UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
UFU Alm.del Bilag 8
Offentligt

CENSORLEDELSEN FOR

LÆRERUDDANNELSEN

ÅRSBERETNING 2025

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Årsberetning for 2024-2025

Billedkunst

Biologi

Dansk

Dansk som andetsprog

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab/religion

Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie,

medborgerskab og autoritet

Lærerfaglig bacheloreksamen

Madkundskab

Matematik

Musik

Natur/teknologi

Professionsprøven

Pædagogik og almen didaktik

Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik

Samfundsfag

Specialpædagogik

Teknologiforståelse

Tysk

LU13: praktik & pædagogik og lærerfaglighed

Forpersoner for fagene

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ÅRSBERETNING FOR 2024-2025

Benedikte Vilslev Petersen & Fie Høyrup

INDLEDNING

Som en del af læreruddannelsens faglige kvalitetssikring udarbejder censorledelsen

en årlig beretning på baggrund af censorernes eksamensrapporter jf.

BEK nr 920 af

04/07/2024

§ 15, stk. 4:

Censorledelsen skal:

4) afgive en årlig beretning til institutionerne som bidrager til institutionernes

kvalitetssikringsarbejde med uddannelserne på grundlag af censorernes vi-

den fra eksamenssituationerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 3

Årsberetningen består af en beskrivelse af censorkorpsets sammensætning, en kort

redegørelse for censorledelsens arbejde i perioden fra d. 1. september 2024 til d.

31. august 2025 og en oversigt over de vigtigste opmærksomhedspunkter fra årets

censorrapporter. Indledningen følges op af de faglige forpersoners uddybende be-

retninger fra uddannelsens eksamener i hvert af de forskellige fag.

Læreruddannelsen har i studieåret 2024-25 arbejdet under to forskellige bekendt-

gørelser: Bekendtgørelserne om uddannelse til professionsbachelor som lærer i

folkeskolen:

LU13

LU23.

Årsberetningen har fokus på de nye fag og eksamener

i LU23. Hvad angår bachelorprojektet har der dog i indeværende eksamensperiode

hovedsageligt været tale om LU13-prøver. Opsamlingen fra censorernes rapporter

fra praktik og pædagogik og lærerfaglighed i LU13 findes sidst i beretningen.

CENSORKORPSETS SAMMENSÆTNING

Antallet af beskikkede censorer er 1302 med en stort set ligelig fordeling af interne

og eksterne censorer. Aldersmæssigt er hovedparten mellem 40 og 69 år, og korp-

set har samlet set en mindre overvægt af kvinder.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Andelen af interne og eksterne censorer i censorkorpset:

Interne censorer

Eksterne censorer

Andelen af kvinder og mænd:

583 (45%)

719 (55%)

1. Følge og støtte læreruddannelsens udvikling.

2. Kommentere ændringer i uddannelsens nationale studieordning.

3. Udtale sig om læreruddannelsens status og udviklingsbehov

(jf.

Kommissorium for forum for læreruddannelsen).

I 2024-25 har der været afholdt tre møder hhv. 25.04.2024, 27.11.2024 og 19.06.

2025. Følgende hovedtemaer har været på dagsordenen:

• Status på implementering af LU23

• Uddannelsestilbud til praktiklærere

• Lærernes videreuddannelsesmuligheder

• UFM’s årlige monitorering af læreruddannelsen

• Udspil om reform til professionsbacheloruddannelser

• Samarbejdet om udstrakt og integreret praktik

• Bæredygtighed i uddannelsen

• Fagfornyelsen i folkeskolen

• Elevers medbestemmelse

• Udvikling af eksamensformer på læreruddannelsen

Censorledelsen er særdeles tilfreds med, at Styrelsen har oprettet et forum med en

bred sammensætning af interessenter i læreruddannelsen, som i fællesskab følger

og drøfter den nye læreruddannelse tæt. Censorledelsen har tilbudt at bidrage med

orientering om uddannelsesreformens grundlæggende intentioner og faglige kvali-

tet, som den viser sig ved eksamen.

Samarbejdet mellem LLN og censorledelsen finder hovedsaligt sted i det såkaldte kon-

taktudvalg. Kontaktudvalget har på årets fire møder (hhv. 5.11.24, 17.01.25, 24.03.25

og 12.08.25) haft forvaltningen af LU23 som omdrejningspunkt. I særlig grad har re-

videringen af eksamensbeskrivelserne haft opmærksomhed. LLN har deltaget i et af

censorledelsens møder og drøftet intentionerne bag revideringen og de daværende

foreløbige beslutninger. Eksamensbeskrivelserne skal suppleres med en national for-

pligtende uddybning, som bliver benævnt ’fælles rammer og retningslinjer’. Dokumen-

tet ser ikke ud til at få studieordningsstatus af hensyn til lokale forskellige muligheder

på institutionerne. Censorledelsen har problematiseret dette og vil være opmærksom

på, hvordan den fælles aftale institutionerne imellem fungerer ved eksamen.

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

738 (57%)

564 (43%)

Aldersgruppe

Antal

0-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

102

319

25%

427

33%

320

25%

131

10%

0,2% 8%

Total

1302

100%

Censorledelsen

består aktuelt af 23 demokratisk valgte censorforpersoner; én for

hvert af læreruddannelsens fag eller fagområder i 2024-25. Se oversigten på årsbe-

retningens sidste side.

CENSORLEDELSENS ARBEJDE I STUDIEÅRET 2024-

2025

Censorledelsen for læreruddannelsen vil gerne takke for et godt samarbejde med

Uddannelses- og forskningsstyrelsen (UFS), Læreruddannelsens ledernetværk

(LLN), vores kontakter i censorsekretariatet, alle beskikkede censorer samt øvri-

ge censorledelser for professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Censorledelsen afholder løbende møder efter et fastlagt mønster året rundt med

alle samarbejdspartnere.

Årets arbejde har ud over de tilbagevendende opgaver handlet om implementering

af nye uddannelsesbekendtgørelse (LU23), særligt justering af eksamensbeskrivel-

ser og om indstilling til nybeskikkelse pr. 1. februar 2026.

Læreruddannelsesbekendtgørelsen anno 2023

Censorledelsen deltager i ’Forum for læreruddannelsen’ med to repræsentanter.

Dette forum er forankret i UFS og har som formål ’at

følge og understøtte lærerud-

dannelsens udvikling og at sikre de bedste forudsætninger for en vellykket ny lærer-

uddannelse.’

Forummets tre hovedopgaver handler om, at:

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Censorledelsen har tilbudt sparring på dette dokument med sigte på en fælles for-

ståelse af de nye eksamensformer og -afviklingen. Ikke alle skrivegrupperne under

LLN har inddraget fagets forperson i beskrivelsesarbejdet. LLN er inviteret til cen-

sorledelsens kommende møde med sigte på fælles opfattelse og udmøntning af de

’fælles rammer og retningslinjer’ for eksamenerne.

bekendtgørelsen i høring. Styrelsen forventer, at de enkelte uddannelsesinstitutioner

videresender til de censorledelser, som de betjener

oplyser ’at seneste ændringer

i eksamensbekendtgørelsen primært har været fejlrettelser’

(svarmail af juni 2025).

Orientering om høringsprocesser fra UFS er tidligere tilgået censorledelserne via

censorsekretariatet. Der arbejdes i skrivende stund med optimering af kommunika-

tionsvejene.

Høringer

Som følge af censorbekendtgørelsen § 15, stk. 2 (BEK

nr 920 af 04/07/2024)

har

censorledelsen en rådgivende funktion i forhold til eksamensformer og er således

høringspart ved nybeskrivelser eller ændringer:

2) rådgive uddannelsesinstitutionerne om uddannelsernes eksamensformer,

herunder om de fungerer i overensstemmelse med uddannelsernes formål

Reviderede eksamensformer på læreruddannelsen

Læreruddannelsens eksamensformer er i årets løb blevet gennemgående revideret,

og censorledelsen har i den sammenhæng indgivet et høringssvar, hvis indhold til

dels er blevet indarbejdet i eksamensbeskrivelserne efterfølgende.

Censorledelsen opfordrer læreruddannelsesinstitutionerne til også at sende de in-

stitutionelle/lokale studieordninger om eksamen til censorledelsen med henblik på

’ensartet

og korrekt behandling’

af de studerende ved eksamen (jf.

BEK nr 920 af

04/07/2024,

§10) og det bedst mulige samarbejde om eksamen censorledelsen og

institutionerne imellem.

Teknologiforståelse

Censorledelsen indgav i januar 2024 et positivt høringssvar til den reviderede fagbe-

skrivelse for teknologiforståelse som undervisningsfag/fag i grundfagligheden.

Ny eksamensbekendtgørelse

Pr. 1. august 2025 er en justeret ‘Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved pro-

fessions- og erhvervsrettede videregående uddannelser’ trådt i kraft. Censorledelsen

har, som de andre censorledelser ved professionshøjskolerne, ikke haft bekendtgø-

relsesudkastet i høring. Censorledelsen for læreruddannelsen har i samarbejde med

de øvrige censorledelser henvendt sig til UFS desangående. UFS svarer, at

’Det er

normal procedure, at alle videregående uddannelsesinstitutioner får bl.a. eksamens-

Censormøder

Som følge af ny læreruddannelsesbekendtgørelse, og dermed nye fagbeskrivelser

og eksamensformer, har der været afholdt online-censormøder i de fleste af uddan-

nelsens fag. Møderne har haft intentionerne bag LU23, nye eksamensformer, mid-

lertidig studieordning og overgangsordninger som omdrejningspunkt, men har også

handlet bl.a. om ny censorbekendtgørelse, drøftelse af AI, nybeskikkelse, censorop-

gaven generelt, censorvilkår og -erfaringer.

Allokering

Forårets allokeringsproces er forløbet godt – fraset allokering af censorer til Kø-

benhavns Professionsskole (KP). Meget sene censorbestillinger fra KP har givet an-

ledning til store udfordringer samt en del ekstra arbejde i censorsekretariatet og i

censorledelsen. Flere af institutionens eksamener har været delt op på enkeltdage,

nogle omlagt til virtuel eksamen og enkelte er flyttet til august-september.

Et løbende flow af censorbestillinger allerede fra januar giver omvendt gode betin-

gelser for censorledelsens og censorsekretariatets arbejde med allokeringer - men

kan muligvis medvirke til, at langt størsteparten af læreruddannelsens eksaminer

gennemføres med eksterne censorer, idet det kan være vanskeligt for de interne

censorer at lade sig allokere, før de kender datoer for deres egne eksamener. Censor-

ledelsen takker de eksterne censorer for at løfte hovedparten af læreruddannelsens

censoropgaver, men arbejder på at fremme en mere ligelig fordeling af allokerede

eksterne og interne censorer – svarende til fordelingen i det samlede censorkorps.

Censorledelsens rapport om allokering af interne censorer viser dog, at mangel på

tid er den primære årsag til, at interne censorer ikke lader sig beskikke

(Rapport om

interne censorer og varetagelse af censur).

I samarbejde med LLN har censorle-

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

delsen gennem flere år opfordret til, at institutionerne støtter og opfordrer deres

medarbejderne til at blive allokeret og i deres arbejdsporteføljer får indarbejdet tid

til censur. Dette sker endnu kun på de færreste uddannelsesinstitutioner.

Tabellen herunder er baseret på 1631 censorrapporter (93%) og illustrerer, hvor

mange allokeringer henholdsvis de interne og de eksterne censorer har haft. Af de

1302 beskikkede censorer har knap halvdelen (637) ikke været allokeret i perioden.

Blandt de allokerede censorer har de eksterne censorer varetaget 67% af censuro-

pgaverne og de interne 33%.

I lyset af intentionerne om en mere ligelig fordeling af allokerede eksterne og inter-

ne censorer er der tale om en lille forbedring i forhold til sidste studieår, hvor 69%

af censuropgaverne ved læreruddannelsen blev varetaget af 31% interne censorer:

Årets allokeringer baseret på indkomne censorrapporter:

Fordeling af andelen af allokerede eksterne og interne censorer:

Allokeringer

Mere end 3

Censorer

I alt

Interne

censorer

341

112

582

Interne cen-

Eksterne

sorer i procent censorer

59%

19%

10%

100

321

136

102

105

780

Eksterne cen-

sorer i procent

45%

19%

14%

15%

100

Indstilling til nybeskikkelse 2026-2023

Allokeringer

Antal censorer i alt

Interne censorer

341

112

582

Eksterne censorer

321

136

102

720

I foråret 2025 påbegyndte censorledelsen processen for indstilling til nybeskikkelse

pr. 1.02.2026. I modsætning til tidligere har censorsekretariatet kun haft bemanding

til at hjælpe med annoncering på Jobindex. Censorledelsen har derfor forsøgt at di-

stribuere annoncering ved hjælp af LinkedIn, tidsskriftet: Folkeskolen og på de seks

professionshøjskoler. Annonceringerne resulterede i 2137 ansøgere, hvoraf 1311 er

indstillet til beskikkelse – heraf er 926 indstillet til genbeskikkelse og 385 til nybe-

skikkede (29%). En dispensationsansøgning med redegørelse for ulige kønsfordeling

er medsendt, idet ca. 60% er kvinder og 40% mænd.

Samarbejdet mellem censorsekretariat og censorledelserne

I særlig grad retter censorledelsen en tak til læreruddannelsens kontaktperson

Mette Skovfoged Hansen, med hvem vi har et virkelig godt samarbejde – undertiden

flere gange ugentligt. Tak også til sekretariatsleder Christian Emil Schested Peder-

sen, som censorledelsen er i god dialog med.

Det tidligere mødeforum, Repræsentantskabet, med repræsentation fra alle profes-

sionshøjskolernes censorledelser, fra LLN og censorsekretariatet er nedlagt. En ny

model for organisering har haft svært ved at finde sin form, men en sådan skal ifølge

censorbekendtgørelsens §19 etableres (censorbekendtgørelsen).

