L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2025-26
L 12 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

FORSLAG

TIL

ÆNDRING

LOV

KAPITALMARKEDER, LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED,

LOV

INVESTERINGSFORENINGER

M.V.

FORSKELLIGE ANDRE LOVE

8. oktober 2025

2025 - 875

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre en række justeringer og præcise-

ringer af den gældende finansielle regulering i lyset af samfundsudviklin-

gen samt for at sikre korrekt gennemførelse af ny fælleseuropæisk regule-

ring.

Blandt lovforslagets hovedpunkter er ændringer på det kapitalmarkedsret-

lige område, der har til formål at gøre kapitalmarkederne mere attraktive

for virksomheder og lette adgangen til kapital for små og mellemstore virk-

somheder. Lovforslaget gennemfører derudover ændringer, som skal gøre

notering mere attraktivt på markedspladser, der især anvendes af små og

mellemstore virksomheder. Herudover lempes forbuddet mod deling af ak-

tiekapitalen i klasser med forskellig stemmeværdi.

Lovforslaget vil give Finanstilsynet mulighed for at dispensere fra tilladel-

seskravet for it-operatøren af detailbetalingssystemer, hvis formål er at give

Finanstilsynet mulighed for at udøve myndighedskontrol over en it-opera-

tør af et betalingssystem, der varetager væsentlige danske detailbetalinger,

uanset om operatøren af systemet er beliggende i Danmark eller et andet

land. Det er af afgørende betydning for danske borgere og virksomheder,

at betalingssystemer fungerer sikkert og effektivt, da dette er en forudsæt-

ning for, at udbetaling af løn og pension, betaling for køb af varer og beta-

ling af regninger kan foretages uden væsentlige forsinkelser.

Lovforslaget har endvidere til formål at justere kapitalkravene til

bankledede finansielle konglomerater i Danmark, hvilket skal bidrage til at

sikre, at der findes tilstrækkeligt kapital i konglomeratet til at dække de

akkumulerede kapitalkrav, som det enkelte konglomerats regulerede

enheder hver især er underlagt.

Lovforslaget indfører krav om, at investeringsforvaltningsselskaber,

forvaltere

alternative

investeringsfonde,

SIKAV’er

investeringsforeninger skal have mindst to fysiske personer ansat på fuld

tid, der opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, som er bosiddende i

EU, og som skal fastlægge virksomhedens forretningsadfærd. Dette er en

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/19

del af modernisering af reglerne på investeringsfondsområdet, som skal

forbedre investorbeskyttelsesniveauet og beskytte den finansielle stabilitet.

Lovudkastet blev sendt i høring den 15. maj 2025 med frist for høringssvar

den 26. juni 2025. Der er modtaget syv høringssvar, heraf fire med be-

mærkninger.

Forslaget om mulighed for at dispensere fra tilladelseskravet for it-opera-

tøren af detailbetalingssystemer har været i særskilt høring fra den 28. maj

2025 til den 26. juni 2025. Der er modtaget fem høringssvar, heraf to med

bemærkninger, til denne del af lovudkastet.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Der er indkommet enkelte bemærkninger, som ligger udover forslagets

ramme, ligesom enkelte høringssvar har givet anledning til mindre redak-

tionelle ændringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse

omtales ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Overordnet hilses den anlagte tilgang i lovforslaget med en direktivnær im-

plementering af de relevante EU-retsakter velkommen. Det fremhæves

bl.a. af Nasdaq Copenhagen A/S (Nasdaq), der bemærker, at en velafbalan-

ceret implementering af EU Listing Act-pakken kan gøre kapitalmarke-

derne i Unionen mere attraktive for selskaber og dermed lette adgangen for

små og mellemstore virksomheder samt øge EU’s konkurrenceevne og for-

brugernes tillid.

Overordnet er der støtte til lovforslagets del om mulighed for at dispensere

fra tilladelseskravet for it-operatøren af detailbetalingssystemer. FIDA

støtter forslaget og anfører, at lovforslagets formål og ambition er fornuf-

tige, og støtter indførelsen af en mulighed for dispensation, hvis en it-ope-

ratør af et clearingsystem opfylder tilsvarende krav til IT-sikkerhed, com-

pliance og governance andetsteds. FIDA finder, at de foreslåede formule-

ringer er hensigtsmæssige og vurderer, at disse formuleringer vil gøre det

muligt at realisere lovforslagets formål og ambition. Mastercard Payment

Services Denmark A/S (Mastercard) støtter i princippet en pragmatisk til-

gang til overvågning af kritisk betalingsinfrastruktur, men anfører samti-

dig, at der bør skabes større klarhed om betingelserne for at opnår dispen-

sation.

FIDA støtter generelt lovforslagets del om implementering af konglome-

ratdirektivet. FIDA anerkender desuden det bagvedliggende formål om at

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/19

bidrage til at styrke Finanstilsynets uafhængighed ved at indføre en karens-

periode for visse ansatte i Finanstilsynet. FIDA bemærker dog, at det sam-

tidig er til fordel for samfundet, at der er mulighed for udveksling af kom-

petencer og erfaringer mellem myndighed og sektor, hvorfor en balanceret

tilgang bør anvendes i fastsættelsen af den nærmere regulering, der skal ske

i en kommende bekendtgørelse.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Nedenfor gennemgås kommenteringen af høringssvarene fordelt på emner,

som tager udgangspunkt i følgende overordnede opdeling:

Indhold

1. Indledning............................................................................................ 1

2. Generelle bemærkninger ..................................................................... 2

3. Bemærkninger til konkrete emner ....................................................... 3

3.1. Ophævelse af bestemmelser om officiel notering ............................... 4

3.2. Free float-krav på 10 pct. ved aktiers optagelse til handel på et

reguleret marked ........................................................................................ 5

3.3. SMV-vækstmarkeder .......................................................................... 6

3.4.

