L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
L 17 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakade-

miuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkre-

ditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisret-

tede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om

reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i

Danmark m.v.)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen .............................................................................................................. 1

1.1. Høringsperiode .............................................................................................. 1

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................... 2

2. Høringssvar ......................................................................................................... 5

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ........................................................... 5

2.2.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser ...................................... 5

2.2.1.1. Udvikling af professionsmasteruddannelser ............................................... 5

2.2.1.2. Målgruppe ................................................................................................... 8

2.2.1.3. Deltidsuddannelse .................................................................................... 10

2.2.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser.............................. 11

2.2.3. Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser ................................. 12

2.2.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor-

og erhvervsakademiuddannelser .......................................................................... 13

2.2.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende

ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse ............................ 14

2.2.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser ......................................................................... 15

2.2.7. Normering i ECTS-point ............................................................................. 15

2.2.8. Særlige procedurer for godkendelse af de nye

professionsmasteruddannelser ............................................................................. 16

2.2.9. Øvrige bemærkninger .................................................................................. 17

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet i høring ..................................................... 18

10. september 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

2025-3580

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddan-

nelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre

elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-

nelser i Danmark m.v.) har i perioden fra den 24. juni 2025 til den 21. august 2025

(59 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 24. juni 2025 sendt til Uddannelses- og Forsk-

ningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen.

Side 1/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet har modtaget 37 høringssvar, hvoraf 34 indeholder indholdsmæssige

bemærkninger.

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer

m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-

ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til

lovforslag.

Høringspart

Hørings-

svar modta-

get

Bemærknin-

ger

Ingen be-

mærkninger

Ønsker

ikke at af-

give hø-

ringssvar

Advokatsamfundet

Akademikerne

Akkrediteringsrådet

Ankestyrelsen

Arkitektskolen Aarhus

BUPL

Copenhagen Business School

Danmarks Forsknings- og In-

novationspolitiske Råd

Danmarks Lærerforening

Danmarks Medie- og Journa-

listhøjskole

Danmarks Statistik

Danmarks Tekniske Universitet

(DTU)

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Magisterforening

Dansk Psykologforening

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Sygeplejeråd

Danske Bandagister

Danske Bioanalytikere

Danske Erhvervsakademier

Studenterorganisation

Danske Fysioterapeuter

Danske Handicaporganisatio-

ner

Danske Professionshøjskoler

Danske Psykomotoriske Tera-

peuter

Danske Rederier

Danske Regioner

Danske Revisorer

–

FSR

Side 2/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fælles-

råd

Danske Tandplejere

Danske Universiteter

Datatilsynet

Designskolen Kolding

Det Kongelige Danske Kunst-

akademis Skoler for Arkitektur

Design og Konservering

Djøf

Ergoterapeutforeningen

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi Syd-Vest

Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Copenhagen

Business Academy

Erhvervsakademi Dania

EVA-Danmarks Evalueringsin-

stitut

Fagligt Fælles Forbund

–

FH-Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation

Finans Danmark

Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening

Finanstilsynet

FOA

Fredericia Maskinmesterskole

Frie Skolers Lærerforening

HK/Stat

Ingeniørforeningen IDA

IT-Universitetet i København

Jordemoderforeningen

Jordemoderstuderendes

Landsorganisation

Kost- og Ernæringsforbundet

Københavns Erhvervsakademi

Københavns Professionshøj-

skole

Københavns Universitet

Lærerstuderendes Landskreds

Landsforeningen af kliniske

tandteknikere

Marstal Navigationsskole

MARTEC

Optikerforeningen

Organisation for Professions-

højskolestuderende

Professionshøjskolen Absalon

Side 3/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Pædagogisk Psykologisk For-

ening

Pædagogstuderendes Lands-

sammenslutning

Radiografrådet

Radiografstuderende i Dan-

mark

Rektorkollegiet for de kunstne-

riske og kulturelle uddannelser

Rektorkollegiet for de maritime

uddannelser

Rigsrevisionen

Roskilde Universitet

Rådet for Erhvervsakademiud-

dannelser og Professionsba-

cheloruddannelser

Rådet for de grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser

Rådet for Voksen og Efterud-

dannelse

Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende

SIMAC

Skoleskibet Georg Stage

SMV Danmark

Socialpædagogernes Lands-

forbund

Studenterforum UC

Studerendes Udvalg i Danske

Bioanalytikere

Studievalg Danmark

Svendborg Søfartsskole

Syddansk Universitet

Sygeplejestuderendes Lands-

sammenslutning

Teknika (tidl. Københavns Ma-

skinmesterskole)

TEKNIQ

Teknisk Landsforbund

Ungdomsuddannelsernes Vej-

lederforening

University College Lillebælt

University College Nordjylland

University College Syddan-

mark

VIA University College

VUC Bestyrelsesforeningen

Aalborg Universitet

Århus Maskinmesterskole

Aarhus Universitet

Side 4/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Høringssvar

Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Danske Professionshøjskoler,

Dansk Socialrådgiverforening, HK, KL, Dansk Psykologforening, Danske

Tandplejere, BUPL, Akademikerne, Pædagogstuderendes Landssammen-

slutning

Socialpædagogernes Landsforbund

ser generelt positivt på den

politiske reformaftale og bakker op om ambitionerne om livslang læring, intentio-

nen om at skabe fleksible uddannelsesveje for professionsbachelorer inden for

velfærdsområdet og afsættelsen af midler til at skabe et kvalitetsløft af grundud-

dannelserne og gratis efter- og videreuddannelse.