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Årets eksamener

Antallet af eksamensbegivenheder i 2024-25 er 1738 og antallet af eksaminerede

studerende er 18599. Årsberetningen er baseret på 1631 (94%) indsendte censor-

rapporter, som censorledelsen takker censorerne for. Den høje svarprocent og de

udførlige kvalitative begrundelser i censorrapporterne betyder, at censorledelsen

nuanceret og med god forståelse for vurderingerne kan udtale sig om læreruddan-

nelsens faglige kvalitet.

Det er desværre heller ikke i år muligt at bringe karakterstatistikker fra eksamener-

ne omend, der har været arbejdet ihærdigt for det – ikke mindst i samarbejde med

LLN. Direktørerne fra fællesadministrationen ved alle professionshøjskoler (RADU)

har dog desværre taget en beslutning om ikke at hjælpe med koordinering af karak-

tergennemsnit institutionerne imellem. Begrundelsen er, at det ikke er bekendtgø-

relsesfastsat, at karaktergennemsnit skal indgå i censorledelsernes årsberetninger.

KP og VIAUC har selvstændigt stillet deres karakteroversigter til rådighed for cens-

orledelsen. Censorledelsen takker for dette, men har besluttet, at det ikke vil være

retvisende kun at bringe karaktergennemsnit for to af professionshøjskolerne.

Professionsprøven:

• Et nyt eksamensområde, professionsprøven, har været gennemført i denne ek-

samensperiode. Erfaringerne fra eksamen viser, at professionsprøven rummer et

væsentligt potentiale som eksamensform, men også at der er behov for tydeligere

afklaring af bl.a. vidensgrundlag og det faglige, taksonomiske niveau. Der er ikke

eksamensredegørelser knyttet til denne prøve.

Nye kortfattede eksamensbeskrivelser:

• I og med at LLN’s nødvendige uddybninger af eksamensformerne i ’fælles

rammer og retningslinjer’ ikke indgår i studieordningens fællesdel, og dermed

ikke er en juridisk bindende aftale mellem professionshøjskolerne, må der være en

særlig opmærksomhed på, at der ikke forekommer uhensigtsmæssige variationer

i gennemførelsen af eksamen.

• Der bør udarbejdes fælles retningslinjer for anvendelse af AI i skriftlige eksa-

mensprodukter, da der pt. er stor usikkerhed blandt censorerne i forhold til, hvor-

dan det skal håndteres.

Vigtigste opmærksomhedspunkter fra årets censorrapporter

Samlet set fungerer eksamen godt og uddannelsens faglige kvalitet synes overve-

jende at være tilfredsstillende.

I det følgende opsummeres opmærksomhedspunkter fra fagene, som er relevante

for den samlede uddannelse:

Faglig kvalitet i uddannelsen:

ÅRSBERETNINGER FRA LÆRERUDDANNELSENS

ENKELTE FAG

På de kommende sider følger årets beretninger fra fagene i læreruddannelsen. Be-

retningerne er baseret på censorernes samlede afrapportering og på censorsekre-

tariatets indsamling af øvrige data fra de gennemførte eksamener. De enkelte fags

beretninger bidrager tilsammen med værdifuld viden om fag og fagområder i uddan-

nelsen og om vilkår ved uddannelsesinstitutionernes gennemførelse af eksamener.

• At styrke fagligheden i tæt samarbejde med praksis er en grundlæggende intenti-

on i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse. Der bør være stor opmærksomhed

på, hvordan fagenes faglige kvalitet og arbejdet med integreret praktik kan løftes

i undervisningen og anvendes meningsfuldt ved eksamen. Der synes at være ten-

dens til, at nogle studerende i vid udstrækning inddrager og fortæller om praksis,

men i mindre grad forholder sig analyserende til praksis.

Metodiske betragtninger og tilgang til opsamling af

censorrapporterne:

Årsberetningen nedenfor er baseret på censorernes rapporter. Derudover indgår

data om de gennemførte eksamener med henblik på fx fordeling af censur, forholdet

mellem interne og eksterne censorer mv. Dette er supplerende data, som censorse-

kretariatet modtager fra uddannelsesinstitutionerne.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Censorrapporterne indgår i årsberetningen i form af både kvantitative og kvalita-

tive data. Censorrapporterne indeholder censorernes skriftlige tilbagemelding på

spørgsmål fastlagt af censorledelsen med udgangspunkt i Uddannelses- og forsk-

ningsministeriets standardiserede forslag til censorspørgsmål for alle videregående

uddannelser. Censorernes vurderinger består af kvantitative data, hvor censorerne

har bedømt konkrete forhold ved prøven på en Likert-skala. Dertil kommer kvalitati-

ve data, hvor censorerne har svaret på de givne spørgsmål.

Via censorrapporternes kvantitative data får man et overordnet billede af, hvordan

en række forhold ved prøven vurderes af censorerne.

Censorernes kvalitative svar giver mere detaljerede oplysninger om prøveforhold og

faglig kvalitet ved læreruddannelsen. Ofte viser det sig, at fx bedømmelsen ’god’ i

den angivne skala kan dække over ret nuancerede scenarier fra ’alt er godt’ over

’rigtig godt’ til ’mindre godt’ når de kvantitative svar uddybes med de kvalitative svar.

Den enkelte faglige forperson er ansvarlig for opsamlingen og analysen af de kvali-

tative data i sit fag. Et centralt anliggende er i den forbindelse at skabe sig et over-

blik over de samlede kvalitative data med henblik på at udpege særlige temaer til

årsberetningen. Hvorvidt bestemte udsagn - eller grupper af udsagn - kommer til at

udgøre et tema i årsberetningen for faget, er baseret på en vurdering af flere para-

metre, herunder både udsagnenes væsentlighed og/eller hyppigheden, hvormed de

optræder.

De faglige forpersoner udpeger særlige opmærksomhedspunkter, som kan give an-

ledning til mere systematiske undersøgelser.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

BILLEDKUNST

Kirsten Bak Andersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er nu 42 censorer, der er beskikkede til censur ved eksamen i faget billedkunst,

og fordelingen mellem interne og eksterne censorer er lige fordelt. Næsten alle har

indsendt censorrapport - mange tak for indsatserne. Prøverne var knyttet til enten

LU13 eller til LU23.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

19 (45%)

23 (55%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

33 (79%)

9 (21%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

19%

50-59

38%

60-69

31%

70+

10%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 34

Antal censorrapporter: 30

Besvarelsesprocent: 88%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden baseret på censorrapporterne:

Interne censorer

Hovedtal

Eksterne censorer

I alt

En tredje censor skriver:

”Det fungerer særligt godt, at den studerende medbringer

og refererer til projekter og produkter fra portfolioen. Det giver en bredde som under-

støtter den studerendes billedpraktiske projekt, der demonstrerer dybden af faget”.

Samarbejdet om eksamen

Der er generelt set meget stor ros denne gang til alle aktører, eksaminatorer som

administrative, i samarbejdet før, under og efter eksamen.

Der har dog været nogle udfordringer et sted med at modtage opgaver rettidigt, og

et andet sted har det været tydeligt, at de studerende har haft mange forskellige

undervisere og manglet undervisning. Et enkelt sted var der desværre stor uenighed

angående eksamenstid, i samtaler om vurdering og den endelige karaktergivning. I

overgangen til LU23 eksamen har der været nogle udfordringer.

Generelt set tilkendegiver censorerne en stor tilfredshed med eksamen i faget bil-

ledkunst, som den er nu.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Med få undtagelser er der generelt set stor tilfredshed med de formelle rammer

omkring eksamen rundt i landet, og flere roser den service der nu er med information

før eksamen. Der har været nogle få udfordringer med fx opgaver på mere end fem

sider, for lidt information om undervisningsindhold og anvendt litteratur.

En censor skriver: ”Man

kan med fordel skærpe over for de studerende, at anslagene

skal overholdes og bilagene begrænses”.

Faglig kvalitet

Der er meget ros til den nuværende eksamensform og indholdsmuligheder, hvor der

fremhæves flere steder, at den studerendes faglige bredde som både fagperson og

fagdidaktikker kan få plads. Der er forslag til forbedringer også.

For eksempel skriver en censor:

”Jeg synes de studerende demonstrerer et godt fag-

ligt vidensgrundlag for langt de fleste studerendes vedkommende”,

men samme cen-

sor skriver et andet sted, at

”På sigt kunne man ønske sig, at de kunne relatere noget

til undervisningspraksis, når de fx fortæller om linoleumstryk og deres eksperimenter

i deres projekt”.

En censor påpeger, at der mangler nyere vidensgrundlag i faget billedkunst, hvilket

kan hænge sammen med, at der ikke eksisterer så mange forskere inden for dette

fagområde i forhold til tidligere.

Nogle steder havde de studerende misforstået, hvilke krav der er til den studerende

ved eksamen.

En censor skriver fx:

”Den studerende havde lavet sine eksperimenter i holdundervis-

ningen, og de hang ikke sammen med projektet, der var med ved eksamen, der i øvrigt

kun var et maleri”.

Eksamensformen

Der er stor enighed blandt censorerne om, at prøveformen har en passende ramme

og indhold. Der er dog flere der skriver, at det er vigtigt at de studerende viser deres

faglige og fagdidaktiske bredde i udstillingerne. Vigtigt er det, at de har procesdoku-

menterende materiale med, især i forhold til at deres eksamensprojekt både skal

vise eksperimenterende praksis og give indblik i, hvordan den studerende skal om-

sætte egen erfaring og viden til undervisningspraksis i skolen.

En censor skriver:

”De studerendes udstillinger var noget sparsomme, hvorfor det var

svært at vurdere de studerendes niveau”.

En anden censor skriver:

”Eksamensformen er generelt i orden, men det selvstændigt

eksperimenterende burde udvikles”.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Evt. temaspørgsmål om AI

Der er to tendenser inden for AI i faget billedkunst.

A) Nogle studerende bruger AI når de skriver de 5 sider synopsis og tilkendegiver,

at de har brugt AI. Nogle bruger AI på en måde, så man kan høre, at de ikke helt har

forstået den tekst, de fik fra AI.

En censor skriver:

”Nogle har vi en fornemmelse af har brugt AI på en uhensigts-

mæssig måde, der bliver usikkerhed om de forstår det de selv har skrevet i synopsis”.

B) I faget billedkunst kan brugen af AI være et eksempel på brug af digitale medier,

og flere studerende eksperimenterer med at lave billedudtryk ved at promte tekst,

der så generer billeder, hvor de studerende virker meget undersøgende i deres bil-

ledpraksis.

En censor skriver:

”De har næsten alle skrevet i deres opgaver, at de har brugt AI til

at tjekke stavefejl og lignende. I de mundtlige prøver vs. udstillingerne var der mange

spændende undersøgelser af brug af AI i relation til forskellige billedformer, analoge

som digitale, og også i relation til billedpraktiske undersøgelser af fagdidaktik”.

Opmærksomhedspunkter

Den studerendes nysgerrighed, viden og eksperimenterende billedpraksis, faglighed,

fagdidaktisk refleksion og praktikerfaringer skal foldes ud ved eksamen i faget bil-

ledkunst. Samlet set skal den studerende møde dette og øve sig i undervisningen

for derved at kunne kvalificere egne præstationer ved eksamen og i fremtiden som

lærer.

Det er vigtigt, at eksamensudstillingerne i fremtiden både har den studerendes pro-

cesdokumenterende materiale og mere færdige billedprodukter, hvor erfaringer

herfra skal omsættes til fagdidaktik og praksis i skolen. Herunder hører også frem-

stilling af læremidler i faget. Udstillingerne skal på den måde være eksemplariske i

relation til fagets fagmål og indhold.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

BIOLOGI

Frank Jensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Undervisningsfaget biologi har et censorkorps på 38 censorer. Korpset har følgende

sammensætning. 19 er interne (ansat på en professionshøjskole), mens 19 er eks-

terne (aftagercensorer). Der er en overvægt af mandlige censorer (60%). Censor-

korpset er blevet lidt yngre idet knapt 20% af censorerne er under 50 år, det skyldes

efterbeskikkelse sidste år. Men korpset har stadig en stor overvægt af ældre censo-

rer over 60 år som udgør 50% af korpset. Det er godt med et rutineret censorkorps,

men der opfordres stadig til, at nye yngre adjunkter melder sig, næste gang der

bliver mulighed for efterbeskikkelse.

I år har 13 ud af de 38 censorer i censorkorpset været allokeret til censur det er lidt

færre end sidste år.

Beskikkede censorer: 38

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

19 (50%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

15 (39%)

23 (61%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

16%

50-59

31%

60-69

40%

70+

10%

Total

100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 29

Antal censorrapporter: 28

Besvarelsesprocent: 97%

Allokeringer i eksamensperioden:

af den nye prøveform der blev indført for 3 år siden for at leve op til LLN´s ambitioner

om større og mere krævende eksaminer. Det er derfor ikke muligt at dokumentere, i

hvor høj grad dette er lykkedes ved indførslen af den nye prøveform LU 23, hvor der

i år har været afholdt 12 prøver.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

27 af de 28 censorer skriver, at eksamensforløbet i høj grad og meget høj grad lever

op til bestemmelserne i studieordningen.

I år har der været to eksamensformer i spil. Den gamle LU 13/15 og så den nye efter

LU 23. Censorerne bemærker, at kombinationen af et skriftlig oplæg og den efterføl-

gende mundtlige eksamination er en god kombination.

En censor skriver: ”Prøveforløbet

var i fuld overensstemmelse med studieordningens

bestemmelser og bekendtgørelser så vidt det kunne bedømmes, og eksaminationen

viste i fuldt omfang, at de studerende både skriftligt og mundtligt levede op til og

honorerede de krav, man kunne stille til besvarelserne.”

Da LU 23 fremadrettet bliver normen er her et par kommentarer fra censorerne i

forhold til denne nye eksamensform, der får mange pæne ord med på vejen. De stu-

derende afleverer en skriftlig opgave på 5 sider med et didaktisk reflekteret under-

visningsforløb, og i den efterfølgende mundtlige eksamen uddyber og perspektiverer

de studerende så min. 3 studieprodukter samt perspektiverer til andre stofområder

indenfor biologien.

