Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
DIU Alm.del
Offentligt
3079923_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2025
Kontoret
for
EU-
lovgivning
Jakob Buchholt de Fønss
2025-10545
3837141
UDKAST TIL TALE
Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I-L
fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Samrådsspørgsmål I:
Vil ministrene redegøre for, hvorfor man fra regeringens side arbejder for
at gennemføre en såkaldt ”chatkontrol” via EU, som ifølge Dataetisk Råd
og flere professorer i data og it vil medføre masseovervågning af
almindelige borgeres private sms’er, mails og beskeder på sociale medier i
et hidtil uset omfang?
Samrådsspørgsmål J:
Vil ministrene redegøre for, hvordan regeringen kan bakke op om et forslag,
som vil medføre, at danske borgere risikerer at fremmede skal gennemgå
private nøgenbilleder af deres børn, hvis de f.eks. sender billeder af deres
børn, som er nøgne i badet eller på stranden til den anden forældre?
Samrådsspørgsmål K:
Vil ministrene redegøre for, hvordan man forholder sig til, at man vil gøre
europæiske borgeres telefoner mere sårbare overfor hackerangreb i en tid,
hvor omfanget af cyberkriminalitet og digital krigsførelse fra
fremmedmagter som Rusland er voksende?
Samrådsspørgsmål L:
Hvorfor foreslår ministrene ”chatkontrol”, når tech-eksperter fraråder
teknologien? Der henvises til artiklen ”Chat Control 2.0? Experts urge the
EU not to undermine encryption with new ProtectEU plan”,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
www.techradar.com, 8. maj 2025, og hvordan vurderer ministrene
”chatkontrol” i en dataetisk og it-sikkerhedsmæssig kontekst?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF), Helene
Brydensholt (ALT), Kim Edberg Andersen (DD), Mette Thiesen (DF), Rosa
Lund (EL), Jeppe Søe (UFG), Alexander Ryle (LA), Stinus Lindgreen (RV),
Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Side 2/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Svar:
[Indledning]
Tak for ordet og tak for spørgsmålene.
Samrådet i dag handler om et meget vigtigt emne. Det
angår nemlig spørgsmålet om, hvordan vi dæmmer op for
de helt uhyrlige mængder af materiale med seksuelt
misbrug af børn som deles og spredes på digitale
kommunikationstjenester.
Bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og den
voldsomme udvikling i spredning af overgrebsmateriale
med børn er en vigtig sag, og det er for mig helt
afgørende, at vi som lovgiver tager de nødvendige skridt.
Derfor vil jeg også indlede med at sige, at jeg selvfølgelig
hilser den store opmærksomhed på forslaget til CSA-
forordning velkommen. Det er altid glædeligt, når man
som minister kan konstatere, at der er livlig debat om et
forslag, som man selv finder vigtigt.
Side 3/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Jeg har imidlertid også kunnet konstatere, at debatten
blandt andet kredser omkring en række misforståelser,
som også er indlagt i samrådsspørgsmålene.
Jeg er derfor meget glad for, at udvalget har givet mig
mulighed for at forklare – og dermed forhåbentlig bane
vejen for en konstruktiv dialog om forslaget, som ikke er
baseret
på
de
misforståelser,
som
jeg
oplever
kendetegner den aktuelle debat.
Det sagt, så ER der tale om et forslag, som indeholder
vanskelige dilemmaer og afvejninger, og jeg lytter
selvfølgelig til alle synspunkter og indvendinger.
Jeg er også med på, at der ligger nogle svære tekniske
spørgsmål i forslaget, og at det stiller krav om udvikling
af nye værktøjer, men det må være en udfordring, som vi
kan overkomme.
Jeg har delt min taletid op således, at jeg vil sige lidt om,
hvad selve CSA-forordningen egentlig indeholder,
herunder hvad der ligger i det danske kompromisforslag.
I tilknytning hertil vil jeg adressere nogle af de
misforståelser, som jeg oplever, præger debatten om
Side 4/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
forslaget. Til sidst vil jeg komme ind på den videre
proces for forslaget.
[Baggrunden for CSA-forordningen]
Det helt overordnede formål med forslaget til CSA-
forordningen er at sikre ensartede retlige rammer på
tværs af medlemsstaterne og at pålægge udbyderne pligt
til at opspore, indberette og fjerne seksuelt misbrug af
børn online.
