Retsudvalget 2025-26
REU Alm.del
Offentligt
3082921_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1218 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2025
Forvaltningsretskontoret
Emma Dencker Steenberg
2025-12411
3882619
Besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. oktober 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Sofie Gall Sandager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om grundlag for konklusion om manglende computer-tilkobling i minksagen
Spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for dokumentet i FE, som omtaler flere
muligheder for at genskabe SMS'er i minksagen, og som
tilsyneladende ikke er kommet hverken tidligere
forsvarsminister Trine Bramsens eller tidligere justitsminister
Nick Hækkerups kendskab. Der ønskes en redegørelse, som
ikke indbefatter henvisninger til tidligere folketingssvar, men
som forklarer, om metoderne er afprøvet eller ej, og om nogle
personer undertrykte,
at dette kom til politikernes kendskab.”
Svar:
I forbindelse med Minkkommissionens arbejde bad Minkkommissionen
Justitsministeriet og Statsministeriet om at forsøge at genskabe SMS-
beskeder fra de telefoner, der havde været indstillet til automatisk sletning
af beskeder efter 30 dage. Myndighederne forsøgte herefter selv at genskabe
sms-beskederne under inddragelse af Statens IT, hvilket ikke lykkedes.
I oktober 2021 tog Justitsministeriet efter aftale med Statsministeriet det helt
ekstraordinære og usædvanlige skridt at bede politiets teknikere om bistand
til at forsøge at genskabe sms-beskederne.
Politiet fik på den baggrund udleveret de relevante enheder, som
ministerierne havde identificeret, ligesom de pågældende frivilligt
samtykkede til, at
politiets kunne tilgå eventuelle iclouds. Undersøgelsen blev foretaget på
baggrund af en opgavebeskrivelse, som Justitsministeriet sendte til politiet.
Herefter opstod der spørgsmål om, hvorvidt Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE) kunne andet og mere end politiet, der ikke havde kunnet genskabe
relevante SMS-beskeder. Derfor anmodede Forsvarsministeriet den 3.
december 2021 FE om en udtalelse vedrørende den undersøgelse, som
politiet havde fortaget af de udleverede enheder.
Det telefonnotat, som er omtalt i spørgsmålet og beskrevet i medierne,
vedrører en samtale mellem FE/CFCS og Rigspolitiet/NC3 den 3. december
2021. Det fremgår af telefonnotatet, at det bl.a. blev drøftet, om politiet
havde sikret sig, at de udleverede enheder var de samme som dem, der blev
benyttet i den pågældende periode. Politiet oplyste, at de ikke havde forholdt
Side 2/4
REU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om grundlag for konklusion om manglende computer-tilkobling i minksagen
sig til, hvorvidt det var de rette enheder, de fik udleveret. Politiet havde
udelukkende fokuseret på opgaven med at forsøge at genskabe sms’erne.
Herudover fremgår det af telefonnotatet, at FE ville have brugt en anden
metode, som bestod af at fokusere mere på computere, som telefonerne
kunne have været koblet til, samt interview med de IT-ansvarlige i
ministerierne.
I forlængelse heraf var der den 4. december 2021 en dialog mellem FE og
Justitsministeriet, hvor Justitsministeriet oplyste at Justitsministeriet og
Statsministeriet efter en gennemgang af mulige enheder, hvor beskeder
kunne befinde sig, havde fremsendt de relevante enheder til Rigspolitiet.
På den baggrund udtalte FE den 7. december 2021 bl.a.:
”FE har lagt til grund, at de relevante enheder - dvs. telefoner
mv. og eventuel tilknyttede PC'er og MAC's, som kan have taget
back up af mobiltelefoner mv.- er blevet sendt til Rigspolitiet.
På denne baggrund kan CFCS oplyse, at CFCS ville have fulgt
den samme fremgangsmåde og anvendt de samme værktøjer,
som er beskrevet i NC3's opgaveløsning. FE kan på det
foreliggende grundlag ikke pege på yderligere undersøgelser,
som kunne være iværksat for at fremfinde og eventuelt genskabe
de pågældende beskeder.”
I forbindelse med forsøget på at genskabe beskeder blev det overvejet, hvor
sikkerhedskopier mv. af telefonerne eller beskederne kunne befinde sig
under inddragelse af de IT-ansvarlige i ministerierne på baggrund af deres
viden om bl.a. hvordan nye telefoner blev sat op mv. Det blev på den
baggrund vurderet, at der ikke var grund til at tro, at der skulle være SMS-
beskeder på computere.
Der henvises i den forbindelse til forsvarsministerens taleseddel til brug for
besvarelsen af samrådsspørgsmål C fra Granskningsudvalget, jf.
besvarelsen af 13. december 2021 af spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra
Granskningsudvalget:
”[…]
Der har i anledning af dette samråd været kontakt mellem
myndighederne. Det har handlet om at afdække, om det er
sandsynligt, at FE vil kunne noget mere med de konkrete
enheder, end politiet har kunnet.
Side 3/4
REU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om grundlag for konklusion om manglende computer-tilkobling i minksagen
Statsministeriet har oplyst i sit svar til Folketinget, at forsøget
på genskabelse af SMS-beskeder er sket fra de enheder, som
ministeriet kunne identificere [spørgsmål nr. 180 fra
Retsudvalget og spørgsmål nr. 3 fra Granskningsudvalget].
Justitsministeren har oplyst det samme til Folketinget [mundtlig
besvarelse af spørgsmål nr. S 223]. Som jeg er oplyst, omfatter
det telefoner, iPads, simkort og icloud-konti. Der er ikke
udleveret computere, fordi ministerierne ikke har grund til at tro,
at SMS’erne skulle være gemt på computere.
[…]”
Side 4/4