URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

Udenrigsudvalget 2025-26
URU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Økonomiministeriet

Finansministeriet

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 16.-17. oktober 2025

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den råd-

givende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder

møde 16.-17. oktober 2025

i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

årsmø-

der 13.-18. oktober 2025.

IMFC-mødet vil blive ledet af Saudi-Arabiens finansminister, Mohammed

Aljadaan, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds,

der udgøres af Danmark og de syv andre nordiske og baltiske lande, vil på

møderne i IMFC være repræsenteret af Danmarks økonomiminister, der på

IMFC’s plenarmøde

vil afgive indlæg på vegne af valgkredsen med afsæt i en

fælles skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC, der er beskrevet i afsnittet

om danske holdninger.

Udvikling i verdensøkonomien

IMF fremhæver i oktober-udgaven af World Economic Outlook, at den globale

økonomi er i opbrud. På trods af at der bliver vedtaget og implementeret flere

handelsaftaler, der bidrager til at mindske usikkerheden, er den stadig på et

meget højt niveau. Samtidigt fører en række store økonomier en mere ekspan-

siv finanspolitik, hvilket medfører forøgede bekymringer om holdbarheden af

deres offentlige finanser. Den globale økonomi, dens institutioner og markeder

er i gang med at tilpasse sig en verden med en højere grad af protektionisme

og fragmentering som medfører lavere vækstudsigter.

Den globale BNP-vækst skønnes at udgøre 3,2 pct. i 2025 og 3,1 pct. i 2026

hvilket er under det historiske gennemsnit (fra perioden 2000-2019) på 3,7

pct. Skønnet er uændret er en opjustering på 0,2 pct.-point i 2025 og uændret

for 2026 siden

IMF’s prognose i juli 2025, men nedjusteret med sammenlagt

0,2 pct.-point ift. prognosen i oktober 2024. Nedjusteringen er et resultat af

den højere usikkerhed og protektionisme. Væksten i 2025 har især været dre-

vet af et stærkt først halvår, idet denne stærke vækst dog især synes at have

været drevet af midlertidige faktorer. Nyere data tyder på at effekten af disse

faktorer er aftagende.

De avancerede økonomier ventes at vokse med 1,6 pct. i både 2025 og 2026,

hvilket er en opjustering på 0,1 pct.-point for 2025 og uændret for 2026 siden

prognosen i juli. USA’s

økonomi

skønnes at vokse med 2,0 pct. i 2025 og 2,1

pct. i 2026, hvilket er 0,1 pct.-point højere i både 2025 og 2026 end i progno-

sen fra juli.

Dato

15-10-2025

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

Væksten i euroområdet ventes at udgøre 1,2 pct. i 2025 og 1,1 pct. i 2026. Det

er en opjustering på 0,2 pct.-point i 2025 og en nedjustering på o,1 pct.-point i

2026 sammenlignet med juli prognosen.

IMF forventer forsat en stor spredning i væksten på tværs af euroområdet.

Tyskland skønnes at vokse med 0,2 pct. i 2025 hvilket er en opjustering på 0,1

pct.-point ift. juli prognosen. Væksten skønnes at stige til 0,9 pct. i 2026, hvil-

ket er uændret fra juli prognosen.

Frankrig skønnes at få en vækst på 0,7 pct. i 2025 og 0,9 pct. i 2026, hhv. en

opjustering på 0,1 pct.-point i 2025 og en tilsvarende nedjustering i året efter

ift. juli prognosen.

I Storbritannien ventes BNP at vokse med 1,3 pct. i både 2025 og 2026, hvilket

er en opjustering på 0,1 pct.-point i 2025 og en tilsvarende nedjustering i året

efter ift. juli prognosen.

For vækstmarkeder og udviklingsøkonomier forventes væksten at være 4,2 pct.

i 2025 og 4,0 pct. i 2026. Vækstforventningerne er opjusteret med 0,1 pct.-po-

int for 2025 og uændret for 2026 ift. juli prognosen.