Forberedelsestiden er udvidet til 2 døgn, og dette bemærker censorerne meget posi-

tivt fordi, som en censor skriver: ”LU23

sammenlignet med LU13 har givet dobbelt så

meget forberedelsestid og lidt længere eksaminationstid. Om det var det, der gjorde,

at præstationerne generelt var virkelig imponerende, er vanskeligt at sige, men jeg

oplevede meget fine gennemarbejdede præsentationer, inkl. fine plancher, modeller,

forsøgsopstillinger, primær-materiale mv. De studerende var generelt velforberedte,

og de tilknyttede to studieprodukter gav rigtig gode muligheder for at spænde præ-

sentationen ud og dermed komme på tværs i hele fagområdet. Det gav gode mulig-

heder for, at de studerende kunne demonstrere deres viden i bredden og kunne se

sammenhænge. Absolut en kvalitet i forhold til LU13.”

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

Svarprocenten på censorrapporterne er meget tilfredsstillende. Det er glædeligt,

at censorerne melder så samvittighedsfuldt tilbage fra de afviklede prøver. Med en

svarprocent på 97% bliver datamaterialet mere validt og dermed mere retvisende.

Desuden giver de et solidt grundlag for at kvalitetssikre uddannelsen med både de

kvantitative og de kvalitative udsagn.

Denne del af beretningen er skrevet med afsæt i de 28 indrapporterede censorrap-

porter.

13 af prøverne har været dækket af interne censorer, medens 15 er dækket af de

eksterne. Det er glædeligt, at de interne censorer i år har fundet tid til at dække

prøverne. En tendens der forhåbentligt vil kunne fastholdes.

Antallet af afviklede prøver er i år nogenlunde det samme som sidste år, i alt 29 mod

sidste års 31. til gengæld er antallet af indstillede studerende i år faldet tilbage til

forrige års niveau med 232 i alt mod sidste års 334 studerende. En mærkbar tilba-

gegang der bør følges nøje.

Der har i år ikke været afholdt kompetencemålskurser for lærere og også dette er

bekymrende idet der mangler uddannede biologilærere på landets grundskoler.

Som sidste år er det ikke muligt at sammenligne karaktergennemsnit for faget da

valide data ikke har kunnet leveres af administrationerne. Det er ærgerligt set i lyset

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Eksamensformen

Censorerne vurderer også her, at prøveformen (mundtlig prøve, skriftlig, portfolio

o.a.) understøtter udprøvningen af de pågældende mål og indholdsområder. 27 af de

28 censorer vurderer i høj og i meget høj grad den positive sammenhæng mellem

prøveform og opfyldelse af målene for faget.

En censor skriver her: ”Såvel

den mundtlige, som den skriftlige prøveform i biolo-

gi understøtter i meget høj grad de pågældende kompetencemål og de studerende

kunne fint vise deres forståelse og kompetencer ved prøveforløbet, ligesom de kunne

anvende medbragte og fremstillede materialer.”

Og specifikt i forhold til den nye prøveform under LU 23 skriver en censor meget

dækkende: ”Eksaminationerne

med et undervisningsforløb som den røde tråd og per-

spektivering til andre dele af fagområderne fungerede virkelig godt. De fleste stude-

rende havde virkelig gjort god brug af forberedelsestiden og det muliggjorde mange

gode og kvalificerede samtaler. Ærgerligt man skipper denne eksamensform igen.”

Desværre peger censor til slut her på, at denne eksamensform i LU 23 nu afvikles

igen efter bare at have været afprøvet i knapt 2 år for at blive afløst af en ny LU 23

eksamen version 2.0. I denne eksamen afskaffes både forberedelsestid og et egent-

ligt skriftligt produkt, som censorerne alle fremhæver som en væsentlig og god ting.

Lad os håbe at den nye eksamen vil kunne leve op til den forrige i kvalitet og indhold.

Det er glædeligt, at censorerne i år kun beskriver meget få problemer i især samar-

bejdet med administrationen, der tidligere har været et problem.

I forhold til især samarbejdet mellem eksaminator og censor beskrives dette som:

”Det

var stor enighed omkring bedømmelseskriterier og også argumentationen for

karaktererne.”

Og løb man ind i problemer har censor og eksaminator være gode til i fællesskab

at løse disse: ”Intet

at bemærke. En vanskelig situation ifbm. en eksaminators exit

pga. nyt arbejde blev håndteret fint og tilsyneladende med minimale gener for de

studerende.”

Faglig kvalitet

Censorerne beskriver den faglige kvalitet som værende både god og fortrinlig.

En censor beskriver muligheden for at kunne afprøve fagligheden på denne måde:

”I

forhold til, at vurdere uddannelsens faglige kvalitet ved prøven, så kommer det vel

primært an på, hvor dybtgående og bredt eksaminator spørger og vurderer eksami-

nandens præstation og om censor frit kan uddybe denne vurdering med supplerende

spørgsmål og overvejelser. Det fungerede ganske udmærket ved den pågældende

prøve og der var rige

muligheder for, at censor kunne få alle vurderinger foretaget.”

Men enkelte censorer påpeger også problematikken omkring at blive præsenteret

for forløb, som den studerende ikke har kunnet afprøve i grundskolen: ”Både

det

skrift lige og det mundtlige mangler de dimensioner, som praksisafprøvning kunne

give. Der er præsenteres velbegrundede undervisningsforløb, men om den studeren-

de faktisk kan undervise som beskrevet kan ikke afprøves eller nuanceres tilstræk-

keligt. Det skriftlige bygges ofte op over f.eks. 5e modellen, og så ”håber” man at den

virker.”

En problematik der forhåbentlig vil blive mindre i takt med, at de studerende nu har

fået en ekstra praktik, og at denne praktik er knyttet tættere til biologifaget med

læreruddannelsens underviser som vejleder.

Samarbejdet om eksamen

Censorerne betegner samarbejdet omkring prøverne som værende både godt og for-

trinligt. 26 af de 28 censorer deler denne vurdering.

En censor beskriver meget dækkende for langt de fleste kommentarer dette brede

samarbejde på denne måde: ”Samarbejdet

mellem primært eksaminator og uddan-

nelsesadministrationen og censor fungerede ganske udmærket og undertegnede fik

fint svar på de spørgsmål som jeg havde før og under prøverne. Også samarbejdet

med censorformandsskab og censorsekretariat har udelukkende været positivt og

ikke givet anledning til problemer.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Evt. temaspørgsmål om AI

Kun 2 censorer nævner AI i deres rapporter, og ingen af disse to giver anledning til

bekymring.

Opmærksomhedspunkter i forhold til LU23

Fra 1 august 2025 er en ny eksamensbeskrivelse for faget biologi trådt i kraft. Denne

beskriver en væsentlig anderledes eksamen og censorerne skal fremadrettet være

meget opmærksomme på, hvilken eksamensbeskrivelse der er gældende for den

pågældende eksamen. Der vil det næste års tid kunne være hele 3 eksamensformer

i spil, enkelte eksamener efter LU 13/15, enkelte eksamener efter LU 23 ver. 1.0 og

så den nye eksamen efter LU23 ver. 2.0. Det vil kræve ekstra opmærksomhed fra ek-

samenskontorenes afdelinger at sikre, at censor får at vide, hvilken prøvebeskrivelse

der skal eksamineres efter.

Opmærksomhedspunkter

Der bør være opmærksomhed på følgende frem mod næste prøve/eksamenstermin.

Studieadministrationen skal være meget opmærksom på, at der ved kommende ek-

samens/prøveterminer vil være flere studieordninger i spil og at censor informeres

om den rette eksamen.

AI vil i stadig større grad vinde indpas.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

DANSK

Fie Høyrup

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Beskikkede censorer: 183

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Aldersfordeling:

96 (53%)

87 (48%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

<30

0,5%

30-39

40-49

28 %

50-59

36 %

60-69

20 %

70+

Total

183

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 177

Antal censorrapporter: 164

Besvarelsesprocent: 93%

Der har været afholdt 177 eksaminer i eksamensperioden i dansk. De 44 har været

afholdt under LU13. Her er indkommet 40 censorrapporter. De øvrige 127 eksaminer

har været afholdt

under LU23, og der er udfyldt 124 censorrapporter.

Fag

Allokeringer

Mere end 3

Hovedtotal

Dansk

Interne censorer

Eksterne censorer

I alt

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Som det ses af ovenstående tabel, har der i eksamensåret været en jævn fordeling

af eksterne og interne censorer.

Der har været afholdt 177 eksaminer i eksamensperioden i dansk. De 44 har været

afholdt under LU13. Her er indkommet 40 censorrapporter. De øvrige 127 eksaminer

har været afholdt under LU23, og der er udfyldt 124 censorrapporter.

I det følgende er der taget udgangspunkt i censorernes svar, der vedrører danskfa-

get i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse, LU23, med den begrundelse, at det

er væsentligt at få censorernes vurdering af den nye prøve i danskfaget i et kvalitets-

sikringsperspektiv. De følgende data beror sig derfor på 124 censorrapporter, der alle

vedrører eksaminer under LU23. Det skal anføres, at der her er tale om en foreløbig

eksamensform under LU23, da der fra næste eksamensperiode (2026) gennemføres

eksamen under en ny studieordning, hvor den skriftlige eksamen i dansk går over til

at blive en stedprøve. I den eksamensform, der behandles nedenfor, har den skrift-

lige eksamen været en individuel ugeprøve. Der er givet særskilte karakterer ved de

to delprøver som noget nyt under i LU23. Det følgende gælder eksaminer i begge

danskfag (dansk 1. – 6. klassetrin og dansk 4. – 10. klassetrin).

• ”De faglige elementer i danskfaget på KP fungerer i et meget fint samspil med

studieordningens og bekendtgørelsens rammesætning.”

• ”Prøveforløbet var godt. Praktikken og konkrete undervisningssituationer blev sat

i spil og deres forløb og erfaringer blev analyseret, vurderet og perspektiveret. Det

samme gjaldt for de semantiske, didaktiske og funktionelle læremidler, der blev

inddraget.”

Eksamensformen

Hovedparten af censorerne (95%) vurderer, at eksamensformen i ’meget høj grad’

eller i ’høj grad’ understøtter fagets mål og indholdsområder, mens 3% af censo-

rerne finder, at eksamensformen i ’mindre grad’ eller ’slet ikke’ understøtter mål og

indholdsområder. 2% af censorerne har ikke svaret på spørgsmålet.

Nedenfor følger nogle af de mange uddybende svar, som censorer har valgt at til-

føje. Heraf fremgår det, at den skriftlige ugeprøve generelt anses som en relevant

eksamensform, ligesom flere fremhæver, at det er positivt, at der gives særskilte

karakterer for den skriftlige og den mundtlige besvarelse.

Den skriftlige eksamen:

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Langt hovedparten af censorerne, nemlig 96%, finder at eksamensforløbet i ’høj grad’

eller i ’meget høj grad’ lever op til bestemmelserne i studieordningen og bekendtgø-

relsen. Mange censorer har valgt at uddybe deres svar med kvalitative kommentarer

til den nye eksamen i faget, der i år består af en skriftlig ugeprøve (midlertidig) og en

mundtlig eksamen baseret på lodtrækning mellem 6-8 prøveoplæg, hvor prøveop-

lægget til både den skriftlige og den mundtlige eksamen er udarbejdet på den lokale

læreruddannelse. Der er som nævnt givet særskilte karakterer ved de to prøver.

Kommentarer fra censorrapporterne:

• ”Alt var som det skulle være. De studerende skulle eksamineres i et ud af 7 mulige

emner/spørgsmål som de havde forberedt. Det som de præsterede til den mundt-

lige eksamen afspejlede bestemmelserne.”

• ”En yderst sikker sammenhæng mellem den lokale organisering af eksaminatio-

nerne i faget og de nationale bestemmelser herfor.”

• ”Den varierede prøveform dækker bredt og rammer samtidig fagets mål og ind-

hold.”

Der er mange positive tilkendegivelser fra censorerne i forhold til den skriftlige eksa-

men (ugeprøve), hvor opgaveformuleringen udarbejdes lokalt. Censorerne kommen-

terer nedenfor på opgaveformuleringen og de muligheder, den giver for at bedømme

den studerendes kompetencer.

• ”En velformuleret skriftlig ugeprøve, der gav mulighed for at demonstrere både

praksiserfaring, faglig viden og fagdidaktisk viden.”

• ”De fik stillet en god opgave i Absalon som viste de studerendes formåen på en god

måde - både elevtekstanalyser og faglighed.”

• ”Opgaven er virkelig godt designet og hænger meget godt sammen, så de stude-

rende får mulighed for at vise deres kompetencer inden for de enkelte mål og ind-

holdsområder.”

• ”De valgte fagområder, der udprøves i den skriftlige prøve, er kvalificeret dækket i

prøveoplægget.”

• ”Den skriftlige prøve var faglig forankret, men lagde samtidig op til praksisnærhed.

Det virkede som en rigtig god kombination, som de studerende fandt naturlig.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Der var mange spændende elementer i prøven, og de studerende havde god mu-

lighed for at vise et bredt og meget praksisnært udsnit af deres lærerfaglige kom-

petencer inden for danskfaget.”

• ”Jeg oplever den skriftlige eksamen gav de studerende mulighed for at komme

godt rundt om såvel fagets færdigheds- og vidensmål som beskrevet i bekendtgø-

relsen, og mulighed for at demonstrere både akademiske og praksisfærdigheder.”

Udformningen af prøveoplægget til den skriftlige eksamen, der som nævnt udfor-

mes lokalt, giver dog også anledning til nogle kritiske kommentarer. Censorerne har

bemærkninger til opgavens indholdsområder som kan forekomme (for) omfattende.