FH, Akademikerne, Danske Regioner, Danmarks Lærerforening, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Københavns Universitet (KU), Danske Psykomotoriske

Terapeuter, Danske Tandplejere, Frie Skolers Lærerforening

Pædagog-

studerendes Landssammenslutning

giver på forskellig vis udtryk for en generel

støtte til initiativet om at udvikle og udbyde nye praksisnære professionsmasterud-

dannelser.

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser

2.2.1.1. Udvikling af professionsmasteruddannelser

Danske Regioner

finder det positivt, at professionsmasteruddannelserne baseres

på forskning, udvikling og i tæt tilknytning til praksis, men uden egentlig praktik.

Danske Regioner

understreger samtidig behovet for en bred geografisk dækning,

således at professionsmasteruddannelserne også bliver tilgængelige uden for de

store byer.

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

ser positivt på, at lovforslaget

understreger behovet for praksisnærhed og forskning.

Dansk Psykologforening

finder det væsentligt, at det eksplicit fremgår af både

uddannelsernes titel og indhold, at professionsmasteruddannelserne skal bidrage

til at udvikle professionernes praksis og styrke kompetenceudvikling.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det ligger til grund for udvik-

lingsarbejdet med de nye professionsmasteruddannelser, at uddannelserne skal

bidrage til at udvikle professionernes praksis.

Danske Regioner

bemærker, at det med fordel kan tydeliggøres i lovbemærknin-

gerne, at de nye professionsmasteruddannelser skal udvikles i tæt dialog og med

inddragelse af aftagerne.

Dansk Psykologforening

finder det er afgørende, at

faglige organisationer generelt får en mere formel rolle i udviklingen af

Side 5/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

uddannelserne.

opfordrer til, at det undersøges, hvordan professionsmaster-

uddannelserne kan udbredes med nærmere inddragelse af arbejdsmarkedets par-

ter.

anbefaler, at der skabes mulighed for modeller, hvor professionshøjskoler og

universiteter i fællesskab vil kunne udvikle og udbyde professionsmasteruddannel-

ser.

opfordrer til en grundig afdækning af, hvilke behov der skal dækkes af den læ-

rerfaglige professionsmasteruddannelse, inden denne udvikles. I den forbindelse

finder KL det urealistisk at være klar med optag på den lærerfaglige professions-

masteruddannelse i 2026, mens man dog vurderer, at det er mere realistisk at

have den psykologfaglige professionsmasteruddannelse klar i 2026.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at udviklingsarbejdet for de to

første professionsmasteruddannelser allerede er i gang med tæt inddragelse af re-

levante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og faglige organisationer.

En tilsvarende inddragelse forventes tilrettelagt for de kommende to til fire profes-

sionsmasteruddannelser.

I forhold til den lærerfaglige professionsmaster bemærker ministeriet, at udvik-

lingsarbejdet er godt i gang med tæt inddragelse af de primære interessenter. Der

tegner sig således en profil for uddannelsen, som imødekommer behov for såvel

udvikling af folkeskolens undervisning som udvikling af selve skolen og dens sam-

spil med det øvrige samfund. Ministeriet

noterer sig KL’s synspunkt og følger ud-

viklingsarbejdet tæt.

Endelig bemærkes, at det er forudsat i den politiske aftale, at uddannelserne ud-

bydes af professionshøjskolerne. Ministeriet finder det dog positivt, hvis professi-

onshøjskoler vælger at samarbejde med universiteter om uddannelserne.

Danske Professionshøjskoler

foreslår, at der skal være mulighed for praktik på

professionsmasteruddannelserne for at understøtte det praksisnære sigte med ud-

dannelserne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig Danske Professionshøjsko-

lers forslag om at indføre praktik på professionsmasteruddannelserne. Under hen-

syn til uddannelsens omfang lægges der imidlertid op til, at professionsmasterud-

dannelsen ikke kommer til at indeholde egentlig praktik, men derimod et praksis-

rettet element

–

evt. i form af et projektorienteret forløb

–

hvor den studerende ek-

sempelvis kan løse konkrete opgaver i samarbejde med praksis.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af reformaftalen,

at de nye praksisrettede efteruddannelsestilbud vil blive målrettet aftagernes be-

hov. Der vil derfor blive igangsat et udviklingsarbejde med uddannelsesinstitutio-

nerne og centrale aktører, herunder repræsentanter fra offentlige og private ar-

bejdsgivere og arbejdstagere, med henblik på at udvikle de konkrete forløb, som

kan udbydes under rammerne af de nye muligheder for fri efteruddannelse.

Side 6/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Copenhagen Business School (CBS)

bemærker, at

indplaceringen af professionsmasteruddannelserne på niveau 7 i den danske kva-

lifikationsramme risikerer at udvande rammens betydning og skabe øget komplek-

sitet i uddannelseslandskabet.

