UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Det Udenrigspolitiske Nævn 2025-26
UPN Alm.del Bilag 43
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 25/01614

Den 28. oktober 2025

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 17. november 2025

SAMLENOTAT

1. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034

- Politisk drøftelse

KOM (2025) 0570, KOM (2025) 0571, KOM (2025) 0572, KOM (2025) 0574

2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2025: udkast til kommenteret dagsorden

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

3. Forholdet mellem EU og Storbritannien

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

4. Kommissionens arbejdsprogram for 2026

- Politisk drøftelse

KOM (2025) 0870

5. Den landespecifikke retsstatsdialog

- Politisk drøftelse

KOM (2025) 0800

233

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle

ramme for 2028-2034

- Politisk drøftelse

KOM (2025) 0570, KOM (2025) 0571, KOM (2025) 0572, KOM (2025) 0574

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har d. 16. juli 2025 fremlagt sit forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-

2034 og til ordningen for EU’s egne indtægter.

Rådet for almindelige Anliggender (GAC) skal d. 17. november

2025 drøfte elementer vedrørende udgiftsområde 1 (Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og

landdistriktsmæssig og maritim velstand og sikkerhed), der kan indgå i et senere udkast til en forhandlingsboks

med væsentlige politiske spørgsmål, der skal afklares som led i MFF-forhandlingerne.

Kommissionen foreslår en stigning i udgiftsniveauet til i alt 1.900 mia. euro (2025-priser), svarende til 1,36 pct. af

EU’s BNI. Stigningen afspejler særligt, at Kommissionen vil afsætte markant flere ressourcer til EU’s sikkerhed,

forsvar

og konkurrenceevne samt styrke EU’s eksterne støtte til bl.a. Ukraine. Kommissionen foreslår en række

ændringer til de eksisterende indtægtskilder samt forslag til nye bidrag baseret på EU-landenes indtægter fra

kvotehandelssystemet (ETS I) og grænsetilpasningsmekanismen (CBAM), bidrag baseret på data om ikke-genan-

vendt elektronikaffald og tobaksprodukter, samt et nyt bidrag, som skal indbetales af virksomheder med en om-

sætning på over 100 mio. euro (CORE). Kommissionen foreslår også bortfald af korrektioner og rabatter. Endelig

foreslås det at øge indtægtsloftet samt at indføre et kriseinstrument, der skal give mulighed for at optage fælles

gæld mhp. genudlån til EU-lande i kriser.

Kommissionens MFF-forslag vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet det med bety-

delig usikkerhed skønnes at medføre en bruttostigning i Danmarks BNI-bidrag på ca. 17 mia. kr. årligt ift. indevæ-

rende finansielle ramme. Konsekvenserne vil afhænge af den endelige aftale. På indtægtssiden skønnes det fore-

løbigt med betydelig usikkerhed, at forslaget til fordelingen af finansieringsbyrden isoleret set vil være neutralt

for det danske EU-bidrag. Forslaget skønnes dertil at medføre en skatteindtægt fra danske virksomheder som

følge af. CORE-bidraget på i alt ca. 1-1�½ mia. kr. årligt, der dermed udgør en væsentlig erhvervsøkonomisk om-

kostning.

Regeringen arbejder for et mere fokuseret, enkelt og effektfuldt EU-budget, som skal være ambitiøst og økono-

misk ansvarligt. Regeringen ønsker en modernisering af budgettet og finder, at ressourcerne

til at investere i EU’s

strategiske prioriteter i højere grad bør findes ved omprioritering fra traditionelle udgiftsområder samt ved mobi-

lisering af private midler. Regeringen ønsker desuden en klar kobling mellem støtte, mål og resultater, som un-

derstøtter en sund økonomisk udvikling og reformer i medlemslandene og fremmer retsstatsprincippet. Regerin-

gen er skeptisk over for det foreslåede bortfald af rabatter. Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til

ændringer til indtægtssystemet, men er skeptisk over for forslaget om opkrævning af et virksomhedsbidrag, her-

under idet regeringen har et generelt princip om et skattestop. Regeringen finder det centralt, at EU’s kommende

egne indtægter er forenelige med sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til sund økonomisk

politik.

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme (MFF), som skal

gælde i perioden 2028-2034. Den nuværende flerårige finansielle ramme (MFF) er gældende frem til 2027, og

der skal således forhandles en ny ramme gældende fra 2028.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Forslaget til EU’s næste flerårige finansielle ramme er fremsat med hjemmel i artikel 312 Traktaten om den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det følger heraf, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at

sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den flerårige finan-

sielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og de årlige budgetter skal overholde den flerårige fi-

nansielle ramme. Den flerårige finansielle ramme fastlægges i en forordning, som Rådet vedtager efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, hvorefter et flertal i Europa-Parlamen-

tet har givet sin godkendelse. Forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen er fremsat med hjemmel i TEUF, artikel 295.

Den finansielle ramme fastlægger ifølge traktaten de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver af et be-

grænset antal udgiftskategorier og det årlige loft for bevillinger til betalinger. Udgiftskategorierne skal svare til

Unionens vigtigste aktivitetsområder.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at EU’s budget

med forbehold

for andre indtægter fuldt ud finansieres af egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med

enstemmighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter. Det fremgår også,

at der inden for denne ramme kan indføres nye kategorier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan

ophæves. Når de enkelte kategorier af indtægter er indregnet, opkræves fra medlemslandene et bidrag fordelt

efter landenes andel af EU’s BNI således, at der er balance

mellem indtægter og udgifter.

Der udestår nærmere oplysninger fra Kommissionen om de nærmere beregningsforudsætninger for forslaget

samt forvaltningen af de enkelte indtægtskilder. Kommissionen har dertil oplyst, at man senere agter at frem-

sætte forslag

til gennemførselsforanstaltninger (”IMSOR”), der bl.a. skal fastsætte nærmere regler for det fore-

slåede virksomhedsbidrag (”CORE”), herunder bl.a. opkrævningen heraf, samt et forslag til regler for overdra-

gelse af egne indtægter (”MAR”).

Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) skal den 17. november 2025 drøfte en del af de elementer, der kan

indgå i et senere udkast til den såkaldte forhandlingsboks. Forhandlingsboksen udgør en ramme for forhandlin-

gerne, hvori de væsentligste politiske optioner, der skal afklares som led i MFF-forhandlingerne, identificeres.

Fokus for drøftelsen på GAC den 17. november er udgiftsområde 1 (Økonomisk, social og territorial samhørig-

hed, landbrug og landdistriktsmæssig og maritim velstand og sikkerhed), som omfatter de landefordelte midler

samt tilbagebetaling af EU’s genopretningslån (NGEU).

Drøftelsen sker på et tidspunkt, hvor der særligt i Europa-

Parlamentet er en udbredt skepsis over for forslaget om at sammenlægge landefordelte midler i en samlet fond

for Nationale og Regionale Partnerskaber (NRP). Det forventes, at Europa-Parlamentet i løbet af november 2025

vil vedtage en resolution om forslaget.

Drøftelsen kommer i forlængelse af en første GAC-drøftelse den 21. oktober 2025, hvor de horisontale princip-

per for MFF’en

samt udgiftskategori 2 (Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed) blev drøftet.

Der er planlagt

endnu en drøftelse for GAC i december, hvor de sidste elementer til forhandlingsboksen påtænkes drøftet.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme skal ifølge Kommissionen sikre et mere ambiti-

øst EU-budget, som er mere enkelt, mere fleksibelt og mere strategisk. EU-budgettet skal føre til resultater og

bidrage til, at EU kan stå i egen ret og styrke sin strategiske autonomi.

Principper for næste MFF

Kommissionen fastlægger i sin meddelelse om næste MFF en række principper for EU-budgettet:

•

Et politikbaseret budget:

EU-budgettet

skal understøtte EU’s strategiske prioriteter som konkurrence-

evne, forsvar og sikkerhed, dekarbonisering, digitalisering, bæredygtighed og økonomisk, social og terri-

torial samhørighed. Det skal ske ved en modernisering af programstrukturen, hvor en række program-

mer bl.a. lægges sammen med henblik på, at programmerne supplerer hinanden og bidrager til europæ-

iske prioriteter.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

•

Et mere fleksibelt budget:

EU-budgettet skal i højere grad kunne tilpasses skiftende behov og prioriteter.

