L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Retsudvalget 2025-26
L 19 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2025

Formueretskontoret

Aske Lund Pedersen

2025-09514

3816223

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov

om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige

andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen .................................................................................................. 3

1.1. Høringsperiode

................................................................................. 3

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

..................................... 3

2. Høringssvarene ........................................................................................ 7

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

.......................................... 7

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

......................... 9

2.2.1. Anvendelsesområde .............................................................. 9

2.2.2. Definitioner ......................................................................... 11

2.2.3. Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger

omkostningsfrit.............................................................................. 11

2.2.4. Forbud mod forskelsbehandling .......................................... 12

2.2.5. Forbud mod vildledning i forbindelse med markedsføring af

kreditaftaler ................................................................................... 12

2.2.6. Standardoplysninger, der skal indgå i markedsføring af

kreditaftaler, samt krav om advarsel om, at det koster penge at låne

penge ............................................................................................. 13

2.2.7. Forbud mod markedsføring af visse kreditprodukter .......... 16

Side 1/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

2.2.8. Oplysninger forud for aftaleindgåelsen ............................... 19

2.2.9. Oplysninger forud for aftaleindgåelsen i forbindelse med visse

særlige former for kreditaftaler ..................................................... 19

2.2.10. Kombinationssalg og pakkesalg ........................................ 20

2.2.11. Rådgivningstjenester ......................................................... 20

2.2.12. Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed.. 22

2.2.13. Databaser ........................................................................... 25

2.2.14. Underretning om ændringer i debitorrenten ...................... 26

2.2.15. Overtræk og kassekreditter................................................ 26

2.2.16. Fortrydelsesret og førtidig tilbagebetaling ........................ 28

2.2.17. Forpligtelser med hensyn til god forretningsskik ved ydelse

af forbrugerkredit .......................................................................... 32

2.2.18. Forbud mod provision fra kreditgiver til kreditformidler . 32

2.2.19. Krav til personalets viden og kompetencer ....................... 33

2.2.20.

Foranstaltninger

vedrørende

restancer

henstandsforanstaltninger .............................................................. 34

2.2.21. Gældsrådgivningstjenester ................................................ 35

2.2.23. Undtagelse af accessoriske kreditformidlere fra registrering

....................................................................................................... 36

2.2.24. Kompetente myndigheder og sanktioner........................... 36

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .................................................... 39

Side 2/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om mar-

kedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love

(Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) har i perioden fra

den 13. august 2025 til den 10. september 2025 (28 dage) været sendt i hø-

ring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 13. august 2025 i den forbindelse sendt til

Folketingets Retsudvalg til orientering.

Udkastet til lovforslag blev endvidere offentliggjort på Høringsportalen den

13. august 2025.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en samlet alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget

høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslag.

Høringspart

Hørings-

Bemærk- Ingen be-

svar mod- ninger

mærk-

taget

ninger

Ønsker

ikke at af-

give hø-

ringssvar

Østre Landsret

Vestre Landsret

Sø- og Handelsretten

Samtlige byretter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Andelsboligforenin-

gens fællesrepræsen-

tation (ABF)

Side 3/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd

AutoBranchen Dan-

mark

Autobranchens Han-

dels- og Industrifor-

ening (AUTIG)

Business Danmark

Copenhagen Busi-

ness School, Juridisk

Institut

DAFINA

Dansk Annoncørfor-

ening

Dansk Arbejdsgiver-

forening

Dansk Byggeri

Dansk Detail Kredit-

råd

Dansk Ejendomskre-

dit

Dansk

Ejendoms-

mæglerforening

Dansk Erhverv

Dansk

Franchise

Forening

Dansk Industri og DI

Bilbranchen

Dansk Inkassobran-

cheforening

Dansk Kredit Råd

Dansk Markedsfø-

ring

Danske Advokater

Danske Boligadvo-

kater

Danske Regioner

Datatilsynet

Side 4/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

De Danske Bilimpor-

tører (nu Mobility

Denmark)

Den Danske Dom-

merforening

Den Sociale Rets-

hjælps Fond

Det finansielle anke-

nævn

Dommerfuldmægtig-

foreningen

Domstolsstyrelsen

Ejendomsforeningen

Danmark

Ejendomsmæglernes

Landsorganisation

Experian A/S Dan-

mark

Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation

Finans Danmark

Finans & Leasing

FOA

Forbrugerombuds-

manden

Forbrugerrådet Tænk

Forenede

Danske

Motorejere (FDM)

Foreningen af Pante-

fogeder i Danmark

Forsikring og Pen-

sion

Franchise Danmark

FSR – danske reviso-

rer

HK Landsklubben

Klarna Bank AB

Kommunernes

Landsforening (KL)

Side 5/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Kræftens Bekæm-

pelse

Københavns Rets-

hjælp

Københavns Univer-

sitet, Det Juridiske

Fakultet

Landbrug og Føde-

varer

Landsdækkende

Banker

Liberale

Erhvervs

Råd

Lokale Pengeinstitut-

ter

Nævnenes Hus

Retspolitisk

For-

ening

Rigsombudsmanden

i Grønland

Rigsombudsmanden

på Færøerne

SMVdanmark

Syddansk Universi-

tet, Juridisk Institut

Aalborg Universitet,

Juridisk Institut

Aarhus Retshjælp

Aarhus Universitet,

Juridisk Institut

Side 6/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lovforslag.

Justitsministeriets og Erhvervsministeriets bemærkninger til høringssva-

rene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene,

er anført med

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer af lovforslaget der er fo-

retaget i forhold til det udkast, som blev sendt i offentlig høring. Her omtales

også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er fo-

retaget på Justitsministeriets og Erhvervsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Erhverv

bemærker, at forbrugerkreditter tilbydes/formidles af en

lang række danske detailbutikker i forbindelse med salg af varer og/eller

tjenesteydelser, og er enig i, at det skal ske på sikre, gennemskuelige vilkår,

og at det skal sikres, at der ikke gives lån og kreditter til forbrugere, der ikke

kan betale pengene tilbage.

Dansk Industri og DI Bilbranchen

anerkender formålet med lovforslaget,

herunder en styrket forbrugerbeskyttelse og øget gennemsigtighed i kredit-

formidling.

Dansk Kredit Råd

hilser generelt ny lovgivning, som præciserer de kom-

mercielle og legale rammevilkår for branchen, velkommen.

Mobility Denmark

støtter målet om en ansvarlig og gennemsigtig forbru-

gerkreditregulering og opfordrer til, at implementeringen af direktivet sker

på en måde, der tager højde for bilfinansieringsmarkedets særlige karakte-

ristika.

Finans Danmark

bemærker, at lovforslaget implementerer forbrugerkre-

ditdirektivet, som gælder for kreditaftaler med forbrugere, som ikke er sikret

ved pant i fast ejendom. Flere bestemmelser i kreditaftaleloven gælder dog

Side 7/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

både for forbrugerkreditaftaler og for boligkreditaftaler. Boligkreditaftaler

er imidlertid reguleret særskilt i boligkreditdirektivet, ligesom man i Dan-

mark har yderligere krav til kreditværdighedsvurderinger for boliglån. Efter

Finans Danmarks opfattelse er det en overimplementering af forbrugerkre-

ditdirektivets regler, som der ikke er grund til at fortsætte med, da der er

taget særskilt stilling til reguleringen af boliglån både i EU og i Danmark.

Forbrugerrådet Tænk

hilser implementeringen af det reviderede forbru-

gerkreditdirektiv velkommen og bemærker bl.a., at dette er mulighed for at

rette op på en dysfunktionel praksis på det finansielle marked, særligt inden

for forbrugerkredit, og skabe bedre beskyttelse for forbrugerne.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes tilkendegivelser.

Justitsministeriet bemærker generelt, at formålet med lovforslaget er at gen-

nemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. ok-

tober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv

2008/48/EF (herefter ”forbrugerkreditdirektivet”) i dansk ret. Forbruger-

kreditdirektivet erstatter det tidligere direktiv på området (herefter ”2008-

direktivet”). Formålet med forbrugerkreditdirektivet er bl.a. at sikre et højt

forbrugerbeskyttelsesniveau og at skabe et velfungerende indre marked for

forbrugerkreditaftaler.

Forbrugerkreditdirektivet er – ligesom 2008-direktivet – et totalharmonise-

ringsdirektiv. Det betyder, at medlemsstaterne alene på visse områder har

valgmuligheder i forbindelse med implementeringen. Der lægges med lov-

forslaget op til, at implementeringen af forbrugerkreditdirektivet så vidt mu-

ligt vil ske uden overimplementering.

Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen er det dog bl.a. besluttet at udnytte dels

muligheden for at indføre et forbud mod, at kreditgivere og kreditformidlere

kan opkræve betaling fra forbrugere forud for indgåelsen af en kreditaftale

(i kreditaftaleloven), dels muligheden for at indføre et forbud mod reklamer

for kreditprodukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan opnås

kredit (i markedsføringsloven).

Forbrugerkreditdirektivet viderefører derudover en række valgmuligheder,

som også fulgte af 2008-direktivet. For så vidt angår disse dele af forbru-

gerkreditdirektivet, lægges der op til så vidt muligt at videreføre gældende

ret, dvs. at følge de beslutninger, som blev truffet ved implementeringen af

Side 8/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

2008-direktivet. Dette er bl.a. begrundet i, at 2008-direktivet blev imple-

menteret på baggrund af en betænkning (nr. 1509/2009 om gennemførelse

af forbrugerkreditdirektivet) fra en arbejdsgruppe bestående af myndighe-

der og repræsentanter fra erhvervslivet samt forbrugersiden, som kom med

anbefalinger til gennemførelsen af 2008-direktivet i dansk ret.

Det bemærkes, at lovforslaget drejer sig om gennemførelse af forbrugerkre-

ditdirektivet i dansk ret. Justitsministeriet finder ikke, at det kan betegnes

som overimplementering af forbrugerkreditdirektivet, at dele af boligkredit-

direktivet er gennemført i kreditaftaleloven.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Anvendelsesområde

Dansk Erhverv

anfører, at konkurrence bør ske på lige vilkår, og finder det

derfor beklageligt, at der med den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 3, stk. 2, lægges op til, at virksomheder på samme marked bliver

underlagt forskellige regler alene baseret på virksomhedens størrelse. Dansk

Erhverv anfører samme synspunkt, for så vidt angår lov om forbrugslåns-

virksomheders § 1, stk. 4.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 3, stk. 2, og den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, i lov om for-

brugslånsvirksomheder er udtryk for direktivnær implementering af forbru-

gerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2, litra h, 2. afsnit, hvorefter visse leve-

randører af varer eller tjenesteydelser bliver undtaget direktivet, når der

ydes henstand med betalinger til forbrugerne. Hertil bemærkes, at som det

bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 8, er forbrugerkreditdirektivet totalhar-

moniserende, hvorfor der ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direkti-

vet.