Danske Universiteter

vurderer, at professionsmasteruddannelserne ikke vil leve

op til standarden om at være baseret på højeste internationale forskning, hvorfor

Danske Universiteter

–

herunder

AAU

–

forventer, at niveaubeskrivelsen i

kvalifikationsrammen vil blive revideret, og at professionsmastergraden får sin

egen særskilte gradstypebeskrivelse, således at det tydeliggøres, at professions-

masteruddannelserne adskiller sig fra de nuværende kandidat- og masteruddan-

nelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at professionsmasteruddannel-

sen vil få sin egen gradstype på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for vi-

deregående uddannelser. Ministeriet deler ikke bekymringen for, at dette skulle

udvande rammens betydning. Den nye gradstypebeskrivelse vil belyse viden, fær-

digheder og kompetencer svarende til den eksisterende gradstypebeskrivelse for

universiteternes kandidatuddannelser, men med udgangspunkt i professionsma-

steruddannelsernes tredelte videngrundlag bestående af forskning, udvikling og

praksistilknytning. Niveaubeskrivelsen vil blive justeret, således at den også om-

fatter professionsmasteruddannelserne. I forhold til spørgsmålet om øget kom-

pleksitet i uddannelseslandskabet bemærker ministeriet, at der med den nye pro-

fessionsmastergrad bliver tale om ganske få uddannelser med et begrænset optag

og et klart erhvervssigte, som er målrettet den borgernære velfærdssektor.

Dansk Psykologforening

er bekymret for, at professionsmasteruddannelser i

dens nuværende form vil skabe uklarhed om roller- og opgavefordeling. Det ska-

ber et konkret behov for, at det klart fremgår, hvilke funktioner professionsmaster-

uddannede er kvalificerede til at varetage.

Dansk Psykologforening

bemærker også, at professionsmasteruddannelsernes

videngrundlag, der er ”baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning”,

stiller

store krav til faglighed og kvalitet, men skaber samtidig også en uklarhed i forhold

til, hvordan professionshøjskolerne vil sikre, at de nye uddannelser skal udvikles.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det vil fremgå af de konkrete

uddannelsesbilag til den kommende professionsmasterbekendtgørelse, hvilket for-

mål og erhvervssigte den enkelte professionsmasteruddannelse har. Bilaget vil

desuden beskrive de konstituerende fagelementer i den enkelte professionsma-

steruddannelse. Aftagere og ansættelsessteder vil således have et godt grundlag

for at vurdere, hvilke funktioner professionsmasteruddannede er kvalificerede til at

varetage.

Ministeriet bemærker endvidere, at godkendelse af konkrete udbud forudsætter, at

professionshøjskolerne i deres udviklingsplan redegør for, hvordan faglighed, kva-

litet og videngrundlag sikres.

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker, at det er vigtigt, at professions-

masteruddannelsen ikke bliver en blindgyde i forhold til de professionsuddannede,

Side 7/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

og at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at en professionsmaster kan give ad-

gang til et ph.d.-forløb.

Aarhus Universitet (AU)

finder det uklart, om en professionsmasteruddannelse

med en praksisbaseret profil vil kunne give adgang til en ph.d.-uddannelse. Hvis

det er intentionen, vil der skulle etableres og finansieres en ramme, der kan under-

støtte de studerendes overgang til ph.d.-uddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der på nuværende tidspunkt

ikke er planer om, at professionsmasteruddannelser skal give adgang til ph.d.-ud-

dannelse.

opfordrer til, at det præciseres i bemærkningerne, at udbuddet af pro-

fessionsmasteruddannelser ud over de 650 uddannelsespladser på sigt vil kunne

udvikles og udvides, og herunder hvordan udbuddet vil kunne tilpasses inden for

gældende regler, efter at den særlige godkendelsesprocedure udløber.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det med den politiske aftale

er forudsat, at der etableres i alt 300 pladser på professionsmasteruddannelser i

2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt på fire

til seks professionsmasteruddannelser, herunder en psykologfaglig overbygnings-

uddannelse for lærere og pædagoger. På længere sigt fastsættes et årligt til-

gangsloft på 1.200 pladser. Der vil således være mulighed for, at en eventuel æn-

dret efterspørgsel fra arbejdsmarkedet løbende kan føre til tilpasninger af uddan-

nelsesudbud. Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere profes-

sionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 pladser, skal relevansen af de nye

uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme

proces som for øvrige videregående uddannelser.

2.2.1.2. Målgruppe

Danske Professionshøjskoler

glæder sig over en klart defineret målgruppe for

professionsmasteruddannelserne

–

professionsbachelorer inden for velfærdsom-

rådet.

HK er

enige i, at også relevant beskæftigelse skal kunne give adgang til en pro-

fessionsmasteruddannelse, så der åbnes op for, at flere kan få adgangen til at vi-

dereuddanne sig.

Socialpædagogernes Landsforbund

opfordrer til en præcisering af, at optag på

professionsmasteruddannelserne ikke alene kræver relevant beskæftigelse, men

også relevante, dokumenterede og tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikatio-

ner svarende til det, der almindeligvis gælder for adgang til uddannelser inden for

kvalifikationsrammens niveau 7.

mener, at adgangen til optag på professionsmasteruddannelsen bør forud-

sætte, at ansøgere har relevant praksiserfaring af en vis varighed. I den forbin-

delse bemærker

KU,

at adgang til øvrige masteruddannelser på niveau 7 forud-

sætter relevant erhvervserfaring og spørger, om det også vil være et krav for pro-

fessionsmasteruddannelser.

foreslår konkret, at der indføres et

Side 8/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

adgangskrav på minimum 2 års relevant beskæftigelse uanset, om man tager den

på hel- eller deltid.

