ULØ, Alm.del - 2025-26 - Bilag 14: Orientering om offentliggørelse af evaluering af tilsynet med reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v., fra by-, land- og kirkeministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2025-26
ULØ Alm.del Bilag 14
Offentligt

Bilag 1

Høringssvar

Høringssvar fra Aalborg Kommune

Modtaget den 26. marts 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

Aalborg Kommune har konstateret, at mange helårsboliger, særligt i Aalborg centrum,

udlejes via portaler som Airbnb. Det er uvist, hvor mange af disse boliger der er ejerens

eller brugerens egen bolig. Når man ser på, hvor ofte boligerne er tilgængelige på

Airbnb samt de tidsperioder, det er muligt at booke, virker det usandsynligt, at

udlejningen ikke overstiger 70 dage om året. Hvis udlejningen ikke sker fra brugerens

eller ejerens egen helårsbolig, vil dette være i strid med sommerhuslovens § 1, stk. 1,

nr. 1. Mange udlejninger på Airbnb foretages af "virksomheder" og ikke "personer". Det

kan f.eks. nemt konstateres, at samme virksomhed har over 5 helårsboliger til udlejning

gennem Airbnb, hvilket vil være i strid med sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, da det

må antages, at ikke alle boligerne tjener som udlejerens egen helårsbolig. I flere

tilfælde er det også muligt via almindelige søgninger på internettet både at lokalisere

ejendommene samt udlejeren. Aalborg Kommune ønsker derfor oplyst, hvordan og i

hvilket omfang Plan- og Landdistriktsstyrelsen håndhæver udlejningsforbuddet i

sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som forbyder erhvervsmæssig udlejning af

helårsboliger til fritidsformål.

Som følge af ovenstående, som må antages at være en lukrativ forretning, har Aalborg

Kommune konstateret en del problemer med ejendomme, der bliver indrettet til

udlejning via portaler som Airbnb, uden at der f.eks. bliver truffet de nødvendige

sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forhold til brandsikkerhed. Kommunen kan i visse

tilfælde handle på dette via planlovgivningen og byggelovgivningen, men kommunen

forudser, at det fortsat vil være et problem, såfremt sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1

ikke samtidigt håndhæves, idet udlejningen gennem Airbnb er en attraktiv forretning,

som trods forbuddet mod erhvervsmæssig udlejning vil blive forfulgt. Herudover er det

problematisk, at forbuddet mod erhvervsmæssig udlejning ikke overholdes, idet det

skaber konkurrenceforvridning for hotelbranchen, som følger regler, der er gældende

for bl.a. sikkerhedsmæssig indretning af bygninger, mv., som udlejerne via Airbnb ikke

altid overholder.

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

Aalborg Kommune vil se positivt på, at der sker en mere effektiv håndhævelse af

sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1, men er i øvrigt af den opfattelse, at reglerne i §§ 5

og 6 er hensigtsmæssige i forhold til udlejning af egen helårsbeboelse.

Høringssvar fra Varde Kommune

Modtaget den 1. april 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

I Varde Kommune har Byrådet besluttet, at man har mulighed for at udleje sin fulde

helårsbolig i op til 100 dage pr. kalenderår. Vi oplever ikke udfordringer med de

gældende regler.

Varde Kommune har en ret lempelig praksis i forhold til flexboliger. Varde Kommune

tillader, at helårsboliger i kystnærhedszonen omdannes til flexboliger og anvendes til

både helårs- og fritidsbolig samt udlejes efter reglerne i sommerhusloven. Varde

Kommune tillader også flexboliger i kommunens mindre bysamfund og lokalbyerne.

Dog kan maksimalt 15% af boligerne omdannes til flexboliger. I landdistrikter kan

ejendomme omdannes til flexboliger. I Varde By og områdebyerne ønskes der ikke

flexboliger.

På den baggrund er det vores vurdering, at reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig sjældent finder anvendelse i Varde Kommune. Derfor er effekten

begrænset, og vi har pt. ingen særlige opmærksomhedspunkter.

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

Som skrevet ovenfor, vurderes det, at reglerne kun i begrænset omfang finder

anvendelse i Varde Kommune. Derfor har vi heller ikke input til den fremtidige

indretning af reglerne.