I dag har udbydere af kommunikationstjenester mulighed
for gennem en midlertidig ordning, som har været
gældende siden 2021, at anvende opsporingsteknologi til
at opspore materiale med seksuelt misbrug af børn på
deres tjenester og indberette det. Ordningen er dog
frivillig for udbyderne og er i øvrigt ikke særligt målrettet
udbydere med en særlig risikoprofil.
Den midlertidige ordning er blevet forlænget en gang og
udløber i april 2026.
Tallene taler for sig selv. Vi har at gøre med en
udfordring, som bare vokser i omfang, og de redskaber,
vi har i dag, er ikke tilstrækkelige til at dæmme op for
problemet.
Side 5/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Vi skal have skabt en retlig ramme, som forpligter tech-
virksomhederne til at tage deres del af ansvaret her.
[Det danske kompromis]
Det danske kompromisforslag bygger videre på det
kompromisforslag, som blev fremlagt af det tidligere
belgiske formandskab i 2024.
Det indeholder således mulighed for, at myndighederne
kan pålægge udbydere et såkaldt opsporingspåbud.
Opsporingspåbuddet medfører, at myndighederne som
en sidste udvej kan pålægge udbydere af en online
tjeneste at scanne deres egne tjenester efter tre ting. Og
kun tre ting.
Til forskel fra Kommissionens oprindelige forslag
omfatter det danske kompromisforslag nemlig ikke tekst,
dvs. i praksis omfatter kompromisforslaget dermed ikke
opsporing af grooming, men alene fotos, videoer og links
der viser overgreb mod børn.
Det andet centrale spørgsmål i forhandlingerne drejer sig
om scanningen af krypteret indhold, nærmere betegnet
Side 6/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
som ”end-to-end-kryptering”. End-to-end-kryptering var
omfattet af Kommissionens oprindelige forslag, mens
Europa-Parlamentet
i
sit
forhandlingsmandat
har
undtaget tjenester, der benytter end-to-end kryptering,
fra forordningens anvendelsesområde.
I kompromisforslaget fra det danske EU-formandskab er
der indarbejdet en forudsætning om, at forordningen ikke
må forbyde, umuliggøre, svække, omgå eller på anden
måde underminere cybersikkerhedstiltag, såsom den
såkaldte end-to-end-kryptering.
I kompromisforslaget er opsporing på tjenester, der
anvender end-to-end-kryptering således betinget af
brugerens forudgående samtykke. Modellen lægger altså
op til, at man som bruger vil kunne sige nej til scanning
efter overgrebsmateriale og som følge deraf alene
anvende
kommunikationstjenesten
til
tekst-
og
lydbaseret kommunikation.
Det lyder alt sammen enormt teknisk. Men det danske
kompromisforslag betyder altså, at man fortsat kan
skrive med - og indtale beskeder til - hinanden krypteret.
Men hvis du vil sende krypterede billeder, videoer eller
links, må du finde dig i, at der fra tjenestens side kan ske
Side 7/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
en scanning af materialet, men kun i det omfang, at
tjenesten får et opsporingspåbud.
Tjenesteudbyderne, som f.eks. [Signal eller WhatsApp],
vil i praksis kunne gennemføre opsporingen med såkaldt
client-side-scanning, som fungerer ved, at visuelt
materiale og links scannes
forud
for afsendelse og
krypteringen.
Jeg anerkender fuldt ud, at vi sideløbende har en
diskussion om lovlig adgang til data, hvor der i EU-regi
også pågår overvejelser. Og at dette spørgsmål – også –
rejser bekymringer i forhold til kryptering. Den artikel,
som spørgerne henviser til, angår netop det.
Men igen: det her vedrører ikke myndighedernes adgang
til oplysninger.
Det handler om at få udbyderne selv til at tage ansvar og
forebygge delingen af overgrebsmateriale.
Lad os holde tingene adskilt.
[Gendrivelse af misforståelser]
Side 8/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Og det bringer mig til en af de mest udbredte
misforståelser.
Den mest gængse misforståelse, jeg er stødt på, er, at
CSA-forordningen
grundlæggende
handler
om
chatkontrol og omfatter scanning af borgeres e-mails,
sms’er og beskeder på f.eks. Facebook, Instagram,
Snapchat og krypterede tjenester som WhatsApp, Signal
og Telegram.
Forslaget
pålægger
tjenesteudbyderne
en
række
forpligtelser i forhold til at forebygge misbrug af deres
tjenester i form af deling af overgrebsmateriale med
børn.
Og
som
jeg
tidligere
har
nævnt,
kan
myndighederne som en sidste udvej pålægge tjenesterne
et opsporingspåbud, hvor
tjenesterne selv
skal bruge en
forhåndsgodkendt
teknologi
til
at
scanne
efter
overgrebsmateriale med børn på deres tjeneste.