Pædagogstuderendes Landssammenslutning

bemærker, at adgangsreglerne

ikke utilsigtet bør ekskludere unge, der ønsker at starte en pædagogisk masterud-

dannelse direkte efter pædagoguddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig forslaget om, at adgang til

en professionsmasteruddannelse skal forudsætte krav om erhvervserfaring. Mini-

steriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at professionsmasterud-

dannelserne i første omgang oprettes som ordinære uddannelser på 75 ECTS

med SU. Dette vil svare til universiteternes kandidatuddannelser på 75 ECTS,

hvor det er muligt for akademiske bachelorer at blive optaget i direkte forlængelse

af en bacheloreksamen. Det samme vil gælde for professionsbachelorer, og det er

derfor ikke hensigten at indføre et adgangskrav på eksempelvis to års relevant be-

skæftigelse, som det kendes fra universiteternes masteruddannelser.

finder det problematisk, at man i lovteksten og bemærkningerne ikke

eksplicit anerkender diplomuddannelser, der ligeledes er placeret på niveau 6 i

den danske kvalifikationsramme, som adgangsgivende til professionsmasterud-

dannelserne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske

aftale, at professionsmasteruddannelserne er målrettet professionsbachelorer in-

den for velfærdsfagene. I forbindelse med udvikling af uddannelserne og justering

af adgangsbekendtgørelsen vil professionshøjskolernes muligheder for optagelse

på baggrund af en individuel konkret vurdering af ansøgere, der ikke opfylder ad-

gangskravene, blive beskrevet.

Danske Psykomotoriske Terapeuter

finder, at det burde fremgå

tydeligere, hvilke uddannelses- og erfaringsprofiler der skal være adgangsgivende

til de nye uddannelser.

Danske Psykomotoriske Terapeuter

bemærker at definitionen af, hvilke profes-

sionsbachelorer der er i målgruppen for professionsmasteruddannelserne, medfø-

rer, at f.eks. sundhedsfaglige professionsbachelorer i afspændingspædagogik og

psykomotorik vil blive afskåret fra muligheden for optag på professionsmasterud-

dannelserne.

Danske Tandplejere

appellerer til, at det skrives direkte ind i lovteksten, at pro-

fessionsbachelorer i tandpleje kan søge om optagelse på relevante professions-

masteruddannelser på lige fod med de øvrige uddannelser, der er omfattet af lov-

teksten.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig, at forskellige høringsparter

har givet udtryk for, at flere uddannelser skal nævnes direkte som værende en del

af målgruppen for de nye professionsmasteruddannelser. Ministeriet bemærker, at

det fremgår af den politiske aftale, at der skal oprettes fire til seks professionsma-

steruddannelser. Dette indebærer, at nogle professionsmasteruddannelser kan

forventes at få en bredere kreds af professionsbacheloruddannelser som

Side 9/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

adgangsgrundlag, mens andre kan forventes at blive målrettet specifikke professi-

onsbacheloruddannelser. Ministeriet bemærker endvidere, at de nye professions-

masteruddannelser vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærds-

rettede professionsbacheloruddannelser, men at det fortsat er muligt, at personer

fra andre faggrupper efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en pro-

fessionsmasteruddannelse.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

beklager, at de

kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

ikke er omfattet af muligheden for at udvikle og udbyde professionsmasteruddan-

nelser og henviser til, at de kunstneriske institutioner har gode forudsætninger for

at bidrage til et fleksibelt uddannelseslandskab gennem omsætning af uddannel-

ser til efteruddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske

aftale, at professionsmasteruddannelser skal være målrettet arbejdet i den borger-

nære velfærdssektor og professionsbachelorer inden for velfærdsfagene. Ministe-

riet bemærker desuden, at der på det kunstneriske område allerede er mulighed

for at udbyde ordinære uddannelser på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme

for videregående uddannelser.

2.2.1.3. Deltidsuddannelse

FH, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, Dansk Social-

rådgiverforening, HK, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd

BUPL

giver på forskellig vis udtryk for kritik af, at man først på sigt forventer at ud-

byde professionsmasteruddannelserne på deltid, da en praksisrettet masterover-

bygning er målrettet uddannede med erhvervserfaring, og en professionsmaster-

uddannelse på fuldtid vil kun appellere til nyuddannede, hvilket ikke er intentionen

med den politiske aftale.

Danske Professionshøjskoler

vurderer, at en væsentlig del af målgrup-

pen vil fravælge en professionsmasteruddannelse, hvis de kun kan tage uddannel-

sen på fuldtid med SU.

Danmarks Lærerforening

bemærker, at professionsmasteruddannelser udeluk-

kende på fuldtid skaber en uhensigtsmæssig konkurrencesituation mellem profes-

sionshøjskoler og universiteter.

FH, KL, HK, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, Social-

pædagogernes Landsforbund, Dansk Sygeplejeråd, BUPL

Radiografrådet

opfordrer til, at udviklingen og tilrettelæggelsen af professionsmasteruddannel-

serne på deltid bliver igangsat hurtigst muligt.

