L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle

Transportudvalget 2025-26
L 10 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Offentlig høring af supplerende miljøkonsekvensvur-

dering for motorvej fra Klode Mølle-Løvel

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Indhold

Indledning .................................................................................................................................................... 3

Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø (SGAV) ..................................................................... 4

Ikast-Brande Kommune: ......................................................................................................................... 7

Energi Viborg Vand A/S: ....................................................................................................................... 12

Danmarks Naturfredningsforening Viborg: ........................................................................................... 15

Silkeborg Kommune: ............................................................................................................................. 24

Miljøstyrelsens høringssvar: ................................................................................................................. 32

Bilag 1: Miljøstyrelsens samlede høringssvar ....................................................................................... 50

BatLife Europe: ..................................................................................................................................... 55

Hærvejsmotorvejen nej tak: .................................................................................................................. 60

2/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Indledning

I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 er det aftalt at etablere motorvej på stræk-

ningen Klode Mølle

–

Viborg - Løvel, og det er aftalt, at der fra 2026 afsættes bevilling til anlægsarbejdet.

Som en del af aftalen blev det også besluttet, at Vejdirektoratet skal gennemføre en miljøkonsekvensvur-

dering (MKV) og udarbejde grundlag for politisk beslutning om projektet. Vejdirektoratet offentliggjorde i

2020 en såkaldt forundersøgelse, der på overordnet niveau beskrev mulige korridorer for ny motorvej på

hele strækningen fra Give til Sønderup, nord for Hobro. Arbejdet med MKV tog udgangspunkt i to dels-

trækninger fra denne undersøgelse, og det blev besluttet også at undersøge en løsning, hvor den nuvæ-

rende rute 13 udbygges til en højere standard. Der blev gennemført en indledende idéfasehøring i som-

meren 2022, og på den baggrund blev det besluttet at justere linjeføringer på to strækninger, sådan at en

del af den vestlige linjeføring blev flyttet længere mod vest, og en del af den østlige linjeføring blev flyttet

længere mod øst. Der blev gennemført supplerende høringer af disse ændringer i vinteren 2023. Der er

undervejs i arbejdet med motorvejsprojektet sket nogle ændringer med henblik på så vidt muligt at til-

passe projektet til den økonomiske ramme, som er afsat.

Projektet var i offentlig høring i perioden fra den 18. september til den 15. november 2024.

I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapport for ”Motorvej Klode Mølle-Løvel” har

SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), Silkeborg og Viborg Kommuner samt en inter-

national flagermus organisation, bemærket at man finder undersøgelserne for flagermus, konkret omkring

Daubjerg og Mønsted kalkgrubber ca. 8 km vest for linjeføring vest, utilstrækkelige. I kritikken henvises til

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Del 2

–

Odder og flagermus fra april 2024.

Da linjeføringerne alle ligger i et område med betydelige overvintringslokaliteter for den danske bestand

af flagermus i Daugbjerg og Mønsted kalkgruber, bør der - i henhold til den nye håndbog - udføres under-

søgelser i perioden hvor flagermus trækker til og fra overvintringsstederne, for at kortlægge, om projektet

vil påvirke trækkende flagermus så meget, at det vil kræve en fravigelse i henhold til habitatdirektivets art.

6, stk. 4.

Det er særligt den mulige påvirkning af den stærkt beskyttede damflagermus, som er på såvel bilag II

som bilag IV, på EU’s liste over strengt beskyttede arter,

der rejser bekymring, idet 85

–

90 % af denne

bestand overvintrer i de to kalkgruber.

Damflagermusen kan flyve op til 350 km fra overvintringssted til ynglelokalitet og flagermusene forlader

angivelig kalkgruberne inden for et par døgn. I 2024 foregik udflyvningen i tiden omkring medio april. Vej-

direktoratets undersøgelser blev i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen foretaget efter denne ud-

flyvning. Undersøgelserne blev udført fra maj til september 2024 og omfatter de ledelinjer som flagermus

følger i landskabet, men omfatter ikke selve udflyvningen og udflyvningsruter fra kalkgruberne, som der

ikke foreligger dokumenteret viden om.

Såvel SGAV som Vejdirektoratet vurderede, at der på baggrund af den nye håndbog skal udarbejdes en

supplerende miljøkonsekvensvurdering for udflyvning for flagermus. Undersøgelserne blev udført for alle

tre linjeføringer, hvor der blev opsat lyttebokse ved vigtige ledelinjer i landskabet på tværs af vejtracéerne

samt på lokaliteter uden for vigtige ledelinjer. I Natura 2000-vurderingen af de tre linjeføringer inkluderes

en væsentlighedsvurdering af N39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, hvor damflager-

mus som bilag II-art vurderes.

I den supplerende miljøkonsekvensrapport er genbesøget af vandplaner (VP3) vurderet.

I det følgende er de 8 indkomne høringssvar refereret for hver afsender, og efterfølgende findes Vejdirek-

toratets bemærkninger på baggrund af høringssvarene.

3/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø (SGAV)

Høringssvar fra Vandmiljø vedr. Projekt Motorvej Klode Mølle - Viborg

–

Løvel:

Den supplerende høring af ny motorvej Klode Mølle - Viborg - Løvel er gennemgået i forhold til påvirkning

af målsatte vandforekomster af de biologiske kvalitetselementer for vandløb og sø jf. lov om vandplan-

lægning. Påvirkningen af målsatte vandløb er vurderet i driftsfasen, særligt med fokus på udledningen af

vejvand til recipienter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ingen bemærkninger til disse

vurderinger, da direkte og indirekte berørte målsatte vandløb vurderes at være fyldestgørende. Dog kan

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke finde vurderinger af påvirkninger på målsatte søer.

I notatet vedrørende recipientvurderinger står der bl.a. at Vintmølle Sø vil påvirkes af vejvand, men der

kan ikke findes en vurdering af påvirkningen af søen. Dette er en mangel i forhold til vurderingen af pro-

jektets påvirkning af målsatte vandforekomster jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 (bekendtgørelse nr. 797 af

13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Såfremt vejvand indirekte berører flere

målsatte søer, skal påvirkningen af disse ligeledes vurderes. Det samlede materiale beskriver, hvorledes

grundvandssænkninger ikke påvirker Natura-2000 områder, § 3-natur eller tilstandsforringer/hindrer

målopfyldelse af målsatte grundvandsforekomster. Det er uklart om påvirkningen af målsatte overflade-

vandsforekomster ligeledes er vurderet. Der mangler en lignende beskrivelse og vurdering af påvirkninger

fra anlægsarbejderne på målsatte vandløbsforekomster og evt. søer ved grundvandssænkning i anlægs-

fasen, herunder kabelgrave i nærheden af målsatte vandløb, enten direkte eller i indirekte forbindelse

med nedstrøms liggende vandområder samt etablering af broer ved krydsning af vandløb. Såfremt af-

grænsningen af eksisterende målsatte vandløbsforekomster ændres, enten ved permanente eller midler-

tidige forlægninger, skal påvirkningen fra dette vurderes i forhold til de aktuelle tilstande af kvalitetsele-

menterne. Det samme gælder påvirkningerne ved underføringer af vandløbsforekomster af motorvejen

ved broer eller rørlagte strækninger. Derudover kan styrelsen konstatere, at der fortsat mangler vurdering

og redegørelser for om projektets anlægsarbejder og drift hindrer indarbejdelse af de fysiske vandløbs-

indsatser udpeget i indsatsbekendtgørelsens bilag 1 og dermed mulighed for målopfyldelse af de udpe-

gede vandområder.

Høringssvar fra Grundvand vedr. Projekt Motorvej Klode Mølle - Viborg

–

Løvel:

Den supplerende høring af ny motorvej Klode Mølle - Viborg - Løvel er gennemgået i forhold til påvirkning

af målsatte grundvandsforekomster. Påvirkningen af målsatte grundvandsforekomster er vurderet i drifts-

fasen, særligt med fokus på udledningen og nedsivning af vejvand. Styrelsen for Grøn Arealomlægning

og Vandmiljø har ingen bemærkninger til disse vurderinger, da direkte og indirekte berørte målsatte

grundvandsforekomster vurderes at være fyldestgørende. Dog synes der at være lidt forvirring omkring

tilstandene for DK102_dkmj_1006_ks og DK102_dkmj_1003_ks i VP3G. I den supplerende høring er den

kemiske tilstand for disse opført som ændret ift. tilstandsvurderingen i VP3. Iflg. vandplandata.dk er både

den kemiske tilstand og undtagelserne for de to grundvandsforekomster uændret i VP3G ift. VP3. Herud-

over har SGAV ikke bemærkninger på grundvandsområdet.

Høringssvar fra Natura 2000-teamet vedr. Høring af supplerende miljøkonsekvensvurderinger for projekt

Motorvej Klode Mølle

–

Viborg:

Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) enhed Miljøvurdering og Plan har gennem-

gået Natura 2000-vurdering af Reduceret Vestlig linjeføring og Flagermus forårsundersøgelse 2025 ved

projektet Motorvej mellem Klode Mølle og Viborg. Nærværende høringssvar omhandler naturbeskyttel-

sesinteresserne ved projektet. Nærværende høringssvar skal ses som et supplement til SGAVs tidligere

høringssvar til projektet.

Afsnit om flagermusdetektor 20 Det er ikke tydeligt for SGAV om den eksisterende passage anvendes af

damflagermus. En typisk våd B1 underføring er minimum 1-2 meter høj Jf. vejdirektoratets vejledning om

faunapassager. Jf. samme vejledning er B1 og B2 underføringer ikke velegnede til flagermus.

4/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Damflagermus flyver i en højde af 2-10 meter over jorden og vil under normale omstændigheder ikke for-

ventes at benytte en B1 underføring.

Afsnit om flagermusdetektor 15 Af høringsmaterialet fremgår, at der skal anlægges en faunabro omtrent-

lig, hvor flagermusdetektor 15 er placeret. Dette må betyde nedlæggelse af søen ved detektor 15. Det

beskrives ligeledes at søerne i dette område er et vigtigt fødesøgningsområde for Myotis arter af flager-

mus, herunder damflagermus. Hvorfor netop denne detektor havde et højt antal detektioner af flagermus i

undersøgelserne. Det er ikke tydeligt for SGAV om nedlæggelsen af denne sø er taget med i vurderingen

af, om flagermusarterne herunder damflagermus bliver væsentligt påvirket af den nye motorvejs gennem-

skæring af netop dette fødesøgningsområde.

Brudte ledelinjer Det beskrives i høringsmaterialet, at de ledelinjer, der brydes af den nye motorvej, skal

omlægges og lede dyr hen til de nyetablerede faunapassager. Det er ikke tydeligt for SGAV, hvorledes

disse nye ledelinjer forventes at blive opført eller 2 hvornår de forventes at stå færdige. De nye ledelinjer

skal være fuldt funktionsdygtige inden de eksisterende ledelinjer fjernes.

Omlægning af diverse vandløb SGAV finder det generelt svært at tyde beskrivelserne af omlægning af

vandløb ved faunapassager uden kort til visualisering af de nye placeringer af vandløb. Ved visualisering

af den nye vandløbsstrækning kan det nemmere vurderes, om den nye strækning kan forværre levevilkå-

rene for de arter, der måtte leve på den konkrete strækning.

Vejdirektoratet svar:

Vandmiljø

Vejdirektoratet gør opmærksom på at der ikke vil ske hverken direkte eller indirekte udledning af vand til

Vintmølle Sø, hvorfor denne ikke indgår i vurderingerne. Der er ved en fejl henvisning til Vintmølle Sø to

steder i rapporten, hvilket er et levn fra vurdering af et 0+-alternativ.

Jævnfør indsatsbekendtgørelsens bilag 1 er der anført vandløbsindsatser hhv. for Tange Å med tilløb i

form af genslyngning og fjernelse af fysiske spærringer, og for Trudskov Bæk, der omfatter mindre stræk-

ningsbaserede restaureringer, etablering af sandfang og fjernelse af fysiske spærringer. Der udledes vej-

vand til de to recipienter fra den vestlige linjeføring. Påvirkningerne på recipienterne fremgår af recipient-

vurderingen. Indsatserne er ikke lokaliseret således at de geografisk bliver påvirket af anlæg af den redu-

cerede vestlige linjeføring, og projektets anlægsarbejder og drift vurderes således ikke at være til hindrer

for en fremtidig indarbejdelse af de fysiske vandløbsindsatser, og vurderes heller ikke at forhindre målop-

fyldelse af de udpegede vandområder.

Grundvand

Vejdirektoratet beklager hvis det har skabt forvirring ift. de to nævnte grundvandsforekomster. Vi er enige

i at der ikke er tale om ændringer i tilstandene, men nævner at der er ganske små tekstmæssige ændrin-

ger i årsagen til manglende målopfyldende for den kemiske tilstand, hvilket i øvrigt vurderes at være ube-

tydeligt ift. vurderingerne for grundvand.

Natura 2000 og flagermus

Vejdirektoratet gør opmærksom på at der er truffet politisk beslutning om at anlægge den reducerede

vestlige linjeføring, og at 0+ løsningen, hvor detektor 20 var placeret ved Non Mølle, dermed ikke gen-

nemføres. Forholdene på denne lokalitet vil forblive uændret, og der etableres således ikke nye fauna-

passager på denne lokalitet. Mht. den supplerende undersøgelse for flagermus blev der ved detektor 20

registreret damflagermus på denne lokalitet ved den eksisterende B1 våd underføring af Non Mølleå un-

der rute 13.

5/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Der er korrekt at §3 søen og tillige også en §3 mose beliggende ved st. 231+300, hvor detektor 15 var

placeret ifm. de supplerende flagermus undersøgelser nedlægges ifm. anlæg af den reducerede vestlige

linjeføring, da vejanlægget passerer lige igennem den beskyttede natur. Vurderingen af nedlæggelsen af

den beskyttede natur er indeholdt i miljøkonsekvensvurderingen, hvor det er fastlagt at der etableres to

nye vandhuller som erstatning for den nedlagte sø, og 16.172 m2 erstatningsnatur for nedlæggelsen af

mosen, der har et areal på 2.790 m2. Erstatningsvandhullerne og -naturen etableres 2 år før nedlæggelse

af den eksisterende beskyttede natur, og forventes således at være funktionsdygtige inden anlægsarbej-

derne påbegyndes. Da vandhullet samtidig er ynglevandhul for padder, er der en binding om at erstat-

ningsnaturen etableres i relativ nærhed af den nedlagte natur. Med yderligere etablering af en faunabro

på lokaliteten vurderes flagermusene ikke at bliver væsentligt påvirket af projektet og at den vestlige linje-

føring kan gennemføres uden at forringe områdets økologiske funktionalitet for damflagermus og andre

arter af flagermus.

Planlagte ledelinjer, der ikke vil blive påvirket af anlægsarbejde til motorvejsanlægget, vil blive etableret 2

år før anlægsarbejderne opstartes, og vil i en vis grad være funktionsdygtigt afhængig af beplantningens

vækstbetingelser. En stor del af de planlagte ledelinjer vil dog være placeret indenfor arealer der påvirkes

af anlægsarbejderne, herunder køreveje og arbejdspladsarealer, og disse vil først kunne etableres når

anlægsarbejderne på de pågældende lokaliteter er afsluttet. Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at ledelin-

jer etableres hurtigst muligt efter anlægsarbejdernes afslutning, således at tiden frem til fuld funktionsdyg-

tighed er mindst mulig. Anlægsarbejderne tilrettelægges i øvrigt, så det sikres, at der ikke sker en påvirk-

ning på flagermus.

6/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Ikast-Brande Kommune:

Flagermus:

Både damflagermusen og vandflagermus er strukturbunden og bl.a. navigerer langs med

vandløbene. Det er derfor nødvendigt at der laves en tilstrækkelig vurdering i forhold de

steder hvor der skal krydses vandløb. Ikast-Brande Kommune kan ikke se at dette er sket.

Damflagermusene netop trækker langs med vandløb, både i forbindelse med fouragering og

i forbindelse med trækket mellem ynglekvarterer og vinterrastestederne i Mønsted og Daug-

bjerg kalkgruber hvor arterne er på udpegningsgrundlaget, så skal der være tilstrækkelig

vished for hvilken påvirkning vejen, særligt i driftsperioden vil have for damflagermusene.

Der er ikke tilstrækkelig vished for at damflagermusene vil anvende de foreslåede vildtpas-

sager idet dyrene ofte vil trække langs med vandløbene. Det betyder også at det klart og

tydeligt skal fremgå af konsekvensvurderingen om damflagermusene vil anvende de fore-

slåede passager eller om flagermusene i stedet ved træk/fouragering vil blive tvunget op

over vejbanen på de lokaliteter hvor vejen krydser vandløbet, herunder om passagen under

vejen er udformet på en måde som sikrer sikker passage for damflagermusene eller om der

skal etableres andre former for afværgeforanstaltninger.

Det fremføres, at der heller ikke er redegjort tilstrækkeligt for om vandflagermusen vil an-

vende de foreslåede vildpassager eller om de i stedet vil passere langs vandløbene.

Det er heller ikke redegjort tilstrækkeligt for damflagermusens ynglelokaliteter. Damflager-

musene yngler i huse, og det fremgår at der ikke er lavet undersøgelse af de huse der skal

nedrives i forbindelse med anlægsfasen. Det betyder også at der ikke er et tilstrækkeligt

grundlag for at kunne foretage vurderingen af påvirkningen. EU-domstolen og Miljø- og Fø-

devareklagenævnet har tidligere fastslået at vurderingerne ikke må indeholde "lakuner" og

at vurderingerne skal være endelige og præcise. Det vil derfor ikke være i overensstem-

melse med hverken EU-domstolen eller Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis at udsætte

undersøgelser til efter miljøvurderingen og habitatvurderingen er gennemført. Der skal

være tilstrækkelig vished for, på tidspunktet for vurderingen, at der kan afvises en skade på

områdets integritet hvilket ikke vil være tilfældet med den anvendte fremgangsmåde. Ikast-

Brande Kommune er forstående overfor at der kan ske ændringer senere i projektet, at pro-

jektet først gennemføres efter en årrække eller at det kan være muligt at projektet ikke

gennemføres og at Vejdirektoratet derfor ønsker at udskyde disse undersøgelser til at pro-

jektet skal realiseres, men det ændrer ikke på at der på tidspunktet for vurderingen skal

være vished for, hvor arterne befinder sig. Det betyder også at det kan være nødvendigt at

gennemføre yderligere undersøgelser på det tidspunkt hvor projektet skal realiseres, men

det kan ikke medføre at disse undersøgelser og vurderinger kan udskydes. Det fremgår, at

såfremt yngle- eller rasteområder vil blive påvirket, skal der f.eks. ske veteranisering af

træer, opsætning af flagermuskasser minimum 100 m fra projektets tracé, så flagermus

ikke påvirkes af motorvejens drift. Flagermuskasser er gentagne gange blevet skudt ned af

eksperter som et brugbart redskab. Det ville, til flagermus som benytter huse, være mere

relevant at lave flagermushoteller. Men hvad behovet for dette er, er ikke muligt at afgøre

pga. manglende undersøgelser.

