist princip 7 om fore-

byggelse mod snyd og fejl, idet kommunerne og Udbetaling

Danmark allerede i dag har hjemler til at indhente oplysnin-

ger om bl.a. økonomiske forhold til kontrol i enkeltsager

og generel kontrol. Lovforslaget åbner imidlertid ikke for

nye kontrolmuligheder, f.eks. for de omfattede psykiatriske

afdelinger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at forslaget medfører, at borgere, der er om-

fattet af lovforslaget, ved udskrivelse fra anbringelse eller

indlæggelse i øget omfang selv skal være opmærksomme

på at søge om eventuelle tillæg efter pensionslovgivningen

eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2025

til den 22. august 2025 (57 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-

mikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejds-

markedsrådet, ATP, Bedre Psykiatri, Boligselskabernes

Landsforening, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vil-

12. Sammenfattende skema

kår, Cabi, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Frie Fag-

forening, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Industri, Dansk Metal, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Rets-

medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard,

Dansk Sygeplejeråd, Danske A-kasser, Danske Advokater,

Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,

Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Danske Dom-

merforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH),

Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dignity – Dansk

Institut mod Tortur, Ejendomsforeningen Danmark, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Fi-

nans Danmark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen

af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i

Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og

Pension (F&P), Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer, HK

Danmark, HK Kommunal, HORESTA, Huslejenævns- og

Beboerklagenævnsforeningen, Ingeniørforeningen (IDA),

Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdsche-

fer, Kommunernes Landsforening (KL), LAFS – Landsfor-

eningen af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen mod

Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), Landsforeningen for

Førtidspensionister (LFP), Landsforeningen LEV, Lederne,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægeforeningen,

Mødrehjælpen, Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber, Patientforeningen, Patient Foreningernes Samvirke,

PensionDanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Psy-

kiatrifonden, Psykolognævnet, Red Barnet, Region Hoved-

staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region

Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rets-

sikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårba-

re på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

– De Hjemløses Landsorganisation, SIND – Landsforenin-

gen for Psykisk Sundhed, Skizofreniforeningen, SMV Dan-

mark, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltnings-

direktørerne, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ung-

domsboligrådet, Yngre Læger, Ældre Sagen, Ældreboligrå-

det, Ældremobiliseringen og 3F.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Kommuner:

2026: -122,6 mio. kr.

2027: -244,9 mio. kr.

2026: 3,6 mio. kr.

2027: 4,4 mio. kr.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2028: -244,9 mio. kr.

2029: -244,9 mio. kr.

Varigt: -244,9 mio. kr.

2028: 4,4 mio. kr.

2029: 4,4 mio. kr.

Varigt: 4,4 mio. kr.

Regioner:

2026: Ingen

2027: Ingen

2028: Ingen

2029: Ingen

Varigt: Ingen

Stat:

2026: -152,5 mio. kr.

2027: -305,3 mio. kr.

2028: -306,2 mio. kr.

2029: -307,1 mio. kr.

Varigt: -308,0 mio. kr.

Regioner:

2026: 1,4 mio. kr.

2027: 0,9 mio. kr.

2028: 0,9 mio. kr.

2029: 0,9 mio. kr.

Varigt: 0,9 mio. kr.

Stat:

2026: 128,0 mio. kr.

2027: 256,8 mio. kr.

2028: 257,7 mio. kr.

2029: 258,6 mio. kr.

Varigt: 259,5 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Kommuner:

2026: 0,5 mio. kr.

Regioner:

2026: 0,2 mio. kr.

Ingen

Det vurderes, at forslaget medfø-

rer, at borgere, der er omfattet af

lovforslaget, ved udskrivelse fra

anbringelse eller indlæggelse i øget

omfang selv skal være opmærk-

somme på at søge om eventuelle

tillæg efter pensionslovgivningen

eller kontanthjælp efter lov om ak-

tiv socialpolitik.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-re-

gulering/ Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Nej

m.v., jf. § 46, for personer, der får forudbetalt pensionen, og

for personer, der får bagudbetalt pensionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbreds-

tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i

pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

efter »jf. dog stk.

2« indsættes », § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«, og at der i

stk.

4, 1. pkt.,

efter »nødvendig« indsættes », jf. dog § 45, stk. 3,

og § 46, stk. 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 45, stk.

3, og forslaget til et nyt stk. 4 i § 46, hvorefter kommunal-

bestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at folkepensioni-

ster, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus

eller anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling, på

Sikringsafdelingen m.v. som følge af en anbringelses- eller

behandlingsdom, kan få dækket op til 100 pct. af pensioni-

stens egen andel af helbredsudgifter, som er nævnt i § 14 a,

stk. 1 og 4. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle

træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret vurdering

af pensionistens økonomiske forhold.

Forslaget betyder, at pensionister, som indsættes til strafaf-

soning eller anbringes eller indlægges som følge af en an-

bringelses- eller behandlingsdom ikke vil kunne søge om

helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1 og

4, men i stedet skal søge om dækning af helbredsudgifterne

efter forslaget til § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 8, og bemærknin-

gerne hertil.

Til nr. 2

Den gældende § 34, stk. 1, i lov om social pension, inde-

holder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en

pension ikke har været udbetalt under ophold i boformer

Den gældende § 34, stk. 2, i loven indeholder regler om gen-

optagelse af pension, når pensionen ikke har været udbetalt

under en strafunddragelse, jf. § 46 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i

pkt. 2.2.1.1.

De gældende bestemmelser omfatter ikke anbringelse eller

indlæggelse på psykiatriske afdelinger eller på Sikringsafde-

lingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås derfor i

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§ 46« til

»§§ 45 og 46«.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor pensionen ophører

for personer, som idømmes en anbringelsesdom eller en be-

handlingsdom, jf. forslaget til § 1, nr. 3, vil udbetalingen af

pensionen blive genoptaget med virkning fra 1 måned før

opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt

sin pension forud, vil pensionen dog blive genoptaget med

virkning fra opholdets ophør. Formålet er at sikre et forsør-

gelsesgrundlag ved udskrivelsen.

Desuden foreslås det i

§ 34, stk. 2, 2. pkt.,

efter »arresthus«

at indsætte », hvis pensionisten af retten findes omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og

anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som

følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter

straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes

på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Forslaget betyder, at såfremt en bevidst unddragelse fra

straffuldbyrdelse, som har resulteret i, at pensionsudbetalin-

gen stoppes, efterfølges af en anbringelse eller indlæggelse

på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, vil udbetalingen

af pensionen ikke blive genudbetalt. Tilsvarende vil gæl-

de, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslagene vil medføre, at reglerne for genoptagelse efter

ophør af udbetaling af pension for personer, som er indsat

til strafafsoning i fængsel eller arresthus, jf. § 46, stk. 1,

sidestilles med reglerne for personer, som har fået stoppet

pensionsudbetalingen som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter den foreslåede § 45, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslagene vil omfatte alle former for pension, som kan

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tilkendes efter lov om social pension, dvs. folkepension,

seniorpension, tidlig pension og førtidspension tilkendt efter

2003.

Til nr. 3

Den gældende § 46, stk. 1, i lov om social pension, indehol-

der regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en pen-

sion ikke har været udbetalt under ophold ved strafafsoning

i fængsel eller arresthus. Reglen finder tilsvarende anvendel-

se ved varetægtsfængsling.

§ 45, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024

om social pension (førtidspension, seniorpension og folke-

pension), indeholder regler om, hvornår en pension inddra-

ges, hvis en person, der er omfattet af en foranstaltning

som nævnt i § 46, stk. 1, i lov om social pension, tilkendes

pension efter loven under opholdet.

Derudover er der regler om, hvornår pensionen igen skal

genoptages, og at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb

til dækning af udgifter til husleje og lign, hvis pensionisten

løslades inden for et tidsrum på omkring 6 måneder. Det er

Udbetaling Danmark, der overfører beløbet til kommunen af

den stoppede pensionsudbetaling.

Personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16,

stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1, 3. pkt. (abnorm

rus), eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.), idømmes en

dom til behandling, og som placeres på en psykiatrisk af-

deling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69,

jf. § 68, 2. pkt., kan idømmes tre overordnede typer af

domme til behandling i retspsykiatrien: en anbringelsesdom,

en behandlingsdom eller en dom til ambulant behandling

evt. med mulighed for indlæggelse.

Endvidere kan den dømte, der afsoner sin dom i fængsel

eller arresthus, midlertidigt eller for hele eller resten af

straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet

hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig

behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses

i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den

dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstæn-

digheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde

den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn

til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for

fængsel og arresthus. Dette følger af straffuldbyrdelseslo-

vens § 78.

Der er ikke fastsat regler i lov om social pension om stop af

udbetalingen af folkepension, førtidspension, seniorpension

og tidlig pension til personer, der bliver dømt til anbringelse

eller behandling, og som indlægges i retspsykiatrien, eller

til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78.

Folkepensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel

eller arresthus, og folkepensionister, som indlægges eller

anbringes i retspsykiatrien som følge af en behandlingsdom,

har efter gældende regler mulighed for at søge om helbreds-

tillæg efter § 14 a, stk. 1 og 4, under indsættelsen eller

indlæggelsen.

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Efter § 14 a, stk. 4, i lov om social pension ydes der des-

uden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne

udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt

kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstil-

lægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Folkepensionister, der ikke har mulighed for selv at dække

den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mu-

lighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf.

§ 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i lov om social pension efter § 44 ind-

sættes en ny

§ 45.

Det foreslås som

§ 45, stk. 1,

at anvendes en foranstaltning

efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person, der

ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1.

eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges

personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen,

udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor an-

bringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten

inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension

forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,

der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggel-

sen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendel-

se, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, vil udbe-

talingen af folkepension, førtidspension, seniorpension og

tidlig pension, blive stoppet, når en person idømmes en

anbringelses- eller behandlingsdom og som følge deraf an-

bringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling. Pensio-

nen vil blive udbetalt indtil udgangen af den måned, hvor

anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Tilsvarende vil

gøre sig gældende, når pensionisten anbringes på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Hvis pensionisten inden indlæggelsen fik udbetalt sin pen-

sion forud, vil pensionen blive udbetalt, indtil udgangen af

den måned, der følger efter måneden, hvor indlæggelsen

påbegyndes.

Pensionen vil blive udbetalt igen med virkning fra 1 må-

ned før indlæggelsen ophører, hvis pensionen udbetales bag-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ud. Hvis pensionen udbetales forud, vil udbetalingen blive

genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at pensionen alene

vil skulle stoppes i de perioder, hvor en folkepensionist, før-

tidspensionist, seniorpensionist og modtager af tidlig pen-

sion, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom, er

indlagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling. Pensionisten

vil bevare sin status som pensionist i perioden, hvor pension

er inddraget under indlæggelsen eller anbringelsen. Den dag

pensionisten udskrives til ambulant behandling, tilsyn eller

udskrives efter endt behandling, vil Udbetaling Danmark

skulle genoptage udbetalingen af pensionen til den pågæl-

dende.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78

kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele

eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbage-

føres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykia-

trien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende

skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutio-

ner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de

pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension

under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil personer, som af retten

findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1,

1. pkt., og derfor ikke straffes, samt personer, som af retten

findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk.

1, 3. pkt., og der ikke findes særlige omstændigheder for at

pålægge straf, være omfattet af bestemmelsen.

Retten kan, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af

§ 16, træffe bestemmelse om at idømme en foranstaltning

efter straffelovens § 68, hvis det findes formålstjenligt for at

forebygge yderligere lovovertrædelser.

Personer, der af retten findes omfattet af personkredsen i §

69, men hvor det af retten findes formålstjenligt i stedet for

at idømme straf at træffe bestemmelse om en foranstaltning,

som nævnt i § 68, 2. pkt., vil ligeledes være omfattet af den

foreslåede bestemmelse.

Tilsvarende gælder, når en person anbringes på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Endeligt vil personer, der har begået en strafbar handling

som efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er

kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller

§ 69 nævnte art, være omfattet, såfremt retten finder det

formålstjenligt, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68

eller 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen

måtte kunne fuldbyrdes.

For personer omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. og 3.

pkt., er det et krav, at de af retten idømmes en anbringelses-

eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt.,

for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil det for personer omfattet af straffelovens § 69

være et krav, at de af retten idømmes en anbringelses- eller

behandlingsdom i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2.

pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Personer, der idømmes dom til ambulant behandling, herun-

der med mulighed for indlæggelse, vil derfor ikke være

omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som

§ 45, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk. 1,

får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og

lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringelses-

eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt.

indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter §

46, stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret

vurdering.

Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe

afgørelse om, at personer, der er idømt en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensionen, jf.

forslaget til § 45, stk. 1, vil kunne få udbetalt et beløb til

dækning af udgifter til husleje og lignende i en periode op til

6 måneder efter indlæggelse til behandlingen efter dom.

Forslaget betyder endvidere, at i 6 måneders perioden vil

den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuld-

byrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til dækning af

udgifter til husleje og lignende efter § 46, stk. 2, mens

personen var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus,

blive indregnet. Dermed vil den samlede periode som ud-

gangspunkt kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog

efter en konkret vurdering forlænges.

Ved beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende

henvises der til, at der, efter en konkret vurdering, vil kun-

ne ydes økonomisk hjælp til f.eks. dækning af udgifter til

husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendoms-

skatter og ejendomsforsikringer. Derudover vil der efter om-

stændighederne kunne ydes beløb til dækning af andre faste

udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, ek-

sempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og

elektricitet. Der vil i almindelighed ikke kunne ydes beløb

til betaling af afdrag på indbo.

Forslaget betyder, at den retspsykiatriske patient vil få mu-

lighed for at bevare sin bolig i en periode op til 6 måne-

der. Man kan ofte på forhånd ikke forudse, hvor lang tid

en retspsykiatrisk patient skal være indlagt, da denne ikke

modtager en afsoningsperiode på samme måde som ved

almindelig afsoning i fængsel eller arresthus.

Forslaget betyder, at det er kommunen, der vil kunne træffe

afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales et beløb til dæk-

ning af huslejeudgifter m.v., og det er kommunen, der vil

skulle udbetale beløbet. Det vil bero på en konkret vurde-

ring, hvorvidt der vil være brug for at opretholde den rets-

psykiatriske patients bolig i en periode op til 6 måneder. Et

hensyn kan bl.a. være, at en eventuel samlever eller ægte-

fælle har brug for en tilpasningsperiode, før personen står

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

alene med boligudgiften eller kan skaffe en anden, billigere

bolig.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at kommu-

nen under den pågældendes indlæggelse på baggrund af en

konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om at udvide

perioden udover de angivne 6 måneder, hvori der kan udbe-

tales et beløb til dækning af husleje og lignende.

