L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2025-26
L 14 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

VEDRØRENDE UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF GASSIKKERHEDSLOVEN

26. august 2025

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at etablere et klart, tidssvarende og fremtids-

sikret regelsæt for teknisk sikkerhed på gasområdet til gavn for den grønne

omstilling, herunder særligt udviklingen inden for brint og Power-to-X.

Lovforslaget er særligt aktuelt i lyset af Syvtallet

–

det igangværende ar-

bejde med at etablere brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland.

Syvtallet vil understøtte omdannelsen af strøm fra vedvarende energikilder

til grøn brint og dermed bidrage til CO

-reduktioner og forsyningssikker-

heden i Europa.

Der findes i dag ingen specifik sikkerhedsteknisk regulering for rørført

brint, som har en væsentligt højere risikoprofil end øvrige gasser i det dan-

ske forsyningssystem. Sikkerhedsregulering for brint er derfor en forudsæt-

ning for muliggørelsen af Syvtallet. Lovforslaget lægger op til at fastsætte

et højt sikkerhedsniveau for brint, der samtidig tager højde for den fortsatte

teknologiske udvikling på området. Derudover opdateres reglerne om gas-

kvalitet og gasblandinger for en række andre gastyper. Reglerne for nye

grønne gasser tilpasses de seneste års teknologiske fremskridt, ændrede an-

vendelser og nye infrastrukturplaner.

Med forslaget udvides gassikkerhedslovens anvendelsesområde til også at

omfatte naturgas. Herved samles hovedparten af reglerne for gas på land ét

sted. Desuden skrives en gebyrmodel, der trådte i kraft i 2024 og midlerti-

digt er hjemlet i finansloven, ind i loven. Grundet den forestående etable-

ring af Syvtallet bør ændringerne træde i kraft snarest muligt. Det foreslås

derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 27. juni 2025 med hø-

ringsfrist den 21. august 2025 til i alt 84 interessenter, herunder organisati-

oner, foreninger, myndigheder m.v. Lovforslaget har i samme periode væ-

ret offentliggjort på høringsportalen.dk. Der er modtaget 20 høringssvar,

hvoraf har 15 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har desuden givet anledning til redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i lovforslaget og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/15

2. Generelle bemærkninger

Dansk Fjernvarme udtrykker opbakning til lovforslaget og finder det rime-

ligt, at alle gasaktører medvirker til at dække Sikkerhedsstyrelsens omkost-

ninger på området via en gebyrordning.

TEKNIQ bemærker, at det er fornuftigt at indarbejde rørledninger i gassik-

kerhedsloven, da brint som brandbar gas allerede hører under loven, hvor-

for det er naturligt også at tilføje rørledninger for brint. TEKNIQ foreslår,

at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som er nedsat i medfør af elsik-

kerhedsloven, også synliggøres i gassikkerhedsloven, så det fremgår, at er-

hvervsministeren har nedsat et forum om emnet.

EVIDA hilser lovforslaget velkomment og anerkender behovet for at mo-

dernisere reguleringen af gasområdet for at understøtte den grønne omstil-

ling, herunder integrationen af brint.

Brintbranchen anfører, at afklaring af reglerne for gassikkerhed, anlæg og

rørledninger er afgørende for opbygningen af de mange planlagte brintpro-

jekter i Danmark, og at lovforslaget er et vigtigt skridt i retningen mod den

videre udvikling af den danske grønne brintsektor.

Green Power Denmark bemærker, at udkastet generelt indeholder gode og

relevante ændringsforslag, som vil understøtte den grønne omstilling, her-

under håndtering af nye energiformer.

Wind Estate ønsker, at man i lovforslaget og tilhørende bekendtgørelser

tilføjer en bestemmelse, som kan sikre, at afstandskrav mellem vindmøller

og gasanlæg samt -rør overholdes og dokumenteres korrekt. Wind Estate

bemærker, at en fast defineret fremgangsmåde vil sikre lavere sagsbehand-

lingstider for opstilling af vindmøller og klare linjer mellem aktørerne.