Det skal bl.a. ske ved bedre muligheder for at omprioritere og overføre midler mellem områder, herun-

der gennem sammenlægning af programmer og brug af stødpuder inden for programmer samt ualloke-

ret margin. Dertil kommer et særskilt fleksibilitetsinstrument uden for budgetlofterne og en krisemeka-

nisme for lån til medlemslandene. Kommissionen foreslår i den interinstitutionelle aftale, at der i de år-

lige budgetter vil være mulighed for at afvige med op til 20 pct. fra de indikativt udmeldte årlige rammer

i MFF’en.

Et mere enkelt og virkningsfuldt budget:

Strukturen for EU-budgettet skal forenkles med færre program-

mer, og adgangen til EU-midler for støttemodtagere skal gøres mere enkel. Effekten af EU-budgettet

skal styrkes ved øget brug af resultatbaseret finansiering, hvor midler udmøntes på baggrund af med-

lemslandenes opfyldelse af mål og milepæle. Ligeledes skal øget anvendelse af finansielle instrumenter

og budgetgarantier styrke EU-budgettets mobilisering af private investeringer.

Beskyttelse af retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og EU’s finansielle interesser:

Koblingen af

udbetalinger til overholdelse af retsstatsprincippet skal fastholdes og styrkes, herunder skal forordnin-

gen om landefordelte midler i nationale og regionale partnerskabsplaner stille krav om overholdelse af

retsstatsprincipper og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. EU’s budget skal desuden støtte re-

former, der styrker retsstatsprincippet i medlemslandene.

Et ambitiøst budget finansieret af moderne indtægter:

For at kunne finansiere EU’s ambitioner og priori-

teter samt tilbagebetaling af lån til genopretningsfaciliteten (NGEU) lægger Kommissionen op til en mar-

kant forhøjelse af udgiftsniveauet. Dette skal bl.a. finansieres ved nye egne indtægter. Der henvises til

særskilt grund- og nærhedsnotat om indtægtssiden i næste MFF.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår et samlet udgiftsniveau for forpligtigelser på 1.893 mia. euro, svarende til 1,36 pct. af

EU’s BNI og for betalinger på 1.891 mia. euro, svarende til 1,35 pct. af BNI. Heraf udgør instrumenter uden for

loft 130 mia. euro eller 0,10 pct. af EU’s BNI, mens

udgifter til renter og tilbagebetaling af lån til genopretningsfa-

ciliteten (NGEU) udgør 149 mia. euro eller 0,11 pct. af EU’s BNI. Udgifter er angivet i 2025-prisniveau,

medmin-

dre andet er angivet.

Kommissionens forslag til forpligtelsesbevillinger inden for den flerårige finansielle ramme medfører, at udgifts-

niveauet øges med ca. 45 pct. i faste priser,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag sammenlignet med indeværende MFF-periode

mio. euro (2025-priser)

Samlede forpligtelser, inden for den flerårige finansielle

ramme + uden for loft

Andel af EU's BNI

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle

ramme + uden for loft

Andel af EU's BNI

2021-2027

1.304.811

1,04%

1.289.745

1,02%

2028-2034

1.893.027

1,36%

1.890.940

1,35%

+601.195

+47%

Ændring

+588.216

Ændring i

pct.

+45%

Anm.: Andel af BNI er beregnet pba. Kommissionens skøn for BNI-udvikling fra 2025.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM

(2025) 570), Kommissionens forslag til EU’s

budget for 2026 og egne beregninger.

Det foreslåede udgiftsniveau

inden for

den flerårige finansielle ramme fordelt på budgetkategorier fremgår af

tabel 2.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Tabel 2

Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (inden for lofterne i den flerårige finansielle ramme)

mio. euro (2025-priser)

1) Økonomisk, social og ter-

ritorial samhørighed, land-

brug og landdistriktsmæssig

og maritim velstand og sik-

kerhed

2) Konkurrenceevne, vel-

stand og sikkerhed

3) Globalt Europa

4) Administration

Samlede forpligtelser

Andel af EU's BNI

Samlede betalinger

Andel af EU's BNI

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

I alt

2028-34

946.404

153.681

148.610

143.153

138.137

132.563

119.607

110.652

63.017

23.138

14.083

253.919

1,31%

254.393

1,31%

75.108

23.213

14.397

261.328

1,33%

277.805

1,41%

75.335

23.166

14.746

256.400

1,29%

269.054

1,35%

77.530

27.174

14.980

257.822

1,29%

259.983

1,30%

77.141

31.132

15.205

256.041

1,27%

241.498

1,20%

77.416

31.103

15.415

243.541

1,19%

234.421

1,15%

76.658

31.074

15.621

522.205

190.000

104.447

234.005 1.763.056

1,13%

1,26%

223.815 1.760.969

1,08%

1,26%

Anm.:

Kilde:

Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Struktur

Forslaget medfører en markant konsolidering af den nuværende budgetstruktur. Kommissionen foreslår, at det

nuværende antal programmer reduceres markant, og antallet af udgiftskategorier reduceres fra 7 til 4,

jf. neden-

stående:

•

Udgiftskategori 1

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistriktsmæssig og

maritim velstand og sikkerhed omfatter hovedsageligt landefordelte midler til bl.a. landbrug, samhørig-

hed og migrations- og grænseforvaltning, som samles i en ny fond for

nationale og regionale partnerska-

ber.

Omfatter desuden tilbage-

og rentebetalinger af EU’s fælles genopretningslån (NGEU).

Udgiftskategori 2

–

Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed omfatter en ny

Europæisk Konkurrenceev-

nefond (ECF),

som samler en række eksisterende fonde og programmer for forskning og innovation, cy-

bersikkerhed, digital omstilling, grøn omstilling samt forsvar, sikkerhed og rum. Kategorien indeholder

ligeledes programmer for infrastruktur, det indre marked, civilbeskyttelse, uddannelse, kultur, demo-

krati og rettigheder.

Udgiftskategori 3

–

Et globalt Europa omfatter et nyt

Global Europe-instrument,

som samler EU’s eks-

terne instrumenter,

samt et særskilt instrument for OLT’er, inkl. Grønland.

Udgiftskategori 4

–

Administration

dækker EU’s offentlige forvaltning,

herunder pensioner til tidligere

EU-ansatte.

•

Udgiftskategori 1: Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistriktsmæssig og maritim vel-

stand og sikkerhed

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 946 mia. euro til budgetkategori 1,

jf. tabel 3,

svarende

til ca. 50 pct. af det samlede forpligtigelsesniveau.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Tabel 3

Kommissionens forslag til udgiftskategori 1: Økonomisk, social og territorial samhørighed, landbrug og landdistriktsmæssig

og maritim velstand og sikkerhed

mio. euro (2025-priser)

Nationale og regionale partnerskabspla-

ner (NRP)

- heraf minimum til landbrugsstøtte og fi-

skeri

- heraf minimum til migration, grænsefor-

valtning og indre sikkerhed

- heraf Interreg

- heraf EU-facilitet

Støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund

Decentrale agenturer

Tilbagebetaling af NGEU

Margen

I alt

2028

127.752

39.834

5.510

11.010

2.522

22.616

737

153.681

2029

122.995

39.049

5.204

1.620

9.373

2.648

22.172

737

148.610

2030

117.863

38.281

4.897

1.614

8.974

2.761

21.738

738

143.154

2031

113.137

37.527

4.591

1.607

8.965

2.896

21.311

738

138.137

2032

107.845

36.787

4.285

1.601

8.376

3.032

20.893

737

132.562

2033

95.194

36.021

3.367

1.301

8.660

3.137

20.484

738

119.608

2034

86.533

35.288

2.754

1.301

8.645

3.244

20.082

737

110.651

I alt 2028-

771.319

262.787

30.608

9.044

64.003

389

20.240

149.296

5.161

946.404

Anm.: Beløbene for landbrugsstøtte samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed henviser til de beløb,

der er øremærket i NRP-forslaget, og er således minimumsbeløb. De samlede beløb kan være højere, hvis

medlemslandene vælger at afsætte en større del af deres landefordelte midler til de respektive områder.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Langt størstedelen af den samlede ramme, 771 mia. euro, foreslås allokeret til en ny fond for nationale og regio-

nale partnerskabsplaner (NRP), som overvejende samler landefordelte midler til landbrug, samhørighed, migra-

tion, grænseforvaltning og indre sikkerhed i én samlet fond. Det skal ifølge Kommissionen bl.a. give EU-landene

større fleksibilitet til at prioritere mellem områder, idet der dog lægges op til at øremærke beløb til hhv. land-

brugsstøtte, mindre velstående regioner samt migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed i hvert EU-land.