Hvis en retspsykiatrisk patient udskrives under sit behand-

lingsforløb til ambulant behandling for derefter at blive gen-

indlagt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, vil der

på ny være mulighed for at få økonomisk hjælp til udgifter

til husleje eller lignende, hvis pensionen efter de foreslåede

regler inddrages. Kommunen vil skulle foretage en ny vur-

dering af, hvorvidt den pågældende på ny har brug for at

få dækket huslejeudgifter eller lignende til at opretholde sin

bolig.

Det foreslås i

§ 45, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om, at folkepensionister, der er omfattet

af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens

egen andel af helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1

og 4. Afgørelse herom træffes på baggrund af en konkret

vurdering af pensionistens økonomiske forhold efter § 14,

stk. 1, 2. pkt.,

Forslaget betyder, at en folkepensionist, som anbringes eller

indlægges på en psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelin-

gen som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, ik-

ke vil kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg

efter de gældende regler i § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social

pension.

I stedet vil disse pensionister, som indlægges eller anbrin-

ges til behandling i retspsykiatrien, kunne søge om hjælp

til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter,

som er omfattet af § 14 a, stk. 1 og 4, men på grundlag af

en konkret vurdering af pensionistens økonomiske situation

under indlæggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at folkepensionister,

der anbringes eller indlægges til behandling, kan få dækket

op til 100 pct. af pensionistens egne udgifter til de ydelser,

som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven, og

som er omfattet af reglerne om helbredstillæg i § 14 a, stk.

1. Desuden kan de fortsat få hjælp til betaling af pensioni-

stens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling,

såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig, og at

personen ikke har penge til at afholde udgiften selv.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at

kommunen træffer afgørelse om hjælpen, ud fra en konkret

vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Denne vurdering vil efter forslaget skulle følge den praksis,

som gælder i dag ved vurdering af personligt tillæg efter

§ 14, stk. 1. Kommunen vil således skulle træffe afgørelse

efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens økono-

miske forhold, hvilket findes ved at udregne pensionistens

rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække

pensionistens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige,

faste udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat

et vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt

for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til person-

ligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles

husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje,

el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed

pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter

ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på

pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under ind-

læggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapital-

indkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samle-

verens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da

pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skul-

le anses for at være enlig.

De helbredsudgifter, som vil kunne dækkes, vil efter forsla-

get være de samme som efter gældende regler og praksis for

tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 14 a, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillæg-

get til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskuds-

prisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør

end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaf-

tale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, bereg-

nes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige

udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket samme helbredsud-

gifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være

subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dermed vil pensi-

onisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få

dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedslo-

ven eller andre kendte tilskud på behandlingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal

efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af

helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale belø-

bet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har

kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som

yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales

beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil

personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som

§ 45, stk. 4. 1. pkt.,

at den psykiatriske

afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk.

1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for

anbringelsen eller indlæggelsen, og underrette kommunen

inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som

anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf.

stk. 1, og som modtager pension efter denne lov.

Forslaget skal sikre, at behandlingsstederne har pligt til at

udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og ud-

skrivning af personer, der af retten findes omfattet af straf-

felovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som

anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,

til kommunen med henblik på et eventuelt stop for eller

genoptagelse af udbetalingen en ydelse, som er omfattet af

lovforslaget.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om per-

sonnummer og andre oplysninger, som er nødvendige for,

at myndighederne kan træffe afgørelse om inddragelse af

relevante ydelser, og kommunen vil således ikke modtage

oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som

§ 45, stk. 4, 2. pkt.,

at 1. pkt. finder til-

svarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det foreslås som

§ 45, stk. 4, 3. pkt.,

at kommunen skal

underrette Udbetaling Danmark, når kommunen har en for-

modning om, at personen modtager en ydelse, der udbetales

af Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at kommunen vil blive kontaktpunkt for

behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbeta-

ling Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal stoppes,

f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forslaget skal

kommunen således give meddelelsen videre til Udbetaling

Danmark, som skal sørge for at stoppe pensionen i forbin-

delse med indlæggelsen og starte pensionen igen i forbindel-

se med udskrivningen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminalad-

gang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register

med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante

ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de

seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal

videregives til Udbetaling Danmark.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle videregive de oplys-

ninger, som kommunen har modtaget fra behandlingssteder-

ne, og som er relevante for Udbetaling Danmarks afgørelse

om inddragelse af pensionen.

Det foreslås som

§ 45, stk. 5,

at den psykiatriske afdeling,

hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregis-

tret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for

vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige

fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den indlagte

eller anbragte person.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 45,

stk. 4, 1. pkt., hvorefter behandlingsstedet foreslås at få

en underretningspligt til kommunen. Efter forslaget vil den

psykiatriske afdeling kunne slå op i indkomstregistret for at

undersøge, om de personer, der er omfattet af målgruppen

for lovforslaget, modtager f.eks. social pension.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til ind-

komstregistret med henblik på at vurdere, om en person skal

have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afde-

ling alene kan anvende adgangen til indkomstregisteret i til-

fælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således

foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplys-

ninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at

foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være

tilfældet, hvis personen ikke er idømt en behandlingsdom

eller anbringelsesdom, eller der foreligger oplysninger om,

at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere,

at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante

medarbejdere.

Det foreslås som

§ 45, stk. 6,

at Udbetaling Danmark skal

underrette den psykiatriske afdeling, som har givet underret-

ning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark

stopper pensionen i forbindelse med en anbringelse eller

indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igang-

sætter pensionen i forbindelse med udskrivning.

Forslaget om underretning skal sikre, at de psykiatriske af-

delinger får oplysning om, at den indlagte pensionists ydelse

stopper således, at behandlingsstedet kan udbetale et beløb

til fornødenheder efter sundhedslovens § 91. Tilsvarende

skal bestemmelsen sikre, at kommunen får besked fra Ud-

betaling Danmark, når en pension genudbetales, således at

kommunen dels får viden om, at personen er sikret det

nødvendige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udskriv-

ningen og dels kan tage stilling til om de ydelser, der er

eventuelt er udbetalt til den anbragte eller indlagte pensio-

nist under anbringelsen eller indlæggelsen, skal stoppes og

om pensionisten skal vejledes om at søge om andre tillæg til

pensionen mv.

Til nr. 4

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om social pension, at

hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne

løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter,

at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan

få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lig-

nende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen

af den stoppede pensionsudbetaling.

Endvidere fremgår af det af § 47 i bekendtgørelse nr. 1207

af 22. november 2024 om social pension (førtidspension,

seniorpension og folkepension), at beløb til dækning af ud-

gifter til husleje og lignende efter § 46, stk. 2, i lov om

social pension og andre faste udgifter, der har betydning

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

for opretholdelse af boligen, efter kommunalbestyrelsens

konkrete vurdering kan udbetales af pensionen.

Det foreslås i

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

at »af pensionen« udgår.

Efter det foreslåede vil personer, der er omfattet af § 46,

stk. 1, ligesom efter de gældende regler efter en konkret

vurdering kunne få dækning til betaling af huslejeudgifter

m.v. udbetalt af kommunen, såfremt der er rimelig udsigt til,

at den pågældende vil kunne løslades inden for en periode

på op til 6 måneder efter indsættelsen.

Forslaget vil betyde, at beløbet fremover vil blive udbetalt af

kommunen og ikke som en del af den pension, som er blevet

stoppet på grund af indsættelsen.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre de udgifter,

som kan dækkes efter bestemmelsen. Beløbet kan således

efter en konkret vurdering ydes til f.eks. dækning af udgif-

ter til husleje, udgifter til andels- og ejerbolig, herunder

ejendomsskatter og ejendomsforsikringer samt andre faste

udgifter, der har betydning for opretholdelse af boligen, ek-

sempelvis udgifter til varme, indboforsikringer samt gas og

elektricitet.

Til nr. 5

Det fremgår af pensionsloven § 46, stk. 2, at hvis der er ri-

melig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden

for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen

er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse

om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb

til dækning af udgifter til husleje og lignende. Udbetaling

Danmark overfører beløbet til kommunen af den stoppede

pensionsudbetaling.

Med forslaget til § 1, nr. 4, foreslås det at kommunen ud-

betaler dækning til en række udgifter til husleje mv. og at

beløbet ikke udbetales som en del af pensionen.

Det foreslås som konsekvens heraf at affatte

§ 46, stk. 2, 2.

pkt.,

således at »Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

Ændringen i § 46, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at Udbetaling

Danmark ikke skal overføre en del af pensionen til kommu-

nen. Det beløb, som kommunen i stedet vil skulle udbetale

vil ikke kunne overstige den pension, som personen ville

have fået udbetalt, såfremt udbetalingen ikke var ophørt. Be-

løbet til dækning af huslejeudgifter og lignende vil således

fortsat ikke kunne overstige pensionen, uagtet at beløbet

ikke længere afholdes af pensionen.

Er kommunen ikke oplyst om den pension, der ville kunne

udbetales, såfremt udbetalingen ikke var ophørt, skal kom-

munen lægge den seneste pensionsudbetaling til grund.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af den gældende § 46, stk. 3, at hvis en vare-

tægtsfængsling ikke efterfølges af en domfældelse, efterbe-

tales den del af pensionen, der ikke er blevet udbetalt under

varetægtsfængslingen.

Det foreslås i

§ 46, stk. 3,

at ændre »efterbetales den del af«

til »efterbetaler Udbetaling Danmark den del«.

Videre foreslås det i stk. 3 som

2.-4. pkt.

at indsætte »Efter

anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark

beløb udbetalt efter stk. 2 i pensionen, der efterbetales efter

1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommu-

nen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages

fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen

tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til

kommunen.«

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter anmodning

fra kommunen fradrager beløb, som en person har fået ud-

betalt til dækning af udgifter til husleje og lignende under

en varetægtsfængsling, hvis varetægtsfængslingen ikke ef-

terfølges af en domfældelse, i den fulde pension, som perso-

nen skal have efterbetalt. Beløbet fradrages i pensionen efter

fradrag for skat m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis beløbet udbetalt til

dækning af udgifter til husleje og lignende ikke kan fradra-

ges fuldt ud i den efterbetalte pension, skal personen tilbage-

betale det resterende beløb udbetalt til dækning af husleje og

lignende direkte til kommunen. Dette skyldes, at beløbet til

dækning af husleje ikke skal kunne overstige pensionen, jf.

forslaget til ændringen i pensionslovens § 46, stk. 2, 2. pkt.

Da kommunen ikke beregner og udbetaler pensionen, vil

kommunen ikke nødvendigvis være oplyst om den pension,

der vil kunne udbetales i en måned, hvor pensionen er op-

hørt, og hvor kommunen udbetaler et beløb til dækning af

husleje. Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor den

faktiske efterbetalte pension viser sig at være mindre end

beløbet udbetalt til dækning af husleje. I dette tilfælde vil

personen skulle tilbagebetale beløbet udbetalt til dækning af

husleje, som Udbetaling Danmark ikke har kunne fradrage i

den efterbetalte pension, direkte til kommunen.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at der sker dobbelt-

forsørgelse under varetægtsfængslingen. Fradragsbeløbet vil

blive overført til den kommune, der har udbetalt beløbet til

dækning af huslejeudgifter og lignende, og som dermed har

ret til at indtræde i kravet på efterbetalt pension.

Da beløbet udbetalt til dækning af husleje og lignende kun

kan dække den periode, hvor udbetalingen af pensionen er

ophørt, vil Udbetaling Danmark alene kunne foretage fra-

drag i den fulde efterbetalte pension for den samme periode,

som beløbene til dækning af huslejeudgifter og lignende er

udbetalt for.

Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1,

nr. 4, om, at hjælp til dækning af udgifter til husleje m.v.,

som udbetales af kommunen, ikke længere udbetales af pen-

sionen gennem Udbetaling Danmark.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Til nr. 8

Folkepensionister, som indsættes til strafafsoning i fængsler

og arresthuse, bevarer deres status som pensionister under

indsættelsen og har mulighed for at søge om helbredstillæg

efter §§ 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension.

Efter § 14 a, stk. 1, i lov om social pension yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbreds-

tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Efter § 14 a, stk. 4, i lov om social pension ydes der des-

uden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne

udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt

kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstil-

lægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Folkepensionister, der ikke har mulighed for selv at dække

den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mu-

lighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf.

§ 14, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås i

§ 46,

at der efter stk. 3 indsættes et nyt stk.

4, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at folkepensionister, der er omfattet af stk. 1,

kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af

helbredsudgifter som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse

herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af pensi-

onistens økonomiske forhold efter § 14, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en folkepensionist, som er indsat til

strafafsoning i fængsel eller arresthus, og som har fået stop-

pet pensionen efter § 46, stk. 1, ikke længere vil kunne søge

om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende

regler i § 14 a, stk. 1 og 4, i lov om social pension.

I stedet vil den indsatte folkepensionist kunne søge om

hjælp til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsud-

gifter, som er omfattet af § 14 a, stk. 1 og 4, efter en kon-

kret vurdering af pensionistens økonomiske forhold under

indsættelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at folkepensionister,

der er indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, fortsat kan

få hjælp til betaling af deres egne udgifter til ydelser, som

regionsrådet yder tilskud til efter sundhedsloven svarende

til reglerne om helbredstillæg i § 14 a, stk. 1. Desuden kan

de fortsat få hjælp til betaling af deres egne udgifter til

tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen

vurderer, at udgiften er nødvendig, svarende til reglerne om

helbredstillæg i § 14 a, stk. 4.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved,

at kommunen træffer afgørelse om hjælpen på baggrund

af en konkret vurdering af pensionistens økonomiske for-

hold. Denne vurdering skal efter forslagets indhold følge

den praksis, som kommunen har i dag ved vurdering af

personligt tillæg efter § 14, stk. 1, 2. pkt.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse efter en nærmere kon-

kret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket

findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådig-

hedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en

eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra

nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende

rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderin-

gen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles

husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje,

el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed

pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter

ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på

pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under ind-

læggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapital-

indkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samle-

verens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da

pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skul-

le anses for at være enlig.

Grundlaget for vurdering af hjælp til helbredsudgifter efter

forslaget til § 45, stk. 4, og personligt tillæg efter de gælden-

de regler i § 14, stk. 1, vil efter forslaget skulle følge samme

praksis i forhold til den økonomiske vurdering af behovet

for hjælp.