Socialpædagogernes Landsfor-

bund

anfører, at der er mange erfarne medarbejdere, der fortsat efter- og videre-

uddanner sig ud af faget.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter er

kritiske over, at professionsmasteruddannelserne først på sigt bliver udbudt på

deltid. Ministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale og bemærknin-

gerne til lovforslaget, at professionsmasteruddannelserne i første omgang oprettes

som ordinære uddannelser på 75 ECTS med SU. På sigt er det hensigten, at

Side 10/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

professionsmasteruddannelserne også skal kunne oprettes som deltidsuddannel-

ser med sideløbende beskæftigelse

–

uden SU og uden deltagerbetaling. Ministe-

riet vil gerne imødekomme ønsket om, at deltidsmuligheden bliver tilgængelig hur-

tigst muligt og vil derfor snarest gå i gang med at afdække behov for regelændrin-

ger m.v. Det forventes, at professionsmaster på deltid tidligst kan blive en mulig-

hed fra sommeren 2027.

2.2.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser

deler regeringens ambition om at styrke kvaliteten af erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelserne, men er imod, at dette sker på bekostning af en

afkortning af grunduddannelserne og understreger vigtigheden af, at der bliver le-

veret på løfterne om fri efteruddannelse og faglig udvikling.

finder det bekymrende, at de studerende med afkortning af professionsbache-

loruddannelserne vil have adgang til væsentlig mindre ordinær uddannelse og af-

venter, at der kompenseres herfor med bedre efteruddannelsesmuligheder, så re-

formen ikke fører til forringelser i forhold til i dag.

Frie Skolers Lærerforening

BUPL

finder det beklageligt, at man vil afkorte

flere professionsbacheloruddannelser, da en forkortelse vil gå ud over kvaliteten.

BUPL

påpeger vigtigheden af, at de uddannelser, der betaler med en forkortelse,

også er de uddannelser, der får adgang til de nye tiltag, herunder bl.a. gratis efter-

og videreuddannelse.

bemærker, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt skal til-

rettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag. KL har ikke yderligere bemærk-

ninger til afkortningen, forudsat at det godtgøres, at der dermed sker et kvalitets-

løft af uddannelserne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at aftalepartierne er enige om,

at hovedformålet med reformen er at styrke kvaliteten og det faglige niveau på

professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Initiativet, som vil inde-

bære, at en række professionsbacheloruddannelser fremover vil blive tilrettelagt

med 15 færre ECTS-point i forhold til i dag, skal dermed ses i sammenhæng med

en ny tilrettelæggelse af uddannelserne, investeringer i uddannelsernes kvalitet og

de initiativer, som vil indebære nye muligheder for praksisrettet efteruddannelse.

Det er med aftalen forudsat, at uddannelser, der ikke er omfattet af den nye tilret-

telæggelse, heller ikke vil være omfattet af prioriteringerne i reformen til bl.a. nye

efteruddannelsestilbud uden deltagerbetaling.

Akademikerne

finder, at den afsluttende del af professionsbacheloruddannel-

serne

–

uanset navn

–

fortsat skal bibringe de studerende de analytiske og meto-

demæssige færdigheder, de skal anvende som fagprofessionelle.

Akademikerne

finder det afgørende, at så lidt som muligt af den samlede reduktion i ECTS-point

findes ved en afkortning af bachelorprojektet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker,

at ”bachelorprojektet” ikke er

reguleret i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-

ser. Det er med aftalen forudsat, at den nye tilrettelæggelse af en række af

Side 11/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

professionsbacheloruddannelserne vil medføre ændringer i uddannelsesbekendt-

gørelser og studieordninger, som vil indebære, at uddannelserne afsluttes med en

kortere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen med henblik på at styrke

professionsbacheloruddannelsernes fokus på professionsfagligheden og den

praksis, uddannelserne retter sig mod. Det fremgår af aftalen, at den nye tilrette-

læggelse af professionsbacheloruddannelserne skal ske under hensyn til at opret-

holde og styrke uddannelsernes kvalitet og niveau, herunder adgangen til videre-

uddannelse på kandidatniveau.

Frie Skolers Lærerforening, DI, DTU

IDA

finder det glædeligt, at hhv. lærer-

uddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen

ikke afkortes med reformen.

Finans Danmark

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan-

nelser

beklager, at forkortelsen af professionsbacheloruddannelserne også ram-

mer deres respektive professionsbacheloruddannelser.

Finans Danmark

finder

dog, at den konkrete udmøntning af de kortere uddannelser vil kunne håndteres i

sammenspil mellem relevante interessenter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig de pågældende hørings-

parters synspunkter.

2.2.3. Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser

Danske Erhvervsakademier, FH, DI

Teknisk Landsforbund

bakker op om

indførelsen af værkstedskurser for studerende, der er optaget på en teknisk er-

hvervsakademiuddannelse, og som ikke har gennemført en erhvervsuddannelse.

Teknisk Landsforbund

understreger vigtigheden af, at værkstedskurserne

placeres ved studiestart

–

ideelt set omkring den 1. september, da de tekniske er-

hvervsuddannelser typisk har et betydeligt efteroptag i løbet af august måned.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bakker op om, at det vil være afgørende

for effekten de nye værkstedskurser, at kurserne placeres hensigtsmæssigt i for-

hold til studiestart. Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæg-

gelse, er det forudsat i aftalen, at udviklingen af forløbene vil ske i samarbejde

med erhvervsakademier, professionshøjskoler og centrale interessenter på områ-

det. Det vil herunder skulle afklares, i hvilket omfang forløbet vil kunne

tilrettelægges henholdsvis inden og efter den ordinære studiestart.