Det kan give anledning til, at der fremover sker en form for erfaringsdeling mellem

uddannelsesstederne med det formål at kvalitetssikre den lokale opgaveudform-

ning:

• ”Den skriftlige del indeholder for mange opgaver, hvor det er vanskeligt for de stu-

derende at komme i dybden med alle indholdsområderne. Det er ikke de studeren-

des skyld, men opgaveforlægget/opgavekommissionen vil for meget.”

• ”Grundlaget for den skriftlige ugeprøve er læsning og skrivning, men opgaven var

designet sådan, at der også skulle være en læremiddelanalyse af et litteraturdi-

daktisk materiale OG en lærerfaglig analyse af en novelle, og på den måde kom

opgaven til at udprøve de studerende meget bredt. Den var svær for de studerende

at komme ordentligt omkring.”

dygtigste virkelig mulighed for at vise, at de havde styr på både bredden og dybden

i faget.”

• ”Den mundtlige prøve giver mulighed for, at den studerende også inddrager egne

erfaringer fra praksis, hvilket understøtter det forhold, at praktikken er integreret

i fagene.”

• ”Spørgsmålene til den mundtlige prøve afspejler fagets faglige områder fint. De

mundtlige spørgsmål lægger i højere grad end den skriftlige prøve op til, at pri-

mærteksten analyseres. Enkelte studerende har dog flere primærtekster (fx både

et læremiddel og en tekst, der indgår i læremidlet), hvilket går ud over dybden i

analysen. Desuden vælger mange studerende at det er læremidlet, der analyseres

som primærtekst og får derved ikke vist, at de selvstændigt kan vælge tekster til

undervisning. I Odense er der meget fokus på læremidler - af gode grunde!”

• ”Den mundtlige prøve lader den studerende udfolde et danskfagligt vidensfelt,

samtidig med at praksisrettethed bevares. Det er en rigtig god prøve til at vurdere

den studerendes lærerfaglige kompetencer. Samtaleformen til prøven åbner for

mange gode faglige snakke som fører vidt omkring inden for danskfagets indholds-

områder.”

Særskilte karakterer

Det hilses velkomment blandt censorerne, at der med LU23 gives særskilte karakte-

rer for hhv. den mundtlige og den skriftlige eksamen.

En censor skriver:

”Godt at man nu giver særskilt karakter for skriftlig opgave i linje-

faget dansk.”

Den mundtlige eksamen:

Den mundtlige eksamen består i begge danskfag af lodtrækning mellem 6-8 prøveop-

læg, der dækker fagets mål og indholdsområder. Prøveoplæggene er udarbejdet lokalt.

Forberedelsestiden er 48 timer. Prøveformen får mange rosende ord med på vejen:

• ”Den mundtlige prøve giver i endnu højere grad end den skriftlige mulighed for at

vurdere, om de studerende er inde i stoffet og har forstået kernen i faget. Dertil

kommer at prøveoplæggene er formuleret, så de dækker fagets indholdsområder

bredt. Oplæggene bærer præg af en holistisk tankegang, så titlen på et af områder-

ne er fx ”mundtlighed og nyere børnelitteratur”. For enkelte studerende var denne

kobling mellem forskellige områder af faget udfordrende, men til gengæld fik de

Samarbejdet om eksamen

Langt hovedparten af censorerne finder samarbejdet mellem studerende/eksami-

nator/censor/administration/ censorledelsen og sekretariat ’fortrinligt’ eller ’godt’;

nemlig 95%, mens 3% finder samarbejdet ’middel’ eller ’ikke tilfredsstillende’. 2%

har ikke indgivet svar:

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Alt er forløbet ok. Hurtige tilbagemeldinger ved spørgsmål.”

• ”To dygtige og rimelige lærere der var gode at samarbejde med og meget lydhøre.

En fornøjelse.”

• ”God info forud for prøven. Godt samarbejde under prøven.”

• “Fortrinlig censorservice.”

• ”Jeg følte mig ganske tryg i eksaminators selskab, og havde et godt indtryk af hen-

des faglige niveau, og af det niveau hun har kørt i undervisningen.”

selvstændigt, når man lader et forlagsproduceret læremiddel danne grund for en

mundtlig prøve. Vi vil også gerne se, at de studerende har et bredt kendskab til

tekster, som de vælger ud fra. Her gik mange tekster igen - tilmed tekster, som

allerede var bearbejdet i undervisningen.”

• ”Jeg vurderer at det teoretiske og faglige fundament fyldte mindre end den didak-

tiske del. Og det synes jeg er ærgerligt, fordi det at gennemføre og planlægge un-

dervisning sker på baggrund af fordybelse i en tekst, som bør danne grundlag for

en praktisk gennemførsel (lærerfaglig analyse). Selve analysedelen fyldte mindre i

den skriftlige opgave og vi kan derfor mest vurdere om det didaktiske projekt lykkes

og i mindre grad om den studerende har den faglige og teoretiske viden der skal til.”

Der gives desuden udtryk for en vis bekymring over nogle studerendes lave skriftlige

niveau, der på trods af muligheden for at benytte hjælpemidler, herunder AI, frem-

står svagt.

En censor skriver:

”Generelt var der et rigtig fint niveau. En del af de studerende kla-

rede sig en smule bedre i den mundtlige end den skriftlige prøve. Man kunne ønske

at flere var gode til at skrive - når de nu skal være dansklærere. Men det er vist en

tendens vi ser mange steder i dag.”

Faglig kvalitet

Mere end 91% af censorerne vurderer, at den faglige kvalitet hvad angår videngrund-

lag, niveau og indhold er af ’fortrinlig’ eller ’god’ karakter. Knap 5% finder, at den

faglige kvalitet er af ’middel’ karakter. Nogle af de uddybende svar ses i det følgende,

hvor censorerne finder, at der gode muligheder for, at de studerende fordyber sig i

fagets viden og indholdsområder:

• ”Både eksamensgrundlaget og de studerendes besvarelser pegede på, at de havde

fået en grundig indføring i fagets vidensgrundlag.”

• ”De beskrevne krav og indholdet i de aktuelle fag- og eksamensbeskrivelser virker

fuldt dækkende for fagets indhold. Da kravene er beskrevet i overordnede termer,

kan der være forskel på, hvordan man vurderer, om den studerende eksempelvis

kommunikerer hensigtsmæssigt i eksamenssituationen.”

• ”De studerende kom generelt langt omkring projektets videngrundlag. Fagområ-

dets niveau og indhold bar præg af de studerendes valg af spændende, relevante

og udviklingsmulige emner/temaer inden for lærerprofessionens områder. Disse

valg gav mange relevante og interessante samtaler i forhold til lærerprofessionen.”

Der er dog også kritiske perspektiver på vægtningen af indholdet både ved eksamen

og i faget, hvor der konstateres en tendens til, at didaktiske elementer vægtes højere

end den studerendes analytiske og teoretiske fundament:

• ”Som jeg har nævnt ovenfor, mener jeg, at det kan være en udfordring, at både

mundtlige og skriftlige opgaver vægter didaktikken så højt. Det gør det sværere at

vurdere de studerendes analytiske og teoretiske kompetencer. Det bliver mindre

Evt. temaspørgsmål om AI

Lidt over 20% af censorerne i dansk angiver, at de i forbindelse med prøven er stødt

på anvendelsen af AI. I de uddybende svar bliver det tydeligt, hvor komplekst dette

område opleves af censorerne, og hvor vanskeligt det kan være at vurdere fx sprog-

lig korrekthed, når det ikke er muligt at vurdere, om AI har været anvendt til korrek-

tur. Ofte har censor og eksaminator en mistanke om, at AI har været anvendt i et

større omfang i besvarelsen, uden at den studerende har angivet det og uden, at det

umiddelbart kan påvises. Det rejser det grundlæggende spørgsmål, hvad det reelt

er, der kan og skal vurderes. Nedenfor uddyber censorerne deres iagttagelser:

• ”Både til begrebsafklaring, til inspiration til undervisningsplan og desværre også til

udformning af tekst. Herunder var der en enkelt besvarelse, hvor litteraturlisten

indeholdt to henvisninger, der ikke eksisterer.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Ingen indikationer på basis af censors betingelser for at se sådanne.

• ”De studerendes skriftlige afleveringer var usædvanligt gode.”

DANSK SOM ANDETSPROG

Sofia Esmann Busch

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

• ”Det er svært at vurdere, når man ikke kender de studerende. Enkelte havde i deres

prøve anført, hvordan de havde brugt AI. Andre gange havde jeg fornemmelsen af

at det var sket. Der bliver næste år en ny bekendtgørelse, der betyder, at dette ikke

kan lade sig gøre fremover.”

• ”Da egen skriftlig fremstilling er et vigtigt element i danskfaget, giver det god me-

ning med en skriftlig prøve, men takket være AI er det tvivlsom, hvorvidt produk-

terne reelt

er et udtryk for de enkelte studerendes skriftlige kompetencer. Prøven

kunne med fordel ændres til ikke blot at tillade brug af AI, men at inddrage brug af

AI i selve prøven, og som et af prøvespørgsmålene bede de studerende reflektere

over egen brug af AI.”

Beskikkede censorer: 36

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

17 (47%)

19 (53%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

29 (81%)

7 (19%)

Opmærksomhedspunkter

Det kan konstateres, at den skriftlige ugeprøve har fungeret rigtig godt for langt de

fleste censorer. I den forbindelse kan det være relevant, at de kommende stedsprø-

ver integrerer nogle af de positivt fremhævede elementer fra ugeprøven. Fx koblin-

gen mellem faglig teori og praksis, så den studerende får mulighed for at demon-

strere både praksiserfaring, faglig viden og fagdidaktisk viden ved eksamen.

Et opmærksomhedspunkt i forhold til den nye mundtlige eksamen er, at den stude-

rende skal have mulighed for selvstændigt at vælge tekster til analysen på baggrund

af et bredt tekstgrundlag. Desuden bør tekstanalysen prioriteres, så de studerendes

analytiske og teoretiske kompetencer kan komme i spil sammen med didaktiske re-

fleksioner.

På trods af muligheden for at anvende hjælpemidler ved den skriftlige eksamen be-

retter nogle censorer om besvarelser af sproglig dårlig kvalitet. Det bekymrer cen-

sorerne i betragtning af, at der er tale om kommende dansklærere, der i fremtiden

skal fungere som sproglige vejledere.

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

39%

50-59

19%

60-69

22%

70+

15%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 2

Antal censorrapporter: 2

Besvarelsesprocent: 100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Eksterne censorer

I alt

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Eksamensforløbet i dansk som andetsprog er forløbet tilfredsstillende i forhold til

de formelle rammer. Erfaringerne med eksamen i faget har været ventet med spæn-

ding, fordi dansk som andetsprog igen er blevet et undervisningsfag på læreruddan-

nelsen efter 10 års pause.

Censorerne pointerer, at det har været interessant at følge, hvordan fagets formål

viser sig i den 10 siders projektopgave, som de studerende skal udarbejde, som

grundlag for eksamen.

Fagets formål manifesterer sig gennem et dobbelt sigte forstået på den måde, at

faget for det første skal kvalificere studerende til at planlægge, gennemføre og eva-

luere dansk som andetsprogsundervisning i skolen med udgangspunkt i elevernes

samlede sproglige forudsætninger. For det andet også kvalificere den studerende til

at varetage funktionen som ressourceperson i dansk som andetsprog i skolen og at

samarbejde med andre faglærere med henblik på at inddrage andetsprogsperspek-

tiver i skolens øvrige fag.

Projektopgaven tager udgangspunkt i en problemstilling, som de studerende fx har

observeret i deres praktik og/eller i samarbejde med praksis. I projektopgaven ana-

lyserer og diskuterer de studerende projektopgavens problemstilling med udgangs-

punkt i et eller flere af fagets indholdsområder.

En censor skriver: ”Problemstillingerne

i projektopgaverne var relevante og tæt på

skolens praksis. De dygtige studerende demonstrerede relevant analyse og diskussi-

on af sprogudviklende undervisning i dansk som andetsprog suppleret med relevante

handleforslag.”

Ved eksamen i dansk som andetsprog i perioden august 2024 til juni 2025 blev den

forrige eksamensbeskrivelse anvendt. Den beskrev, at den studerende skulle trække

lod mellem fagets indholdsområder og perspektivere projektopgavens problemstil-

ling til det lodtrukne indholdsområde, som fx kunne være:

• Sproglig diversitet og forholdet mellem sprog, kultur og identitet.

• Andetsprogstilegnelse, herunder intersprog og sproglig evaluering.

• Andetsprogspædagogik og andetsprogsdidaktik.

• Faglig literacy og sproglige registre i et andetsprogsperspektiv, herunder læremid-

delanalyse.

Med den sidste revision af eksamensbeskrivelsen er lodtrækningen udgået.

Eksamensformen

Eksamensformen, hvor de studerende udarbejder en projektopgave er vurderet til at

fungere tilfredsstillende for både eksaminator og de studerende. Eksamensformen

giver de studerende mulighed for at dykke ned i relevante problemstillinger, som

de kan arbejde med i dybden. Samtidig må det også øge opmærksomheden fra vej-

leders side på den studerendes selvstændige arbejde med projektopgaven, da alle

hjælpemidler er tilladte under udarbejdelsen af projektopgaven.

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet om eksamen har fungeret tilfredsstillende.

Faglig kvalitet

At dømme ud fra censorrapporterne har det faglige niveau været tilfredsstillende

både i forhold til den skriftlige projektopgave og den mundtlige eksamen, hvor de

studerende fik demonstreret faglig bredde, dybde og relevans.

Dog skal det understreges, at den skriftlige projektopgave fungerer som grundlag

for den mundtlige eksamen og det betyder, at der i projektopgaven skal være analyse

og diskussion af relevante genstandsfelter, som fx mundtlige og/eller skriftlige elev-

tekster, læremiddel eller sprogligt stilladserende undervisningsforløb i forskellige

fag med inddragelse af andetsprogspædagogisk teori inden for det faglige område,

som dansk som andetsprog dækker.