I Kina ventes væksten at være 4,8 pct. i 2025 og 4,2 pct. 2026, hvilket er uæn-

dret fra juli prognosen.

Den globale inflation forventes at udgøre 4,1 pct. i 2025 og falde til 3,6 pct. i

2026. Den globale udvikling dækker over store regionale forskelle, bl.a. ventes

inflation i USA at være over målet på 2 pct. mens den i størstedelen af de andre

udviklede økonomier ventes at være under.

Risici

Ifølge IMF er risikobilledet for den globale økonomi præget af markante risici

både på kort og mellemlang sigt. IMF fremhæver her de negative effekter af

forsat handelspolitisk usikkerhed, som ventes at sænke investeringer og pri-

vatforbrug samt risikoen for yderligere eskalering af handelskonflikter. Blandt

de udviklede økonomier, som i høj grad er præget af aldrende befolkninger,

påpeger IMF risikoen for, at mere restriktiv immigrationspolitik kan have en

negativ effekt på udbuddet af arbejdskraft og bidrage til at sænke vækstudsig-

terne. IMF påpeger også risikoen for turbulens i de finansielle markeder, der

kan opstå ved en pludselig ny prissætning af teknologiaktier, hvis produktivi-

tetsgevinster fra kunstig intelligens bliver lavere end forventet. Yderligere pres

på uafhængigheden af centrale økonomiske institutioner understreges også

som en faktor, der kan påvirke den økonomiske udvikling negativt. IMF frem-

hæver desuden en række faktorer, der kan bidrage positivt til vækstudsigterne,

fx fremskridt i handelsforhandlinger, som kan sænke de effektive toldsatser, et

fornyet momentum i gennemførelsen af strukturreformer samt større end for-

ventede produktivitetsgevinster fra anvendelsen af kunstig intelligens.

Side 2 af 7

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, oktober 2025

Vækstprognose

oktober 2025

Pct.

Verden

Udviklede økono-

mier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Finland

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Norge

Vækstmarkeder og

udviklingsøkono-

mier

Kina

Indien

Rusland

Ændring ift. juli 2025

2026

3,1

1,6

2,1

1,1

0,9

0,8

2,0

1,3

0,6

1,3

2,2

1,9

1,6

4,0

4,2

6,2

1,0

Ændring ift. april

2025

0,4

0,2

0,4

0,2

0,1

0,4

-0,5

0,5

0,2

-1,1

-1,2

-0,9

0,5

0,8

0,4

-0,9

2024

3,3

1,8

2,8

0,9

-0,5

1,1

0,7

3,5

0,4

0,1

1,1

3,5

0,8

2,1

4,3

5,0

6,5

4,3

2025

3,2

1,6

2,0

1,2

0,2

0,7

0,5

2,9

0,5

1,1

1,3

1,8

0,7

1,2

4,2

4,8

6,6

0,6

2025

0,2

0,1

0,2

0,1

0,0

0,4

0,1

0,0

0,2

-0,3

2026

0,0

0,1

-0,1

0,0

-0,1

0,0

0,2

0,1

-0,1

0,0

-0,2

0,0

2026

0,1

0,4

-0,1

0,0

-0,1

0,0

0,2

-0,3

0,0

-0,1

0,4

-0,3

-0,1

0,1

0,2

-0,1

0,1

Brasilien

3,4

2,4

1,9

0,1

-0,2

0,4

-0,1

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, juli 2025. (2) Ændring (pct.-point) i

forhold til World Economic Outlook, april 2025.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2025, World Economic Outlook Update, juli 2025 og World Economic

Outlook, april 2025.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige rapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Geor-

gieva. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra

IMF’s centrale rapporter

og udstikker prioriteterne for IMF’s arbejde.

