L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
L 18 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsk-

ningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie

Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private

bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1 Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

2. Høringssvar

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond

2.2.1.1. Ny bemyndigelse

2.2.1.2. Præcisering af regler om karens

2.2.2. Danmarks Frie Forskningsfonds samarbejde med andre offentlige og private

bevillingsgivere

2.2.3. Forlængelse af Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1 Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innova-

tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond har i perioden fra den 23. juni

2025 til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring hos en række myndig-

heder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 23. juni 2025 endvidere sendt til Uddannelses- og

Forskningsudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentlig-

gjort på Høringsportalen den 23. juni 2025.

Ved høringsfristens udløb, den 21. august 2025, kl. 12, var der modtaget 19 hø-

ringssvar, hvoraf 14 indeholder indholdsmæssige bemærkninger.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer

m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

5. september 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

2025 - 3584

Side 1/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Udover de hørte myndigheder, organisationer m.v. er der modtaget høringssvar

fra Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

Høringspart

Høringssvar

modtaget

Bemærkninger

Ingen bemærk- Ønsker ikke at

ninger

afgive hørings-

svar

Advokatrådet

Akademikerne

Akkrediterings-

rådet

Copenhagen

Business

School

–

Han-

delshøjskolen

Danmarks

Forsknings- og

Innovationspoli-

tiske Råd

Danmarks Frie

Forskningsfond

Danmarks

Grundforsk-

ningsfond

Danmarks Inno-

vationsfond

Danmarks Me-

die- og Journa-

listhøjskole

Danmarks Sta-

tistik

Danmarks Tek-

niske Universi-

tet

Dansk Arbejds-

giverforening

Dansk Erhverv

Dansk Magi-

sterforening

Danske Er-

hvervsakade-

mier

Danske Profes-

sionshøjskoler

Danske Regio-

ner

Danske Stude-

rendes Fælles-

råd

Side 2/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Univer-

siteter

Det Kongelige

Danske Viden-

skabernes Sel-

skab

Djøf

Erhvervsaka-

demi Køben-

havn

Erhvervsaka-

demi Dania

Erhvervsaka-

demi Kolding

Erhvervsaka-

demi Midt-Vest

Erhvervsaka-

demi Syd-Vest

Erhvervsaka-

demi Zealand

Erhvervsaka-

demi Aarhus

EVA

Finanssekto-

rens Arbejdsgi-

verforening

Finanstilsynet

Ingeniørforenin-

gen, IDA

IT-Universitetet

i København

Københavns

Erhvervsaka-

demi

Københavns

Professionshøj-

skole

Københavns

Universitet

Lederne

Lif

Nævnet for Vi-

denskabelig

Uredelighed

Professionshøj-

skolen Absalon

Side 3/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Rigsrevisionen

Roskilde Uni-

versitet

Rådet for Er-

hvervsakademi-

uddannelser og

Professionsba-

cheloruddan-

nelser

Rådet for Vok-

sen- og Efter-

uddannelse

Studievalg Dan-

mark

Syddansk Uni-

versitet

Teknisk Lands-

forbund

Tekniq Arbejds-

giverne

University Col-

lege Lillebælt

University Col-

lege Nordjyl-

land

University Col-

lege Syddan-

mark

VIA University

College

Aalborg Univer-

sitet

Aarhus Univer-

sitet

2. Høringssvar

Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag om ændring af lov om Danmarks Forsk-

nings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Danmarks Frie Forskningsfond, Københavns Universitet, Aarhus Universitet,

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen og Ingeniørforeningen,

IDA

støtter lovforslaget helt eller med enkelte, mindre forbehold.

Side 4/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Uni-

versitet, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og

Akademikerne

støtter helt eller med enkelte, mindre forbehold denne ændring.

2.2.1.1. Ny bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6

Københavns Universitet

anfører, at ændringen kan fremme en mere ligelig for-

deling af midlerne og samtidig reducere den administrative belastning for ansø-

gere og fonden. Universitetet finder dog, at det bør sikres, at forslaget ikke får ne-

gativ betydning for unge forskere.

Aarhus Universitet

anfører, at det kan være hensigtsmæssigt at begrænse antal-

let af en enkelt forskers bevillinger, men det bør fortsat være muligt at ansøge,

mens man har en aktiv bevilling.

Syddansk Universitet

anerkender, at ansøgningsvolumen er steget markant de

senere år, og at det giver god mening at forsøge at imødegå denne udvikling, men

finder, at det fortsat bør være muligt at søge midler til projekter, der først begynder

efter eksisterende bevilling udløber.

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen

anerkender, at det kan

være aktuelt at begrænse aktive bevillingshavere i at søge nye midler i en aktiv

bevillingsperiode, men finder, at en sådan begrænsning kan hæmme karriereud-

viklingen for særligt yngre forskere.

Danmarks Tekniske Universitet

foreslår, at gentagne indsendelser af samme

ansøgning, af god kvalitet og forbedret betydeligt, skal være mulig i forskellige op-

slagsperioder og over en årrække, ligesom det foreslås, at ansøgeren får en forsk-

ningsfaglig vurdering af ansøgningen.