Kommentar

Lovforslaget tilpasser og fremtidssikrer den eksisterende og overordnede

ramme for gassikkerhed, der findes i den gældende gassikkerhedslov. Det

er hensigten, at der efter lovforslagets ikrafttrædelse vil ske en opdatering

og revision af de tilhørende bekendtgørelser. Arbejdet med bekendtgørel-

serne er påbegyndt, og det er forventningen, at de første bekendtgørelser

sendes i offentlig høring ultimo 2025. Herefter vil der løbende blive sendt

bekendtgørelser i høring i 2026.

Det vil dermed

–

som i dag

–

fortsat være i gassikkerhedsloven, at de over-

ordnede krav til sikkerhed stilles, og det vil være på bekendtgørelsesniveau,

hvor de områdespecifikke krav er udmøntet. Som følge af gaslovgivningens

omfang og sikkerhedstekniske karakter er det vurderingen, at det er hen-

sigtsmæssigt at bevare denne model. Bekendtgørelserne udarbejdes efter

inddragelse af de relevante interessenter på området.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/15

Afstandskravene for opstillingen af vindmøller i nærheden af gasanlæg og

-rør reguleres allerede i planloven. Endvidere forventes det, at der i be-

kendtgørelsen om rørledninger vil være bestemmelser, der nærmere regu-

lerer forholdet til høje konstruktioner, herunder vindmøller. Erhvervsmini-

steriet opfordrer til, at interessenter med både generel og konkret interesse

for specifikke konstruktioner fortsat indgår aktivt i dialogen om udarbej-

delsen af regler på området.

Hvad angår Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, arbejder Sikkerheds-

styrelsen, der fra den 1. januar 2026 fusioneres med Erhvervsstyrelsen, og

rådets medlemmer løbende for at synliggøre rådets arbejde med aktuelle

problemstillinger og udviklingen på el- og gasområdet. Det anses for uhen-

sigtsmæssigt at nævne rådet i gassikkerhedsloven, idet rådet allerede har

tilstrækkelig hjemmel i elsikkerhedsloven.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/15

3. Bemærkninger til konkrete emner

Høringssvarene kommenteres med udgangspunkt i følgende opdeling:

3.1 Definitioner og nærmere udmøntning af regler og specifikationer m.v.

3.2 Tredjepartsverifikation

3.3 Ansvarsfordeling og interaktion mellem ejer og bruger

3.4 Pligt til anmeldelse

3.5 Pligt til indberetning

3.6 Påbud og forbud mod levering af gas

3.7 Klageadgang

3.8 Gebyrmodel

3.9 Sagsbehandlingstider

3.1. Definitioner og nærmere udmøntning af regler og specifikationer

m.v.

DNV, Dansk Industri (DI), Energinet, Brintbranchen og Green Power Den-

mark (GPD) bemærker, at der i definitionerne af en rørledning og et gasan-

læg i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6 ikke fremgår en tydelig præcisering af

grænsefladen mellem disse. De ser gerne, at denne definition inkluderes i

lovforslaget eller i en underliggende bekendtgørelse. I forlængelse heraf

anfører Energinet, at sammenhængen mellem en gasinstallation og et gas-

anlæg bør præciseres.

Drivkraft Danmark ønsker, at lovforslagets § 1, stk. 4 ikke kun undgår dob-

beltregulering af gastanke, men også gasinstallationer, i det omfang sikker-

heden for disse er reguleret i anden lovgivning. Hensigten er at undgå dob-

beltregulering.

Evida ser gerne, at § 11 udvides, således distributionsselskaberne i visse

situationer, grundet særlige sikkerhedsmæssige hensyn, kan stille skærpede

sikkerhedskrav end dem fastsat i lovforslagets § 5 stk. 1. Dette skyldes den

hurtige udvikling på særligt brintområdet.

Evida bemærker endvidere, at strafbestemmelserne i lovforslagets § 31 ud-

vides til at indbefatte skader ved gravearbejde. Evida vurderer, at overgrav-

ning af gasledning sker i stadigt højere hyppighed og udgør en alvorlig sik-

kerhedsrisiko, og dermed bør påføre bøder, som konsekvens.