Overskriften for rapporten

er ”Navigating

a World in Transition”

(“At

navigere

i en verden i forandring”). Rapporten fremhæver, at den globale økonomi er

udsat for en lang række forandringsfaktorer, herunder i de internationale ram-

meværker, der understøtter den. Rapporten peger fx på de højere toldsatser,

udviklingen inden for kryptovaluta og stable coins, mere restriktiv immigrati-

onspolitik og lavere udviklingsbistand. Georgieva fremhæver, at selvom disse

forandringer skaber forøgede risici for den globale økonomi, medfører det også

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

Side 3 af 7

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

muligheder for at styrke forsyningskæder og diversificere sine handelspart-

nere.

Hertil understreger rapporten, at verdensøkonomien er præget af markant

usikkerhed i lyset af

USA’s

handelspolitiske tiltag og geopolitiske spændinger.

Disse tiltag påvirker den økonomiske og finansielle stabilitet direkte og skaber

usikkerhed omkring fremtiden for det globale handelssystem. Samtidigt be-

mærkes det, at disse opbrud kommer på et tidspunkt, som er præget af lavere

økonomisk vækst og høje gældsniveauer. Drøftelserne på IMFC ventes at tage

udgangspunkt i denne rapport, og fokus for drøftelserne ventes især at være

den handelspolitiske situation samt de aktive krige og konflikter og deres på-

virkning af verdensøkonomien. Georgieva påpeger, at selvom verdensøkono-

mien har været modstandsdygtig hidtil, så dækker en del af dette over midler-

tidige faktorer. Den økonomiske aktivitet forventes at falde fremadrettet.

Georgieva fremhæver herudover særligt to udfordringer for den globale øko-

nomi. Først påpeges, at alt for store eksterne ubalancer er en udfordring for

stabiliteten af det internationale monetære system (IMS). De leder til ineffek-

tiv ressourceallokering og gør lande afhængige af uholdbare kapitalstrømme

der medfører risici for den finansielle stabilitet. Herudover fremhæves udfor-

dringen med, at verdensøkonomien er præget af lav vækst og høj gæld. Re-

kordhøj offentlig gæld medfører risiko for disruptioner i markederne for stats-

obligationer og betyder derudover, at mange lande har begrænsede mulighe-

der for at agere på nye behov udgifter til fx aldrende befolkninger og forsvar.

Prioriteter for IMF

I lyset af udfordringsbilledet udstikker rapporten en række anbefalinger til,

hvad landene kan gøre og hvordan IMF kan understøtte det. Rapporten påpe-

ger vigtigheden af stærke og uafhængige økonomiske institutioner såsom cen-

tralbanker, finanstilsyn, økonomiske råd og statistikmyndigheder. IMF bidra-

ger hertil igennem sin bilaterale økonomiske overvågning og låneprogrammer,

der promoverer disse institutioner og kommer med granulære og landespeci-

fikke anbefalinger til, hvordan landene kan styrke deres økonomier.

Rapporten fremhæver, at medlemslandene bør fortage finanspolitiske konsoli-

deringer med henblik på at genoprette det finanspolitiske råderum og sikre de-

res holdbarhed. IMF bidrager hertil ved at hjælpe med at designe finanspoli-

tisk konsolidering, herunder sammensætningen mellem udgifts- og indtægts-

siden, samt igennem analyser, som identificerer reformer, der kan bidrage til

mere effektiv anvendelse af offentlige midler.

Rapporten fremhæver vigtigheden af at centralbankerne fastholder prisstabili-

tet under hensyntagen til den økonomisk vækst, alt efter deres mandat. IMF

bidrager hertil ved pengepolitisk rådgivning og forskning i effekterne af fx po-

litisk indblanding i pengepolitikken og samspillet mellem høj offentlig gæld og

troværdigheden om pengepolitikken.

