Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
DIU Alm.del
Offentligt
3083792_0001.png
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. oktober 2025
Kontoret for EU-lovgiv-
ning
Ida Helene Bendtsen Høi-
berg
2025-11944
3871308
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Di-
gitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren den 8. oktober
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om svar vedrørende det danske kompromisforslag til CSA-forordningen
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og
It:
”I besvarelsen af DIU alm. del - spørgsmål nr. 162, 164, 165 og
166 har Justitsministeriet givet svar vedrørende det danske kom-
promisforslag til CSA-forordningen. Flere af de centrale spørgs-
mål er imidlertid ikke reelt besvaret. For at sikre, at Folketinget
får et fyldestgørende grundlag for at vurdere de tekniske, sik-
kerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af det danske
kompromisforslag til CSA-forordningen bedes ministeren ud-
dybe følgende forhold, som ikke er besvaret:
• I svaret på DIU alm. del - spørgsmål nr. 162 henviser mini-
steren til EU-Kommissionens konsekvensanalyse, som vur-
derer, at et kommende EU-center kan have 75-85 ansatte
(sammenlignet med agenturer med 40-300 ansatte). Dette be-
svarer imidlertid ikke spørgsmålet, som handlede om det
praktiske ressourcebehov ved den manuelle kontrol af de bil-
leder og filer, som bliver udtrukket efter scanning. Vil mini-
steren derfor oplyse, om Justitsministeriet selv har vurderet,
hvor mange medarbejdere der skal til at håndtere dette mate-
riale på EU- og nationalt niveau? Hvilke økonomiske om-
kostninger denne del af forordningen forventes at medføre?
Om ministeren vurderer, at professor Kaj Grønbæks bereg-
ning af et meget højt antal medarbejdere er forkert — og i så
fald, hvorfor?
• I svaret på DIU alm. del - spørgsmål nr. 164 beskriver mini-
steren tilsynsprocedurer, men undlader at forholde sig til ri-
sikoen for adgang fra fremmede magter, som spørgsmålet di-
rekte efterlyser. Vil ministeren derfor redegøre for, hvordan
Danmark og EU konkret vil sikre, at data, som indsamles un-
der CSA-forordningen, ikke kan tilgås af tredjelande eller
uvedkommende aktører?
• I svaret på DIU alm. del - spørgsmål nr. 165 anfører ministe-
ren, at det ville være ”uhensigtsmæssigt”, hvis statslige konti
til retshåndhævelse blev omfattet af scanning, men redegør
ikke for behovet for denne undtagelse. Vil ministeren for-
klare, hvad ”uhensigtsmæssigt” dækker over — herunder
hvilke konkrete sikkerheds- eller efterforskningsmæssige
hensyn, der gør en undtagelse nødvendig, og hvorfor dette
ikke kan løses teknisk?
• I svaret på DIU alm. del - spørgsmål nr. 166 beskriver mini-
steren, at scanning kun skal ske som ”sidste udvej” og være
”målrettet”, men besvarer ikke, hvordan det i praksis kan
være målrettet, når teknologien implementeres på alle bruge-
res enheder. Ministeren besvarer heller ikke spørgsmålet om
risikoen for hacker-misbrug, når sådanne scannings-meka-
nismer først er bygget ind i systemerne. Vil ministeren derfor
redegøre for, hvilke konkrete tekniske foranstaltninger der
Side 2/4
DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om svar vedrørende det danske kompromisforslag til CSA-forordningen
skal forhindre, at såkaldte ”bagdøre” kan udnyttes af hackere
eller uvedkommende?”
Svar
:
CSA-forordningen er fortsat genstand for forhandlinger i Rådet, hvorfor for-
slaget og dets værktøjer kan ændre sig. Det gælder både i de videre forhand-
linger i Rådet og i de efterfølgende interinstitutionelle forhandlinger med
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet.
I forhold til ressourcebehov har Justitsministeriet i grund- og nærhedsnotatet
af 12. september 2022 forholdt sig til de omkostninger, der er forbundet med
forslaget. Det fremgår heraf bl.a., at de økonomiske konsekvenser i vidt om-
fang er uafklarede. Der er ikke siden grund- og nærhedsnotatet blevet fore-
taget vurderinger af forslagets økonomiske konsekvenser. Det bemærkes, at
antallet af indberetninger og dermed omfanget af ressourcer, der skal anven-
des til at behandle eksempelvis indberetninger fra udbydere om opsporet
materiale, vil afhænge af det endelige indhold af forordningen.
I forhold til cybersikkerhedshensyn følger det af kompromisforslaget, at de
teknologier, der skal anvendes af tjenesteudbyderne til opsporing af over-
grebsmateriale, ikke må introducere cybersikkerhedsrisici, som man ikke
kan tage risikoafbødende tiltag imod. Teknologierne skal være i overens-
stemmelse med det aktuelle tekniske niveau i industrien og være mindst mu-
ligt indgribende over for brugernes ret til privatliv og familieliv, herunder
til kommunikationshemmelighed og beskyttelsen af personoplysninger.
Kompromisforslaget er desuden baseret på en forudsætning om, at forord-
ningen ikke må underminere cybersikkerhedstiltag såsom end-to-end-kryp-
tering, og at forordningen ikke må tolkes sådan, at den indfører forpligtelser,
der tvinger udbydere af onlinetjenester til at dekryptere data, skabe adgang
til end-to-end-krypteret data eller forhindre udbydere af onlinetjenester i at
tilbyde end-to-end-krypterede tjenester.
I forhold til baggrunden for, at der undervejs i forhandlingerne i Rådet er
blevet tilføjet en undtagelse, hvorefter opsporing ikke skal gælde for konti,
der anvendes af staten til formål vedrørende den nationale sikkerhed, rets-
håndhævelse eller til militære formål, vil jeg minde om, at kompromisfor-
slaget er udarbejdet under inddragelse af medlemsstaternes forskellige syns-
punkter med henblik på at opnå tilstrækkelig opbakning i Rådet. Den kon-
Side 3/4
DIU, Alm.del - 2025-26 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om svar vedrørende det danske kompromisforslag til CSA-forordningen
krete formulering blev bl.a. tilføjet ud fra en vurdering af, at det er uhen-
sigtsmæssigt, at f.eks. politiets konti, som bruges til at efterforske materiale,
der viser seksuelt misbrug af børn, fanges af en scanning, som følger af et
opsporingspåbud.
I forhold til spørgsmålet om, hvordan opsporingspåbuddet, der følger af
kompromisforslaget, er målrettet, kan jeg henvise til besvarelsen af 6. okto-
ber 2025 af udvalgsspørgsmål nr. 166 til Folketingets Udvalg for digitalise-
ring og It.
Side 4/4