De helbredsudgifter, som kan dækkes, følger efter forslaget

de gældende regler og praksis for tilkendelse af helbredstil-

læg efter §§ 14 a, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillæg-

get til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskuds-

prisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør

end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaf-

tale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, bereg-

nes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige

udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket sine helbredsudgifter

flere steder fra. Hjælp til helbredsudgifter vil således være

subsidiær til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ik-

ke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede

bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket

hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsloven eller

fra andre kendte tilskud på betalingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal

efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale belø-

bet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har

kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som

yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales

beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil

personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 46, stk. 4, giver fængslet eller arrest-

huset Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om

indsættelse og om tidspunktet for løsladelsen fra fængslet

eller arresthuset, hvis opholdet må påregnes at have en va-

righed ud over den periode, som der udbetales pension for,

jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås i

§ 46, stk. 4,

der bliver stk. 5, at »og 2« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nyaffat-

telsen af § 46, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje

og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågæl-

dende vil kunne løslades i en periode op til 6 måneder efter

strafafsoningen er påbegyndt.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at hjælp til

dækning af husleje efter § 46, stk. 2, ikke længere skal

udbetales af den stoppede pension. Henvisningen til stk. 2

bliver dermed overflødig.

Til nr. 10

Efter § 46, stk. 5, i lov om social pension, kan beskæfti-

gelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet

udbetaling af pension til personer, der har ophold i de insti-

tutioner m.v., der er nævnt i stk. 1.

Der henvises til pkt. 2.2.1.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne i be-

kendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om social pen-

sion (førtidspension, seniorpension og folkepension).

Det foreslås i

§ 46, stk. 5, nr. 1,

der bliver stk. 6, nr. 1, at

ændre »stk. 1« til »stk. 1, og § 45, stk. 1«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan

fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til per-

soner, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom,

og dermed bliver omfattet af forslaget til § 45 i lov om so-

cial pension, som svarer til de regler, der gælder for indsatte

pensionister, jf. § 46, stk. 5, nr. 1, i lov om social pension.

Det forventes således, at personer, der anbringes eller ind-

lægges i retspsykiatrien, og som efter forslaget får stoppet

pensionen, vil blive omfattet af de gældende regler om ud-

betaling af pension under afsoning, der fremgår af kapitel

10 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. november 2024 om

social pension (førtidspension, seniorpension og folkepen-

sion), som skal tilpasses som følge af nærværende lovfor-

slags ændringer til lov om social pension.

Til nr. 11

Det fremgår af § 48 f i lov om social pension, at bestemmel-

serne i §§ 40, 41 a, 46-46c, 46 e, 47 og 48 finder tilsvarende

anvendelse for en modtager af tidlig pension.

En modtager af tidlig pension vil således også få stoppet

pensionen ved udgangen af den måned, hvor en eventuel

strafafsoning påbegyndes efter § 46, stk. 1, og personen vil

i øvrigt være omfattet af de regler, der efter § 46 gælder ved

indsættelse i fængsel eller arresthus.

Det foreslås i

§ 48 f

at ændre »40, 41 a« til »34, 40, 41 a,

45«.

Forslaget vil betyde, at en modtager af tidlig pension, som

anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som

følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter

straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten har fundet personen

omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller §

69, ligeledes vil få stoppet pensionen ved udgangen af den

måned, hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyndes,

og at personen i øvrigt vil være omfattet af de regler, der

efter forslaget til § 45 vil gælde ved anbringelsen eller ind-

læggelsen.

Forslaget betyder således, at en modtager af tidlig pension,

som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelses-

dom eller behandlingsdom, vil kunne få udbetalt et beløb

til dækning af udgifter til husleje eller lignende i op til 6

måneder og til personlige fornødenheder under anbringelsen

eller indlæggelsen.

Til nr. 12

Det fremgår af § 52, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension,

at kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk.

1, og helbredstillæg efter § 14 a afholdes af staten med 50

pct.

Det foreslås i

52, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre »og helbredstillæg

efter § 14 a« til »helbredstillæg efter § 14 a, husleje efter §

45, stk. 2, og § 46, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 45, stk.

3, og § 46, stk. 4,«.

Forslaget betyder, at udgifterne til hjælp til boligudgifter

m.v. efter forslaget til § 45, stk. 2, for så vidt angår indsatte

i fængsler og § 46, stk. 2, for så vidt angår anbragte eller

indlagte på retspsykiatriske afdelinger, som får stoppet deres

pension, vil skulle afholdes af staten med 50 pct. og kom-

munen med 50 pct.

Desuden betyder forslaget, at helbredsudgifter efter forsla-

get til § 45, stk. 3, for så vidt angår indsatte i fængsler og

§ 46, stk. 3, for så vidt angår anbragte eller indlagte på

retspsykiatriske afdelinger, som ikke længere skal søge om

helbredstillæg efter de gældende regler i § 14 a, ligeledes

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vil skulle afholdes af staten med 50 pct., som det gælder for

helbredstillæg efter § 14 a.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbreds-

tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i

pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås, at der i

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

efter »jf. dog stk. 2«

indsættes », § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og at der i

stk. 4,

1. pkt.,

efter »nødvendig« indsættes », jf. dog § 44 b, stk. 3,

og § 45, stk. 4«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b,

stk. 3, og forslaget til et nyt stk. 4 i § 45, hvorefter kommu-

nalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om, at pensionister,

der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus eller

anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling, på Sik-

ringsafdelingen m.v. som følge af en anbringelses- eller be-

handlingsdom, kan få dækket op til 100 pct. af pensionistens

egen andel af helbredsudgifter, som er nævnt i § 14 a, stk. 1

og 4. Efter forslaget vil kommunalbestyrelsen skulle træffe

afgørelse herom på baggrund af en konkret vurdering af

pensionistens økonomiske forhold.

Forslaget vil betyde, at pensionister, som indsættes til af-

soning eller anbringes eller indlægges som følge af en an-

bringelses- eller behandlingsdom ikke vil kunne søge om

helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4,

men i stedet skal søge om dækning af helbredsudgifterne

efter forslaget til § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3 og nr. 8, og bemærk-

ningerne hertil.

Til nr. 2

Den gældende § 34, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., inde-

holder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en

pension ikke har været udbetalt under ophold i boformer

m.v., jf. § 45, for personer, der får forudbetalt pensionen og

for personer, der får bagudbetalt pensionen.

Den gældende § 34, stk. 2, i loven indeholder regler om gen-

optagelse af pension, når pensionen ikke har været udbetalt

under unddragelse, jf. § 45 a.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i

pkt. 2.2.1.1.

Bestemmelsen omfatter ikke anbringelse eller indlæggelse

på psykiatriske afdeling, eller på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det foreslås, at i

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§ 45« til »§§

44 b og 45«.

Forslaget betyder, at i de tilfælde, hvor førtidspension til-

kendt efter reglerne fra før 2003 ophører for personer, som

idømmes en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, jf.

forslaget til § 2, nr. 3, vil udbetalingen af pensionen bli-

ve genoptaget med virkning fra 1 måned før opholdets op-

hør. Hvis pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension

forud, vil pensionen blive genoptaget med virkning fra op-

holdets ophør.

Desuden foreslås det i

§ 34, stk. 2, 2. pkt.,

efter »arresthus«

at indsætte », hvis pensionisten af retten findes omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og

anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som

følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter

straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis pensionisten anbringes

på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Forslaget betyder, at såfremt en bevidst unddragelse fra

straffuldbyrdelse, som har resulteret i, at pensionsudbetalin-

gen stoppes, efterfølges af en anbringelse eller indlæggelse

på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, vil udbetalingen

af pensionen ikke blive genudbetalt. Tilsvarende vil skulle

gælde, hvis pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Forslagene vil medføre, at reglerne for genoptagelse efter

ophør af udbetaling af førtidspension tilkendt efter reglerne

fra før 2003 for personer, som er indsat til strafafsoning i

fængsel eller arresthus, jf. § 45, stk. 1, sidestilles med reg-

lerne for personer, som har fået stoppet pensionsudbetalin-

gen som følge af en anbringelsesdom eller en behandlings-

dom efter den foreslåede § 44 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 2,

nr. 3.

Til nr. 3

Den gældende § 45, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., inde-

holder regler om, hvornår pensionen genoptages, hvis en

pension ikke har været udbetalt under ophold ved strafaf-

soning i fængsel eller arresthus. Reglen finder tilsvarende

anvendelse ved varetægtsfængsling.

Efter § 47, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 21. november

2024 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v., indeholder regler om, hvornår en

pension inddrages, hvis en person, der er er omfattet af en

foranstaltning som nævnt i § 46, stk. 1, i § 45, stk. 1, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

førtidspension m.v., tilkendes pension efter loven under op-

holdet.

Derudover er der regler om, hvornår pensionen igen skal

genoptages og at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørel-

se om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et

beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende, hvis

pensionisten løslades inden for et tidsrum på omkring 6

måneder. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet

til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Personer, der af retten findes omfattet af straffelovens § 16,

stk. 1, 1. pkt. (psykisk syge), § 16, stk. 1, 3. pkt. (abnorm

rus), eller § 69 (mangelfuldt udviklede m.v.), idømmes en

dom til behandling, og som placeres på en psykiatrisk af-

deling i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., eller § 69,

jf. § 68, 2. pkt., kan idømmes tre overordnede typer af

domme til behandling i retspsykiatrien; en anbringelsesdom,

en behandlingsdom eller en dom til ambulant behandling

evt. med mulighed for indlæggelse.

Endvidere kan den dømte, der afsoner sin dom i fængsel

eller arresthus, midlertidigt eller for hele eller resten af

straffetiden anbringes på et hospital, i familiepleje, i egnet

hjem eller institution, når 1) den dømte har behov for særlig

behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses

i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den

dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstæn-

digheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde

den dømte i fængsel eller arresthus, og 3) afgørende hensyn

til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for

fængsel og arresthus. Dette følger af straffuldbyrdelseslo-

vens § 78.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop

af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver

dømt til anbringelse eller behandling, og som indlægges i

retspsykiatrien, eller til personer, der anbringes på psykia-

trisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Førtidspensionister, som er indsat til strafafsoning i fængsel

eller arresthus, og folkepensionister, som indlægges eller

anbringes i retspsykiatrien som følge af en behandlingsdom,

har efter gældende regler mulighed for at søge om helbreds-

tillæg efter § 18, stk. 1 og 4, under indsættelsen eller indlæg-

gelsen.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der desu-

den helbredstillæg til betaling af førtidspensionistens egne

udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt

kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, beregnes i forhold til

85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Førtidspensionister, der ikke har mulighed for selv at dække

den resterende andel af egenbetalingen på 15 pct., har mu-

lighed for at søge kommunen om personligt tillæg hertil, jf.

§ 17, stk. 2, i loven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 2.2.1.5.

Der er ikke fastsat regler i lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. om stop

af udbetalingen af førtidspension til personer, der bliver

dømt til behandling, og som indlægges i på en psykiatrisk

afdeling.

Det foreslås efter § 44 a at indsætte en ny

§ 44 b.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 1,

at anvendes en foranstalt-

ning efter straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person,

der ved dom findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,

1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges

personen på en psykiatrisk afdeling som følge af dommen,

udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor an-

bringelsen eller indlæggelsen påbegyndes. Fik pensionisten

inden anbringelsen eller indlæggelsen udbetalt sin pension

forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,

der følger efter måneden, hvor anbringelsen eller indlæggel-

sen påbegyndes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendel-

se, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, vil ud-

betalingen af førtidspension blive stoppet, når en person

idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom og anbrin-

ges eller indlægges på en psykiatrisk afdeling. Pensionen vil

blive udbetalt indtil udgangen af den måned, hvor anbringel-

sen eller indlæggelsen påbegyndes. Tilsvarende vil skulle

gælde, når pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Hvis pensionisten inden indlæggelsen fik udbetalt sin pen-

sion forud, vil pensionen blive udbetalt indtil udgangen af

den måned, der følger efter måneden, hvor indlæggelsen

påbegyndes.

Pensionen vil blive udbetalt igen med virkning fra 1 må-

ned før indlæggelsen ophører, hvis pensionen udbetales bag-

ud. Hvis pensionen udbetales forud, vil udbetalingen blive

genoptaget med virkning fra opholdets ophør.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at pensionen alene

vil skulle stoppes i de perioder, hvor en førtidspensionist,

der idømmes en anbringelses-eller behandlingsdom er ind-

lagt eller anbragt på en psykiatrisk afdeling. Pensionisten

vil bevare sin status som pensionist i perioden, hvor pen-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

sion er inddraget under indlæggelse eller anbringelsen. Den

dag, hvor pensionisten udskrives til ambulant behandling,

tilsyn eller udskrives efter endt behandling, vil Udbetaling

Danmark skulle genoptage udbetalingen af pensionen til den

pågældende.

Dømte, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 78,

kan være anbragt i psykiatrien midlertidigt eller for hele

eller dele af straftiden. Hvis en dømt efter § 78 tilbage-

føres eller overføres til fængsel eller arresthus fra psykia-

trien, kan der således være tilfælde, hvor vedkommende

skal genoptage sin afsoning i kriminalforsorgens institutio-

ner. Vedkommende vil således igen blive omfattet af de

pensionsregler, der gælder for udbetaling og stop af pension

under afsoning i kriminalforsorgens institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse vil personer, som af retten

findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 1,

1. pkt., og derfor ikke straffes samt personer, som af retten

findes omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk.

1, 3. pkt., og der ikke findes særlige omstændigheder for at

pålægge straf, være omfattet.

Retten kan, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af

§ 16, træffe bestemmelse om at idømme en foranstaltning

efter straffelovens § 68, hvis det findes formålstjenligt for at

forebygge yderligere lovovertrædelser.

Personer, der af retten findes omfattet af personkredsen i §

69, men det af retten findes formålstjenligt i stedet for at

idømme straf, at træffe bestemmelse om en foranstaltning

som nævnt i § 68, 2. pkt., vil ligeledes være omfattet af den

foreslåede bestemmelse.

Tilsvarende vil skulle gælde, når personen anbringes på psy-

kiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Endeligt vil personer, der har begået en strafbar handling, og

efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, er kommet

i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69

nævnte art være omfattet, såfremt retten finder det formåls-

tjenligt, at foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 eller 69

skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måtte

kunne fuldbyrdes.

For både personer omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1.

og 3. pkt., kræves det, at de af retten idømmes en anbringel-

ses- eller behandlingsdom i medfør af straffelovens § 68, 2.

pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Ligeledes vil det for personer omfattet af straffelovens §

69 kræves, at de af retten idømmes en anbringelses- eller

behandlingsdom i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2.

pkt., for, at de omfattes af den foreslåede bestemmelse.

Personer, der idømmes dom til ambulant behandling, herun-

der med mulighed for indlæggelse, vil således ikke være

omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje

og lignende i en periode på op til 6 måneder fra anbringel-

ses- eller indlæggelsestidspunktet. I perioden nævnt i 1. pkt.

indregnes den periode, hvor en person, der anbringes efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget beløb efter §

45 stk. 2. Perioden kan herefter forlænges efter en konkret

vurdering.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne

træffe afgørelse om, at personer, der er idømt en anbringel-

sesdom eller en behandlingsdom, og som får stoppet pensi-

onen, jf. forslaget til § 44 b, stk. 1, vil kunne få udbetalt

et beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende i en

periode op til 6 måneder efter indlæggelse til behandlingen

efter dom.

Forslaget betyder endvidere, at i 6 måneders perioden vil

den periode, hvor en person, der anbringes efter straffuld-

byrdelseslovens § 78, har modtaget beløb til dækning af

udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2, mens

personen var indsat til afsoning i fængsel eller arresthus,

blive indregnet. Dermed vil den samlede periode som ud-

gangspunkt kunne vare op til 6 måneder. Perioden kan dog

efter en konkret vurdering forlænges.

Med beløb til dækning af udgifter til husleje og lignende

henvises der til, at der efter en konkret vurdering vil kunne

ydes hjælp til f.eks. dækning af udgifter til husleje, udgifter

til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter og ejen-

domsforsikringer. Derudover vil der efter omstændighederne

kunne ydes beløb til dækning af andre faste udgifter, der har

betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter

til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet. Der vil

i almindelighed ikke kunne ydes beløb til betaling af afdrag

på indbo.

Forslaget vil betyde, at den retspsykiatriske patient vil få

mulighed for at bevare sin bolig i en periode op til 6 måne-

der. Man kan ofte på forhånd ikke forudse, hvor lang tid

en retspsykiatrisk patient skal være indlagt, da denne ikke

modtager en afsoningsperiode på samme måde som ved

almindelig afsoning i fængsel eller arresthus.

Forslaget vil betyde, at det er kommunen, der vil kunne

træffe afgørelse om, hvorvidt der skal udbetales et beløb

til dækning af huslejeudgifter m.v., og det er kommunen,

der vil skulle udbetale beløbet. Det vil bero på en konkret

vurdering, hvorvidt der vil være brug for at opretholde den

retspsykiatriske patients bolig i en periode op til 6 måne-

der. Et hensyn kan bl.a. være, at en eventuel samlever eller

ægtefælle har brug for en tilpasningsperiode, før personen

står alene med boligudgiften, eller skal finde en billigere

bolig.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at kommu-

nen under den pågældendes indlæggelse på baggrund af en

konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om at udvide

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

perioden udover de angivne 6 måneder, hvori der kan udbe-

tales et beløb til dækning af husleje og lignende.

Hvis en retspsykiatrisk patient under sit behandlingsforløb

udskrives til ambulant behandling for derefter at blive gen-

indlagt til behandling på en retspsykiatrisk afdeling, vil der

på ny være mulighed for at få dækket udgifter til husleje

eller lignende, hvis pensionen efter de foreslåede regler

inddrages. Kommunen vil skulle foretage en ny, konkret

vurdering af, hvorvidt den pågældende på ny har brug for at

få dækket huslejeudgifter eller lignende til at opretholde sin

bolig.

Det foreslås derfor i

§ 44 b, stk. 3,

at kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, kan få dækket op til 100 pct. af personens egen andel af

helbredsudgifter, som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse

herom træffes på baggrund af en konkret vurdering af perso-

nens økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at en person, der har fået tilkendt førtids-

pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v., som anbringes eller ind-

lægges på en psykiatrisk afdeling eller Sikringsafdelingen

som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom, ikke vil

kunne søge om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter

de gældende regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

I stedet vil førtidspensionister, som anbringes eller indlæg-

ges til behandling i retspsykiatrien, kunne søge om hjælp

til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter,

som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret

vurdering af pensionistens økonomiske forhold under ind-

læggelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at førtidspensionister,

der anbringes eller indlægges, kan få dækket op til 100 pct.

af pensionistens egne udgifter til de ydelser, som regionsrå-

det yder tilskud til efter sundhedsloven, og som er omfattet

af reglerne om helbredstillæg i § 18, stk. 1. Desuden kan de

fortsat få hjælp til betaling af pensionistens egne udgifter til

tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen

vurderer, at udgiften er nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at

kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret

vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vur-

dering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen

har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2, 2.

pkt.

Kommunen vil således skulle træffe afgørelse efter en nær-

mere konkret vurdering af pensionistens økonomiske for-

hold, hvilket findes ved at udregne pensionistens rådigheds-

beløb. Rådighedsbeløbet beregnes ved at trække pensioni-

stens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste

udgifter fra nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et

vejledende rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt

for vurderingen af, om pensionisten er berettiget til person-

ligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles

husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje,

el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed

pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter

ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på

pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under ind-

læggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapital-

indkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samle-

verens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da

pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skul-

le anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at førtidspensionisten kan få

dækket op til 100 pct. af pensionistens egen andel af hel-

bredsudgiften. Herved undgås det, at kommunen skal tage

stilling til en anmodning om et personligt tillæg efter § 17,

stk. 2, til en eventuel egenbetaling efter samme konkrete

vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

De helbredsudgifter, som vil kunne dækkes, vil efter forsla-

get være de samme som efter gældende regler og praksis for

tilkendelse af helbredstillæg efter §§ 18, stk. 1 og 4.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillæg-

get til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskuds-

prisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør

end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaf-

tale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, bereg-

nes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige

udgift.

Pensionisten vil ikke kunne få dækket sine helbredsudgif-

ter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være

subsidiær i forhold til anden lovgivning. Dermed vil pensi-

onisten ikke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få

dækket hjælpen efter anden lovgivning, f.eks. sundhedslo-

ven, eller fra andre kendte tilskud på betalingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal

efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af

helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale belø-

bet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har

kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som

yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales

beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil

personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 4, 1. pkt.,

at den psykiatriske

afdeling, hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

1, skal give kommunen underretning om tidspunktet for

anbringelsen eller indlæggelsen, og underrette kommunen

inden udskrivning af personer, der af retten findes omfattet

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og

som anbringes eller indlægges som følge af en anbringelses-

dom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2.

pkt., og som modtager pension efter denne lov.

Forslaget skal sikre, at behandlingsstederne har pligt til at

udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse og ud-

skrivning af personer, der af retten findes omfattet af straf-

felovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som

anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., jf.

stk. 1, til kommunen med henblik på et eventuelt stop af en

ydelse, som er omfattet af lovforslaget.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om person-

nummer og andre oplysninger, som er nødvendige for, at

myndighederne kan træffe afgørelse om inddragelse af de

relevante ydelser, og kommunen vil således ikke modtage

oplysninger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 4, 2. pkt.,

at 1. pkt. finder til-

svarende anvendelse, når personen anbringes på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 4, 3. pkt.,

at kommunen skal

underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en

ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Forslaget vil betyde, at kommunen vil blive kontaktpunkt

for behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er

Udbetaling Danmark, som udbetaler den ydelse, som skal

stoppes, f.eks. folkepension og førtidspension. Efter forsla-

get skal kommunen således give meddelelsen videre til Ud-

betaling Danmark, som skal sørge for at stoppe pensionen

i forbindelse med indlæggelsen og starte pensionen igen i

forbindelse med udskrivelsen.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminalad-

gang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke

typer af kontante ydelser og økonomiske tilskud, borgeren

har modtaget de seneste 3 måneder, til vurdering af, om

oplysningen skal videregives til Udbetaling Danmark, jf. § 8

i lov om Udbetaling Danmark.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle videregive de oplys-

ninger, som kommunen har modtaget fra behandlingssteder-

ne, og som er relevante for Udbetaling Danmarks afgørelse

om inddragelse af pensionen.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 5,

at den psykiatriske afdeling,

hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregis-

tret til brug for underretning efter stk. 4 og til brug for

vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige

fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den anbragte

eller indlagte person.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 44 b,

stk. 4, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en underret-

ningspligt til kommunen. Med forslaget til § 44 b, stk. 5,

foreslås det, at den psykiatriske afdeling skal kunne slå op i

indkomstregistret for at se, om de personer, der foreslås at få

stoppet deres ydelse, modtager f.eks. social pension.

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til ind-

komstregistret med henblik på at vurdere, om personen skal

have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afde-

ling alene kan anvende adgangen til indkomstregisteret i til-

fælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således

foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplys-

ninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at

foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være

tilfældet, hvis personen ikke er idømt en behandlingsdom

eller anbringelsesdom, eller der foreligger oplysninger om,

at den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere,

at adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante

medarbejdere.

Det foreslås som

§ 44 b, stk. 6,

at Udbetaling Danmark

skal underrette den psykiatriske afdeling, som har givet un-

derretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor Udbetaling

Danmark stopper pensionen i forbindelse med en anbringel-

se eller indlæggelse, jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark

igangsætter pensionen i forbindelse med udskrivning.

Forslaget om underretning skal sikre, at de psykiatriske af-

delinger får oplysning om, at den indlagte pensionists ydelse

stopper, således at behandlingsstedet kan udbetale et beløb

til fornødenheder efter sundhedslovens § 91. Tilsvarende

skal bestemmelsen sikre, at kommunen får besked fra Ud-

betaling Danmark, når en pension genudbetales, således at

kommunen dels får viden om, at personen er sikret det

nødvendige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udskriv-

ningen og dels kan tage stilling til, om de ydelser, der er

eventuelt er udbetalt til den anbragte eller indlagte pensio-

nist under anbringelsen eller indlæggelsen, skal stoppes, og

om pensionisten skal vejledes om at søge om andre tillæg til

pensionen m.v.

Til nr. 4

Det fremgår af § 45, stk. 2, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at

hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne

løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter,

at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan

få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og

lignende. Det er Udbetaling Danmark, der overfører beløbet

til kommunen af den stoppede pensionsudbetaling.

Endvidere fremgår af det af § 49 i bekendtgørelse nr. 1195

af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v., at beløb til dæk-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ning af udgifter til husleje og lignende efter § 45, stk. 2,

i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v. og andre faste udgifter, der har

betydning for opretholdelse af boligen, efter kommunalbe-

styrelsens konkrete vurdering kan udbetales af pensionen.

Det foreslås i

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

at »af pensionen« udgår.

Efter det foreslåede kan personer, der er omfattet af det fore-

slåede § 45, stk. 1, ligesom efter gældende regler efter en

konkret vurdering få dækning til betaling af huslejeudgifter

m.v. udbetalt af kommunen, såfremt der er rimelig udsigt til,

at den pågældende vil kunne løslades inden for en periode

på op til 6 måneder efter indsættelsen.

Forslaget vil betyde, at beløbet fremover blive udbetalt af

kommunen og ikke som en del af den pension, som er

blevet stoppet på grund af indsættelsen. Det er ikke hensig-

ten med forslaget at ændre de udgifter, som kan dækkes

efter bestemmelsen. Beløbet kan således efter en konkret

vurdering ydes til f.eks. dækning af udgifter til husleje,

udgifter til andels- og ejerbolig, herunder ejendomsskatter

og ejendomsforsikringer samt andre faste udgifter, der har

betydning for opretholdelse af boligen, eksempelvis udgifter

til varme, indboforsikringer samt gas og elektricitet.

Til nr. 5.

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., at

hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne

løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter,

at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan

få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lig-

nende. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen

af den stoppede pensionsudbetaling. Med forslaget til § 2,

nr. 4, foreslås det, at kommunen udbetaler dækning til en

række udgifter til husleje m.v., og at beløbet ikke udbetales

som en del af pensionen.

Det foreslås som konsekvens heraf at affatte

§ 45, stk. 2, 2.

pkt.,

således at »Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

Ændringen i § 45, stk. 2., 2. pkt., vil medføre, at Udbetaling

Danmark ikke skal overføre en del af pensionen til kommu-

nen. Det beløb, som kommunen i stedet vil skulle udbetale,

vil ikke kunne overstige den pension, som personen ville

have fået udbetalt, såfremt udbetalingen ikke var ophørt. Be-

løbet til dækning af huslejeudgifter og lignende vil således

fortsat ikke kunne overstige pensionen, uagtet at beløbet

ikke længere afholdes af pensionen.

Er kommunen ikke oplyst om den pension, der ville kunne

udbetales, såfremt udbetalingen ikke var ophørt, skal kom-

munen lægge den seneste pensionsudbetaling til grund.

Til nr. 6 og 7

Det fremgår af den gældende § 45, stk. 3, at hvis varetægts-

fængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales

den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægts-

fængslingen.

Det foreslås i

§ 45, stk. 3,

at ændre »efterbetales den del af«

til »efterbetaler Udbetaling Danmark den del«.

Den ændrede formulering indebærer en præcisering af, at

det er Udbetaling Danmark, som efterbetaler pensionen,

hvis en varetægtsfængsling ikke efterfølges af en domfæl-

delse, og at der ikke vil være udbetalt et beløb til dækning af

udgifter til husleje. Det vil således være den fulde pension,

Udbetaling Danmark skal udbetale.

Videre foreslås det i stk. 3 som

2.-4. pkt.

at indsætte »Efter

anmodning fra kommunen fradrager Udbetaling Danmark

beløb udbetalt efter stk. 2, i pensionen, der efterbetales efter

1. pkt. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommu-

nen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke kan fradrages

fuldt ud i den efterbetalte pension, jf. 2. pkt., skal personen

tilbagebetale det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til

kommunen.«.

Forslaget betyder, at Udbetaling Danmark efter anmodning

fra kommunen fradrager beløb, som en person har fået ud-

betalt til dækning af udgifter til husleje og lignende under

en varetægtsfængsling, hvis varetægtsfængslingen ikke ef-

terfølges af en domfældelse, i den fulde pension, som perso-

nen skal have efterbetalt. Beløbet fradrages i pensionen efter

fradrag for skat m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at hvis beløbet udbetalt til

dækning af udgifter til husleje og lignende ikke kan fradra-

ges fuldt ud i den efterbetalte pension, skal personen tilbage-

betale det resterende beløb udbetalt til dækning af husleje

og lignende direkte til kommunen. Dette skyldes, at beløbet

til dækning af husleje ikke skal kunne overstige pensionen,

jf. forslaget til ændringen til § 45, stk. 2, 2. pkt., i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Da kommunen ikke beregner og udbetaler pensionen, vil

kommunen ikke nødvendigvis være oplyst om den pension,

der vil kunne udbetales i en måned, hvor pensionen er op-

hørt, og hvor kommunen udbetaler et beløb til dækning af

husleje. Der vil derfor kunne opstå situationer, hvor den

faktiske efterbetalte pension viser sig at være mindre end

beløbet udbetalt til dækning af husleje. I dette tilfælde vil

personen skulle tilbagebetale beløbet udbetalt til dækning af

husleje, som Udbetaling Danmark ikke har kunne fradrage i

den efterbetalte pension, direkte til kommunen.

Da beløbet udbetalt til dækning af husleje og lignende kun

kan dække den periode, hvor udbetalingen af pensionen er

ophørt, vil Udbetaling Danmark alene kunne foretage fra-

drag i den fulde efterbetalte pension for den samme periode,

som beløbene til dækning af huslejeudgifter og lignende er

udbetalt for.

Forslagene skal ses i sammenhæng med forslaget til § 2,

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nr. 4, om, at hjælp til dækning af udgifter til husleje m.v.,

som udbetales af kommunen, ikke længere udbetales af pen-

sionen gennem Udbetaling Danmark.

Til nr. 8

Førtidspensionister, som indsættes til strafafsoning i fængs-

ler og arresthuse, bevarer deres status som pensionister un-

der indsættelsen og har således mulighed for at søge om

helbredstillæg efter § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Efter § 18, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet al-

mindelig og almindelig førtidspension m.v. yder kommunal-

bestyrelsen helbredstillæg til betaling af folkepensionistens

egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til

efter sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapitel 42,

jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbreds-

tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen

andel af udgiften.

Efter § 18, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. ydes der des-

uden helbredstillæg til betaling af folkepensionistens egne

udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt

kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003,

og som ikke har mulighed for selv at dække den resterende

andel af egenbetalingen på 15 pct., har mulighed for at søge

kommunen om personligt tillæg hertil, jf. § 17, stk. 2.

Førtidspensionister, der er omfattet af reglerne fra før 2003,

og som anbringes eller indlægges som følge af en behand-

lingsdom, har således mulighed for at søge om helbredstil-

læg efter § 18, stk. 1 og 4, under indlæggelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 2.2.1.5.

Det foreslås i

§ 45,

at der efter stk. 3 indsættes et nyt

stk. 4,

hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at personer, der er omfattet af stk. 1, kan få dækket

op til 100 pct. af personens egen andel af helbredsudgifter,

som nævnt i § 18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på

baggrund af en konkret vurdering af personens økonomiske

forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Forslaget betyder, at førtidspensionister, som er indsat til

strafafsoning i fængsel eller arresthus, og som får stoppet

pensionen efter § 45, stk. 1, ikke længere vil kunne søge

om almindeligt og udvidet helbredstillæg efter de gældende

regler i § 18, stk. 1 og 4, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stedet vil en indsat førtidspensionist kunne søge om hjælp

til behandlingsudgifter svarende til de behandlingsudgifter,

som er omfattet af § 18, stk. 1 og 4, men efter en konkret

vurdering af personens økonomiske situation under indlæg-

gelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at pensionister, der

er indsat i fængsel eller arresthus, fortsat kan få hjælp til

betaling af deres egne udgifter til ydelser, som regionsrådet

yder tilskud til efter sundhedsloven kapitel 15, kapitel 15 a

og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Desuden kan de fortsat få hjælp

til betaling af deres egne udgifter til tandproteser, briller og

fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er

nødvendig.

Det foreslås, at hjælpen til helbredsudgifter ydes ved, at

kommunen træffer afgørelse om hjælpen ud fra en konkret

vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Denne vur-

dering skal efter forslaget følge den praksis, som kommunen

har ved vurdering af personligt tillæg efter § 17, stk. 2.

Kommunen vil skulle træffe afgørelse efter en nærmere kon-

kret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, hvilket

findes ved at udregne pensionistens rådighedsbeløb. Rådig-

hedsbeløbet beregnes ved at trække pensionistens og en

eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra

nettoindtægten. Hvis kommunen har fastsat et vejledende

rådighedsbeløb, kan dette danne udgangspunkt for vurderin-

gen af, om pensionisten er berettiget til personligt tillæg.

Har pensionisten udgifter, som relaterer sig til en fælles

husstand med en samlever eller ægtefælle i form af husleje,

el, vand og varme, skal disse indgå i vurderingen, hvormed

pensionisten får medregnet sin andel af de fælles udgifter

ved beregningen af pensionistens rådighedsbeløb.

Der vil ved beregning af rådighedsbeløbet skulle ses på

pensionistens formue og indtægtsforhold i øvrigt under ind-

læggelsen, f.eks. om pensionisten har indtægter fra kapital-

indkomst eller aktieindkomst. En evt. ægtefælle eller samle-

verens formue og indtægter indgår ikke i opgørelsen, da

pensionisten under anbringelsen eller indlæggelsen vil skul-

le anses for at være enlig.

Det foreslås i bestemmelsen, at pensionisten kan få dækket

op til 100 pct. af pensionistens egen andel af helbredsudgif-

ten.

Grundlaget for vurdering af hjælp til helbredsudgifter efter

forslaget til § 45, stk. 4, og personligt tillæg efter de gælden-

de regler i § 18, stk. 1, vil efter forslaget skulle følge samme

praksis i forhold til den økonomiske vurdering af behovet

for hjælp.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at tillæg-

get til medicinudgifter fortsat beregnes i forhold til tilskuds-

prisen efter kapitel 42 i sundhedsloven.

Pensionisten skal fortsat kunne vælge en anden leverandør

end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaf-

tale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, bereg-

nes hjælpen i forhold til den faktiske pris på den nødvendige

udgift.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Pensionisten vil ikke kunne få dækket samme helbredsud-

gifter flere steder. Hjælp til helbredsudgifter vil således være

subsidiær til anden lovgivning. Dermed vil pensionisten ik-

ke kunne få hjælp til helbredsudgifter efter den foreslåede

bestemmelse i tilfælde, hvor pensionisten kan få dækket

hjælpen efter anden lovgivning f.eks. sundhedsloven eller

fra andre kendte tilskud på behandlingstidspunktet.

Udbetalingen af beløbet til dækning af helbredsudgifter skal

efter forslaget følge kommunernes praksis for udbetaling af

helbredstillæg. Har kommunen praksis for at udbetale belø-

bet til pensionisten selv, fortsætter kommunen hermed. Har

kommunen praksis for at udbetale beløbet til det sted, som

yder hjælpen, f.eks. apotek eller behandlingssted, udbetales

beløbet hertil.

Overgår en person til folkepension under indlæggelsen, vil

personen kunne få ydet hjælp til helbredsudgifter efter den

foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 45, stk. 4, giver fængslet eller arrest-

huset Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om

indsættelse og om tidspunktet for løsladelsen fra fængslet

eller arresthuset, hvis opholdet må påregnes at have en

varighed ud over den periode, hvor hvilken der udbetales

pension, jf. stk. 1 og 2.

Det foreslås i

§ 45, stk. 4,

der bliver stk. 5, at »og 2« udgår.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til nyaffat-

telsen af § 45, stk. 2, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen

kan træffe afgørelse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje

og lignende, såfremt der er rimelig udsigt til, at den pågæl-

dende vil kunne løslades i en periode op til 6 måneder, efter

strafafsoningen er påbegyndt.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at hjælp til

dækning af husleje efter § 46, stk. 2, ikke længere skal

udbetales af den stoppede pension. Henvisningen til stk. 2

bliver dermed overflødig.

Til nr. 10

Efter § 45, stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. kan beskæfti-

gelsesministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet

udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg,

til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er

nævnt i stk. 1 og 5.

Der henvises til pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger for en nærmere beskrivelse af reglerne i be-

kendtgørelsen.

Det foreslås i

§ 45 stk. 6, nr. 1,

der bliver stk. 7, nr. 1,

ændres »stk. 1 og 5« til »§ 44 b, stk. 1, og § 45, stk. 1 og 5«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren fremover kan

fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension til per-

soner, der idømmes en anbringelses- eller behandlingsdom

og dermed bliver omfattet af forslaget til § 44 b i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., som svarer til de regler, der gælder for

indsatte pensionister, jf. § 45, stk. 5, nr. 1, i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v.

Det forventes således, at personer, der anbringes eller ind-

lægges i retspsykiatrien, og som efter forslaget får stoppet

pensionen, vil blive omfattet af de gældende regler om ud-

betaling af pension under afsoning i kapitel 9 i bekendtgø-

relse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v. om udbetaling af pension under

strafafsoning med de fornødne tilpasninger som følge af de

foreslåede ændringer i lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v..

Til nr. 11

Det fremgår af § 50, stk. 3, 1. pkt., i lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. at udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og

helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af

kommunen med 50 pct.

Det foreslås i

50, stk. 3, 1. pkt.,

at ændre »og helbredstillæg

efter § 18« til: »helbredstillæg efter § 18, husleje efter § 44

b, stk. 2, og § 45, stk. 2, og helbredsudgifter efter § 44 b,

stk. 3, og § 45, stk. 4,«.

Forslaget betyder, at udgifterne til hjælp til boligudgifter

efter forslaget til § 44 b, stk. 2, for så vidt angår anbragte

eller indlagte på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 2,

for så vidt angår indsatte i fængsler, som får stoppet deres

pension, afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med

50 pct.

Desuden betyder forslaget, at helbredsudgifter efter forsla-

get til § 44 b, stk. 3, for så vidt anbragte eller indlagte

på retspsykiatriske afdelinger og § 45, stk. 4, for så vidt

angår indsatte i fængsler, som ikke længere skal søge om

helbredstillæg efter de gældende regler i § 18, ligeledes vil

skulle afholdes af staten med 50 pct. og kommunen med 50

pct., som det gælder for helbredstillæg efter § 18.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at

kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminal-

forsorgen får formodning om, at en person, der er friheds-

berøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser

efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår videre

af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette

kommunen, når de får formodning om, at en person mod-

tager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis

personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, perso-

nen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der

foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen

bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfæl-

de, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at i

§ 10 a, stk. 1,

ændres »hvis« til:

»når«. Med forslaget bliver »hvis« i bestemmelsens stk. 1

ændret, så den svarer til det korrekte »når«, som fremgår af

stk. 2.

Ændringen er uden indholdsmæssig betydning.

Til nr. 2

Efter den gældende § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv social-

politik, skal kriminalforsorgen underrette kommunen, hvis

kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er

frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager

ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven. Det fremgår

af stk. 2, at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette

kommunen, når de får formodning om, at en person mod-

tager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i loven, hvis

personen bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet

i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, perso-

nen er eftersøgt med henblik på varetægtsfængsling eller der

foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller personen

bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfæl-

de, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse.

Det foreslås, at der i

§ 10 a

indsættes tre nye stykker.

Det foreslås som § 10 a,

stk. 3,

at en psykiatrisk afdeling

skal give kommunen underretning om tidspunktet for an-

bringelse eller indlæggelse og underrette kommunen inden

udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og

som anbringes eller indlægges på den psykiatriske afdeling

som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom

efter straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager ydelser

efter loven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en

person anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyr-

delseslovens § 78. Kommunen skal underrette Udbetaling

Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales

af Udbetaling Danmark, således at der f.eks. også kan tages

højde for boligstøtteberegningen, når personen anbringes el-

ler indlægges.

Forslaget skal sikre, at de psykiatriske afdelinger har pligt

til at udlevere oplysninger om tidspunktet for indlæggelse

og udskrivning af personer, der af retten findes omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, og som

anbringes eller indlægges som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,

og for personer, som anbringes på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, til kommunen med henblik

på en eventuel standsning af udbetaling af kontanthjælp ef-

ter lov om aktiv socialpolitik, og eventuel ansøgning om

engangshjælp efter § 25 a, i lov om aktiv socialpolitik, i

forbindelse med udskrivelsen.

Der vil være tale om udveksling af oplysninger om person-

nummer, og kommunen vil således ikke modtage oplysnin-

ger om personens helbredsforhold i øvrigt.

Det foreslås som

§ 10 a, stk. 3, 2. pkt.,

at kommunen skal

underrette Udbetaling Danmark, når personen modtager en

ydelse, der udbetales af Udbetaling Danmark. Der kan være

tale om pension eller ydelser efter lov om individuel bolig-

støtte.

Forslaget vil betyde, at kommunen bliver kontaktpunkt for

behandlingsstederne, også i de tilfælde, hvor det er Udbeta-

ling Danmark, som udbetaler en ydelse, som skal stoppes

eller omberegnes, som f.eks. boligstøtte, der eventuelt skal

stoppes eller omberegnes, når borgeren ikke længere har

fast ophold i boligen. Efter forslaget skal kommunen såle-

des give meddelelsen videre til Udbetaling Danmark, som

foretager en vurdering af, om borgeren fortsat opfylder be-

tingelserne for at indgå i beregningen af og/eller modtage

boligstøtte i forbindelse med indlæggelsen.

Behandlingsstederne har ikke mulighed for at foretage op-

slag om boligstøtten i indkomstregisteret, da boligstøtten er

en skattefri ydelse, der ikke indberettes til indkomstregistre-

ret. Oplysninger om boligstøtten, som behandlingsstederne

videregiver til kommunen, vil således bero på borgerens

egne oplysninger om borgerens økonomiske forhold.

Det forudsættes således, at kommunen gør brug af sin ter-

minaladgang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et

kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modta-

get de seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen

skal videregives til Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 10 a,

stk. 4,

at den psykiatriske afdeling,

hvor personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 3, kan få

terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregis-

tret til brug for underretning efter stk. 3 og til brug for

vurdering af, om der skal udbetales et beløb til personlige

fornødenheder efter § 91 i sundhedsloven. Det vil være nød-

vendigt, at det i indkomstregistret bliver adgang til at se

oplysninger om CVR/SE på den myndighed, som udbetaler

ydelsen samt størrelsen på det udbetalte beløb, således at det

kan udledes ud fra beløbets størrelse, om der kan være tale

om kontanthjælp eller pension.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 10

a, stk. 3, hvorefter behandlingsstedet foreslås at få en un-

derretningspligt til kommunen. Forslaget til § 10 a, stk. 4,

vil betyde, at den psykiatriske afdeling vil kunne slå op i

indkomstregistret for at se, om de personer, der med lovfor-

slaget foreslås at få stoppet deres ydelse, modtager hjælp til

forsørgelse i kontanthjælpssystemet.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Derudover foreslås det, at der også gives adgang til ind-

komstregistret med henblik på at vurdere, om en person skal

have udbetalt et beløb til personlige fornødenheder efter §

91 i sundhedsloven.