Side 4 af 7

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

Rapporten påpeger at de finansielle markeder på det seneste har vist, at der er

en risiko for pludselige korrektioner i prissætning af aktier, disruptioner i mar-

kederne for statsobligationer og valutaer og en stigende risiko i forbindelsen

mellem banker og finansielle formidlere, der ikke er banker

(NBFI’er). IMF bi-

drager til at løse disse udfordringer igennem sin finansielle overvågning fx den

halvårlige Global Financial Stability Report (GFSR) samt de faste dybdegående

gennemgange af landes finansielle systemer igennem Financial Sector Asses-

sment Program (FSAP). Herudover bidrager IMF også med teknisk assistance

og kapacitetsopbygning til tilsynsmyndigheder.

Rapporten påpeger at den økonomiske politik bør understøtte en vækst, som

er drevet af den private sektor i lyset af det begrænsede finanspolitiske råde-

rum i mange lande. Dette kan gøres ved strukturreformer, der forbedrer de

økonomiske institutioner, og sikrer mindre byrdefuld regulering, udvikling af

kapitalmarkeder og fremme af konkurrence mv. IMF bidrager til dette ved at

rådgive lande om de vigtigste strukturreformer, der kan bidrage til at fjerne

barrierer for den økonomisk vækst. Rådgivningen er skræddersyet til nationale

og regionale forhold og udviklet i samarbejde med partnerinstitutioner.

Rapporten påpeger at en række udfordringer såsom tilstedeværelsen af globale

ubalancer og handelskonflikter kun kan løses igennem samarbejde på tværs af

lande. Koordinerede tiltag er nødvendige for at udligne forskellene mellem

lande med alt for store overskud og underskud på deres betalingsbalancer og

kan bidrage til at mindske spændingerne i handelspolitikken. IMF bidrager

hertil igennem deres External Sector Report (ESR) og analyser af såkaldte

”spillover” effekter samt nye værktøjer

til at overvåge handelspolitik.

Rapporten peger på udfordringer med at bibeholde stabiliteten af det interna-

tionale monetære system i den digitale tidsalder med de hastige fremskridt der

sker indenfor kunstig intelligens, blockchain-teknologi, kryptovalutaer og

stablecoins. IMF arbejder på at udvikle værktøjer til at forbedre overvågningen

på disse områder og de risici de bringer for det finansielle system.

Rapporten fremhæver herudover udfordringerne med at støtte lande med

gældsudfordringer, der har brug for gældsrestruktureringer. IMF bidrager her-

til igennem arbejdet i Common Framework (CF) og Global Sovereign Debt

Roundtable (GSDR), der bidrager til at forbedre restruktureringsprocesserne.

IMF arbejder samtidigt på at udvikle gennemsigtigheden i den globale gælds-

arkitektur.

Alle disse områder

spiller ind i IMF’s

mellemfristede strategi i Georgievas Glo-

bal Policy Agenda fra foråret 2025. Strategien identificerer fem områder 1) et

skarpere overvågningsarbejde, 2) bidrag til at løse gældsudfordringer, 3) en

styrkelse af IMF’s udlånsværktøjer og derigennem det globale finansielle sik-

kerhedsnet, 4) forbedring af IMF’s kapacitetsopbygningsarbejde og 5) fasthol-

delsen af en stærk og agil institution.

Side 5 af 7

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring til IMFC-mødet

ven-

tes at lægge vægt på følgende:

•

At valgkredsen er stærk tilhænger af en åben og regelbaseret verdensorden,

hvor IMF bidrager med upartiske analyser og rådgivning og er utvetydige i

at påpege, at protektionisme er skadeligt for økonomisk vækst og ikke bi-

drager til at sænke makroøkonomiske ubalancer.

At Ruslands krig mod Ukraine er en trussel mod europæisk og global sik-

kerhed. Krigen påvirker verdensøkonomien negativt ved at højne den geo-

økonomiske fragmentering. Der kan ikke være forhandlinger om Ukraine

uden Ukraine eller forhandlinger, der påvirker Europas sikkerhed uden

Europas involvering. De nordisk-baltiske lande vil fortsætte med at støtte

Ukraine med politisk, militær, humanitær og økonomisk bistand, så længe

det er nødvendigt. De nordisk-baltiske lande opfordrer samtidig partnere

og det internationale samfund til at forenes for at stoppe den forfærdelige

konflikt i Gaza.