Ørsted ser gerne, at lovforslagets anvendelsesområde fremgår mere tyde-

ligt, herunder om opstrømsanlæg og behandlingsanlæg er omfattet. Hvis ja,

ønsker Ørsted, at lovforslaget udvides med en nye rollebeskrivelse,

”ope-

ratør”,

samt at lovforslagets § 10 b omformuleres for at præcisere, hvornår

anmeldelse er nødvendigt.

Kommentar

Lovforslaget fastsætter rammevilkårene vedr. den tekniske sikkerhed på ga-

sområdet i Danmark. Som det er tilfældet i dag er det fortsat hensigten, at

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/15

reglerne specificeres og udmøntes nærmere i relevante bekendtgørelser ef-

ter lovforslagets ikrafttrædelse. Dermed sikres en smidig ramme for lov-

givningen, der tager højde for den løbende teknologiske udvikling på gas-

området og tilpasning til nye standarder m.v. Dette indebærer bl.a., at de-

finitionerne af gasanlæg og rørledninger, herunder grænsefladen mellem

disse, udmøntes ved bekendtgørelse med en tydelig definition og præcise-

ring af grænsefladen. Tilsvarende vil sammenhængen mellem gasinstalla-

tioner og gasanlæg blive adresseret ved bekendtgørelse.

Erhvervsministeriet er opmærksom på, at dobbeltregulering som klart ud-

gangspunkt hverken er nødvendigt eller ønskeligt. Snitflader mellem f.eks.

gastanke, gasanlæg og gasinstallationer nødvendiggør af sikkerhedshen-

syn imidlertid, at de pågældende områder både er reguleret særskilt, f.eks.

i reguleringen trykbærende udstyr, som har ophæng i EU-retten, og i fæl-

lesskab, f.eks. når en gastank udgør en del af et gasanlæg eller en gasin-

stallation. Lovforslaget og bekendtgørelserne, som fastsættes i medfør

heraf, gennemgås med henblik på at undgå unødvendig dobbeltregulering.

Det vurderes, at der

–

på trods af distributionsselskabernes afgørende rolle

på gasområdet

–

ikke bør tildeles yderligere beføjelser til selskaberne i

form af, at de kan stille skærpede sikkerhedskrav foruden de krav, der fin-

des i lovforslaget eller som fastsættes i medfør heraf. Det er imidlertid hen-

sigten, at de konkrete beføjelser til selskaberne vil indgå som led i arbejdet

med revisionen af bekendtgørelserne om henholdsvis gasdistributionssel-

skaber, gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger til gas, hvor Evidas

forslag til udvidede sikkerhedskrav også vil blive vurderet.

Hvad angår strafbestemmelser for skader opstået på rørledning i forbin-

delse med gravearbejde, er det hensigten med lovforslaget, at der kan fast-

sættes regler om arbejde i nærheden af etablerede rørledninger. Det er så-

ledes forventningen, at der fastsættes krav til rørledninger og forpligtelser

for rørledningers ejere eller brugere samt regler for hvilke hensyn, der skal

tages, når der f.eks. foretages gravearbejde i nærheden af rørledninger,

der indeholder gas. Hvilke bestemmelser, der er nødvendige at strafbe-

lægge, vil følge af bekendtgørelsen.