Og lad mig slå det fast en gang for alle.
Forslaget fjerner ikke borgernes mulighed for at skrive
fortroligt sammen via eksempelvis chat eller e-mail, og
myndighederne kan ikke kigge med i alle borgernes
private kommunikation.
Side 9/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Forslaget giver ikke myndighederne adgang til at scanne
borgernes kommunikation. Det er altså udbyderne selv
og ikke myndighederne, som vil skulle stå for at scanne
efter materiale med seksuelt misbrug af børn.
En anden misforståelse er spørgsmålet om, hvorvidt
billederne fra stranden af ens egne nøgne børn, der løber
rundt, pludselig vil figurere som overgrebsmateriale.
Det er en helt legitim bekymring, som jeg tager meget
alvorligt.
Forordningsforslaget vil ikke medføre, at deling af
feriebilleder bliver ulovligt. I forslaget sondres der
mellem kendt og nyt materiale.
Kendt materiale defineres som materiale, der tidligere er
blevet opsporet og identificeret af den nationale
koordinerende myndighed, f.eks. politiet, som materiale,
der viser seksuelt misbrug af børn.
Spørgsmålet om, hvorvidt ferie- og badebilleder kan
blive fanget i en scanning som såkaldte ”falske
positiver”, kan opstå, hvis der er udstedt et
Side 10/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
opsporingspåbud for nyt materiale med seksuelt misbrug
af børn.
Forslaget lægger op til, at opsporingspåbud for nyt
materiale alene kan udstedes til tjenester, der tidligere har
fået udstedt et opsporingspåbud for kendt materiale.
Det danske kompromisforslag har altså introduceret en
række sikkerhedsgarantier, der har til formål at minimere
risikoen for falske positiver. Ligesom den teknologi, der
anvendes til scanning, vil skulle forhåndsgodkendes af
EU-Kommissionen med hensyn til bl.a. præcision og
pålidelighed for at undgå falske positiver.
[Regeringen står på børnenes side]
Det
er
klart,
at
forordningen
vil
pålægge
onlinetjenesterne forpligtelser og dermed også byrder.
Men det er i min optik helt rimeligt at forvente, at
techgiganter og kommunikationsplatforme tager ansvar
for, hvad der foregår på deres platforme.
I dag kan du sende og modtage materiale med overgreb
mod børn på nogle tjenester, som måske/måske ikke
foretager opsporing. Det er uholdbart.
Side 11/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Der er behov for en tydelig og klar ramme omkring
bekæmpelse af spredning af materiale med seksuelt
misbrug af børn, og der er behov for en erkendelse af, at
udbyderne skal tage et mere proaktivt ansvar i den kamp.
Jeg hæfter mig ved, at en lang række børneorganisationer
deler synspunktet og støtter forslaget. Og at de samme
organisationer mener, at det vil være et katastrofalt svigt
af børnene, hvis vi lader stå til.
[Den videre proces med forslaget]
Forslaget til forordningen blev fremlagt af Europa-
Kommissionen tilbage i foråret 2022, og EU-Parlamentet
vedtog sit forhandlingsmandat i november 2023.
Der har siden fremsættelsen været forhandlinger i Rådet
om at nå frem til en generel indstilling, og der er i løbet
af forhandlingerne fremlagt flere kompromisforslag, som
har introduceret forskellige modeller og tilgang. Det
danske kompromis er altså det seneste i rækken.
Forslaget er senest blevet drøftet på arbejdsgruppeniveau
den 12. september 2025, og det er på den foreløbige
dagsorden for RIA-rådsmødet i næste uge.
Side 12/13
 DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 7/10-24 om chatkontrol, jf. DIU alm. del - samrådsspm. I-L (folketingsåret 2024-25)
Først når kompromisforslaget opnår den fornødne
opbakning i Rådet, kan man gå i gang med de
forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet som
medlovgiver, som i sidste ende – når parterne er blevet
enige – vil munde ud i, at forordningsforslaget endelig
kan vedtages og træde i kraft.
Forslaget har allerede været længe undervejs, og det er
selvfølgelig mit klare mål og ambition, at forslaget under
dansk formandskab kommer nærmere en endelig
vedtagelse.
[Afrunding]
Igen vil jeg sige mange tak for at bringe dette meget
vigtige emne på dagsordenen og give mig mulighed for
at sætte flere ord på forslaget.
Tak for ordet.
Side 13/13