Med inspiration fra genopretningsfaciliteten lægges der op til, at medlemslandene skal udarbejde en national og

regional partnerskabsplan med mål og milepæle, som bidrager til ovennævnte områder. I planerne skal med-

lemslandene desuden redegøre for, hvordan planen adresserer landespecifikke anbefalinger i det Europæiske

Semester og andre relevante dokumenter, og hvordan planen bidrager til at fuldende det indre marked, bl.a.

gennem reformer. Midlerne vil blive udbetalt ifm. dokumentation af indfrielsen af planens mål og milepæle.

Heraf lægges der op til at 218 mia. euro (løbende priser, idet beløbet i 2025-priser ikke kendes) øremærkes til

mindre velstående regioner, 263 mia. euro til dele af landbrugsstøtten (hovedsageligt direkte støtte) og 31 mia.

euro til migration, grænseforvaltning og indre sikkerhed. Kommissionen foreslår desuden, at medlemslandene

skal afsætte mindst 14 pct. af deres NRP-midler

til sociale formål, såsom gennemførelse af EU’s sociale søjle, so-

cial inklusion og boliger. Udmøntningen er desuden betinget af overholdelse af EU’s charter for grundlæggende

rettigheder og retsstatsprincippet.

Ud over den afsatte støtteramme til planerne lægges der op til, at medlemslandene kan ansøge om lån til at fi-

nansiere dele af deres planer gennem det nye låneinstrument, Catalyst Europe. Lånene, der kan udgøre op til

150 mia. euro, skal tilbagebetales af de låntagende lande, men optages med fælles hæftelse (lån-til-lån) og kan

udgøre op til 150 mia. euro.

Udgiftsområde 1 omfatter også udgifter til tilbagebetaling og renter på NGEU-lån, som samlet i perioden udgør

149 mia. euro.

Udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 522 mia. euro,

jf. tabel 4,

svarende til ca. 27 pct. af det

samlede forpligtigelsesniveau.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Tabel 4

Kommissionens forslag til udgiftskategori 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed

mio. euro (2025-priser)

Den Europæiske Fond for Kon-

kurrenceevne

- heraf omstilling til ren energi

og industriel dekarbonisering

- heraf Modstandsdygtighed og

sikkerhed, forsvarsindustri og

rummet

- heraf Digitalt lederskab

- heraf Sundhed, bioteknologi,

landbrug og bioøkonomi

Horisont Europa/rammepro-

grammet for forskning og inno-

vation

Erasmus+

Connecting Europe-faciliteten

EU-civilbeskyttelsesmeka-

nisme+ (UCPM+)

AgoraEU

Programmet for det indre mar-

ked

Euratom

Øvrige

Decentrale agenturer

Margen

I alt

2028

24.887

2.784

13.883

5.820

2.400

15.306

4.958

10.277

1.240

1.036

785

1.507

968

1.198

855

63.017

2029

29.037

3.248

16.198

6.790

2.800

23.265

5.026

10.430

1.328

1.052

846

1.325

560

1.219

1.020

75.108

2030

29.037

3.248

16.198

6.790

2.800

23.789

5.095

10.273

1.338

1.069

779

1.166

540

1.226

1.023

75.335

2031

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.878

5.167

10.273

1.363

1.086

786

1.015

559

1.240

1.053

77.530

2032

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.163

5.240

10.431

1.366

1.104

787

1.061

577

1.254

1.048

77.141

2033

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

23.085

5.312

10.280

1.403

1.121

781

1.411

594

1.268

1.051

77.416

2034

31.110

3.480

17.355

7.276

3.000

22.396

5.388

10.287

1.420

1.138

774

1.221

607

1.280

1.037

76.658

I alt 2028-

207.401

23.200

115.699

48.504

20.000

154.882

36.186

72.251

9.458

7.606

5.538

8.706

4.405

8.687

7.085

522.205

Anm.: Udgifter for Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne eksluderer udgifter til Innovationsfonden her.

Kilde: Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Udgiftsområde 2 har til formål at understøtte EU’s konkurrenceevne. Den Europæiske Konkurrenceevnefond

(ECF) udgør størstedelen af udgiftsområdet med et forpligtelsesniveau på i alt 207 mia. euro. Derudover skal fon-

den finansiere fire hovedområder:

1. grøn omstilling og industriel dekarbonisering

2. sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi

3. digitalt lederskab

4. modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rum

Konkurrenceevnefonden samler 14 eksisterende fonde og programmer, som i dag er adskilte, herunder pro-

grammet for et digitalt Europa, dele af Connecting Europe-faciliteten (CEF Digital), Den Europæiske Forsvars-

fond, EU’s rumprogrammer, LIFE-programmet

for grøn omstilling og InvestEU.

Dertil er der afsat 155 mia. euro til rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa. Kommissio-

nen foreslår en tæt kobling mellem rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa, og konkur-

renceevnefonden, idet dele af midlerne under Horisont Europa er afsat til forskning og innovation inden for de

fire policy-vinduer defineret under konkurrenceevnefonden. Det betyder, at en del af forsknings- og innovations-

aktiviteterne under Horisont Europa indgår i arbejdsprogrammerne i konkurrenceevnefonden.

Konkurrenceevnefonden suppleres derudover af Connecting Europe-faciliteten (CEF), som skal understøtte inve-

steringer i infrastruktur fx i form af transport, energi og militær mobilitet, og en styrkelse af EU-civilbeskyttelses-

mekanismen (UCPM), som skal understøtte EU’s forudsigelse, forebyggelse og håndtering af katastrofer, herun-

der på sundhedsområdet og ved større tværsektorielle kriser. Programmet for det indre marked skal bl.a. støtte

håndhævelsen af EU’s konkurrence-,

forbruger- og indre markedspolitikker samt understøtte samarbejde på

tværs af grænser på told- og skatteområdet.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Derudover omfatter udgiftsområde 2 bl.a. Erasmus+, som er en sammenlægning af det eksisterende Erasmus+-

program og Det Europæiske Solidaritetskorps og skal støtte uddannelse, frivilligt arbejde og sport. Dertil kommer

AgoraEU, som er en sammenlægning af det eksisterende Creative Europe-program og CERV-program og skal

støtte kultur, medier, demokrati og civilsamfund.

Udgiftskategori 3: Globalt Europa

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 190 mia. euro,

jf. tabel 5,

svarende til ca. 10 pct. af det

samlede forpligtelsesniveau.

Tabel 5

Kommissionens forslag til udgiftskategori 3: Et Globalt Europa

mio. euro (2025-priser)

Globalt Europa-instrumentet

Fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik (FUSP)

Oversøiske lande og territorier

(herunder Grønland)

Øvrige

Margen

I alt

2028

21.473

417

292

867

23.138

2029

21.473

419

133

318

870

23.213

2030

21.473

423

133

269

868

23.166

2031

25.261

429

177

289

1.018

27.174

2032

29.050

430

133

352

1.167

31.132

2033

29.050

433

133

321

1.166

31.103

2034

29.050

436

335

1.164

31.074

I alt

2028-34

176.830

2.987

887

2.176

7.120

190.000

Anm.:

Kilde:

Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Under udgiftsområde 3 er hovedparten af EU’s eksterne støtte samlet i Globalt Europa-instrument,

som omfat-

ter bl.a. udviklingsstøtte, førtiltrædelsesstøtte, makrofinansiel assistance, policy-baseret støtte, krisestøtte og

investeringer samt humanitær bistand. Støtte til Ukraine udmøntes gennem Globalt Europa-instrumentet, idet

Ukraine-reserven på 89 mia. euro dog teknisk er placeret uden for loft, jf. nedenfor.