Høringssvar fra Dansk Erhverv

Modtaget den 2. april 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

I forbindelse med aftalen om ”Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og

platformsøkonomien”, indgået i 2018, blev der i sommerhusloven indført nye regler for

udlejning af egen, fulde helårsbolig; i daglig tale Airbnb-reglerne.

Med disse regler blev indført et udlejningsloft på korttidsudlejning af private boliger,

men i reglerne er udlejning af værelser ikke inkluderet i udlejningsloftet, hvorfor

kontrolopgaven er nærmest umulig. Kommunerne har ikke hjemmel i sommerhusloven

til at kontrollere eventuel korttidsudlejning af boliger, men har blot en

indberetningspligt ved mistanke om erhvervsmæssig korttidsudlejning. Ansvaret for

kontrol og tilsyn med kort-tidsudlejning efter sommerhusloven er placeret hos Bolig- og

Planstyrelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til sommerhusloven, at erfaringerne med tilsynet med

udlejningsloftet skulle evalueres i 2022. I 2022 orienterede den daværende indenrigs-

og boligminister imidlertid om, at evalueringen som følge af den reducerede

udlejningsaktivitet under COVID-19-pande-mien var forsinket, og at den ville blive

gennemført i 2024. Datagrundlaget for en evaluering er fortsat meget begrænset, men

evalueringen vil uanset dette blive gennemført. Selvom evalueringen er forsinket, så

glæder det Dansk Erhverv, at den vil foreligge i 2025.

Opmærksomhedspunkterne i Dansk Erhvervs høringssvar tager udgangspunkt i:

•

Oplevet overturisme især i de større byer.

•

Sammenlignelighed i reglerne i Sommerhusloven mellem udlejning af egen

fulde helårsbolig og fritidsboliger.

•

Fair konkurrence for hoteller og hostels.

•

Hensyn til boligmarkedet.

Dansk Erhverv forslag til, hvordan reglerne fremadrettet kunne indrettes nedenfor, skal

ses i dette lys.

Københavns Kommune skriver selv i ”Analyse af udviklingen i hotelkapaciteten i

Københavns Kommune” (december 2022), at:

”Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det med de nuværende værktøjer i

sommerhusloven er næsten umuligt at kunne løfte bevisbyrden

for, at det lovbestemte udlejningsloft i sommerhusloven er overskredet,

bl.a. udlejer ikke skal indberette det antal dage boligen udlejes, men

alene indtægten fra udlejningen.”

www.kk.dk/sites/default/files/agenda/a87e9f5d-e7da-4864-9768-

35a204a55723/8f41ebba-0e08-4aa1-8db5-b531602a9206-bilag-2.pdf

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

Der er ét, konkret forslag, der vil stille Dansk Erhverv og de ca 1.200 hoteller,

vandrehjem og øvrige oplevelsesvirksomheder som Dansk Erhverv repræsenterer

tilfreds:

EU forordningen og de såkaldte Short Term Rental regler åbner nemlig op for

registrering, og der gives mulighed for at opgøre antallet af korttidsudlejninger samt

kontrolmulighed.

Bortset fra indberetning til SKAT siden 1. januar 2023 har udlejningsplat-formene ikke

været forpligtet til at oplyse data til offentlige myndigheder, hvilket har været det

centrale kritikpunkt fra Dansk Erhvervs side.

Desværre er det Dansk Erhverv forståelse, at Danmark ikke har aktuelle planer om at

udvikle en digital indberetningsløsning mv.

Det vil kræve, at der i dansk lovgivning indføres et indberetningskrav, før EU-

forordningen gør sig gældende.

Dansk Erhverv har opfordret til at implementere Short Term Rental forordningen i

dansk lovgivning, så der bliver registreringspligt af udlejningsboliger, og så håndhævelse

af reglerne kan sikres. Dette vil sikre både udlejningsloftet for lovlige udlejere, men

også at ulovligt udlejede boliger (f.eks. almennyttige boliger samt lejeboliger, hvor

udlejer ikke har givet tilladelse) fjernes fra markedet.

Dansk Erhverv har længe efterlyst en officiel registrering eller tilladelse til at udleje

private boliger. Registrering og håndhævelse vil skabe fair konkurrence og kan være et

skridt til at modvirke oplevet overturisme, som er et politisk varmt emne. De brodne

kar kan sorteres fra, volumen kan reduceres, og antallet af professionelle udlejere, som

udlejer mere end én ejendom, kan begrænses.