Censorerne har beskrevet eksempler på relevante problemstillinger i projektopga-

verne, som gengives i det følgende som inspiration:

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Hvordan kan matematikundervisning i en modtagelsesklasse tilrettelægges, så

den bedst muligt forbereder nyankomne eleverne på aktiv og ligeværdig deltagelse

i den dialogisk orienterende samarbejdsbaserede matematikundervisning i almen-

skolen?”

• ”Hvordan kan læseteater anvendes som didaktisk metode i DSA-undervisningen og

hvilke potentialer rummer dette i forhold til elevers sprogtilegnelse både i modta-

gelsesklasser og i almenundervisningen?”

• ”Hvordan kan nyankomne elever deltage i læsning af litteratur i dansk på mellem-

trinnet, når der samtidig er krav om progression i nyankomnes sproglige udvikling

i dansk sprog?”

• ”Hvordan kan fagundervisning med og uden digitale hjælpemidler i en modtagel-

sesklasse understøtte elevernes skriftlige og mundtlige udvikling i dansk?”

Når eksamen tager udgangspunkt i den studerendes egen selvvalgte projektopgave,

så skal det understreges, at eksaminator og censor er forpligtet på at spørge til fa-

gets bredde og dermed inddrage spørgsmål, der knytter sig til andre dele af fagets

indholdsområder, som bl.a. dækker: sproglig diversitet, andetsprogstilegnelse, an-

detsprogspædagogik, faglig literacy, undervisning af nyankomne og andetsprogslæ-

rerens roller og funktioner under den studerendes eksamen. Dette for at sikre, at

den studerende også demonstrerer bred viden om faget generelt og ikke kun det

specifikt selvvalgt område.

Temaspørgsmål om AI

AI kan være et værdifuldt redskab i udarbejdelsen af projektopgaven. Der kan dog

også være en risiko for, at den studerendes under udarbejdelse af projektopgaven

kan anvende AI på en uhensigtsmæssig måde. Derfor må det anbefales, at eksami-

nator og censor under eksaminationen har en opmærksomhed rettet mod at fore-

tage nogle konkrete nedslag i projektopgaven for at sikre, at den studerende kan

uddybe og begrunde dele af det konkrete indhold i projektopgaven.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ENGELSK

Karen Lassen Bruntt

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Korpset i engelsk består, efter nødvendig efterbeskikkelse sidste år, nu af 94 cen-

sorer, hvis sammensætning i forhold til alder kun er en smule ændret i forhold til

de senere år, idet der nu i forhold til sidste år er lidt flere i aldersgruppen 40-49 år i

forhold til 50-59 år. Der er stadig flere kvinder end mænd. Fordelingen af beskikkede

interne og eksterne censorer er fortsat ligelig.

Beskikkede censorer: 94

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

47 (50%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

62 (66%)

32 (34%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

<30

30-39

40-49

25%

50-59

32%

60-69

27%

70+

11%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 114

Antal censorrapporter: 106

Besvarelsesprocent: 93%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Allokeringer

Mere end 3

Hovedtotal

Interne censorer

Eksterne censorer

I alt

af lodtrækninger mellem de afleverede 1-siders eksamensoplæg, og der gives stadig

en samlet karakter. Det er desværre ikke muligt at skelne mellem disse to eksa-

mensformer i rapporterne.

Under LU23 gives derimod to adskilte karakterer for hhv. skriftlig og mundtlig ek-

samen. De to eksamener sker på baggrund af lodtrækninger mellem 4-5 korte ek-

samensoplæg med 48 timers forberedelse. Den skriftlige hjemmeeksamen varer

således længere end tidligere, men kræver skrivning af færre sider, nemlig 5.

De fleste censorer finder, at prøveforløbene lever op til bestemmelserne i studie-

ordning og bekendtgørelse, idet 57% af censorerne for LU13/15 har svaret i ’meget

høj grad’ og 34% ’i høj’ grad. Tilsvarende er der høj tilfredshed med afviklingen af

eksamen under LU23: 65% har angivet i meget høj grad og 24% i høj grad, hvilket er

en væsentlig forbedring fra sidste år, hvor meget færre dengang angav ”i meget høj

grad”, nemlig 24%.

Engelsk har haft en stigning i antal prøver fra 90 sidste år til 114 mellem d. 1. sep-

tember 2024 og d. 31.august 2025. 106 censorer har afgivet censorrapporter, som

ovenstående skema og denne beretning er baseret på. Lidt flere end sidste år har

således besvaret rapporterne (93% i år mod 88% sidste år). Men i fx 2022 var denne

andel 99%, så det er stadig værd at bemærke, at mange censorer også i år nævner,

at der er brug for mere administrationstid.

Af årets 114 prøver har 35 prøver (31%) været afholdt under de to eksamensord-

ninger for LU13/15 og 79 prøver (69%) under LU23. Sidste års prøver havde den

modsatte fordeling: 32% under LU13/15 og 68% under LU23. Så det er tydeligt, at

LU13/15 er ved at blive udfaset.

Kun 42 ud af 94 censorer har været allokeret, dvs. 55% af censorerne har ikke haft

censur, en lille fremgang i forhold til sidste års 61%. Fordelingen af internt og eks-

ternt allokerede er stadig skæv, da antallet af interne og eksterne censorer er lige-

ligt, men 60% af censuren har været varetaget af eksterne censorer.

Eksamensformen

Generelt er der tilfredshed med eksamensformernes mulighed for at udprøve fagets

hhv. kompetencemål i LU13/15 og mål og indholdsområder i LU23. I LU23 vurderer

42% af censorerne, at dette kan ske i meget høj grad og 33% i høj grad. På LU13/15

er tallet samlet ca. 80%. Der er dog et problem med den skriftlige eksamensform.

Fælles for LU13/15 og LU23 er, at rigtigt mange censorer skriver om problemer med

at bruge en hjemmeopgave til at vurdere studerendes skriftlige kompetencer, især

pga. mulig anvendelse af AI.

En censor skriver fx:

”Det er et problem at vurdere skriftlig sprogfærdighed og didak-

tik i en hjemmeopgave, når man ikke kan sikre mod anvendelse af AI. Hvad er det vi

tester: prompting?”.

Flere censorer savner hjælp fra ledelsen ang. hvordan en mistanke om AI skal hånd-

teres.

En censor ønsker fx

”en mere stringent holdning fra ledelsen til sanktioner mod stu-

derende der afsløres i brug af generativ AI – eller i det mindste klare retningslinjer”.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Tallene for LU13/15 dækker over to eksamensformer: Den gamle 2013 synopsis-ek-

samen med skrivning (individuelt eller i gruppe) af 4 synopser med lodtrækning. Den

udtrukne synopsis udgør et oplæg til mundtlig eksamen, og der afgives en samlet

karakter for de to delprøver. 2015 eksamensformen har særskilt individuel skriftlig

30 timers 6-8 siders hjemmeopgave og særskilt mundtlig individuel- eller gruppeek-

samen med 24 timers forberedelse. Mundtlig og skriftlig prøve afvikles på baggrund

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Mange skriver, at den skriftlige eksamen derfor bør erstattes af en stedprøve.

Nogle savner stadig mere præcise bedømmelseskriterier i forhold til vægtning af

sprog og indhold.

En del censorer skriver, at det kan være svært at sammenligne og vurdere stude-

rendes kompetencer i elevsprogsanalyse, når der, som en censor skriver, er ”for

stor

variation i de afleverede eleveksempler til, at det giver mening som bedømmelses-

grundlag”

og en anden skriver:

”det kan være svært at få en systematisk vurdering

af de studerendes kompetence til intersprogsanalyse, da teksterne…er af meget for-

skellig karakter”.

Flere censorer til eksamen i Århus angiver, at udlevering af en pakke med et be-

grænset antal elevtekster derimod fungerer godt: ”det

var helt klart gavnligt for be-

dømmelsen, at de studerende fik tildelt et begrænset udvalg af tekster, så der blev et

sammenligningsgrundlag.”

En anden censor i Århus skriver: ”at

de studerende får elevtekster fra underviser

sikrer, at de kommer op i tekster, hvor der er nok at tale om og jeg kunne godt ønske

mig, at det blev gjort på den måde alle steder.”

Flere censorer skriver om, at tiden til mundtlig eksamen er knap, og at der mangler

tid til grundig votering.

Tiden til forberedelse er også knap, som en censor fx skriver: ”den

helt urimelige tid

censor får til at læse de skriftlige opgaver”.

En anden skriver: ”der

er alt for lidt tid til at læse de studerendes skriftlige opgaver

kvalificeret igennem”.

Den manglende læsetid kan derfor påvirke bedømmelsen, og det kan også få betyd-

ning for en evt. klagesag: ”Der

er ikke tid nok til at læse opgaverne og slet ikke til at

udfærdige stærke noter, som kan imødegå en evt. klagesag.”

fredse med WISEflow, fordi de modtager for mange flows, hvilket er tidskrævende,

fx skriver en censor om dette: at der var en

”syndflod af wiseflow meddelelser”.

Nog-

le flows angiver forkerte tidspunkter og enkelte skriver også om administrationens

fejl i tidsplaner, lodtrækning og afregningsblanketter. Lodtrækningsproblemerne er i

forhold til mundtlig og skriftlig eksamen, hvor det er vigtigt, at en gruppe studerende

til mundtlig eksamen også trækker samme oplæg til skriftlig eksamen, så antallet

af mulige oplæg til mundtlig eksamen forbliver størst muligt.

I det hele taget savnes administrationstid.

En censor skriver fx:

”der mangler dog administrationstid i forhold til at finde opgaver

på Wiseflow, indtaste karakterer og censorrapporter.”

Flere censorer ønsker, at samme afregningsblanketter anvendes alle steder og at

dette ofte er besværligt, fx skriver en censor om dette: ”omstændelig

og tidskræven-

de afregning af løn, transport og diæter.”

Faglig kvalitet

Censorernes tilfredshed med fagets vidensgrundlag og fagets faglige niveau ligger

på nogenlunde samme niveau i LU13/15 og LU23. Ca. 90% finder det godt eller for-

trinligt i begge spørgsmål. Der er desværre ikke samme antal svarkategorier i de

to opgørelser. I forhold til sidste år er tilfredsheden højere med niveauet for LU23.

Generelt skrives mest om problemer med brug af generativ AI (se tidligere og det

særlige punkt), og ellers er der ingen gennemgående punkter. Enkelte skriver, at de

studerendes eget skriftlige niveau er ringe, og at der er problemer med viden om og

anvendelse af metasproglige begreber. Enkelte skriver om, at de studerende læser

for meget op fra noter, og der er for meget monolog, hvor eksaminator undlader at

spørge ind til noget fra oplæg. En enkelt savner et større fokus på konkret praksis

både generel fagdidaktisk, men også i forhold til elevsprogsanalysens konkrete an-

visninger – mens flere andre skriver, at praktikken i LU23 har hjulpet sammenhæn-

gen mellem praksis og teori.

En enkelt skriver, at eksaminator forsøgte at påvirke censors bedømmelse inden

eksamen. Denne valgte ”at

fortælle mig, hvad hun forventede af dem ift. niveau”.

En anden, at eksaminator gjorde forskel i forhold til køn og etnicitet:

”der tilgodeses

Samarbejdet om eksamen

De fleste censorer er meget tilfredse med samarbejdet generelt, især deres eget

med eksaminator og mellem de tre parter til mundtlig eksamen. Flere er dog util-

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

piger rigtigt meget, drenge og etniske minoriteter er underordnede. Der er meget fo-

kus på ikke at skuffe kvindelige studerende”.

De kvalitative svar peger ud over anven-

delsen af AI altså i flere retninger.

Opsamling fra censorforpersonen

På baggrund af opmærksomhedspunkterne, finder jeg det glædeligt, at der nu er

udviklet en ny eksamensform, som er gældende per 1/8 2025 med skriftlig stedprø-

ve uden anvendelse af AI. Mundtlig eksamen har udgangspunkt i den studerendes

afleverede undervisningsplan, og der skal prøves i en bredde af fagets mål og ind-

holdsområder. Der skal gives to særskilte karakterer for hhv. mundtlig og skriftlig

eksamen.

I forhold til elevsprogsanalysen lægges der, i den nye eksamensform, desværre

stadig ikke op til udlevering af en pakke med et begrænset antal elevtekster, hvilket

ellers kunne sikre en mere retfærdig bedømmelse, pga. et bedre sammenlignings-

grundlag, og pga. muligheden for, at censor bedre kan forberede sig i den knappe tid.

En pakke ville desuden også give en betydelig back-wash effekt på de studerendes

læring i eksamensperioden.

Ud over at manglende forberedelsestid kan påvirke bedømmelsen af den studeren-

de, vil bedre vilkår måske medføre, at flere censorer kan påtage sig censur. Mere ad-

ministrationstid vil desuden måske også muliggøre, at flere vil afgive censorrapport,

så eksamenerne bliver bedre evalueret.

Der har været en del sene allokeringer hos især KP og flere eksamener blev opdelt i

enkeltdage, hvilket måske kan forklare stigningen i antal prøver i forhold til sidste år.

Evt. temaspørgsmål om AI

Generelt har mange censorer kommenteret på brug af AI også i andre spørgsmål.

Ca. 20% i alle eksamensformer angiver, at de har mødt AI til eksamen, men rigtigt

mange skriver, at de har haft mistanke derom, men at det er umuligt at afgøre og

bevise. Anvendelsen kan derfor påvirke validiteten, som en censor skriver:

”Vi sender

studerende ud, som ikke kan blive optimalt vurderet…både mht sprog og indhold”.

Nogle finder således, at det skriftlige niveau er mistænkeligt højere end tidligere og

kan ofte se klare sproglige forskelle i en tekst, hvilket har været tidskrævende at

undersøge.

En censor skriver: ”man

bliver som censor nødt til at lede efter det i måden, de stude-

rende skriver på, hvilket er en stor tidsrøver”.