Endelig bemærkes det, at lovforslagets anvendelsesområde også omfatter

opstrøms- og behandlingsanlæg, og at de nærmere regler herom vil fremgå

af bekendtgørelserne om gasanlæg og rørledning til gas, som fastsættes i

medfør af lovforslaget. Rollebeskrivelser kan variere, men vil uanset termi-

nologi være omfattet af lovens og underliggende bekendtgørelsers krav til

ejere eller brugere, hvis der er tale om ejere eller brugere af gasanlæg,

gasinstallationer og rørledninger til gas m.v. Af hensyn til at skabe klarhed

over ejere og brugeres forpligtelser og fleksibilitet i forhold til eventuelle

nye eller varierende rollebeskrivelser afhængigt f.eks. af typen af gasan-

læg, lægges der ikke op til at indføre rollebeskrivelser, som kan risikere at

skabe forvirring.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/15

3.2. Tredjepartsverifikation

DNV, DI, Brintbranchen og GPD ser gerne, at man i lovforslagets § 25

inkluderer andre Power-to-X-produkter end blot brint, herunder ammoniak,

da andre gastyper ligeledes udgør en sikkerhedsrisiko pga. giftighed og/el-

ler brandfare.

Kommentar

Med lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås en ny § 25 a, om godkendelses- og

overensstemmelsesvurderingsopgaver af opgaver, der relaterer sig til brint

efter bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg og bekendtgørelse om sik-

kerhed for rørledninger til gas. Bestemmelsen vil alene give Erhvervssty-

relsen mulighed for at udpege tredjeparter til opgaver, der vedrører brint,

og dermed ikke andre gasarter, herunder f.eks. ammoniak. Dette er imid-

lertid ikke til hinder for, at der alligevel foretages tredjeartsverifikation,

hvis dette ønskes.

Baggrunden for bestemmelsen beror på en sikkerhedsteknisk vurdering af

Erhvervsstyrelsen, der tager afsæt i den specifikke sikkerhedsrisiko, som

brint udgør. De nærmere regler om udpegning af organer til at udføre tred-

jepartsverifikation vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvor der vil blive

stillet krav til ansøgning, vurderingsopgaver og tilsyn m.v. Bestemmelsen

giver også mulighed for at stille krav om akkreditering af tredjepartsorga-

ner, hvilket på nuværende tidspunkt vurderes at være uhensigtsmæssigt

henset til udviklingen på området. Der henvises til pkt. 3.4.

3.3. Ansvarsfordeling og interaktion imellem ejer og bruger

DNV, DI og Brintbranchen ser gerne, at definitionen af ejer og bruger samt

deres interaktion fremgår tydeligere i lovforslaget. DNV bemærker, at så-

fremt ejeren og brugeren af eksempelvis et gasanlæg ikke hører under

samme juridiske enhed, kan der i lovforslaget stilles tvivl om, hvem der har

ansvaret.

Kommentar

En ansvarsfordeling mellem ejer og bruger er en videreførelse af gældende

ret. Fordelingen indebærer, at ejeren eller brugeren pålægges ansvar in-

den for lovforslagets anvendelsesområde, herunder i forhold til overhol-

delsen af de sikkerhedstekniske regler samt sikkerhedskravet. Det er ejeren

eller brugeren, der vil være nærmest til at bære dette ansvar, ligesom det

er ejeren eller brugeren, der har bedst mulighed for at få lovliggjort ulov-

lige forhold.

Forskellige selskabskonstruktioner og indbyrdes aftaler mellem ejere og

brugere nødvendiggør, at der fortsat er en vis fleksibilitet i forhold til kon-

krete situationer, hvor det er nødvendigt at have en ansvarlig person eller

juridisk person, som f.eks. kan pålægges en handlepligt og eventuelt kan

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/15

være strafsubjekt. På den baggrund vurderes det ikke at være hensigtsmæs-

sigt på forhånd at fastsætte, om det er ejeren eller brugeren, der er ansvar-

lig for en hændelse, f.eks. hvor ejeren og brugeren ikke er samme person.

Ansvaret vil dermed afhænge af de konkrete omstændigheder og en indivi-

duel vurdering heraf.

3.4. Pligt til anmeldelse

Brintbranchen og GPD foreslår et krav om, at anmeldelser af anlæg og rør-

ledninger skal vedlægges en overensstemmelseserklæring af en akkredite-

ret tredjepart. Kravene til dokumentation kan evt. differentieres afhængigt

af typen af anlæg.