Derudover er der afsat 887 mio. euro til et særskilt instrument for oversøiske lande og territorier (OLT), som bl.a.

skal omfatte Grønland. I den nuværende MFF-periode er forpligtelsesniveauet for OLT-instrumentet 510 mio.

euro. Den indikative allokering til Grønland øges fra 229 til 470 mio. euro i Kommissionens forslag. Kommissio-

nen lægger derudover op til at afsætte en reserve på 39 mio. euro på tværs af alle OLT’er til uforudsete begiven-

heder.

Der foreslås også under udgiftsområde 3 afsat 3 mia. euro til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

Udgiftskategori 4: Administration

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau på 104 mia. euro til udgiftsområde 4,

jf. tabel 6,

svarende til

ca. 5 pct. af det samlede forpligtelsesniveau. Udgiftsområdet dækker institutionernes administrative udgifter,

pensioner og Europaskoler. I budgetforslaget er der forudsat ansat op til 2.500 nye EU-ansatte. Administrations-

udgifter står til at stige med ca. 20 mia. euro ift. indeværende MFF-periode, svarende til ca. 25 pct.

Tabel 6

Kommissionens forslag til udgiftskategori 4: Administration

mio. euro (2025-priser)

Administration i alt

2028

14.083

2029

14.397

2030

14.746

2031

14.980

2032

15.205

2033

15.415

2034

15.621

I alt

2028-34

104.447

Anm.:

Kilde:

Kommissionens MFF-forslag (KOM (2025) 570) og egne beregninger.

Udgiftsposter uden for loft

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Kommissionen foreslår at afsætte i alt 130 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme,

jf. tabel 7,

sva-

rende til ca. 7 pct. af det samlede forpligtelsesniveau.

Tabel 7

Fordeling af udgifter i Kommissionens forslag (uden for loft)

mio. euro (2025-priser)

Særlige instrumenter

- heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

- heraf Ukraine-reserven

Den Europæiske Fredsfa-

ciltiet

I alt uden for loft

2028

15.462

2.000

13.462

4.106

19.568

2029

15.198

2.000

13.198

4.025

19.223

2030

14.939

2.000

12.939

3.946

18.885

2031

14.685

2.000

12.685

3.869

18.554

2032

14.437

2.000

12.437

3.793

18.230

2033

14.193

2.000

12.193

3.719

17.912

2034

13.954

2.000

11.954

3.646

17.600

I alt

2028-34

102.867

14.000

88.867

27.104

129.971

Anm.:

Særskilt forslag til Den Europæiske Fredsfacilitet vil blive fremsat af EU’s

højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Kilde: KOM (2025) 570 og egne beregninger.

Størstedelen af de afsatte midler, 89 mia. euro, skal gå til en Ukraine-facilitet, der kan udmøntes til tilskud eller

lån. Derudover er der afsat 27 mia. euro til den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), der kan støtte militære formål i

EU’s partnerlande, herunder Ukraine.

Dertil foreslås afsat 14 mia. euro til et særligt fleksibilitetsinstrument, der kan anvendes til at finansiere uforud-

sete udgifter, som ikke kan dækkes ved omprioritering eller brug af budgettets indbyggede stødpuder og ikke-

allokerede midler. Den faste allokering til fleksibilitetsinstrumentet skal ifølge Kommissionens forslag suppleres

med indtægter fra bøder og øvrige sanktioner forbundet med implementering af EU-politikker samt annullerede

forpligtelsesbevillinger fra tidligere år. Der lægges op til, at ubrugte midler fra fleksibilitetsinstrumentet kan bru-

ges i hele perioden, til forskel fra indeværende MFF-periode, hvor ubrugte fleksibilitetsmidler bortfalder efter to

år.

For at øge fleksibiliteten i budgettet foreslår Kommissionen også et Single Margin-instrument, som skal gøre det

muligt at flytte uallokeret margin mellem år og mellem udgiftsområder uden begrænsning, så længe de samlede

lofter for hele MFF-perioden ikke overstiges.

Egne indtægter

Kommissionen lægger i sit forslag op til at fastholde de nuværende indtægtskilder, som dog justeres ift. det nu-

værende system. Der lægges dertil op til at indføre en række nye egne indtægter. Endelig lægges der op til, at de

nuværende korrektioner (herunder rabatter) bortfalder. Nedenfor uddybes de foreslåede nye egne indtægter

samt bortfald af korrektioner.

Nyt virksomhedsbidrag for større virksomheder (”CORE”)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag for virksomheder med en årlig omsætning på over 100 mio.

euro, herunder både europæiske virksomheder og virksomheder fra tredjelande med permanent tilstedeværelse

i EU. Bidraget afhænger af virksomhedernes årlige omsætning:

Omsætning på 100-250 mio. euro: 100.000 euro årligt

Omsætning på 250-500 mio. euro: 250.000 euro årligt

Omsætning på 500-750 mio. euro: 500.000 euro årligt

Omsætning på over 750 mio. euro: 750.000 euro årligt

Kommissionen lægger ikke op til at regulere omsætningstærsklerne med prisudviklingen i perioden. Bidraget

indføres i ordningen for EU’s egne indtægter uden et underliggende skatteforslag. Der lægges op til, at medlems-

landene vil være ansvarlige for opkrævningen af bidraget og skal indbetale hele provenuet herfra til EU-budget-

tet. De nærmere implementeringsregler fastsættes i et senere forslag til gennemførselsforanstaltninger (IMSOR).

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 6,8 mia. euro årligt (2025-priser).

Bidrag baseret på tobaksbeskatning

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag baseret på 15 pct. af mængden af forarbejdet tobak og tobaks-

relaterede produkter, der overgår til forbrug i medlemslandene. Bidraget beregnes ved at gange denne mængde

med den minimumssats, der gælder for hvert medlemsland i tobaksbeskatningsdirektivet, som Kommissionen

samtidig har foreslået revideret. Indtægten er ikke juridisk betinget af, at det reviderede tobaksbeskatningsdi-

rektiv vedtages. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 11,2 mia. euro årligt (2025-priser).

Statistisk bidrag baseret på ikke-genanvendt elektronikaffald

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag på 2 euro pr. kg. ikke-genanvendt elektronikaffald i medlems-

landene. Satsen reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU. Forslaget baseres på statistik for elek-

tronikaffald. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe ca. 15 mia. euro årligt (2025-priser).

Bidrag baseret på kvotehandelssystemet (ETS I)

Kommissionen foreslår, at der indføres et bidrag svarende til 30 pct. af medlemslandenes provenu ved salg af

kvoter under ETS I (Industri, varme- og elproduktion og noget luftfart), der i dag tilgår nationale statskasser.

Kommissionen har i en tidligere forslagspakke fra 2023 foreslået, at også ETS II (Bygninger og vejtransport) om-

fattes af bidraget. Denne bortfalder i Kommissionen nuværende forslag. Kommissionen skønner, at bidraget ba-

seret på ETS I vil indbringe ca. 9,6 mia. euro årligt i gennemsnit.

Bidrag baseret på EU’s grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

CBAM-bidraget baseres på 75 pct. af medlemslandenes indtægter fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater, som

importører til EU vil skulle købe ifm. import af en række varer, der ikke er underlagt af kvotehandel, CO

-afgift

el.lign. i tredjelande. Kommissionen skønner, at bidraget vil indbringe 1,2 mia. euro årligt i gennemsnit.

Provenu fra håndteringsgebyr fra e-handelspakker

Det er i et særskilt lovgivningsspor vedr. toldreformpakken foreslået, at der indføres et håndteringsgebyr for e-

handelspakker. Kommissionen foreslår med forslaget til egne indtægter, at dette gebyr indgår som en del af

medlemslandene toldbidrag. Dette skønnes at medføre en årlig indtægt på 4,6 mia. euro.

Indtægtsloftet og kriseinstrument

Det foreslås at øge det såkaldte indtægtsloft fra 1,40 pct. til 1,75 pct. for betalinger samt forøge loftet for forplig-

telser fra 1,46 pct. til 1,81 pct. Dertil foreslås det ekstraordinært at hæve indtægtsloftet midlertidigt med 0,25

pct. i perioden 2028-2034 mhp. at kunne garantere evt. forpligtigelser til et nyt kriseinstrument, som kan aktive-

res af Rådet og Europa-Parlamentet. Forhøjelsen skønnes at svare til ca. 350 mia. euro (2025-priser). Under in-

strumentet kan Kommissionen optage lån mhp. at yde lån til medlemslandene til håndtering af en krisesituation.

Den ekstraordinære forhøjelse af indtægtsloftet

til EU’s fælles genopretningslån (NGEU) på 0,6 pct. af BNI opret-

holdes.

Justering af nuværende egne indtægter

Der foreslås en række mindre justeringer af de nuværende indtægtskilder. Dette omfatter bl.a. en reduktion af

den såkaldte refusionsprocent for toldindtægter, således at medlemslandene indbetaler 90 pct. af toldindtæg-

terne frem for 75 pct. Derudover øges bidraget pr. kg. ikke-genanvendt plastikemballage fra 0,8 euro til 1,0 euro

og reguleres årligt på baggrund af BNP-prisdeflatoren i EU.

Bortfald af korrektioner

Kommissionen foreslår, at de nuværende såkaldte BNI-rabatter til Danmark, Østrig, Tyskland, Nederlandene og

Sverige bortfalder fra 2028. Det nuværende system medfører en bruttorabat til de fem lande, som finansieres af

alle medlemslande inkl. rabatlandene selv, jf.

tabel 8.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Tabel 8

Årlige BNI-rabatter i nuværende MFF (2026-budgetforslag)

mio. euro, 2026-priser

Danmark

Tyskland

Nederlandene

Østrig

Sverige

Øvrige 22 lande, gennemsnit

Bruttorabat

468,5

4.561,8

2.387,2

702,1

1.328,4

Nettorabat

250,0

2.252,6

1.784,5

452,6

1.006,3

-261,2

Anm.: Bruttorabatten angiver korrektionerne inden finansiering heraf. Korrektionerne finansieres af alle

medlemslande, herunder også rabatlandene selv. Nettorabatten udgør bruttorabatten fratrukket landets

finansiering heraf.

Kilde: Kommissionens budgetforslag for 2026

Foruden BNI-rabatterne foreslår Kommissionen, at de nuværende korrektioner for bidraget baseret på ikke-gen-

anvendt plastikemballage bortfalder. I den indeværende MFF-periode tilkommer denne korrektion medlems-

lande, som i 2017 havde et BNI per capita under EU-gennemsnittet. Dertil foreslår Kommissionen at afskaffe den

nuværende korrektion af det moms-baserede bidrag, hvor momsgrundlaget maksimalt kan udgøre 50 pct. af

medlemslandets BNI.

Bortfald af korrektioner indebærer ikke konsekvenser for de samlede indtægter, men en ændret fordeling af fi-

nansieringsbyrden mellem medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres, jf. TEUF artikel 311. Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet om

forslaget.

Europa-Parlamentet

vedtog den 7. maj 2025 en resolution om sine visioner for EU’s næste flerårige finansielle

ramme. Resolutionen lægger vægt på, at EU’s næste flerårige finansielle ramme skal være større end den nuvæ-

rende for at kunne svare på de kriser, som EU står over for.

Fsva. indholdsmæssige prioriteter fremhæves konkurrenceevne som en central prioritet, der bl.a. skal understøt-

tes med flere ressourcer til forskning og innovation og investeringer i den grønne og den digitale omstilling, her-

under energiinfrastruktur og digital infrastruktur. Man ser også behov for at investere mere i forsvar, sikkerhed

og beredskab og i kritiske industrier og teknologier, som understøtter strategisk autonomi. Sideløbende med de

nye prioriteter skal der også afsættes flere ressourcer til den fælles landbrugspolitik, og man ønsker at fastholde

en decentralt forvaltet og stedbaseret samhørighedspolitik, som bl.a. skal bidrag til at løse EU-landenes udfor-

dringer med boligmangel og demografi.

Fsva. budgettets struktur støtter Europa-Parlamentet ikke en sammenlægning af de landefordelte midler i én

national plan for hvert EU-land, idet denne nye struktur ifølge Parlamentet ikke vil være i overensstemmelse

med principper om involvering af regionale og lokale myndigheder og Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen.

Europa-Parlamentet ønsker i stedet at fastholde eksisterende strukturer og udmøntningskriterier. Man støtter

ligeledes ikke ideen om at samle eksisterende programmer i én ny konkurrenceevnefond, men ser hellere, at

konkurrenceevnefonden skal supplere eksisterende programmer, som man finder velfungerende.

Europa-Parlamentet finder det desuden vigtigt med fleksibilitet i form af tilstrækkelige margener i budgettet og

støtter forenkling af krav og procedurer for modtagere. Tilbagebetaling

af lån i forbindelse med EU’s genopret-

ningsfacilitet (NGEU) må ikke ske på bekostning af andre prioriteter. Det er derudover centralt, at Europa-Parla-

mentets rolle i lovgivning og kontrol fastholdes.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

På indtægtssiden finder Parlamentet det nødvendigt at etablere nye egne indtægter, der som minimum svarer til

udgifterne til tilbagebetaling af NGEU. Parlamentet peger på, at man støtter den tidligere forslagspakke fra Kom-

missionen fra 2023, og at man opfordrer til at etablere yderligere egne indtægter.

Europa-Parlamentet forventes i november 2025 at vedtage en resolution om Kommissionens forslag om at sam-

menlægge landbrugsstøtte og samhørighedsfonde i en samlet fond for Nationale og Regionale Partnerskaber

(NRP).

5. Nærhedsprincippet

Eftersom forslaget

vedrører EU’s flerårige finansielle ramme, kan det kun behandles på EU-niveau.

Nærhedsprin-

cippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

En udmøntning af den flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag

til

EU’s budget, som skal opføres på de årlige finanslove. Det foreslåede virksomhedsbidrag skal indarbejdes i dansk

ret. Nærmere oplysninger herom forventes at fremgå af Kommissionens forslag til gennemførelsesforanstaltnin-

ger (IMSOR), der endnu ikke er fremsat.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne

indtægter, før den kan træde i kraft.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034

vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Konsekvenserne vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige

finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og

evt. nye indtægtskilder.

Det skønnes foreløbigt med

betydelig

usikkerhed, at forslaget vil medføre en stigning i Danmarks gennemsnit-

lige, årlige bruttobidrag på ca. 17 mia. kr. ift. den nuværende MFF. Der pågår fortsat tekniske afklaringer med

Kommissionen om forslagets indhold, hvilket har betydning for det danske bruttobidrag.

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgifterne på de forskellige udgifts-

områder, vil forslaget til EU’s næste flerårige finansielle ramme kunne have afledte

konsekvenser for dansk er-

hvervsliv i form af fx støtte til danske virksomheder, herunder landbrug, forskningsmidler til danske forskningsin-

stitutioner, strukturfondsmidler, støtte til små og mellemstore danske virksomheder, støtteloft for større land-

brug mv. De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af hvor

stor en andel af budgettet, der tildeles konkurrenceevne- og erhvervsrettede politikker og dansk erhvervslivs

evne til at hjemtage midler.

Forslaget om bortfald af de nuværende rabatter til Danmark, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Østrig skønnes

alt andet lige at medføre et dansk merbidrag til EU’s budget på ca. 2 mia. kr. årligt, når Danmarks egen finansie-

ring af rabatterne medregnes. De øvrige ændringer skønnes samlet set at medføre et mindrebidrag på ca. 2 mia.

kr. årligt. Dermed vurderes forslaget til ændringer af EU’s egne indtægter at være omtrent neutralt for Danmark

sammenholdt med en videreførelse af det nuværende system. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede

danske EU-bidrag ligeledes afhænger af udgiftsniveauet, som Kommissionen har foreslået at forøge, jf. særskilt

notat om udgiftssiden i Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2028-2034.

Kommissionens foreslår dertil et virksomhedsbidrag (CORE), som opkræves af medlemslande og overføres til EU-

budgettet. Forslaget skønnes foreløbigt at indebære skatteindtægter til statskassen på ca. 1-1�½ mia. kr. årligt,

som indbetales af erhvervslivet, hvorfor dette medfører erhvervsøkonomiske omkostninger. Dertil skønnes en

administrativ konsekvens for Danmark forbundet med indbetalingen og administrationen af bidraget. Det be-

mærkes, at der udestår en nærmere juridisk vurdering af CORE-forslaget og muligheden for at pålægge med-

lemslande at opkræve skatter via systemet for EU’s egne indtægter.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har ikke været i offentlig høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev senest drøftet på møde i Rådet (almindelige anliggender) den 21. oktober 2025. Der er umiddel-

bart bred enighed om, at forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne er væsentlige udfordringer for EU, som skal

adresseres i den kommende MFF. Der er dog ikke enighed om, hvordan dette konkret skal udmøntes.

En gruppe medlemslande støtter overordnet Kommissionens forslag til forenkling og modernisering af budgettet

gennem færre programmer og mere fokus på reform- og resultatbaseret udmøntning. En anden gruppe af sær-

ligt nettomodtagerlande er mere skeptisk, særligt over for sammenlægning af landbrugspolitik og samhørighed i

de nationale og regionale partnerskabsplaner. En stor gruppe lande støtter en stærk beskyttelse af retsstatsprin-

cipper, mens enkelte er skeptiske over for dette.

Vedrørende budgettets størrelse ses der fra særligt nettomodtagerlande positivt på, at Kommissionen foreslår et

højere udgiftsniveau end i indeværende MFF-periode. Omvendt finder andre særligt nettobetalerlande, at ud-

giftsniveauet er for højt, og har argumenteret for omprioriteringer og reduktion af visse programmer frem for

markante stigninger i budgettets størrelse.

På indtægtssiden har en række medlemslande fremhævet etableringen af nye egne indtægter som en central

prioritet mhp. at lette presset på de offentlige finanser. En gruppe af medlemslande finder dog ikke, at de fore-

slåede nye egne indtægter opfylder dette hensyn, idet størstedelen af de foreslåede bidrag udgør en udgift eller

en mindreindtægt for medlemslandene.

Generelt ses medlemslandenes position for de enkelte indtægtsforslag i vid udstrækning at afhænge af, hvorvidt

bidraget medfører en nettofordel ift. BNI-finansieringsnøglen, som nye bidrag vil fortrænge.

Fra en stor gruppe medlemslande er der foreløbigt udtrykt en markant skepsis over for det foreslåede virksom-

hedsbidrag (CORE), ligesom en gruppe af lande har udtrykt betydelig skepsis over for forslaget om et kriseinstru-

ment finansieret gennem fælles gældsoptag. Fra de medlemslande, der i den nuværende MFF-periode modtager

en rabat, er der dertil udtrykt en markant kritik af, at disse rabatter står til at bortfalde.

En række lande ventes at forholde sig skeptiske over for en evt. øget brug af fælles låneinstrumenter, herunder

af hensyn til svækkede incitamenter til sund national økonomisk politik.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen prioriterer et enklere, mere fokuseret og mere effektfuldt budget. Det er nødvendigt for at sikre, at

EU er i stand til at håndtere de udfordringer Europa står over for. Det er centralt at fortsætte støtten til Ukraine,

styrke europæisk forsvarsevne, parathed og modstandsdygtighed, adressere EU’s eksterne udfordringer, herun-

der særligt migrationsudfordringen, styrke konkurrenceevnen og levere på den grønne omstilling, herunder op-

fyldelse af EU’s klimamål. EU’s flerårige finansielle ramme skal være ambitiøs og økonomisk ansvarlig.

Regeringen ønsker en modernisering af EU-budgettet med henblik på at prioritere de områder, hvor EU-samar-

bejdet giver størst merværdi. Samtidig finder regeringen, at ressourcerne til at investere i EU’s strategiske priori-

teter i højere grad bør findes ved omprioritering fra særligt samhørighedsfondene og landbrugsstøtten, effektivi-

seringer af EU’s administration samt ved mobilisering af private midler.

EU skal kunne reagere effektivt på nye udfordringer og prioriteter. Regeringen ser derfor positivt på forslag om

at gøre det nemmere at prioritere mellem indsatser inden for budgettet, herunder ved sammenlægning af pro-

grammer. Regeringen ønsker, at EU’s flerårige finansielle ramme indrettes, så den generelt understøtter princip-

per om sund økonomisk politik og incitamenter til reformer i EU-landene. Regeringen finder det derfor positivt

med en klar kobling mellem støtte, mål og resultater, som understøtter dette og fremmer retsstatsprincippet.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Regeringen finder det centralt, at EU’s indtægtssystem bør være effektivt,

transparent og sikre en rimelig byrde-

fordeling af den kommende flerårige finansielle ramme. Regeringen er skeptisk over for det foreslåede bortfald

af rabatter. Regeringen forholder sig generelt konstruktivt til forslag til ændringer til indtægtssystemet med ud-

gangspunkt i ovenstående principper.

Regeringen forholder sig skeptisk til forslaget om at opkræve et virksomhedsbidrag, herunder som følge af. de

forventede konsekvenser for erhvervsliv og konkurrenceevne, herunder idet regeringen har et generelt princip

om et skattestop. Yderligere finder regeringen det betænkeligt, såfremt der lægges op til at indføre en direkte

skat som led i rådsafgørelsen om EU’s indtægter.

Endelig finder regeringen det centralt, at EU’s kommende egne indtægter indrettes

således, at det generelt af-

spejler sunde økonomiske principper og bevarer incitamenterne til sund økonomisk politik i EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. oktober 2025. Der henvises desuden

til Finansministeriets udvidede grund- og nærhedsnotater om MFF-pakkens indtægtsside og udgiftsside over-

sendt den 10. september 2025.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

2. Forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2025: udkast til kommenteret

dagsorden

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes kommenteret dagsorden for mødet i

Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. december 2025 at blive drøftet. Udkastet foreligger endnu ikke. Dagsorde-

nen forventes for nuværende at omfatte Ukraine, europæisk forsvar og sikkerhed, Mellemøsten, EU’s

flerårige

finansielle ramme (MFF) samt en strategisk drøftelse af udvidelse. Regeringen vil arbejde for at fremme danske

synspunkter i forhold til dagsordenen.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2025 i Bruxelles. I henhold til forretningsorde-

nen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske

Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes den kommenterede dagsorden for

mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 18.-19. december 2025 at blive præsenteret og drøftet. Udkast hertil fo-

religger endnu ikke. Dagsordenen forventes for nuværende at omfatte Ukraine, europæisk forsvar og sikkerhed,

Mellemøsten, konkurrenceevne,

EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) samt en strategisk drøftelse af udvidelse.

Regeringen vil arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.

Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. december 2025 forventes ikke

i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt

op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konse-

kvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger en kommenteret dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende

tidspunkt.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

3. Forholdet mellem EU og Storbritannien

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november ventes en drøftelse af EU’s forhold til Storbritannien.

Fokus ventes på relationens generelle tilstand med særligt fokus på status for implementering af de eksisterende

aftaler samt på udmøntningen af Den Fælles Forståelse fra EU-Storbritannien-topmødet d. 19. maj 2025. Rege-

ringen støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og Storbritannien, især på sikkerheds- og forsvarsområdet.

Dertil ser regeringen positivt på initiativer, der kan udbygge det økonomiske samarbejde, så længe de er baseret

på en balance mellem rettigheder og pligter. Regeringen lægger fortsat stor vægt på bevaring af EU-enhed og

fuld implementering af det gældende aftalegrundlag.

2. Baggrund

Den 19. maj 2025 afholdt EU og Storbritannien topmøde i London, hvor parterne blev enige om at forbedre og

videreudvikle forholdet. Konkret blev Kommissionen og Storbritannien enige om en såkaldt Fælles Forståelse

(Common

Understanding),

der peger på en række områder, hvor parterne vil styrke samarbejdet, ligesom man

indgik et sikkerheds- og forsvarspartnerskab. Endelig var der enighed om at forlænge den nuværende aftale om

gensidig farvandsadgang for fiskerfartøjer med 12 år, så den nu gælder frem til medio 2038, ligesom energikapitlet

i Handels- og samarbejdsaftalen blev forlænget.

Opfølgningen på topmødet forløber nu i en række forhandlingsspor, der skal munde ud i aftaler på de forskellige

områder, idet aftalernes karakter vil afhænge af de relevante retslige rammer og ophæng i hhv. EU-medlemslan-

dene, EU og Storbritannien. Med afsæt i den Fælles Forståelse fokuseres bl.a. på styrket samarbejde om sikkerhed,

forsvar, forsvarsindustri og udvikling, herunder ved britisk deltagelse i SAFE-instrumentet; styrket energisamar-

bejde, herunder evt. integration

af Storbritannien i EU’s elmarked; styrkede relationer mellem folk i EU og Stor-

britannien, herunder ved en ungdomsudvekslingsaftale, der nu skal forhandles mellem Kommissionen og Storbri-

tannien; britisk associering til Erasmus+, hvor forhandlinger har været i gang i et stykke tid; samt samarbejde om

retshåndhævelse, kriminalitetsbekæmpelse og styrket samarbejde om forebyggelse af irregulær migration. Dertil

er Rådet tæt på at kunne afslutte arbejdet med et mandat til Kommissionen om at påbegynde forhandlinger med

Storbritannien om en aftale om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger (”SPS-aftale”)

samt om kobling af EU’s og Storbritanniens kvotehandelssystemer (”ETS” –

Emission Trading Systems).

Kommissionen vurderer overordnet, at der er fremdrift i den britiske implementering af det eksisterende aftale-

grundlag mellem EU og Storbritannien (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og sam-

arbejdsaftalen). Der udestår dog fortsat et væsentligt stykke arbejde på britisk side, før aftalerne er fuldt imple-

menterede, og Kommissionen har derfor løbende fokus på efterlevelse og videre opfølgning. Af større udeståen-

der kan bl.a. nævnes mangler ift. EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og forsinkelse i etablering af sikkerheds-

foranstaltninger relateret til britisk varehandel med Nordirland.

I juni 2025 offentliggjorde Storbritannien, at man havde gennemført en ny beslutningsprocedure med inddragelse

af opdateret biologisk viden med henblik på at bringe sig i overensstemmelse med kendelsen fra Voldgiftsretten

angående Storbritanniens lukning for alt tobisfiskeri i engelsk farvand i Nordsøen og i skotsk farvand, og at man

på den baggrund opretholdt lukningen. Dette på trods af, at EU ved en voldgiftsafgørelse i april havde fået med-

hold i, at det fulde forbud i engelsk farvand i Nordsøen var et uproportionelt tiltag.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en drøftelse af status for EU’s relation til Storbritannien. Fokus ventes på relationens

generelle tilstand med særligt fokus på status for implementering af Udtrædelsesaftalen, inkl. Windsor

Framework, og Handels- og samarbejdsaftalen. Kommissionen ventes dertil at give en status på forhandlingerne

med Storbritannien om udmøntning af resultaterne fra topmødet i maj 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

skal ikke høres. Såfremt en mulig styrkelse af EU’s samarbejde med Storbritannien fører til

konkrete forslag, vil Europa-Parlamentet skulle inddrages i henhold til den relevante procedure i den konkrete

sag.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Eventuelle samfunds- og erhvervsmæssige konsekvenser af udmøntningen af topmøderesultaterne, herunder

særligt den Fælles Forståelse, vil blive vurderet i takt med at konkrete forslag foreligger og i det omfang, de har

væsentlig eller større rækkevidde for Danmark. Samlet set ventes konsekvenserne dog at være positive.

Det eksisterende aftalegrundlag har samlet set bidraget til at afbøde nogle af de samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser ved Storbritanniens udtræden af EU. Brexit har dog fortsat negative økonomiske konsekven-

ser, blandt andet for dansk fiskeri og den tilknyttede værdikæde. Der er ligeledes fortsat administrative konse-

kvenser for varehandlen. Det gælder bl.a. for fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og admi-

nistrative byrder ved samhandel med Storbritannien.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene bakker generelt op om et styrket samarbejde og et mere stabilt forhold mellem EU og Storbri-

tannien, særligt på sikkerheds- og forsvarsområdet samt om øget økonomisk og handelsmæssigt samarbejde.

Der er blandt medlemslandene et bredt forankret ønske om, at topmøderesultaterne bliver udmøntet i konkrete

aftaler uden unødig forsinkelse. Medlemslandene lægger vægt på, at nye aftaler skal baseres på en balance mel-

lem rettigheder og pligter. Samtidig er der dog visse forskelle på, hvordan medlemslandene ønsker, at EU skal gå

til forhandlingerne med Storbritannien, herunder de konkrete betingelser for nye aftaler. Medlemslandene læg-

ger stor vægt på, at det eksisterende aftalegrundlag implementeres fuldt ud, dvs. Udtrædelsesaftalen, inkl.

Windsor Framework, og Handels-

og samarbejdsaftalen. Der er også enighed om, at DER’s retningsgivende prin-

cipper for EU’s tilgang til

Storbritannien fra 2017 fortsat er gyldige, og der lægges med afsæt heri stor vægt på at

bevare EU-enhed og -solidaritet såvel som det indre markeds integritet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en styrkelse af samarbejdet mellem EU og Storbritannien. Danmark og EU har stor værdi af et

godt, tæt og velordnet forhold til Storbritannien. Især i en geopolitisk vanskelig tid finder regeringen det vigtigt,

EU og Storbritannien står sammen med afsæt i fælles værdier og sikkerhedsinteresser. Regeringen finder det

nødvendigt at inddrage Storbritannien tæt i opbygningen af Europas forsvarsevne frem mod 2030, hvorfor en

central prioritet er fortsat styrkelse af sikkerheds- og forsvarssamarbejdet mellem EU og Storbritannien. Regerin-

gen ser positivt på initiativer, der kan udbygge det økonomiske samarbejde, idet sådanne initiativer dog skal ba-

seres på en balance mellem rettigheder og pligter. Regeringen er således også positivt indstillet over for forsla-

get og potentialet for, at EU indgår aftaler med Storbritannien om SPS og ETS-kobling, ligesom fortsat udbygning

af et stabilt, velfungerende og effektivt energisamarbejde bør prioriteres, herunder i forhold til elhandel.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

Regeringen finder det fortsat centralt, at EU og Storbritannien fuldt og loyalt implementerer de eksisterende af-

taler med Storbritannien (Udtrædelsesaftalen, herunder Windsor Framework, og Handels- og samarbejdsafta-

len). Endelig finder regeringen det vigtigt at bevare EU-enhed og -solidaritet i forhold til tilgangen til Storbritan-

nien,

ligesom DER’s retningsgivende principper for EU’s tilgang til Storbritannien fra 2017 fortsat

anses som gyl-

dige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er løbende blevet forelagt Udvalget. Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 14. marts 2025 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige

anliggender) den 18. marts 2024.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret den 16. maj 2025 om de forventede resultater fra topmødet mellem

EU og UK den 19. maj 2025.

Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt Europaudvalget til

forhandlingsoplæg den 6. februar 2020.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

4. Kommissionens arbejdsprogram for 2026

- Politisk drøftelse

KOM (2025) 0870

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes en drøftelse af Kommissionens ar-

bejdsprogram for 2026. Arbejdsprogrammets fokus flugter overordnet godt med danske interesser. Fra dansk

side støtter man målsætningen om, at EU skal tage ansvar for sin egen fremtid samt det stærke fokus på konkur-

renceevne, forenkling, energiuafhængighed og grøn omstilling, samt forsvar og sikkerhed.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 21. oktober 2026 sit andet arbejdsprogram under von der Leyen II med titlen

”Europas uafhængighedsmoment” (”Europe’s Independence Moment”). Programmet indeholder 38 nye policy-

initiativer fordelt på seks områder: 1) Konkurrenceevne, 2) forsvar og sikkerhed, 3) Europas sociale model, 4)

fødevaresikkerhed, vand og natur, 5) demokrati og retsstat, 6) et globalt Europa.

Narrativet i arbejdsprogrammet bærer præg af, at EU står over for trusler mod sin sikkerhed og sit demokrati,

økonomiske og industrielle udfordringer samt Ruslands aggressionskrig i Ukraine. På det bagtæppe vil Kommissi-

onen arbejde for et mere uafhængigt og samlet EU, der er herre over sin egen skæbne. Der lægges vægt på for-

enkling mhp. øget konkurrenceevne og fuld realisering af det indre marked. Dertil er der fokus på at udvikle EU’s

forsvar og sikkerhed og imødekomme borgernes bekymringer om bl.a. leveomkostninger og boligmangel.