Dansk Industri og DI Bilbranchen samt Mobility Denmark

finder det

positivt, at der skabes klarhed om, at leasingaftaler med forkøbsret eller

købspligt nu utvetydigt omfattes. Det bør dog ikke føre til unødvendige ad-

ministrative byrder for leasingudbydere og forhandlere, hvorfor krav om

kreditvurdering og oplysningspligter bør tilpasses bilbranchens set-up.

Dansk Industri og DI Bilbranchen opfordrer derfor til, at der udarbejdes en

branchespecifik vejledning for bilbranchen.

Side 9/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet og Erhvervsministeriet har noteret sig ønsket om, at der

udarbejdes en branchespecifik vejledning for bilbranchen og har viderefor-

midlet dette til Finanstilsynet, der er tilsynsmyndighed for krav om kredit-

værdighedsvurdering og oplysningspligter.

Dansk Kredit Råd

støtter i sin helhed de foreslåede ændringer i relation til

”køb-nu-betal-senere”-ordninger, herunder at disse undtages fra kreditafta-

lelovens anvendelsesområde, og de øvrige undtagelser fra kreditaftalelovens

anvendelsesområde.

Finans & Leasing

er enig i at udnytte muligheden for at undtage kreditaf-

taler i form af købekort med henstand i 40 dage (den foreslåede bestemmelse

i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2) fra kreditaftalelovens anvendelsesom-

råde.

Finans & Leasing

finder, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 5, om leasingaftaler med forkøbsret ikke bør finde an-

vendelse i erhvervsforhold, og at direktivet heller ikke bør få en afsmittende

effekt på leasing i erhvervsforhold i Danmark.

Justitsministeriet bemærker, at der lægges op til en direktivnær implemen-

tering af forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2, litra g, i kreditaftalelo-

vens § 3, stk. 1, nr. 5, ligesom at der lægges op til at videreføre de nuværende

regler i kreditaftalelovens §§ 1 og 2.

Finans & Leasing

opfordrer til, at der gives konkrete praktiske eksempler

på, hvad der er – henholdsvis ikke er – at henregne som en ”informations-

samfundstjeneste” (den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 3, stk.

2).

Justitsministeriet kan henvise til lovforslagets pkt. 2.1.2.2.8, hvoraf det

fremgår, at efter artikel 1, stk. 1, litra b, i informationsproceduredirektivet,

forstås der ved »tjeneste« enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. en-

hver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elek-

tronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Med henblik

på denne definition fremgår det endvidere af artikel 1, stk. 1, litra b, at 1)

der ved »teleformidling« forstås, at en tjeneste ydes, uden at parterne er til

stede samtidig, at 2) der ved ad »elektronisk vej« forstås, at en tjeneste fra

afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages ved hjælp af

elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og

Side 10/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages via tråd,

radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler, og at 3) der ved

»individuel anmodning fra en tjenestemodtager« forstås, at en tjeneste ydes

ved transmission af data på individuel anmodning.

2.2.2. Definitioner

Finans & Leasing

ønsker, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 4, nr. 7, om definition af »samlede omkostninger i forbindelse med

kreditaftalen« uddybes.

Justitsministeriet bemærker, at definitionen af »samlede omkostninger i for-

bindelse med kreditaftalen« følger af forbrugerkreditdirektivets artikel 3,

nr. 5, der, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.2.2, er ledsaget af præ-

ambelbetragtning 41. Der lægges med lovforslaget op til at foretage en di-

rektivnær implementering, ligesom der lægges op til ikke at foretage over-

implementering. Den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 4, nr. 7,

er udformet i overensstemmelse hermed.

Justitsministeriet bemærker herudover, at det fremgår af den foreslåede be-

stemmelse i kreditaftalelovens § 7 e, stk. 2, nr. 5, at de generelle oplysnin-

ger, jf. bestemmelsens stk. 1, som minimum skal omfatte et repræsentativt

eksempel på det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger i forbindelse

med forbrugerkreditten, det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren,

og de årlige omkostninger i procent. Det fremgår derudover af den foreslå-

ede bestemmelse i kreditaftalelovens § 7 f, stk. 1, at kreditgivere og i givet

fald kreditformidlere forud for aftaleindgåelsen skal give forbrugeren fyl-

destgørende forklaringer om de foreslåede kreditaftaler og eventuelle ac-

cessoriske tjenesteydelser, der gør det muligt for forbrugeren at vurdere,

om de foreslåede kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser er tilpasset

forbrugerens behov og finansielle situation. På den baggrund vil kreditgi-

veren således være forpligtet til at give fyldestgørende forklaringer om, at

der påregnes omkostninger, hvis sådanne omkostninger ikke kan beregnes i

forvejen.

2.2.3. Forpligtelse til at give forbrugerne oplysninger omkostningsfrit

Forbrugerombudsmanden

er enig i Justitsministeriets vurdering af, at der

ikke efter gældende ret er hjemmel til, at en kreditgiver eller kreditformidler

kan kræve betaling for opfyldelse af de lovbestemte forpligtelser.

Side 11/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Forbrugerombudsmanden finder det hensigtsmæssigt, at det fremgår af lov-

forslagets pkt. 2.3.3., at den foreslåede nye bestemmelse i kreditaftalelovens

§ 4 a svarer til den gældende retstilstand.

Justitsministeriet kan henvise til lovforslagets pkt. 2.3.3, hvoraf det fremgår,

at det følger af kreditaftalelovens § 7, stk. 1, at loven og de i medfør af denne

udfærdigede forskrifter ikke ved aftale kan fraviges til skade for forbruge-

ren, og der er efter Justitsministeriets vurdering ikke efter gældende ret

hjemmel til, at en kreditgiver eller en kreditformidler kan kræve betaling for

opfyldelse af de lovbestemte forpligtelser. Derudover kan Justitsministeriet

henvise til, at det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 4 a i

kreditaftaleloven, hvoraf det fremgår, at når der gives oplysninger til for-

brugerne i medfør kreditaftaleloven, gives sådanne oplysninger omkost-

ningsfrit til forbrugeren, uanset via hvilket medie de gives.

2.2.4. Forbud mod forskelsbehandling

Finans & Leasing

beder med henvisning til en række opstillede eksempler

om en konkret vurdering heraf set i forhold den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 4 b.

Justitsministeriet kan henvise til ordlyden af den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 4 b, stk. 1, hvoraf det fremgår, at de betingelser, der

skal opfyldes for at få bevilget en kredit, ikke må diskriminere forbrugere,

der har lovligt ophold i Unionen, på grund af deres nationalitet eller bopæl

eller af grunde som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, når disse forbrugere anmoder om, indgår

eller har en kreditaftale i Unionen. Videre fremgår det af den foreslåede

bestemmelses stk. 2, at uanset stk. 1 kan der tilbydes forskellige betingelser

for adgang til en kredit, hvor disse betingelser er behørigt begrundet i ob-

jektive kriterier.

2.2.5. Forbud mod vildledning i forbindelse med markedsføring af kreditaf-

taler

Dansk Erhverv

bemærker, at markedsføring af kreditaftaler, der ikke sker

på en rimelig, entydig og ikke vildledende måde, allerede vil være omfattet

af markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Side 12/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at forbrugerkreditdirektivet medfører total-

harmonisering, hvilket betyder, at medlemsstaterne skal gennemføre de fast-

satte regler i direktivet i deres nationale lovgivning. For at sikre en korrekt

implementering indsættes der en bestemmelse i markedsføringsloven, der

svarer til direktivets artikel 7.

Erhvervsministeriet bemærker i den forbindelse, at markedsføringslovens

§§ 5 og 6 fortsat vil finde anvendelse. Det er en betingelse for, at der er

handlet i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, at den pågældende han-

delspraksis væsentligt forvrider eller ville kunne forventes at forvride den

økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren. Dette vil imidlertid ikke

være en betingelse for, at der er handlet i strid med den foreslåede bestem-

melse i § 11 c i markedsføringsloven.

2.2.6. Standardoplysninger, der skal indgå i markedsføring af kreditaftaler,

samt krav om advarsel om, at det koster penge at låne penge

Dansk Erhverv

opfordrer myndighederne til at udarbejde en vejledning,

der rådgiver virksomhederne i, hvordan advarslen i den foreslåede bestem-

melse i § 18, stk. 1, i markedsføringsloven, kan gives, samt hvor i annonce-

ringen, oplysningerne skal gives. Dansk Erhverv opfordrer endvidere til, at

der gives eksempler på lignende ordlyd, der henholdsvis vil og ikke vil

kunne accepteres.

Erhvervsministeriet bemærker, at Forbrugerombudsmanden håndhæver

reglerne i markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden kan lave vejled-

ninger, som indeholder Forbrugerombudsmandens fortolkning af de love,

der hører under institutionens tilsyn. Forbrugerombudsmanden vælger dog

selv, om og i hvilket omfang der udarbejdes vejledning på et givent område.

Dansk Industri og DI Bilbranchen

bemærker, at det bør præciseres, at re-

klamer for mærke/leasingkampagner m.v., hvor et konkret kredit-/leasing-

tilbud indgår i god tro og i overensstemmelse med kreditvurderingskrav,

ikke rammes urimeligt af standardadvarslen m.v. Dansk Industri og DI Bil-

branchen bemærker i den forbindelse, at der bør udarbejdes sektorrelateret

vejledning, så f.eks. mærke/forhandlerkampagner kan markedsføres uden

forøget retsusikkerhed.

Finans Danmark

finder det hensigtsmæssigt, at der åbnes op for brug af

andre formuleringer, der kan skærpe forbrugerens opmærksomhed. Finans

Side 13/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Danmark bemærker dog, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der skal gives

advarsel i tilfælde, hvor kreditaftalen er rentefri og ikke medfører omkost-

ninger for forbrugeren. Finans Danmark foreslår derfor, at advarslen kun

gives, hvis kreditaftalen er rentebærende og medfører omkostninger for for-

brugeren.

Finans Danmark bemærker endvidere, om den foreslåede bestemmelse i §

18, stk. 5, i markedsføringsloven, skal fortolkes således, at hvis standardop-

lysningerne i foreslåede stk. 2, nr. 1-4, ikke kan vises på ”første skærmbil-

lede”, så vil kreditgiver være afskåret fra at markedsføre kreditaftalen på

mediet.

Finans & Leasing

opfordrer til, at Forbrugerombudsmandens nuværende

vejledning på området ændres som følge af den foreslåede bestemmelse i §

18, stk. 5, i markedsføringsloven, hvorefter nogle oplysninger kan gives ved

at klikke, scrolle eller swipe.