Evida bemærker, at lovforslagets § 8 vedr. anmeldelsespligten for rørled-

ninger kun bør gælde ved væsentlige ændringer og nyetableringer. Evida

finder det uhensigtsmæssigt, hvis enhver ikke-væsentlig ændring af den ek-

sisterende infrastruktur skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 12, fastsætter en ny § 8

vedrørende pligten til anmeldelse. Bestemmelsen indebærer, at alle gasan-

læg, gasinstallationer og rørledninger, der er omfattet af gassikkerhedslo-

ven, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, samtidig med at det tydeligt frem-

går af loven, at anmeldelse skal finde sted. For så vidt angår naturgas- og

bionaturgasanlæg- og rørledninger vil dette konkret betyde, at de ikke

fremover skal godkendes af Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelsen medfører endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler for, hvordan anmeldelse skal ske, herunder på

hvilket tidspunkt, hvad anmeldelsen skal indeholde og eventuelle undtagel-

ser til at anmelde.

De nærmere regler for anmeldelse vil således blive udmøntet ved bekendt-

gørelse. Erhvervsministeriet vil i den henseende og i samråd med områdets

interesser overveje, om der på forsvarlig vis kan fastsættes undtagelser til

anmeldelsespligten specifikt i forhold til rørledninger, herunder særligt en

lempelse i forhold til tidsfrister for anmeldelse af mindre væsentlige æn-

dringer.

For så vidt angår krav om tredjepartsverifikation finder Erhvervsministe-

riet ikke på nuværende tidspunkt, at det er hensigtsmæssigt at stille krav

om akkreditering. Akkreditering forudsætter særlig nøjagtighed i forhold

til succeskriterier, hvorfor akkreditering ikke harmonerer med ønsket om

funktionsbaseret og teknologineutral regulering, som giver aktørnerene en

vis grad af metodefrihed på et område, som er under kraftig udvikling. Der

henvises endvidere til pkt. 3.2. om brint og tredjepartsverifikation.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/15

3.5. Pligt til indberetning

DNV, DI, Brintbranchen og GPD ser gerne, at indberetningspligten i lov-

forslagets § 1, nr. 13, bliver udvidet. Indberetningspligten, for så vidt angår

eventuelle skader i forbindelse med drift mv. af et gasanlæg, en gasinstal-

lation eller en rørledning, bør ifølge høringsparterne også omfatte alle fejl

i form af utætheder. Det bemærkes, at alle utætheder, som fører til utilsigtet

blanding af brint med luft eller andre gasser bør underlægge indberetnings-

pligten, da det kan udgøre brand- eller eksplosionsfare. Det bemærkes yder-

ligere, at man

kan overveje at bruge udtrykket ”sikkerhedskritiske hændel-

ser,” som det kendes fra relevante bekendtgørelser. Desuden bør denne ud-

videlse koordineres systematisk på EU-niveau og dermed opnår en pålide-

lig risikovurdering på området.

Energinet bemærker, at § 10 b gælder for skader, men at der bør være en

minimumsgrænse for, hvad en skade udgør for at undgå indberetning af

ubetydelige skader. Dette kan gøres med en formulering om, at skaden har

haft en rimelig risiko for at forringe integriteten af gasanlægget, gasinstal-

lationen eller rørledningen.

Ørsted foreslår en ændring af den foreslåede § 10 b (§ 1, nr. 13), hvorefter

der alene skal ske indberetning i forbindelse med skade, der har eller po-

tentielt kan have, væsentlig indflydelse på den overordnede risiko for per-

soner, husdyr eller ejendom. Det skyldes, at skader på anlæg og installati-

oner allerede meldes til risikomyndighederne via "Risikobekendtgørelsen".

Kommentar

For så vidt angår indberetning forudsætter Erhvervsministeriet, at de oven-

nævnte høringssvar vedrører den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 13, om

en ny § 10 b. Med § 10 b foreslås en overordnet pligt til indberetning. Det

følger således af bestemmelsen, at ejeren eller brugeren af et gasanlæg, en

gasinstallation eller en rørledning straks skal oplyse Erhvervsstyrelsen om

skader i forbindelse med drift eller vedligehold af disse.