Oplysninger

aktieklasser

prospekter

optagelsesdokumenter ................................................................................ 7

3.5. Identifikation af aktieselskaber med aktieklasser ............................... 8

3.6. Betingelser for dispensationsadgang for it-operatører af

detailbetalingssystemer .............................................................................. 9

3.7. Finansielle konglomerater ................................................................. 11

3.7.1. Generelle bemærkninger til implementeringen af

konglomeratdirektivet .............................................................................. 11

3.7.2. Hjemmel til søjle II-krav ................................................................ 13

3.7.3. Udlodningsbegrænsning ................................................................ 14

3.7.4. Kapitalbevaringsplan ..................................................................... 14

3.7.5. Bemyndigelse til Finanstilsynet ..................................................... 15

3.8. Placering af krav om investeringsforvaltningsselskabers og

forvaltere af alternative investeringsfondes forretningsadfærd ............... 16

3.9. Fit and proper-regler for investeringsforvaltningsselskaber og

forvaltere af alternative investeringsfonde ............................................... 17

3.10. Risikospredning i en investeringsafdelings portefølje .................... 17

3.11. Grænser for risikoeksponering ved afledte finansielle

instrumenter, som er clearet af en central modpart .................................. 18

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v. ..................... 18

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/19

3.1. Ophævelse af bestemmelser om officiel notering

Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur., bemærker, at ved ophævelse af reg-

lerne om officiel notering i lov om kapitalmarkeder, vil begrebet ikke læn-

gere fremgå af loven. Jesper Lau Hansen anbefaler, at man bevarer i hvert

fald »notering« i loven, da begrebet fortsat spiller en rolle for selskaber, der

er optaget til handel, da disse selskaber ofte omtaler sig selv som »børsno-

terede« selskaber, ligesom begrebet anvendes i medierne og af lægfolk ge-

nerelt. Desuden påpeger Jesper Lau Hansen, at man samtidig kunne rette

op på § 75 i lov om kapitalmarkeder, som ikke regulerer operatørens be-

slutning om optagelse til handel på et reguleret marked, men blot foreskri-

ver en pligt til at have regler herom og til at påse reglernes overholdelse.

Jesper Lau Hansen foreslår et nyt stk. 1 til § 75 i lov om kapitalmarkeder,

der fastsætter, at »En operatør af et reguleret marked træffer afgørelse om

optagelse af finansielle instrumenter til handel på det regulerede marked

(notering) efter anmodning fra udstederen«.

Kommentar

Det vil være uhensigtsmæssigt at indsætte begrebet »notering« i § 75 i lov

om kapitalmarkeder, da dette vil give indtrykket af, at notering kun angår

optagelse til handel på et reguleret marked

–

i lighed med det hidtil gæl-

dende begreb »officiel notering«. Det almindelige begreb notering anven-

des derimod i daglig terminologi generelt om det at være optaget til handel,

hvilket kan være på et reguleret marked, men også på en multilateral han-

delsfacilitet. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at anvende begrebet no-

tering i lov om kapitalmarkeder som en betegnelse kun for finansielle in-

strumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hertil kom-

mer, at det rent juridisk ikke er nødvendigt at bevare begrebet i loven, da

man inden for kapitalmarkedsretten blot anvender udtrykket »optaget til

handel«.

Begrebet »unoterede« fremgår også af anden regulering, hvor det i tråd

med ovenstående skal forstås som finansielle instrumenter, der ikke er op-

taget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet.

Det gælder f.eks. Den juridiske vejledning fra SKAT: ”Unoterede aktier,

anparter og andele i kommanditselskaber i særskilte depoter” og i pulje-

pensionsbekendtgørelsen. Dette taler også for, at det vil være uhensigts-

mæssigt at indsætte begrebet i § 75 i lov kapitalmarkeder, der kun angår

optagelse til handel på et reguleret marked. Bemærkningerne giver ikke

anledning til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes desuden at § 75 i lov om kapitalmarkeder er en direktivnær

implementering af artikel 51, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/65 (MiFID II). Det

ligger implicit i bestemmelserne i kapitel 14 i lov om kapitalmarkeder, at

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/19

det er operatøren af det regulerede marked, der træffer beslutning om op-

tagelse til handel.

3.2. Free float-krav på 10 pct. ved aktiers optagelse til handel på et

reguleret marked

FIDA anerkender, at nedsættelse af grænsen for hvor meget af den tegnede

kapital, der skal være ejet af offentligheden (free float), kan give større

fleksibilitet for udstedere. FIDA støtter dog ikke forslaget om at sænke

grænsen fra 25 pct. til 10 pct., da de mener, det kan føre til lav likviditet på

det sekundære marked.

Nasdaq udtrykker støtte til forslaget om at nedsætte kravet for free float til

10 pct. Nasdaq mener, at ændringen vil gøre det lettere for selskaber at

blive optaget til handel. Nasdaq bemærker, at der ikke er foreslået en mu-

lighed for at opstille andre kriterier for tilstrækkelig spredning af aktierne,

og at der bør indføres ensartede muligheder på tværs af medlemslandene.

Nasdaq bemærker også, at den foreslåede bestemmelse i § 77 a, stk. 3, vi-

derefører begrebet »offentligheden«, som ikke er nærmere defineret.

Nasdaq mener, at begrebet bør anvendes ensartet i EU og opfordrer til, at

begrebet præciseres. Nasdaq bemærker desuden, at det vil kræve en detal-

jeret ejerskabsanalyse at vurdere, om free float-kravet er opfyldt.