Hvis der skal anvendes afværgeforanstaltninger eller foretages en fravigelse/kompense-

rende tiltag for de huse der fjernes, så skal dette også fremgå af vurderingen på nuværende

tidspunkt da det eller ikke vil være muligt for hverken andre myndigheder eller offentlighe-

den at få det fulde overblik over de miljøpåvirkninger som projektet medfører.

7/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Odder:

Det fremgår at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelser i forhold til odder og at

disse først udskydes til senere i projektet i forbindelse med selve anlæggelsen. Dette strider

dog efter Ikast-Brande Kommunes opfattelse også mod habitatbeskyttelsen.

Der er heller ikke redegjort i tilstrækkeligt omfang for om der kan være risiko for forsætlig

forstyrrelse i anlægsperioden af odderen i perioden hvor den yngler idet der ikke er sket

kortlægning af odder inden vurderingen er foretaget og der derfor ikke er kendskab til, på

afgørelsestidspunktet, om odderen kan have huler i eller tæt ved projektområdet.

Kumulation:

Kumulation vurderingen er meget tynd. Det virker meget lidt sandsynligt at der ikke er pro-

jekter eller planer der kan påvirke i kumulation med vejprojektet.

Udledning:

Det beskrives, at udledningen af vejvand ikke vil påvirke Natura 2000 områder nedstrøms.

Det vurderes blandt andet, da tungmetaller sedimenteres i skygge Å. Det kan godt være, at

Karup Å ikke påvirkes på den baggrund. Men det virker ikke som en holdbar løsning, at det

er fordi at tungmetaller afsættes i Skygge Å. Desuden vil der kunne ske en frigivelse af

disse i forbindelse med større regnhændelser.

Bemærkninger fra Vandløbsmyndigheden ved Ikast-Brande

til ”MKR Klode Mølle – Løvel” i

henhold til supplerende høring for ny motorvej Klode Mølle - Viborg -

Løvel” (Vejdirektora-

tet, Recipientvurdering

–

vestlig linjeføring af 23. juni 2023).

S. 7:

Det vurderes, at rentvandsarter og fiskebestande ikke påvirkes som følge af forøgede

chloridkoncentrationer i vinterperioden. Denne vurdering er foretaget på baggrund af feltun-

dersøgelser foretaget

udenfor

den periode, hvor der normalt foretages saltning af veje. Så-

ledes blev undersøgelse af smådyr foretaget i perioden marts-april 2023 og fiskeundersø-

gelser i perioden august-september 2023.

De gennemførte feltundersøgelser bør derfor suppleres med tilsvarende undersøgelser i pe-

rioden, hvor der normalt udføres glatførebekæmpelse (november-marts).

S. 8:

Det anføres, at der i forbindelse med projektet udtages store landbrugsarealer, der vil

medføre en nettoreduktion af kvælstofbelastningen i de marine slutrecipienter (bla. Skive

Fjord).

Denne påstand understøttes ikke yderligere af en nærmere beskrivelse

–

herunder bereg-

ning af - i hvilket omfang eventuelle arealudtagninger- og eller arealomlægninger, vil på-

virke kvælstofudvaskningen fra de berørte arealer.

s. 44:

Det anføres, at vandkvaliteten i vandområde o8697a Skygge Å (st. 20000900) er

blevet bedømt til faunaklasse 4 ved den seneste DVFI- undersøgelse (2023).

Denne bedømmelse stemmer omtrentlig overens med tilsvarende tidligere undersøgelser af

smådyrsfaunaen i Skygge Å på og omkring projektstrækningen (NOVANA).

Ligeledes anføres, at den bedømte faunaklasse ligger 3 klasser under tilstandsvurderingen

fra den gældende vandplanperiode 2021-2027 (DVFI 7).

Denne formulering er uklar, og bør erstattes med ” at den bedømte faunaklasse ikke lever

op til den økologiske tilstand/potentiale for smådyr, der indikerer god økologisk tilstand”.

s. 87:

I henhold til afsnit 8.1.1. opfordrer Vandløbsmyndigheden ved Ikast-Brande Kom-

mune til, at der etableres supplerende rensning af vejvand før udløb fra regnvandsbassin til

Skygge Å (vandområde o8697a).

8/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Som beskrevet vil supplerende rensning (filteranlæg og lign.) bidrage til at reducere BI-5,

næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer til recipienten. Disse stoffer har alle en

uønsket påvirkning af vandkvaliteten, og dermed vil en reduktion af disse, kunne bidrage til

målopfyldelse for nær- og fjernrecipient.

Vejdirektoratet svar:

Flagermus

Miljøkonsekvensrapporten og feltarbejdet er lavet ud fra den tilgængelige viden og praksis

på et tidspunkt før ny bilag IV-håndbog om flagermus udkom, også klagenævnspraksis. Ef-

ter udgivelsen af håndbogen, forholder projektet sig til håndbogens anbefalinger. Den nye

håndbog anbefaler flere undersøgelser ifm. større infrastrukturprojekter end der udført i na-

turkortlægningen for Klode Mølle - Løvel.

Det bemærkes, at håndbogen ikke er juridisk bindende, og at håndbogen ikke nedsætter

retningslinjer for feltarbejde. Det er Vejdirektoratets vurdering, at vurderingsgrundlaget for

motorvejsprojektet er tilstrækkeligt, da der er udført omfattende undersøgelser af flager-

mus og deres aktivitet langs alle tre linjeføringer, herunder den valgte reduceret vestlig lin-

jeføring. Hen over sommeren/sensommeren 2023 blev der opsat i størrelsesordenen 146

lyttebokse, og der er foretaget 66 manuelle lytninger. Hertil kommer der lytninger udført i

foråret på nøglelokaliteter. Undersøgelserne af flagermus blev foretaget iht den tekniske an-

visning som Miljøstyrelsen anvender til overvågning af den danske bestand af flagermus, li-

gesom forvaltningsplanen for flagermus (2013) indgik ifm. fastlæggelse af undersøgelses-

programmet. Dvs. i en sommerperiode (20. juni til 7. august) og en sensommerperiode (15.

august til 15. september).

Langt de fleste arter, som ud fra eksisterende viden om flagermus, kunne forventes at blive

registreret, er blevet registreret ved feltundersøgelserne. Vurderingen tager desuden ud-

gangspunkt i alle arter af flagermus, som med rimelighed kan forekomme inden for hele

projektets udstrækning. Der er påvist både lav og høj aktivitet af flagermus flere steder

langs de tre strækninger.

I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den

15. november 2024) fremkom der kritik af at der ikke var gennemført undersøgelser af

damflagermus og andre arter af flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvint-

ringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, og som pågår i marts og april. Vejdirekto-

ratet har på baggrund heraf derfor gennemført supplerende undersøgelse i foråret 2025

med det formål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med faunapassager langs

de tre linjeføringer, så man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret

2025 kan sikre at den økologiske funktionalitet for damflagermus opretholdes i forhold til

benyttelse af kalkgruberne som overvintringssted. Det blev vurderet, at der ikke var behov

for supplerende undersøgelser ifm. flagermusenes indflyvning i kalkgruberne i 2025, da der

foreligger undersøgelser med lytninger langs motorvejen fra 2024.

Resultatet af de supplerende flagermusundersøgelser viste at det ikke var muligt at måle et

sammenhængende træk af flagermus ved de forskellige detektorer. Der blev i området for

alle tre linjeføringer i forårsperioden konstateret stigende aktivitet af damflagermus og an-

dre arter. Generelt set var der dog lav aktivitet ved størstedelen af detektorerne, dog sås

ved tre detektorer en høj aktivitet af damflagermus og andre Myotis-arter: hhv. ved Nørre-

mose (vestlige linjeføring), ved Non Mølleå (0+ alternativer) og i Nørreådal (østlig

9/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

linjeføring). De tre lokaliteter udgør vigtige ledelinjer for flagermus i forårsmånederne, her-

under også for Myotis-arter, hvor der allerede er indtænkt faunapassager i form af enten

faunabroer, underføringer eller landskabsbroer. Damflagermus og andre arter af flagermus

vurderes derfor ikke at begrænses i deres udbredelse af vejprojektet. Det vurderes således

samlet, at projektet kan gennemføres uden at forringe den økologiske funktionalitet for

damflagermus og andre vinterrastende flagermus i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.

I forhold til vandflagermus og damflagermus anvendelse af ledelinjer og vandløb under

trækaktivitet, gælder det rigtigt nok at arterne ofte benytter vandløb. Vandløbskrydsninger

der ligger tættest ved kalkgruberne sker ved ret store overføringer i form af landskabs-

broer, der kan anvendes af flagermus.

I forhold til bygninger der forventes nedrevet ifm. anlæg af motorvejen er det korrekt, at

der ikke er gennemført undersøgelser for flagermus. Dette skyldes, at det på undersøgel-

sestidspunktet ikke var klarlagt præcis hvilke bygninger der skal nedrives, og at Vejdirekto-

ratet desuden ikke har haft adkomst til de potentielle bygninger. Det vil sige, at projektet

på dette område ikke er fuldt ud detaljeret endnu, men at dette afklares i detailfasen

–

ikke

at vurderingen udskydes. Vurderingerne af yngle- og rastesteder i bygninger er i stedet ba-

seret på

”worst

case”, som er benyttet til fastsættelse af afværgeforanstaltninger. Afværge-

foranstaltningerne er anført som både opsætning af flagermuskasser og konstruktion af fla-

germushuse, og at den valgte løsning udvælges på baggrund af en konkret vurdering i hvert

tilfælde, afhængigt af hvilket yngle- og rastested, som fjernes og hvilke flagermus, som an-

vender/kan anvende dem. Afværgeforanstaltningerne skal som udgangspunkt minimum

omfatte erstatning i samme kvalitet, og i forholdet 1:2. Afværgeforanstaltningerne skal

etableres minimum 100 meter fra motorvejen, så flagermus ikke vil påvirkes af lys og støj

fra motorvejen. Afværgeforanstaltninger skal etableres inden bygninger nedrives, så erstat-

ningsbiotopen er funktionel, inden påvirkningen sker.

I forbindelse med den supplerende vurdering er der desuden gennemført en opdatering af

Natura 2000 væsentligheds- og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjefø-

ring, således at den bl.a. også omfatter Natura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg

Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at

etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs- eller i driftsfasen vil

skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.

Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er

gennemført i overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne

er foretaget med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørel-

sen, habitatdirektivets bestemmelser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelses-

loven. Det er på baggrund heraf vurderet at undersøgelserne og de tilhørende konklusioner

lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for flagermus.

Odder

Anlægsprojektets påvirkning på odder, herunder vurdering af opretholdelse af den økologiske funktionali-

tet for odderen, er behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten fra 2024, og er ikke omfattet af den

supplerende miljøkonsekvensrapport.

Vejdirektoratet henviser til miljøkonsekvensrapporten fra 2024 samt tilhørende høringsnotat. Høringssva-

ret giver ikke Vejdirektoratet anledning til yderligere bemærkninger.

Kumulation

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen har indgået de eksisterende og godkendte

projekter/planer i området omkring den reducerede vestlige linjeføring, der var kendskab til

på tidspunktet for miljøvurderingen.

10/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Udledning

Den udledte mængde vejvand til Skygge Å udgør 0,10 % af vandføringen I Skygge Å og vil

udgøre en endnu mindre andel af vandføringen i nedstrømsbeliggende vandområder. Sedi-

mentkoncentrationerne ændres ikke i Skygge Å som følge af udledningen af vejvand og vil

følgeligt ikke ændre sig i nedstrøms vandområder, da andelen af vejvand her vil være la-

vere.

S. 7

Feltundersøgelserne er udført i henhold til DCEs tekniske anvisninger. For DVFI foreskriver

den tekniske anvisning, at prøverne skal udtages i perioden 1. februar til 30. april. For fisk

foreskriver den tekniske anvisning, at undersøgelserne skal gennemføres i perioden 1. au-

gust til 31. oktober. I nødstilfælde eller hvis det ikke er muligt at gennemføre undersøgel-

serne i ovennævnte periode, kan perioden udvides til at inkludere henholdsvis juli og no-

vember. For november dog kun undersøgelser efter DFFVa. Fiskeri skal undgås ved høje

temperaturer i juli og ved frost i november.

Da de gennemførte undersøgelser er udført i henhold til DCEs tekniske anvisninger finder

Vejdirektoratet ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser.

S. 8

Dette fremgår af recipientvurderingens kapitel 6.3.8.

S.44 - I recipientvurderingen er den præcise formulering som angivet med blå nedenfor.

Teksten vurderes at være retvisende og giver ikke anledning til ændringer.

Vandløbskvaliteten (DVFI) blev i 2023 bedømt til en faunaklasse 4, hvilket svarer til mode-

rat økologisk tilstand og derved tre klasser fra tilstandsvurderingen på en faunaklasse 7 for

2021-27. Tilstanden stemmer overens med strækningens ringe fysiske tilstand, hvor for-

holdsvis ensartede fysiske forhold og en okkerholdig sandet bund er udslagsgivende for en

moderat artsfattig smådyrsfauna med en yderst spinkel rentvandsfauna, bestående af vår-

fluer.

S. 87

Da det er vurderet, at udledningen af vejvand ikke vil forringe tilstanden eller forhindre

målopfyldelse, vurderes det ikke at være relevant at etablere yderligere rensning end våde

regnvandsbassiner.

11/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Energi Viborg Vand A/S:

Energi Viborg Vand A/S (EVV) har følgende høringssvar til de supplerende notater

–

specifikt vedrørende

grundvand:

Helt generelt har EVV den opfattelse at ikke bare nuværende indvindingsoplande, men alle OSD-områder

skal beskyttes bedst muligt mod nedsivende forurening af enhver art. Hvis der på dele af motorvejstra-

céet ikke kan findes velegnet recipient må løsningen være, at overlede vejvand til nedsivning uden for

OSD, netop for at friholde grundvandsressourcen for unødig belastning.

Det fremgår af det opdaterede notat af 27. juni 2025, at grundvandsforekomsten Viborg-Aars er udgået,

da den ikke kan findes i vandplandata.dk. Denne grundvandsforekomst dækker blandt andet kildefeltet til

det største af EVV’s vandværker. Tilstedeværelsen fremgår af en række andre GIS informationer, se

f.eks

https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=grundvand,

hvor også indvindingsoplandet til EVV’s an-

det vandværk er vist. Dette skal naturligvis rettes op på og tages hensyn til.

Figur 1: OSD Viborg Nord med nuværende indvindingsoplande til hhv. Nordværket (EVV) og Løvel Vand-

værk (Sødal)

Det fremgår ikke klart af det opdaterede notat for vurderinger af påvirkninger på grundvand af 27. juni

2025, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til de OSD-områder, hvori EVV nu og i fremtiden skal hente

rent grundvand til borgerne i Viborg og omegn.

Ved at begrænse beskyttelsen af nedsivende vejvand til grundvandsmagasinerne til de nuværende ind-

vindingsoplande og ikke til OSD-områder, vil der ske store indskrænkninger i de muligheder, som EVV

har for at hente rent drikkevand i generationer fremover. Vejdirektoratet bør derfor tilstræbe at sikre frihol-

delse for nedsivende vejvand

–

også renset regnvand

–

i de OSD-områder, som danner de fremtidige kil-

defelter for de to største vandværker i Viborg Kommune.

Det fremgår ikke af grundlaget for Miljøkonsekvensrapporten hvilke tiltag, der er taget for at sikre OSD-

området ved EVV’s kildefelt til Sydværket syd for Finderup og vest for Stanghedevej. Kildefeltet er relativt

nyt, men er ibrugtaget. Kildefeltet ses også på linket herover. Der afventes indsatsplan for oplandet fra

Miljøstyrelsen. Placering af regnvandsbassiner og nedsivningsområder, bør derfor afvente afrapporterin-

gen fra miljøstyrelsen.

12/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Figur 2: OSD Viborg Syd med nuværende indvindingsopland til Sydværket (EVV)

OSD-områderne

til EVV’s vandværker er omfattet af de grundvandsparker, som Viborg Kommune har

besluttet at skabe for at beskytte grundvandet ”i al tid fremover”.

Vejdirektoratets svar:

Vejdirektoratet har generelt projekteret afvandingen fra det kommende vejanlæg således, at vejvand in-

den for OSD og indvindingsoplande opsamles ved kantopsamling langs vejen, og at det uden for områder

med OSD opsamles i grøfter og trug. Både ved kantopsamling og grøfter/trug ledes vejvandet til et sy-

stem af regnvandsbassiner, hvor der sker rensning og forsinkelse inden udledning til recipient. Hvor der

er langt til recipienten, er det nødvendigt at nedsive vejvandet lokalt, hvilket sker via et vådt forbassin og

videre igennem infiltrationsbassiner, hvor der sker rensning af vejvandet inden nedsivning igennem jord-

matricen. De øverste 10-20 cm af jorden under bassinet kan potentielt blive forurenet, men erfaringer vi-

ser, at der i en dybde af ca. 1 meter typisk er ingen eller kun meget lidt forurening, som bindes til jordpar-

tiklerne (Danva, 2018)1. Både metaller og evt. rester af olie og PAHer vil erfaringsmæssigt bindes til par-

tikler og organisk materiale, der lægger sig på bunden.

Den største potentielle påvirkning vil derfor være vand, der kan indeholde klorid og nitrat, som kan føres

fra forbassin og videre til nedsivningsbassinet, hvorfra det kan nedsive. Erfaringer fra lignende projekter

viser, at vandet fra bassiner har gennemsnitlige udløbskoncentrationer på 114 µg/l, hvilket er langt under

grundvandskvalitetskriteriet for på 50.000 µg/l. Nitrat fra vejvand vil derfor ikke øge indholdet af nitrat i

grundvandet, da nitrat i grundvandet primært stammer fra landbrugsdrift.

Klorid fra vejsaltning kan påvirke grundvandet, da klorid i modsætningen til en række øvrige stoffer ikke

nedbrydes eller binder sig til partikler i fx regnvandsbassiner og jord, og dermed kan nedsive til grundvan-

det. Ud fra en række nationale rapporter fra bl.a. GEUS vurderes det, at det kun er ved større motor-

vejsudfletninger og i tætte byområder, at der forekommer forhøjede koncentrationer af klorid, der

Danva, 2018: Designguide for regnvandsbassiner. Vejledning nr. 102.

13/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

stammer fra vejanlæg. Der er ikke konstateret forhøjede koncentrationer af klorid i grundvandsforekom-

sterne i området.

Vejanlægget fjerner ikke dækkende lag, der har betydning for beskyttelsen af grundvandet, og med rens-

ning af vejvandet som beskrevet ovenfor vurderes der ikke at ske en påvirkning af grundvandsforekom-

sterne. Samlet er det således vurderet, at projektet og nedsivning af vejvand ikke vil forringe tilstanden

eller forhindre målopfyldelsen for de nævnte grundvandsforekomster kemiske tilstand og tilhørende drik-

kevandsmagasiner, der findes i området omkring den reducerede vestlige linjeføring og projektet vurde-

res at have en ubetydelig indvirkning på grundvandet. Vejanlægget vurderes således ikke at være hinder

for fremtidig drikkevandsindvinding i området omkring linjeføringen til borgerne i Viborg og omegn. Dette

gælder både for OSD Viborg Nord og Syd, der begge indgår i miljøkonsekvensvurderingen.

