Udenrigsudvalget 2025-26
URU Alm.del Bilag 17
Offentligt
3085496_0001.png
Appendix C – Østgrønland og retten til selvstyre
1. Indledning
Dette notat belyser Østgrønlands ret til selvstyre i lyset af folkeretten, Grønlands Selvstyrelov
(2009) og de historiske, sproglige og kulturelle forskelle mellem Tunumiit (østgrønlænderne)
og vestgrønlænderne. Formålet er at vurdere, om og hvordan Østgrønland kan opnå en
selvstændig forvaltnings- eller statsretlig stilling inden for eller uden for Rigsfællesskabet.
2. Folkeretligt grundlag
FN-pagten (artikel 1) og FN’s to menneskerettighedspagter (1966) fastslår, at
alle folk har ret
til selvbestemmelse.
I kraft af denne ret bestemmer de frit deres politiske status og forfølger
frit deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.
Martínez Cobo-rapporten (1986) præciserer, at et
folk
kendetegnes ved fælles historisk
kontinuitet, sprog, kultur og territorial tilknytning. Folkeretten forbyder forskelsbehandling
mellem folk i samme stat (non-discrimination of peoples).
3. Grønlands Selvstyrelov (2009) som præcedens
Danmark har allerede anerkendt
det grønlandske folk
som et folk med ret til
selvbestemmelse. Denne anerkendelse danner præcedens: hvis et andet distinkt folk inden for
riget opfylder de samme kriterier, kan de ikke nægtes samme rettighed.
Østgrønlænderne kan derfor – hvis de defineres som et særskilt folk – kræve forhandlinger
om selvstyre på samme grundlag som Vestgrønland gjorde i 1979 og 2009.
4. Østgrønlænderne som særskilt folk
Genetik:
Studier (Raghavan 2014; Flegontov 2020) viser en tydelig genetisk særstilling fra
vestgrønlænderne.
Sprog:
Tunumiisut er ikke gensidigt forståeligt med vestgrønlandsk uden særlig uddannelse.
Kultur og historie:
Flere århundreders isolation bag
Storisen
skabte et selvstændigt kulturelt
og socialt system.
Bosættelse:
Østgrønland blev først inddraget under dansk administration i 1800-tallet.
Befolkningen blev aldrig hørt om tilknytningen til Vestgrønland.
Tunumiit opfylder dermed FN’s definition af et
distinct people
med folkeretlig ret til politisk
selvbestemmelse.
5. Retten til selvbestemmelse for Tunumiit
Som særskilt folk har østgrønlænderne ret til at:
1. Bestemme deres egen politiske status (regionalt, nationalt eller internationalt plan).
2. Forfølge egen økonomisk, social og kulturel udvikling.
 URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 17: Henvendelse af 25/10-25 fra John Lange om Nordøst- og Sydøstgrønlands folkeretlige og menneskeretslige status under Selvstyreloven af 2009
3085496_0002.png
3. Indgå i forhandlinger med staten Danmark om passende grad af autonomi.
Danmark er folkeretligt forpligtet til at tage et sådant krav alvorligt og tilbyde forhandlinger i
god tro.
6. Mulige modeller for selvstyre
Model
Kort beskrivelse
Forhold til
Danmark
Bemærkninger
A. Regionalt
selvstyre
Lokalt parlament (Tunumiit
Hurtigst at
Inatsisartut), kontrol med
Inden for Grønland
gennemføre; lav
sprog, kultur og lokal
og Rigsfællesskabet
politisk risiko
naturforvaltning
Kræver ny
Grønlandsk
forfatning
Klart og økonomisk
uafhængigt af Nuuk
Øst- og Vestgrønland som to
B. Føderal
Dansk suverænitet
ligeværdige regioner under
grønlandsk model
fortsat
fælles rigsfællesskab
C. Direkte dansk-
Østgrønland får direkte
østgrønlandsk
relation til Danmark, separat Del af riget
selvstyre
bloktilskud og aftaler
D. Fuld
uafhængighed
Østgrønland som suveræn
stat
Eventuelt i associeret Høj kompleksitet,
forhold til
men folkeretligt
Danmark/EU
muligt
7. Forholdet til Nordøstgrønland
Nordøstgrønland blev anerkendt som dansk statsterritorium ved Haag-domstolens afgørelse
1933. Der fandtes ingen permanent inuitisk beboelse i historisk tid.
Østgrønland og Nordøstgrønland har derfor forskellige retslige statusser, men begge er fortsat
under dansk suverænitet, indtil anden ordning måtte aftales.