Kommentar

Grænsen på 10 pct. er en implementering af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2024/2811 af 23. oktober 2024, der bl.a. ændrer i direk-

tiv 2014/65/EU (MiFID II). Ændringsdirektivet indsætter en ny artikel 51

a om særlige betingelser for aktiers optagelse til handel i MiFID II. Be-

stemmelsen kræver, at medlemsstaterne sikrer, at regulerede markeder stil-

ler krav om, at mindst 10 pct. af den tegnede kapital, som den aktieklasse,

der er omfattet af ansøgningen om optagelse til handel, repræsenterer, er

ejet af offentligheden på tidspunktet for optagelse til handel. Tærsklen på

10 pct. vurderes at give udstederne fleksibilitet og gøre markederne kon-

kurrencedygtige, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt likviditetsni-

veau på markedet. Der foreslås en direktivnær implementering af denne

bestemmelse. En højere grænse, vil udgøre overimplementering.

Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at implemen-

tere et eller flere skønsmæssige kriterier for »tilstrækkelig« spredning som

alternativ til 10 pct.-kravet. Direktivet lægger således ikke op til fuld har-

monisering. Det bemærkes, at de alternative kriterier, der kan give mere

fleksibilitet i kravene for aktiers optagelse til handel, ikke nødvendigvis

ville sikre højere likviditet, da disse kriterier potentielt kan være opfyldt

ved lavere free float end 10 pct.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/19

Begrebet »offentligheden« har været anvendt i MiFID siden 2004. Det har

været anvendt i forbindelse med 25 pct.-kravet uden problemer. På den

baggrund vurderes der ikke at være behov for yderligere regulering af om-

rådet.

Det foreslåede free float-krav skal ikke vurderes på en anden måde end det

hidtil gældende krav på 25 pct. i forbindelse med aktiers optagelse til offi-

ciel notering. En række oplysninger om ejerskabet af virksomheder er of-

fentligt tilgængelige, herunder ejeroplysninger i CVR-registret og for virk-

somheder, der har værdipapirer optaget til handel, storaktionærmeddelel-

ser og oplysning om virksomhedens besiddelse af egne aktier.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes afslutningsvist, at den foreslåede § 77 a som sendt i høring,

efterfølgende er flyttet og er blevet § 76 a.

3.3. SMV-vækstmarkeder

Nasdaq bemærker, at det i den foreslåede § 111, stk. 2, litra c, i lov om

kapitalmarkeder er uklart, hvad der menes med ”eventuelle oplysninger”,

som Finanstilsynet kan anmode om vedrørende et segment af en MHF, der

er registreret som et SMV-vækstmarked. Nasdaq bemærker, at det er vig-

tigt, at det præciseres, hvad konsekvensen ved overtrædelse af den foreslå-

ede bestemmelse vil være, og hvor lang tid operatøren har til at implemen-

tere adskillelsen af oplysningerne, der vedrører segmentet, der er registreret

som et vækstmarked.

Nasdaq bemærker desuden til den foreslåede nyaffattelse af § 113 i lov om

kapitalmarkeder, at det er uklart, om operatøren skal give en udsteder en

specificeret frist til at gøre indsigelse mod, at udstederens finansielle in-

strumenter handles på en anden markedsplads. Nasdaq bemærker også, at

det er uklart, hvilken procedure der skal være for notifikation om handlen

til udstederen, og hvem der har bevisbyrden for, om udstederen har modta-

get notifikationen.

Kommentar

Med eventuelle oplysninger om driften af segmentet kan forstås som alt

relevant information om, hvordan segmentet drives, struktureres og admi-

nistreres.

Det foreslås at præcisere lovforslaget ved at slette »eventuelle« fra det fo-

reslåede § 111, stk. 2, litra c, i lov om kapitalmarkeder og tilføje en hen-

visning til § 214 i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/19

Finanstilsynets hjemmel til at opkræve oplysninger fra operatøren fremgår

af § 214 i lov om kapitalmarkeder, hvorefter Finanstilsynet kan kræve en-

hver oplysning, der er nødvendig for tilsynet, fra operatøren af en mar-

kedsplads.

Det følger af § 247, stk. 2, at den, der undlader at give oplysninger, som

Finanstilsynet har krævet i medfør af § 214, kan straffes med bøde.

Det foreslås, at den foreslåede § 111, stk. 2, træder i kraft den 6. juni 2026.

Herefter kan en operatør udpege et segment af en MHF som et SMV-vækst-

marked, når operatøren har sikret sig, at den overholder kravene til driften

af et segment af en MHF som et SMV-vækstmarked.

Ændringerne i den forslåede nyaffattelse af § 113 i lov om kapitalmarkeder

udvider bestemmelsens anvendelsesområde, så kravet om samtykke gælder

ved handel med udstederens instrumenter på enhver anden markedsplads.

Den nugældende regel vedrører alene handel på et andet SMV-vækstmar-

ked. Der er med ændringen ikke tilsigtet en ændring i forbindelse med pro-

ceduren for eller kravene til notifikation til udstederen.

3.4. Oplysninger om aktieklasser i prospekter og optagelsesdokumen-

ter

Nasdaq bemærker, at det er uklart, om oplysningsforpligtelserne om aktie-

klasser i prospekter og optagelsesdokumenter kommer til at gælde for ud-

stedere, som allerede i dag har aktieklasser (strukturer med aktier med flere

stemmer). Det fremgår ikke klart, om disse udstedere skal afgive oplysnin-

ger i prospekter og optagelsesdokumenter fremadrettet, eller om pligterne

kun kommer til at gælde for udstedere, der som noget nyt indfører struktu-

rer med aktier med flere stemmer.