Det opdaterede notat af 27. juni 2025 er alene en opdatering som følge af Grøn Treparts forslag til gen-

besøg af vandområdeplanerne for 2021-2027. Og i denne har vi fundet enkelte ændringer til indsatserne

for vandområderne og i de gældende tilstandsvurderinger. Herunder at grundvandsforekomsten Viborg-

Aars, Regional, DK 102_dkmj_1005_ks ikke længere figurerer i vandplandata.dk. Det konkluderes i nota-

tet at projektet er uændret ift. det der fremgår af den digitale miljøkonsekvensrapport for den reducerede

vestlige linjeføring, og at det ikke vurderes at projektet vil forhindre eller forringe eller på anden vis på-

virke hverken kvantiteten eller den kemiske tilstand og/eller målopfyldelse i de terrænnære og regionale

grundvandsforekomster eller grundvandsmagasiner, også som beskrevet ovenfor. Vi er vidende om, at

EVV har væsentlige grundvandsinteresser i dette område, hvilket også fremgår af miljøkonsekvensvurde-

ringen, hvor både OSD Viborg Nord med nuværende indvindingsoplande til hhv. Nordværket og Løvel

Vandværk,

samt den konkrete grundvandsforekomst fremgår. Dvs. at EVV’s vandindvindingsinteresser

allerede indgår i de gennemførte vurderinger.

14/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Danmarks Naturfredningsforening Viborg:

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og DN afdeling Viborg har sammen med berørte lokale borgere

følgende kommentarer til de supplerende undersøgelser udarbejdet til MKV rapporten for anlæg af motor-

vej vest om Viborg fra Klode Mølle til Løvel.

Flagermus:

En motorvej som den der planlægges vest om Viborg vil fragmentere naturen og have ødelæggende ef-

fekt på flagermusens levesteder. Ledelinjer skæres over og de planlagte faunapassager vil langt fra kom-

pensere for dette. Meget lokale forhold spiller væsentlig ind her: På en naboejendom til Navntoftvej 6, er

der livlig aktivitet af flagermus på/i gårdspladsen. Det er en ejendom hvor motorvejen skal gå lige igen-

nem. Der er endvidere livlig aktivitet af flagermus i skoven syd for ejendommen Navntoftvej 6 samt ved

ejendomme nord for. Det vil sige at motorvejen kommer lige igennem området og der er ikke indtænkt

faunapassage af nogen art på strækningen. Der er ikke observeret at vejdirektoratet har været i området

for at undersøge forholdene omkring flagermus. Afrapporteringen af Vejdirektoratets konsulents arbejde

er ganske overfladisk, og den seneste rapport om undersøgelsen i foråret 2025 er overraskende elendig

og tendentiøs uden den store forståelse for undersøgelsesmetoden og flagermus’ biologi. DN afdeling

Viborg samarbejder med Århus Universitet om bedre beskyttelse af flagermusen. En mere uddybende

vurdering af MKV og den supplerende undersøgelse er vedlagt som bilag 1.

Grundvand:

Den planlagte vest om Viborg føres gennem 2 af Viborgs vigtigste indvindingsområder til drikkevand. Her-

fra forsynes byens ca. 45.000 indbyggere og byens virksomheder. Den supplerende undersøgelse ser

meget overordnet på områdets grundvandsmagasiner, og ud fra en vurdering af, at der er en meget ringe

vandkvalitet i disse. Her overser man vist, at der indvindes vand til Viborg by fra disse områder, og indsi-

gelserne til de første høringer er efter vores opfattelse ikke blevet adresseret med tilstrækkelig alvor. Der-

for vil vi tillade os her at genfremsende vores oprindelige høringssvar

–

se bilag 2.

Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med lokale borgergrupper i Finderup og Navntoft John

Hansen Formand DN Viborg

Vejdirektoratet svar:

Flagermus:

Flagermus forekommer i det meste af Danmark, og nær den vestlige linjeføring er der registreret ti for-

skellige arter i forskellig hyppighed langs linjeføringen. Vejen er korrekt en ny barriere i landskabet, der

kan føre til fragmentering af landskabet samt øget risiko for individdrab ved sammenstød med trafik. Her-

udover vil anlægsarbejdet medføre, at der fældes og nedrives potentielle yngle- og rastesteder for flager-

mus. Som del af projektet etableres der faunapassager og der omlægges ledelinjer. Desuden etableres

erstatningsbiotoper for nedlagte yngle- og rastesteder for flagermus.

Den nævnte ejendom har indgået i en af de undersøgte metalokaliteter for flagermus og der er således

også registreret flagermusaktivitet i området omkring ejendommen. I miljøkonsekvensrapporten fremgår

der at der er indarbejdet afværgeforanstaltninger i form af omlagte ledelinjer langs dele af vejstræknin-

gen, herunder ved den nævnte ejendom, der har til formål at lede til krydsningspunkter i nærheden. I alt

krydser den vestlige strækning 11 ledelinjer, som blev identificeret i naturkortlægningsrapporten som sær-

ligt vigtige, men motorvejsstrækningen krydser et utal af mindre læhegn og bevoksninger, som også fun-

gerer som ledelinjer. Det er ikke nødvendigvis alle ledelinjer, som anvendes af flagermus, men da det

ikke kan afvises, at de anvendes af flagermus, anvendes et forsigtighedsprincip i vurderingen, hvor det

antages at alle ledelinjer benyttes. Motorvejen vil, uagtet etablering af faunapassager, fungere som en

væsentlig barriere i landskabet, som vil fragmentere landskabet samt øge dødeligheden for visse

15/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

lavtflyvende arter af flagermus. Det er ikke realistisk at etablere faunapassager for hver enkelt brudte le-

delinje, og der er dårlig erfaring ved brugen af såkaldte hop-over-passager, hvor flagermus ledes hen

over vejforløbet ved at føre høj bevoksning helt op til vejbanens kant. Det er derfor mest hensigtsmæssigt

at omlægge alle ledelinjer, som fører til motorvejen og dermed lede flagermusene langs vejen mod plan-

lagte faunapassager eller andet naturområde. Herved mindskes risikoen for trafikdrab af flagermus, da

flagermus i mindre grad vil forsøge at flyve hen over vejen.

For at mindske kollisioner mellem flagermus og bilister, etableres der i alt 16 større faunapassager på

strategiske steder, hvor flagermus kan passere den nye motorvej. Faunapassagerne er velegnede til fla-

germus og er hovedsageligt en blanding af faunabroer og landskabsbroer samt enkelte underføringer.

Faunabroer og landskabsbroer er de bedste løsninger til at lede flagermus igennem landskabet, da disse

sikrer en uafbrudt ledelinje i form af vegetation på tværs af motorvejen sammen med en relativ høj flyve-

højde, som tilgodeser flyveadfærden for alle arter af flagermus. Herudover etableres der også 103 så-

kaldte B1/B2-faunapassager, som er mindre faunapassager (tunnelunderføringer) primært til små- og

mellemstore pattedyr samt padder. Hvis disse placeres tæt på flagermusenes levesteder og flyveruter i

forlængelse af levende hegn, skovbryn eller vandløb, kan de også fungere som faunapassager for flager-

mus. Tunnelunderføringer er dog kun egnede til lavtflyvende og strukturbundne arter, og meget af-

hængige af placering i landskabet.

Det er Vejdirektoratets vurdering, at risikoen for trafikdrab ikke vil påvirke bevaringsstatus for flagermus

omkring den vestlige linjeføring med de indarbejdede afværgeforanstaltninger, og at projektet vurderes at

kunne opretholde den samlede vedvarende økologiske funktionalitet for området omkring den vestlige

linjeføring for flagermus.

Ifm. den supplerende vurdering er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væsentligheds-

og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også omfatter Na-

tura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura

2000-konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs-

eller i driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.

Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i

overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne er foretaget med ud-

gangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivets bestemmel-

ser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelsesloven. Det er på baggrund heraf vurderet at un-

dersøgelserne og de tilhørende konklusioner lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for

flagermus.

Det medsendte bilag 1 ændrer ikke på Vejdirektoratets vurdering af, at undersøgelserne er tilstrækkelige

og er inden for habitatreglernes rammer.

For yderligere oplysninger om flagermus henvises til Vejdirektoratets besvarelse til høringssvar fra Ikast-

Brande Kommune.

Grundvand:

Vejdirektoratet er vidende om drikkevandsindvindingerne i de to omtalte indvindingsområder hhv. nord og

vest for Viborg by, og henviser til den digitale miljøkonsekvensvurdering for hhv. den vestlige linjeføring

som suppleret med den reducerede vestlige linjeføring, hvori miljøkonsekvensvurderingerne af drikke-

vandsinteresser og grundvandsforekomsterne fremgår.

Det opdaterede notat af 27. juni 2025 (fra den supplerende høring) er alene en opdatering som følge af

Grøn Treparts forslag til genbesøg af vandområdeplanerne for 2021-2027. Og i denne har vi fundet en-

kelte ændringer til indsatserne for vandområderne og i de gældende tilstandsvurderinger. Herunder at

16/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

grundvandsforekomsten Viborg-Aars, Regional, DK 102_dkmj_1005_ks ikke længere figurerer i vand-

plandata.dk. Det konkluderes i notatet at projektet er uændret ift. det der fremgår af den digitale miljøkon-

sekvensrapport for den reducerede vestlige linjeføring, og at det ikke vurderes at projektet vil forhindre

eller forringe eller på anden vis påvirke hverken kvantiteten eller den kemiske tilstand og/eller målopfyl-

delse i de terrænnære og regionale grundvandsforekomster eller grundvandsmagasiner.

Der henvises desuden til høringsbesvarelsen til Energi Viborg Vand A/S (EVV), hvor spørgsmål vedr.

OSD er detaljeret.

17/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Bilag 1 fra DN Viborg :

”Høringssvar

vedrørende MKR Klode Mølle-Løvel og Natura 2000-vurdering

Flagermusenes overvintringsmuligheder i kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg ved evt. motorvej

–

vur-

dering af lyd- og lyspåvirkning og faunapassagers anvendelse Dette høringssvar vedrører "MKR Klode

Mølle-Løvel

–

Flagermus forårsundersøgelse 2025" (Vejdirektoratet, 23. juni 2025) samt "MKR Klode

Mølle-Løvel

–

Natura 2000-vurdering af Reduceret Vestlig linjeføring" (Vejdirektoratet, 27. juni 2025), med

særligt fokus på damflagermusens (Myotis dasycneme) muligheder for overvintring i kalkgruberne ved

Mønsted og Daugbjerg. Høringssvaret inddrager nyere dansk og international forskning i effekter af lyd

og lys ved motorveje, og vurderer troværdigheden af de foreslåede ledegangs- og faunapassager til at

sikre flagermusenes bevægelsesfrihed. Damflagermusen er en af verdens sjældneste flagermusarter,

omfattet af habitatdirektivets Bilag II og Bilag IV. Arten er konstateret ynglende ved Hald Sø, Viborgsø-

erne, Tjele Langsø, Finderup Øvelsesterræn og flere andre lokaliteter nær motorvejsprojektet. Desuden

flere ynglekolonier ved Silkeborg-søerne. Damflagermusen er en dansk ansvarsart, idet 1/3 af verdens

bestand af damflagermus anslås at leve i Midtjylland. Kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg er afgørende

for artens nationale overlevelse, idet de fungerer som stabile og sikre overvintringssteder. Damflagermu-

sen skal overvintre frostfrit. Motorvejen bliver til at blive én stor og lang barriere for både damflagermus

og vandflagermus, når de skal passere motorvejen både forår og efterår. Det er dokumenteret, at støj og

lys har endog meget stærke negative konsekvenser for flagermusenes økologiske funktionalitet.

Uddrag fra Aarhus Universitets rapport Håndbog om dyrearter på Habitatsdirektivets Bilag IV: Lysforure-

ning og lydforurening Flagermus har udviklet sig til at være aktive om natten for at udnytte de store in-

sektmængder, der flyver om natten, samtidig med at der er lav prædationsrisiko fra fugle. Mængden af

kunstigt lys i miljøet stiger 2-6% pr. år, og lysforurening er en stigende trussel for flagermus og mange

andre dyregrupper (Voigt & Kingston 2015, Voigt m.fl. 2018). Flagermus har et udmærket syn, og kunstigt

lys kan få flagermusene til at ændre adfærd med negative effekter på flagermusenes status til følge (fx

Mathews m.fl. 2015, Azam m.fl. 2018, Barré mfl. 2021). Kunstigt lys kan påvirke flere forskellige dele af

flagermusens adfærd og levevilkår. Der er forskel på hvordan og hvor meget forskellige arter påvirkes,

men der er negative effekter af kunstigt lys på alle flagermusarter (Tabel 3.4). Lys-niveauer så lave som

omkring 0,1 lx, der svarer til lyset ved fuldmåne, kan ændre flagermusens flyveaktivitet. 55 Yngle- og ra-

stesteder Belysning af indgange og omgivelserne til flagermusenes yngle- og rastesteder medfører tit, at

flagermusene opgiver at bruge stederne som dagkvarterer, (Mathews m.fl. 2015, Rydell m.fl. 2017). I

nogle tilfælde kan det ligefrem føre til at flagermusene dør, fordi de ikke tør forlade dagkvarteret når ud-

gangen er belyst (Zeale m.fl. 2016). Selvom belysning ved yngle- og rastesteder ikke får flagermusene til

at forlade stederne, kan der være indirekte negative effekter på den økologiske funktionalitet for yngleom-

råderne og flagermusenes fitness (Voigt m.fl. 2018). Belysningen medfører at flagermusene flyver senere

ud om aftenen og derfor har kortere tid at fouragere i. Da aktiviteten af insekter

–

og dermed fødetilgæn-

geligheden for flagermusene - er størst i omkring solnedgang og i de første timer af natten, kan den se-

nere jagtaktivitet have betydning for hvor meget energi som flagermusene kan nå at indtage i løbet af nat-

ten. Det er særligt et problem for hunner i ynglekolonierne og kan føre til lavere vækstrate og overlevelse

hos ungerne og dermed forringe yngleområdernes økologiske funktionalitet og de lokale bestandes status

(Duvergé m.fl. 2000, Boldogh m.fl. 2007). Jagtområder Nogle arter udviser en meget tydelig undvigende

adfærd i forhold til kunstigt lys og undgår at jage i belyste jagtområder (Rydell & Baagøe 1996, Mathews

m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). Blandt de danske arter drejer det sig primært om Myotis-arterne, brun lang-

øre og bredøret flagermus. De fleste af disse er karakteriseret ved at være forholdsvis langsomt-flyvende

og specialiserede i deres habitatvalg end andre arter. De fleste af de lysfølsomme arter er derfor allerede

forholdsvis sjældne. Vandflagermus og damflagermus, der fouragerer lavt ude over åbne vandflader, und-

viger også belyste jagtområder ligesom jagteffektiviteten er lavere for over de belyste vandflader (Kuijper

m.fl 2008). Andre arter i Nuctalus-, Epsertius og Pipistrellus-slægterne synes at være mindre følsomme

overfor kunstigt lys (Rydell 1991, Mathews m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). De arter er typisk hurtig-flyvende

og jager typisk i det frie luftrum eller med god afstand fra vegetation og strukturer. Mange af disse arter er

18/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

kendt for at udnytte de insektforekomster, der tiltrækkes af gadelygter, og de bliver derfor ofte karakteri-

seret som ‘lystolerente’. Selvom de synes at blive tiltrukket lyset, er den afskrækkende virkning af det

kunstige lys tilsyneladende større - man ser blot ikke alle flagermusene ude i mørket (Azam m.fl. 2018,

Barré m.fl. 2021). Når insekterne tiltrækkes af lyset fra gadelygterne, kan de ’støvsuge’ nærområderne for

insekter, så flagermusene kun kan finde større koncentrationer af bytte under det kunstige lys. Der er ses

også færre drikkende flagermus, inkl. af de hurtig- og normalt højtflyvende arter, over vandflader, der er

belyst med kunstigt lys (Russo m.fl. 2017). Tabel 3.4. Påvirkningerne af adfærden for danske flagermus-

arter, når de udsættes for kunstig belysning i deres dagopholdssteder, jagtområder eller flyveruter. Beteg-

nelsen ”Negativ/afvigende” bruges når der er en ændring i adfærden således at flagermusene forsøgerat

undgå belysningen, og dermed bliver påvirkningen negativ. Betegnelsen ”Ikke relevant” henviser til at ar-

tens adfærd gør at en påvirkning fra kunstig nattebelysning ikke er relevant (efter Voigt m.fl. 2018). Slæg-

ter Yngle- og rastesteder Transportflugt Fouragering Drikkende Barbastellus Negativ/afvigende Nega-

tiv/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Eptesicus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Oppor-

tunistisk Negativ/afvigende Pipistrellus Negativ/afvigende Neutral/opportunistisk Opportunistisk Nega-

tiv/afvigende Myotis Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Plecotus

Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Vespertillio/ Nyctalus Nega-

tiv/afvigende Negativ/afvigende Ikke relevant/opportunistisk Negativ/afvigende 56 På landskabsniveau er

aktiviteten af de hurtigflyvende arter også lavere i lysforurenede områder, inkl. i byområder, og flagermu-

sene bliver aktive senere på natten (Pauwels m.fl. 2019, Azam m.fl. 2016, Mathews m.fl. 2015, Mariton

m.fl. 2022). Fx er fourageringseffektivitet hos brunflagermus i byområder er lavere end hos brunflagermus

ude på landet, selvom den rumlige fordeling af byttet i byområder formentlig er mere forudsigelig, fx i par-

ker eller omkring gadelygter (Stidsholt m.fl. 2023). Pendlerruter Kunstigt lys ude i landskabet langs veje,

skovbryn, levende hegn, vandløb og lign, der fungerer som ledelinjer for flagermusene når de flyver gen-

nem landskabet, kan danne barrierer for flagermusenes evner til at udnytte landskabets ressourcer (Voigt

m.fl. 2018). For specielt de lavtflyvende, strukturbundne arter, fx Myotis-arter, der også er meget føl-

somme overfor lysforurening i jagtområderne, kan kunstigt lys i deres flyveruter virke som en væsentlig

barriere, som de ikke krydser (Azam m.fl. 2018). Relativt højt- og hurtigflyvende arter som brunflagermus

og pipistrelflagermus fortrækker også at flyve i mørke korridorer i byområder (fx Hale m.fl. 2015), og al

flagermusarter inkl. de ’lystolerante’ arter ændrer flyvemønster og hastighed, når de kommer til belyste

dele af deres pendlerruter (fx Barré m.fl. 2020, 2021). Barrierevirkninger af kunstigt lys i pendlerruterne

kan tvinge flagermus til at flyve længere distancer i løbet af natten under fødesøgning, hvilket i sidste

ende kan påvirke flagermusenes konditionen. For hunnerne i ynglekolonier kan længere flyveruter mel-

lem dagopholdssteder og jagtområder for at undgå lysforureningen, have samme indirekte effekt på yng-

lesucces som direkte belysning af ynglekvartererne (Voigt m.fl. 2018). Betydningen af lyskilden Forskel-

lige lyskilder udsender lys med forskellige spektrale sammensætninger og dermed farver. Nogle lyskilder

udsender lys i et bredt bånd, mens andre lyser i mere snævret spektrum. LED-lys udsender ofte meget

bredspektret lys, som derfor vil have meget lys ved de bølgelængder som flagermus påvirkes af. LED-lys

indeholder dog ikke ultraviolet lys, som tiltrækker insekter. Flagermus ser farver, og de kan opfatte lys

med kortere bølgelængder (UVlys) end vi mennesker kan (Voigt m.fl. 2018). Til gengæld opfatter flager-

mus dårligere lys i det langbølgede (røde) område end mennesker. Generelt ses samme forskelle i flager-

musenes reaktioner på kunstigt lys ude i deres jagtområder og pendlerruter. Flagermus reagerer mindre

på rødt kunstigt lys, end på hvidt, blåt, grønt, orange og gult lys i deres levesteder (fx Kuijper m.fl. 2008,

Barré m.fl. 2021). Støjforurening Støj er lydmæssigt bredspektret og inkluderer også en del af ultralyd-

spektret, som vi ikke hører, men hvor flagermus er særligt følsomme. Flere undersøgelser viser, at støj

afskrækker flagermus og reducerer deres fourageringseffektivitet (fx Schaub et al. 2008, Siemers &

Schaub 2011, Luo m.fl. 2015, Bunkley & Barber 2015). Støjen behøver ikke at ligge i samme frekvensom-

råde som de ekkoer, flagermusene skal opfange, da støjen i sig selv også afskrækker flagermusene. La-

boratorieeksperimenter med flagermus som jager via passiv hørelse indikerer, at dyrene undgår at jage i

områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15 m fra en trafikeret landevej

(Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). 57 Meget høj støj kan formentlig forstyrre ynglende og vinterso-

vende flagermus, men der findes meget lidt viden om dette. Flagermus udsat for vedvarende støj forhøjer

19/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

deres energiindtag, formentlig pga. et øget stressniveau, og har højere risiko for sygdom (Song m.fl.