Finans & Leasing opfordrer endvidere til, at de nationale særregler om pris-

oplysningskrav for banker ophæves.

Forbrugerombudsmanden

kan tiltræde det anførte i bemærkningerne til

den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, i markedsføringsloven, om, at en

kreditaftale stadig kan påføre en forbruger omkostninger, selvom kreditten

i sig selv er rente- og omkostningsfri, idet forbrugeren kan blive pålagt ryk-

kergebyrer og renter, hvis forbrugeren ikke betaler rettidigt.

Forbrugerombudsmanden gør i den forbindelse opmærksom på, at der i

praksis er set eksempler på tilfælde, hvor forbrugere ender med at betale

skjulte omkostninger for et lån, selvom kreditaftalen i sig selv fremstår som

rente- og omkostningsfri. Forbrugerombudsmanden henviser bl.a. til Østre

Landsrets kendelse af 27. april 2023, der er gengivet i UfR 2023.3408 Ø

samt Østre Landsrets dom af 6. maj 2025 i sag BS-19060/2024-OLR.

Mobility Denmark

påpeger, at bilfinansiering adskiller sig væsentligt fra

de kortfristede forbrugslån, som reglerne først og fremmest sigter på. Mo-

bility Denmark anbefaler derfor, at kravene til markedsføring differentieres,

så information om lånets faktiske pris fortsat fremhæves, men at bilfinan-

siering ikke underlægges samme restriktioner som hurtige forbrugslån uden

sikkerhed.

Side 14/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Efter forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 8, kan medlemsstaterne vælge,

at bl.a. artikel 8, stk. 3, litra d, e og f, ikke finder anvendelse på kreditaftaler,

hvor kredit ydes rentefrit og uden andre omkostninger, jf. litra b. Da denne

undtagelsesmulighed ikke omfatter direktivets artikel 8, stk. 1, som imple-

menteres i markedsføringslovens § 18, stk. 1, er det Erhvervsministeriets

vurdering, at bestemmelsen generelt vil finde anvendelse på markedsføring

af kreditaftaler, herunder også i forbindelse med markedsføring af rente- og

omkostningsfrie kreditaftaler. Dette skal bidrage til direktivets formål om at

sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Rente- og omkostningsfrie kreditaftaler kan i visse tilfælde også være risi-

kable for forbrugerne. Selvom kreditten i sig selv er rente- og omkostnings-

fri, kan forbrugeren blive pålagt rykkergebyrer og renter, hvis forbrugeren

ikke betaler rettidigt. Dermed påføres forbrugeren omkostninger, som for-

brugeren måske ikke har mulighed for at betale.

I visse tilfælde vil rente- og omkostningsfrie kreditaftaler imidlertid reelt

være gratis for forbrugeren, fordi aftalen netop er rente- og omkostningsfri,

og forbrugeren tilbagetaler lånet rettidigt og dermed undgår eventuelle ryk-

kergebyrer. I sådanne tilfælde vil advarslen kunne være vildledende.

Den erhvervsdrivende kan derfor i forbindelse med markedsføringen af så-

danne kreditaftaler og den påbudte advarsel vælge at uddybe, at den kon-

krete kreditaftale ikke påfører nogen form for omkostninger. Dette vil dog

være under forudsætning af, at der reelt ikke er renter eller omkostninger

forbundet med kreditaftalen.

Erhvervsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede bestemmelse

i § 18, stk. 3, i markedsføringsloven, at standardoplysningerne i § 18, stk. 2,

skal være let læselige eller kunne høres tydeligt, alt efter hvad der er rele-

vant, og være tilpasset de tekniske begrænsninger ved det medie, der anven-

des til markedsføring. Standardoplysningerne skal angives klart, kort og på

en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3,

at bestemmelsen vil medføre, at standardoplysningerne skal være let læse-

lige og tilpasset for at tage hensyn til visse mediers tekniske begrænsninger,

herunder mobiltelefoner, og at dette skal bidrage til at sætte forbrugerne i

stand til at sammenligne forskellige tilbud.

Side 15/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

I særlige og begrundede tilfælde skal forbrugeren have adgang til standard-

oplysningerne efter § 18, stk. 2, nr. 5 og 6, ved at klikke, scrolle eller swipe.

Forbrugeren skal dog forelægges alle de standardoplysninger, der skal

indgå i markedsføring af kreditaftaler, inden de får adgang til et kredittil-

bud, også i tilfælde af at de klikker, scroller eller swiper.

2.2.7. Forbud mod markedsføring af visse kreditprodukter

Dansk Erhverv

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den fore-

slåede bestemmelse i markedsføringslovens § 11 d, at den foreslåede be-

stemmelse ikke vil være til hinder for, at en bank i forbindelse med en indi-

viduel rådgivning f.eks. rådgiver en kunde til at omlægge lån, hvorved kun-

den sparer penge. Dansk Erhverv foreslår i den forbindelse af ændre ”bank”

til ”kreditgiver”, da det bør være muligt for enhver kreditgiver i forbindelse

med en individuel rådgivning at tilbyde kunderne omlægning eller nye lån,

der vil sikre, at kunderne sparer penge.

Finans Danmark

bemærker, at den foreslåede bestemmelse i markedsfø-

ringslovens § 11 d, stk. 1, henviser til markedsføring af kreditprodukter.

Lovforslaget indeholder dog ikke en definition herpå. Det bør præciseres,

om der med kreditprodukter menes kreditaftaler eller noget andet, idet der i

så fald bør indsættes en definition af kreditprodukter.

Finans Danmark finder det unødigt begrænsede, at markedsføring efter § 11

d, nr. 1, ikke må tilskynde forbrugere til at søge om kredit ved at antyde, at

kredit vil forbedre disse forbrugeres finansielle situation, da der kan være

situationer, hvor det kan betale sig for forbrugere at samle dyre forbrugslån

i ét billigere og bedre banklån.

Finans Danmark og

Finans & Leasing

bemærker, at det bør præciseres i

bemærkningerne til § 11 d, nr. 1, at kreditgiver kan kontakte en kunde med

hjemmel i god skik reglerne med henblik på at give kunden information om

kundens nuværende produkter eller services, forudsat at kontakten ikke er

omfattet af markedsføringsloven § 10.

Finans & Leasing bemærker endvidere, at den foreslåede § 11 d, nr. 4, ikke

bør implementeres, da det er en valgmulighed efter direktivet, og at der tages

højde for problemet i kravet til kreditgiver om at gennemføre en individuel

kreditværdighedsvurdering. Finans & Leasing finder, at det er et relevant og

legitimt parameter for forbrugere, der ønsker at optage lån, om kreditgiver

Side 16/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

kan tilbyde en smidig og hurtig proces, hvorfor det er et relevant konkurren-

ceparameter, som kreditgiver bør kunne reklamere med.

Finans & Leasing bemærker i den forbindelse, at såfremt bestemmelsen

medtages, bør det fremgå af bemærkningerne, at bestemmelsen ikke vil

stille krav til kreditgivere om at ændre deres navn, hvis navnet skulle inde-

holde mindelser om hastighed med långivning, f.eks. ”Kvikbank”, og at

dette kan støttes ved ordet ”fremhæve”. Finans & Leasing anfører, at man

ikke via brug af sit selskabsnavn i markedsføringen kan anses for at frem-

hæve et budskab om hurtighed i kreditbehandlingen.

Finans & Leasing opfordrer endvidere til, at markedsføringslovens § 11 b

fjernes eller erstattes af et specifikt forbud mod markedsføring af lån til brug

for spil, da bestemmelsen ikke giver mening, idet ÅOP-loftet har betydet, at

de kviklånsselskaber, som reklameindgrebet var rettet mod, er stoppet på

det danske marked. Finans & Leasing bemærker, at man alternativt bør til-

føje leasing af motorkøretøjer til undtagelsesbestemmelsen i § 11 b, stk. 3.

Forbrugerombudsmanden

finder det positivt, at der med lovforslaget læg-

ges op til at implementere den valgfrie mulighed, som følger af forbruger-

kreditdirektivets artikel 8, stk. 8, litra a, hvorefter medlemsstaterne kan for-

byde reklame for kreditprodukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt

der kan opnås kredit, jf. den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens

§ 11 d, nr. 4. Forbrugerombudsmanden kan derfor ud fra et håndhævelses-

synspunkt tiltræde Erhvervsministeriets vurdering af, at den foreslåede § 11

d, nr. 4, vil kunne bidrage til at mindske risikoen for overgældssætning af

sårbare eller impulsive forbrugere.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at der ikke lægges op til at udnytte de

øvrige valgfrie forbud i direktivets artikel 8, stk. 8, litra b og c. Forbruger-

ombudsmanden bemærker hertil, at indførelsen af disse forbud ville ligge i

umiddelbar forlængelse af det overordnede formål om at mindske risikoen

for overgældssætning af sårbare og impulsive forbrugere.

Mobility Denmark

bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse i

markedsføringslovens § 11 d, nr. 1, foreslås et forbud mod markedsføring

af kreditprodukter, der fremhæver hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kre-

dit. I den forbindelse bemærker Mobility Denmark, at når lovforslaget side-

stiller billån med kortfristede forbrugslån, risikerer man at undergrave en

Side 17/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

velfungerende forretningsmodel og dermed forringe konkurrencen til skade

for danske bilkøbere.

Mobility Denmark anbefaler derfor, at kravene til markedsføring differenti-

eres, så information om lånets faktiske pris fortsat fremhæves, men at bilfi-

nansiering ikke underlægges samme restriktioner som hurtige forbrugslån

uden sikkerhed.

Erhvervsministeriet bemærker, at forbrugerkreditdirektivet medfører total-

harmonisering, og at formålet med direktivet bl.a. er at sikre et højt forbru-

gerbeskyttelsesniveau. For at sikre en korrekt implementering af direktivet

lægges der op til at bruge samme ordlyd som i direktivet.

Der lægges ikke op til at indsætte en definition af begrebet ”kreditprodukt”,

idet forbrugerkreditdirektivet ikke fastlægger dette nærmere. Det vil således

bero på en konkret vurdering, hvad der omfattes heraf.

Erhvervsministeriet bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger gives et

eksempel på en situation, der ikke vil være omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i markedsføringslovens § 11 d, nr. 1. Dette kan med fordel æn-

dres til ”kreditformidler” for at sikre overensstemmelse med lovforslagets

ordlyd.

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at be-

stemmelsen ikke vil være til hinder for, at en kreditgiver i forbindelse med

individuel rådgivning f.eks. rådgiver en kunde til at omlægge lån, hvorved

kunden sparer penge.