Nasdaq bemærker desuden, at pligten til at underrette den relevante mar-

kedsoperatør om eksistensen af strukturer med aktier med flere stemmer,

vil skabe visse praktiske problemer.

Nasdaq anfører, at det er uklart, hvem der bærer ansvaret for manglende

eller ukorrekt underretning. Nasdaq antager, at ansvaret ligger hos udste-

deren, og at det er op til markedsoperatøren at efterse og monitorere, at

kravet opfyldes, ligesom det er op til markedsoperatøren at indføre eventu-

elle sanktioner ved overtrædelser.

Nasdaq anfører desuden, at det er uklart, hvad der kommer til at gælde for

eksisterende udstedere med strukturer med aktier med flere stemmer, dvs.

om disse skal underrette eller ej.

Kommentar

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/19

Lovforslagets bestemmelser om aktieklasser i prospekter og optagelsesdo-

kumenter gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2024/2810 af 23. oktober 2024 om strukturer med aktier med flere

stemmer i selskaber, der anmoder om, at deres aktier optages til handel på

en multilateral handelsfacilitet (MVSD).

Hensigten med lovforslaget er, at aktieselskaber, der som noget nyt indfø-

rer strukturer med aktier med flere stemmer enten forud for eller efter op-

tagelse til handel på en multilateral handelsfacilitet, herunder et SMV-

vækstmarked, skal give en række relevante oplysninger. Oplysningsforplig-

telserne kommer ikke til at gælde for udstedere, som allerede i dag har

strukturer med aktier med flere stemmer. Dette følger allerede af den fore-

slåede lovtekst men uddybes i de specielle bemærkninger til de foreslåede

§§ 11 og 13 i lov om kapitalmarkeder, så det fremgår tydeligt, at det alene

er aktieselskaber, der som noget nyt indfører strukturer med aktier med

flere stemmer, enten i forbindelse med eller efter optagelse til handel på

multilateral handelsfacilitet, herunder SMV-vækstmarked, som skal give

oplysningerne.

Det er ligeledes hensigten, at det er udstederen, der bærer ansvaret for

manglende underretning, hvilket også følger af bestemmelsens ordlyd.

Dette uddybes i de specielle bemærkninger til den foreslåede § 14 i lov om

kapitalmarkeder for at imødegå eventuelle tvivlsspørgsmål.

Markedsoperatøren pålægges ikke nye forpligtelser i denne forbindelse,

dvs. heller ikke en forpligtelse til at overvåge og monitorere at kravet om

underretning overholdes.

3.5. Identifikation af aktieselskaber med aktieklasser

Nasdaq bemærker,

at det er uklart hvad der menes med ”klart identificere”

i lovforslagets § 92 a, hvorefter en operatør af en multilateral handelsfaci-

litet/SMV-vækstmarked, klart skal identificere aktieselskaber med aktie-

klasser (strukturer med aktier med flere stemmer). Nasdaq opfordrer Fi-

nanstilsynet til via f.eks. en guideline laver en standardisering af identifi-

kationskravet.

Nasdaq bemærker desuden, at det er vigtigt at få præciseret, hvad konse-

kvenserne vil være ved overtrædelse af bestemmelsen, og hvor lang tid

markedsoperatøren har til at tilpasse deres systemer og processer i overens-

stemmelse med de nye krav.

Endelig bemærker Nasdaq, at de i dag markerer aktier med aktieklasser ved

at tilføje enten et ”A” eller ”B” i ticker-koden

(selskabsnavnet). Nasdaq

ønsker en tilkendegivelse af, om denne tilgang er tilstrækkelig til at efter-

leve identifikationskravet efter lovforslaget.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/19

Kommentar

Hensigten med lovforslaget er, at der foretages en klar identifikation af,

om aktieselskaber, der er optaget til handel på en multilateral handelsfa-

cilitet, herunder et SMV-vækstmarked, har en struktur med aktier med flere

stemmer. Denne identifikation kan f.eks. opnås ved i sådanne selskabers

aktienavn at medtage en markør, der anvendes af markedsoperatører, der

driver den multilaterale handelsfacilitet/SMV-vækstmarkedet.

Det kan i praksis ske ved at

tilføje enten et ”A” eller ”B” i ticker-koden

(selskabs-/aktienavnet).

Dette uddybes i de specielle bemærkninger, så der ikke er tvivl om lovens

anvendelsesområde.

Det bemærkes, at Kommissionen har beføjelse til at supplere MVSD med

tekniske standarder om, hvordan operatørerne skal identificere aktier i sel-

skaber med strukturer med aktier med flere stemmer. Disse tekniske stan-

darder kan derfor uddybe kravene fastsat i medfør af lovforslaget.

Det følger af § 211, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at Finanstilsynet påser

overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, bortset fra lo-

vens § 9 og reglerne i lovens kapitel 36. Det følger videre af bestemmelsen,

at Finanstilsynet kan give reaktioner såsom påbud og påtaler ved overtræ-

delse af loven.

Finanstilsynet har således mulighed for at meddele påbud og påtale ved

manglende overholdelse af den foreslåede § 92 a. Dvs. hvis markedsope-

ratøren ikke foretager den påkrævede identifikation, vil dette kunne munde

ud i et påbud eller en påtale.

De specielle bemærkninger til den foreslåede § 92 a i lov om kapitalmar-

keder tilpasses, så det tydeligt fremgår, hvordan identifikationen af aktie-

selskaber med aktieklasser kan foretages, og de specielle bemærkninger

justeres, så det fremgår, hvad konsekvenserne ved overtrædelse af bestem-

melsen vil være.

Bestemmelsen vil træde i kraft den 5. december 2026, hvilket betyder, at

markedsoperatøren vil skulle implementere den foreslåede ændring senest

denne dato. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt med yderligere præci-

sering af, hvor lang tid markedsoperatøren får til at implementere den fo-

reslåede ændring.

3.6. Betingelser for dispensationsadgang for it-operatører af detailbe-

talingssystemer

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/19

Mastercard anfører, at der bør være større klarhed om betingelserne for at

opnå fritagelse fra kravene om etablering i Danmark og tilladelse fra Fi-

nanstilsynet.

De anfører, at det bør tydeliggøres, hvad der udgør en "sammenlignelig

tilsynsramme" og anbefaler, at DORA og ECB’s PISA-rammeværk næv-

nes eksplicit som eksempler i de specielle bemærkninger. De henviser til at

lovforslaget nævner, at et ”ækvivalent” rammeværk kan være overvågning

af SIPS (Systemically Important Payment Systems), og at det derfor må

være nærliggende at nævne andre tilsynsramme, som må antages at være

”ækvivalente”.

Mastercard anfører videre, at muligheden for undtagelse fra tilladelseskra-

vet ikke kun bør gælde udenlandske leverandører, men også for leverandø-

rer med hjemsted og drift i Danmark, for at undgå

”dobbeltregulering”.

Mastercard anfører desuden, at formuleringen om, at undtagelser fra tilla-

delseskravet kun vil være relevant i ”helt særlige tilfælde” er overflødig.

Kommentar

Baggrunden for dispensationsadgangen er at skabe en balance mellem et

passende tilsyn og at undgå dobbeltregulering. Ændringen skal sikre, at

virksomheder, der allerede er underlagt regulering, der er sammenlignelig

med den danske regulering ikke behandles dårligere end aktører med hjem-

sted i Danmark.

Kriterierne for dispensation er nærmere beskrevet i bemærkningerne og

bygger på et helhedsindtryk af, om virksomheden er underlagt lignende re-

gulering med et betryggende sikkerhedsniveau. Særligt i det tilfælde, at der

er tale om en udenlandsk virksomhed, vil det bero på en konkret vurdering

af reglerne i det pågældende hjemland. Det er derfor ikke muligt at opstille

en udtømmende liste over, hvad der udgør en ”sammenlignelig tilsyns-

ramme”, da dette altid vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.

SIPS er nævnt som eksempel, da det netop er en standard, der anvendes af

landene i euro-området for betalingssystemer.

Derudover er det en forudsætning, at ejeren bl.a. skal være i stand til lø-

bende at give Finanstilsynet alle de oplysninger, der er nødvendige for, at

Finanstilsynet kan vurdere, hvilke it-risici de tilsluttede finansielle virk-

somheder løber i relation til den anvendte leverandør og dennes underle-

verandører. Finanstilsynet vil bl.a. kunne bruge den viden til at sikre, at de

finansielle virksomheder ikke løber it-risici, der ligger udover, hvad de kan

håndtere, da det i sidste ende kan påvirke driften af de finansielle tjenester,

som de finansielle virksomheders kunder benytter sig af. En dispensations-

ansøgning vil således forudsætte, at ejeren og operatøren i fællesskab er

enige om at ansøge.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/19

Den påtænkte dispensationsadgang i lovforslaget er ikke forbeholdt uden-

landske virksomheder. Det vil dog mest naturligt være udenlandske virk-

somheder, der er omfattet af tilsvarende regler på IT-området i deres hjem-

land. Danske virksomheder vil principielt også kunne ansøge, hvis de er

omfattet af andre regler i Danmark tilsvarende reglerne i kapitel 32 a i lov

om kapitalmarkeder. Betingelserne i forslaget er derfor primært rettet

imod udenlandske virksomheder, som er omfattet af sammenlignelig regu-

lering, og som ikke allerede reelt er omfattet af dansk lov. Det er ikke idéen,

at disse virksomheder skal have hverken værre eller bedre vilkår, end virk-

somheder beliggende i Danmark.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.7. Finansielle konglomerater

3.7.1. Generelle bemærkninger til implementeringen af konglomerat-

direktivet

FIDA påpeger, at det er positivt, at den danske implementering bringes i

overensstemmelse med både konglomeratdirektivet og den tilhørende de-

legerede forordning.

FIDA mener dog, at der med lovforslaget lægges op til en strammere til-

gang til det supplerende kapitalkrav, end hvad der følger af konglomerat-

direktivet, retningslinjerne fra den europæiske tilsynsmyndighed på områ-

det (Joint Committee on Financial Conglomerates) og øvrige EU-landes

implementering.

FIDA bemærker, at det supplerende kapitalkrav skal supplere de sektorspe-

cifikke krav, men at det med lovforslaget de facto bliver et kapitalkrav på

lige fod med de sektorspecifikke kapitalkrav. Dette kan ifølge FIDA med-

føre øgede omkostninger for eksempelvis pensionsopsparere.

FIDA opfordrer til, at der gennemføres et nabotjek af andre landes imple-

mentering af konglomeratdirektivet.

Kommentar

Det medfører en særlig risiko at operere som konglomerat, fordi disse kon-

struktioner, modsat finansielle koncerner, har enheder i sektorer, som er

reguleret af forskellig sektorlovgivning. Der findes særskilte regler for at

sikre tilstrækkelig kapital og styring heraf inden for hver enkelt sektor, men

ikke på tværs af sektorerne. Der kan derfor i forskellige situationer være

afsmittende risiko mellem sektorerne i konglomerater. Det supplerende ka-

pitalkrav skal bidrage til at sikre, at der findes tilstrækkeligt kapital i kon-

glomeratet til at dække de akkumulerede kapitalkrav, som det enkelte kon-

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/19

glomerats regulerede enheder hver især er underlagt, og at der på konglo-

meratplan ikke kan anvendes samme kapital til at dække kapitalkrav i for-

skellige sektorer.

Lovforslaget lægger ikke op til en strammere tilgang med det supplerende

kapitalkrav, end hvad der følger af den europæiske regulering af konglo-

merater. Af konglomeratdirektivet (FICOD) fremgår i artikel 16, at de

kompetente myndigheder (Finanstilsynet) skal gennemføre de nødvendige

foranstaltninger med henblik på snarest at afhjælpe situationen, hvis kon-

glomeratet ikke opfylder det supplerende kapitalkrav.

Af den delegerede forordning (FICOD DR) til konglomeratdirektivet, frem-

går det af præambel 5, at de nødvendige foranstaltninger navnlig bør ba-

seres på foranstaltninger nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU (CRD) afsnit VII, kapitel 4.

Det ville være uhensigtsmæssigt for både Finanstilsynet og sektoren, hvis

lovgivningen blot henviste til ”nødvendige foranstaltninger”, da det ville

være uklart for både myndigheder og virksomheder, hvilke tilsynsreaktio-

ner Finanstilsynet ville have mulighed for at give ved brud på det supple-

rende kapitalkrav.

Lovforslaget vil ikke medføre øgede omkostninger og lavere pensionsop-

sparinger. Ved lovforslaget ændres et tidligere krav om fradrag til et sup-

plerende kapitalkrav. Hvordan dette påvirker det enkelte konglomerat, af-

hænger af det konkrete konglomerats organisering og økonomiske forhold,

men ændringen vil indebære en kapitallempelse for konglomerater, som

forventeligt vil være af betydelig størrelse.

Der er foretaget et nabotjek af en række EU-landes implementering af kon-

glomeratdirektivet. Nabotjekket er gennemført gennem dialog med andre

tilsynsmyndigheder og orientering i relevant national lovgivning. Konklu-

sionen fra nabotjekket er, at den foreslåede danske implementering mere

klart beskriver, hvilke tilsynsbeføjelser Finanstilsynet har i tilfælde af brud

på bestemmelserne i § 124 c i lov om finansiel virksomhed. Tilsynsbeføjel-

serne i det danske forslag til implementering kan holdes inden for ram-

merne af en række andre EU-landes, herunder bl.a. Tyskland og Sverige,

implementering, selvom lovgivningen i disse lande er formuleret i mere ge-

nerelle termer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes afslutningsvist, at den foreslåede § 124 c som sendt i høring,

efterfølgende er blevet § 125.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/19

3.7.2. Hjemmel til søjle II-krav

FIDA påpeger, at det forekommer uklart, hvad der i § 124 c, stk. 3, menes

med, at § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse med

de fornødne tilpasninger. FIDA påpeger, at implementering af europæisk

lovgivning bør gøres præcist og konkret.

FIDA påpeger, at det er uklart, om der søges hjemmel til, at Finanstilsynet

får samme søjle II-hjemmel i relation til det supplerende kapitalkrav, som

Finanstilsynet aktuelt har i relation til kreditinstitutter. FIDA påpeger, at

hvis dette er tilfældet, er der tale om klar og betydelig overimplementering,

idet en sådan hjemmel ikke fremgår af konglomeratdirektivet.

FIDA understreger, at det supplerende kapitalkrav ikke vil være supple-

rende, hvis det sidestilles med kravene til opfyldelse af kapitalkrav i kre-

ditinstitutter.

Kommentar

Konglomeratdirektivet (FICOD) stiller krav om en strategi for opfyldelse

af kapitalkrav, interne kontrolmekanismer og risikostyringsprocedurer på

konglomeratplan. Disse krav gælder også for kreditinstitutter fsva. søjle-

II-krav.

Det foreslås med lovforslaget at implementering sker med henvisning til de

eksisterende krav i § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed med de for-

nødne tilpasninger. Det indebærer, at kravet til bestyrelse og direktion i

penge- og realkreditinstitutter om at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag

til dækning af risici og sikre interne procedurer til styring og måling heraf

tilsvarende skal gælde på konglomeratplan. Henvisningen til § 124, stk. 1,

giver således ikke hjemmel til anvendelse af andre bestemmelser, der i øv-

rigt gælder for søjle-II-krav.

Det bemærkes desuden, at de nærmere krav til kapitalgrundlaget på kon-

glomeratplan er givet i den delegerede forordning (FICOD DR). Lov-

forslaget stiller ikke yderligere krav til konglomeraters kapitalgrundlag

end i den nævnte forordning, og det forslåede supplerende kapitalkrav bli-

ver ikke sidestillet med de søjle-I- og søjle-II-krav, der allerede gælder for

kreditinstitutter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Det bemærkes afslutningsvist, at den foreslåede § 124 c som sendt i høring,

efterfølgende er blevet § 125.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/19

3.7.3. Udlodningsbegrænsning

FIDA påpeger, at Finanstilsynet med lovforslaget får hjemmel til at påbyde

udlodningsrestriktioner ved brud på det supplerende kapitalkrav, og at dette

ikke følger af konglomeratdirektivet eller af andre EU-landes implemente-

ring, hvorfor der vil være tale om overimplementering fra dansk side.

FIDA understreger, at det er uhensigtsmæssigt, at det supplerende kapital-

krav, der ikke rangerer på niveau med tilsvarende kapitalkrav for kreditin-

stitutter, underlægges samme regler ift. udlodningsbegrænsninger.

Kommentar

Det fremgår af artikel 16 i konglomeratdirektivet (FICOD), at de kompe-

tente myndigheder (Finanstilsynet) skal gennemføre de nødvendige foran-

staltninger med henblik på snarest at afhjælpe situationen, hvis konglome-

ratet ikke opfylder det supplerende kapitalkrav.