Formålet med bestemmelsen har været at sikre, at Erhvervsstyrelsen bliver

gjort bekendt med skader, der kan have betydning for sikkerheden på et

gasanlæg, en gasinstallation eller en rørledning. Pligten til indberetning

påhviler ejer eller bruger og dækker således både anlæg, installationer og

rørledninger.

Erhvervsministeriet anerkender imidlertid, at der kan være forskellige for-

udsætninger på de områder, som omfattes af gassikkerhedsloven. Følgelig

vil der fortsat være et behov for, at sikkerhedstekniske hændelser, herunder

utilsigtet blanding af gasser, der kan udgøre en brand- eller eksplosions-

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/15

fare, skal indberettes. Tilsvarende krav følger i dag af gældende bekendt-

gørelser om henholdsvis gasanlæg, gasinstallationer og gasdistributions-

selskaber, og det er ikke hensigten at lempe herpå.

På den baggrund er det vurderingen, at de nærmere krav til indberetning

m.v., fortsat bør være fastsat administrativt ved bekendtgørelse på de for-

skellige områder, afhængigt af de nærmere omstændigheder. Det gælder

f.eks., om indberetningen alene skal dække skader eller sikkerhedskritiske

hændelser, og hvor ofte indberetning skal ske, herunder om der på nogle

områder f.eks. skal udarbejdes en årlig rapport over hændelser med betyd-

ning for den gastekniske sikkerhed.

3.6. Påbud og forbud mod levering af gas

Energinet efterspørger en overvejelse af, hvorvidt Energinet som adressat

for den foreslåede bestemmelse i § 18 om påbud og forbud mod levering

m.v. af gas også er omfattet af gassikkerhedslovens § 14 om adgang uden

forudgående retskendelse.

Kommentar

Med lovforslagets § 1, nr. 24, indsættes en ny § 18, hvorefter Erhvervssty-

relsen kan påbyde den, der leverer en brændbar gas, at tilbagekalde eller

standse levering af gas, hvis gaskvaliteten ikke lever op til reglerne. I for-

længelse heraf kan Erhvervsstyrelsen endvidere udstede et midlertidigt for-

bud mod levering, markedsføring eller anden tilgængeliggørelse af gassen,

hvis det vurderes at kunne udgøre en risiko.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at Erhvervsstyrelsen kan reagere,

når det ikke er gasanlægget, gasinstallationen, rørledningen eller gasma-

teriellet, der ikke lever op til kravene, men hvor det derimod er selve gas-

sen, der ikke lever op til kravene. Med den foreslåede bestemmelse er det

alene Erhvervsstyrelsen, der kan udstede påbud i henhold til § 18.

Det fremgår af gassikkerhedslovens § 24, gasdistributionsselskaber skal

føre kontrol med gasinstallationer og visse gasanlæg. Med lovforslagets §

1, nr. 26, foreslås det, at gasdistributionsselskaber skal føre kontrol med

gasanlæg, gasinstallationer og rørledninger.

Som led i kontrollen følger det af gassikkerhedslovens § 12, at Erhvervs-

styrelsen og gasdistributionsselskaber, jf. § 24, til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejen-

domme og lokaliteter for at føre en effektiv kontrol efter loven.

Erhvervsministeriet bemærker i den forbindelse, at det bør fremgå udtryk-

keligt af loven, hvornår gasdistributionsselskabernes kan opnå adgang til

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/15

offentlige og private ejendomme og lokaliteter uden forudgående retsken-

delse, herunder gasanlægsejeres matrikler, når selskaberne har modtaget

et påbud eller forbud i henhold til § 18 om at tilbagekalde eller standse

leveringen af gas m.m.

3.7. Klageadgang

DI bemærker, at lovforslagets § 30 mangler en klageadgang på afgørelser

truffet af Sikkerhedsstyrelsen, hvilket er uhensigtsmæssigt for de berørte

parter. En klagemulighed vil ifølge DI være gavnlig for at kunne håndtere

eventuelle tvivlstilfælde på et sådant nyt område.