Enkelte har direkte spurgt eksaminanderne derom, som fortalte, at

”de havde brugt

ChatGPT til at ’tjekke sætninger’”,

andre til begrebsafklaring og inspiration til under-

visningsplan.

Opmærksomhedspunkter

På baggrund af censorernes rapporter følger en opsummering af de vigtigste op-

mærksomhedspunkter:

• Sikring af en skriftlig stedprøve pga. udfordringerne med generativ AI.

• Udlevering af en pakke med elevtekster til elevsprogsanalysen, som sikrer et

sammenligningsgrundlag og, at der er nok at tale om,

• Klarere kriterier for vægtningen af sprog og indhold.

Dertil kommer nogle betydelige problemer med praktiske forhold:

• Bedre mulighed for at interne censorer kan påtage sig censur.

• Mere forberedelses-, eksaminations-, og administrationstid.

• Mere ensretning i lønafregninger på landsplan.

• Færre og mere overskuelige Wiseflows.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

FRANSK

Nina Hauge Jensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er i franskfaget 10 beskikkede censorer, 6 eksterne og 4 interne. Der er god

spredning på aldersfordelingen, men en overvægt af kvinder, som det ses i franskfa-

get generelt i skoleverdenen. Der vil i kommende beskikkelsesperiode ske en øgning

af censorkorpset for fransk, bl.a. som følge af to nye interne lektorer i faget.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

4 (40%)

6 (60%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

8 (80%)

2 (20%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

20%

40-49

30%

50-59

10%

60-69

30%

70+

10%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 7

Antal censorrapporter: 7

Besvarelsesprocent: 100%

5 af de 10 beskikkede censorer er blevet allokeret i denne periode, fordelt på 7 prø-

ver.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

En anden censor vurderer den faglige kvalitet som god, men tilføjer at:

”det halter

lidt mere med de franskfaglige kompetencer.”

Samme censor tilføjer, at de studeren-

”generelt producerer en del sprogafvigelser, nogle af forholdsvis basal karakter”,

særligt mundtligt, men også skriftligt. Denne censor giver desuden udtryk for, at der

er et behov for

”systematisk sprogtræning hele uddannelsen igennem”

og, at man fra

ledelses side

”burde give sprogfagene flere timer end de andre fag på læreruddan-

nelsen, fordi der er en sprogfærdighedsdimension, der skal tillæres og trænes.”

Temaspørgsmål om AI

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Alle censorer har vurderet, at de formelle rammer var tilfredsstillende.

Flere censorer har i år kommentarer om AI. I kun to censorrapporter svarer censor

nej til at være stødt på AI i forbindelse med prøveforløbet. I fire tilfælde, svarer

censorer i forskellige varianter, at de ikke har kunnet stole på, at de studerendes

skriftlige produkt var udtryk for den studerendes skriftlige kompetencer, som følge

af AI. To af dem fordi censor vurderer, at hjemmeopgave – i sagens natur med alle

hjælpemidler til rådighed - gør det umuligt at kunne vurdere skriftlighed. Tre giver

udtryk for, at man som følge af uoverensstemmelser mellem en studerendes kom-

petencer, som de kommer til udtryk i vedkommendes produktion hhv. skriftligt og

mundtligt, ikke kan regne med den skriftlige besvarelse som udtryk for den stude-

rendes kompetence.

I det sidste tilfælde skriver censor uddybende, at hos nogle studerende kom det til

udtryk ved

”en heterogen skriftlig fremstilling, hvor nogle passager var helt fejlfrie

og skrevet på et meget højt, akademisk niveau, mens andre dele var fulde af meget

basale fejl”.

Samme censor gør opmærksom på det meget uhensigtsmæssige ved, at der kan

anvendes to forskellige censorer til hhv. den skriftlige og mundtlige delprøve i stedet

for samme censor til begge, fordi man ved den mundtlige eksamen

”har mulighed

for at vurdere, om niveauet i den skriftlige delprøve nogenlunde svarer til niveauet i

den mundtlige delprøve.”

Eksamensformen

Alle undtaget en enkelt censor giver udtryk for tilfredshed med formen, og denne

ene censor skriver, at udprøvningen af mål og indholdsområder til den skriftlige ek-

samen ’i mindre grad’ understøttes:

”idet det med en hjemmeprøve og ingen regler i

Studieordningen vedr. brug af generativ AI og oversættelsesmaskinen gør det mere

eller mindre umuligt at afgøre, om den studerende er den reelle afsender af eksa-

mensteksten”.

Der er yderligere kommentarer i forhold til AI under det særlige tema-spørgsmål

om AI.

Samarbejdet om eksamen

Samtlige censorer giver udtryk for et

fortrinligt

eller

godt

samarbejde med både

eksaminator og administration,

Faglig kvalitet

Alle censorer giver udtryk for tilfredshed, og en enkelt censor uddyber med denne

kommentar:

”Der var en god overensstemmelse mellem opgivelser, de seks obliga-

toriske studieprodukter til lodtrækning, oplægget til den skriftlige prøve og de stu-

derendes præsentationer af det lodtrukne studieprodukt/eksamensspørgsmål. De

studerende havde til den mundtlige prøve anvendt deres forberedelsestid særdeles

konstruktivt”.

Opmærksomhedspunkter

I forlængelse af problematikken med AI, skriver flere censorer, at det er

uholdbart med en hjemmeopgave til at vurdere den skriftlige kompetence.

En censor skriver uddybende, at

”det er et problem, at man ikke afholder en stedprø-

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ve, uden adgang til internettet, når man vil udprøve de studerendes skriftlige kompe-

tencer på et fremmedsprog”,

og fortsætter:

”Alle er tabere pga. dette format, også de

studerende, fordi man som eksaminator og censor som udgangspunkt er skeptiske

over for de studerendes arbejde og antager, at de har snydt, indtil andet er modbe-

vist.”

Her kan tilføjes, at det i LU23 netop bliver en stedprøve, som følge af problematikken

med AI.

En anden censor skriver, at vedkommende vurderede den skriftlige opgave

”på form-

siden uden helt at kunne vide, hvem den reelle afsender er”

og, at

”fremadrettet er

det således at stor betydning for vurderingen af formsiden - da faget fortsat skal

have separate karakterer ved hhv. en skriftlig og en mundtlig prøve- at den skriftlige

prøve er en stedprøve med klare meldinger fra den udprøvende institution om, hvilke

hjælpemidler, der må anvendes”.

Samme censor gør opmærksom på, at AI-problematikken har betydning for hvor-

dan en skriftlig opgave stilles af eksaminator og, at

”en mere autentisk besvarelse

med den studerende som den reelle afsender”

er nødvendig, hvilket iflg. denne cen-

sor kræver et arbejde med de studerendes refleksioner i faget over,

”hvordan gene-

rativ kunstig intelligens og oversættelsesmaskiner kan indgå som en væsentlig del

af det sprogdidaktiske arbejde i faget -og dermed give censorer et solidt grundlag af

vurdere såvel form som indhold.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

FYSIK/KEMI

Lars Henrik Jørgensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i fysik/kemi består af 39 censorer, hvoraf 24 er mænd, 15 er kvinder,

17 er interne (UC-ansatte) og 22 er eksterne. Hovedparten af censorerne er over 50

år; kun hver femte er under 50 år.

6 (54%) af de interne censorer har været allokeret, mens det samme gælder 13

(59%) af de eksterne censorer. De eksterne har dog varetaget 22 prøver, mens de

interne kun har varetaget 8. Opgøres det ift. antal studerende, har eksterne censorer

bedømt ca. 70% af de studerende.

Beskikkede censorer: 39

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

17 (44%)

22 (56%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

15 (39%)

24 (62%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

18%

50-59

40%

60-69

20%

70+

20%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver/eksamener: 30

Antal censorrapporter: 28

Besvarelsesprocent: 93%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Samarbejdet om eksamen

Eksterne censorer

I alt

En enkelt har oplevet uoverensstemmelser omkring tidsplanen for gruppen; ellers

angiver censorerne samarbejdet som ’godt’ eller ’fortrinligt’. Mange censorer frem-

hæver i de kvalitative udsagn et godt samarbejde med såvel studieadministrationer

og eksaminatorer. Eneste mindre gode kommentar handler om, at det var vanskeligt

at forhandle en god tidsplan for en tremandsgruppe jf. ovenfor.

Interne censorer

Mere end 3

Faglig kvalitet

To censorer angiver den faglige kvalitet ift. fagets vidensgrundlag og fagets faglige kva-

litet til ’middel’, og angiver svingende faglig kvalitet blandt de studerende som begrun-

delse. De øvrige censorer angiver den faglige kvalitet som værende ’god’ eller ’fortrinlig’.

De kvalitative svar giver også et overvejende positivt indtryk af den faglige kvalitet

fx er der udsagn som ”Der

blev arbejdet godt med relevant viden på højt niveau per-

spektiveret til skolen”

og ”Det

blev generelt demonstreret et højt fysik/kemi-fagligt

niveau af eksaminanderne, og der var især relevant og vigtige perspektivering af fa-

gets indhold til det omgivende samfund”.

Nogle censorer peger dog på en svingende kvalitet, og en censor skriver: ”Den

faglige

kvalitet led under meget snævre emnevalg”,

mens en anden skriver: ”Det

fagfaglige

indhold kunne evt. styrkes”.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Langt de fleste censorer angiver, at prøve-/eksamensforløbet ’i høj grad’ eller ’i me-

get høj grad’ lever op til de formelle rammer. En enkelt svarer slet ikke, fordi den

studerende ikke mødte frem, og en angiver, at tidsrammen for 1. delprøve ikke blev

overholdt.

Eksamensformen

De 30 prøver/eksamener er fordelt ligeligt på bekendtgørelsen fra 2015 (hvor det

kaldes prøver) og bekendtgørelsen fra 2023 (hvor det kaldes eksamener). Der er

dog ikke væsentlig forskel på prøve-/eksamensformerne, idet den nye eksamensbe-

skrivelse først træder i kraft i studieåret 2025-26. Der har dog været enkelte prøver,

hvor der stadig var to separate delprøver (portfolio samt procesprøve); ellers er de

to elementer samlet i én prøve/eksamen.

Censorerne angiver entydigt, at prøve-/eksamensformen ’i høj grad’ eller ’i meget høj

grad’ understøtter udprøvningen af fagets mål og indholdsområder.

De kvalitative kommentarer støtter dette, dog skriver en censor, at portfoliodelen

tager for meget tid fra selve procesprøven. Dette er en konsekvens af, at eksamina-

tionstiden er beskåret med 15 min. pr. studerende ift. tidligere. En anden censor skri-

ver, at der var en gruppe med tre studerede, hvilket ikke fungerede godt. Det er heller

ikke i overensstemmelse med eksamensbeskrivelsen, som kun tillader grupper med

to studerende. Grupper på tre underminerer således meningen med procesprøven,

da der enten bliver meget kort tid mellem besøgene, eller også må eksaminationsti-

den beskæres kraftig pr. studerende.

Evt. temaspørgsmål om AI

En enkelt censor angiver, at institutionen tillod anvendelsen af AI, men observerede

det ikke. Ingen censorer har observeret anvendelse af AI, men enkelte skriver, at

det kunne være forekommet, da man ikke kan observere de studerendes arbejde

mellem besøgene i procesprøven. Ingen angiver, at AI har givet anledning til udfor-

dringer ift. bedømmelsen.

Opmærksomhedspunkter

Der bør fortsat være stor opmærksomhed på, at interne får mulighed for at påtage

sig censoropgaver.

I betragtning af, at der er begyndt at ske afvigelser fra eksamensbeskrivelsen, må der

være en opmærksomhed på, at der ikke kommer uhensigtsmæssige variationer i gen-

nemførslen af eksamen, når retningslinjerne fremover ikke længere specificeres i stu-

dieordningen, men flyttes til en ikke-juridisk aftale mellem professionshøjskolerne.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

GEOGRAFI

Poul Kristensen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 30 beskikkede censorer. Knap halvdelen af censorerne er

over 60 år. Langt de fleste af kollegaerne på UC´erne er med i censorkorpset, og ud-

gør over halvdelen af censorerne. Der er over dobbelt så mange mænd som kvinder

i korpset.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

18 (60%)

12 (40%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

9 (30%)

21 (70%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

20%

50-59

30%

60-69

37%

70+

10%

Total

100%

Den ulige fordeling af mænd og kvinder, og af yngre og ældre medlemmer af korp-

set, bliver desværre forstærket ved allokeringen af censorer, hvilket bl.a. fremgår af

nedenstående skema.

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 16

Antal censorrapporter: 15

Besvarelsesprocent: 94%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Allokeringer

Mere end 3

Hovedtal

Interne censorer

Eksterne censorer

I alt

som en bedre og mindre presset form for de studerende - også set i forhold til aktivt

at anvende fx artefakter.”

Det skal dog bemærkes at den kommende eksamensform bliver uden lodtrækning,

hvilket ikke var tilfældet med den midlertidige prøveform som blev afprøvet ved

sommereksamen.

Samarbejdet om eksamen

Der er flere rosende kommentarer til samarbejdet:

• ”Behagelig og effektiv vejledning ift. det praktiske fra administrationen.”

• ”Fortrinligt samarbejde, men det er ikke optimalt at afholde prøve på en fridag - for

nogle. I dette tilfælde Grundlovsdag.”

Skemaet skal forstås på den måde, at der er 4 censorer der har været allokeret til

én eksamen, andre 4 censorer har været allokeret til 2 eksamener og 1 censor har

været allokeret til 3 eksamener.

I alt har 9 censorer været allokeret, men ud af disse har kun 2 været interne censorer.

I skemaet er 11 reeksamener medtaget. Når disse regnes med, er der alt i alt 119

studerende, der har bestået geografieksamen i 2025. Desuden har 21 studerende

været til bacheloreksamen.

Faglig kvalitet

Censorerne udtrykker generelt tilfredshed med det faglige niveau:

• ”Meget højt niveau - hvor faget når omkring det relevante indhold.”