Af den delegerede forordning (FICOD DR) til konglomeratdirektivet frem-

går det af præambel 5, at de nødvendige foranstaltninger navnlig bør ba-

seres på foranstaltninger nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU (CRD), afsnit VII, kapitel 4. Dette omfatter artikel 141 i CRD

(der er placeret i afsnit VII, kapitel 4), som vedrører tilsynsmyndigheders

muligheder for at begrænse udlodning.

Derfor vurderes udlodningsbegrænsninger som værende omfattet af direk-

tivets formulering om nødvendige foranstaltninger. Forslagets del om ud-

lodningsbegrænsninger sikrer, at direktivets tilsigtede konsekvenser frem-

går direkte af lovteksten og er dermed ikke overimplementering af direkti-

vet.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3.7.4. Kapitalbevaringsplan

FIDA påpeger, at der med lovforslaget foreslås samme reaktion og konse-

kvens for eventuelle brud på det supplerende kapitalkrav som ved kreditin-

stitutters brud på det kombinerede bufferkrav.

FIDA vurderer, at det hverken er udtryk for en direktivnær implementering

eller svarende til implementering i andre EU-lande.

FIDA understreger, at det efter deres vurdering vil medføre, at det supple-

rende krav de facto bliver et hårdt krav.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/19

Kommentar

Det fremgår af artikel 16 i konglomeratdirektivet (FICOD), at de kompe-

tente myndigheder (Finanstilsynet) skal gennemføre de nødvendige foran-

staltninger med henblik på snarest at afhjælpe situationen, hvis konglome-

ratet ikke opfylder det supplerende kapitalkrav.

Af den delegerede forordning (FICOD DR) til konglomeratdirektivet, frem-

går det af præambel 5, at de nødvendige foranstaltninger navnlig bør ba-

seres på foranstaltninger nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/36/EU (CRD) afsnit VII, kapitel 4. Dette omfatter CRD artikel 142

(der er placeret i afsnit VII, kapitel 4), som vedrører tilsynsmyndigheders

muligheder for at kræve udarbejdelse af kapitalbevaringsplaner.

Derfor vurderes krav om kapitalbevaringsplaner som værende omfattet af

direktivets formulering om nødvendige foranstaltninger. Forslagets del om

kapitalbevaringsplaner er dermed ikke overimplementering af direktivet.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre, at det supplerende krav de

facto bliver et hårdt krav. Brud på det supplerende kapitalkrav vil med for-

slaget følge samme tilsynsreaktioner som ved brud på det kombinerede buf-

ferkrav. Det kombinerede bufferkrav betragtes ikke som et hårdt krav,

hvorfor det supplerende kapitalkrav heller ikke vil betragtes som et hårdt

krav.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3.7.5. Bemyndigelse til Finanstilsynet

FIDA påpeger, at bemyndigelsesbestemmelsen bør indeholde en klar be-

skrivelse af, hvad rammerne er for bemyndigelsesbestemmelsen.

FIDA påpeger, at det er unødigt, at rammerne skal udmøntes i en bekendt-

gørelse i stedet for, at de fremgår direkte af loven.

FIDA påpeger desuden, at der ikke fremgår noget om samspillet med be-

kendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020, og at det kan skabe forvirring

om, hvad samspillet med § 10 i bekendtgørelsen skal være, når loven træder

i kraft.

Endeligt fremhæver FIDA, at hvis implementeringen alligevel skal ske i en

bekendtgørelse og ikke direkte i loven, som FIDA foreslår, bør bemyndi-

gelse til at udstede nærmere regler i stedet gives til Erhvervsministeren.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/19

Kommentar

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at Finanstilsynet kan fastsætte

regler for opgørelse af det supplerende kapitalkrav og kapital til dækning

heraf. Det er derfor præciseret, at rammen for bemyndigelsen er indskræn-

ket til at vedrøre opgørelsen af krav og kapital.

Bemærkningerne til lovforslaget indeholder desuden henvisning til de tre

beregningsmuligheder, som fremgår af bilag I til konglomeratdirektivet

(FICOD) og den delegerede forordning (FICOD DR), som FIDA henviser

til.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen er placeret hos Finanstil-

synet frem for erhvervsministeren, da bekendtgørelsen vil vedrøre bereg-

ningsmetoderne for det supplerende krav, og således er af teknisk karakter.

Det forventede tekniske niveau for bekendtgørelsen er også grundlaget for

valget om at præcisere disse regler nærmere i en bekendtgørelse, fremfor

at skrive dem direkte ind i lov om finansiel virksomhed.

§ 10 i bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020 (senere ændret ved

bekendtgørelse nr. 677 af 12. juni 2025) vil blive revideret samtidig med

udstedelse af den nye bekendtgørelse, som lovforslaget giver bemyndigelse

til. Bekendtgørelsen er p.t. under udarbejdelse og vil ligge indenfor ram-

merne sat af konglomeratdirektivet (FICOD) og den delegerede forordning

(FICOD DR). Bekendtgørelsen forventes at indeholde referencer til bereg-

ningsmetoderne, som er direkte gældende efter den delegerede forordning.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lov-

forslaget.

3.8. Placering af krav om investeringsforvaltningsselskabers og forval-

tere af alternative investeringsfondes forretningsadfærd

FIDA bemærker, at det er uhensigtsmæssigt at stille krav om at have to

fysiske personer ansat på fuld tid til at fastlægge et investeringsforvalt-

ningsselskabs eller en forvalter af alternative investeringsfondes forret-

ningsadfærd i bestemmelser, der vedrører tilladelsesbetingelser for investe-

ringsforvaltningsselskaber eller forvaltere, som allerede har en tilladelse.