Erhvervsministeriet vurderer, at et forbud mod markedsføring af kreditpro-

dukter, som fremhæver, hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit, jf. den

foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 11 d, nr. 4, vil kunne

mindske risikoen for, at forbrugere bliver fristet til at optage et hurtigt lån

uden at have et reelt overblik over omkostningerne og de deraf følgende

konsekvenser. Erhvervsministeriets vurderer dog ikke, at der er så tungtve-

jende hensyn, der berettiger, at lovforslaget går videre end minimumskra-

vene i direktivet i forhold til også at implementere de valgfri forbud i direk-

tivets artikel 8, stk. 8, litra b og c.

Erhvervsministeriet bemærker, at forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk.

8, anses som hjemmel til at opretholde de eksisterende nationale forbud mod

Side 18/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i mar-

kedsføringslovens §§ 11 a og 11 b, da forbuddene fortsat vurderes at bi-

drage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

2.2.8. Oplysninger forud for aftaleindgåelsen

Finans Danmark

bemærker med henvisning til den foreslåede bestem-

melse i kreditaftalelovens § 7 a, stk. 3, bl.a., at en kreditgiver typisk vil kom-

munikere og give oplysninger til en forbruger via en platform, som kredit-

giveren har udviklet, f.eks. en netbank, eller have indgået samarbejdsaftale

med en udbyder af en digital postkasse, hvor kunden kan modtage post fra

kreditgiver, f.eks. e-Boks. Finans Danmark finder, at en kreditgiver vil leve

op til bestemmelsen ved at tilbyde de medier, som kreditgiver anvender.

Finans & Leasing

støtter, at forbrugerens valgmulighed af medie begræn-

ses til ”almindeligt anvendte medier”. Finans & Leasing opfordrer til, at der

i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 7 a,

stk. 3, gives eksempler på, hvilke medier der i dag anses for almindeligt

anvendte samt eksempler på det modsatte.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af kreditaftalelovens § 7 a, stk.

3, at de i stk. 1 nævnte oplysninger, altså de klare og forståelige oplysnin-

gerne, der skal gives af kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren forud

for aftaleindgåelsen, og som er nødvendige for at sammenligne forskellige

tilbud med henblik på at træffe en informeret beslutning om, hvorvidt der

skal indgås en kreditaftale på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser,

der tilbydes af kreditgiveren, og i givet fald de præferencer, som forbruge-

ren har givet udtryk for, og de oplysninger, som forbrugeren har givet, skal

gives på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren vælger, ved

hjælp af lovens bilag 2. Videre fremgår det af bemærkningerne til den fore-

slåede bestemmelse, at forbrugerne ikke kan kræve, at kreditgivere eller i

givet fald kreditformidlere giver oplysninger på typer af varige medier, der

ikke er almindeligt anvendt, jf. forbrugerkreditdirektivets præambelbetragt-

ning 34. Justitsministeriet bemærker herudover, at det er op til forbrugeren

selv at vælge det medium, som oplysningerne forud for aftaleindgåelsen skal

gives på.

2.2.9. Oplysninger forud for aftaleindgåelsen i forbindelse med visse sær-

lige former for kreditaftaler

Side 19/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Finans Danmark

bemærker, at det fremgår af kreditaftalelovens § 7 b, stk.

1, at de i § 7 a, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger ”uanset

§ 7 a, stk. 3, 1. pkt.”

gives på papir eller varigt medium ved hjælp af bilag 3, ligesom der i § 7 b,

stk. 2, anføres ”uanset

§ 7 a, stk. 4”.

Finans Danmark er usikre på, om disse

udsagn har en selvstændig relevans, idet det klart fremgår af § 7 b, stk. 1, at

oplysningerne skal gives ved brug af bilag 3.

Justitsministeriet bemærker, at det med de foreslåede bestemmelser i kre-

ditaftalelovens § 7 b, stk. 1 og 2, bliver gjort klart, hvilket bilag der skal

anvendes i relation til kreditaftaler omfattet af kreditaftalelovens § 3, stk. 1,

nr. 7.

2.2.10. Kombinationssalg og pakkesalg

Finans Danmark

foreslår bl.a. at der i relation til den foreslåede bestem-

melse i kreditaftalelovens § 12, stk. 3, gives en præcisering af, hvad der

menes med, at kreditgiveren trods forbud om kombinationssalg kan anmode

forbrugeren om at åbne eller opretholde en betalings- eller opsparingskonto,

hvis formålet med en sådan konto er ”at samle ressourcer for at opnå kredit-

ten”.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget, herunder den foreslåede be-

stemmelse i kreditaftalelovens § 12, stk. 3, er udtryk for en direktivnær im-

plementering af forbrugerkreditdirektivets artikel 14, stk. 2. Udover hvad

der følger af direktivet, herunder af eventuelle præambelbetragtninger, vil

det være op til domstolene at foretage en nærmere fortolkning af de enkelte

bestemmelsers anvendelsesområde.

2.2.11. Rådgivningstjenester

Finans Danmark

finder i forhold til den foreslåede bestemmelse i kredit-

aftalelovens § 14 (oplysning om rådgivningstjenester), at finansielle virk-

somheder, som i forvejen er underlagt reglerne om god skik for finansielle

virksomheder og rådgivningsreglerne heri, ikke omfattes af bestemmelsen,

hvilket Finans Danmark ønsker afspejlet i bestemmelsen.

Justitsministeriet henviser indledningsvis til, at forbrugerkreditdirektivet er

et totalharmoniseringsdirektiv, hvorfor medlemsstaterne alene på visse om-

råder har valgmuligheder i forbindelse med implementeringen. Den fore-

slåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 14 gennemfører

Side 20/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

forbrugerkreditdirektivets artikel 16. Således vil reglerne om god skik for

finansielle virksomheder fortsat finde anvendelse. Reglerne om god skik for

finansielle virksomheder hører under Erhvervsministeriet, som har oplyst,

at et udkast til en ny bekendtgørelse herom forventes sendt i offentlig høring

i oktober 2025.

Finans & Leasing

ønsker det bl.a. præciseret, hvornår en kreditgiver og i

givet fald kreditformidleren skal give oplysninger om rådgivningstjenester

til forbrugeren, herunder om dette skal ske inden forbrugeren indgår kredit-

aftalen. Finans & Leasing ønsker det endvidere præciseret, at den foreslåede

bestemmelse i kreditaftalelovens § 14, stk. 7, kun er relevant, når kreditgiver

har påtaget sig en rådgivningsforpligtelse, eller en sådan forpligtelse følger

af lovgivningen fx god skik-reglerne.

Justitsministeriet henviser til ordlyden af den foreslåede bestemmelse i kre-

ditaftalelovens § 14, stk. 1, hvorefter kreditgiveren og i givet fald kreditfor-

midleren i forbindelse med en given transaktion udtrykkeligt skal underrette

forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgivningstjenester til

forbrugeren. Justitsministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede be-

stemmelse i kreditaftalelovens § 14 gælder for rådgivningstjenester. I øvrigt

fremgår det af den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 4 c, stk. 1,

at kreditgiveren og kreditformidleren skal handle redeligt, rimeligt, gen-

nemsigtigt og professionelt samt tage hensyn til forbrugerens rettigheder og

interesser, når de bl.a. udformer kreditprodukter og indgår kreditaftaler.

Forbrugerrådet Tænk

ser det som et fremskridt, at rådgivning fremhæves

som en selvstændig aktivitet, der skal ske i forbrugerens interesse.

Forbrugerrådet Tænk ser det samtidig som værende helt centralt, at beteg-

nelsen ”uafhængig rådgivning” kun anvendes, når rådgivningen faktisk er

uafhængig af kreditgiverens egne kommercielle interesser. Forbrugerrådet

Tænk finder det derfor meget beklageligt, at der lægges op til ikke at udnytte

muligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel 16, stk. 4, 1. afsnit, om at

forbyde brugen af betegnelserne ”rådgivning” og ”rådgiver” eller lignende

udtryk, når rådgivningstjenesterne markedsføres og ydes til forbrugere af

kreditgivere eller eventuelt kreditformidlere. Forbrugerrådet Tænk bemær-

ker, at selvom en tilsvarende mulighed i boligkreditdirektivet ikke er udnyt-

tet, bør det ikke medføre, at muligheden ikke udnyttes ved implementerin-

gen af forbrugerkreditdirektivet.

Side 21/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.15.3, taler det efter Justitsministeri-

ets opfattelse for ikke at udnytte valgmulighederne i forbrugerkreditdirekti-

vets artikel 16, stk. 4, 1. og 4. afsnit, at der findes lignende valgmuligheder

for så vidt angår boligkredit i boligkreditdirektivets artikel 22, stk. 4, 1. og

4. afsnit, som ikke er udnyttet i forbindelse med gennemførelsen af boligkre-

ditdirektivet. Dette skyldes hensynet til at skabe en så ensartet regulering af

boligkreditaftaler og forbrugerkreditaftaler som muligt. Derudover bemær-

ker Justitsministeriet, at der med lovforslaget lægges op til, at implemente-

ringen af forbrugerkreditdirektivet så vidt muligt vil ske uden overimple-

mentering.

2.2.12. Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed

Dansk Erhverv

bakker helhjertet op om målsætningen med kreditaftalelo-

vens § 7 c, herunder at sikre, at der ikke udstedes lån eller kreditter til for-

brugere, der ikke kan betale pengene tilbage. I den forbindelse bemærker

Dansk Erhverv, at det skal sikres, at kravene til f.eks. kreditværdighedsvur-

deringer ikke bliver så omfattende og rigide, at det bliver for omkostnings-

tungt at foretage kreditværdighedsvurdering ved små lån, fordi det kan føre

til, at sådanne lån ikke udbydes.

Samtidig lægger Dansk Erhverv til grund, at kreditgiver – som også efter de

eksisterende regler – har et vist skøn i forhold til, hvornår og i hvilket om-

fang, der skal indhentes yderligere dokumentation i forhold til de oplysnin-

ger, der som udgangspunkt ikke er tale om en skærpelse af kravene til kre-

ditværdighedsvurderingen.

Finans Danmark

støtter den valgte direktivnære implementering i relation

til kreditværdighedsvurderinger.

Finans Danmark finder i forhold til ordlyden af den foreslåede bestemmelse

i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 8, at ”annullere” ikke er et juridisk begreb i

dansk ret, og opfordrer til i stedet at anvende f.eks. opsigelse eller ophæ-

velse.

Finans Danmark ønsker det endvidere afklaret, om den foreslåede bestem-

melse i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 8, er til hinder for at ændre/opsige en

kreditaftale, som er fejlbehæftet f.eks. pga. en regnefejl, inden kreditten er

effektueret, og hvor en korrekt kreditværdighedsvurdering viser, at indgåel-

sen af aftalen åbenlyst vil være til skade for forbrugeren.