Aalborg Universitet

anerkender behovet for at sikre en effektiv og bæredygtig

ressourceanvendelse hos Danmarks Frie Forskningsfond og universitetet, men

finder, at det er væsentligt, at eventuelle begrænsninger udformes med tilstrække-

lig transparens og fleksibilitet.

Roskilde Universitet

finder, at den foreslåede begrænsning for aktive bevillings-

havere vil medføre uhensigtsmæssige implikationer for forskningen. Roskilde Uni-

versitet bakker op om, at aktive bevillingshavere af midler fra Danmarks Frie

Forskningsfond begrænses, men universitetet henstiller, at begrænsningen laves

på mindre gennemgribende vis.

Danske Professionshøjskoler

anfører, at forslaget om, at aktive bevillingshavere

ikke skal kunne ansøge om nye midler i bevillingsperioden, især vil kunne påvirke

mindre forskningsmiljøer negativt, herunder professionshøjskolernes forsknings-

miljøer.

Side 5/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademikerne

ser overordnet positivt på forslaget, men finder, at det er vigtigt at

være opmærksom på konsekvenserne for yngre forskere, hvorfor der anbefales

undtagelser for forskere tidligt i karrieren. Akademikerne finder, at forskere skal

kunne søge nye DFF-bevillinger som hovedansvarlig for et projekt, selvom de alle-

rede har en aktiv bevilling.

Danske Regioner

har forståelse for at begrænse det antal ansøgninger, en ansø-

ger kan indsende, men denne høringspart støtter ikke, at aktive bevillingshavere

generelt udelukkes fra at kunne søge nye midler i bevillingsperioden.

Danmarks Frie Forskningsfond

anfører, at det er helt afgørende, at fondens

succesrater (forholdet mellem ansøgninger og bevillinger, målt enten på antal eller

beløb) øges af hensyn til både ansøgere, bedømmere og administration. Fonden

anfører endvidere, at der bliver brugt unødigt mange ressourcer på at skrive, be-

handle og bedømme ansøgninger, som ikke kan bevilliges, og at sammenlignelige

fonde, f.eks. Vetenskabsrådet i Sverige, Forskningsrådet i Norge og European Re-

search Council (ERC) alle anvender lignende ansøgningsbegrænsende tiltag.

Endvidere anfører Danmarks Frie Forskningsfond, at det er afgørende for fonden,

at ansøgningsbegrænsende tiltag implementeres på en ordentlig, rimelig og

transparent måde.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærk-

ninger. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget modtager Danmarks Frie

Forskningsfond langt flere ansøgninger af høj kvalitet, end det er muligt at imøde-

komme. Antallet af ansøgninger er steget væsentligt, og i 2024 blev kun 15 pct. af

ansøgningerne imødekommet. Mange ansøgere bruger således ressourcer på at

skrive ansøgninger om støtte til forskningsprojekter, som ikke imødekommes, og

ligeledes behandler fonden et stort antal ansøgninger, der ikke imødekommes.

I 2024 modtog fonden i alt 3.926 ansøgninger. Heraf var 24 pct. indsendt af for-

skere, som allerede havde indsendt én ansøgning til fonden samme år, og knap

20 pct. var indsendt af ansøgere med en aktiv bevilling ved fonden. Ministeriet vur-

derer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne regulere det an-

tal ansøgninger en ansøger kan indsende, herunder at kunne begrænse ansøg-

ninger fra aktive bevillingshavere.

For så vidt angår bemærkningerne om yngre forskere kan ministeriet oplyse, at

der ved udmøntningen af de foreslåede bestemmelser vil være fokus på, at de

ikke går videre end nødvendigt, og at de ikke utilsigtet påvirker visse forskere

mere end andre. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, vil det

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovens § 32, stk. 1, nr. 6, blandt an-

det kunne fastsættes, hvorvidt begrænsningerne af det antal ansøgninger, en an-

søger kan indsende, vil finde anvendelse i forhold til alle opslag og virkemidler el-

ler kun i forhold til visse, udvalgte opslag og virkemidler. Det vil således f.eks.

kunne fastlægges, at de omhandlede begrænsninger ikke eller kun i mindre grad

vil finde anvendelse for virkemidler m.v., der særligt henvender sig til yngre for-

skere, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.

Ministeriet har også noteret sig bemærkningerne om forskere med en aktiv bevil-

ling og kan hertil oplyse, at lovforslaget i lyset heraf er blevet justeret, således at

Side 6/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

ansøgninger fra aktive bevillingshavere kan begrænses med hjemmel i den fore-

slåede § 32, stk. 1, nr. 6. Der lægges op til, at begrænsningen vil gælde for ansøg-

ninger fra aktive bevillingshavere med to eller flere aktive bevillinger.