Kommentar

Placeringen af bestemmelserne vurderes at være hensigtsmæssige, fordi

betingelserne i §§ 9-11 i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov om

finansiel virksomhed og § 11 i lov om forvaltere af alternative investerings-

fonde m.v. skal opfyldes til enhver tid efterfølgende, og fordi ændringerne

har relation til andre dele af bestemmelserne om betingelser for tilladelse.

Placeringen kommer til at stemme overens i lov om investeringsforeninger

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/19

m.v., lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde m.v.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.9. Fit and proper-regler for investeringsforvaltningsselskaber og for-

valtere af alternative investeringsfonde

FIDA bemærker, at det foreslåede § 64 c, stk. 9, i lov om finansiel virk-

somhed forekommer overflødig, når dette sammenholdes med de alminde-

lige bemærkninger, hvoraf følger, at ”personer, som fastlægger forvalterens

forretningsadfærd, skal forstås som medlemmer af direktionen og bestyrel-

sen”, fordi

§ 64, stk. 1-5, allerede omfatter direktion og bestyrelse i et in-

vesteringsforvaltningsselskab. Aktive Ejere anbefaler desuden, at Danmark

ikke overimplementerer regler vedr. fit and proper, og at den danske im-

plementering sker med proportionalitet for øje.

Kommentar

Formuleringen i de almindelige bemærkninger er en fejl, og der skal i ste-

det stå, at personer, som fastlægger forvalterens forretningsadfærd, skal

forstås som direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte,

som er en del af den faktiske ledelse. Dermed er § 64 c, stk. 9, ikke overflø-

dig. De almindelige bemærkninger tilrettes i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget går ikke videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

Kravene om forretningsadfærd følger af FAIF-UCITS II-direktivet og in-

deholder ikke overimplementering. Implementeringen af reglerne er sket

med proportionalitet for øje, og administrationen vil altid ske med propor-

tionalitet for øje.

3.10. Risikospredning i en investeringsafdelings portefølje

FIDA bemærker, at tilføjelsen til § 147 i lov om investeringsforeninger

m.v. om risikospredning i investeringsafdelingers portefølje, som medfører

en undtagelse til risikospredningsreglerne i § 147 for indskud i eller trans-

aktioner med afledte finansielle instrumenter, har bedre sammenhæng med

§§ 150 og 151 i lov om investeringsforeninger m.v., som handler om af-

ledte finansielle instrumenter. Fastholdes ændringen ønsker FIDA tydelig-

gjort, hvor tilføjelsen skal indsættes, og hvordan den skal forstås.

Kommentar

Placeringen beror på en afvejning af, om undtagelser til en regel bedst står

sammen med hovedreglen eller sammen med subjektet, der undtages. I

dette tilfælde, er den indsat ved hovedreglen, idet dette bl.a. er mest direk-

tivnært.

Formuleringen af tilføjelsen gøres tydeligere i både lovtekst og bemærk-

ninger.

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/19

3.11. Grænser for risikoeksponering ved afledte finansielle instrumen-

ter, som er clearet af en central modpart

Til den foreslåede ændring af § 152 i lov om investeringsforeninger m.v.

om, at afdelinger, som anvender central clearing i transaktioner med afledte

finansielle instrumenter, undtages fra grænser om risikoeksponering, be-

mærker FIDA, at det bør sikres, at denne sondring mellem OTC-derivater,

der cleares centralt, og OTC-derivater, der cleares bilateralt, anvendes kon-

sekvent i hele lov om investeringsforeninger m.v. FIDA anbefaler, at det af

lovbemærkningerne klart fremgår, hvad der forstås ved “risikoekspone-

ring” i denne sammenhæng.

Kommentar

Det er

på baggrund af FIDA’s bemærkninger

blevet undersøgt, om der var

andre steder i loven, hvor det kunne være relevant at sondre mellem OTC-

derivater, der cleares centralt, og OTC-derivater, der cleares bilateralt.

Der er dog ikke fundet steder i loven, hvor det vil være relevant.

Det præciseres i lovbemærkningerne, hvad der forstås ved risikoekspone-

ring.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Aiia A/S, Akade-

misk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmar-

kedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Dan-

mark, CBS, CEPOS, Computershare. CO:PLAY Advokatpartnerselskab.

DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Ak-

tionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Branchefor-

ening (DAB), Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Forening for In-

ternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Indu-

stri Ejendom, Dansk Iværksætter forening, Dansk InkassoBrancheforening,

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Me-

tal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner,

Danske Soloselvstændige, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-

mæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale

Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark,

Den Europæiske Centralbank, e-nettet, EjendomDanmark, Equity Law Ad-

vokatanpartsselskab, Eurocard, Experian, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-

Agenturer, FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans-

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg

A/S, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af

L 12 - 2025-26 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/19

Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af In-

terne Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platforms-

økonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsik-

ringsmæglerforeningen, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, Gode

penge, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsam-

lingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Den-

mark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kasinoforeningen, Kom-

muneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsle-

delse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,

Landbased Gambling Association Denmark (LGA), Landbrug & Fødeva-

rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende banker, Landsforeningen

af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Leder-

nes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard, Mellemfolkeligt Sam-

virke, MobilePay, Mybanker, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic

Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening,

Penneo A/S, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter,

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Spillebranchen, Syddansk

Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Dan-

mark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency Internatio-

nal Denmark, Ældre sagen og Ørsted.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Finans Danmark, Profes-

sor, dr.jur., Jesper Lau Hansen, Mastercard og Nasdaq Copenhagen A/S.