Derudover, ser Evida gerne, at der i lovforslaget indføres samme klagead-

gang over Sikkerhedsstyrelsens afgørelser og muligheden for at indbringe

disse for en klageinstans, som det på nuværende er tilfældet i bekendtgø-

relse 1988/2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og biona-

turgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.

Kommentar

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der lagt vægt på metodefrihed for par-

terne på området. Eftersom lovforslaget udvider reguleringen med et rela-

tivt nyt område i form af brint er det intentionen, at der skal indgå en høj

grad af dialog og vejledning mellem Erhvervsstyrelsen og de relevante par-

ter, som skal manøvrere efter lovforslagets rammer.

Erhvervsministeriet anerkender, at i det omfang eller hvor alvorligheden

af henvendelser påkræver, at der etableres et klagemulighed, vil dette blive

behov blive afdækket. Henset til Sikkerhedsstyrelsens, der fra den 1. januar

2026 fusioneres med Erhvervsstyrelsen, erfaringer på området og de meget

begrænsede antal af historiske klager på natur- og biogasområdet, lægges

der med lovforslaget ikke på nuværende tidspunkt op til at etablere en kla-

geadgang.

Der lægges således op til en videreførelse af den eksisterende retsstilling

på området, hvor Erhvervsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for an-

den administrativ myndighed, og hvor gasdistributionsselskabernes afgø-

relser fortsat kan indbringes for Erhvervsstyrelsen.

3.8. Gebyrmodel

Evida noterer, at lovforslagets gebyrmodel, som påkræves årligt hos de re-

levante gasaktører, vil dække Sikkerhedsstyrelsens samlede omkostninger

ifm. afgørelser, undersøgelser, godkendelser, eftersyn, myndighedsbe-

handling mv. rettet mod Evida.

Kommentar

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/15

Det er hensigten med gebyrmodellen i lovforslaget, at Erhvervsstyrelsens

samlede omkostninger på området, som på nuværende tidspunkt er omfat-

tet af gassikkerhedsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, dæk-

kes. Gebyret følger den gebyrmodel, der er fastlagt i finansloven, og er

følgelig underlagt et prisstigningsloft, reguleres årligt med det generelle

pris- og lønindeks, skal fratrækkes en produktivitetsfaktor på 2 pct. og skal

endeligt tilstræbes at være i balance over en fireårig periode. Gebyret dæk-

ker Erhvervsstyrelsens samlede omkostninger i det omfang, de ikke er dæk-

ket af øvrige indtægter. Øvrige indtægter er f.eks. dækning af omkostninger

ifm. test af produkter, som ikke opfylder kravene samt eventuelt fremtidige

nye markedsovervågningsopgaver på området med selvstændig finansie-

ringsmodel.

Gebyret betales af de aktører, der afregner punktafgifter på relevante gas-

arter omfattet af Erhvervsstyrelsens kontrol efter lovforslaget, og gebyret

fordeles på baggrund af den enkelte gasaktørs markedsandel.

Størrelsen af gebyret vil blive fastsat på baggrund af den foreslåede gebyr-

model. Af hensyn til et eventuelt behov for justering af gebyrets størrelse,

afhængigt af de reelle omkostninger for Erhvervsstyrelsen, fastsættes gas-

gebyrets størrelse og de nærmere regler for opkrævningen ved bekendtgø-

relse i medfør af lovforslaget. Der vil ligeledes blive fastsat regler om,

hvordan opkrævningen foregår, og det forventes, at gebyret fortsat opkræ-

ves årligt ad to omgange, så der hvert år opkræves et acontobeløb pr. 30.

juni, hvorefter der foretages en endelig afregning af opkrævningen pr. 31.

december.

