Retsudvalget 2025-26
L 21 Bilag 1
Offentligt
3077615_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. september 2025
Proces-
og
Insolvensretskontoret
Adam Fussing
Schuppenhauer Clausen
2025-02030
3809410
KOMMENTERET OVERSIGT
over
lovforslag om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om
ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af
antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager
om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og
gældssanering og ægtefælleskifte m.v.)
Side 1/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
3077615_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Udkast til lovforslag af 11. juli 2025 om ændring af retsplejeloven,
konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love
(Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og
sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs og
gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) har i perioden fra den 11. juli 2025
til den 22. august 2025 været sendt i høring hos en række myndigheder,
organisationer m.v.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Høringspart
Høringssv
ar
modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærkning
er
Ønsker
ikke at
afgive
høringssv
ar
X
X
X
X
X
X
Højesteret
Vestre Landsret
Østre Landsret
Grønlands Landsret
Retten i Grønland
Samtlige byretter
Sø- og Handelsretten
Tinglysningsretten
Datatilsynet
Domstolsstyrelsen
Landsskatteretten
Procesbevillingsnævnet
Rigsombudsmanden i
Grønland
Rigsombudsmanden på
Færøerne
Skatteankestyrelsen
3F
Advokatnævnet
Advokatrådet
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 2/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
3077615_0003.png
Ankenævnet for
Forsikring
Ankestyrelsen
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ASE
ATP
Borger- og
retssikkerhedschefen i
Skatteforvaltningen
Business Danmark
Centralorganisationernes
Fællesudvalg
CEPOS
Copenhagen Business
School (CBS), CBS Law
Danmarks Jurist- og
Økonomforbund (DJØF)
Dansk
Arbejdsgiverforening
Dansk Ejendomskredit
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk
InkassoBrancheforening
Dansk Kredit Råd
Danske Advokater
Danske Arveretsadvokater
Danske Bedemænd
Danske Dødsboadvokater
Danske Familieadvokater
Danske Inkassoadvokater
Danske
Insolvensadvokater
Danske Regioner
Danske Seniorer
Den Danske
Aktuarforening
Den Danske
Dommerforening
Det Faglige Hus
Djøf Advokat
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolenes
Tjenestemandsforening
EjendomDanmark
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
3077615_0004.png
Eksportkreditfonden
Erhvervslejernes
Landsorganisation
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Finans Danmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finansiel Stabilitet A/S
FOA
Folketingets
Ombudsmand
Forbrugerklagenævnet
Forbrugerrådet Tænk
Forenede Danske
Motorejere
Foreningen af
Familieretsadvokater
Foreningen af Offentlige
Anklagere
Foreningen Danske
Revisorer
Foreningen for Faste
Værger i Danmark
Forsikring & Pension
Forsikringsmæglerforenin
gen i Danmark
Forsvarsministeriets
Auditørkorps
Frie
FSR – danske revisorer
Garantifonden for
indskydere og investorer
Grønlands Politiforening
Handelshøjskolen –
Aarhus Universitet
HK Danmark
HK Landsklubben
Danmarks Domstole
HORESTA
Institut for
Menneskerettigheder
IT-Branchen
IT-Politisk Forening
JAK Danmark
Justitia
KL
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
3077615_0005.png
KMD
Kooperationen – Den
Kooperative Arbejdsgiver-
og Interesseorganisation i
Danmark
Kraka
Kristelig
Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Kuratorforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsdækkende Banker
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Landsforeningen KRIM
LD Fonde
Lederne
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes
Garantifond
Pension Danmark
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
PROSA
Retspolitisk Forening
Rådet for Digital
Sikkerhed
SMVdanmark
Syddansk Universitet
(Juridisk Institut)
TEKNIQ
Udbetaling Danmark
Ældre Sagen
Aalborg Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus Retshjælp
Aarhus Universitet
(Juridisk Institut)
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Side 5/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
2.1. Generelle bemærkninger
Ankenævnet for Forsikring, Ankestyrelsen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Den
Danske
Dommerforening,
Domstolsstyrelsen,
Folketingets
Ombudsmand,
Forbrugerrådet
Tænk,
Forsvarsministeriets
Auditørkorps, KL, Politiforbundet, Retten i Grønland, Sø- og
Handelsretten, TEKNIQ
og
Tinglysningsretten
har ikke bemærkninger
til lovforslaget.
