Arbejdet
i FN’s Sikkerhedsråd: Månedsbrev
10 - oktober 2025
Danmark er i 2025-2026
medlem af FN’s Sikkerhedsråd. I 2025 sidder Danmark i Rådet sammen
med de fem faste medlemmer: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA og de ni valgte med-
lemmer: Algeriet, Grækenland, Guyana, Pakistan, Panama, Sierra Leone, Slovenien, Somalia og
Sydkorea.
Månedsbrevet giver et overblik over arbejdet i Sikkerhedsrådet med fokus på aktiviteter i selve
Sikkerhedsrådet. Arbejdet i Rådets underliggende organer, herunder sanktionskomiteer og ar-
bejds- og ekspertgrupper, er således ikke omfattet af månedsbrevet.
Aktiviteter i Sikkerhedsrådet i september 2025
Overblik
Sydkorea havde formandskabet for Sikkerhedsrådet i september 2025. Sydkorea havde i arbejds-
programmet, der vedtages ved konsensus på månedens første mødedag, kalendersat 18 møder i
form af åbne debatter, briefinger, lukkede konsultationer samt en uformel interaktiv dialog. Der
blev herudover afholdt ni ekstraordinære møder. Som formand for Sikkerhedsrådet, afholdt Syd-
korea et signaturevent om kunstig intelligens. Enkelte møder blev aflyst. Det samlede antal møder
i Sikkerhedsrådet i september 2025 nåede op på i alt 23.
Sikkerhedsrådet vedtog i alt 6 skriftlige produkter i september 2025. Vetoretten blev brugt én gang,
idet USA nedlagde veto imod en resolution om våbenhvile, gidselfrigivelse og humanitær adgang i
Gaza, som blev fremlagt af Danmark på vegne af de ti valgte medlemmer.
For så vidt angår geografisk fokus var Mellemøsten den oftest diskuterede region i Sikkerhedsrådet
i september 2025, hvor Rådet drøftede Irak, Kuwait, atomaftalen i Iran og dertilhørende sanktioner
(The Joint Comprehensive Plan of Action (JCPoA)), samt den humanitære situation i hhv. Gaza og
Yemen. Rådet drøftede derudover Den Demokratiske Republik Congo, Sudan, Haiti og Ukraine.
Blandt de tematiske dagsordenspunkter havde Rådet i september fokus på kunstig intelligens og
fredsbevarende operationer.
Detaljer
Vedtagelser
Sikkerhedsrådet vedtog tre resolutioner i september 2025.
•
Sikkerhedsrådsresolution 2791 (2025), vedtaget ved enstemmighed. Resolutionen fornyede
sanktionsregimet for Sudan og mandatet for ekspertpanelet, som oprindeligt blev oprettet ved
resolution 1591 (2005).
Sikkerhedsrådsresolution 2792 (2025), vedtaget ved enstemmighed. Resolutionen omhand-
lede savnede kuwaitiske og tredjelandsstatsborgere samt ejendom fra Golfkrigen i 1990.
Sikkerhedsrådsresolution 2793 (2025), vedtaget med 12 stemmer for og tre afståelser (Rus-
land, Kina og Pakistan). Resolutionen giver mandat til en ny
’Gang
Suppression Force (GSF)’ i
Haiti, som erstatter den nuværende kenyansk-ledede
’Multinational Security Support Mission
(MSS)’.
•
•
1/5