• “Ved eksamen skal de studerende vise grundlæggende faglig og fagdidaktisk

indsigt i faget, samt vise at de er i sand til at anvende denne indsigt til undervis-

ningsplanlægning og vurdering af faget i praksis.

Koblingen mellem et skriftligt produkt og en mundtlig eksamen fungerer godt,

idet alle parter er klædt godt på til dialog ved den mundtlige del.

• Den naturgeografiske fagkompetence var ok, men generelt for geografifaget er

den kulturgeografiske fagfaglighed ikke ligeværdigt.”

• ”I forhold til indholdet af de studerendes studieproduktet, kunne de studerende

med fordel have inddraget udgivet forlagsfremstillet materiale til folkeskolen,

som fagportaler, litteratur m.v.”

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Der er generelt stor tilfredshed blandt censorerne i forhold til de formelle rammer.

En af censorerne skriver fx: ”Prøveforløbet

levede i meget høj grad op til bestem-

melserne i studieordningen og bekendtgørelsen. Alt det formelle var som det skulle

være.”

Eksamensformen

Eksamen i geografi er foregået under to forskellige studieordninger: LU13 studie-

ordningen og en ny midlertidig eksamensform, som er en forløber for en endelig

kommende eksamensform (LU23).

Afprøvningen af en ny eksamensform har især været interessant, da den på fle-

re områder ligner den kommende. Den følgende kommentar fra en censor giver et

billede af den nye eksamensform og dens kvaliteter i forhold til den gamle: ”I

for-

løbet er ordningens formelle krav opfyldt. Den nye prøveform (jo sandsynligvis kun

for dette år, inden den næste nye foreligger) fungerede særdeles godt, bl.a. i forhold

til længere forberedelsestid og forlænget eksaminationstid. Umiddelbart virker det

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• “Højt niveau og når rundt om alle sider af faget med gode muligheder for perspek-

tivering.”

• ”Det styrker det faglige niveau at det bliver set i sammenhæng med praktisk

geografi i skolen. Fagligheden bliver så at sige i højere grad målt i forhold til hvor

anvendelsesorienteret den er. Der er lagt op til aktivt at anvende artefakter, ind-

drage performativt elementer og dermed også plads til at gennemføre geografi-

ske undersøgelser.”

Evt. temaspørgsmål om AI

Ingen væsentlige kommentarer til dette spørgsmål.

Opmærksomhedspunkter

I sidste års censorrapport var der en omtale af et indlæg i tidsskriftet MONA, hvor

tre geografilektorer beskrev fagets situation på læreruddannelserne og i folkesko-

len. Heri blev det påpeget, at der ikke uddannes nok geografilærere til at dække

behovet for kvalificerede undervisere.

I magasinet Folkeskolen nr. 7 2025 (Fag forsvinder fra læreruddannelsen: Felix måt-

te nøjes med sit tredjevalg - Folkeskolen) er der et tema om de små fag i skolen, der

risikerer af forsvinde, hvis udviklingen fortsætter. Journalisten tager bl.a. udgangs-

punkt i indlægget i MONA.

I år har der ikke været ordinære geografihold, der er gået til eksamen på UC Syd, UC

Nordjylland og UC Lillebælt.

Kompetencedækning i geografi er ifølge Folkeskolen faldet til 73,5 %. Det er desvær-

re en udvikling, der kalder på handling.

Det er fortsat problematisk, at de interne censorer kun i begrænset omfang allo-

keres til censur. I geografi har vi en overvægt af interne censorer, men de kommer

stort set ikke ud som censorer.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

HISTORIE

Rune Christiansen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset for historiefaget består af 92 censorer, hvilket afspejler en løbende

udvidelse siden 2022, hvor korpset blev udvidet til 78 censorer. Før det havde censor-

korpset i mange år ligget stabilt på omkring 70 censorer.

Denne gradvise udvidelse af censorkorpset er formentlig årsagen til, at der efter

mange års vedvarende vanskeligheder med at dække prøverne i de seneste par år,

generelt har kunnet findes en censor uden behov for særlige tiltag.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

30 (33%)

62 (67%)

Kvinder

Mænd

27 (29%)

65 (71%)

Der er en klar overvægt af eksterne censorer, der udgør 67% af censorkorpset, og

en lige så tydelig overvægt af mandlige censorer, der udgør 71% af censorkorpset.

Årets eksamener

Der har været afholdt 76 prøver i historie, og der er indleveret 69 censorrapporter

som danner grundlag for den nedenstående tabel og de kvalitative data i denne be-

retning. Det er en svarprocent på lige over 90%. Det er på niveau med svarprocenten

de senere år, men lidt lavere end det i historisk perspektiv har været. Censorledelsen

for historiefaget bør således indskærpe overfor nye censorer, at de skal udfylde en

censorrapport, selv ved prøver med ganske få studerende.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

De 69 prøver der findes data fra, blev i år fordelt på 40 censorer, hvor 23 censorer

deltog ved en prøve, 10 påtog sig to prøver, 3 censorer tog 3 prøver og en lille gruppe

på 4 censorer hver har påtaget sig 4 eller flere prøver.

Disse fire meget aktive censorer har således tilsammen varetaget en betydelig del

af alle prøverne i faget, og med en enkelt undtagelse er der i denne gruppe tale om

eksterne censorer, uden nogen aktuel tilknytning til læreruddannelsen. Alle i grup-

pen er desuden gengangere fra sidste år, hvor de samme fire censorer også hver tog

mere end 3 prøver. Typisk de prøver, som ikke blev afsat i første runde.

Generelt er de eksterne censorer fortsat markant overrepræsenterede blandt de

allokerede censorer, og overrepræsentationen er størst hos censorer, der tager imod

flere allokeringer i samme eksamensperiode.

Denne fordeling afspejler, at det stadig er vanskeligt at få de interne censorer i spil

til prøverne. Noget der hos de interne censorer selv begrundes både med tidspres

omkring eksamensperioden, andre arbejdsopgaver og aflønningsforhold.

Allokeringer i eksamensperioden:

Det har beklageligvis heller ikke i år været muligt at etablere en brugbar statistik

over de afgivne karakterer. Det er derfor ikke muligt at sige noget entydigt om, hvor-

dan den nye prøve i faget har påvirket karaktergivningen, eller hvordan udviklingen i

det faglige niveau generelt ser ud.

Det er umiddelbart utilfredsstillende af den grund, at disse data faktisk findes hos

institutionerne, men blot ikke længere bliver forelagt censorledelsen.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Hele 97% af censorrapporterne tilkendegiver, at prøveforløbende ’i høj grad’ eller

’meget høj grad’ har levet op til de formelle rammer. Og vurderingen er generelt,

at såvel studieordning som prøvebeskrivelser er fulgt alle steder og fungerer efter

hensigten.

Eksamensformen

Ved denne eksamenstermin har censorerne både vurderet den velkendte eksamens-

form på LU13 og den nye eksamensform med trækning, som imidlertid primært var

relevant i år, da der allerede fra næste år igen vil være en ændret prøveform.

Generelt vurderer censorerne i langt de fleste tilfælde, at begge de to prøveformer

understøtter udprøvningen af de relevante mål og indholdsområder i faget. Særligt

den nye prøve delte imidlertid vandende hos censorerne og gav anledning til en del

kommentarer.

Blandt de kritiske finder vi en censor der skriver:

”Jeg synes, at kompetencemålene

i den nye prøveform kan risikere at blive overskygget over de lodtrukne spørgsmål,

som minimerer muligheden for at gå i dybden med den studerendes emne”

En anden fortsætter:

”Prøveformen med en del med lodtrukket spg. virker ikke i prak-

sis. Det forekommer mere som en afbrydelse af samtalen.”

Selv om de kritiske kommentarer er flest, er der imidlertid også tilhængere af for-

men. En censor skriver eksempelvis:

”Den nye form, hvor de skulle trække et spørgs-

mål, fungerede fint og gav mulighed for bred afprøvning.”

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

En relativt høj andel af prøverne i historiefaget er altså stadig koncentrerede på en

lille gruppe af primært eksterne censorer. Men fordelingen af prøverne er faktisk en

smule bedre end sidste år. Udviklingen i fordelingen af prøverne er således positiv, og

etableringen af et nyt censorkorps for den kommende periode vil forhåbentlig være

med til at sikre en bedre spredning af censuropgaverne fremover.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Eftersom prøveformen ændres igen i næste år, er der næppe grund til en dybere

analyse af prøveformens fordele og ulemper. Men det er værd at bemærke, at det

alene er trækningselementer der deler vandende, mens der generelt er enighed om,

at de øvrige aspekter af prøven fungerer efter hensigten.

En typisk kommentar fra en censor er:

”De studerende demonstrerede godt kend-

skab til historiedidaktik og evner til at omsætte det i praksis. De studerende udviste i

forhold hertil ikke lige så store egne historiefaglige kompetencer”

Denne kritik er meget velkendt, men det er værd at bemærke, at den optræder min-

dre og mindre over de senere år, og at der generelt uddeles meget ros til eksami-

natorer, litteratur og undervisningsindhold fra mange censorer. Samt at censorerne

generelt viser stor forståelse for de begrænsninger, som sættes af fagets timetal og

ECTS-score samt af kompleksiteten i både at skulle undervise i fagindhold, fagteori,

faglig metode og fagdidaktik.

Som en censor skriver:

”Niveauet er rigtigt godt under omstændighederne og ud fra

de givne muligheder.”

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorledel-

sen og sekretariat beskrives i 93% af censorrapporterne som ’godt’ eller ’fortrinligt’.

De fleste censorer udtrykker således stor tilfredshed særligt med samarbejdet med

eksaminatorerne, trods det, at der indimellem er vidt forskellige fagsyn og fagforstå-

elser på spil ved eksaminationerne

En censor skriver f.eks.:

”Prøveforløbet var fint. Samarbejdet om eksamensafviklin-

gen var fortrinligt og eksamen afviklet i en god atmosfære. Flere af de studerende

bemærkede, at det havde været en god eksamensoplevelse. Den oplevelse skaber vi

jo sammen - som jeg ser det.”

Hos de få censorer der tilkendegiver at have oplevet et mindre end optimalt samar-

bejde, har det generelt handlet om administrative og kommunikative udfordringer.

Men det er værd at bemærke, at udviklingen i censorrapporterne går imod stadig

færre klager over både WISEflow, manglende udbetalinger og dårlig information,

samt at langt størstedelen af censorerne helt generelt oplever samarbejdet omkring

eksamen som velfungerende.

Evt. temaspørgsmål om AI

I 21% af årets censorrapporter angav censorerne, at de var stødt på brug af AI, og i

halvdelen af disse tilfælde vurderede censorerne, at det havde givet udfordringer for

bedømmelserne. Det er en mærkbar stigning i forhold til sidste år, hvor kun 6 cen-

sorer havde oplevet brug af AI og kun 2 censorer gav udtryk for, at AI havde givet

udfordringer for bedømmelsen.

Hvor AI har været anvendt, er det sket på ret forskellig vis. Det er således tydeligt,

at der endnu ikke er nogen ensartet praksis, hverken for brugen af AI i undervisnin-

gen, eller for hvordan det hensigtsmæssigt kan anvendes i prøvesituationen.

En kritisk censor skriver:

”Vi fandt, at en hel opgave var skrevet via generativ AI. Det-

te var tydeligt, da der var indføjet referencer til værker, der aldrig har været udgivet.

De studerende (en gruppe) fik ikke lov at gå op. Andre af opgaverne bar også præg

af, at især den historiefaglige del kunne være skrevet vha AI, men dette kunne ikke

verificeres.”

En anden er mere positiv:

”Flere af de studerende havde brugt AI til at gøre svære

tekster mere læsbare for eleverne - det fungerede fint. Måske skal man gøre mere ud

af det at prompte, fx kunne man bede AI om, at teksten skulle have fokus på årsag

Faglig kvalitet

I vurderingen af niveauet, skriftligt såvel som mundtligt, form såvel som indhold, så

udtrykker de fleste censorer fortsat en generel tilfredshed med både uddannelsens

faglige kvalitet og historiefagets faglige niveau og indhold. 38,9% af rapporterne an-

giver således det faglige niveau som ’fortrinligt’, 47,2% som ’godt’, mens 11,1% af

rapporterne angiver det faglige niveau som ’middel’.

Blandt de 8 besvarelser, der vurderede kvaliteten som ’middel’ er kritikken fortsat

primært de studerendes mangelfulde historiefaglige viden og kompetencer.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

og konsekvens. Men vi er på nyt område og vi øver os - så jeg synes, at de studerende

gjorde det fint”

En række censorer udtrykker tilfredshed med, at eksamens dobbelte karakter med

både skriftlig og mundtlig del, gør det muligt at korrigere for uhensigtsmæssig brug

af AI. Men som en censor udtrykker det har det også konsekvenser for censorarbej-

det:

”Censor-rollen ændrer sig i retning af højere fokus på kontrol af overensstem-

melse mellem mundtlig og skriftlig præstation”.

Opmærksomhedspunkter

Brugen af generativ AI begynder nu helt tydeligt at slå igennem i historiefaget, og vil

derfor også i de kommende år været et vigtigt og relevant opmærksomhedspunkt.

Den ændring i prøveformen der nu er planlagt, vil forhåbentlig give faget et stabilt

prøveformat, der kan anvendes i mange år fremover.

Det er der brug for, og implementeringen af den nye prøveform bør derfor også være

et opmærksomhedspunkt i det kommende år.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Merete Weimann

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er 44 personer i censorkorpset for håndværk og design. Antallet af censorer

er forøget, idet der blev efterbeskikket flere censorer sidste år. De interne/instituti-

onsansatte udgør nu 36%, og de eksterne censorer udgør 64% af korpset. Korpset

består af 14 mænd, og 30 kvinder, og der bør derfor fortsat være fokus på at få en

mere ligelig fordeling mellem kønnene i faget. Ud af de 44 censorer har kun 16 væ-

ret allokeret til prøver i perioden, og det har flere gange været vanskeligt at finde en

censor til de planlagte prøver, på trods af det udvidede censorkorps.