Vestre Landsret, Østre Landsret, Datatilsynet
og
Folketingets
Ombudsmand
har ikke ønsket at udtale sig om forslaget.
2.2. Tekniske aspekter ved skifteportalen og portalens anvendelsesområde
Danske Advokater
støtter generelt arbejdet med skifte- og straffeportalen
og ser stort potentiale i de digitale løsninger.
Danske Advokater opfordrer til, at skifteportalen ikke laves færdig uden de
nødvendige integrationer med andre systemer, herunder særligt
advokatkontorernes sagsstyrings- og bobehandlingssystemer, så
oplysningerne i portalen systematisk kan deles og benyttes uden
gentastning.
Danske Advokater er af den opfattelse, at der er et bredt ønske om, at
portalen på sigt skal virke som en samlet anmeldelsesportal, hvorfor Danske
Advokater anbefaler, at det allerede nu tænkes ind i loven.
Danske Advokater mener, at skifteportalen bør kunne tilgås af personer fra
udlandet, herunder personer, som ikke har MitID. Danske Advokater
opfordrer derfor til, at det indarbejdes i lovforslaget, hvordan personer uden
MitID kan anvende portalen.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 2, nr.
1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, bl.a., at skifteportalen forudsætter anvendelse af
MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og
juridiske personer, samt at der ikke vil kunne stilles krav om anvendelse af
skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i
Side 6/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
praksis ikke vil kunne anvende portalen. Det bemærkes, at det som led i
udviklingen af skifteportalen undersøges, om borgere eller virksomheder fra
andre EU-lande, der ikke har adgang til MitID, skal kunne logge ind på
skifteportalen, f.eks. ved at anvende deres europæiske eID, og hvordan dette
i givet fald kan understøttes teknisk.
Kuratorforeningen
tilslutter sig en øget digitalisering af sagsbehandlingen
og ser frem til den foreslåede udvidelse af skifteportalen.
Kuratorforeningen anfører samtidig bl.a., at det ville være hensigtsmæssigt,
hvis kurator eller rekonstruktør kunne give generelle orienteringer om
konkursen eller rekonstruktionen til fordringshaverne via skifteportalen, da
de gældende reglers krav om, at orienteringerne skal fremsendes til
fordringshaverne, kan give udfordringer i praksis, herunder hvis en
fordringshavers kontaktoplysninger ændres.
Kuratorforeningen anfører også, at det medfører vanskeligheder i praksis for
kurator, at kurators meddelelse til en fordringshaver om, at
fordringshaverens krav ikke indstilles til anerkendelse som anmeldt, som
udgangspunkt skal gives ved anbefalet brev. Kuratorforeningen foreslår
derfor, at det anføres udtrykkeligt i konkursloven, at en fordringshaver anses
for at have fået betryggende meddelelse om, at en fordring ikke anerkendes
som anmeldt, når den pågældende har modtaget almindelig underretning
herom, og afvisningen fremgår af skifteportalen.
Kuratorforeningen bemærker, at det bør sikres, at kuratorer, rekonstruktører
og medhjælpere, som af skifteretten er udpeget til at behandle sager omfattet
af lovforslagets § 2, via brug af et Application Programming Interface (API),
en såkaldt ”system-til-system-løsning”, kan få adgang til alle oplysninger
på skifteportalen vedrørende den relevante sag, frem for at de pågældende
ved særskilt kontakt selv skal indhente samme oplysninger.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget fremsættes som led i
Domstolsstyrelsens udvikling af nye it-systemer til understøttelse af straffe-
og skifteretsområderne ved domstolene og bl.a. har til formål at færdiggøre
digitaliseringen af domstolenes skiftesager ved at fastsætte bestemmelser,
hvorefter al skriftlig kommunikation med skifteretterne, landsretterne og
Højesteret vil skulle ske på skifteportalen. Justitsministeriet har noteret sig
Kuratorforeningens forslag om ændringer af reglerne om kommunikation
Side 7/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
mellem kurator eller rekonstruktør og fordringshaverne, men bemærker, at
forslagene falder uden for nærværende lovforslags formål.
2.3. Udelukkelse fra skifteportalen
Danske Advokater
opfordrer til, at skifterettens adgang til at udelukke en
bruger fra at anvende skifteportalen udvides, så også brugere, der generelt
misbruger portalen, herunder ved at anvende portalen på en måde, der
indebærer systematisk eller gentagen aktivitet, som kan anses for
uhensigtsmæssig, belastende for systemet eller i strid med portalens formål,
kan udelukkes.
Justitsministeriet bemærker, at skifteretten i medfør af lovforslaget kan
beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
brugeren anvender portalen til at fremsætte et stort antal ensartede
anmodninger. Denne adgang til at udelukke en bruger svarer til den
adgang, domstolene i medfør af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., til at
udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal. Det fremgår af
bemærkningerne til § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, bl.a., at
bestemmelserne ikke tager sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt
ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver
irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver
ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt
modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers, idet problemer af den
karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning
af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne
er opfyldt, ved at give et advokatpålæg. Det fremgår endvidere, at det vil
være en betingelse for at anvende bestemmelserne, at den pågældende
bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede
begæringer, samt at det ikke vil være et krav, at det store antal ensartede
begæringer er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke
brugeren fra at anvende skifteportalen. Justitsministeriet finder, at de
foreslåede bestemmelser i behørigt omfang vil give mulighed for at udelukke
brugere fra at anvende skifteportalen og finder ikke anledning til at udvide
adgangen.
2.4. Anmodninger om indsigt i oplysninger om dødsbosager
Forsikring & Pension
bemærker, at det er positivt, at der med lovforslaget
vil ske en ensretning af praksis hos landets skifteretter for så vidt angår
forespørgsler, der har karakter af aktindsigtsanmodninger. Forsikring &
Side 8/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
Pension finder det dog vigtigt, at sagsbehandlingstiden hos skifteretterne for
aktindsigtsanmodninger ikke forlænges af lovforslaget.
Danske Bedemænd
bemærker, at begravelses- og bisættelseshandler er
yderst tidssensitive, og at det i dag er en almindelig og velfungerende
praksis, at bedemænd har mulighed for at kontakte skifteretterne i
situationer, hvor der kan være begrundet mistanke om, at afdøde har truffet
særlige bestemmelser i et notartestamente om ønsket om begravelse eller
bisættelse, eller hvis der er behov for afklaring af, hvorvidt der er midler i
boet til at dække udgifterne for bisættelse eller begravelse, hvis de pårørende
ikke selv har mulighed for at betale. Danske Bedemand opfordrer til, at der
sikres mulighed for, at ekspedition af visse hasteforespørgsler fortsat kan
ske telefonisk, navnlig når der er tale om bedemænd, der i kraft af deres rolle
som fagprofessionelle bistår pårørende ofte under stor følelsesmæssig og
praktisk belastning.
Justitsministeriet deler Danske Bedemænds betragtninger om, at
lovforslaget ikke bør være til hinder for, at skifteretterne på en
hensigtsmæssig måde kan behandle presserende anmodninger om
oplysninger, f.eks. om hvorvidt der i boet er midler til at dække udgifter til
bisættelse eller begravelse. Justitsministeriet har på denne baggrund
ændret det foreslåede i § 114, stk. 4, 1. pkt., således at alene skriftlige
anmodninger vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.
Med ændringen vil det foreslåede ikke medføre ændring af skifteretternes
praksis for håndtering af mundtlige henvendelser fra f.eks. bedemænd.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det lovudkast, der har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer,
som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men som er foretaget på
Justitsministeriets egen foranledning.
•
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Danske
Bedemænd fundet anledning til at ændre det foreslåede i § 114, stk.
4, 1. pkt., således at det alene er skriftlige anmodninger, der
indgives i konkrete sager omfattet af dødsboskiftelovens § 1 om
oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om
oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og
andre anmodninger efter § 114, stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d,
som vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.
Side 9/10
 L 21 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren
Der er herudover foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter, i forhold til det udkast som har været sendt i høring.
Side 10/10