2020). Der er i udlandet observeret hvilende eller vintersovende flagermus i aktive stenbrud og i bygnin-

ger under gennemgribende ombygning. Selvom det således kunne tyde på, at i hvert fald nogen arter

ikke påvirkes markant af lyd og vibrationer nær opholdsstederne, er det usikkert om det gælder alle arter i

alle situationer (Parson 2006). Man bør derfor tage både styrken, varigheden, afstanden samt de eksiste-

rende forhold i betragtning, når man bedømmer effekten af lyd og vibrationer. Samtidig skal man huske,

at meget kraftige vibrationer og trykbølger fra konstruktionsarbejde såsom pilotering og sprængning på

forskellig vis kan skade flagermusenes opholdssteder. Trafikinfrastrukturer Trafikken på veje og jernbaner

kan påvirke flagermus direkte i form af trafikdrab, men virkningen strækker sig videre end det (Møller &

Baagøe 2011, van der Ree m.fl. 2015, Voigt & Kingston 2016). Anlæggelse af infrastrukturanlæggene

kan ødelægge flagermusenes levesteder og ledelinjer kan blive brudt, forringet eller nedlagt, ligesom veje

gennem skov kan føre til habitattab for de skovlevende flagermus (Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier m.fl.

2023, Reusch m.fl. 2023). I driftsfasen kan støj- og lysforurening også forringe kvaliteten af levestedernes

langs veje. Denne effekt af vejene kan ses mere end én kilometer fra vejene (Berthinussen & Altringham

2015, Claireau m.fl. 2019b). For nogle flagermusarter, der er tilknyttet skov og sjældent flyver ud i det

åbne luftrum, kan større vejanlæg direkte være en barriere for deres brug af landskabets ressourcer og

fragmentere flagermusenes levesteder (Kerth & Melber 2009, Fensome & Mathews 2016). Der kan være

yngle- og rastesteder i træer og bygninger langs trafikerede veje og jernbaner. Tabel 3.5 viser den skøn-

nede kollisionsrisiko for de enkelte flagermusarter. Risikoen afhænger også af lokale forhold. Fx kan der

være høj risiko for trafikdrab for højtflyvende arter som brunflagermus, hvis veje og jernbaner ligger tæt

på yngleog rastesteder eller jagtområder (Lesinski m.fl. 2011). Figur 3.8. Trafikdræbte flagermus ses

sjældent fordi de er små og ofte slynges ind i vegetationen ved kollisionerne. På vejstrækninger tæt på

jagtområder, i pendlerruter og i yngle- og rastesteder kan kollisionsrisikoen være meget høj, fx hvis veje

og jernbaner ligger langs skovbryn eller tæt på levende hegn med gamle træer (Foto: M. Elmeros). 58

Vindmøller Vindmøller kan påvirke flagermusbestandenes bevaringsstatus negativt direkte og indirekte.

Dels kan vindmøller medføre øget dødelighed i en grad så bestandene bliver mindre, og dels kan opstil-

ling af vindmøller medføre forringelser af kvaliteten eller direkte tab af levesteder. Flagermusene dræbes

ved direkte kollisioner eller af biotraumer, hvor lunger eller ører ødelægges på grund af kraftige ændrin-

ger i lufttrykket omkring de roterende vindmøller (Voigt & Kingston 2016). Dødsårsagen er dog underord-

net i forhold til vindmølledrabenes betydning på flagermusbestandenes status. De arter, der flyver oppe i

det frie luftrum, er fundet døde ved vindmøller i størst antal, fx brunflagermus og troldflagermus, men alle

de danske arter er fundet døde under vindmøller (EUROBATS 2015). Man har observeret at flagermusar-

ter, der normalt flyver i lav højde, fx damflagermus, vandflagermus og brun langøret, kan jage insekter op

ad vindmøllerne (Tabel 3.6). I gennemsnit er der registreret 14 døde flagermus per vindmølle per år i de

europæiske lande, hvor der er indsamlet og publiceret systematiske data (Voigt m.fl. 2022). Antallet af

vindmølledrab varierer fra år til år og fra område til område. Ved nogle vindmølleparker dræbes formentlig

mere end 100 flagermus per vindmølle per år (Voigt m.fl. 2022, Sánchez-Navarro m.fl. 2023). Tabel 3.5.

Danske flagermusarter inddelt i funktionelle grupper ud fra deres typiske flyveadfærd og -højder og en

vurdering af risikoen for trafikdrab. A/ Meget manøvredygtige arter, som flyver helt inde i vegetationen el-

ler meget tæt på træer, buske, strukturer og overflader. Flyver typisk i lavt og følger ledelinjer meget tæt.

Når de krydser åbne områder, fx en vej, flyver de altid meget lavt. Påvirkning af flagermus af lyd og lys fra

motorveje: Internationale undersøgelser, herunder Voigt et al. (2021, Biological Conservation) og danske

rapporter fra bl.a. Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, dokumenterer at flagermus er særdeles følsomme

over for både trafikstøj og kunstig belysning. Både lyd og lys kan ændre flagermusenes fourageringsad-

færd, navigationsmønstre og forstyrre deres energibalance. Det gælder ikke mindst arter som damflager-

musen, hvis flyveruter ofte følger mørke korridorer mellem levesteder. Lysforurening kan afskære adgang

til vigtige habitater, og støj kan maskere flagermusenes ekkolokalisering, hvilket øger risikoen for energi-

underskud og nedsat overlevelse. Flagermuskonference 2024 i Spanien Road Ecology and bats:

https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1111/mam.12072 sammenfatning af artiklen: En af de største

udfordringer ved etablering af motorveje er fragmentering og tab af levesteder. Motorveje skærer ofte

igennem skove, enge og andre naturområder, hvor flagermus samler føde, yngler og hviler. Når

20/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

naturområder deles op, bliver flagermusenes adgang til vigtige ressourcer begrænset, og de kan have

sværere ved at finde sikre ruter mellem deres kolonier og fødeområder. Fragmenterede habitater betyder,

at små bestande isoleres fra hinanden, hvilket kan føre til nedsat genetisk variation. På længere sigt kan

dette gøre populationerne mere sårbare over for sygdomme, klimaændringer og andre trusler. Tab af

gamle træer og hule træstammer, som ofte fjernes under vejbyggeri, mindsker også udvalget af egnede

yngle- og overvintringssteder. Flagermus flyver ofte lavt og følger bestemte landskabselementer, såsom

hegn, trælinjer og vandløb, når de bevæger sig rundt i landskabet. Motorveje, der krydser sådanne træ-

korridorer, øger risikoen for, at flagermus kolliderer med køretøjer, især i skumringstimerne, hvor de er

mest aktive. Dette problem forværres ofte, hvis flagermus tvinges til at krydse åbne motorvejsstrækninger

uden beskyttelse fra træer eller beplantning. Kollisioner kan medføre direkte dødsfald eller alvorlige ska-

der blandt flagermus, hvilket igen kan have store konsekvenser for lokale bestande, fordi mange flager-

musarter formerer sig langsomt og kun får én unge om året. Etablering af motorveje medfører ofte øget

belysning, hvilket kan forstyrre flagermusenes naturlige adfærd. Mange flagermusarter er lysfølsomme og

undgår oplyste områder, hvilket kan begrænse deres muligheder for at finde føde og sikre ruter. Lysforu-

rening kan desuden påvirke insektlivet og dermed udbuddet af føde for flagermus, fordi mange insekter

tiltrækkes af kunstigt lys og dermed fjernes fra naturlige områder. Nogle flagermusarter tiltrækkes dog af

insekter omkring lyskilder og løber dermed en større risiko for at blive bytte for rovfugle eller for at komme

i nærheden af trafikerede vejbaner. Motorveje bidrager ikke kun med lys, men også med konstant støj fra

trafikken. Da flagermus navigerer og finder føde ved hjælp af ekkolokation, kan støjforurening forringe

deres evne til at orientere sig og finde byttedyr. Støjen kan maskere de høje frekvenser, flagermus ud-

sender, og gøre det sværere for dem at undvige forhindringer eller jage effektivt. Kronisk forstyrrelse fra

trafik og anlægsarbejde kan desuden stresse flagermus og forstyrre deres hvile- og ynglesteder, hvilket

kan føre til, at kolonier opgiver ellers egnede levesteder. Motorveje kan udgøre fysiske barrierer, der hin-

drer flagermus i at nå deres foretrukne føderuter, yngleområder eller vinterkvarterer. Særligt for arter, der

foretrækker at flyve tæt på landskabet, kan brede, åbne veje være umulige at krydse uden risiko for kolli-

sion eller at miste retningen. Dette kan føre til ændrede bevægelsesmønstre, hvor flagermus tvinges til at

følge længere og farligere ruter eller helt undlader at krydse motorvejen. Resultatet er mindre adgang til

ressourcer og potentielt lavere overlevelsesrate. Etablering af motorveje ændrer ofte hydrologiske for-

hold, beplantning og insektsamfund langs tracéet. Dette kan reducere mængden af byttedyr, såsom nat-

sværmere og myg, i områder tæt på vejen. Mindre fødeudbud kan tvinge flagermus til at opsøge nye jagt-

områder, hvilket ofte øger energiforbruget og konkurrencen mellem individer. Kritik af ledegang og fauna-

passager: Vejdirektoratets rapport og miljøvurdering peger på ledegang (hegn, beplantning mv.) og fau-

napassager som løsninger til at guide flagermus sikkert over eller under vejanlæg. Dog viser bl.a. Berthi-

nussen & Altringham (2012, Oryx) samt flere nordiske og vesteuropæiske studier, at effekten af disse an-

læg for flagermus ofte er begrænset og artsafhængig. For mange arter, inkl. damflagermusen, er der kun

svag dokumentation for, at de reelt benytter faunapassager målrettet, og især under påvirkning af støj og

belysning. Vejdirektoratets anbefalinger er ukonkrete. Hvor og hvordan skal en ledegang etableres? Hvor

og hvordan skal faunapassager etableres? Vejdirektoratets anbefalinger konkretiseres ikke og er blot luf-

tige hensigtserklæringer uden dokumenteret effekt. Troværdighed af afværgeforanstaltninger er således

ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de foreslåede faunapassager og ledegang kan afbøde projektets

samlede barriereeffekt. Mange rapporter (bl.a. Limpens et al., 2005, Eurobats Publication Series og Bat

Conservation Trust, 2020) understreger, at effekten varierer betydeligt efter art, landskab og passageud-

formning, og at succes kræver mørklægning, lav lydpåvirkning, samt placering på flagermusenes natur-

lige ruter. Mange eksisterende passager fungerer ikke optimalt i praksis, og det er sjældent, at afværge-

foranstaltningerne monitoreres tilstrækkeligt langvarigt og systematisk. Konklusion Der bør gennemføres

en særskilt, uafhængig vurdering af motorvejens konkrete påvirkning på flagermusenes migrationsruter.

De eventuelle faunapassager og ledegang bør kun godkendes som afværgeforanstaltninger, hvis deres

funktionalitet dokumenteres for netop damflagermusen gennem grundig, flerårig monitorering. Der bør

stilles krav om total mørklægning og støjreduktion fra Løvel til Thorning samt fartreduktion til 80 km/t i må-

nederne marts, april, maj, august, september og oktober. Motorvejsprojektet bør ikke godkendes, før det

er entydigt dokumenteret, at damflagermusenes overvintringsmuligheder i Mønsted og Daugbjerg sikres

21/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

uden risiko for tilbagegang, og at damflagermusenes økologiske funktionalitet ikke ændres negativt. Dam-

flagermusen er en Bilag II og Bilag IV art og nyder streng beskyttelse under Habitatsdirektivet. Sammen-

fattende konkluderes, at de nuværende vurderinger undervurderer effekten af lyd og lys, og at forslag om

ledegang og faunapassager ikke hviler på tilstrækkelig troværdig dokumentation for damflagermusens

vedkommende. Projektet bør ikke godkendes, før der foreligger uafhængig, artsbestemt dokumentation

for, at afværgeforanstaltningerne er reelt effektive og ikke blot teoretiske løsninger med begrænset prak-

tisk effekt.”

Bilag 2.

”En

motorvej vest om Viborg vil skabe risiko for udslip af skadelige stoffer i områder hvor Viborg henter sit

drikkevand En motorvej vest om Viborg vil med den angivne linjeføring gå tværs igennem de to områder

med særlige drikkevandinteresser (OSD) hvorfra Viborg by og omegn får sin drikkevandsforsyning. OSD

er grundstammen i vores fremtidige forsyning med drikkevand, og det er essentielt at hele områderne hol-

des fri for forureningskilder nu og i al fremtid. En motorvej vil uanset byggetekniske beskyttelsesforan-

staltninger udgøre en forureningsrisiko for jorden og grundvandet. I forbindelse med anlæg af en ny mo-

torvej vil det derfor være et grundprincip: 1: undgå at føre vejen gennem OSD eller 2: kan OSD ikke und-

gås, planlæg linjeføringen under kraftigt hensyn til de naturlige grundvandsstrømninger, så den del af

OSD der kan blive forurenet hvis uheldet er ude bliver mindst muligt. Kortet herunder illustrer problemet,

hvor OSD ved Viborg Syd er vist med blåt omrids, grundvandsstrømmene er angivet med de blå pile og

det mørkeblå angiver den aktuelle kildeplads.

Den vestlige linjeføring af motorvejen er angivet med rød stiplet linje. Denne linjeføring af motorvejen vil

medføre en forureningsrisiko for godt og vel hele den østlige halvdel af drikkevandsområdet, herunder

den nuværende kildeplads, som er etableret for få år siden. Samme problematik er der også ved OSD

Viborg Nord som vist på kortudsnittet her.

22/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Viborg Vand har brugt et tocifret millionbeløb på at beskytte grundvandsressourcen ved jordopkøb og

skovrejsning. Med den valgte linjeføring vil motorvejen stort set true hele OSD Viborg Nord. En motorvej

tværs gennem disse særlige drikkevandsområder vil skabe en stor risiko for forurening af drikkevandet

ikke mindst ved trafikulykker. Vi er helt klar over, at Vejdirektoratet har skitseret løsninger med opsamling

af overfladevand i bassiner, for at opsamle de anseelige mængder af spildevand fra trafikken herunder

mikroplast fra slid på dækkene. Vi stiller os skeptiske overfor hvorvidt sådanne opsamlingsbassiner er i

stand til at opfange alle skadelige stoffer ved større trafikulykker og ved fremtidens forventede skybrud,

som let kan oversvømme opsamlingsbassinerne. Man kan heller ikke se bort fra, at uanset hvor omhyg-

geligt afvandingssystemerne udføres, vil der i tidens løb ske lækager og brud på rørsystemer, bundmem-

braner m.v. så forurenet vand fra vejanlægget kan sive ud i jorden og grundvandet. På den baggrund vil

vi anbefale, at der fremfor nye motorveje gennem landskabet vælges en 0+ løsning, der følger den nuvæ-

rende rute 13 og afvikler trafikken med et mere moderat tempo end tilfældet vil være på en motorvej, og

hvor man stort set undgår at berøre områder med særlige drikkevandsinteresser

–

vores fremtidige drik-

kevandsressourcer.”

23/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Silkeborg Kommune:

Høringssvar til supplerende flagermusundersøgelse forår 2025 samt der af følgende ny Natura

2000-vurdering af reduceret vestlig linje

Forårsundersøgelsen vedr. flagermus er lavet som et supplement til den egentlige flagermusundersø-

gelse fra 2023, da der ikke i den første undersøgelse var lavet undersøgelse i den periode, hvor de arter

af flagermus der overvintrer i kalkgruberne, skifter til sommerområderne. Et skift der betyder, at en stor

del af bestanden skal på tværs af den kommende motorvej.

Flagermusenes træk tilbage til gruberne i efteråret er ikke undersøgt. I undersøgelsen antages det at den

vil være sammenlignelig med forårstrækket.

Det beskrives i notatet at faunapassagerne, som afværgeforanstaltninger, er placeret bl.a. ud fra, hvor det

er vurderet at fauna krydser motorvejen. Da undersøgelserne af flagermus først er lavet i 2023, har der

næppe været taget særlige hensyn til flagermus, da passagernes placering var fastlagt inden.

Det vurderes i notatet at de forskellige typer af faunapassager, herunder faunabroer og underføringer vil

virke som passagested for flagermusene. Der mangler dog beskrivelse af hvordan faunabroerne og un-

derføringer skal konstrueres (bl.a. bredde, højde, tilplantning, afskærmning mv.), så de tilgodeser flager-

mus.

For at forsøge at lede flagermusene til faunapassagerne, foreslås det i notatet at der ændres i ledelin-

jerne. Det er vigtigt at ledelinjerne ikke placeres tæt på og langs med motorvejene. Det må også forven-

tes, at der vil gå en del år inden nye ledelinjer virker efter hensigten. Derfor er det vigtigt at de gamle le-

delinjer ikke påvirkes eller fjernes før de nye virker og at motorvejen dermed ikke åbnes før de nye lede-

linjer virker.

Der mangler i notatet en beskrivelse af hvordan de nye ledelinjer skal ”opbygges” samt hvor de skal

være. Det er en vigtig forudsætning at ledelinjerne placeres rigtigt. Der bør indhentes viden fra eksperter

på området.

