Til Folketingets Retsudvalg, Udenrigsudvalg og Grønlandsudvalg
Christiansborg, København K
Vedr.: Nordøst- og Sydøstgrønlands folkeretlige og menneskeretlige status under
Selvstyreloven af 2009
Kære medlemmer af Folketinget,
Jeg fremsender hermed rapporten “Nordøstgrønland –
Fra ubeboet ingenmandsland til
dansk suverænitet” med tilhørende bilag, Appendix A og Appendix B, som belyser de
folkeretlige, historiske og menneskeretlige forhold omkring Grønlands tredeling og
Danmarks fortsatte forpligtelser i Arktis.
Materialet viser, at Grønland i praksis består af tre vidt forskellige regioner
–
Vestgrønland, Sydøstgrønland og Nordøstgrønland
–
med hver sin historiske udvikling,
befolkning og folkeretlige status. Selvstyreloven af 2009 omfatter alle tre regioner som
én enhed, men uden at tage hensyn til de særlige historiske og genetiske forhold i
Østgrønland eller den juridiske særstilling Nordøstgrønland har haft som dansk
statsterritorium siden Haag-dommen i 1933.
Særligt peger rapportens dokumentation på:
–
at Tunumiit-folket i Sydøstgrønland udgør en særskilt oprindelig befolkning med eget
sprog, kultur og genetisk identitet,
–
at Scoresbysund (Ittoqqortoormiit) blev beboet først i 1926 på dansk initiativ og
dermed ikke er en del af traditionelt inuitisk bosættelsesområde,
–
og at Nordøstgrønland historisk og juridisk har været dansk suverænt territorium uden
kontinuitet til grønlandske bosættelser.
Disse forhold rejser spørgsmålet, om Selvstyreloven af 2009 fuldt ud respekterer
Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s erklæring om oprindelige folks
rettigheder (UNDRIP), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks
territoriale ansvar som EU-medlemsstat.
Derudover bør Folketinget vurdere, hvilke konsekvenser en eventuel grønlandsk
selvstændighed vil få for Danmarks og EU’s grænser i Arktis –
herunder om
Nordøstgrønland fortsat skal anses som dansk statsterritorium.
Jeg skal derfor anmode om, at de relevante udvalg behandler sagen, eventuelt ved en