Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 5436
Doknr.
56225173
Dato
23-10-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 8. oktober 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan ministeren bekræfte, at en skole er forpligtet til at foretage en
underretning til de sociale myndigheder ved for højt skolefravær?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at det følger af den skærpede underretningspligt efter § 133,
stk.1, nr.3 i barnets lov, at personer der yder offentlig tjeneste eller offentligt
hverv har pligt til at underrette kommunen, såfremt de under udøvelsen af
deres tjeneste eller hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn
eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter barnets lov, på
grund af barnet eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at
opfylde undervisningspligten.
Det følger videre af § 133, stk. 2 i barnets lov, at skoleledere på folkeskoler har
pligt til at underrette kommunen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct.
eller derover indenfor for et kvartal.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1