3.9. Sagsbehandlingstider

Drivkraft Danmark ønsker, at der indføres en maksimal svar- og sagsbe-

handlingstid fra Sikkerhedsstyrelsen til LPG-selskaber (leverandører af fly-

dende petroleumsgas), eftersom disse selskaber er pålagt en myndigheds-

opgave i lovforslaget, og driften finansieres gennem gebyr. Drivkraft Dan-

mark mener, at Sikkerhedsstyrelsen bør pålægges samme svar- og sagsbe-

handlingstider over for selskaber, som de har over for andre myndigheder.

Kommentar

Erhvervsministeriet anerkender ønsket om og behovet for at modtage hur-

tige svar på henvendelser og lave sagsbehandlingstider. Som led i ensret-

ningen på området lægges der op til, at naturgasanlæg ikke som hidtil skal

godkendes af Erhvervsstyrelsen, men at de derimod vil skulle anmeldes i

forbindelse med konstruktion og idriftsættelse. Det er dermed hensigten at

ensrette anmeldelsesprocesserne, hvilket bl.a. vil understøtte lavere sags-

behandlingstider.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/15

Der er ikke fastsat generelle regler om myndighedernes sagsbehandlingstid

i forvaltningsloven, men det er et grundlæggende krav til den offentlige for-

valtning, at afgørelser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvar-

ligt. Sagsbehandlingstider på Erhvervsministeriets område søges altid

holdt på et rimeligt niveau afhængigt af sagernes karakter og kompleksitet.

Dette gør sig også gældende for den sagsbehandling, der følger af lov-

forslaget og regler fastsat i medfør heraf. Her skal der ofte foretages sik-

kerhedstekniske vurderinger, som er korrekt funderede, hvilket kræver tid

og ressourcer. Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere specificeret sagsbe-

handlingstider med andre samarbejdsmyndigheder. Det fastholdes på den

baggrund, at der ikke fastsættes specifikke frister for svar- og sagsbehand-

lingstider i lovforslaget, men at det tilstræbes, at henvendelser og sager

behandles inden for rimelig tid afhængigt af de nærmere omstændigheder.

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/15

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

•

Aktive Energi Anlæg A/S

Aarhus Maskinmesterskole

Biogas Danmark

Blik- og Rørarbejdsforbundet

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme

Brintbranchen

CIP

Dansk Camping Union

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Gasteknisk Center

Dansk Industri

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Beredskaber

Danske Universiteter

DNV

Drivkraft Danmark

Energinet

Energy Cluster Denmark

Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi SydVest

European Energy

Evida

EVU

Forbrugerrådet TÆNK

FORCE Certification A/S

Fredericia Maskinmesterskole

Frederiksberg Forsyning

Green Power Denmark

HOFOR Bygas

INEOS Energy Denmark

KEA

–

Københavns Erhvervsakademi

Kosangas

Markant Energy

MorGen Energy

Müller Gas Equipment A/S

Nature Energy som Green Gas Denmark

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/15

•

Nippon Gases

NISSEN Energy

Norbro Energi

PCG

–

Producenter af komprimerede gasser

Pyrolyse Danmark

SMV Danmark

Teknika

–

Copenhagen College of Technology Management and Ma-

rine Engineering

TEKNIQ

Teknologisk Institut

TotalEnergies

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

University College Nordjylland

VIA University College

Zealand

–

Sjællands Erhvervsakademi

Ørsted

Aalborg Bygas A/S

Myndigheder

•

Arbejdstilsynet

•

Beredskabsstyrelsen

•

Beskæftigelsesministeriet

•

By-, Land- og Kirkeministeriet

•

Digitaliseringsstyrelsen

•

Energistyrelsen

•

Erhvervsstyrelsen

•

Forsyningstilsynet

•

Justitsministeriet

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

•

Miljøministeriet

•

Miljøstyrelsen

•

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

•

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

•

Søfartsstyrelsen

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

•

Brintbranchen

•

Dansk Industri

•

Dansk Fjernvarme

•

DNV

•

Drivkraft Danmark

•

Energinet

•

Evida

L 14 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/15

•

Green Power Denmark

TEKNIQ

Wind Estate

Ørsted

Myndigheder

•

Energistyrelsen

•

Erhvervsstyrelsen

•

Justitsministeriet

•

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab