Det Udenrigspolitiske Nævn 2025-26
UPN Alm.del Bilag 5
Offentligt
3078005_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
6. oktober 2025
Bilag
Sag
25/38878
Enhed
INTJUR
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 173 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 29. september 2025 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse - vel vidende at der udestår en juridisk afgørelse om anklagen
mod Israel for folkemord - om der i henhold til international lov foreligger
berettiget tvivl om, at Israel har begået alvorlige krigsforbrydelser i Gaza? Eller
mener regeringen, at eksempelvis systematisk forhindring af nødhjælp til civile og
utallige drab på ubevæbnede nødhjælpsarbejdere kan undskyldes som andet end
krigsforbrydelser?
Svar
Der er ingen tvivl om, at den humanitære situation i Gaza er katastrofal, og at
konflikten har haft alt for store humanitære konsekvenser. Fra dansk side har vi
vedholdende opfordret Israel til at efterleve sin folkeretlige forpligtelse til at sikre
uhindret, sikker og vedvarende nødhjælp til Gaza samt til at beskytte
nødhjælpsarbejdere i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Danmark
arbejder – både bilateralt, gennem EU, og i FN’s Sikkerhedsråd – for at lægge pres
på Israel for at skifte kurs.
En krigsforbrydelse er en krænkelse af den humanitære folkeret, som giver
anledning til individuel retsforfølgelse. Det er regeringens holdning, at hvis der er
mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald
retsforfølges. Regeringen er i den forbindelse en fast støtte af Den Internationale
Straffedomstol (ICC), som yder et vigtigt bidrag til at bekæmpe international
straffrihed, og som p.t. efterforsker situationen i Palæstina.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 5: Svar på spørgsmål 173 vedr. om der i henhold til international lov foreligger berettiget tvivl om, at Israel har begået alvorlige krigsforbrydelser i Gaza
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2