Høringssvar fra Dansk Industri

Modtaget den 7. april 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

Dansk Industri takker for muligheden for at bidrage til evalueringen af reglerne om

udlejning af egen fulde helårsbolig. DI hilser det velkomment, at der foretages en

evaluering af lovgivningen seks år efter lovens ikrafttrædelse, eftersom den

eksisterende evaluering fra januar 2020 ikke viste nogen nævneværdige forskelle til før

lovgivningens ikrafttrædelse – formentlig som følge af, at lovændringen blev vedtaget

under et år før evalueringen.

Aktualiteten af en ny evaluering bestyrkes desuden af, at reglerne om begrænsningen

af ejernes mulighed for selv at udleje egen fulde helårsbolig til maksimalt 30 dage årligt

trådte i kraft den 1. januar 2021.

DI bakker generelt op om de positive effekter af deleøkonomi, herunder også udlejning

af egen fulde helårsbolig. Danskernes udlejning af egne boliger giver mulighed for, at

bl.a. udenlandske turister kan komme til Danmark og opleve, hvad det vil sige at leve

som en lokal i et lokalområde, hvilket i stigende grad efterspørges af mange forskellige

segmenter i turismen.

DI er samtidig fortsat positive over indførelsen af sommerhuslovens bestemmelser om

udlejning af egen fulde helårsbolig, jf. sommerhuslovens §§5 og 6.

DI lægger især vægt på den indirekte effekt af lovgivningens klare begrænsninger for

udlejningsperioden af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritids-formål, som medfører,

at færre faste beboere i særligt visse dele af hovedstadsområdet vil opleve de facto

’permanent korttidsudlejning’ af hotellignende karakter, hvormed opbakningen til

turismen fastholdes.

Det er således for DI magtpåliggende, at lovgivningen overholdes og bidrager til at

afværge risikoen for, at der opstår en negativ holdning til turismen i de dele af landet,

hvor nærværende udlejningsform er mest koncentreret. Dette skal ses i lyset af den

intensiverede debat om ’overturisme’ i løbet af sommeren og efteråret 2024.

Derfor tilslutter DI sig også den bredt omtalte oplevelse af og bekymring for, at

kontrollen og tilsynet med overholdelsen af udlejningsreglerne omfattet af

sommerhuslovens §5 og §6 ikke er tilstrækkelig i de dele af landet, hvor

der er flest sager med såkaldt ’permanent korttidsudlejning’. Tilsynet svækkes i nogen

grad yderligere af, at kontrolopgaven deles mellem kommunerne og Erhvervsstyrelsen,

hvormed kommunerne indberetter udlejnings-dagene og Erhvervsstyrelsen kontrollerer

den erhvervsmæssige værelses-udlejning.

For Dansk Industri er det afgørende, at der findes en løsning på tilsyns- og

kontrolopgaven, som mindsker muligheden for omgåelse.

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

Det foreslås, at samarbejdet mellem kommunerne og Erhvervsstyrelsen op-dateres og

styrkes mhp. at etablere kontrolforanstaltninger, som sikrer bedre muligheder for at

håndhæve gældende regler.

Høringssvar fra Feriehusudlejernes Brancheforening

Modtaget den 8. april 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

Det er vores forståelse, at samarbejdet mellem styrelse og kommuner fungerer godt jf.

regelsættet. Omvendt synes tilsynsmulighederne i realiteten at være relativt

begrænsede, da opgaven er ganske betydelig.

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

En forudsætning for en balanceret turismeudvikling, til glæde og gavn for samfundet

som helhed, fordrer indsigt i turismens aftryk. Derfor mener vi også, at det er givtigt, at

der tilvejebringes sammenlignelige data på tværs af udlejningen af boliger, uanset

boligens karakter.

I den praktiske implementering bør der sikres en ubureaukratisk og smidig proces for

udlejerne med kun én digital indgang.

Derudover bør der tænkes i en helhedsorienteret løsning, hvor registrering såvel som

datadeling sammentænkes med den nuværende indberetning til skattestyrelsen jf.

DAC7 samt feriehusbureauernes frivillige indberetning til Danmarks Statistik med

henblik på at undgå dobbeltindrapportering og unødige administrative byrder.

Høringssvar fra Københavns Kommune

Modtaget den 8. april 2025.

1. Hvordan har I oplevet effekten af reglerne om udlejning af egen fulde

helårsbolig i forhold til jeres målgruppe/område?

Hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan nævnes?

Svar:

Det er Københavns Kommunes oplevelse, at de regler, der blev indført i 2019, ikke har

været mulige at administrere efter.

Københavns Kommune administrerer kap. 1 i lov om boligforhold, hvor der i § 7, stk. 4,

er refereret til sommerhuslovens § 5 og § 5, stk. 6, nr. 1.

Med indførelsen af sommerhuslovens regler er ejer/beboer undtaget krav om

kommunens samtykke, jf. § 7, stk. 1, i lov om boligforhold, når blot udlejning til ferie-

/fritidsformål af helårsboligen overholder udlejningsloftet. Dvs. udlejning af egen fulde

helårsbolig maksimalt bliver udlejet 30 dage pr. kalenderår til ferie-/fritidsformål, eller

ved brug af deleøkonomisk platform maksimalt 70 dage pr. kalenderår.

Københavns Kommune har ikke haft benyttet sig af muligheden i sommerhuslovens § 6

til at hæve grænsen fra 70 dage pr. kalenderår til 100 dage pr. kalenderår.

Indtil indførelsen af regelsættet havde Københavns Kommune administreret kravet om

kommunens samtykke efter § 7, stk. 1, i lov om boligforhold meget restriktivt.

Bestemmelsen bestemmer, at en helårsbolig ikke uden kommunens samtykke må tages

i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse (Fx udlejning til ferie-

/fritidsformål som Airbnb etc.).

Indførelsen af regelsættet 2019 betød, at det i administrationsgrundlaget blev uklart,

hvornår samtykke efter § 7, stk. 1, i lov om boligforhold er påkrævet. Det skyldes, at

lovteksten angiver antal dage pr. kalenderår, og kommunen har ikke adgang til

oplysninger om antal dage pr. kalenderår, som en helårsbolig bliver udlejet.

Selv hvis kommunen fik adgang til de oplysninger, som SKAT indberetter til Plan- og

Landdistriktsstyrelsen, er det alene indtægter for udlejning til ferie-/fritidsformål, der er

kendt, men ikke antal dage pr. kalenderår, som lovteksten angiver (Historisk

aftale med

Airbnb træder i kraft fra 1. juli 2019 | Skatteministeriet).

Med andre ord er det uklart, om udlejningsloftet for en given helårsbolig bliver

overskredet, og dermed også uklart, om samtykkekravet efter § 7, stk. 1 gælder.

Allerede forud for indførelsen af regelsættet havde kommunen udfordringer med at

kunne løfte bevisbyrden for ulovlige anvendelsesændringer af boliger, der på mere eller

mindre permanent basis benyttes til erhvervsmæssig ferieudlejning. Indførelsen af

regelsættet fra 2019 har ikke gjort det nemmere for kommunen at løfte bevisbyrden

for, at helårsboliger ulovligt bliver benyttet til ferie-/fritidsformål.

Det er Københavns Kommunes erfaring, at der med indførelsen af reglerne er åbnet op

for omgåelse i større grad end tidligere. Det ses, at professionelle aktører med tomme

boliger eller ved folkeregistrering af stråmand på adresser, annoncerer løbende på

diverse deleøkonomiske platforme om udlejning af boligerne til ferie-/fritidsformål –

uanset om boligerne er med bopælspligt. Det er ved blik på annonceringen mistanke,

om, at boligerne bliver anvendt til ferie-/fritidsformål på mere eller mindre permanent

basis.

Uanset om boligen er med krav om helårsbeboelse (bopælspligt), er det derfor relevant

for kommunen at kende omfanget af en boligs benyttelse til ferie-/fritidsformål, da

kommunen også administrerer plan- og byggelovgivningen.

Hvis udlejning til ferie-/fritidsformål af en bolig antager et så stort omfang og/eller får

karakter af erhvervsmæssig udlejning, vil det være i strid med den byggetilladelse til

(helårs-)bolig, som boligen har. Kommunen har derfor brug for at kende omfanget af en

boligs benyttelse til ferie-/fritidsformål for at kunne administrere korrekt efter

byggelovgivningen, herunder vejlede om, hvornår et forhold skal lovliggøres.