Følgende initiativer kan fremhæves:

•

På konkurrenceevneområdet lægges op til at fremme forskning og innovation i EU inden for strategiske

områder via et 28. regime for innovative virksomheder og forslag om AI, cloud, kvante og biotech samt

en europæisk Innovation Act. Der lægges ligeledes op til en revision af EU’s udbudsdirektiver. Dertil vil

Kommissionen oprette et Critical Raw Materials Centre og fremlægge et forslag om avancerede råstof-

fer samt en Circular Economy Act.

På det grønne område

lægges op til at fortsætte EU’s bestræbelser på at frigøre sig af russisk energi,

herunder via et lovgivningsinitiativ med fokus på styrkelse af EU’s energisikkerhed. Endvidere

forventes

en række tiltag med sigte på yderligere integration af EU’s energimarked, herunder en handlingsplan for

elektrificering og en energiunionspakke. Herudover vil Kommissionen fremlægge en klimapakke, der

skal sætte rammerne for implementering af

EU’s 2040-klimamål,

herunder via forslag til revision af

medlemsstaternes nationale reduktionsmål og opdatering af EU’s kvotehandelssystem.

På forsvar og sikkerhedsområdet lægges der op til at bygge videre på Readiness 2030-rammen, hvor

styrkelse af EU's forsvarsindustri og forsvarsparathed er centralt. Det skal bl.a. understøttes ved at for-

enkle udbudsregler på forsvarsområdet, ligesom man vil arbejde på flagskibsinitiativer som det europæ-

iske droneforsvarsinitiativ og Eastern Flank Watch. Kommissionen vil samtidig fokusere på gennemførel-

sen af Pagten om Migration og Asyl, styrke Frontex, digitalisere processen for tilbagesendelser og ud-

vikle et fælles europæisk system for tilbagesendelser.

På det sociale område er fokus på at gøre livet mere økonomisk overkommeligt for europæiske borgere.

Quality Jobs Act og Skills and Fair Labour Mobility Package vil blive fremlagt for at forbedre arbejdsvilkår

og mobilitet, ligesom EU’s første anti-fattigdomsstrategi nogensinde vil blive præsenteret samt en ”bør-

negaranti”,

der skal adressere børnefattigdom. I tillæg øget fokus på betalbare boliger og et initiativ

vedr. korttidsudlejning.

•

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

•

På fødevaresikkerhed, vand og naturområdet vil der blive fremlagt en Livestock Strategy samt en revi-

sion af reglerne om urimelige handelspraksisser i fødevarekæden. Derudover ventes en European Cli-

mate Adaption Plan og en Ocean Act, som skal styrke EU’s indsats for klimaresiliens og havforvaltning.

På demokrati og retsstatsområdet lægges vægt på initiativer, der skal beskytte demokratiet mod ekstre-

misme, korruption og udenlandsk indblanding. Derudover fokus på beskyttelse af uafhængige medier og

på nye strategier for ligestilling under paraplyen Equality Union.

På globalt Europa-området vil EU fortsat stå fast på støtten til Ukraine, både militært, økonomisk og i

landets genopbygning og EU-integrationsproces. Der lægges desuden vægt på støtte til Moldova, en

kommende strategi for Mellemøsten og en reform af EU’s humanitære bistand.

•

Der er desuden et tværgående fokus på forenkling i hele 25 af de i alt 47 lovgivningsmæssige forslag, mens Kom-

missionen lægger op til at fremsætte forslag om omnibuspakker på energi, beskatning og borgerområdet. Dertil

kommer en meddelelse om bedre regulering.

Den 23. oktober vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, der genbekræfter behovet for en ambitiøs horisontal

forenkling og bedre reguleringsdagsordenen samt opfordrer GAC til at tage højde for målsætningerne i behand-

lingen af Kommissionens arbejdsprogram.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes en drøftelse Kommissionens arbejds-

program 2026. Derefter vil drøftelser mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet (repræsenteret ved for-

mandskabet) i december munde ud i en interinstitutionel erklæring, hvor institutionerne i fællesskab oplister,

hvilke sager der forventes prioriteret i 2026.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet

skal i henhold til IIA’en af 2016 inddrages i dialogen

med Kommissionen om det årlige ar-

bejdsprogram, ligesom den senere interinstitutionelle fælleserklæring skal underskrives af formændene for de

tre institutioner.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af den lovgivningsmæssige programmering for 2026 vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for

EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling

til

eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag fra Kommissionens arbejdspro-

gram, når de fremlægges.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdsprogrammets overordnede målsætning om, at EU skal tage ansvar for sin egen frem-

tid med stærk fokus på konkurrenceevne, energiuafhængighed og grøn omstilling, samt forsvar og sikkerhed.

Regeringen støtter, at arbejdsprogrammet sætter fokus på forenkling og bedre regulering som tværgående hen-

syn. Arbejdsprogrammet fokus flugter overordnet godt med danske interesser samt de danske formandskabspri-

oriteter. Regeringen vil vurdere og tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt med, at de fremsæt-

tes.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

5. Den landespecifikke retsstatsdialog

Politisk drøftelse

KOM (2025) 0800

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i

Kommissionens årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2025. Det drejer sig om landekapitlerne for

hhv. Bulgarien, Tjekkiet, Irland og Tyskland. Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapit-

lerne. Efterfølgende vil der være mulighed for, at medlemslandene kan stille spørgsmål til de enkelte landekapit-

ler, som de pågældende fire medlemslande vil kunne besvare. Fra dansk side støtter man Kommissionens monito-

rering af retsstatsforholdene i medlemslandene. Danmark bakker ligeledes op om, at den årlige horisontale rets-

statsdialog suppleres af landespecifikke drøftelser på baggrund af Kommissionens retsstatsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2025 sin sjette årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for retsstats-

forholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande samt udvalgte kandidatlande. Retsstatsrappor-

ten 2025 indeholder som noget nyt en indre markeds-dimension, hvormed der i rapporten også rettes fokus på

de retsstatsrelaterede problemer, der påvirker virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder, der

opererer på tværs af grænser.

Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemslande lagde Kommissionen i en

meddelelse

fra juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med den årlige

rapport er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s medlemslande for bedre rettidigt

at kunne identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer.

Tiltaget nyder bred opbakning blandt medlemslandene. Retsstatsrapportens fokusområder er: retssystemet,

korruptionsbekæmpelse, mediepluralisme/-frihed samt institutionelle anliggender.

Rapporten baserer sig primært på skriftlige bidrag fra medlemslandene samt på anerkendte kilder såsom Vene-

dig-Kommissionen og Europarådets anti-korruptionsenhed GRECO. Derudover bidrager organisationer fra civil-

samfundet m.fl. med input. Endelig har Kommissionen gennemført virtuelle landebesøg under udarbejdelsen af

rapporten. Rapporten indeholder konkrete, landespecifikke anbefalinger til hvert medlemsland mhp. at forbedre

retsstatssituationen.

Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig tilvejebringer

rapporten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebærer først en horisontal drøf-

telse af retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser. Den horisontale drøftelse blev gennem-

ført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 16. september 2025. Den seneste landespecifikke drøftelse

(vedr. hhv. Slovakiet, Finland, Sverige og Belgien) var på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)

den 27. maj 2025. Af tidshensyn blev drøftelsen om Finland gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender)

d. 24. juni 2025.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 17. november 2025 forventes en drøftelse af fire landekapitler i

Kommissionens retsstatsrapport vedr. hhv. Bulgarien, Tjekkiet, Irland og Tyskland.

Kommissionen forventes indledningsvist at præsentere landekapitlerne for hvert af de fire medlemslande. Her-

efter vil det pågældende medlemsland få mulighed for at redegøre for den seneste udvikling på nationalt niveau.

Der vil efterfølgende være mulighed for, at de øvrige medlemslande kan engagere sig i dialogen om de enkelte

landekapitler og stille spørgsmål eller komme med kommentarer til de pågældende medlemslande.

UPN, Alm.del - 2025-26 - Bilag 43: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 17. november 2025

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens øgede monitorering

af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.

Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens rapport samt videreførelse af retsstatsdialogen på bag-

grund af rapporten efter samme metode som under de seneste formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder

de-

mokrati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effekti-

viteten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre marked. Regeringen bakker derfor varmt op

om Kommissionens initiativ om løbende at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.

Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at fore-

bygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regerin-

gen finder samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialogen i Rådet er et nyttigt supplement til

artikel 7-proceduren, EU-Domstolens virke og retsstatsmekanismen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.