Der er meget langt mellem de opsatte detektorer. På det vestlige trace er der en strækning på over 10

km, hvor der kun er en enkelt detektor, og de to nærmeste detektorer er sat op i områder hvor man ikke

forventer der er flagermus. (Mellem detektor nr. 5 og 6 er kun detektor 23). En flagermusdetektor kan nor-

malt registrere ca. 20-30 meter væk. Der vil altså være et meget stort mørketal, for hvor flagermusene

kan passere uden at blive registreret. Sammenholdt med at undersøgelsen kun registrerer få individer der

flyver mod øst, kan det tænkes at undersøgelsen ikke er grundig nok.

Damflagermusenes aktivitet vurderes at være lav på hele strækningen, bortset fra tre lokaliteter (detektor

15, 20 og 27). Det antages i undersøgelsen at det skyldes at flagermusene flyver i andre retninger. Det

indgår dog tilsyneladende ikke i vurderingerne, at der er meget langt mellem detektorerne, og at dette kan

forklare hvorfor der registreres så få damflagermus.

Antagelsen går også imod eksisterende viden om at de damflagermus der i sommerperioden findes i Sø-

højlandet, overvintrer i kalkgruberne vest for motorvejstracéet.

Der synes ikke i undersøgelsen at være en klar sammenhæng mellem hvor man i undersøgelsen forven-

ter flagermusene flyver og hvor de ikke flyver. Bortset fra enkelte steder ligger de grønne, røde og gule

områder (Oplagte ledelinjer, mindre oplagte ledelinjer, forventet ingen aktivitet) på samme niveau. Dette

24/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

skyldes sandsynligvis at damflagermusene ikke flyver i faste trækruter, som man ser med visse fuglear-

ter, men mere flyver diffust i landskabet og også søger føde under transporten.

Samlet set mener Silkeborg Kommune ikke at undersøgelserne er omfattende nok til at kunne udelukke

påvirkning på flagermus, og vurderingerne kan derfor være lavet på et for spinkelt grundlag. Det er der-

med usikkert om anlæg af motorvejen vil påvirke arter på udpegningsgrundlaget og bilag IV-arter. Her

tænkes også på individdrab, som stort set ikke er behandlet i notatet.

Vejdirektoratets svar:

Miljøkonsekvensrapporten og feltarbejdet er lavet ud fra den tilgængelige viden og praksis på et tidspunkt

før ny bilag IV-håndbog om flagermus udkom, . Efter udgivelsen af håndbogen, forholder projektet sig til

håndbogens anbefalinger. Den nye håndbog anbefaler flere undersøgelser ifm. større infrastrukturprojek-

ter end der udført i naturkortlægningen for Klode Mølle - Løvel.

Det bemærkes, at håndbogen ikke er en kilde med retsvirkning, og at håndbogen ikke nedsætter ret-

ningslinjer for feltarbejde. Det er Vejdirektoratets vurdering, at vurderingsgrundlaget for motorvejsprojek-

tet er tilstrækkeligt, da der er udført omfattende undersøgelser af flagermus og deres aktivitet langs alle

tre linjeføringer, herunder den valgte reduceret vestlig linjeføring. Hen over sommeren/sensommeren

2023 blev der opsat i størrelsesordenen 146 lyttebokse, og der er foretaget 66 manuelle lytninger. Hertil

kommer der lytninger udført i foråret på nøglelokaliteter. Undersøgelserne af flagermus blev foretaget iht

den tekniske anvisning som Miljøstyrelsen anvender til overvågning af den danske bestand af flagermus,

ligesom forvaltningsplanen for flagermus (2013) indgik ifm. fastlæggelse af undersøgelsesprogrammet.

Dvs. i en sommerperiode (20. juni til 7. august) og en sensommerperiode (15. august til 15. september).

Langt de fleste arter, som ud fra eksisterende viden om flagermus, kunne forventes at blive registreret, er

blevet registreret ved feltundersøgelserne. Vurderingen tager desuden udgangspunkt i alle arter af flager-

mus, som med rimelighed kan forekomme inden for hele projektets udstrækning. Der er påvist både lav

og høj aktivitet af flagermus flere steder langs de tre strækninger.

I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den 15. november

2024) fremkom der kritik af at der ikke var gennemført undersøgelser af damflagermus og andre arter af

flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvintringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber,

og som pågår i marts og april. Vejdirektoratet har på baggrund heraf derfor gennemført supplerende un-

dersøgelse i foråret 2025 med det formål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med fauna-

passager langs de tre linjeføringer, så man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret

2025 kan sikre at den økologiske funktionalitet for damflagermus opretholdes i forhold til benyttelse af

kalkgruberne som overvintringssted. Det blev vurderet, at der ikke var behov for supplerende undersøgel-

ser ifm. flagermusenes indflyvning i kalkgruberne i 2025, da der foreligger undersøgelser med lytninger

langs motorvejen fra 2024.

Resultatet af de supplerende flagermusundersøgelser viste, at det ikke var muligt at måle et sammen-

hængende træk af flagermus ved de forskellige detektorer. Der blev i området for alle tre linjeføringer i

forårsperioden konstateret stigende aktivitet af damflagermus og andre arter. Generelt set var der dog lav

aktivitet ved størstedelen af detektorerne, dog sås ved tre detektorer en høj aktivitet af damflagermus og

andre Myotis-arter: hhv. ved Nørremose (vestlige linjeføring), ved Non Mølleå (0+ alternativer) og i Nør-

reådal (østlig linjeføring). De tre lokaliteter udgør vigtige ledelinjer for flagermus i forårsmånederne, her-

under også for Myotis-arter, hvor der allerede er indtænkt faunapassager i form af enten faunabroer, un-

derføringer eller landskabsbroer. Damflagermus og andre arter af flagermus vurderes derfor ikke at be-

grænses i deres udbredelse af vejprojektet. Det vurderes således samlet, at projektet kan gennemføres

uden at forringe den økologiske funktionalitet for damflagermus og andre vinterrastende flagermus i Møn-

sted og Daugbjerg Kalkgruber, samt flagermus i øvrigt.

25/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Placeringen af faunapassagerne er sket i en iterativ proces, hvor resultatet af feltundersøgelserne herun-

der undersøgelser for flagermus har indgået, og passagernes placering justeret i processen. Passagerne

er desuden dimensioneret og placeret jf. vejdirektoratets faunapassagevejledning.

Planlagte ledelinjer, der ikke vil blive påvirket af anlægsarbejde til motorvejsanlægget, vil blive etableret 2

år før anlægsarbejderne opstartes, og vil i en vis grad være funktionsdygtigt afhængig af beplantningens

vækstbetingelser. En del af de planlagte ledelinjer vil dog være placeret inden for arealer der påvirkes af

anlægsarbejderne, herunder køreveje og arbejdspladsarealer, og disse vil først kunne etableres når an-

lægsarbejderne på de pågældende lokaliteter er afsluttet. Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at ledelinjer

etableres hurtigst muligt efter anlægsarbejdernes afslutning, således at tiden frem til fuld funktionsdygtig-

hed er mindst mulig.

I forbindelse med den supplerende høring er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væ-

sentligheds- og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også

omfatter Natura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konklude-

res i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i

anlægs- eller i driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrund-

lag.

Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i

overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne er foretaget med ud-

gangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivets bestemmel-

ser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelsesloven. Det er på baggrund heraf vurderet at un-

dersøgelserne og de tilhørende konklusioner lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for

flagermus.

Der henvises desuden til høringssvaret til Ikast-Brande Kommune.

Høringssvar ifm. regnvandshåndtering og påvirkning af vandløb:

Påvirkning af vandområder

Silkeborg Kommune stiller sig undrende ift. Vejdirektoratets påstand om at der i tilstrækkelig grad er argu-

menteret for at udledt regnvand fra motorvejen ikke udgør en påvirkning på de berørte vandområder,

hverken for miljøfremmede stoffer eller biologiske kvalitetsparametre. Kommentaren uddybes herunder;

Forudsætninger ift. reelle påvirkninger

I afsnit opgøres 3.2 hvor stor en andel af de aktuelle vandløbs vandføring, der i fremtiden vil være udgjort

af udledt vejvand fra den kommende motorvej. Denne opgørelse

–

Tabel 3.3

–

anvendes efterfølgende

gennem hele rapporten som grundlag for diverse vurderinger af vejvandets påvirkninger af kvalitetsele-

menterne for tilstanden i vandløbene.

Metoden til opgørelsen af vejvandets andel af vandløbenes vandføringer er ikke retvisende, og de bereg-

nede andele af vejvand er således væsentligt underestimerede ift. de reelle situationer, der vil opstå ved

udledning af vejvand via våde regnvandsbassiner, som det er beskrevet i rapporten. Derved underestime-

rer rapporten vejvandets påvirkning af vandløbene for så vidt angår vandløbsforurening i form af tilførsel

af organisk stof og næringssalte, miljøfremmede stoffer og særligt vejvand med lavt iltindhold på grund af

forhøjet temperatur i det udledte vand.

Idet der udelukkende er foretaget en

gennemsnitlig

vurdering ift. vandføring og udledningsflow fra de

planlagte bassiner, belyses påvirkningen på vandområderne ikke tilstrækkeligt, idet påvirkningen i de pe-

rioder hvor der ikke er en gennemsnitlig vandføring i vandløbet ikke belyses og vurderes.

26/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

For at miljøkonsekvensrapporten kan anvendes til at vurdere om der er en påvirkning på de berørte vand-

områder, i forhold til førnævnte kriterier, og dermed om der kan meddeles tilladelse til at udlede vejvan-

det, bør der foretages en retvisende vurdering ift. vandområderne, der indeholder det reelle (ikke gen-

nemsnitlige) afløbstal fra renseløsningerne og en retvisende vandføring i det pågældende vandområde.

Når der udelukkende anvendes en gennemsnitlig betragtning, skævvrides vurderingerne, idet de hverken

viser hele billedet eller en worst-case situation. For det første opereres der med en gennemsnitlig udled-

ning af vejvandet (l/s), hvor beregnede årsvandmængder blot er delt med antallet af sekunder på et år.

Regnvand fra et vådt bassin udledes kun efter nedbør, og i praksis er det umuligt at opnå udløbstal fra et

bassin svarende til de værdier, der er angivet i tabel 3.3. (Fx 0,25 l/s i Haller Å og 0,91 l/s i Tange Å). På

intet tidspunkt kan den konkrete påvirkning af de aktuelle vandløb beregnes ud fra en sådan model.

Dernæst benyttes modelberegnede

middelvandføringer

–

fra Hydrologisk Informations- og Prognosesy-

stem (HIP)

–

i vandløbene som mål for den vandmængde i vandløbet, vejvandet skal opblandes i. Silke-

borg Kommune har i andre sammenhæng erfaret, at HIP generelt overestimerer

medianminimumsvand-

føringer (Qmm) for kommunens vandløb, men uanset om dette også er tilfældet for middelvandføringer,

så er det ved vurdering af udledningers påvirkning af vandløbenes kvalitetselementer primært sommersi-

tuationen, der er relevant at tage udgangspunkt i. Typisk anvendes vandløbenes medianminimumsvand-

føring til sådanne vurderinger.

I Haller Å og Tange Å er deri tabel 3.3 opereret med vandføringer på henholdsvis 103 og 199 l/s. De for-

melle Qmm-værdier i de to vandløb ved de aktuelle udledningspunkter er henholdsvis 2 og 6 l/s. I som-

mersituationen

–

hvor smådyr og fisk er allermest sårbare overfor forurening/lavt iltindhold

–

kan påvirk-

ningen fra udledning af vejvand naturligvis ikke vurderes korrekt ved at antage vandføringer, der er 30-50

gange højere end de aktuelle.

For Haller Å og Tange Å fortæller tabel 3.3, at vejvandet udgør henholdsvis 0,25 % og 0,45 % af vandfø-

ringen i vandløbene. På de tidspunkter, hvor vejvandet vil medføre den største påvirkning af vandløbenes

dyreliv, er disse værdier meget langt fra at være retvisende. I praksis er det næppe muligt at udlede min-

dre end 5 l/s fra våde bassiner, så ved Qmm i vandløbene vil de reelle andele af vejvand i de to vandløb

være 250 % og 83 %.

I Tabel 3.3. har man således beregnet vejvandets andel af vandløbenes vandføring ved at benytte ureali-

stisk lave tal for vejvandets udledning og delt dem med urealistisk høje værdier for vandløbenes vandfø-

ringer.

Vurderinger ift. vandløb og kvalitetselementer:

Overordnet set finder Silkeborg Kommune denne del af rapporten velargumenteret, men en stor mangel

ved alle de nærmere vurderinger af de enkelte vandløb og kvalitetselementerne deri er, at der ukritisk be-

nyttes de misvisende udregnede andele som vejvandet udgør af vandløbenes vandføringer

–

jf. teksten i

afsnittet ovenfor

–

til at vurdere, om vejvandet forventeligt vil påvirke kvalitetselementerne. Silkeborg

Kommune vurderer, at konklusionerne i afsnit 6.3 i flere tilfælde ville være væsentligt anderledes, hvis der

blev benyttet reelle tal for vejvandes andel af vandløbenes vandføringer.

Udover dette betragter Silkeborg Kommune det som kritisabelt og en mangel i vurderingerne, at vejvan-

dets påvirkning i form af tilførsel af vand med forhøjet temperatur

–

og deraf følgende lavt iltindhold

–

til

vandløbene i sommermånederne ikke er beskrevet og vurderet i afsnittet. Det er Silkeborg Kommunes

erfaring, at våde regnvandsbassiner ofte kan have en negativ påvirkning på mindre vandløb, især på

grund af høj temperatur og lavt iltindhold.

27/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Valg af renseløsninger

Silkeborg Kommune ser gerne, at der anvendes renseløsninger til vejvandet, som i højere grad renser

vejvandet for problematiske stoffer, og i mindre grad påvirker vandløb ift. ilt og temperatur. Det er ikke til-

strækkeligt underbygget, at våde regnvandsbassiner renser vejvandet tilstrækkeligt, ift. problematiske

stoffer. Udgangspunktet for at kunne vurdere en påvirkning er således at BAT anvendes, og det er doku-

menteret, at filterløsninger i højere grad end våde bassiner fjerner problematiske stoffer i vejvand, som

f.eks. benz(a)pyren, kobber og zink.

Således finder kommunen det faglige grundlag for vurdering af påvirkning på vandområderne utilstrække-

ligt, blandt andet på baggrund af:

Misvisende metode til angivelse af vejvandets andel i de pågældende vandområder, med skævvredne

vurderinger til følge i andre dele af rapporten

Supplerende tiltag og afværgeforanstaltninger er ikke vurderet i miljøvurderingsrapporten.

Mangelfuld argumentation for at våde regnvandsbassiner fungerer som tilstrækkelig rens-

ning af vejvand.

Mangelfuld vurdering af BAT ift. supplerende rensning.

På baggrund af ovenstående stiller kommunen spørgsmål ved, om det er muligt at lede vejvand til de be-

rørte vandområder uden at forringe deres tilstand

Såfremt konklusionerne i miljøvurderingsrapporten gennemføres, vurderer kommunen at der er risiko for

at forringe tilstanden i de berørte vandløb.

Vejdirektoratets svar:

Metoden til opgørelse af vejvandets andel af vandløbenes vandføringer, er retvisende og baserer sig på

det samlede areal, der afvandes og årsnedbøren i området.

Det generelle miljøkvalitetskrav som de beregnede resulterende koncentrationer sammenholdes med

gælder et årsgennemsnit, hvorfor det er relevant at gennemføre en vurdering ud fra gennemsnitsbetragt-

ninger.

Derudover vil der være en sammenhæng mellem vandføringen i de potentielt påvirkede vandløb samt de

udledte vandmængder, da udledningen er nedbørsrelateret

–

dvs. vandføringen i vandløbene forøges i

forbindelse med nedbør. Det vil således ikke føre til andet resultat at regne på andre scenarier.

De gennemførte vurderinger vurderes at være retvisende jf. øvrige svar på kommentarer i nærværende.

Vejvandet vil udelukkende udledes fra bassinerne i forbindelse med og i forlængelse af nedbørshændel-

ser, hvorfor beregningsmetoden vurderes at være korrekt. Som bemærket ovenfor gælder det generelle

miljøkvalitetskrav et årsgennemsnit.

Medianminimumvandføringen vurderes ikke at være den relevante vandføring i forbindelse med nedbørs-

hændelser.

Vandføringen i Haller og Tange Å, vil ikke være 2

–

6 l/s i forbindelse med nedbør. Der er en sammen-

hæng mellem vandføringen i et vandløb og nedbørshændelser. Nedenfor er indsat figurer, der viser

28/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

vandføringen i to tilfældigt udvalgte vandløb, hvor der er fundet kontinuerte vandføringsmålinger på Kemi-

data på Danmarks Miljøportal for perioden juni

–

august 2025

https://kemidata.miljoeportal.dk/charts/20000912?et=1_water-flow (første figur) og https://kemidata.miljo-

eportal.dk/charts/19000469?et=1_water-flow (anden figur)

Vandføringsdata er sammenlignet med nedbørsdata fra

DMI’s

målestation ved Foulum. Som det fremgår

af begge figurer, er der en overordnet sammenhæng mellem nedbørshændelser og vandføringen i vand-

løb, hvor vandføringen øges i forbindelse med nedbør.

29/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Qmm vurderes ikke at være relevant i forbindelse med nedbørshændelser. Som beskrevet ovenfor vil der

være en sammenhæng mellem nedbørshændelser, udledning fra regnvandsbassiner samt vandføringen i

vandløbsrecipienterne, hvorfor Silkeborg Kommunes beregninger af andelen af vandføringen ikke vurde-

res at være retvisende.

Beregningen ift. Tabel 3.3. vurderes at være korrekt og retvisende jf. ovenfor.

Vurderinger ift. vandløb og kvalitetselementer

Vejdirektoratet er enige i, at temperatur er en relevant parameter at inddrage i vurderinger i forhold til bio-

logiske kvalitetselementer. Denne vurdering fremgår ikke klart af recipientvurderingen, men da det ud-

ledte vejvand udgør maksimalt 3,9 % af vandføringen vil der ikke kunne registreres temperaturstigninger i

vandløbsrecipienterne.

Valg af renseløsninger

Der etableres våde regnvandsbassiner, der lever op til kravet om BAT og det er vurderet, at udledningen

af vejvand ikke vil forringe den økologiske eller kemiske tilstand eller forhindre målopfyldelse. Der er såle-

des ikke belæg for, at Vejdirektoratet skal etablere yderligere rensning.

Vejdirektoratet er ikke enig i, at der er anvendt en misvisende metode til angivelse af vejvandets andel i

de pågældende vandområder, og begrundelsen fremgår ovenfor

•

Vurderinger af supplerende tiltag og afværgeforanstaltninger fremgår af recipientvurderingens

kapitel 8.

Våde regnvandsbassiner lever op til kravene om BAT og det er vurderet, at udledningen af vej-

vand ikke vil forringe den økologiske eller kemiske tilstand eller forhindre målopfyldelse. Der er

således ikke belæg for, at Vejdirektoratet skal etablere yderligere rensning.

Supplerende rensning vurderes ikke at være nødvendig med undtagelse af udledning til Trudskov

Bæk og Åresvad Å.

•

30/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

31/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Miljøstyrelsens høringssvar:

Nedenstående bemærkninger forholder sig til miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at hvis der i nedenstående bemærkninger er henvist til miljøkvalitets-

krav eller bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand, at disse tager udgangspunkt i den version af bekendtgørelsen som for nyligt har været hø-

ring, og kan findes her:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c56ad50-5079-4e24-bcd6-

71103e26d141/Udkast%20til%20be-

kendtg%C3%B8relse%20om%20fastl%C3%A6ggelse%20af%20milj%C3%B8m%C3%A5l.pdf

Dette skyldes, at den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet grundet genbesøget af vandom-

rådeplanerne.

Bemærk at Miljøstyrelsens samlede høringssvar er vedlagt i bilag 1.

Miljøstyrelsen:

s. 11: Det fremgår, at ”

I nærværende recipientvurdering vil miljøfarlige forurenende stoffer, der forekom-

mer i koncentrationer over detektionsgrænsen i udløbsvandet fra våde regnvandsbassiner blive inddra-

get:”

Der skal vurderes for påvirkningen af alle relevante stoffer, og der mangler derfor argumenter for ikke at

vurdere for stoffer, som ikke er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Hvad er detektions-

grænserne for de enkelte stoffer, og hvor store er de i forhold til miljøkvalitetskravene? Hvis de ikke kan

måles i udløbsvand, kan de derimod estimeres ud fra koncentrationer i indløbsvand og en estimeret ren-

segrad?

Hvis koncentrationerne ikke kan estimeres, kan man anvende en konservativ tilgang, og fx antage at kon-

centrationen er lig detektionsgrænsen.

Det er en gennemgående mangel i miljøkonsekvensrapporten, at der ikke er foretaget vurderinger for alle

relevante stoffer.

Vejdirektoratets svar:

Udvælgelsen af parametre er beskrevet i recipientvurderingen og er baseret på faktiske målinger i udlø-

bet fra våde regnvandsbassiner og tager udgangspunkt i de miljøfarlige forurenende stoffer, der i litteratu-

ren og på baggrund af tidligere miljøvurderinger er vurderet relevante for vejvand

–

herunder PAH og

tungmetaller. Det er vores vurdering, at en anvendelse af indløbskoncentrationer og rensegrader fra litte-

raturen ikke vil føre til et andet resultat, da vi ser på faktiske målinger i selve udledningen.

Vurderingen af relevante parametre er foretaget bl.a. på baggrund af analyser af udløbskoncentratio-

nerne fra våde regnvandsbassiner, hvor stofferne ikke er fundet over detektionsgrænsen i de udførte må-

linger. Derudover kan der henvises til, at Miljøstyrelsens typetalsrapport, der omfatter veje, dog ikke me-

get stærkt trafikerede veje, indikerer, at koncentrationen af eksempelvis methylnapthalener i regnbetin-

gede udledninger er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand allerede før rensning i våde regn-

vandsbassiner. Noget tilsvarende gør sig gældende for anthracen og benz(a)pyren når gængse rensegra-

der tages i betragtning.

Dette underbygges yderligere af DCEs rapport Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. NOVANA.

Tilstand og udvikling 2008

–

2019 (DCE. 2021. Videnskabelig rapport nr. 466). Af rapporten fremgår det,

at de fundne koncentrationer af methylnapthalener i vandløbssediment er under de fastsatte

32/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

miljøkvalitetskrav ligesom der ikke er fundet indikation på, at aromatiske kulbrinter har givet anledning til

koncentrationer i vandløbsvand, der overskrider miljøkvalitetskravene som følge af udledning af spilde-

vand. Hvad angår de øvrige PAH-forbindelser skriver DCE

”Der er ikke fundet indikation på, at PAH er

forekommet i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene for PAH.”.

For fuldstændighedens skyld er der i svaret til Miljøstyrelsen bemærkninger angående recipientvurderin-

gens s. 57 + 60 udført supplerende beregninger for anthracen, benz(a)pyren og methylnapthalener.

Miljøstyrelsen:

s. 16: Det fremgår, at ”Det

er antaget, at tungmetalkoncentrationerne i vandområde nr. o6860 Afløb Store

Porsmose* er lig tungmetalkoncentrationerne målt i vandområde nr. o6921 Nørremølle Å Os Loldrup Sø”.

Det fremgår ikke tydeligt på hvilken baggrund denne antagelse er foretaget.

Vejdirektoratets svar:

Udledningen til vandområde nr. o6860 Afløb Store Porsmose indgår i vurdering af en østlig linjeføring,

der er miljøvurderet i forbindelse med Klode Mølle

–

Løvel projektet. Den østlige linjeføring er fravalgt og

der vil således ikke være udledning af vejvand til vandområde nr. o6860 Afløb Store Porsmose i den

valgte vestlige linjeføring.

Miljøstyrelsen:

s. 20: Det fremgår, at ”I

det omfang, at der findes flere målinger af en parameter, er der beregnet en gen-

nemsnitlig koncentration på

baggrund af principperne, der er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ ” Spørgs-

mål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet”,

hvor det under punkt 53 er beskre-

vet, hvordan middelværdier kan beregnes for analyseresultater, hvor der indgår værdier under analyse-

metodens detektionsgrænse”.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at den refererede vejledning omhandler spildevandsudledningen i sig

selv, ikke vurderinger af i forvejen forekommende koncentrationer i recipienten. Der mangler derfor en

beskrivelse af hvorfor bygherre finder det fagligt forsvarligt at anvende denne tilgang.

Vejdirektoratets svar:

Ved beregning af gennemsnit af målinger, hvor der indgår værdier under detektionsgrænsen, er det nød-

vendigt at definere, hvordan dette håndteres. Der findes flere fremgangsmåder. Nogle af disse er beskre-

vet i European Commission. 2003. Integrated Pollution Prevention and Control:

33/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Som det fremgår af ovenstående, er der flere metoder, hvorved analyseresultater under detektionsgræn-

sen kan håndteres og der er som udgangspunkt metodefrihed.

I nærværende projekt er der anvendt metoden beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ-punkt 53, der er en vari-

ant af HELCOM metoden beskrevet under 4 ovenfor.

For den valgte linjeføring, hvor der her er foretaget en recipientvurdering, er der i forbindelse med udar-

bejdelsen af recipientvurderingen kun fundet måledata fra NOVANA-programmet i vandområde nr.

c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk.

I praksis er metoden derfor udelukkende anvendt for vandområde nr. c00148 Tange Å m, tilløb Thorning

Kirk, der er det eneste direkte potentielt påvirkede vandområde, hvor der har været tilgængelige måledata

fra NOVANA-programmet. Da det udledte vejvands andel af den samlede vandføring i vandløbet, kun er

0,45 % vil valget af metode til håndtering af måleresultater under detektionsgrænsen i det konkrete til-

fælde være uden betydning.

For de øvrige vandområder er der taget udgangspunkt i stikprøver fra det prøvetagningsprogram Vejdi-

rektoratet har gennemført i de potentielt direkte påvirkede vandområder og der er således ikke foretaget

beregninger af gennemsnitskoncentrationer.

Miljøstyrelsen:

s. 27: Der er foretaget beregninger på de resulterende koncentrationer i vandområderne, beregnet ud fra

vandføringen i recipienten og de udledte vandmængder. Miljøstyrelsen forventer, at der må forekomme

en vis ”fortyndingsfane” for de stoffer, hvor miljøkvalitetskrav

er overskredet i udledning indtil opblandin-

gen,

er opnået. Der mangler en beskrivelse af ”fortyndingsfanernes” størrelse i forhold til vandområder-

nes størrelse.

Vejdirektoratets svar:

Det udledte vejvand udgør mellem 0,10 % og 3,9 % (Tabel 3.3 i recipientvurderingen) af den samlede

vandføring i de potentielt direkte påvirkede vandområder. Der vil derfor ske en umiddelbar fortynding af

det udledte vejvand med vandløbsvandet i selve udledningspunktet.

I recipientvurderingen er det samlet vurderet, at udledningen af vejvand ikke forringer den økologiske el-

ler kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Ind-

satsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

Derudover fremgår det i den originale MKR, at der er flere udløb til samme vandløbsstrækning. Det frem-

går ikke tydeligt, om den samlede påvirkning er beregnet.

Vejdirektoratets svar:

Der er udført beregninger for den samlede påvirkning ved at opsummere det samlede oplandsareal, der

afvandes til det enkelte målsatte vandområde. Det samlede areal, der afvandes til de enkelte recipienter,

fremgår af Tabel 3.3 i recipientvurderingen.

Miljøstyrelsen:

34/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

s. 28: Det fremgår, at ”For

tungmetallerne gælder det generelle miljøkvalitetskrav for den biotilgængelige

koncentration.”

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at dette kun gælder for specifikke metaller i specifikke matricer i speci-

fikke typer vandområder. I udkastet til den nye bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er det de stoffer, som fremgår i bilag 2, del B, tabel 3

med fodnote 7, tabel 4 med fodnote 7, eller tabel 5 med fodnote 13.

I tabel 5.1, fodnote 68 fremgår det, at man kan vælge at anvende den biotilgængelige koncentration eller

tillægge naturlige baggrundskoncentration for chrom. Dette er dog ikke korrekt. Øjensynligt er der an-

vendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til at

der skal foretages revurderinger for chrom af den årsag.

I tabel 5.1 for kobber, fremgår det både, at der er tillagt den naturlige baggrundskoncentration samt at

man kan anvende biotilgængeligheden (gul markering). Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at man ikke

kan anvende begge dele, og at det ikke fremgår tydeligt om man anvender begge dele eller kun en af til-

gangene. Såfremt begge dele er anvendt, skal der foretages en revurdering.

I tabel 5.1 for vanadium, fremgår det, at der tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Det fremgår

ikke af udkastet til den nye bekendtgørelse, at denne tilgang kan tillades for vanadium. Øjensynligt er der

anvendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til

at der skal foretages revurderinger for vanadium af den årsag.

Vejdirektoratets svar:

Vi er enige med Miljøstyrelsen i hvornår og hvordan biotilgængelighed kan anvendes for visse tungmetal-

ler. Fodnote 68 skulle have været opdateret i forbindelse med opdatering ift. genbesøget af vandområde-

plan 3

I tabel 5.1 for kobber indikerer den gule markering, at der kan tages højde for biotilgængelighed. Bereg-

nede biotilgængelige koncentrationer sammenlignes med miljøkvalitetskravet for kobber uden tillagt bag-

grundskoncentration. Dette fremgår af note 69.

Ift. vanadium skulle fodnote 71 være udgået i forbindelse med opdatering ift. genbesøget af vandområde-

plan 3

Der er for både chrom, kobber og vanadium anvendt miljøkvalitetskrav fra udkast til Bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljøstyrelsen:

s. 32: Metoden anvendt til at beregne bidraget fra udledningerne fra regnvandsbassinerne til sedimentet

tager udgangspunkt i

de resulterende koncentrationer i vand

efter udledning. Det fremgår ikke tydeligt

hvorvidt denne tilgang er tilsvarende eller mere konservativ end den tilgang oplyst i Miljøstyrelsens vejled-

ning til udledning af visse forurenende stoffer (https://mst.dk/media/g05jpmjk/spoergsmaal-og-svar-om-

udledning-af-visse-forurenende-stoffer-april-2025.pdf),

FAQ nr. 44, hvor det blandt andet fremgår, at:

”Beregningen

af koncentrationsstigningen i sedimentet foretages på grundlag af den

årligt udledte stof-

mængde.

Spredningen af stoffet i overfladevandet antages at ske jævnt fordelt over bunden på et

af-

grænset areal

i de øverste 3-5

cm […]”

Det fremgår derudover heller ikke tydeligt hvilket areal stofferne forventes at påvirke.

Vejdirektoratets svar:

35/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Beregningen af koncentrationen i sediment er baseret på, hvad der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance

on information requirements and Chemical Safety Assessment Chapter R.16: Environmental exposure

assessment

Denne metode anvendes i ECHA. 2018. Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Stan-

dards og fremgår af vejledningens kapitel 5.2.1.2 Equilibrium Partitioning (EqP). Der er således tale om

en metode, der også kan anvendes til at estimere miljøkvalitetskrav for sediment, hvis der ikke er tilgæn-

gelige eksperimentelle data ligesom det er en metode, der kan anvendes til at estimere ligevægtskoncen-

trationen i sediment på baggrund af vandkoncentrationen for et givent stof. Metoden vurderes at være

robust og relevant ift. sammenligning med fastsatte miljøkvalitetskrav.

EqP-metoden bygger på antagelsen om, at toksiciteten af miljøfarlige stoffer i sediment er proportional

med stofkoncentrationen i vand. Derfor kan den koncentration af stoffet, der forårsager toksicitet i sedi-

ment, estimeres, hvis forholdet mellem koncentrationerne i vand og sediment kendes ved ligevægt.

Der anvendes ligninger, der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance on information requirements and

Chemical Safety Assessment Chapter R.16 og ECHA. 2018. Technical Guidance for Deriving Environ-

mental Quality Standards.

I EqP-metoden, som er beskrevet i ECHA-vejledningerne, anvendes den dimensionsløse fordelingskoeffi-

cient Ksed-water i enheder af m³/m³. Denne parameter repræsenterer fordelingskoefficienten mellem se-

diment og vand.

��

��−��

= ��

��

+ ��

��

× ��

1000

Hvor:

Fwatersed : Fraktionen af vand i sediment (m3/m3).

Fsolidsed : Fraktionen af faststof (solids) i sediment (-).

Kpsed : Fordelingskoefficient mellem faststof og vand i sediment (L/kg)

–

kan eksempelvis indhentes fra

det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside2.

RHOsolid : Densitet af den faste fase (kgsolid/m3solid).

Derefter kan tørvægten af stoffet i sediment (Csediment tørvægt) beregnes baseret på ligevægtsfordelin-

gen ved hjælp af følgende formel:

��

��−��

��

��í�� ø��æ��

× ��

��

× ��

��

Hvor:

RHOsed : Bulk-densiteten af det våde sediment.

Cvand : Koncentration af stoffet i vandfasen ved ligevægten.

CONVsed : Konversionsfaktoren, der konverterer vådvægt til tørvægtsværdi.

Konversionsfaktoren findes ved hjælp af følgende formel:

Information om kemikalier - ECHA

36/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

��

× ��

hvor man dividerer bulk-densiteten af det våde sediment (RHOsed) med mængden af faststof i sedimen-

tet (dvs. densiteten af den faste fase ganget med fraktionen af faststof i sedimentet).

�� =

Det kan bemærkes, at ligevægtsberegningen er et udtryk for den gennemsnitlige sedimentkoncentration,

der vil være i vandområdet ved ligevægt mellem vand og sediment. Metoden er derved et udtryk for den

samlede koncentration, der vil være i sediment som følge af udledningen. Der er således ikke tale om en

beregnet 1-årig stigning i koncentrationen i sediment som metoden i FAQ 44 resulterer i men derimod en

beregning af den ligevægtskoncentration, der vil opnås i sedimentet. Da nedbrydning ikke er inkluderet i

beregningen, vil der desuden være tale om et konservativt estimat.

Samlet vurderes det, at beregningsmetoden er mere konservativ end vejledningens tilgang, hvorfor det i

recipientvurderingen samlet er vurderet, at udledningen af vejvand ikke forringer den økologiske eller den

kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Ind-

satsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

s. 43:

” I nærværende recipientvurdering er vandprøverne, der er blevet udtaget og analyseret for koncen-

trationerne af relevante miljøfarlige forurenende stoffer blevet udtaget på eksisterende NOVANA-statio-

ner. Placeringen af stationerne er vurderet at være repræsentative for overfladevandet som helhed.”

Jf.

Skærbæksagen, skal vurderingen af, at NOVANA-stationerne er repræsentative målepunkter begrundes

tydeligere.

Vejdirektoratets svar:

Vandprøverne i nærværende projekt er så vidt muligt udtaget på eksisterende NOVANA-stationer for der-

ved at kunne inddrage eventuelle eksisterende tidsserier af målinger af miljøfarlige forurenende stoffer,

næringsstoffer mv. ved estimering af de i forvejen forekommende koncentrationer. Vandprøverne er såle-

des udtaget med henblik på at supplere de tilstandsvurderinger, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø præsenterer på Vandplandata. De udtagne vandprøver er således repræsentative for vandom-

rådet som helhed og resultaterne af analyserne er udtryk for de i forvejen forekommende koncentrationer

i vandområderne.

Skærbækafgørelsen handler ikke om, hvor der skal udtages prøver til bestemmelse af i forvejen forekom-

mende koncentrationer. Men at det skal sikres, at der ikke sker en målbar stigning på et repræsentativt

målepunkt som følge af udledningen jf. MST FAQ 38 og 43. At vandprøverne i udgangspunkterne er ud-

taget på eksisterende NOVANA-stationer er ikke et udtryk for, at disse anses som repræsentative måle-

punkter i forhold til udledningernes påvirkninger af vandområderne. I Skærbæksagen påpeger MFKN, at

der skal foreligge en begrundelse for valget af repræsentative målepunkter.

Vejvand er jf. spildevandsbekendtgørelsens §3 pkt. 3 at sidestille med tag- og overfladevand svarende til,

hvad Miljøstyrelsen beskriver som almindeligt belastede separate regnvandsudledninger (FAQ 6). Be-

kendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-

vande og havområder (BEK 1433) finder jf. §1 stk. 2 ikke anvendelse på almindeligt belastede separate

regnvandsudledninger. Der kan således ikke udlægges en blandingszone for udledning af vejvand jf. be-

kendtgørelsens §8. Betydningen heraf er, at koncentrationerne af miljøfarlige forurenende stoffer i det ud-

ledte vejvand skal overholde miljøkvalitetskrav før en evt. fortynding i det modtagende vandområde. Un-

der den forudsætning kan udledningen af vejvand ikke føre til overskridelse af det generelle miljøkvalitets-

krav i vandområdet heller ikke på et repræsentativt målepunkt (FAQ 38). I vandområder, hvor

37/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet (FAQ 43) vil en udledning lig eller under det generelle miljø-

kvalitetskrav ikke kunne resultere i en stigning i koncentrationen på et repræsentativt målepunkt.

Miljøstyrelsen:

s. 43: Det fremgår, at

”I vurderingen af om der er målbare stigninger i koncentrationen

af et stof i de vand-

områder, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, indgår de analyseusikkerheder, der fremgår af

analysekvalitetsbekendtgørelsen for overvågning af fersk sediment og fersk overfladevand.”

Der mangler en tydeliggørelse af, hvorfor dette anses som at være en fagligt forsvarlig tilgang. Fx fremgår

der på side 46, at:

”For

chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg TS i forhold til den i

forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 4,02 % af sedi-

mentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke være målbar, da

den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk sediment.”

Det fremgår dog af analysekvalitetsbekendtgørelsen, at detektionsgrænsen for chrom i sediment er 0,1

mg/kg TS, og man regner generelt kvantifikationsgrænsen som 3

∙

detektionsgrænsen, dvs. 0,3 mg/kg

TS. Stigningen for chrom i sedimentet vil derfor være højere end kvantifikationsgrænsen. Det er derfor

svært at følge argumentationen, at målingen ikke vil være målbar, når koncentrationsstigningen i sig selv

ud fra andre parametre må anses som både detekterbar men også kvantificerbar.

Vejdirektoratets svar:

En detektionsgrænse på eksempelvis 0,1 mg/kg TS er ikke udtryk for, at der analytisk kan måles en kon-

centrationsforskel på 0,1 mg/kg TS eksempelvis fra 7,7 mg/kg TS til 7,8 mg/kg TS. Men udelukkende, at

der kan skelnes mellem støj og analyt ved en koncentration på 0,1 mg/kg TS (Analysekvalitetsbekendtgø-

relsen (BEK nr. 811 af 19/06/2024)).

I udkastet til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande

og grundvand er der udelukkende fastsat et miljøkvalitetskrav for Cr (VI) i sediment. Ved beregninger der

er udført i recipientvurderingen, er der ikke skelnet mellem Cr (III) og Cr (VI). Chrom i udledningen forven-

tes at være på formen Cr (III), som er den mest almindelige form af chrom i vand afstrømmet fra veje.

Cr (III) vil oftest være bundet til organiske stoffer eller jern/manganoxider og er relativt stabilt og mindre

mobilt, da Cr (III) har lavt oxidationspotentiale og derved kun oxideres under stærkt oxiderende forhold.

Tilstedeværelsen af organisk materiale forstærker denne stabilitet ved at skabe reducerende forhold og

samtidig binde Cr (III) i komplekser, hvilket yderligere hæmmer dets oxidation til det mere toksiske Cr

(VI).

Cr (VI) vil være i form af opløselige chromater og dichromater og er både meget mobilt og reaktivt og vil

normalt ikke findes i sediment, da der vil ske en reduktion til Cr (III), der er mindre toksisk end Cr (VI). Der

er ikke fastsat et dansk miljøkvalitetskrav for Cr (III) i sediment.

Jf. Miljøstyrelsens datablad for chrom (Miljøstyrelsen. 2023. Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmil-

jøet. Krom) fremgår det, at delene i databladet, der vedrører Cr (III) er under revurdering. Af samme data-

blad fremgår det, at de økotoksikologiske tests, der ligger til grund for udarbejdelsen af miljøkvalitetskra-

vet for chrom i sediment, er lavet med sediment med meget lave koncentrationer af organisk kulstof og

acid volatile sulphides. Det betyder, at biotilgængelighen af chrom har været optimal i de udførte tests,

hvorfor sedimentkvalitetskravet kan opfattes som sedimentkvalitetskravet for den biotilgængelige del af

chrom, hvorfor kravværdien kan sammenlignes med den biotilgængelige koncentration af chrom i

38/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

sediment. Dette er ikke blevet videreført til det miljøkvalitetskrav for chrom i sediment, der fremgår af ud-

kast til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand.

Samlet vurderes det, at de beregnede chromkoncentrationer i sedimentet i de vandløbsrecipienter, der

potentielt påvirkes af udledningen af vejvand som følge af projektet, ikke er udtryk for koncentrationen af

Cr (VI) i sediment, hvor der er fastsat et sedimentkvalitetskrav. Derimod vil chrom i sediment findes på

formen Cr (III), der er mindre toksisk end Cr (VI). Nedenfor er der gennemført en supplerende beregning.

Beregningerne i recipientvurderingen tager udgangspunkt i totalkoncentrationen af chrom og ikke speci-

fikt Cr (VI) som miljøkvalitetskravet for sediment er fastsat for. De gennemførte beregninger af sediment-

koncentrationerne i recipientvurderingen er foretaget på baggrund af en Kp-værdi på 125.893. I Miljøsty-

relsens datablad for chrom (Miljøstyrelsen. 2023. Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet. Krom)

er der anført en Kp-værdi på 1.000 l/kg for Cr (VI) under sure forhold. Dvs. optimale forhold for ophobning

af Cr (VI) i sediment. Hvis der udføres beregninger af chromkoncentrationen i sediment på baggrund af

denne Kp-værdi og totalkoncentrationen af chrom i vand fås de beregnede resulterende koncentrationer

og i forvejen forekommende koncentrationer (i parentes) af chrom i sediment til værdierne angivet i ne-

denstående tabel, der alle er under miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i sediment på 9,2 mg/kg TS.

Vandområde

o8697a Skygge Å

o6344 Haller Å

c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk

o6541 Åresvad Å

o8821_b Gårdsdal Bæk

o7011 Trudskov Bæk

Chrom (VI) (mg/kg TS)

0,26 (0,26)

0,59 (0,58)

0,41 (0,39)

0,74 (0,65)

0,21 (0,20)

0,16 (0,073)

De beregnede chromkoncentrationer i sediment i recipientvurderingen er udtryk for totalkoncentrationen

af chrom i sediment. Som beskrevet ovenfor vil chrom findes på den mindre toksiske form Cr (III) og ikke

Cr (VI) i sediment. Supplerende konservative beregninger specifikt for Cr (VI), der tager udgangspunkt i

totalkoncentrationen af chrom i vand, viser at der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i

sediment. Der vil således heller ikke være overskridelse af miljøkvalitetskravet eller en stigning i chrom-

koncentrationen på repræsentative målepunkter.

Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af chrom ikke forringer den økologiske

tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-

ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr 797 af 13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

s. 46: Det fremgår, at

“For

chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg

TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning

på 4,02 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke

være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk se-

diment.”

For stoffer, hvor der allerede forekommer koncentrationer over miljøkvalitetskravene i sedimentet, vejle-

der Miljøstyrelsen generelt i, at en ny udledning ikke må bidrage med mere end 1 % af sedimentkvalitets-

kravet inden for påvirkningszonen, uanset om det er en målelig størrelse eller ej. Derudover vejleder Mil-

jøstyrelsen også generelt i, at der for stoffer, hvor den i forvejen forekommende koncentration ikke

39/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

overskrider miljøkvalitetskravene i sediment, maksimalt må tillades en koncentrationsstigning på 5% af

sedimentkvalitetskravet. Sidstnævnte vurdering er ikke foretaget for nogen stoffer, og det er generelt ikke

tydeligt hvordan bygherre anvender de beregnede procentvise koncentrationsstigninger i deres vurderin-

ger, da disse hverken sammenholdes med Miljøstyrelsens vejledning eller på anden vis kvalificeres til at

bedømme på påvirkningen på vandområderne.

Vejdirektoratets svar:

”I forhold til ovenstående to kommentarer vurderer VD at de relaterer sig til Miljøstyrelsens FAQ

43 og

FAQ 51 vedr. Miljøfarlige forurenende stoffer (Link).

I forhold til kommentaren vedr. generel vejledning for udledning til området hvor der allerede forekommer

koncentrationer over miljøkvalitetskriterierne, der er yderligere specificeret i FAQ 43, skal det anføres, at

der for ingen af de forventede udledninger indenfor anlægsprojektet vil forekomme udledninger af miljø-

farlige forurenende stoffer til vandområder, hvor den i forvejen forekommende koncentration allerede er

overskredet. Bemærkningen vil ikke blive kommenteret yderligere.

For så vidt angår Miljøstyrelsens generelle vejledning for udledning til områder, hvor den i forvejen fore-

kommende koncentration ikke overskrider miljøkvalitetskravene i sediment (FAQ 51), bemærkes det, at

FAQ 51 knytter sig til § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse 1433 af den 21. november 2017 om krav til udled-

ning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Det følger

af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 5, at miljømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser el-

ler påbud som sikrer, at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter

eller biota, herunder navnlig stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og

44 opført i tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-

vande, kystvande og grundvand, ikke stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota.

FAQ 51 foreskriver, hvordan det sikres, at udledninger omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 ikke medfører

en væsentlig stigning i koncentrationen i sediment i strid med bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 5. I hen-

hold til FAQ 51 bør en koncentrationsstigning på 5 % af sedimentkvalitetskravet betragtes som væsentlig

i de tilfælde, hvor den i forvejen forekommende koncentration ikke overskrider miljøkvalitetskravet i sedi-

ment.

Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, at det følger af § 1 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1433 af 21.

november 2021, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på almindeligt belastede separate regn-

vandsudledninger. VD fastholder at udledning af vejvand via nyetablerede regnvandsbassiner, med de

heri iboende renseeffekter, er at betragte som almindeligt belastede separate regnvandsudledninger, og

dermed ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 samt FAQ 51. Dette er en præmis, der har været lagt til

grund for alle VD´s projekter i de senere år. Udledning af vejvand fra Billund V - Give projektet vurderes

på denne baggrund ikke at være omfattet af Miljøstyrelsens generelle vejledning om koncentrationsstig-

ninger i forhold til sedimentkvalitetskriterierne.

Da miljøkvalitetskravene i sediment overholdes ved projektet, vurderes udledningerne ikke at medføre en

forringelse eller hindring af målopfyldelse, og projektet vurderes derfor at være i overensstemmelse med

indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.”

Miljøstyrelsen:

s. 46-47:

Det fremgår, at ”For

vanadium er det beregnet, at den resulterende koncentration i sedimentet

er øget med 0,18 mg/kg TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet

koncentrationsstigning på mindre end 1 % af miljøkvalitetskravet for vanadium i sediment på 33,6 mg/kg

TS.”

40/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at miljøkvalitetskrav for vanadium i fersk sediment er 4,2 mg/kg TS,

ikke 33,6 mg/kg TS, og at den procentvise koncentrationsstigning i relation til sedimentkvalitetskravet der-

for må være højere end angivet, hvorfor påvirkningen med vanadium på vandområdet skal revurderes.

Vejdirektoratets svar:

Miljøkvalitetskravet for vanadium i sediment er ændret fra 23,6 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrunds-

koncentration i BEK nr. 796 af 13/06/2023 til 4,2 mg/kg TS i udkastet til Bekendtgørelse om fastlæggelse

af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette er desværre ikke blevet

afspejlet i beregningen af den procentvise stigning ift. miljøkvalitetskravet.

Det danske miljøkvalitetskrav for sediment er jf. Miljøstyrelsens datablad for vanadium udarbejdet på bag-

grund af et enkelt økotoksikologisk studie, da der er meget sparsomme data tilgængelige for vanadiums

toksicitet overfor sedimentlevende organismer. Det pågældende studie er udført med optimal biotilgæn-

gelighed med lave værdier for acid-volatile-sulphides (AVS) og lavt indhold af organisk kulstof. Grundla-

get for det udarbejdede kvalitetskrav er en enkelt LC10 værdi på 417 mg/kg TS. I tests udført med natur-

ligt sediment blev der ikke observeret effekter på overlevelse eller vækst. I beskrivelsen af studierne, der

kan findes i registreringsdossieret for vanadium hos ECHA

fremgår det, at resultaterne fra feltundersø-

gelserne er mere relevante ift. risikovurdering end laboratorieforsøget, der er lagt til grund for det udarbej-

dede miljøkvalitetskrav for vanadium i sediment. Miljøstyrelsen har desuden beregnet et sedimentkvali-

tetskrav baseret på EqP-metoden, der for ferskvand er beregnet til 551,3 mg/kg tørvægt, hvilket er 131

gange højere end, hvad der er beregnet ud fra det økotoksikologiske studie udført ved optimal biotilgæn-

gelighed.

I Miljøstyrelsens datablad fremgår de typiske koncentrationer af vanadium i miljøet af tabel 3.2. Som det

af tabellen, der er indsat nedenfor, spænder vanadiumkoncentrationerne i vandløbssediment fra 4 mg/kg

TS til 306 mg/kg med en medianværdi på 29 - 62 mg/kg. På Kemidata på Miljøportalen

er der siden

2010 udført i alt 29 målinger af vanadium i vandløbssediment. Kun en af disse er under det fastsatte mil-

jøkvalitetskrav for vanadium i sediment. Den gennemsnitlige koncentration kan beregnes til 20 mg/kg TS

og er således på niveau med medianen af de typiske koncentrationer i sediment i Europa og ca. fem

gange højere end det fastsatte miljøkvalitetskrav for vanadium i sediment.

I beregningen af sedimentkoncentrationer i recipientvurderingen er der lagt en log Kp-værdi på 5,06 til

grund for beregningerne, der er indhentet fra registreringsdossieret for Vanadium, der kan tilgås hos det

Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). I Miljøstyrelsens datablad for vanadium (Miljøstyrelsen. 2023.

Vanadium 100.028.337 | ae11d0d0-78d9-465f-b8fe-92a5e1c88118 - ECHA CHEM

Kemidata

41/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet. Vanadium og uorganiske vanadiumforbindelser) fremgår

det, at log Kp-værdier for vanadium ligger i intervallet 2,66

–

5,06. Der er således anvendt den højeste

værdi for log Kp ved beregningerne af sedimentkoncentrationer for vanadium i recipientvurderingen, der

derved giver et konservativt estimat af vanadiumkoncentrationerne i sediment.

Miljøstyrelsen har beregnet det geometriske gennemsnit for log Kp til 3,76 for suspenderet materiale. An-

vendes denne værdi til beregninger af sedimentkoncentrationer fås nedenstående i forvejen forekom-

mende og resulterende sedimentkoncentrationer, der er afrundet til sidste betydende ciffer i miljøkvalitets-

kravet. Ved anvendelse af det geometriske gennemsnit som estimat for log Kp på 3,76 ses det, at de be-

regnede sedimentkoncentrationer som følge af udledningen er uændrede eller under miljøkvalitetskravet

for vanadium i sediment.

For vandområde nr. o6541 Åresvad Å er der beregnet en stigning i sedimentkoncentrationen på 0,2

mg/kg TS, hvilket skyldes en beregnet forøgelse af koncentrationen af vanadium i vand på 0,03 µg/l. der

er 33 gange under den absolutte måleusikkerhed for bestemmelse af koncentrationen af vanadium i vand

på 1 µg/l

. Der er således ikke målbare forøgelser af koncentrationerne af vanadium i vand eller sedi-

ment. Vejdirektoratet etablerer dog ud fra et forsigtighedsprincip supplerende rensning for de bassiner,

der har udledning til vandområde nr. o6541 Åresvad Å. Den supplerende rensning vil være i form af et

efterpoleringstrin bestående af et filteranlæg, der i princippet er et tørt bassin, hvor der på bunden lægges

et lag såkaldt filterjord, hvor stofferne kan sorberes inden vandet via dræn samles op og ledes til vandlø-

bet. Filtermaterialet består bl.a. af en spagnum-sand blanding, og kalksten. Etableringen af et filteranlæg

som supplement til regnvandsbassinerne vil øge fjernelsesgraden for vanadium fra 75 % til 90 % (Per-

sonligt meddelt Jes Vollertsen, Ålborg Universitet). Den udledte koncentration af vanadium efter filteran-

lægget kan derved beregnes til 0,96 µg/l for vandområde nr. o6541 Åresvad Å. Ved etablering af filteran-

læg vil koncentrationen af vanadium i sediment i vandområde nr. o6541 Åresvad Å reduceres fra 9,2

mg/kg TS til 9,1 mg/kg TS.

Beregnede resulterende koncentrationer og i forvejen forekommende koncentrationer i parentes under de

ovennævnte forudsætninger fremgår af tabellen nedenfor.

Vandområde

o8697a Skygge Å

o6344 Haller Å

c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk

o6541 Åresvad Å

o6541 Åresvad Å med efterpolering

o8821_b Gårdsdal Bæk

o7011 Trudskov Bæk

Vanadium, V (mg/kg TS)

5,2 (5,2)

16,1 (16,1)

2,8 (2,8)

9,4 (9,2)

9,1 (9,2)

1,8 (1,7)

1,9 (1,5)

Da de beregnede vanadiumkoncentrationer i sediment er enten uændrede eller under miljøkvalitetskravet

for vanadium i sediment vil der således ikke være overskridelse af miljøkvalitetskravet eller stigning i kon-

centrationen på repræsentative målepunkter.

Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af vanadium ikke forringer den økologiske

tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-

ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.

BEK nr 811 af 19/06/2024. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (Analysekvalitetsbekendtgørelsen)

42/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Miljøstyrelsen:

s. 47: Det fremgår, at ”Derudover

er sedimentkoncentrationerne beregnet på baggrund af den i forvejen

forekommende koncentration og den resulterende koncentration af vanadium i vand. Den beregnede kon-

centrationsstigning for vanadium i vand er 0,0016 μg/l, der er 600 gange under den

absolutte måleusik-

kerhed for bestemmelse af koncentrationen af vanadium i vand på 1 μg/l. Der er således ikke målbare

forøgelser af koncentrationerne af vanadium i vand og sediment.”

Det fremgår ikke tydeligt, hvad der er argumentet for, at der ikke vil være målbare koncentrationsstignin-

ger i sedimentet.

Vejdirektoratets svar:

Se ovenfor, hvor det er vurderet, at udledningen af vejvand med et indhold af vanadium ikke forringer den

økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområ-

der. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af

13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

s. 51: Det fremgår, at ”Derudover

vil der, som det fremgår af Tabel 5.9, ske en reduktion i den samlede

zinkbelastning af vandområde nr. o6344 Haller Å som følge af, at der inddrages landbrugsareal ved reali-

sering af projektet. Samlet reduceres zinkbelastningen af vandområdet med 153 g zink/år og projektet vil

således medvirke til at mindske zinkkoncentrationen i vandområdet.”

Miljøstyrelsen læser ovenstående som, at udledningen af vejvand er inkluderet i den samlede reduktion

på 153 g zink/år. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det tydeliggøres hvor stor en del af den tilførte mængde

af zink via regnvandsbassinerne der kan dækkes ved inddragelse af landbrugsarealer.

Vejdirektoratets svar:

Dette er beskrevet i teksten med en henvisning til Tabel 5.9 på side 36. Tabellen er indsat nedenfor. Som

det fremgår, er det beregnet, at inddragelsen af landbrugsjord reducerer zinkbelastningen med 299 g/år.

Den udledte mængde er beregnet til 146 g/år. Der kan således beregnes en nettoreduktion i zinkbelast-

ningen på 153 g/år.

43/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Miljøstyrelsen:

s. 52: Det

fremgår, at ”

- angiver at den målte koncentration i vand er under detektionsgrænsen, hvorfor

en sedimentkoncentration ikke kan beregnes”.

Miljøstyrelsen tolker ud fra tabelteksten, at der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende kon-

centration i sedimentet, hvilket er en mangel. Hvis der ikke kan findes andre repræsentative data, må der

tages udgangspunkt i det worst-case scenarie, at der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i sedimen-

tet.

Derudover fremgår det ikke tydeligt, hvordan de resulterende koncentrationer efter udledning er beregnet,

hvis der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende koncentration.

Vejdirektoratets svar:

Beregningen af koncentrationen i sediment er baseret på, hvad der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance

on information requirements and Chemical Safety Assessment Chapter R.16: Environmental exposure

assessment

Den konkrete beregningsmetodik fremgår af rapportens kapitel 5.2 og er yderligere beskrevet i svaret til

Miljøstyrelsens kommentar angående s. 32.

Miljøstyrelsen:

s. 57 + 60: Det fremgår, at ”Det

vurderes på baggrund heraf, at methylnapthalener ikke er til stede i mål-

bare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner, da methylnaptalener

også tilhører stofgruppen PAH og derfor har tilsvarende egenskaber som de PAH-forbindelser, der er ud-

ført analyser for.”

og ”

Det vurderes på baggrund heraf, at anthracen og benz(a)pyren ikke er til stede i

målbare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner.”

Miljøstyrelsen påpeger, at der skal vurderes for stoffernes påvirkning, om de er målbare eller ej. Der

mangler derfor en vurdering af påvirkningen på vandområdet med methylnaftalener, anthracen og

benz(a)pyren.

Vejdirektoratets svar:

44/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

De pågældende stoffer er ikke målt i koncentrationer over detektionsgrænsen i det udledte vejvand. Ana-

lyserne er for PAHerne udført med de detektionsgrænser, der fremgår af tabellen nedenfor. Der udført

analyser på i alt 18 prøver af vand udledt fra våde regnvandsbassiner som beskrevet i rapporten.

Detektionsgrænserne fremgår af nedenstående tabel sammenstillet med generelle miljøkvalitetskrav for

indlandsvand.

Parameter

Acenaphthalen

Acenaphthen

Anthracen

Benz(a)pyren

Benzo(a)anthracen

Benzo(b)fluoranthen

Benzo(e)pyren

Benzo(g,h,i)perylen

Benzo(k)fluoranthen

Chrysen

Dibenz(a,h)anthracen

Fluoranthen

Fluoren

Indeno(1,2,3,cd)pyren

Naphthalen

Phenanthren

Pyren

Methylnaphthalener, sum

Detektionsgrænse

(µg/l)

<0,01

<0,001

<0,005

< 0,01

<0,0006

<0,005

<0,0018

<0,005

<0,01

<0,0006

<0,05

<0,002

< 0,01

Miljøkvalitetskrav

(µg/l)

1,3

0,15

0,1

0,00017

0,0005

0,0014

0,0063

2,3

0,94

0,0023

0,12

For anthracen og benz(a)pyren er der ingen målinger over detektionsgrænserne på henholdsvis 0,01 µg/l

og 0,001 µg/l. Det generelle miljøkvalitetskrav for anthracen i vand er 0,1 µg/l. For benz(a)pyren er det

generelle miljøkvalitetskrav 0,00017 µg/l. Der er således ingen overskridelse af det generelle miljøkvali-

tetskrav for anthracen i vand udledt fra våde regnvandsbassiner. Udledningen af vejvand med et indhold

af anthracen i en koncentration, der er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand, vil ikke kunne give

anledning til overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i vand i de potentielt påvirkede vandområ-

der. Da detektionsgrænsen for benz(a)pyren er højere end miljøkvalitetskravet kan det ikke med sikker-

hed afgøres om koncentrationen af benz(a)pyren i vand, der udledes fra våde regnvandsbassiner, er over

eller under det generelle miljøkvalitetskrav.

Methylnapthalener indgik ikke i måleprogrammet for udløbsvand fra våde regnvandsbassiner. Der findes

desuden ikke koncentrationer af methylnaphtalener i vejvand i StormTac. Koncentrationerne ved indløbet

til regnvandsbassinerne kan i stedet estimeres på baggrund af Miljøstyrelsen typetalsrapport for regnbe-

tingede udledninger

. I typetalsrapporten er der angivet ikke-robuste typetal for 1-methylnaphthalen og 2-

methylnaphthalen i regnbetingede udløb med koncentrationer på henholdsvis 0,026 µg/l og 0,027 µg/l.

Svarende til, at summen af methylnapthalener er 0,053 µg/l.

Rensegraden for methylnapthalener i våde regnvandsbassiner vurderes at være på niveau med øvrige

PAH-forbindelser, hvorfor der anvendes en rensegrad på 90 % til beregning af udløbskoncentrationen.

Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger, Miljøstyrelsen, januar 2022

45/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Udløbskoncentrationen kan derved beregnes til 0,0053 µg/l. Det generelle miljøkvalitetskrav for summen

af methylnapthalener i vand er 0,12 µg/l, hvorfor den beregnede koncentration i udløbet af våde regn-

vandsbassiner er langt under det generelle miljøkvalitetskrav. Udledningen af vejvand med et indhold

methylnaphtalener i koncentrationer, der er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand, vil ikke kunne

give anledning til overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i vand i de potentielt påvirkede vandom-

råder.

I vandområderne, der potentielt kan påvirkes af udledningen af vejvand, er der ikke fundet målinger af

PAHer inkl. methylnapthalener over detektionsgrænsen. Dog med undtagelse af vandområde nr. o7011

Trudskov Bæk, hvor der er målt phenanthren og pyren

–

begge med koncentrationer på 0,003 µg/l. De

respektive generelle miljøkvalitetskrav i vand er 0,0023 for pyren og 0,94 µg/l for phenanthren. Der er så-

ledes en overskridelse af miljøkvalitetskravet for pyren i Trudskov Bæk, hvilket er håndteret ved etable-

ring af supplerende rensning som beskrevet i recipientvurderingen. Den målte phenanthrenkoncentration

i vandområdet er 300 gange under miljøkvalitetskravet. Da detektionsgrænsen for phenanthen er 470

gange under miljøkvalitetskravet og derved også lavere end den i forvejen forekommende koncentration

vil udledningen af vejvand ikke kunne resultere i en forøgelse af koncentrationen af phenanthren i vand-

området. Phenanthren vurderes derfor ikke yderligere.

Da der ikke er målt benz(a)pyren over detektionsgrænsen på 0,001 µg/l i de potentielt påvirkede vandom-

råder og detektionsgrænsen er højere end det generelle miljøkvalitetskrav for benz(a)pyren i vand er der

udført en beregning af, hvorvidt udledning af vejvand i sig selv vil føre til overskridelse af miljøkvalitetskra-

vet. Dvs. den i forvejen forekommende koncentration er sat til 0 µg/l.

Da alle målinger af benz(a)pyren i udløbet er under detektionsgrænsen er udløbskoncentrationen antaget

at være den halve detektionsgrænse svarende til 0,0005 µg/l. Dette kan sammenholdes med Miljøstyrel-

sens typetalsrapport for regnbetingede udledninger, der angiver en benz(a)pyren koncentration på 0,0040

µg/l i regnvandsudledninger. Udløbskoncentrationen fra et vådt regnvandsbassin med 90 % fjernelse af

benz(a)pyren vil derved være 0,0004 µg/l

–

dvs. samme koncentrationsniveau som den halve detektions-

grænse.

Der er udført tilsvarende beregninger for anthracen, hvor der som for benz(a)pyren ikke er målt koncen-

trationer over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Udledningskoncentrationen er derfor antaget at være lig

den halve detektionsgrænse svarende til 0,005 µg/l. For summen af methylnapthalener er udledningskon-

centrationen estimeret til 0,053 µg/l.

Resultaterne af beregningerne for benz(a)pyren, anthracen og summen af methylnapthalener fremgår af

tabellen nedenfor, hvor det ses, at udledningen af vejvand i sig selv ikke overskrider det generelle miljø-

kvalitetskrav for benz(a)pyren, anthracen og summen af methylnapthalener i vand. Da benz(a)pyren har

det laveste miljøkvalitetskrav blandt de 16 analyserede PAH-forbindelser vil en beregning af koncentratio-

nen af disse ligeledes være under deres respektive miljøkvalitetskrav.

Vandområde

Benz(a)pyren (µg/l)

Anthracen (µg/l)

Sum methylnaphtalener

(µg/l)

o8697a Skygge Å

o6344 Haller Å

c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk

o6541 Åresvad Å

o8821_b Gårdsdal Bæk

o7011 Trudskov Bæk

Generelt miljøkvalitetskrav

0,0000005

0,0000012

0,0000023

0,000019

0,0000025

0,000015

0,00017

0,0000052

0,000012

0,000023

0,00019

0,000025

0,00015

0,1

0,0000056

0,000013

0,000024

0,0002

0,000026

0,00015

0,12

46/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Sedimentkoncentrationerne som følge af udledningen af vejvand er beregnet med metoden beskrevet i

recipientvurderingen og i nærværende. Sedimentkvalitetskravene er beregnet på baggrund af Bekendtgø-

relse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, der er i

høring med anvendelse af EU-standardværdien for organisk kulstof på 5 %. Som det fremgår af tabellen,

er der ingen af de beregnede koncentrationer i sediment, der overskrider miljøkvalitetskravene for sedi-

ment.

Vandområde

o8697a Skygge Å

o6344 Haller Å

c00148 Tange Å m, tilløb

Thorning Kirk

o6541 Åresvad Å

o8821_b Gårdsdal Bæk

o7011 Trudskov Bæk

Sedimentkvalitetskrav

Benz(a)pyren

(mg/kg TS)

0,000015

0,000035

0,000066

0,00055

0,000073

0,00043

0,007

Anthracen

(mg/kg TS)

0,0000043

0,0000098

0,000019

0,00015

0,00002

0,00012

0,024

Sum methylnapthalener

(mg/kg

TS)

0,0000019

0,0000042

0,000008

0,000066

0,0000088

0,000052

0,024

Da de beregnede koncentrationer i både vand og sediment er langt under de generelle miljøkvalitetskrav

og der kun er målinger af koncentrationer af PAH-forbindelser over detektionsgrænsen i både vand udledt

fra våde regnvandsbassiner og i de potentielt påvirkede vandløb i ganske få tilfælde vurderes det, at ud-

ledningen ikke vil føre til stigninger i koncentrationerne på repræsentative målepunkter.

Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af PAH-forbindelser i sig selv ikke forrin-

ger den økologiske eller den kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er

således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

s. 65: Det fremgår, at ”For

chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet er øget med 11 mg/kg

TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning

på 119,6 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. Kravet til den absolutte usikkerhed for bestemmelse af

chrom i fersk sediment er 5 mg/kg TS mens den relative usikkerhed er 30 %. En forøgelse af koncentrati-

onen af chrom i sediment på 11 mg/kg TS svarer til en forøgelse på 14 %, der er under den relative usik-

kerhed.

Der vil således ikke være en målbar forøgelse af koncentrationen af chrom i sediment.”

Uanset om det er en målbar koncentrationsstigning eller ej, vil denne udledning i sig selv føre til overskri-

delse af miljøkvalitetskravet i sediment for chrom. Dette er i strid med indsatsbekendtgørelsens §8, hvilket

betyder, at projektet ikke vil kunne tillades, medmindre der anvendes foranstaltninger, som fx yderligere

rensning.

Vejdirektoratets svar:

Se svar til kommentar angående s.43, hvor der er udført supplerende beregninger for Cr (VI) som miljø-

kvalitetskravet i sediment er fastsat for. Resultaterne af beregningerne er gentaget nedenfor. Som det

fremgår, er både de i forvejen forekommende og de resulterende koncentrationer af Cr (VI) i sediment

under miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i sediment på 9,2 mg/kg TS.

47/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Vandområde

o8697a Skygge Å

o6344 Haller Å

c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk

o6541 Åresvad Å

o8821_b Gårdsdal Bæk

o7011 Trudskov Bæk

Chrom (VI)

(mg/kg TS)

0,26 (0,26)

0,59 (0,58)

0,41 (0,39)

0,74 (0,65)

0,21 (0,20)

0,16 (0,073)

Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af chrom ikke forringer den økologiske

tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-

ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.

Miljøstyrelsen:

s. 76: Det fremgår, at ”For

pyren er det beregnet, at koncentrationen i vand øges med 0,0002 μg/l

i for-

hold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 8,7%

af det generelle miljøkvalitetskrav for pyren i vand. Der er ikke fastsat krav til analyseusikkerhed for PAH i

ferskt overfladevand i analysekvalitetsbekendtgørelsen. Men for kontrol/overvågning af grundvand og

drikkevandskontrol er den absolutte måleusikkerhed 0,01

– 0,05 μg/l og den relative usikkerhed 30 %.

Det vurderes, at der vil være tilsvarende usikkerheder i forbindelse med analyser af ferskt overfladevand.

En koncentrationsstigning på 0,0002 μg/l vil ikke være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestem-

melse af pyren i vand er 0,01

– 0,05 μg/l”.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at for udledninger, hvor der kan gives tilladelse til en blandingszone,

vejleder Miljøstyrelsen generelt i, at der i blandingszonens rand maksimalt må være en koncentrations-

stigning på 5% af det generelle kvalitetskrav for stoffer, hvor der er overskridelse miljøkvalitetskravene af

stofferne i forvejen i vandområdet. Dertil vejleder Miljøstyrelsen også i, at det repræsentative målepunkt

skal være uden for blandingszonen. I nærværende projekt vil bygherre udlede pyren i koncentrationer der

overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for blandingszoners rand på det repræsentative

målepunkt. Jf. bemærkningerne til s. 46 og 65, kan Miljøstyrelsen derudover konstatere, at Miljøstyrel-

sens vejledende grænseværdier for tilladte koncentrationsstigninger generelt ikke kan overholdes, og at

stigningerne generelt er høje. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen bygherre til at overveje, hvorvidt der er tale

om, at dette separerede overfladevand skal kategoriseres som mere end almindeligt belastet, og hvorvidt

vandet skal renses yderligere inden udledning.

Vejdirektoratets svar:

Af Miljøstyrelsens FAQ pkt. 7 fremgår det, at regnvandsudledninger fra veje er almindeligt belastede, hvil-

ket understøttes af den gældende spildevandsbekendtgørelse (BEK nr. 866 af 20/06/2025) §3 3, punkt,

der definerer tag og overfladevand som:

”Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det

ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra

sådanne arealer eller har en væsentlig anden

sammensætning.”

Der kan således ikke udlægges en blandingszone, da udledningen ikke er omfattet af Bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer (BEK nr. 1433 af 21/11/2017) jf. §1 stk. 2 1. punkt.

48/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

I forbindelse med udledningen til Trudskov Bæk etableres supplerende rensning af det udledte vand, da

der er beregnet målbare stigninger i koncentrationen af totalchrom i sedimentet. Selvom det vurderes, at

chrom vil forefindes i form af chrom (III) i sediment, hvor der ikke er fastsat et miljøkvalitetskrav, vil der ud

fra et forsigtighedsprincip blive etableret filteranlæg til efterpolering af det rensede vejvand fra de tre våde

regnvandsbassiner, der har udledning til Trudskov Bæk. Filteranlægget er i princippet et tørt bassin, hvor

der på bunden lægges et lag såkaldt filterjord, hvor stofferne kan sorberes inden vandet via dræn samles

op og ledes til vandløbet. Filtermaterialet består bl.a. af en spagnum-sand blanding, olivegranulat-sand

blanding og kalksten. Udover at der en effektiv fjernelse af tungmetaller i filteranlægget vil filterjorden re-

sultere i en høj grad af fjernelse af PAH-forbindelser, derunder pyren, da organiske miljøfarlige forure-

nende stoffer vil bindes til de organiske bestanddele i filterjorden. I udløb fra filterbassin er under detekti-

onsgrænsen på 0,005 [µg/l], for Pyren, hvorfor fjernelsen il være tæt på 100% (Personligt meddelt Jes

Vollertsen, Ålborg Universitet).

På baggrund heraf vurderes det, at udledningen af vejvand ikke vil forøge koncentrationen af pyren i

Trudskov Bæk, da udledningskoncentration efter ekstrapoleringstrinnet vurderes at være lavere end den i

forvejen forekommende koncentration i vandløbet.

Udledningen af vejvand med et indhold af chrom og pyren vil ikke forringe den økologiske tilstand for nati-

onalt specifikke stoffer eller forhindre målopfyldelse.

Miljøstyrelsen:

s. 76: Det fremgår, at ”Da

der ikke er observeret en målbar stigning i pyrenkoncentrationen i vandfasen,

kan det forventes, at der heller ikke vil være en stigning i pyrenkoncentrationen i biota i vandområde

o7011 Trudskov Bæk.”

Der mangler en argumentation for, at måleusikkerhed i vand har en effekt på ophobning og målbarhed i

biota.

Vejdirektoratets svar:

Se svar på kommentar til s. 76 ovenfor.

49/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Bilag 1: Miljøstyrelsens samlede høringssvar

Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fast-

sætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god til-

stand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i indsatsbekendtgørelsen

(BEK 797 af 13/06/2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), at offentlige myndigheder ikke

må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål

ikke kan opnås for målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster.

Nedenstående bemærkninger forholder sig til miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at hvis der i nedenstående bemærkninger er henvist til miljøkvalitets-

krav eller bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand, at disse tager udgangspunkt i den version af bekendtgørelsen som for nyligt har været hø-

ring, og kan findes her:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c56ad50-5079-4e24-bcd6-

71103e26d141/Udkast%20til%20be-

kendtg%C3%B8relse%20om%20fastl%C3%A6ggelse%20af%20milj%C3%B8m%C3%A5l.pdf

Dette skyldes, at den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet grundet genbesøget af vandom-

rådeplanerne.

Bemærkninger

s. 11: Det fremgår, at ”

I nærværende recipientvurdering vil miljøfarlige forurenende stoffer, der forekom-

mer i koncentrationer over detektionsgrænsen i udløbsvandet fra våde regnvandsbassiner blive inddra-

get:”

Der skal vurderes for påvirkningen af alle relevante stoffer, og der mangler derfor argumenter for ikke at

vurdere for stoffer, som ikke er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Hvad er detektions-

grænserne for de enkelte stoffer, og hvor store er de i forhold til miljøkvalitetskravene? Hvis de ikke kan

måles i udløbsvand, kan de derimod estimeres ud fra koncentrationer i indløbsvand og en estimeret ren-

segrad? Hvis koncentrationerne ikke kan estimeres, kan man anvende en konservativ tilgang, og fx an-

tage at koncentrationen er lig detektionsgrænsen. Det er en gennemgående mangel i miljøkonsekvens-

rapporten, at der ikke er foretaget vurderinger for alle relevante stoffer.

s. 16: Det fremgår, at ”Det

er antaget, at tungmetalkoncentrationerne i vandområde nr. o6860 Afløb Store

Porsmose* er lig tungmetalkoncentrationerne målt i vandområde nr. o6921 Nørremølle Å Os Loldrup Sø”.

Det fremgår ikke tydeligt på hvilken baggrund denne antagelse er foretaget.

s. 20: Det fremgår, at ”I

det omfang, at der findes flere målinger af en parameter, er der beregnet en gen-

nemsnitlig koncentration på baggrund af principperne, der er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ ” Spørgs-

mål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”, hvor det under punkt 53 er beskre-

vet, hvordan middelværdier kan beregnes for analyseresultater, hvor der indgår værdier under analyse-

metodens detektionsgrænse”.

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at den refererede vejledning omhandler spildevandsudledningen i sig

selv, ikke vurderinger af i forvejen forekommende koncentrationer i recipienten. Der mangler derfor en

beskrivelse af hvorfor bygherre finder det fagligt forsvarligt at anvende denne tilgang.

s. 27: Der er foretaget beregninger på de resulterende koncentrationer i vandområderne, beregnet ud fra

vandføringen i recipienten og de udledte vandmængder. Miljøstyrelsen forventer, at der må forekomme

en vis ”fortyndingsfane” for de stoffer, hvor miljøkvalitetskrav

er overskredet i udledning indtil

50/64

L 10 - 2025-26 - Bilag 1: Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

opblandingen,

er opnået. Der mangler en beskrivelse af ”fortyndingsfanernes” størrelse i forhold til vand-

områdernes størrelse.