Det kan også være, at boligen er omfattet af en lokalplan med bestemmelse om

anvendelse til helårsbeboelse, hvorefter boligens benyttelse til ferie-/fritidsformål vil

være lokalplanstridig – uanset omfanget. Har lokalplanen alene krav om anvendelse til

boligformål, ligger det indenfor bestemmelsen at benytte boligen (uanset bopælspligt)

til ferie-/fritidsformål, men omfanget får betydning for lovligheden efter lokalplanen,

hvis udlejning til ferie-/fritidsformål sker systematisk og har karakter af erhvervsmæssig

udlejning.

Kommunen har erfaret gennem de anmeldelser, som kommunen har mod-taget, hvor

anmelder har henvist til annoncer, at der i annoncerne ikke er angivet nogen konkret

adresse. Det er således bevismæssigt svært at identificere fra hvilken konkret adresse,

udlejningen til ferie-/fritidsformål sker.

Adressen har relevans i forhold til at afklare, om det er egen fulde helårsbolig, der

udlejes, og/eller om det er en adresse omfattet af en lokalplan med bestemmelse om

anvendelse til helårsbeboelse.

Dertil kommer, at der i annoncerne ikke er angivet antal dage, som boligen har været

udlejet, men det er dog muligt at lave en usikker optælling ud fra diverse

tilbagemeldinger fra feriegæster, hvis feriegæster oplyser om opholdets omfang, og via

antal anmeldelser af boligen i forhold til annoncerings-perioden.

Oplysningerne, som kommunen indhenter, kommer i partshøring hos ejer/bruger, hvor

ejer/bruger oplyses om § 10 i retssikkerhedsloven (Forbud mod selvinkriminering).

På den baggrund er det svært, hvis ikke umuligt for kommunen at løfte bevisbyrden i

sager, der er anmeldt til kommunen, hvor der er mistanke om ulovlig udlejning til ferie-

/fritidsformål i forhold til de regler, som kommunen administrerer (Dvs. § 7 i lov om

boligforhold, samt plan- og byggelovgivningen).

2. Hvordan ser I, at reglerne fremadrettet kunne indrettes?

Anfør gerne konkrete forslag, og uddyb dem gerne.

Svar:

Efter kapitel 1 i lov om boligforhold, som Københavns kommune administrerer, skal

helårsboliger (Dvs. boliger med bopælspligt) benyttes til helårsbeboelse.

For at kunne administrere reglerne i dette kapitel, skal det være tydeligt ved undtagelse

fra samtykkekravet, hvor der henvises til udlejningsloftet i sommerhusloven, hvornår

udlejningsloftet er overskredet.

Det foreslås,

At før man kan udleje sin helårsbolig, skal man indhente tilladelse fra

myndighederne, herunder kommunen, og at man i samme om-bæring skal

kunne bevise, at boligen er ens egen helårsbolig (fx folkeregistertilmelding.

At alle adresser, hvor der sker udlejning af boliger til ferie-/fritids-formål, bliver

registreringspligtige og forpligtet til at oplyse om antal udlejningsdage pr.

kalenderår. Reglen bør være gældende lokalt således, at der sondres mellem

storbyproblematik (Kommuner med stort antal boligsøgende) og

landdistriktskommuner. Dvs. der skelnes mellem sommerhuse og boliger i

storbyer, hvor der fx er lokalplaner med krav om boligers anvendelse til

helårsbeboelse.

At udlejningsplatforme har pligt til at udlevere konkrete adresser til

myndighederne i forhold til de annoncer, som kommunen undersøger i

konkrete sager.

At definitionen på ”egen fulde helårsbolig” præciseres i lovteksten således, at

det bliver klart, hvornår det ikke er egen fulde helårsboliger, der bliver udlejet

til ferie-/fritidsformål. Fx hvis halvdelen eller mere udlejes til ferie-

/fritidsformål (Dvs. en del af boligen aflåses i ferieudlejningsperioden).

Disse forslag vil også afhjælpe udfordringerne ved administrationen efter plan- og

byggelovgivningen, når omfang af udlejning til ferie-/fritidsformål på konkrete adresser

dermed bliver klarlagt.