Side 22/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. følger af forbrugerkreditdirektivets

artikel 18, stk. 7, at medlemsstaterne skal sikre, at en kreditgiver, der indgår

en kreditaftale med en forbruger, ikke efterfølgende kan annullere eller æn-

dre kreditaftalen til skade for forbrugeren med den begrundelse, at vurde-

ringen af kreditværdigheden var ukorrekt. Den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 7 c, stk. 8, er i overensstemmelse hermed. Når kreditgi-

veren efter at have foretaget den nødvendige kreditværdighedsvurdering

har tilbudt og indgået en kreditaftale med forbrugeren, kan kreditaftalen

dermed som udgangspunkt ikke hæves eller ændres med den begrundelse,

at kreditværdighedsvurderingen ikke var korrekt. Justitsministeriet henviser

i den forbindelse til, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i kredit-

aftalelovens § 7 c, stk. 1, at kreditgiver skal foretage en grundig vurdering

af forbrugerens kreditværdighed, inden der indgås en kreditaftale.

Forbrugerrådet Tænk

støtter fuldt ud, at kreditgivere efter det reviderende

direktiv bliver pålagt at udarbejde en grundig og ajourført kreditværdigheds-

vurdering, hvor det tidligere kun var fastslået, at der skulle laves en kredit-

værdighedsvurdering. Samtidig finder Forbrugerrådet Tænk, at det er posi-

tivt, at forbrugeren efter det reviderede direktiv får ret til menneskelig gen-

nemgang af kreditbeslutninger, der træffes på baggrund af automatiserede

løsninger.

Finans Danmark

bemærker, at det i forhold til den foreslåede bestemmelse

i kreditaftalelovens § 7 c, stk. 9, bør præciseres, at bestemmelsen både om-

fatter fuldt automatiske processer og tilfælde, hvor der både er foretaget au-

tomatisk behandling og menneskelig kontrol.

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 7 c, stk. 9, angår tilfælde, hvor vurderingen af forbrugerens kredit-

værdighed omfatter automatisk behandling af personoplysninger. Bestem-

melsen fastlægger balancen mellem muligheden for kreditgiveren for at an-

vende automatisk behandling af personoplysninger overfor forbrugerens ret

til individuel og menneskelig behandling af de pågældende oplysninger, in-

klusiv en gennemgang af den af kreditgiveren foretagne kreditværdigheds-

vurdering og resultatet heraf.

Finans Danmark

anfører med henvisning til den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 7 c, stk. 11, at det ikke er helt klart, hvornår det er

Side 23/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

relevant at henvise forbrugeren til en gældsrådgivningstjeneste, og hvad der

skal forstås ved ”let tilgængelig”.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 7 c, stk. 11, at kreditgiveren er forpligtet til straks at

underrette forbrugeren om et afslag på en kreditansøgning og, hvis det er

relevant, henvise forbrugeren til let tilgængelige gældsrådgivningstjenester.

Bestemmelsen gennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 18, stk. 9, og

som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.36.2, forklares den pågældende be-

stemmelse af præambelbetragtning 81. Heraf fremgår det, at gældsrådgiv-

ningstjenester skal være let tilgængelige for forbrugerne og tage hensyn til

forbrugernes bopæl og deres sprog, og det skal derfor være reelt muligt for

forbrugeren at anvende gældsrådgivningstjenesten.

Forbrugerombudsmanden

har noteret sig, at der med lovudkastet ikke

lægges op til at udnytte valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel

18, stk. 11 (forpligtelse til at kreditgivere vurderer forbrugernes kreditvær-

dighed på grundlag af en søgning i specifikke databaser). Forbrugerombuds-

manden anbefaler, at valgmuligheden udnyttes, henset til, at der allerede i

dag er åbnet for adgang til årsopgørelser, indkomstregistret, det offentlige

gældsregister samt tinglysningsregistrene. En sådan tydelig og obligatorisk

regel vil også ud fra et håndhævelseshensyn være hensigtsmæssig, ligesom

det vil kunne bidrage til at bekæmpe restancer til det offentlige.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets pkt. 2.17.3, at

efter 2008-direktivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt., kunne medlemsstater, hvis lov-

givning krævede, at kreditgiveren vurderede forbrugerens kreditværdighed

på grundlag af en søgning i den relevante database, opretholde denne for-

pligtelse. Det er imidlertid ikke efter gældende ret obligatorisk for kreditgi-

vere, som omfattes af kreditaftaleloven, at vurdere forbrugernes kreditvær-

dighed på grundlag af en søgning i specifikke databaser, idet oplysningerne

efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren eller ved søgning i

relevante databaser, jf. lovforslagets pkt. 2.17.1. I lyset heraf finder Justits-

ministeriet, at valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel 18, stk.

11, ikke bør udnyttes. At valgmuligheden ikke udnyttes betyder, at gældende

ret videreføres, sådan at kreditgivere, ligesom det er i dag, kan skønne,

hvordan oplysningerne til brug for kreditvurdering skal indhentes. Justits-

ministeriet henviser samtidig til, at implementeringen af forbrugerkreditdi-

rektivet så vidt muligt vil ske uden overimplementering, ligesom der med

lovforslaget så vidt muligt lægges op til at videreføre gældende ret.

Side 24/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Finans & Leasing

støtter den valgte direktivnære implementering. Finans

& Leasing bemærker endvidere bl.a., at i lyset af, at bestemmelsen er total-

harmoniserende, bør danske tilsynsmyndigheder skele til, hvorledes andre

EU-lande fortolker bestemmelsen. Finans & Leasing opfordrer samtidig til,

at myndighederne søger at give kreditgiver et så godt oplysningsgrundlag

som muligt med henblik på at kunne leve op til kravet om en fyldestgørende,

individuel kreditværdighedsvurdering af lånansøger.

Forbrugerrådet Tænk

anbefaler, at vejledningen om kreditværdigheds-

vurdering opdateres i lyset af den nye og strammere direktivtekst, idet det

efter Forbrugerrådet Tænks opfattelse bør fremgå klart af vejledningen,

hvilke oplysninger kreditgivere skal indhente og dokumentere, samt en klar

uddybning af, hvor tilsynsmyndighederne anser, at kreditgiver med rimelig-

hed kan anvende skøn. Forbrugerrådet Tænk fremhæver det som et særligt

fremskridt, at det nu gøres ulovligt at udstede lån, når kreditværdighedsvur-

deringen viser et negativt resultat (kreditaftalelovens § 7 c, stk. 7).

Justitsministeriet bemærker, at vejledning om kreditværdighedsvurdering

udarbejdes af tilsynsmyndighederne på området, dvs. Finanstilsynet og For-

brugerombudsmanden. Bemærkningerne herom er videreformidlet til Er-

hvervsministeriet, under hvis område myndighederne hører.

2.2.13. Databaser

Finans & Leasing

bemærker, at der i bemærkningerne til kreditaftalelovens

§ 7 h, stk. 3, står ”bør”, mens ”skal” anføres i den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 7 h, stk. 3.

På baggrund af høringssvaret fra Finans & Leasing er Justitsministeriet

blevet opmærksom på, at der er behov for at justere bemærkningerne til den

foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 7 h, stk. 3, således af bemærk-

ningerne stemmer overens med ordlyden af den foreslåede bestemmelse.

Finans & Leasing

ønsker, at der henvises til eksempler på danske databa-

ser, f.eks. KreditStatus og eSkatData. Finans & Leasing anfører herudover,

at Datatilsynet tidligere har fastlagt en undergrænse på 1.000 kr. ved oplys-

ning om restancer på lån i KreditStatus.

Side 25/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 7 h, stk. 3, fastsætter krav til databaser generelt, hvorfor det ikke vil

være relevant at opregne specifikke databaser. Endvidere bemærkes det, at

der ikke af forbrugerkreditdirektivet fremgår en beløbsgrænse ved oplys-

ning om restancer.

2.2.14. Underretning om ændringer i debitorrenten

Finans & Leasing

bemærker, at det ikke fremgår, hvad der menes med ”god

tid”, når det i den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 9, stk. 1

fremgår, at kreditgiveren skal underrette forbrugeren i god tid inden ændrin-

gen træder i kraft.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 9, stk. 1,

at kreditgiveren underretter forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten

på papir eller et andet varigt medium, der er angivet i kreditaftalen, i god

tid inden ændringen træder i kraft.

Justitsministeriet bemærker, at det ikke er nærmere defineret i forbruger-

kreditdirektivet, hvad der ligger i kravet om, at underretningen skal gives i

god tid inden ændringen træder i kraft. Efter Justitsministeriets opfattelse

må dette imidlertid indebære, at forbrugeren vil skulle have tilstrækkelig tid

til at sætte sig ind i oplysningerne, inden ændringen træder i kraft. Det tids-

rum, der skal forløbe mellem underretningen gives og ændringen træder i

kraft, vil således afhænge af en konkret vurdering.

2.2.15. Overtræk og kassekreditter

Finans Danmark

bemærker, at det bør tydeliggøres, om der er tiltænkt en

forskel, når det i den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 8 b, stk.

3 står ”videresende” (forbrugerkreditdirektivets artikel 25, stk. 2), mens der

står ”henvise” i den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 7 c, stk.

11 (forbrugerkreditdirektivets artikel 18, stk. 9). Finans Danmark bemærker,

at der i den tyske udgave af bestemmelserne i forbrugerkreditdirektivets står

”verwisen” og i den svenske udgave af bestemmelserne i forbrugerkreditdi-

rektivet står ”hänvisa”.

Derudover anfører Finans Danmark, at den foreslåede bestemmelse i kredit-

aftalelovens § 8 b, stk. 5, og § 10, stk. 6, bør ændres med henblik på at sikre

kronologien i bestemmelsen.

Side 26/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af forbrugerkreditdirekti-

vets artikel 25, stk. 2 (som der lægges op til at implementere i den foreslåede

bestemmelse i kreditaftalelovens § 8 b, stk. 3), at i tilfælde af regelmæssigt

overtræk tilbyder kreditgiveren forbrugeren rådgivningstjenester, hvor så-

danne er til rådighed, og videresender omkostningsfrit forbrugeren til

gældsrådgivningstjenester. Det fremgår bl.a. af forbrugerkreditdirektivets

artikel 18, stk. 9 (som der lægges op til at implementere i 7 c, stk. 11), at

medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, hvis kreditansøgning afslås, er

forpligtet til straks at underrette forbrugeren om afslaget og, hvis det er re-

levant, henvise forbrugeren til let tilgængelige gældsrådgivningstjenester.