Ministeriet kan herudover oplyse, at den foreslåede bemyndigelse forventes at

blive udmøntet nærmere ved en ændring af bekendtgørelse om bevillingsfunktio-

nen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond. Et udkast til ændringsbekendtgø-

relse vil således blive udsendt i ekstern høring.

2.2.1.2. Præcisering af regler om karens, jf. lovforslagets § 1, nr. 5

Syddansk Universitet

finder det positivt, at Danmarks Frie Forskningsfond styr-

ker muligheden for brug af karens

–

muligvis inspireret af ERC (European Re-

search Council)

–

men finder, at førstegangsansøgere skal fritages for karens, da

det også er en læringsproces.

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen

finder ikke, at karens først

skal aktiveres ved gentagne ansøgninger i nederste tredjedel. Der kan med fordel

bruges samme model som ERC (European Research Council), hvor der tildeles

karens med det samme ved ansøgninger af lav kvalitet. Danmarks Frie Forsk-

ningsfond bør tydeliggøre,

hvordan ”ansøgers videnskabelige kvalifikationer” defi-

neres og vurderes.

Aalborg Universitet

anfører, at forslaget kan have utilsigtede konsekvenser,

navnlig for yngre forskere og forskere uden en stærk forskningsprofil. Anvendelse

af bestemmelsen bør derfor ske på baggrund af klart definerede og gennemsigtige

kriterier.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

anfører, at af-

slag med karantæne ledsages af formativ feedback til ansøgere.

Akademikerne

forstår behovet for at kunne pålægge visse ansøgere en karens-

periode, men mener, at der er behov for en afklaring af de vurderinger, der ligger

til grund.

Uddannelses- og Forskningsministeriet kan oplyse, at reglerne om mulighed for at

træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger på op til 2 år har været gæl-

dende siden lovens ikrafttrædelse, den 1. juli 2017. Det er alene hensigten med

den foreslåede ændring at præcisere, at bestemmelsen både kan finde anven-

delse, når der er tale om, at en ansøger har indsendt flere ansøgninger, der kvali-

tetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning, og når en ansøger har ind-

sendt en enkelt ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i be-

tragtning.

Ministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den oprin-

delige forslag til lov om lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

og Danmarks Frie Forskningsfond (L118, FT 2016/17),

- at karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, men

ikke må overstige 2 år fra tidspunktet for afgørelsen om karensperioden, og

Side 7/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

- at perioden vurderes at være passende til, at den pågældende ansøger vil kunne

nå at dygtiggøre sig og opnå tilstrækkelig erfaring til at indgive ansøgninger på et

tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau.

Det følger endvidere af bemærkningerne,

- at kriterierne skal være offentliggjort på forhånd, for at gøre det muligt for ansø-

gere at gøre sig bekendt med kriterierne for fastsættelse af en karensperiode, in-

den ansøgning indsendes, og

- at bestyrelsen har ansvaret for, at der i fonden fastlægges ensartede retningslin-

jer for fastsættelse af karensperioder.

2.2.2. Danmarks Frie Forskningsfonds samarbejde med andre offentlige og

private bevillingsgivere, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 4

Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Rektorkol-

legiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

Danske Universite-

ter

støtter helt eller med enkelte, mindre forbehold denne ændring.

Danmarks Tekniske Universitet

anfører, at fonden bør beholde sin egenart i for-

hold til Innovationsfonden og ikke have politisk bestemte temaer for at beholde sin

relevans og bibeholde sit store aftryk på det danske forskningsmiljø.

Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen

anfører, at det foreslåede

kan medføre, at flere midler går til virkemidler knyttet op på tematisk samarbejde i

stedet for til fri grundforskning. CBS henviser til, at DFF’s hovedformål er

at give

tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, lige-

som CBS anfører, at der er store forskelle mellem bevillinger fra private fonde og

fra DFF.

Danske Regioner

anfører, at samfinansiering i nogle tilfælde kan lede til be-

grænsning af den strategiske forskning. Der bør i forbindelse med samarbejdet

værnes om fondens uafhængighed. Politiske temaer vil ikke nødvendigvis tilgo-

dese basal forskning. Der bør være tydelig balance mellem frie og politisk fast-

satte midler.

Aalborg Universitet

anfører, at der fortsat bør opretholdes en hensigtsmæssig

balance mellem forskerinitieret (bottom-up) og tematisk (top-down) forskning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærk-

ninger og kan hertil oplyse, at det nærmere indhold og karakteren af et samar-

bejde mellem Danmarks Frie Forskningsfond og andre offentlige og private bevil-

lingshavere vil blive overvejet nøje af fonden og fastlagt konkret. Den foreslåede

ændring har ikke til formål at ændre balancen mellem frie og tematiske midler.

2.2.3. Forlængelse af Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2

Københavns Universitet, Aalborg Universitet

Akademikerne

støtter helt el-

ler med enkelte, mindre forbehold denne ændring.

Side 8/9

L 18 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af lovforslaget som følge af hø-

ringen. Der er dog i forhold til høringsversionen foretaget ændringer af overve-

jende sproglig og teknisk karakter.

Side 9/9