Da det endnu ikke er besluttet, hvilke uddannelser der skal udvikles værkstedskur-

ser til, foreslår

Danske Erhvervsakademier

at slette den passage i lovbemærk-

ningerne, hvori det fremgår, hvilke uddannelser man forventer, der vil kunne blive

tale om.

finder det fornuftigt, at værkstedskurserne i første omgang forventes

oprettet på uddannelser med stor volumen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det alene fremgår af lovbe-

mærkningerne, hvilke uddannelser der f.eks. vil kunne udvikles værkstedskurser

til. Ministeriet finder, at det vil være oplagt at overveje uddannelser med et stort

volumen, men også andre kriterier

–

som f.eks. stort frafald

–

vil kunne indgå i

Side 12/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

overvejelserne. Det er hensigten, at beslutningen om, hvilke uddannelser der ind-

ledningsvist vil blive udviklet værkstedskurser til, vil ske i samarbejde med rele-

vante aktører.

Med henvisning til den nedsatte arbejdsgruppe understreger

Danske Erhvervs-

akademier

vigtigheden af, at den anvendte terminologi ”værkstedskurser” og

”praktikum” ikke kommer til at begrænse arbejdsgruppens arbejde, herunder

lægge unødige rammer for indholdet af de praktiske værkstedskurser.

Danske Er-

hvervsakademier

ønsker, at begrebet ”praktikum” anvendes i lovteksten. Også

Danske Professionshøjskoler

foreslår, at begrebet ”praktikum” anvendes i lov-

teksten, da der er tale om et studieforberedende forløb på en erhvervsrettet vide-

regående uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at der

skal etableres værkstedskurser (praktikum) på de tekniske erhvervsakademiud-

dannelser. Formålet med de nye forløb er at give studerende, der ikke har gen-

nemført en erhvervsuddannelse, mulighed for at tilegne sig de nødvendige prakti-

ske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. I lyset af bemærkningerne fra

Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskolers lægger ministeriet

op til at justere lovforslaget, sådan

at betegnelsen ”praktikum”

anvendes.

2.2.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og

erhvervsakademiuddannelser

DTU, DI, KL, Akademikerne, DTU og AAU

er positivt stemte over for forslaget

om at oprette 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser på STEM/IT-områ-

det.

Akademikerne

hilser det velkomment, at lovudkastet gør op med den hidtidige

meget restriktive tilgang til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes mu-

lighed for at tiltrække internationale studerende.

Akademikerne

IDA

opfordrer til, at de nye engelsksprogede studiepladser skal

ligge ud over det loft, som universiteterne for nuværende er underlagt.

DTU

bemærker, at det er uklart, hvordan de nye engelsksprogede uddannelses-

pladser vil påvirke den samlede dimensionering af studiepladser på engelskspro-

gede uddannelser og finder det afgørende, at det ikke sker på bekostning af f.eks.

optaget på DTU’s engelsksprogede

bachelor- og kandidatuddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der

vil blive tale om mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser fra sommer-

optaget 2027 på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelser. Det er med aftalen forudsat, at der vil være tale ekstra uddannelses-

pladser, og at der både vil kunne være tale om nye uddannelser og en udvidelse

af antallet af pladser på eksisterende uddannelser. De nye engelsksprogede ud-

dannelsespladser vil ikke påvirke det eksisterende udbud af engelsksprogede

pladser på akademiske bachelor- og kandidatuddannelser.

Side 13/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

bemærker, at bilag 1 (i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-

sionsbacheloruddannelser), som indeholder en oversigt over uddannelser udbudt

på engelsk, udgår, og i stedet indføres en positivliste over uddannelsesområder

som skal danne grundlag for tildelingen af ekstra studiepladser.

understreger

vigtigheden af, at de underliggende kriterier er gennemsigtige og tydelige, og at

processen sker med involvering af alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder ud-

dannelser efter loven.

IDA

finder, at der bør findes en model, som muliggør fleksibilitet i tildelingen af in-

ternationale studiepladser, så nye behov og nye uddannelser kan tilgodeses.

AAU

ser frem til at modtage oplysninger om den påtænkte model for styring af engelsk-

sprogede uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de

nye uddannelsespladser skal oprettes uden for København og Aarhus og inden for

STEM-/IT-området, herunder det maritime område, på uddannelser, hvor beskæf-

tigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig skal det være

uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at

blive i Danmark og arbejde. Endvidere bemærkes, at der er lavet en overordnet

fordeling af de 800 uddannelsespladser på institutionsniveau, som institutionerne

med en vedtagelse af lovforslaget kan udmønte fra 2027. Oprettelsen af nye en-

gelsksprogede uddannelsesudbud vil skulle følge de almindelige regler herfor.

Teknika

bemærker, at det fremgår af aftalen, at de 800 nye engelsksprogede ud-

dannelser også omfatter det maritime område.

Teknika

foreslår, at muligheden for

at udbyde professionsbacheloruddannelsen til maskinmester på engelsk også ek-

splicit hjemles i lov om maritime uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de

nye engelsksprogede uddannelsespladser, som skal oprettes uden for København

og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, også vil omfatte det maritime område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal endvidere bemærke, at muligheden

for at udbyde professionsbacheloruddannelsen til maskinmester på engelsk ikke

vil kræve særskilt hjemmel i lov om maritime uddannelser.