Med lovforslaget lægges der op til en direktivnær implementering af forbru-

gerkreditdirektivet i dansk ret. Justitsministeriet kan derfor henvise til, at

udover hvad der følger af direktivteksten, herunder af eventuelt ledsagende

præambelbetragtninger, vil det være op til domstolene at foretage en nær-

mere fortolkning af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Justitsministeriet bemærker, at der på baggrund af det modtagne hørings-

svar fra Finans Danmark er foretaget en justering af de foreslåede bestem-

melser i kreditaftalelovens § 8 b, stk. 5, og § 10, stk. 6, med henblik på fuld

overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets artikel 24, stk. 4, og arti-

kel 25, stk. 5.

Finans Danmark finder det uklart, hvilke indlånskonti der er omfattet af den

foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 8 b, stk. 4, om overtræk, idet

en forbruger ikke er tillagt en ret til at overtrække en indlånskonto. Finans

Danmark opfordrer derfor til, at det præciseres, hvornår bestemmelsen fin-

der anvendelse, herunder i hvilke overtræksituationer.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 8 b, stk. 4, at kreditgiveren på en aftalt måde skal un-

derrette forbrugeren, når overtrækket ikke længere er tilladt, eller når over-

træksgrænsen nedsættes. Justitsministeriet bemærker, at det er en betingelse

for bestemmelsens anvendelse, at overtræk er tilladt i henhold til forbruge-

rens kreditaftale.

Finans Danmark har endvidere spørgsmål til de konkrete formuleringer i

den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 10.

Side 27/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til en direk-

tivnær implementering af forbrugerkreditdirektivet i dansk ret. Justitsmini-

steriet kan derfor henvise til, at udover hvad der følger af direktivteksten,

herunder af eventuelt ledsagende præambelbetragtninger, vil det være op

til domstolene at foretage en nærmere fortolkning af bestemmelsernes an-

vendelsesområde.

Forbrugerrådet Tænk

finder det positivt, at der med implementeringen af

direktivet sker en skærpelse i reglerne vedrørende overtræk på løbende konti

samt kassekreditter. Forbrugerrådet Tænk finder det også positivt, at der

kommer klare retningslinjer for håndtering af gældsproblemer i forbindelse

med overtræk og kassekreditter.

Forbrugerrådet Tænk finder det dog beklageligt, at der lægges op til at ud-

nytte undtagelsesmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 4, så

der ikke skal foretages en kreditværdighedsvurdering ved indgåelse af kre-

ditaftaler i form af overtræk, fordi stærke og klare regler er nødvendige for

at forhindre, at uansvarlige kreditgivere udnytter reglerne om fraværet af

kreditværdighedsvurdering, så overtræk kan blive en skjult gældsfælde for

økonomisk sårbare forbrugere.

Kreditaftaler i form af overtræk er i dag omfattet af kravet om at foretage

kreditværdighedsvurdering efter § 9 i lov om forbrugslånsvirksomheder. Er-

hvervsministeriet bemærker hertil, at kreditværdighedsvurdering i forbin-

delse med kreditaftaler i form af overtræk styrker forbrugerbeskyttelsen ved

at sikre, at en forbruger ikke får et overtræk, der er for stort i forhold til

vedkommendes økonomiske situation. Med henblik på at videreføre forplig-

telsen efter § 9 i lov om forbrugslånsvirksomheder og for at samle reglerne

om kreditværdighedsvurdering har Justitsministeriet og Erhvervsministe-

riet vurderet, at der ved kreditaftaler i form af overtræk skal foretages kre-

ditværdighedsvurdering af forbrugeren efter § 7 c i kreditaftaleloven. På

den baggrund foretages ændringer i lovforslaget, således at kreditaftalelo-

vens § 7 c om kreditværdighedsvurdering også vil finde anvendelse på kre-

ditaftaler i form af overtræk i kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

2.2.16. Fortrydelsesret og førtidig tilbagebetaling

Finans & Leasing

henviser til, at det i den foreslåede bestemmelse i kredit-

aftalelovens § 19, stk. 8, anføres, at ”har forbrugeren fortrydelsesret i

Side 28/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

henhold til stk. 1-3, 6 og 7, finder kapitel 4 i lov om forbrugeraftaler ikke

anvendelse” og beder om at få oplyst, om der skal henvises til ”stk. 5”.

Justitsministeriet henviser til, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftale-

lovens § 19, stk. 8, gennemfører forbrugerkreditdirektivets artikel 26, stk. 7.

Indhold og ordlyd af den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direk-

tivnær implementering.

Dansk Industri og DI Bilbranchen

bemærker, at det følger af lovforslaget,

at provisioner og gebyrer, som forbrugeren har aftalt med kreditformidler,

og som ikke direkte er relaterbare til lånets videre behandling efter konkret

indfrielse, og som ikke tidligere var omfattet af tilbagebetalingskravet,

fremover vil være omfattet af begrebet »samlede omkostninger« med det

resultat, at dette skal betales forholdsmæssigt tilbage til forbrugeren ved før-

tidig indfrielse af lånet.

Dansk Industri og DI Bilbranchen finder ikke, at provisioner betalt af kre-

ditgiver til forhandler eller kreditformidler som led i en kommerciel samar-

bejdsaftale bør være omfattet af tilbagebetalingspligten, idet sådanne provi-

sioner efter organisationernes opfattelse ikke anses som omkostninger på-

lagt forbrugeren, og organisationerne anbefaler derfor, at lovforslaget sup-

pleres med en klar definition af ”omkostninger pålagt forbrugere”, og at det

præciseres, at interne provisioner mellem erhvervsdrivende ikke omfattes af

tilbagebetalingsreglerne.

Mobility Denmark

bemærker bl.a., at den foreslåede udvidelse af tilbage-

betalingsforpligtelsen til også at omfatte etableringsomkostninger og provi-

sioner vil få meget væsentlige konsekvenser for bilfinansieringsmarkedet og

anbefaler derfor, at den foreslåede regel om tilbagebetaling i tilfælde af før-

tidig tilbagebetaling justeres, så tilbagebetalingsforpligtelsen ikke omfatter

etableringsomkostninger, der dækker interne provisioner mellem erhvervs-

drivende for at oprette lånet.

Finans Danmark

bemærker bl.a., at det ikke vil være rimeligt, hvis forbru-

geren både kan kræve oprindelige stiftelsesomkostninger forholdsmæssig

reduceret efter den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 26, og at

kreditgiveren herudover efter den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelo-

vens § 8, stk. 1, skal give forbrugeren en ny kreditaftale uden at få omkost-

ningerne dækket hertil. Finans Danmark mener derfor ikke, at kreditaftale-

lovens § 8, stk. 1, gælder i de tilfælde, hvor forbrugeren vælger delvist at

Side 29/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

indfri før tid. Finans Danmark finder det relevant med yderligere vejledning

i forhold til beregningen af forbrugerens ret til nedsættelse af de samlede

omkostninger, herunder hvilke omkostninger der er omfattet, og hvilke der

ikke er omfattet af refusionen, samt hvad der er forholdsmæssigt.

Finans & Leasing

Finans Danmark

støtter Justitsministeriets opfattelse

af, at ret til førtidig indfrielse ikke involverer betalt tinglysningsafgift. Fi-

nans & Leasing støtter også, at den nuværende retstilstand vedrørende før-

tidig indfrielse af fastrentelån fastholdes baseret på betænkningen bag im-

plementeringen af den tidligere forbrugerkreditdirektiv fra 2008.

Justitsministeriet kan henvise til, at det fremgår af præambelbetragtning 70,

at nedsættelsen af de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkre-

ditten bør stå i et rimeligt forhold til kreditaftalens resterende løbetid og bør

også omfatte omkostninger, der ikke afhænger af denne kreditaftales løbe-

tid, herunder omkostninger, der er fuldt ud betalt på tidspunktet for ydelsen

af kreditten. Der bør ved beregningen af nedsættelsen dog ikke tages hensyn

til skatter og gebyrer, som opkræves af og betales direkte til en tredjemand,

og som ikke afhænger af kreditaftalens løbetid, eftersom disse omkostninger

ikke pålægges af kreditgiveren og derfor ikke ensidigt kan ændres af kredit-

giveren. Dog bør der beregningen af nedsættelsen tages hensyn til gebyrer,

som en kreditgiver opkræver til fordel for en tredjemand.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i kre-

ditaftalelovens § 26, stk. 1, skal bl.a. stiftelsesomkostninger, som er pålagt

forbrugeren af kreditgiveren, efter Justitsministeriets opfattelse indgå i be-

regningen af forbrugerens ret til nedsættelse af de samlede omkostninger.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget, herunder den foreslåede be-

stemmelse i kreditaftalelovens § 26, stk. 1, er udtryk for en direktivnær im-

plementering af forbrugerkreditdirektivet. Justitsministeriet henviser til, at

udover hvad der følger af direktivet, herunder af eventuelt ledsagende præ-

ambelbetragtninger, vil det være op til domstolene at foretage en nærmere

fortolkning af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Finans Danmark

bemærker, at ”hel eller delvis indfrielse” efter den fore-

slåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 4, nr. 24, om definitionen af ”før-

tidig tilbagebetaling” ikke omfatter mindre betalinger, som svarer til en lille

procentdel af den aftalte hovedstol. Delvis indfrielse må således kunne

Side 30/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

tolkes som et ekstraordinært afdrag, hvor forbrugeren nedbringer sine for-

pligtelser med en større procentdel.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

kreditaftalelovens § 4, nr. 24, at der ved førtidig tilbagebetaling forstås hel

eller delvis indfrielse af forbrugerens forpligtelser i henhold til en kreditaf-

tale forud for den i kreditaftalen fastsatte dato. Det foreslåede er udtryk for

en direktivnær implementering af forbrugerkreditdirektivets artikel 3, nr.

21. Det vil i sidste ende være op til domstolene at vurdere, om mindre beta-

linger, som svarer til en lille procentdel af den aftalte hovedstol, vil være

omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Forbrugerrådet Tænk

støtter indførelsen af en bagatelgrænse i forbindelse

med førtidig tilbagebetaling, så kreditgiver kun kan få kompensation i det

tilfælde, hvor summen af tilbagebetalingsbeløbet overstiger en tærskel på

10.000 EUR. Det vil give forbrugeren en reel mulighed for at benytte sig af

deres ret til førtidig indfrielse, uden at der opstår uforholdsmæssig admini-

strative eller økonomiske barrierer. En bagatelgrænse vil samtidig reducere

behovet for komplicerede beregninger og tvister om opgørelse af tab, hvil-

ket bidrager til en mere enkel og gennemsigtig praksis.