At den globale økonomi er udsat for en række stød, heriblandt markante

politikændringer samt transformationer inden for klima, kunstig intelli-

gens, digitalisering og den demografiske udvikling. De mange stød påvirker

de fattigste lande hårdest. De høj offentlige gælds- og underskudsniveauer

er en voksende bekymring.

At centralbankerne skal reagere på den globale økonomiske udvikling og

udviklingerne i inflationen for at fastholde forankrede inflationsforventnin-

ger. Samtidigt understreger valgkredsen den forsatte vigtighed af central-

bankernes og andre økonomiske institutioners uafhængighed. Herudover

skal IMF forsat bidrage til den finansielle stabilitet bl.a. ved a promovere

implementeringen af internationale standarder som Basel III.

At det er

afgørende at fastholde IMF’s rolle i centrum af det globale finan-

sielle sikkerhedsnet. Den nordisk-baltiske valgkreds opfordrer IMF til at

analysere og komme med politikanbefalinger omkring risici og de økono-

miske konsekvenser af geoøkonomisk fragmentering, protektionisme og ef-

fekterne af industripolitik.

At de nordisk-baltiske lande stærkt

støtter IMF’s rolle, hvilket

er afspejlet i

de substantielle lån, subsidier samt finansiering til kapacitetsopbygnings-

indsatser, som kredsen har bidraget med.

At IMF skal forsætte sin støtte til Ukraine gennem et stærkt program, der

understøtter den makroøkonomiske og finansielle stabilitet samtidigt med

at den mobiliserer yderligere international støtte under svære betingelser.

Side 6 af 7

•

OFFENTLIG

URU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Redegørelse om dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 16.-17. oktober 2025, fra finansministeren

•

Fondens økonomiske overvågning er et vigtigt redskab i at afværge økono-

miske kriser, og derfor ser valgkredsen frem mod

evalueringen af IMF’s

overvågning i form af

Comprehensive Surveillance Review

(CSR) samt

Fi-

nancial Sector Assessment Program

(FSAP). For valgkredsen er det afgø-

rende, at fonden fortsætter sit lederskab inden for områder vedr. penge-,

finans-, og valutakurspolitik samt finansiel politik samtidigt med, at fon-

den inddrager andre emner, når de er makrokritiske.

evalueringen af IMF’s låneprogrammer i form

Review of Program

Design and Conditionality

skal forsætte fondens fokus på betingelser for

lån (konditionalitet) for at mindske antallet af lande, der efterspørger gen-

tagende finansiering fra fonden og for at modgå gældssårbarheder. Her har

valgkredsen bl.a. fokus på fondens arbejde med at styrke landenes institu-

tioner og bekæmpe korruption.

At en svagere global økonomisk vækst, stigende finansieringsbehov og høje

gældsniveauer understreger behovet for strukturreformer, mens der i ud-

viklingslande også er behov for andre tiltag inden for IMF og Verdensban-

kens

Three-Pillar Approach,

såsom mere effektiv anvendelse af offentlige

midler og mobilisering af indtægter.

Den nordisk-baltiske valgkreds understreger, at den 16. gennemgang af

kvoter bør implementeres hurtigt. Valgkredsen vil gå konstruktivt til værks

med at finde løsninger på en omlægning af kvoteandele i forbindelse med

den 17. kvote gennemgang.

En såkaldt ”ad hoc” omlægning kan være den

mest pragmatiske løsning. Samtidigt understreger valgkredsen at højere

kvoteandel også medfører højere krav og mere ansvar. Herudover gentager

valgkredsen også nødvendigheden af at gøre mere for at øge ligestilling i

fondens bestyrelse.

•

Side 7 af 7

OFFENTLIG