Danske Regioner

bemærker, at ophævelsen af kravet om udbud på dansk giver

anledning til behov for afklaring af, hvilke uddannelser der herefter vil kunne udby-

des på andre sprog end dansk.

Danske Regioner

bemærker i den forbindelse, at

for de autoriserede sundhedsuddannelser er dansksproglige kompetencer afgø-

rende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at fastsættelsen af, hvilke ud-

dannelser på STEM/IT-området der vil kunne udbydes på engelsk, altid vil bero på

en konkret vurdering, og det er ikke umiddelbart tanken, at sundhedsuddannel-

serne vil skulle omfattes af den udvidede adgang til udbud af engelsksprogede ud-

dannelser.

2.2.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende

ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse

Side 14/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Erhvervsakademier, AAU

Radiografrådet

er positive over for forsla-

get, som vil indebære, at reglerne nu ensrettes med reglerne på universitetsområ-

det ved optagelse på en universitetsuddannelse.

Radiografrådet

undrer sig dog

over, at det skal være frivilligt, om uddannelsesinstitutionerne vil opkræve et depo-

situm eller ej.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at hensigten med forslaget er,

at give de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser i medfør af lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, samme mulig-

heder som universiteterne har efter de gældende regler.

2.2.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-

onsbacheloruddannelser

FH, HK, BUPL

Dansk Sygeplejeråd

er uforstående over forslaget om at ned-

lægge REP-rådet. Det er deres overbevisning, at der er behov for et råd, som re-

præsenterer en større kreds af aktører

–

særligt set i lyset af reformaftalen, hvor et

REP-råd vil kunne følge op på udviklingen og implementeringen af reformen.

DI, Dansk Sygeplejeråd

Dansk Socialrådgiverforening

anerkender, at der

med forslaget fortsat lægges op til dialog mellem minister, ministerie og relevante

interessenter og opfordrer til, at ministeren og ministeriet fortsat holder fast i inten-

tionen om en løbende og god dialog.

KL, FH

Dansk Socialrådgiverforening

bemærker hertil, at det er afgørende, at ministeriet fortsat prioriterer den løbende

dialog, og at dialogen bliver effektiv og transparent.

IDA,

opfordrer til, at der også fremadrettet tages højde for de tekniske uddannel-

ser og deres interessenter.

Danske Regioner

anbefaler, set i lyset af nedlæggelsen af REP-rådet, at man

tænker i nye samarbejdsfora mellem skoler og aftagere, så der sikres en mere for-

mel og forpligtende dialog.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig bekymringen over forslaget

om at nedlægge REP-rådet. Ministeriet bemærker, at der med reformen igangsæt-

tes et udviklings- og implementeringsarbejde i samarbejde med uddannelsesinsti-

tutionerne og centrale aktører, herunder repræsentanter fra offentlige og private

arbejdsgivere og arbejdstagere, som vil forløbe over en årrække. Herudover ind-

drages de relevante interessenter omkring de enkelte uddannelser generelt i ud-

dannelsesinstitutionernes arbejde med udvikling af professionsbachelor- og er-

hvervsakademiuddannelserne.

2.2.7. Normering i ECTS-point

DTU, AU, Dansk Sygeplejeråd

Akademikerne

finder det hensigtsmæssigt at

ændre loven, så angivelsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering

i ECTS-point.

Danske Regioner

anerkender behovet for at anvende en ensartet terminologi

med ECTS-point, men bemærker at det bør overvejes om mere praksisrettede

Side 15/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

tidsangivelser i uger og måneder kan fremgå ved uddannelser med stor praksisan-

del.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at forslaget alene har til hen-

sigt at harmonisere terminologien vedrørende uddannelsernes varighed og norme-

ring. Ved at ændre angivelsen af uddannelsernes varighed fra tid til normering i

ETCS-point vil terminologien flugte med den terminologi, der allerede i dag anven-

des i regler udstedt i medfør af loven.

2.2.8. Særlige procedurer for godkendelse af de nye professionsmasterud-

dannelser

Danske Professionshøjskoler

finder det positivt, at der indføres en særlig god-

kendelsesprocedure for professionsmasteruddannelserne, og forudsætter, at pro-

fessionsmasteruddannelser, der er prækvalificeret inden den 31. december 2028

ikke efterfølgende skal prækvalificeres efter den 31. december 2028 (hvor solned-

gangsklausulen udløber).

er enige i behovet for en solnedgangsklausul, og at indførslen af en særlig

godkendelsesprocedure for professionsmasteruddannelserne dermed er et midler-

tidigt initiativ.

bemærker yderligere, at uafhængigt af en evt. forlængelse af be-

stemmelsens gyldighedsperiode er det afgørende, at udbud af professionsmaster-

uddannelser afspejler arbejdsmarkedets behov, og at relevante parter

inddrages i udvikling af evt. nye uddannelser og evt. justering af eksisterende

uddannelser.

er skeptiske over for forslaget om at fravige bestemmelserne om prækvalifika-

tion, selvom der er indført en solnedgangsklausul, og mener at nye uddannelser

–

og især nye uddannelsestyper - altid bør vurderes op imod det eksisterende ud-

dannelseslandskab.

Dansk Psykologforening

anfører, at særproceduren udgør en væsentlig risiko

for svækket kvalitetssikring, idet centrale elementer i den normale akkrediterings-

proces vil kunne omgås eller nedtones.