Derudover mener Forbrugerrådet Tænk, at forbrugeren også skal have en

retsstilling, hvor det er muligt at indfri lån på over 10.000 EUR på rimelige

vilkår, der ikke i praksis afskærer forbrugeren fra at skifte til et mere fordel-

agtigt lånetilbud. Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at indføres præcise

regler for førtidig indfrielse af lån på over 10.000 EUR, hvor beregnings-

grundlaget for kompensation tydeliggøres og standardiseres, så det klart

fremgår, hvilke omkostninger der kan kræves dækket. Kompensationen bør

altid begrænses til kreditgiverens dokumenterede tab, og reglerne bør admi-

nistreres på en måde, der forebygger misbrug, skjulte gebyrer eller uigen-

nemsigtige opkrævninger.

Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at nyaf-

fatte kreditaftalelovens § 26, stk. 1, således at bestemmelsen stemmer

overens med forbrugerkreditdirektivets artikel 29, stk. 1. Som det fremgår

af lovforslagets pkt. 2.28.3 er det Justitsministeriets opfattelse, at de over-

vejelser, som fremgår af betænkning nr. 1509/2009, side 36 ff., og som dan-

nede baggrund for 2008-direktivets implementering – herunder i forhold til

udnyttelse af valgmuligheder – fortsat er relevante. Således er det Justits-

ministeriet opfattelse, at valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel

Side 31/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

29, stk. 4, litra a, fortsat ikke bør udnyttes, og lovforslaget indeholder såle-

des ikke bestemmelser herom. Videre er det fortsat Justitsministeriets opfat-

telse, at valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel 29, stk. 4, litra

b, fortsat bør udnyttes, således at kreditgiveren undtagelsesvis kan kræve en

højere kompensation end 1 pct. henholdsvis 0,5 pct., hvis kreditgiveren kan

bevise, at den førtidige tilbagebetaling har medført større tab.

2.2.17. Forpligtelser med hensyn til god forretningsskik ved ydelse af for-

brugerkredit

Finans Danmark

bemærker, at lovforslaget indeholder en række bestem-

melser om god skik for finansielle virksomheder. Det drejer sig bl.a. om

kreditaftalelovens § 4 c, § 7 f og § 14. Finans Danmark finder behov for en

klar afgrænsning af, hvornår kreditaftaleloven finder anvendelse, og hvornår

god skik bekendtgørelsen finder anvendelse.

Erhvervsministeriet har oplyst, at bekendtgørelsen vil blive tilpasset og

sendt i særskilt offentlig høring.

2.2.18. Forbud mod provision fra kreditgiver til kreditformidler

Forbrugerrådet Tænk

anbefaler, at valgmuligheden i forbrugerkreditdi-

rektivets artikel 32, stk. 4, 2. pkt., udnyttes, således at der indføres et forbud

mod, at kreditgiver betaler provision til kreditformidlere. Forbrugerrådet

Tænk fremhæver, at forbuddet vil styrke forbrugerbeskyttelsen og skabe en

mere afbalanceret information samt en mere retfærdig priskonkurrence på

markedet for finansielle ydelser og produkter, herunder investeringer. Hertil

bemærker Forbrugerrådet Tænk, at formidlingsprovision medfører, at for-

midlerne kan have økonomiske incitamenter til at anbefale bestemte pro-

dukter eller ydelser, fordi de udløser den højeste provision. Dermed risikerer

forbrugerne at betale unødvendigt høje omkostninger, mens priskonkurren-

cen og kvaliteten svækkes. Forbrugerrådet Tænk anfører, at et forbud mod

provision fra kreditgiver til kreditformidler vil fjerne denne skæve incita-

mentsstruktur og sikre, at vejledning fra finansielle virksomheder i højere

grad tager udgangspunkt i forbrugernes interesser, samtidig med at det fjer-

ner medarbejdernes udfordringer med interessekonflikter mellem forbruge-

ren og virksomhedens interesser. Derudover bemærker Forbrugerrådet

Tænk, at andre lande som Holland, Sverige og Storbritannien allerede har

indført forbud mod formidlingsprovisioner.

Side 32/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Erhvervsministeriet bemærker, at boligkreditdirektivet i artikel 22, stk. 4,

sidste afsnit, indeholder en lignende mulighed for at indføre et forbud mod

at modtage vederlag fra en kreditgiver. Denne mulighed er ikke udnyttet og

der gælder derfor heller ikke et forbud mod provision på området for bolig-

lån. Erhvervsministeriet vurderer ikke, at der på forbrugerkreditområdet

gør sig særlige forhold gældende, der taler for at anvende valgmuligheden.

På den baggrund og for at undgå overimplementering af forbrugerkreditdi-

rektivet, udnyttes valgmuligheden i forbrugerkreditdirektivets artikel 32.

stk. 4, 2. pkt., ikke.

2.2.19. Krav til personalets viden og kompetencer

Dansk Erhverv

Finans & Leasing

bemærker, at der i lovforslaget læg-

ges op til at finde inspiration i de kompetencekrav, der gælder for ansatte,

der yder eller formidler boligkreditter. Dansk Erhverv og Finans & Leasing

fremhæver, at der er stor forskel på et boliglån og et lån til erhvervelse af

f.eks. en bil, en vaskemaskine eller et par briller, idet boliglån typisk er

større og mere komplekse, hvorfor det ikke anses som hensigtsmæssigt at

stille samme uddannelseskrav til formidlere af forbrugerkreditter som til ud-

bydere og formidlere af boliglån. Finans & Leasing fremhæver, at der i ste-

det kan findes inspiration i reglerne for forsikringsformidlere, herunder ac-

cessoriske forsikringsformidlere.

Dansk Industri og DI Bilbranchen

hilser en yderligere professionalisering

af bilbranchen velkommen. DI Bilbranchen bemærker hertil, at der bør tages

hensyn til proportionalitet og forholdsmæssighed i fastsættelsen af kompe-

tencekrav for personalet, således at kravene ikke bliver så omkostningstunge

og tidskrævende, at det vanskeliggør bemandingen i salgsleddet. DI Bil-

branchen fremhæver, at dette særligt gælder for forhandlere, hvor kreditfor-

midlingen foregår accessorisk til det primære erhverv. Dansk Industri be-

mærker desuden, at det bør præciseres, at kompetencekravene ikke bør over-

stige et proportionalt niveau for mindre forhandlere.

Erhvervsministeriet bemærker, at der skal udstedes en bekendtgørelse om

ansattes viden og kompetencer på baggrund af en bemyndigelse til erhvervs-

ministeren i den foreslåede bestemmelse i lov om forbrugslånsvirksomhe-

ders § 8 c. Ved udarbejdelse af bekendtgørelsen er Erhvervsministeriet op-

mærksom på, at bekendtgørelsen skal kunne finde anvendelse på forskellige

virksomhedstyper, der bl.a. varier i størrelse og omfang af udbud eller

Side 33/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

formidling af kreditaftaler. Det bemærkes, at bekendtgørelsen vil blive sendt

i særskilt offentlig høring.

2.2.20. Foranstaltninger vedrørende restancer og henstandsforanstaltnin-

ger

Dansk Industri og DI Bilbranchen

fremhæver, at det er væsentligt, at kra-

vene om fleksibilitet/”rimelig henstand” i forbindelse med misligholdelse af

kredit eller leasing tager højde for reel tabsrisiko og administrative omkost-

ninger, så mindre udbydere ikke pålægges byrdefulde hensyn, der ikke står

i rimeligt forhold til kreditgivers forretningsmodel.

Finans Danmark

bemærker, at den foreslåede bestemmelse i kreditaftale-

lovens § 29 a – til forskel fra forbrugerkreditdirektivets artikel 35 – har ind-

sat et ”skal”. For at der ikke opstår tvivl om rækkevidden af bestemmelsen,

og henset til den direktivnære implementering, der ellers foretages med lov-

forslaget, anbefaler Finans Danmark, at § 29 a formuleres som forbruger-

kreditdirektivets artikel 35.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af forbrugerkreditdirektivets ar-

tikel 35, stk. 1, at medlemsstaterne stiller krav om, at kreditgivere, hvis det

er relevant, giver rimelig henstand, inden der indledes tvangsfuldbyrdelses-

procedurer. Den foreslåede bestemmelse i kreditaftalelovens § 29 a, stk. 1,

er udtryk for direktivnær implementering heraf.

Finans Danmark finder det herudover hensigtsmæssigt, at der for forståelsen

af bestemmelsen indsættes yderligere eksempler på, hvor det ikke er rele-

vant at give rimelig henstand, ligesom Finans Danmark opfordrer til en præ-

cisering af, hvilken sammenligning kreditgiver skal foretage efter stk. 3,

herunder i forhold til vilkår for den nye kontra oprindelige kreditaftale.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget, herunder den foreslåede be-

stemmelse i kreditaftalelovens § 29 a, er udtryk for en direktivnær imple-

mentering af forbrugerkreditdirektivet. Udover hvad der følger af direktivet

herunder af eventuelle præambelbetragtninger, vil det være op til domsto-

lene at foretage en nærmere fortolkning af de enkelte bestemmelsers anven-

delsesområde.

Side 34/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Finans & Leasing

finder, at det bør fremgå, at kreditaftalelovens § 29 a

ikke er relevant i tilfælde af kvalificeret misligholdelse som omtalt i kredit-

aftalelovens § 29.

Justitsministeriet bemærker, at det bl.a. fremgår af den foreslåede bestem-

melse i kreditaftalelovens § 29 a, at kreditgiveren, hvis det er relevant, skal

give rimelig henstand, inden der indledes tvangsfuldbyrdelsesprocedurer.

Henstandsforanstaltninger skal bl.a. tage hensyn til forbrugerens individu-

elle omstændigheder. Kreditgiveren er ikke forpligtet til gentagne gange at

tilbyde forbrugeren henstandsforanstaltninger, bortset fra i begrundede til-

fælde. Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en direktivnær implemen-

tering af forbrugerkreditdirektivets artikel 35.

2.2.21. Gældsrådgivningstjenester

Finans & Leasing

bemærker, at det bør fremgå, at kreditgiver kan opfylde

sin pligt til at henvise til gældsrådgivningstjenester ved henvisning til en

central offentlig hjemmeside f.eks. hos Social- og Boligministeriet, der er

ansvarlig for tildeling af midler til danske gældsrådgivningstjenester. På den

baggrund opfordrer Finans & Leasing til, at det sikres, at en sådan oversigt

etableres på Social- og Boligministeriets hjemmeside.