Det forudsættes i den forbindelse, at den psykiatriske afde-

ling alene skal anvende adgangen til indkomstregisteret i til-

fælde, hvor dette er nødvendigt og relevant. Der skal således

foretages en konkret vurdering ud fra de foreliggende oplys-

ninger i kriminalforsorgens sag af, om der er grundlag for at

foretage opslag i indkomstregisteret. Det vil f.eks. ikke være

tilfældet, hvis personen ikke er dømt efter de bestemmelser

i straffeloven, der medfører, at en ydelse efter forslaget vil

skulle stoppes, eller at der foreligger oplysninger om, at

den dømte er selvforsørgende. Det forudsættes endvidere, at

adgangen til indkomstregisteret begrænses til de relevante

medarbejdere.

Det foreslås som § 10 a,

stk. 5,

at kommunen skal underrette

den psykiatriske afdeling, som har givet underretning efter

stk. 3, på det tidspunkt, hvor kommunen stopper kontant-

hjælpen i forbindelse med en anbringelse eller indlæggelse,

og når kommunen igangsætter en ydelse efter loven i forbin-

delse med udskrivning.

Det vil betyde, at behandlingsstedet får oplysning om, at

den indlagte persons kontanthjælp stopper. Dermed sikrer

forslaget, at behandlingsstedet bliver opmærksom på, at per-

sonen ikke længere modtager hjælp til forsørgelse i kontant-

hjælpssystemet, og behandlingsstedet kan udbetale et beløb

til fornødenheder efter sundhedslovens § 91.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

For en beskrivelse af, hvordan den gældende bemyndigel-

sesbestemmelse i § 29, nr. 3 og den foreslåede nr. 4, i lov

om aktiv socialpolitik, vil blive anvendt til at fastsætte regler

om hjælp til personer omfattet af straffuldbyrdelseslovens

§ 78 eller personer, som efter at være dømt til anbringelse

eller behandling opholder sig på hospital eller anden insti-

tution, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3 og nr. 4

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik, at en person, der skal løslades fra fængsel,

og som står uden et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen,

kan anmode kommunen om at træffe afgørelse om ret til

engangshjælp ved løsladelsen senest 14 dage før løsladel-

sen. Engangshjælpen skal kunne udbetales til personen på

dagen for løsladelsen. Dermed sikres det, at personen ikke

står uden forsørgelse i den første tid efter løsladelsen. Perso-

nen skal anmode kommunen om at se på sagen i så god tid,

at kommunen kan nå at træffe afgørelse om evt. engangs-

hjælp senest 14 dage fra løsladelsestidspunktet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 25 a, stk. 4, 1. pkt.,

i lov om aktiv

socialpolitik efter »fængsel« indsættes » eller en anbringel-

se på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78, eller udskrives efter en anbringelsesdom eller en behand-

lingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.«.

Det foreslås endvidere, at der ændres to steder i

§ 25 a, stk.

4, 1. pkt.,

et sted i

3. pkt.,

og et sted i

4. pkt.

fra »løsladel-

sen« til » løsladelsen eller udskrivelsen«.

Efter forslagets indhold vil retspsykiatriske patienter, der er

indlagt som følge af en anbringelses- eller behandlingsdom,

få ret til at ansøge om engangshjælp efter § 25 a i lov om

aktiv socialpolitik forud for udskrivelsen.

Forslaget vil betyde, at en person, der skal udskrives efter en

anbringelse- eller behandlingsdom, og som står uden et for-

sørgelsesgrundlag på tidspunktet for udskrivelsen, kan an-

mode kommunen om at træffe afgørelse om ret til engangs-

hjælp senest 14 dage før udskrivelsen. Engangshjælpen skal

kunne udbetales til personen på dagen for udskrivelsen.

Tilsvarende vil efter forslagets indhold gælde for personer,

der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdel-

seslovens § 78.

Forslaget vil indebære, at retspsykiatriske patienter, der bli-

ver udskrevet og ikke kan forsørge sig selv, ikke vil stå uden

forsørgelse i den første tid efter udskrivelsen, fordi de ellers

først vil skulle henvende sig til kommunen på udskrivelses-

dagen, og behandlingen af ansøgningen om engangshjælp

først startes på dette tidspunkt. Personen skal anmode kom-

munen om at se på sagen i så god tid, at kommunen kan

nå at træffe afgørelse om evt. engangshjælp senest 14 dage

forud for tidspunktet for udskrivelsen. Kommunen og be-

handlingsinstitutionen skal samarbejde om bl.a. udveksling

af oplysninger om udskrivelsesdato, muligheden for forsør-

gelse i form af engangshjælp og kontanthjælp m.v.

Det vil endvidere betyde, at hvis betingelserne for modta-

gelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er op-

fyldt på dagen for udskrivelsen, kan kommunen kræve hjæl-

pen tilbagebetalt efter de gældende regler, hvis betingelserne

for tilbagebetaling er opfyldt, jf. kapitel 12. Tilbagebetalin-

gen vil tilsvarende ske efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5-7

Det fremgår af den gældende § 29 i lov om aktiv socialpoli-

tik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20,

26, 30-33 og 81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) per-

soner, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offent-

lige efter anden lovgivning, 2) personer, der er varetægts-

fængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus,

og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som

efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder

sig på hospital eller anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på ho-

spital eller anden institution, men afsoner efter dommen i

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af lovens § 29,

nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgø-

relse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er

varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel

eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, er ikke omfattet af personkredsen,

som er omfattet af den gældende § 29, nr. 1-3, i lov om aktiv

socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 29, nr. 2,

udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget i § 1,

nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endvidere, at der i

§ 29, nr. 3,

indsættes », og«

efter »institution.«.

Ændringen er ligeledes en konsekvens af, at der med forsla-

get i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt

§ 29. nr. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskæftigelsesministe-

ren kunne fastsætte regler om hjælp til personer, der anbrin-

ges på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at

fastsætte regler til disse personer indføres med et særskilt

nummer.

For en beskrivelse af den forventede anvendelse af bemyn-

digelsesbestemmelsen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik

henvises der til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Retten til boligstøtte er efter § 5, nr. 2, i lov om individuel

boligstøtte (boligstøtteloven) betinget af, at ansøgeren be-

nytter en bolig her i landet til helårsbeboelse.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, den-

nes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast

ophold i boligen uden at være logerende, jf. boligstøttelo-

vens § 7, stk. 1.

Det fremgår af pkt. 15 i vejledning nr. 103 af 23. oktober

2002 om individuel boligstøtte (boligstøttevejledningen), at

hvor der afsiges en dom, der vil medføre frihedsberøvelse i

mere end 6 måneder, vil den domfældte som udgangspunkt

ikke kunne få boligstøtte, da brugen af boligen ikke opfylder

betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse.

Det fremgår videre af pkt. 17 i boligstøttevejledningen, at

ved enkelte husstandsmedlemmers kortere ophold normalt

ikke over 6 måneder uden for hjemmet, eksempelvis i for-

bindelse med strafafsoning, rekreationsophold eller kortere

fravær i uddannelsesøjemed, vil formodningen være for fast

ophold.

Det foreslås, at der i

§ 5

i boligstøtteloven indsættes som

stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om, hvornår ansøgeren anses for at benytte en bolig her i

landet til helårsbeboelse, jf. boligstøttelovens § 5, stk. 1, nr.

2, og et medlem af husstanden, jf. boligstøttelovens § 7,

stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen, når personen

af retten findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, 1.

eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller indlægges på

en psykiatrisk afdeling eller institution efter straffelovens §

68, 2. pkt., når personen anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt

forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at boligstøt-

teansøgeren anses for at benytte boligen til helårsbeboelse,

jf. boligstøttelovens § 5, nr. 2, og husstandsmedlemmer an-

ses for at have fast ophold i boligen, jf. boligstøttelovens §

7, stk. 1, i op til 6 måneder i de tilfælde, hvor ansøgeren

og husstandsmedlemmer af retten findes omfattet af straffe-

lovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller 69, og anbringes

eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution ef-

ter straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psykiatrisk afde-

ling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, varetægtsfængsles,

anbringes i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765, eller

indsættes til strafafsoning. Baggrunden herfor er, at det vur-

deres, at der i disse tilfælde vil være en teoretisk mulighed

for, at indlæggelsen eller anbringelse vil kunne vare mindre

end 6 måneder, og at det derfor ikke på forhånd vides, at

opholdet varer mere end 6 måneder.

Der vil også blive fastsat regler om, at hvis ansøgeren

og husstandsmedlemmer idømmes en dom, der på forhånd

vides at medføre frihedsberøvelse i mere end 6 måneder,

vil ansøgeren som udgangspunkt ikke længere anses for at

benytte boligen til helårsbeboelse, og husstandsmedlemmer

vil som udgangspunkt ikke længere anses for at have fast

ophold i boligen fra det tidspunkt, hvor pågældende indsæt-

tes til strafafsoning. Idømmes ansøgeren og husstandsmed-

lemmer forvaring, jf. straffelovens § 70, vil pågældende

ligeledes blive anset for at være frihedsberøvet i mere end 6

måneder. Baggrunden herfor er, at det er en forudsætning for

prøveudskrivning af forvaringsdømte, at kriminalforsorgen,

efter forudgående drøftelse med Direktoratet for Kriminal-

forsorgen, skal anmode anklagemyndigheden om at indbrin-

ge spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, når det må

antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt,

og at det påhviler kriminalforsorgsområdet årligt at vurdere

dette spørgsmål, når den forvaringsdømte har været anbragt

3 år i forvaring, jf. §§ 1-2 i bekendtgørelse nr. 1018 af 28.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

juni 2022 om behandling af sager om prøveudskrivning af

forvaringsdømte.

Der vil herudover blive fastsat regler om, at hvis ansøgeren

og husstandsmedlemmer af retten findes omfattet af straffe-

lovens § 16, stk. 1, 1. pkt. eller 3. pkt., eller § 69, samt

anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling eller

institution efter straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psy-

kiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller er

varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat uden for

egen bopæl i mere end 6 måneder, uden at der på forhånd

er viden om længden på den tidsmæssige udstrækning, vil

ansøgeren og husstandsmedlemmer som udgangspunkt ikke

længere anses for at benytte boligen til helårsbeboelse, og

anses for at have fast ophold i boligen fra det tidspunkt, hvor

anbringelsen, indlæggelsen eller varetægtsfængslingen varer

længere tid end 6 måneder.

Da det er en betingelse for retten til boligstøtte, at ansøgeren

benytter boligen til helårsbeboelse, vil reglerne betyde, at

boligstøtteansøgeren beholder retten til boligstøtten i en pe-

riode på op til 6 måneder i ovennævnte tilfælde. Ansøgeren

vil dog fortsat miste retten til boligstøtte til boligen, såfremt

pågældende fraflytter boligen.

Da det endvidere er en betingelse for at blive medregnet

ved beregningen af boligstøtte, at personen har fast ophold i

boligen, vil reglerne tillige betyde, at husstandsmedlemmer

medregnes ved beregningen af boligstøtten i en periode på

op til 6 måneder i ovennævnte tilfælde. Hvis et husstands-

medlem fraflytter boligen, vil pågældende ikke længere bli-

ve medregnet ved beregningen af boligstøtten.

For boligstøtteansøgeren og husstandsmedlemmer vil der

være tale om 6 sammenhængende måneder.

Som eksempel vil et husstandsmedlem fortsat anses for at

have fast ophold i boligen i en samlet periode på 12 måne-

der i det tilfælde, at husstandsmedlemmet idømmes en for-

anstaltning og derefter er indlagt på en psykiatrisk afdeling i

5 måneder, hvorefter pågældende udskrives og på ny ophol-

der sig i boligen i 2 måneder for herefter at blive genindlagt

på en psykiatrisk afdeling i 5 måneder.

I de tilfælde, hvor en boligstøtteansøger og et eller flere hus-

standsmedlemmer har været varetægtsfængslet eller anbragt

i varetægtssurrogat, eller er idømt en foranstaltning og har

været anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling eller

institution i mere end 6 måneder, vil Udbetaling Danmark

først kunne træffe afgørelse om, at opholdet i boligen skal

anses for ophørt fra den dato, hvor den pågældende har

opholdt sig væk fra boligen i længere tid end 6 sammenhæn-

gende måneder.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at i de tilfælde,

hvor pensionisten bevarer boligydelsen, jf. § 52, stk. 2, i bo-

ligstøtteloven, vil pensionisten anses for at benytte boligen

som helårsbolig efter § 5, nr. 2.

Dette vil indebære, at Udbetaling Danmarks gældende prak-

sis bibeholdes, hvorefter Udbetaling Danmark ikke foretager

en selvstændig vurdering af, om pensionisten anvender boli-

gen til helårsbeboelse, så længe pensionisten efter pensions-

loven får udbetalt et beløb til dækning af husleje.

De fastsatte regler vil alene vedrøre de nævnte målgrup-

per. Der er således ikke i øvrigt tilsigtet en ændring af gæl-

dende praksis af fortolkning af boligstøttelovens §§ 5 og 7,

stk. 1, for andre målgrupper.

Ansøgeren vil som hidtil være forpligtet til efter anmodning

at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge

dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøt-

te, samt oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der

kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf.

boligstøttelovens §§ 41, stk. 3, og 43, stk. 3. Dette omfatter

også oplysninger om forhold, der vedrører ansøgeren og

husstandsmedlemmers faste ophold i boligen, og som har

betydning for beregningen af boligstøtten.

Udbetaling Danmark vil fra den 1. juli 2026 skulle træffe

afgørelse i sager om fast ophold i boligen efter de regler,

der fastsættes om, hvornår ansøgeren anses for at benytte

en bolig her i landet til helårsbeboelse, jf. boligstøttelovens

§ 5, stk. 1, nr. 2, og et medlem af husstanden, jf. boligstøtte-

lovens § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i boligen,

når personen af retten findes omfattet af straffelovens §

16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt anbringes eller

indlægges på en psykiatrisk afdeling eller institution efter

straffelovens § 68, 2. pkt., anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller personen er idømt

forvaring, er varetægtsfængslet eller er indsat til afsoning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om børnetil-

skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag yder Udbeta-

ling Danmark ordinært børnetilskud for hvert barn under 18

år, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under kri-

minalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle

er enlig.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at indsætte et nyt nummer efter nr.

»4) når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på en

psykiatrisk afdeling i mere end 3 måneder som følge af en

anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens

§ 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelo-

vens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller en anbrin-

gelse på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens §

78, og den anden ægtefælle er enlig,«.

