EM2025/20
Pipaluk Lynge
25.oktober.2025
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter
sig forslag til Lov om undtagelse fra regulering på Erhvervsministeriets
ressort for internationale finansielle institutioner med virke i Grønland
(Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter)
Ordførerindlæg
Inuit Ataqatigiit takker for lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit er stolte over, at det arbejde som var indledt i den forgangne
valgperiode, nu viser resultater.
Inuit Ataqatigiit bemærker at lovforslaget stiler med en mere fleksibel tilgang,
og at den har til hensigt at nedbringe omkostninger, hvilket vi tilslutter os.
Klimaet er under hastig forandring, og ændringerne har konsekvenser for
landet, dyrene og befolkningen.
Det er vigtigt at vi i disse år handler, og Inuit Ataqatigiit er glade for at vi 4
partier er for vores lands tilslutning til Paris aftalen, idet denne også melder ud
om, at vores land ønsker at tage medansvar, og hvad vi anser som opgaver
hvad angår vandkraft, hvad angår nedbringelse af forurening og hvad angår
børnenes fremtid.
På den anden side kan vi konstatere, at USA udtræder Parisaftalen, hvilket i
sig selv også er en klar udmelding, hvor man prioriterer fossiler brændsler, og
man vender det blinde øje til klimaforandringernes konsekvenser.