Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2025-26
KEF Alm.del
Offentligt
3086855_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29-10-2025
J nr.
2025 - 4642
Akt-id
709595
Svar på KEF alm. del – spm. 3
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 8. oktober 2025 stillet mig
følgende alm. del spørgsmål 3, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Spørgsmålene er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU)
Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål 3
Vil ministeren i relation til Energinets projekt »Nyt elnet Aarhus-Aabenraa« rede-
gøre for, hvorfor den foreslåede strækning Kærbølling Mark–Hørup i Vejle Kom-
mune ikke kabellægges? Har ministeren undersøgt mulighederne for kabellæg-
ning af denne strækning, som ligger meget tæt på den værdifulde danske kultur-
arv Kongernes Jelling og Jellingstenene?
Svar
Jeg har bedt Energinet bidrage med svar. Energinet oplyser:
Der henvises til svar på KEF alm. del – spm. 384 om kabellægningsomfang i Nyt
elnet mellem Aarhus og Aabenraa projektet. Af svaret fremgår, at det er Energi-
nets vurdering, at et kabellægningsomfang på ca. 15 procent, svarende til ca. 30
km. kabelstrækning, for 400 kV-forbindelsen for Nyt elnet Aarhus-Aabenraa vil
være teknisk forsvarligt.
Af svaret fremgår desuden, at de 30 km kabelstrækning for 400 kV-forbindelsen
for Nyt elnet mellem Aarhus og Aabenraa er foreslået fordelt på fire delstræknin-
ger, der er valgt på baggrund af følgende hensyn:
Vejle Ådal: Vejle Ådal blev udpeget som forskønnelsesprojekt med ophæng i
politisk aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011. Strækningen
udgør ca. 8 km
Øst for Skrydstrup: Hensyn til flyvestation Skrydstrup, Natura 2000-område,
kulturarv og tættere bebyggelse. Strækningen udgør ca. 7,3 km
Sabro/Søften og Almind/Viuf i hhv. Aarhus/Favrskov og Kolding kommuner,
af hensyn til tætbefolkede områder, hvor der ikke allerede er tekniske anlæg.
Strækningerne udgør hhv. ca. 8,0 km og ca. 6,6 km
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om, hvorfor den foreslåede strækning Kærbølling Mark–Hørup i Vejle Kommune ikke kabellægges
3086855_0002.png
Energinet vurderer, at kabellægning af Vejle Ådal og Øst for Skrydstrup er nød-
vendig, grundet forsvarets interesser, beskyttet natur og politisk aftale, mens Sa-
bro/Søften og Almind/Viuf er valgt ud fra hensynet til tæt befolkede områder, hvor
der ikke allerede er tekniske anlæg.
Energinet lægger ikke op til at kabellægge strækningen Kærbølling Mark–Hørup
i Vejle Kommune, da den planlagte luftledning ligger over 3 km fra Jellingestene-
nes beskyttelseszone og har mindre beboelse indenfor 1.000 meter på hver side
af linjeføringen (og derfor påfører færre borgere synsgener) end strækningen Sa-
bro/Søften og Almind/Viuf.
Der er en begrænsning i, hvor stor en andel af en given 400 kV-forbindelse, der
kan kabellægges uden at udfordre den tekniske stabilitet i elsystemet, hvorfor
ønske om ekstra kabellægning ét sted på strækningen vil medføre, at den forud-
satte kabellægning andre steder på strækningen vil skulle erstattes af luftlednin-
ger.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2