Forslaget betyder, at der også ydes ordinært børnetilskud for

hvert barn, når den ene ægtefælle er anbragt eller indlagt på

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelses- eller

behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt., såfremt

vedkommende af retten er fundet omfattet af straffelovens

§ 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller anbragt på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Dette vil ligeledes være tilfældet, såfremt en person, der

har begået en strafbar handling, og efter dennes foretagelse,

men før dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigåen-

de tilstand af en i § 16 eller § 69 nævnte art, anbringes

eller indlægges på en psykiatrisk afdeling som følge af en

behandlings- eller anbringelsesdom. Det bemærkes, at retten

her kan bestemme, at foranstaltningen skal anvendes, indtil

straffen måtte kunne fuldbyrdes, jf. straffelovens § 73.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagt på en psy-

kiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en

behandlingsdom, eller anbragt på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært børnetilskud

i den periode, hvor der ikke udbetales pension til en foræl-

der på grund af indlæggelsen. Børnene får dermed samme

retsstilling som børn af personer, som er indsatte under kri-

minalforsorgen.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag yder Udbe-

taling Danmark ordinært børnetilskud for hvert barn under

18 år, når folkepension til én eller begge af to forældre, der

er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i

lov om social pension finder anvendelse.

Efter § 4, stk. 3, nr. 5, kan der endvidere ydes et særligt bør-

netilskud, når folkepension til én eller begge af to forældre,

der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46

i lov om social pension finder anvendelse.

Efter § 4, stk. 5, ydes der et tillæg til det særlige børnetil-

skud, når folkepension til én eller begge af to forældre, der

er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i

lov om social pension finder anvendelse, jf. stk. 3, nr. 5.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1, nr. 5,

der bliver nr. 6,

§ 4, stk. 3,

nr. 5,

§ 4, stk. 5,

i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag at ændre »§ 46« til »§§ 45 og 46«.

Med forslaget får børn af personer, som er indlagt på en psy-

kiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en

behandlingsdom, eller anbragt på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, ret til ordinært børnetilskud,

særligt børnetilskud og tillæg til særligt børnetilskud i den

periode, hvor der ikke udbetales pension til en forælder på

grund af indlæggelsen. Børnene får dermed samme retsstil-

ling som børn af personer, som er indsatte under kriminal-

forsorgen.

Med forslaget sidestilles reglerne for børnetilskud til børn

af personer, som er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk

afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behand-

lingsdom, eller er anbragt på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, med udbetalingsreglerne til børn

af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Til nr. 3

Af § 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag fremgår, at der ydes et ekstra børnetilskud, hvis

der ydes ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr.

3, og indehaveren af forældremyndigheden har barnet hos

sig.

Det foreslås i

§ 3, 1. pkt.,

at ændre »§ 2, nr. 1, nr. 2, eller nr.

3« til »§ 2, stk. 1, nr. 1-3«.

Med forslaget rettes der op på en fejlagtig henvisning til § 2,

nr. 1, nr. 2, eller nr. 3, som er § 2, stk. 1, nr. 1, nr. 2 eller nr.

3. Ligeledes forenkles henvisningen til § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Ændringen er uden indholdsmæssig betydning. Denne upræ-

cise henvisning har således ikke haft retlig betydning.

Til nr. 4

Af gældende regler i § 8, stk. 7, i lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fremgår, at når

den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i

institutioner under kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan bør-

netilskud efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales

til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn

opholder sig hos denne.

Det foreslås i

§ 8, stk. 7,

at ændre »Kriminalforsorgen, jf. §

2, nr. 3« til »kriminalforsorgen eller er anbragt eller indlagt

på en psykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,

hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16,

stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er anbragt på en

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, jf.

denne lovs § 2, stk. 1, nr. 3«.

Desuden foreslås det to steder at ændre »den indsattes« til

»den indsattes, anbragtes eller indlagtes«.

Forslaget betyder, at når den, der har forældremyndigheden

over barnet anbringes eller indlægges til behandling i rets-

psykiatrien, eller bliver anbragt på psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, kan Udbetaling Danmark be-

stemme, at det ordinære børnetilskud, der udbetales efter §

2, stk. 1, nr. 3, kan udbetales til den indlagtes ægtefælle,

såfremt den indlagtes særbarn opholder sig hos ægtefællen.

Med forslaget sidestilles udbetalingsreglerne for børnetil-

skud til børn af personer, som er indlagt på en psykiatrisk

afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behand-

lingsdom, eller er anbragt på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, med udbetalingsreglerne til børn

af personer, som er indsatte under kriminalforsorgen.

Desuden rettes der med forslaget op på en fejlagtig henvis-

ning til § 2, nr. 3, som er § 2, stk. 1, nr. 3.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2026.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at for en person, der ved lovens ikraft-

trædelse er anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling

som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom efter

straffelovens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfat-

tet af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69,

eller er anbragt på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyr-

delseslovens § 78, og som modtager pension efter gældende

regler i lov om social pension eller lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

eller ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, finder loven

først anvendelse, når personen fra den relevante myndighed

har fået et varsel på 3 måneder om, at pensionen eller en

eller flere ydelser stoppes.

Forslaget betyder, at for personer, som på ikrafttrædelses-

tidspunktet allerede er anbragt eller indlagt og på dette

tidspunkt modtager pension eller kontanthjælp under anbrin-

gelsen eller indlæggelsen, kan den udbetalende myndighed

først stoppe ydelsen efter et varsel på 3 måneder om, at

ydelsen stoppes.

Det foreslås i

stk. 2,

at den psykiatriske afdeling, hvor

personen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, inden den

1. marts 2026 skal give oplysninger til kommunen om per-

sonnummer på personer, der ved lovens ikrafttrædelse er

anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling som følge

af en anbringelsesdom eller behandlingsdom efter straffelo-

vens § 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af

straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, eller er

anbragte på en psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelses-

lovens § 78, og som modtager pension efter lov om social

pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. eller ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik. Kommunen skal underrette Udbetaling

Danmark, når personen modtager en ydelse, der udbetales af

Udbetaling Danmark.

Forslaget betyder, at de psykiatriske afdelinger, hvor person-

er er anbragt eller indlagt som følge af en anbringelsesdom

eller behandlingsdom, eller er anbragt efter straffuldbyrdel-

seslovens § 78, skal underrette kommunerne om personer,

som ved lovens ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt, hvis

personen modtager pension eller ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik under anbringelsen eller indlæggelsen.

Efter forslaget skal kommunen give meddelelse videre til

Udbetaling Danmark, som skal sørge for at stoppe ydelsen i

de tilfælde, hvor ydelsen udbetales af Udbetaling Danmark.

Det forudsættes, at kommunen gør brug af sin terminalad-

gang, jf. § 8 i lov om Udbetaling Danmark, til et register

med nødvendige oplysninger om, hvilke typer af kontante

ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de

seneste 3 måneder, til vurdering af, om oplysningen skal

videregives til Udbetaling Danmark.

De psykiatriske afdelingers underretning af kommunen skal

ske inden den 1. marts 2026 således, at kommunen kan nå at

give personen et varsel på 3 måneder, jf. stk. 2, inden ydel-

sen stoppes med virkning fra den 1. juli 2026. Desuden skal

kommunen kunne nå at give Udbetaling Danmark besked,

når personen modtager en ydelse, der udbetales af Udbeta-

ling Danmark. Ydelserne for personer, som er indlagt på

ikrafttrædelsestidspunkt, skal så vidt muligt stoppes inden

den 1. juli 2026.

Hvis en psykiatrisk afdeling først efter den 1. marts 2026

underretter kommunen om en person, som var anbragt eller

indlagt ved lovens ikrafttrædelse, og som modtager pension

eller kontanthjælp, kan ydelsen først stoppes senere end 1.

juli 2026, idet personen ud fra et indrettelseshensyn skal

have et varsel på 3 måneder, jf. stk. 2, før ydelsen kan

stoppes.

Det foreslås i

stk. 3,

at den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan få terminalad-

gang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug

for underretning efter stk. 2. Det vil være nødvendigt, at

der i indkomstregistret bliver adgang til at se oplysninger

om CVR/SE på den myndighed, som udbetaler ydelsen samt

størrelsen på det udbetalte beløb, således at det kan udledes

ud fra beløbets størrelse, om der kan være tale om kontant-

hjælp eller pension.

Forslaget skal sikre, at den psykiatriske afdeling, som skal

underrette kommunen inden den 1. marts 2026, jf. stk. 2,

kan skaffe sig viden om, hvorvidt personer, der ved lovens

ikrafttrædelse er anbragt eller indlagt på afdelingen som

følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, eller i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, modtager ydelser

efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov

om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i

stk. 4,

at regler udstedt i medfør af § 46, stk.

5, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af

21. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af § 46, stk. 6, i lov

om social pension, jf. denne lovs § 1, nr. 8 og 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesmi-

nisteren efter lovens § 46, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8

og 10, kan fastsætte regler om bl.a. udbetaling af pension

til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er

nævnt i § 45, stk. 1, og § 46, stk. 1. Det vil sige person-

er, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling

som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, og

personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fuldbyrdelseslovens § 78, samt personer, der er indsatte til

strafafsoning i fængsel eller arresthus. I medfør af § 46, stk.

5, der bliver stk. 6, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1207

af 22. november 2024 om social pension (førtidspension,

seniorpension og folkepension)

Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i med-

før af § 46, stk. 5, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler.

Det foreslås i

stk. 5,

at regler udstedt i medfør af § 45,

stk. 6, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelige førtidspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af

2. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler udstedt i medfør af § 45, stk. 7, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige

førtidspension, jf. denne lovs § 2, nr. 8 og 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesmi-

nisteren efter lovens § 45, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8

og 10, kan fastsætte regler om bl.a. udbetaling af pension

til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er

nævnt i § 44 b, stk. 1, og § 45, stk. 1. Det vil sige person-

er, der anbringes eller indlægges på en psykiatrisk afdeling

som følge af en anbringelsesdom eller behandlingsdom, og

personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78, samt personer, der er indsatte til

strafafsoning i fængsel eller arresthus. I medfør af § 45,

stk. 6, der bliver stk. 7, er der udstedt bekendtgørelse nr.

1195 af 21. november 2024 om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås derfor af ordenshensyn, at regler fastsat i med-

før af § 45, stk. 6, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler.

Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og den

kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da

de love, der ændres ikke gælder for Færøerne eller Grønland

og ikke vil kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret se-

nest ved § 1 i lov nr. 704 af 20. juni 2025,

foretages følgende ændringer:

§ 14 a.

Kommunalbestyrelsen yder helbredstil-

læg til betaling af pensionistens egne udgifter til

ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter

sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapi-

tel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter

beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel

42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes

i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel

af udgiften.

Stk. 2-6.

- - -

§ 34.

Hvis pensionen ikke har været udbetalt

under ophold i boformer m.v., jf. § 46, genopta-

ges udbetalingen med virkning fra 1 måned før

opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet

fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbe-

talingen dog med virkning fra opholdets ophør.

Stk. 2-4.

- - -

§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf.

dog stk. 2«: », § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«, og

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »nødvendig«: »,

jf. dog § 45, stk. 3, og § 46, stk. 4«.

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 46« til:

»§§ 45 og 46«, og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes

efter »arresthus«: », hvis pensionisten af retten

findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,

1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller

indlægges på en psykiatrisk afdeling som føl-

ge af en anbringelsesdom eller en behandlings-

dom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis

pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

Efter § 44 indsættes:

»§ 45.

Anvendes en foranstaltning efter straf-

felovens § 68, 2. pkt., over for en person,

der ved dom findes omfattet af straffelovens

§ 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt

anbringes eller indlægges personen på en psy-

kiatrisk afdeling som følge af dommen, udbe-

tales pensionen indtil udgangen af den måned,

hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyn-

des. Fik pensionisten inden anbringelsen eller

indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbe-

tales pensionen indtil udgangen af den måned,

der følger efter måneden, hvor anbringelsen

eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt.

§ 44.

- - -

Stk. 2-6.

- - -

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten

anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at personer, der er omfattet af stk. 1,

får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til

husleje og lignende i en periode på op til 6 må-

neder fra anbringelses- eller indlæggelsestids-

punktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes

den periode, hvor en person, der anbringes ef-

ter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget

beløb efter § 46, stk. 2. Perioden kan herefter

forlænges efter en konkret vurdering.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at folkepensionister, der er omfattet

af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af pen-

sionistens egen andel af helbredsudgifter som

nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse herom

træffes på baggrund af en konkret vurdering af

pensionistens økonomiske forhold efter § 14,

stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal

give kommunen underretning om tidspunktet

for anbringelsen eller indlæggelsen og under-

rette kommunen inden udskrivning af person-

er, der af retten findes omfattet af straffelovens

§ 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som

anbringes eller indlægges som følge af en an-

bringelsesdom eller en behandlingsdom efter

straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager

pension efter denne lov. 1. pkt. finder tilsva-

rende anvendelse, når personen anbringes på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78. Kommunen skal underrette Udbeta-

ling Danmark, når personen modtager en ydel-

se, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Stk. 5.

Den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan

få terminaladgang til nødvendige oplysninger

i indkomstregistret til brug for underretning

efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om

der skal udbetales et beløb til personlige for-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

nødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den

anbragte eller indlagte person.

Stk. 6.

Udbetaling Danmark skal underrette

den psykiatriske afdeling, som har givet un-

derretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor

Udbetaling Danmark stopper pensionen i for-

bindelse med en anbringelse eller indlæggelse,

jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igang-

sætter pensionen i forbindelse med udskriv-

ning.«

§ 46.

- - -

Stk. 2.

Er der rimelig udsigt til, at den på-

gældende vil kunne løslades inden for et tids-

rum af omkring 6 måneder efter, at strafafso-

ningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen

dog træffe afgørelse om, at den pågældende af

pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning

af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Dan-

mark overfører beløbet til kommunen. Under

varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt.

forlænges.

Stk. 3.

Efterfølges varetægtsfængslingen ikke

af en domfældelse, efterbetales den del af pensi-

onen, der ikke er udbetalt under varetægtsfæng-

slingen.

Stk. 4.

Fængslet eller arresthuset giver Udbe-

taling Danmark og kommunen meddelelse om

indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen,

hvis opholdet må påregnes at have en varighed

ud over den periode, for hvilken der udbetales

pension, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om

1) udbetaling af pension til personer, der har

ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk.

2-4) - - -

§ 46, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »af pensionen«.

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Beløbet kan ikke overstige pensionen.«

§ 46, stk. 3,

ændres »efterbetales den del

af« til: »efterbetaler Udbetaling Danmark den

del af«.

§ 46, stk. 3,

indsættes som

2. –4. pkt.:

»Efter anmodning fra kommunen fradrager

Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk.

2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Ud-

betaling Danmark overfører beløbet til kom-

munen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke

kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pen-

sion, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale

det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til

kommunen.«

§ 46

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at folkepensionister, der er omfat-

tet af stk. 1, kan få dækket op til 100 pct. af

pensionistens egen andel af helbredsudgifter

som nævnt i § 14 a, stk. 1 og 4. Afgørelse her-

om træffes på baggrund af en konkret vurde-

ring af pensionistens økonomiske forhold efter

§ 14, stk. 1, 2. pkt.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 46, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »og 2«.