8. Økonomisk dimension – bloktilskud
Grønlands bloktilskud fra Danmark (ca. 3,9 mia. kr.) udbetales i dag samlet til Nuuk.
Ved etablering af et østgrønlandsk selvstyre bør ordningen ændres:
1.
Direkte bloktilskud til Østgrønland
– tilskuddet udbetales direkte fra Danmark,
beregnet ud fra lokale behov og infrastruktur.
2.
Uafhængig fordelingskommission
– alternativt kan en dansk-grønlandsk
kommission fastsætte fordelingsnøglen.
3.
Fuld økonomisk adskillelse
– separat finanslov for Østgrønland; Danmark
forhandler to bloktilskud (Vest og Øst).
 URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 17: Henvendelse af 25/10-25 fra John Lange om Nordøst- og Sydøstgrønlands folkeretlige og menneskeretslige status under Selvstyreloven af 2009
3085496_0003.png
En særskilt økonomisk ordning er en forudsætning for reelt selvstyre og undgåelse af
afhængighed af Nuuk.
9. Forholdet til Den Europæiske Union
Vestgrønland forlod EF i 1985 og er i dag
oversøisk land og territorium (OLT)
associeret med
EU.
Hvis Østgrønland opnår selvstyre, kan det selv vælge tilknytning:
•
Blive inden for EU gennem Danmark
– fuldt EU-territorium med adgang til indre
marked og EU-sikkerhedsgarantier.
Fortsætte som OLT-område
– associeret status med handels- og støtteaftaler.
Etablere egen associeringsaftale
– f.eks. model som Færøerne eller Aruba.
På sigt søge fuldt medlemskab,
hvis Østgrønland bliver suveræn stat og ønsker EU-
garanteret geopolitisk beskyttelse.
•
•
•
Et EU-tilknyttet Østgrønland vil styrke Europas arktiske tilstedeværelse og skabe varig
sikkerhedspolitisk stabilitet.
En eventuel EU-tilknytning forudsætter forhandling med Danmark som medlemsstat, idet
Østgrønland som ny autonom enhed først skal anerkendes som part i traktatforholdet.
10. Drejebog for autonomi og selvstyre
Trinvis proces fra status quo til fuldt selvstyre:
1.
Lokal mobilisering
– dannelse af østgrønlandsk råd eller komité, der repræsenterer
Tunumiit-folket.
2.
Forhandlingsanmodning til Danmark
– officiel henvendelse om undersøgelse af
regionalt selvstyre.
3.
Dansk kommissionsnedsættelse
– analyse af historiske, juridiske og økonomiske
forhold.
4.
Overgangsaftale
– fastlæggelse af midlertidigt bloktilskud, lokal administration og
valgordning.
5.
Vedtagelse af Østgrønlands Selvstyrelov
– godkendt af både Folketing og
Østgrønlands vælgere.
6.
Eventuel EU-forhandling
– om associeret status eller fuldt medlemskab.
7.
Mulig forfatningsproces
– hvis Østgrønland senere ønsker fuld suverænitet.
11. Konklusion
 URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 17: Henvendelse af 25/10-25 fra John Lange om Nordøst- og Sydøstgrønlands folkeretlige og menneskeretslige status under Selvstyreloven af 2009
Grønlands Selvstyrelov (2009) har skabt en retslig præcedens for, at særskilte folk i riget kan
udøve selvbestemmelse.
Østgrønlænderne opfylder kriterierne for et særskilt folk og har derfor ret til forhandling om
selvstyre.
Danmark kan uden grundlovsændring etablere en regional eller direkte autonomiordning.
En ordnet proces vil:
•
•
•
sikre folkeretlig legitimitet,
styrke rigsfællesskabets stabilitet,
og skabe balance mellem Vest-, Øst- og Nordøstgrønland.