I forhold til uddannelsernes kvalitet og prækvalifikation bemærker Uddannelses-

og Forskningsministeriet, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil

omfatte professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering.

Det indebærer, at der for den enkelte institution er foretaget en ekstern kvalitets-

vurdering med fokus på institutionens løbende og systematiske arbejde med sik-

ring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Som led i den enkelte ud-

dannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal

vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov.

Derudover bemærkes det, at uddannelser omfattet af den særlige godkendelses-

procedure vil skulle godkendes af uddannelses- og forskningsministeren efter ind-

stilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Indstillingen forventes især at ba-

sere sig på to elementer: Dels et uddannelsesbilag for den enkelte uddannelse ud-

arbejdet i tæt samarbejde med de primære interessenter. Dels

Side 16/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

professionshøjskolernes udviklingsplan for hver professionsmasteruddannelse,

hvor der redegøres for faglighed, videngrundlag, kvalitetssikring m.v. på de udby-

dende institutioner.

2.2.9. Øvrige bemærkninger

Danmarks Lærerforening

BUPL

ser gerne en fremrykning af tidshorisonten

for, hvornår deltagerbetalingen for hhv. meritlæreruddannelsen og meritpædagog-

uddannelsen bliver fjernet og gerne inden 2030.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det ligger til grund for øko-

nomien i den politiske aftale, at deltagerbetalingen på meritpædagoguddannelsen

og meritlæreruddannelsen afskaffes fra 2030.

Danmarks Lærerforening

påpeger, at den politiske aftale om en måneds frem-

rykket studieafslutning kun vil skabe en forskydning af SU-udgifterne, da lærere

fortsat først vil blive ansat 1. august og ikke 1. maj.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at de første dimittender fra læ-

reruddannelsen, der påvirkes af den tidligere studieafslutning, vil være færdige i

foråret 2029. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i den forbindelse følge ud-

viklingen nøje.

Danmarks Lærerforening

glæder sig over, at den nyligt reformerede læreruddan-

nelse ikke bliver reformeret på ny, men derimod får arbejdsro i henhold til de politi-

ske ambitioner, der blev aftalt i 2022.

Danmarks Lærerforening

finder det dog

skuffende, at denne reformaftale udelukker læreruddannelsen fra gode tiltag som

at styrke praktikken og bemærker også, at denne aftale ikke samler op på finan-

sieringsmæssige hængepartier, der udestår.

Uddannelses- og Forskningsministeriet noterer sig bemærkningerne fra Danmarks

Lærerforening

Akademikerne

henviser til princippet om stillingsstrukturen og bemærker, at im-

plementeringen af en ny professionsmasteruddannelse samtidig stiller nye krav til

stillingsstrukturen. Her vil

Akademikerne

imødese at indgå i stillingsstrukturarbej-

det som følge af implementeringen af uddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet fra Akademi-

kerne og vil drøfte eventuelle ændringer i stillingsstrukturen med de faglige organi-

sationer.

Danske Erhvervsakademier

foreslår

–

som en konsekvens af den foreslåede

nedjustering af uddannelser med 15 ECTS-point

–

en ændring af eksamensbe-

kendtgørelsen, som vil gøre det praktisk lettere at administrere placering af afslut-

tende opgaver/projekter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil blive

overvejet i forbindelse med implementeringer på bekendtgørelsesniveau.

Side 17/18

L 17 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Erhvervsakademier

finder desuden, at også top-up uddannelserne og

de selvstændige overbygningsuddannelser kan nævnes samme sted som de nye

professionsmasteruddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil blive

overvejet i forbindelse med implementering af aftalens punkter om kvalitetsløft og

ny tilrettelæggelse på erhvervsakademiuddannelsesområdet.

mener, at man bør overveje at stille krav om, at de studerende tilegner sig

danskkundskaber sideløbende med eller som en del af uddannelsen for efterføl-

gende at kunne få bedre forudsætninger på det danske arbejdsmarked.

opfor-

drer endvidere til at overveje, om der fsva. det relevante opholdsgrundlag skal ind-

føres en begrænsning for at medbringe medfølgende ægtefæller og børn.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som dog fal-

der uden for rammerne af dette lovforslag.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet i høring

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, er der fo-

retaget følgende indholdsmæssige ændringer:

1) Der er foretaget en ændring i den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 1., 1. pkt.

Med ændringen vil det fremgå, at: »Professionsbacheloruddannelser er nor-

meret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til alminde-

ligvis 240 ECTS-point«. Ændringen har til formål at muliggøre et fortsat udbud

af eksisterende diplomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger

240 ECTS-point. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, med tilhørende be-

mærkninger.

2) Der er indsat forslag til et nyt § 8, stk. 2, som vil give institutioner, der udbyder

professionsmasteruddannelser, mulighed for at kunne tilrettelægge den en-

kelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studie-

tid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvi-

ses til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærkninger.

3) Der er foretaget en ændring i det foreslåede § 22, stk. 1, nr. 12, hvor betegnel-

sen ”værkstedskurser” ændres til ”praktikum”.

4) Der er foretaget præciseringer i lovforslagets bemærkninger vedrørende mu-

ligheden for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved be-

handling af ansøgning om optagelse på en uddannelse. Dette vedrører be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.

Herudover er der i lovforslaget foretaget mindre rettelser samt forskellige ændrin-

ger af primært sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

Side 18/18