Forbrugerrådet Tænk

støtter tiltaget om, at en kreditgiver – når visse for-

hold er til stede – skal henvise forbrugeren til uafhængige gældsrådgivnings-

tjenester. Forbrugerrådet Tænk oplyser, at de, ligesom de øvrige 13 med-

lemsorganisationer af Vidensfunktionen, modtager midler på Finansloven

til at styrke den frivillige økonomi- og gældsrådgivning. Midlerne udmøntes

af Social- og Boligstyrelsen, og formålet er at understøtte uvildig og gratis

økonomi- og gældsrådgivning. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at målgrup-

pen for rådgivningen er afgrænset til socialt udsatte borgere med gældspro-

blemer. Forbrugerrådet Tænk ser derfor en udfordring med opfyldelse af

direktivet for borgere, der ikke er socialt udsatte. Forbrugerrådet Tænk an-

befaler, at der udvikles et rådgivningstilbud målrettet denne målgruppe, så-

ledes at der også kan tilbydes gratis frivillig og uvildig økonomi- og gælds-

rådgivning til borgere, der ikke er socialt udsatte.

Justitsministeriet henviser til, at det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt.

2.36.3, at der allerede i dag udmøntes tilskud til gældsrådgivningsorgani-

sationer efter objektive tildelingskriterier til frivillig og vederlagsfri gælds-

rådgivning, hvor formålet med tilskuddet er at styrke den uvildige og gratis

Side 35/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

økonomi- og gældsrådgivning, der hjælper socialt udsatte borgere med

gældsproblemer. Der er således ikke efter Justitsministeriets opfattelse be-

hov for yderligere tiltag eller regulering heraf. Det vil i øvrigt – for så vidt

angår øvrige gældsrådgivningstilbud, som allerede i dag findes – bero på

en konkret vurdering af det enkelte gældsrådgivningstilbud, om tilbuddet

lever op til de krav, der er fastsat i forbrugerkreditdirektivets artikel 36, stk.

2.2.23. Undtagelse af accessoriske kreditformidlere fra registrering

Dansk Industri og DI Bilbranchen

opfordrer til en bred fortolkning af

undtagelsen i lov om forbrugslånsvirksomheder § 1, stk. 5, om, at leveran-

dører af varer eller udbydere af tjenesteydelser, som beskæftiger under 250

personer og har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig

samlet balance på ikke over 43 mio. EUR, og som accessorisk optræder som

kreditformidlere, ikke skal registreres hos Finanstilsynet. DI Bilbranchen

fremhæver, at almindelige bilforhandleres praksis med henvisning til tred-

jeparts finansiering, herunder til bank- eller forsikringspartnere, ikke bør

være omfattet at unødigt bureaukrati.

Erhvervsministeriet bemærker, at undtagelsen vil blive fortolket under hen-

syntagen til det underlæggende direktiv, herunder ved brug af de alminde-

lige fortolkningsprincipper. Hvorvidt en henvisning til tredjeparts finansie-

ring i sig selv er kreditformidling, vil i første omgang afhænge af, om hen-

visningen kan anses som omfattet af definitionen på kreditformidling. Det

vil bero på en konkret vurdering, om en henvisning til tredjeparts finansie-

ring udgør kreditformidling.

2.2.24. Kompetente myndigheder og sanktioner

Finans & Leasing

bemærker, at tilsynet med reglerne for kreditformidlere

er delt, således at kreditformidlerne skal registres hos Finanstilsynet, men at

Forbrugerombudsmanden fører det øvrige tilsyn. Finans & Leasing frem-

hæver, at tilsynet kan samles hos Finanstilsynet.

Forbrugerrådet Tænk

finder det positivt, at Forbrugerombudsmanden får

en styrket rolle i tilsynet, og at dennes kompetencer er mere klare end tidli-

gere. Forbrugerrådet Tænk bemærker hertil, at der bør være adgang til ef-

fektive sanktionsmidler, herunder påbud, bøder og erstatning, for at sikre, at

reglerne får en reel effekt. Det fremhæves, at det er afgørende, at der

Side 36/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

fastsættes tilstrækkelige ressourcer til alle myndigheder, der foretager tilsyn

eller på anden måde har til opgave at sikre, at reglerne omkring ansvarlig

lovgivning er overholdt, herunder f.eks. fogedretten.

Forbrugerombudsmanden

finder det positivt, at der med den foreslåede §

55 a i kreditaftaleloven om kompetente myndigheder indføres en særskilt

tilsynsbestemmelse i kreditaftaleloven om Forbrugerombudsmandens og

Finanstilsynets tilsynskompetence. Den foreslåede bestemmelse vil skabe

større klarhed om Forbrugerombudsmandens kompetence til gavn både for

forbrugerne og de erhvervsdrivende. Herudover vil den foreslåede bestem-

melse sikre en ensartet systematik på tværs af den civilretlige forbrugerbe-

skyttende lovgivning.

Forbrugerombudsmanden konstaterer, at der ikke lægges op til at strafbe-

lægge andre bestemmelser end den foreslåede § 7 e i kreditaftaleloven (om

generelle oplysningspligter). Med henblik på at styrke forbrugerbeskyttel-

sen henstiller Forbrugerombudsmanden, at det revurderes, om navnlig de

foreslåede bestemmelser i kreditaftalelovens § 4 a (om forpligtelse til at give

forbrugeren oplysninger omkostningsfrit), § 13 (om forbud mod at bruge

afledt samtykke til indgåelse af kreditaftaler) og § 15 (om forbud mod uop-

fordret kreditgivning) bør strafbelægges.

Derudover bør man ifølge Forbrugerombudsmanden undgå at strafbelægge

med formuleringen ”grov eller oftere gentagen”, da dette i praksis gør det

særdeles vanskeligt at straffølge overtrædelser. I lyset af direktivets artikel

44, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at fastsætte sanktioner, der er ef-

fektive og afskrækkende, forekommer det også at være en uhensigtsmæssig

formulering.

Forbrugerombudsmanden bemærker endvidere, at det ved en udvidelse af

Forbrugerombudsmandens tilsynsområde nødvendigvis også må kræves, at

der tilføres yderligere ressourcer. I modsat fald vil konsekvensen være, at

visse tilsynsopgaver må nedprioriteres alene på grund af manglende ressour-

cer.

Dansk Industri og DI Bilbranchen

fremhæver, at der i overgangsperioden

og i den første implementeringsfase bør anvendes en proportionel og vejle-

dende håndhævelse fra myndighedernes side, således at mindre og mellem-

store automobilerhverv ikke får utilsigtede rets- og likviditetsmæssige ud-

fordringer ved ikrafttrædelsen.

Side 37/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker, at reglerne, der implementerer forbrugerkre-

ditdirektivet, træder i kraft den 20. november 2026 og således kan håndhæ-

ves fra dette tidspunkt. Berørte parter har således et år til at indrette sig på

den nye lovgivning og rette henvendelse til tilsynsmyndighederne med even-

tuelle fortolkningsspørgsmål.

Erhvervsministeriet bemærker, at Forbrugerombudsmanden allerede i dag

fører et tilsyn med kreditformidlernes efterlevelse af reglerne i lov om mar-

kedsføring. Der er dermed tale om en videreførelse af Forbrugerombuds-

mandens eksisterende tilsyn. Den kommende registreringsordning for kre-

ditformidlere placeres i Finanstilsynet, fordi myndigheden allerede i dag

har systemer, der kan understøtte oprettelsen af en registreringsordning.

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har i dag også tilsyn, der sup-

plerer og i visse tilfælde overlapper hinanden, og derfor er de i dialog om

tilsynsopgaver og samarbejde. Opdelingen af registreringen og tilsynet med

kreditformidlere vurderes dermed ikke at påvirke effekten af tilsynet med

kreditformidlerne.

Erhvervsministeriet bemærker, at henholdsvis Finanstilsynet og Forbruger-

ombudsmanden kan anvende de reaktionsmuligheder, som myndighederne

i dag har efter lov om forbrugslånsvirksomheder og lov om markedsføring

til at håndhæve reglerne i lovforslaget. Finanstilsynets reaktionsmuligheder

omfatter bl.a. muligheden for at give påbud og indgive politianmeldelse.

Forbrugerombudsmanden har mulighed for at foretage politianmeldelser

og udstede bøder. Forbrugerombudsmanden kan endvidere anlægge og ind-

træde i retssager, herunder vedrørende civilretlige forbrugerbeskyttelses-

love, hvor sagsanlæg eller indtræden sker som led i Forbrugerombudsman-

dens tilsynsvirksomhed.

Justitsministeriet bemærker, at der lægges op til, at kreditgiverens grove

eller oftere gentagne overtrædelser af den foreslåede § 7 e om generelle

oplysninger strafbelægges på samme måde som kreditaftalelovens §§ 7 a, 7

b, 8-10 og 17. Forpligtelsen for en kreditgiver eller kreditformidler efter den

foreslåede bestemmelse i § 7 e findes således at have en sådan klarhed, at

overtrædelse af forpligtelsen bør kunne medføre strafferetlige sanktioner.

Der lægges ikke på nuværende tidspunkt op til at strafbelægge yderligere

bestemmelser.

Side 38/39

L 19 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat fra justitsministeren

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at Forbrugerombudsmanden er

en uafhængig tilsynsmyndighed. Forbrugerombudsmanden vælger derfor

selv, hvordan håndhævelsen af de nye regler, der følger af forbrugerkredit-

direktivet, skal tilrettelægges, når de træder i kraft.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring, er der

i det fremsatte lovforslag foretaget visse justeringer af sproglig, redaktionel

og lovteknisk karakter. Derudover indeholder det fremsatte lovforslag føl-

gende indholdsmæssige ændringer:



Kreditaftaler i form af overtræk foreslås omfattet af kreditaftalelovens §

7 c om kreditværdighedsvurdering. Kreditaftaler i form af overtræk er i

dag omfattet af kravet om at foretage kreditværdighedsvurdering efter §

9 i lov om forbrugslånsvirksomheder, der har samme ordlyd som den

gældende § 7 c i kreditaftaleloven. For at undgå, at reglerne om kredit-

værdighedsvurdering fremgår af både kreditaftaleloven og lov om for-

brugslånsvirksomheder, er kravet om at foretage kreditværdighedsvurde-

ring blevet samlet i kreditaftalelovens § 7 c. På den baggrund er kredit-

aftalelovens § 7 c om kreditværdighedsvurdering tilføjet til bestemmel-

serne, der finder anvendelse på kreditaftaler i form af overtræk i kredit-

aftalelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.



Det foreslås, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives

folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter

dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Fristen for

at implementere forbrugerkreditdirektivet er den 20. november 2025, jf.

forbrugerkreditdirektivets artikel 48, stk. 1, 2. pkt., og det følger af Fol-

ketingets tidsplan, at lovforslaget vil blive tredjebehandlet den 20. no-

vember 2025. I lyset af implementeringsfristen er det således nødvendigt,

at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Side 39/39