Hvis det ikke bliver muligt for kommunen at få adgang til oplysninger om antal dage pr.

kalenderår, som en helårsbolig bliver udlejet, foreslås lovteksten ændret således, at det

bliver muligt at afklare, hvornår kravet om kommunens samtykke til ferie-/

fritidsudlejning gælder.

Høringssvar fra Bornholms Regionskommune

Modtaget den 8. april 2025.

Høringssvar sendt med vedhæftning af to dokumenter, som ikke er gengivet

herunder. Dokumenterne kan rekvireres hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Vi skal hermed afgive høringssvar på jeres henvendelse om evaluering af tilsynet

af reglerne om udlejning af egen fulde helårsbolig.

Vi har følgende bemærkninger (svaret sendes på mail og ikke i det tilsendte

skema, da der opstod fejl i dokumentet):

Opmærksomhedspunkter

Bornholms Regionskommune arbejder aktivt på at håndhæve reglerne om

bopælspligt i 8 konkrete byer på øen efter reglerne i lov om boligforhold. Dette

arbejde sker i spændfeltet mellem lov om boligforhold, planloven, cpr-loven og

sommerhusloven, som ikke altid bruger de samme begreber og definitioner,

hvilket gør lovfortolkningen vanskelig.

Vi skal henlede opmærksomheden på kommunens henvendelse af 14. marts 2024

og Plan- og Landdistriktsstyrelsens svar af 9. april 2024 om nogle af

problemstillingerne (vedhæftet).

Bornholms Regionskommune har besluttet at der kan ske maksimal udlejning af

egen bolig i op til 100 dage om året i medfør af sommerhuslovens bestemmelser.

Turisterhvervet fylder meget på Bornholm, og der har været tradition for, at

lokale familier fx flytter ud i baghuset i sommerperioden og lejer hovedhuset ud.

Når der er tale om udlejning af egen bolig, hvor man i øvrigt er registreret med sin

bopæl, har Bornholms Regionskommune ikke nogen bemærkninger til reglerne.

Det har derimod givet anledning til tvivl, der hvor der er tale om flexboliger og

boliger, hvor bopælspligten er opfyldt, men hvor ejer/lejer ikke er tilmeldt

adressen i folkeregistret. Det kan fx være tilfældet hvor en person jf. cpr-loven

skal være registreret med bopæl et andet sted i landet sammen med sin familie,

men dog opholder sig mest på Bornholm fx i forbindelse med arbejde.

Kommunen har på baggrund af Plan- og Landdistriktsstyrelsens svar ændret sit

administrationsgrundlag for flexboliger, således at muligheden for udlejning

begrænses til samme niveau som ejere af helårsboliger, så der ikke sker intensiv

udlejning af flexboliger i bymiljøer.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har ikke forholdt sig til den anden del af vores

henvendelse, og vi lægger fortsat til grund, at en lejer eller ejer, der opfylder

bopælspligten og således opholder sig i boligen mere end 180 døgn jævnt fordelt

hen over året, kan udleje helårsboligen efter samme regler som hvis de var

registreret med folkeregisteradresse i boligen.

Indretning af regler fremadrettet

Vi vil opfordre til, at man fremover i højere grad anvender samme begreber og

definitioner heraf, når man omtaler boliger i lovgivningen. Når der skal fortolkes

på tværs af lovgivningen er det vanskeligt at komme frem til det rigtige resultat.

Til eksempel:

Lov om boligforhold = helårsbolig. Fortolket af højesteret og planstyrelsen som en

bolig, hvor man opholder sig mindst 180 døgn om året. Lokalt på Bornholm har vi

udvidet fortolkningen således, at de 180 døgn skal være jævnt fordelt hen over

året. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man skal have sin

folkeregisteradresse i helårsboligen.

CPR-loven = bopæl. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person

regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie,

forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele (§ 6).

Sommerhusloven = egen fulde helårsbolig. Når man råder over flere helårsboliger,

hvornår er der så tale om egen fulde helårsbolig? Er alle ens boliger omfattet, eller

kan der kun være tale om én bolig? Jf. vores eksempel ovenfor om en pendler, der

opfylder bopælspligten i helårsboligen, hvor vedkommende ikke har bopæl.