10.

§ 46, stk. 5, nr. 1,

der bliver stk. 6, nr. 1,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og § 45, stk. 1«.

§ 48 f.

Bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 46-46 c,

46 e, 47 og 48 finder tilsvarende anvendelse for

en modtager af tidlig pension.

§ 52.

- - -

Stk. 2.

Kommunernes udgifter til personligt

tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter §

14 a afholdes af staten med 50 pct. Kommuner-

ne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg

og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Sta-

ten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne.

Stk. 3-4.

- - -

11.

§ 48 f

ændres »40, 41 a« til: »34, 40, 41

a, 45«.

12.

§ 52, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »og helbreds-

tillæg efter § 14 a« til: »helbredstillæg efter §

14 a, husleje efter § 45, stk. 2, og § 46, stk. 2,

og helbredsudgifter efter § 45, stk. 3, og § 46,

stk. 4,«.

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-

lig og almindelig førtidspension m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1033 af 2. september 2024,

som ændret senest ved § 2 i lov nr. 704 af 20.

juni 2025, foretages følgende ændringer:

§ 18.

Kommunalbestyrelsen yder helbredstil-

læg til betaling af pensionistens egne udgifter til

ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter

sundhedslovens kapitel 15, kapitel 15 a og kapi-

tel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter

beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel

42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes

i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel

af udgiften.

Stk. 2-6.

- - -

§ 34.

Hvis pensionen ikke har været udbetalt

under ophold i boformer m.v., jf. § 45, genopta-

ges udbetalingen med virkning fra 1 måned før

opholdets ophør. Hvis pensionisten før opholdet

fik udbetalt sin pension forud, genoptages udbe-

talingen dog med virkning fra opholdets ophør.

Stk. 2-4.

- - -

§ 18, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog

stk. 2«: », § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«, og i

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »nødvendig«: »,

jf. dog § 44 b, stk. 3, og § 45, stk. 4«.

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 45« til:

»§§ 44 b og 45«, og i

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes

efter »arresthus«: », hvis pensionisten af retten

findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1,

1. eller 3. pkt., eller § 69, og anbringes eller

indlægges på en psykiatrisk afdeling som føl-

ge af en anbringelsesdom eller en behandlings-

dom efter straffelovens § 68, 2. pkt., eller hvis

pensionisten anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78«.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 44 a.

- - -

Stk. 2-4.

- - -

Efter § 44 a indsættes:

»§ 44 b.

Anvendes en foranstaltning efter

straffelovens § 68, 2. pkt., over for en person,

der ved dom findes omfattet af straffelovens

§ 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, samt

anbringes eller indlægges personen på en psy-

kiatrisk afdeling som følge af dommen, udbe-

tales pensionen indtil udgangen af den måned,

hvor anbringelsen eller indlæggelsen påbegyn-

des. Fik pensionisten inden anbringelsen eller

indlæggelsen udbetalt sin pension forud, udbe-

tales pensionen indtil udgangen af den måned,

der følger efter måneden, hvor anbringelsen

eller indlæggelsen påbegyndes. 1. og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, når pensionisten

anbringes på psykiatrisk afdeling efter straf-

fuldbyrdelseslovens § 78.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at personer, der er omfattet af stk. 1,

får udbetalt et beløb til dækning af udgifter til

husleje og lignende i en periode på op til 6 må-

neder fra anbringelses- eller indlæggelsestids-

punktet. I perioden nævnt i 1. pkt. indregnes

den periode, hvor en person, der anbringes ef-

ter straffuldbyrdelseslovens § 78, har modtaget

beløb efter § 45, stk. 2. Perioden kan herefter

forlænges efter en konkret vurdering.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, kan få dækket op til 100 pct. af personens

egen andel af helbredsudgifter som nævnt i §

18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på

baggrund af en konkret vurdering af personens

økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, skal

give kommunen underretning om tidspunktet

for anbringelsen eller indlæggelsen og under-

rette kommunen inden udskrivning af person-

er, der af retten findes omfattet af straffelovens

§ 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som

anbringes eller indlægges som følge af en an-

bringelsesdom eller en behandlingsdom efter

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

straffelovens § 68, 2. pkt., og som modtager

pension efter denne lov. 1. pkt. finder tilsva-

rende anvendelse, når personen anbringes på

psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslo-

vens § 78. Kommunen skal underrette Udbeta-

ling Danmark, når personen modtager en ydel-

se, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Stk. 5.

Den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 1, kan

få terminaladgang til nødvendige oplysninger

i indkomstregistret til brug for underretning

efter stk. 4 og til brug for vurdering af, om

der skal udbetales et beløb til personlige for-

nødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den

anbragte eller indlagte person.

Stk. 6.

Udbetaling Danmark skal underrette

den psykiatriske afdeling, som har givet un-

derretning efter stk. 4, på det tidspunkt, hvor

Udbetaling Danmark stopper pensionen i for-

bindelse med en anbringelse eller indlæggelse,

jf. stk. 1, og når Udbetaling Danmark igang-

sætter pensionen i forbindelse med udskriv-

ning.«

§ 45.

- - -

Stk. 2.

Er der rimelig udsigt til, at den på-

gældende vil kunne løslades inden for et tids-

rum af omkring 6 måneder efter, at strafafso-

ningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen

dog træffe afgørelse om, at den pågældende af

pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning

af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Dan-

mark overfører beløbet til kommunen. Under

varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt.

forlænges.

Stk. 3.

Efterfølges varetægtsfængslingen ikke

af en domfældelse, efterbetales den del af pensi-

onen, der ikke er udbetalt under varetægtsfæng-

slingen.

Stk. 4.

Fængslet eller arresthuset giver Udbe-

taling Danmark og kommunalbestyrelsen med-

delelse om indsættelsen og om tidspunktet for

løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have

en varighed ud over den periode, for hvilken der

udbetales pension, jf. § 45, stk. 1 og 2.

§ 45, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »af pensionen«.

§ 45, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Beløbet kan ikke overstige pensionen«.

§ 45, stk. 3,

ændres »efterbetales den del

af« til: »efterbetaler Udbetaling Danmark den

del af«.

§ 45, stk. 3,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Efter anmodning fra kommunen fradrager

Udbetaling Danmark beløb udbetalt efter stk.

2 i pensionen, der efterbetales efter 1. pkt. Ud-

betaling Danmark overfører beløbet til kom-

munen. Hvis beløbet udbetalt efter stk. 2, ikke

kan fradrages fuldt ud i den efterbetalte pen-

sion, jf. 2. pkt., skal personen tilbagebetale

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5.

Får en person varigt ophold i boformer

m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192

i lov om social service, udbetales et eventuelt

bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den

måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om

1) udbetaling af pension, herunder bistands- el-

ler plejetillæg, til personer, der har ophold i de

institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 5,

2-4) - - -

det resterende beløb udbetalt efter stk. 2, til

kommunen.«

§ 45

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse om, at personer, der er omfattet af stk.

1, kan få dækket op til 100 pct. af personens

egen andel af helbredsudgifter, som nævnt i §

18, stk. 1 og 4. Afgørelse herom træffes på

baggrund af en konkret vurdering af personens

økonomiske forhold efter § 17, stk. 2, 2. pkt.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 45, stk. 4,

der bliver stk. 5, udgår »og 2«.

10.

§ 45, stk. 6, nr. 1,

der bliver stk. 7, nr. 1,

ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 5, og § 44

b, stk. 1«.

§ 50.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Udgifter til personligt tillæg efter § 17,

stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af

staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct.

Udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1, og

petroleumstillæg efter § 17, stk. 3, afholdes af

staten med 75 pct. og af kommunen med 25 pct.

Stk. 4.

- - -

11.

§ 50, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »og helbreds-

tillæg efter § 18« til: »helbredstillæg efter §

18, husleje efter § 44 b, stk. 2, og § 45, stk. 2,

og helbredsudgifter efter § 44 b, stk. 3, og §

45, stk. 4,«.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1004 af 30. juni 2025, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 10 a.

Kriminalforsorgen skal underrette kom-

munen, hvis kriminalforsorgen får formodning

om, at en person, der er frihedsberøvet som føl-

ge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter

kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov.

Stk. 2.

- - -

§ 10 a, stk. 1,

ændres »hvis« til: »når«.

§ 10 a

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk. 3.

En psykiatrisk afdeling skal give kom-

munen underretning om tidspunktet for an-

bringelse eller indlæggelse og underrette kom-

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

munen inden udskrivning af personer, der af

retten findes omfattet af straffelovens § 16,

stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69, som anbrin-

ges eller indlægges på den psykiatriske afde-

ling som følge af en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter straffelovens § 68,

2. pkt., og som modtager ydelser efter denne

lov. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når

en person anbringes på psykiatrisk afdeling ef-

ter straffuldbyrdelseslovens § 78. Kommunen

skal underrette Udbetaling Danmark, når per-

sonen modtager en ydelse, der udbetales af

Udbetaling Danmark.

Stk. 4.

Den psykiatriske afdeling, hvor perso-

nen anbringes eller indlægges, jf. stk. 3, kan

få terminaladgang til nødvendige oplysninger

i indkomstregistret til brug for underretning

efter stk. 3 og til brug for vurdering af, om

der skal udbetales et beløb til personlige for-

nødenheder efter § 91 i sundhedsloven til den

anbragte eller indlagte person.

Stk. 5.

Kommunen skal underrette den psykia-

triske afdeling, som har givet underretning ef-

ter stk. 3, på det tidspunkt, hvor kommunen

stopper en ydelse efter denne lov i forbindelse

med en anbringelse eller indlæggelse, og når

kommunen igangsætter en ydelse efter denne

lov i forbindelse med udskrivning.«

§ 25 a.

- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

En person, der skal løslades fra fæng-

sel, kan anmode om, at kommunen senest 14

dage forud for løsladelsen træffer afgørelse

om, hvorvidt personen kan modtage engangs-

hjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foreta-

ge en konkret vurdering af, om personen for-

ventes at ville kunne opfylde betingelserne for

at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal

udbetales til pågældende på dagen for løsladel-

sen. Hvis betingelserne for modtagelse af en-

gangshjælp mod forventning alligevel ikke er

opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommu-

nen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalin-

gen sker efter § 95.

§ 25 a, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter

»fængsel«: »eller en anbringelse på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens 78, el-

ler udskrives efter en anbringelsesdom eller

en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2.

pkt.«

§ 25 a, stk. 4,

ændres to steder i

1. pkt.,

sted i

3. pkt.,

og et sted i

4. pkt.:

»løsladelsen«

til: »løsladelsen eller udskrivelsen«.

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 29.

Beskæftigelsesministeren kan uanset reg-

lerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 fastsætte

regler om hjælp til

1) - - -

2) personer, der er varetægtsfængslet eller ind-

sat til afsoning i fængsel eller arresthus, og

3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat,

eller som efter at være dømt til anbringelse eller

behandling opholder sig på hospital eller anden

institution.

§ 29, nr. 2,

udgår »og«.

§ 29, nr. 3,

indsættes efter »institution.«: »,

og«.

§ 29

indsættes som

nr. 4:

»4) personer, der anbringes på psykiatrisk af-

deling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.«

§4

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 995 af 1. juli 2025, foretages føl-

gende ændring:

§ 5.

Retten til boligstøtte er betinget af,

1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og

2) at ansøgeren benytter en bolig her i landet til

helårsbeboelse.

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvornår ansøgeren anses

for at benytte en bolig her i landet til helårsbe-

boelse, og hvornår et medlem af husstanden,

jf. § 7, stk. 1, anses for at have fast ophold i

boligen, når personen af retten findes omfattet

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt.,

eller § 69, samt anbringes eller indlægges på

en psykiatrisk afdeling eller institution m.v.

som følge af en anbringelsesdom eller en be-

handlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,

når personen anbringes på psykiatrisk afdeling

efter straffuldbyrdelseslovens § 78, eller per-

sonen er idømt forvaring, er varetægtsfængslet

eller er indsat til afsoning.«

§5

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.

63 af 21. januar 2019, som ændret ved § 3 i

lov nr. 546 af 3. maj 2022, § 11 i lov nr. 753

af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 1655 af 30.

december 2024, foretages følgende ændringer:

L 27 - 2025-26 - Bilag 1: Lovforslag og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 2.

Ordinært børnetilskud udgør 3.692 kr. årlig

for hvert barn. Det ydes:

1-2) - - -

3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner

under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og

den anden ægtefælle er enlig,

4) når begge et barns forældre modtager folke-

pension efter lov om social pension, eller

5) når folkepension til én eller begge af to for-

ældre, der er berettigede til folkepension, ikke

udbetales, fordi § 46 i lov om social pension

finder anvendelse.

Stk. 2.

- - -

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt

nummer:

»4) når den ene ægtefælle er anbragt eller

indlagt på en psykiatrisk afdeling i mere end

3 måneder som følge af en anbringelsesdom

eller en behandlingsdom efter straffelovens §

68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet

af straffelovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt.,

eller § 69, eller en anbringelse på psykiatrisk

afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78,

og den anden ægtefælle er enlig,«.

Nr. 4-5 bliver herefter nr. 5-6.

§ 2, stk. 1, nr. 5,

der bliver nr. 6,

§ 4, stk. 3,

nr. 5,

§ 4, stk. 5,

ændres »§ 46« til: »§§ 45

og 46«.

§ 3, 1. pkt.,

ændres »§ 2, nr. 1, nr. 2, eller

nr. 3« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-3«.

§ 3.

Der ydes endvidere et ekstra børnetilskud,

som udgør 3.360 kr. årlig, hvis der ydes ordi-

nært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, eller nr.

3, og indehaveren af forældremyndigheden har

barnet hos sig. Der ydes kun et ekstra børnetil-

skud uanset antallet af børn.

§ 8.

- - -

Stk. 2-6.

- - -

Stk. 7.

Når den, der har forældremyndigheden

over barnet, er indsat i institutioner under Kri-

minalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud

efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbe-

tales til den indsattes ægtefælle, såfremt den

indsattes særbarn opholder sig hos denne.

§ 8, stk. 7,

ændres »Kriminalforsorgen,

jf. § 2, nr. 3« til: »kriminalforsorgen eller er

anbragt eller indlagt på en psykiatrisk afdeling

som følge af en anbringelsesdom eller en be-

handlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,

hvor retten fandt personen omfattet af straffe-

lovens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69,

eller er anbragt på en psykiatrisk afdeling efter

straffuldbyrdelseslovens § 78, jf. denne lovs

§ 2, stk. 1, nr. 3«, og to steder ændres »den

indsattes« til: »den indsattes, anbragtes eller

indlagtes«.