Antal/andel af kvinder og mænd i censorkorpset:

Kvinder

Mænd

30 (68%)

14 (32%)

Antal/andel af interne og eksterne censorer til de allokerede prøver:

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

Interne censorer

Eksterne censorer

7 (44%)

9 (56%)

Antal allokeringer

Mere end 3

Interne censorer

Eksterne censorer

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Igen i år var der ved flere prøver behov for at spørge censorkorpset flere gange, for

at få censorer til alle prøver. Uddannelsesstederne vil i forbindelse med planlægnin-

gen af prøverne kunne være med til at løse problemet. Det er især når en opgave kun

indeholder en enkelt prøve, at det er svært at få censorer til at melde sig. Ligeledes

er det uhensigtsmæssigt, at 3 prøvedage afbrydes af grundlovsdag, som var en fri-

dag på et af prøveforløbene på et UC.

Aldersfordeling:

En censor fremhæver det uddannelsessted, hvor hun har oplevet, at der fra eksami-

nators side hurtigt er taget kontakt, og hvor der har været en dialog om starttids-

punktet, længde på dagen mv. En anden censor bemærker, at det ikke var muligt at

rykke lidt på tidsplanen, så der blev en pause mellem praksisprøven, først og frem-

mest af hensyn til den studerende.

En enkelt censor skriver: ”Samarbejdet

omkring prøverne fungerede godt, dog er det

problematisk at planlægge 3 prøvedage, der afbrydes af grundlovsdag efter dag 2,

som var en fridag på det pågældende UC, det er ikke OK.”

Nedenstående tabel viser aldersfordelingen blandt de allokerede censorer:

Aldersgruppe

Antal

30-39

40-49

50-59

38%

60-69

38%

70+

12%

Total

100%

Prøveformen

Der er generelt tilfredshed blandt censorerne med prøveformen, som både består af

en skriftlig opgave, en praksisprøve, arbejde med designprojekt og præsentation af

dette. Designprojektet indgår som en del af den mundtlige prøve. Hhv. 48% og 44 %

vurderer, at prøveformen i ’meget høj grad’ og i ’høj grad’, understøtter udprøvningen

af de pågældende mål og indholdsområder.

I de kvalitative svar skriver en censor: ”Alle

elementer understøtter mål og indholds-

områder. Dog burde den praktiske prøve planlægges så alle studerende har lige mu-

ligheder for at vise deres kompetencer.”

Formen på den praktiske prøve bør genovervejes, så formen er den samme på de

enkelte UCer.

Det er bemærkelsesværdigt, at 88% af de beskikkede censorer er over 50 år, og der

bør fortsat være fokus på at få flere yngre censorer ind i korpset.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

60% af censorerne svarer, at de i ’meget høj grad’, og 36% svarer at de i ’høj grad’,

vurderer, at eksamensforløbet lever op til de formelle rammer, bestemmelserne i

studieordningen og bekendtgørelsen.

En censor skriver: ”Prøveforløbet

lever op til bestemmelserne og bekendtgørelsen.”

En anden censor skriver: ”Der

var lidt forskellige fortolkninger af formuleringer.”

Med hensyn til udprøvning af kompetencemålene svarer hovedparten, 92%, at de

enten i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ vurderer, at prøveformen understøtter ud-

prøvningen af de pågældende mål og indholdsområder. Der er dog 2 censorer der

vurderer, at dette i ’mindre grad’, er tilfældet.

Faglig kvalitet

Uddannelsens faglige kvalitet i forhold til vidensgrundlag samt niveau og indhold.

Til spørgsmålet om den faglige kvalitet i forhold til vidensgrundlag samt niveau og

indhold vurderer 76% af censorerne niveauet som ’godt’, kun 2, svarende til 8%, som

’fortrinligt’.

Der er meget få censorer, der har kommentarer til fagets vidensgrundlag, og bare

konstaterer, at det er godt.

En censor skriver: ”Kun

få studerende refererer til forskningsmateriale der relaterer

sig til faget. Opgaverne refererer ofte meget overfladisk filosofisk om kreativitet og

Samarbejdet om eksamen

Censorerne har vurderet, at samarbejdet omkring eksamen er meget positivt, det

gælder næsten alle censorer.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

motivation, uden egentlig forankring i empirisk praksis eller fagets håndværksgrund-

lag.”

En anden skriver:

”Den faglige kvalitet hos de studerende var høj. De arbejdede godt

og kvalificeret indenfor fagets kompetenceområder. Faget arbejder med et bredt vi-

denbegreb, som fint ses ud af de studerendes arbejde. De studerende arbejder forsk-

ningsbaseret på tværs af teoriområder og forskningsfelter. Det er dog tydeligt at der

stadig er behov for at styrke den fagdidaktiske litteratur i faget.”

Der bør fortsat afprøves og diskuteres hvordan AI kan inddrages i undervisningen og

eksamensformen, og hvordan vurderer vi bruges af AI?

Vurdering af niveauet, som indhold

De kvalitative svar nuancerer og afdækker, at der er flere forhold der kalder på op-

mærksomhed. En censor påpeger, at det er problematisk, at praksisprøven afvikles

med forskellige rammer for de studerende, og præciserer desuden, at der er for-

skellig praksis for hvor vidt de store maskiner kan benyttes til praksisprøven.

Flere censorer nævner, at det håndværksmæssige niveau er for lavt.

En censor skriver: ”De

fleste studerende ikke er i stand til at hæve sig op til det niveau

man bør forvente i skolens valgfag, både ift. designproces og håndværksmæssig for-

måen, men arbejder på et niveau som svarer til mellemtrinnet.”

Temaspørgsmål om AI

16% af de adspurgte censorer er stødt på anvendelsen af AI i forbindelse med prø-

verne.

En censor svarer: ”De

studerende har i høj grad brugt AI til bl.a. at lave persona be-

skrivelse og lign.”

En anden skriver: ”En

studerende havde anvendt AI i inspirations- og idegenererings-

fasen i designprocessen. Brugen af AI udfordrer vores forestilling om at idefasen i

overvejende grad er en kognitiv og personlig tilgang.”

Opmærksomhedspunkter

Blandt censorerne kan der spores en tvivl om de studerendes vidensgrundlag og

deres håndværksmæssige niveau er tilstrækkeligt.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

IDRÆT

Susanne Storm

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Beskikkede censorer: 82

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

50 (61%)

32 (39%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

36 (44%)

46 (56%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

<30

30-39

40-49

22%

50-59

34%

60-69

27%

70+

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Datagrundlaget for udarbejdelsen af censorberetningen for faget idræt er 58 censor-

rapporter, hvilket giver en besvarelsesprocent på 94%, som danner grundlag for ne-

denstående tabel samt de kvalitative data i beretningen. Der har været afviklet 62

eksamener med 711 studerende i faget idræt under såvel LU13 som LU23, hvilket er

en stigning fra sidste år, hvor 600 studerende blev eksamineret.

Karakterfordelingen har i lighed med de seneste år ikke været mulig at tilgå i peri-

oden, da fejlene med karakteropgørelserne ikke er blevet udbedret endnu. Det har

således ikke været muligt at tilgå karakterfordeling siden 2020.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

orier og anvendte teoretikere. Den begrundede praksis afspejler tydeligt den enkeltes

niveau og giver en rigtig god indgangsvinkel til den mundtlige, hvor de studerende har

rig mulighed for at binde opgave og praksis sammen gennem en anden begrundelse,

fordybelse og gennem fagtermer udvide og styrke præstationen (LU23)”

Samarbejdet om eksamen

Hovedparten af censorerne oplever samarbejdet omkring eksamenerne som ’for-

trinligt’ (79%) eller ’godt’ (15%). Det gør sig gældende ift. vurdering og afvikling af

eksamen.

Særligt samarbejdet og den faglige udveksling mellem censor og eksaminator frem-

hæves af flere, herunder hurtig og informativ kontakt til censor ved f.eks. en vel-

komstmail.

En censor skriver: ”Tidligt

velkomst-censor brev fra eksaminator er en positiv start.”

En anden censor skriver: ”Samarbejdet

med eksaminator vil jeg betegne som fortrin-

ligt. Der var behagelig eksamensatmosfære, gode samtaler, hvor alle deltog - fuld

enighed om bedømmelser og karaktergivning. En fornøjelse at møde en eksaminator,

der brænder for faget.”

Det administrative samarbejde får også flere roser, men enkelte steder har der

været udfordringer med f.eks. længde på arbejdsdag, manglende informationer og

manglende eksamensredegørelse ved LU23.

Årets eksamener er blevet censureret af såvel eksterne som interne censorer med

en nogenlunde ligelig fordeling

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Censorerne vurderer, at eksamensforløbet lever op til bestemmelserne i studieord-

ningen i enten ’meget høj grad’ (62%) eller ’høj grad’ (30%). Der er generelt en stor

tilfredshed med eksamensforløbet

Eksamensformen

95% af censorerne vurderer, at eksamensformen understøtter udprøvningen af de

gældende kompetencemål/mål og indholdsområder i enten ’høj grad’ (40%) eller

’meget høj grad’ (56%). Mange censorer roser og fremhæver eksamensformen i for-

hold til kompetencemål/mål og lærerprofessionen.

En censor skriver: ”Jeg

bliver igen bekræftet i, at idrætsfaget grundlæggende har en

prøveform, som indeholder mange kvaliteter: En skriftlig opgave, der afgrænser og

udfolder de studerendes særlige fokus for en praksis samt didaktiske og pædagogi-

ske (almene og fagfaglige) begrundelser for de valg, som de studerende træffer. Den

praktiske del af prøveformen giver mulighed for at vurdere de studerendes kropslige

og idrætslige færdigheder samt didaktiske og pædagogiske valg (LU13).”

En anden censor skriver: ”De

tre udprøvningsformer giver et meget klart billede af

helheden i den studerendes professionsrettede idrætsbevidsthed i forhold til lærer-

gerningen. Den skriftlige opgave giver et godt indtryk af, hvor de studerende befinder

sig i forhold til fagdidaktisk tænkning i forbindelse med anvendelsen af relevante te-

Faglig kvalitet

Hovedparten af censorerne vurderer, at den faglige kvalitet er enten ’fortrinlig’ (34%)

eller ’god’ (44%). Det fremhæves af flere, at såvel vidensgrundlaget som den prak-

tiske del af eksamen og sammenhæng mellem disse er på et højt eller godt niveau.

Flere censorer vurderer de studerendes idrætsfaglige og -didaktiske vidensniveau og

deres evne til at anvende dette til at begrunde deres praksis meget højt.

En censor skriver: ”De

skriftlige opgaver demonstrerede generelt stor viden om teo-

rier og teoretikere. Den begrundede praksis I forlængelse af opgaven virker næsten

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

som en pædagogisk didaktisk modningsproces, hvor alle studiets elementer samles

og færdiggøres.”

Der er dog også en del censorer, som giver udtryk for, at de studerendes brug af

idrætsfaglig teori og forskning er mangelfuld, og at den teori, som anvendes i opga-

ven ikke bruges til at begrunde den viste praksis.

Dette illustreres ved følgende kommentar fra en censorrapport: ”De

studerendes

didaktiske egenskaber og evne til at tænke sig ind i rollen som idrætslærer var ikke

imponerende. De havde pædagogiske teorier på den ene side, og en praksis på den

anden side, men sammenhængen og dermed den begrundede praksis var ikke tyde-

lig. De brugte ikke meget faglitteratur, og derfor var deres praksis og tanker ud fra de

erfaringer de havde fra læreruddannelsen, frirevet fra den valgte problemstilling. Der

blev ikke lagt meget vægt på den humanbiologiske og naturvidenskabelige dimensi-

on af faget. De studerende havde generelt alle været meget optaget af den samme

metodiske tilgang - progression. Ensidigt.”

Der er flere censorer, som vurderer, at de studerendes vidensniveau indenfor den

mere naturvidenskabelige del af idrætsfaget synes svag og utilstrækkelig. Der er

fortsat udfordringer med det faglige niveau indenfor viden om fysiologi og træ-

ningslære og undervisning heri.

Opmærksomhedspunkter

Fra idrætsfagets perspektiv er det glædeligt, at der er en stigning på ca. 18% ift.

antallet af studerende, som eksamineres i faget idræt. Efter flere års tilbagegang er

det godt at se, at der uddannes flere idrætslærere.

På baggrund af censorernes forskellige vurderinger mht. de studerendes anvendelse

af idrætsfaglig teori og forskning - svingende fra eksemplarisk til mangelfuld - så

kan det synes relevant, at denne del f.eks. får en særlig opmærksomhed ifm. vejled-

ning nogle steder.

Der er stadig brug for at øge fokus på at integrere den naturvidenskabelige del af

idrætsfaget, så de studerende får et højere vidensniveau og kan anvende den viden

ift. undervisning i idræt.

Når eksaminator hurtigt kontakter censor og går i dialog om prøveplan og andre

praktiske forhold, så oplever censorerne at være klædt godt på til selve prøven.

Evt. temaspørgsmål om AI

Et par censorer giver udtryk for en mistanke om, at AI har været anvendt, idet de

noterer sig, at der f.eks. i opgaven anvendes fagbegreber og faglig teori, som den stu-

derende ikke bruger i praksisbegrundelsen eller ved den mundtlige del af eksamen.

To censorer beskriver hvordan studerende har anvendt AI til f.eks. at omskrive en

sang, læremiddel eller andet. De studerende har tydeliggjort det, og det har frem-

stået meningsfuldt.

Andre censorer kommenterer på, at AI ikke spiller så væsentlig en faktor, når de

studerende i opgaven skal begrunde den praksis, som de efterfølgende skal vise og

reflektere over.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION

Kirsten Margrethe Andersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset for faget kristendomskundskab/religion består af 102 censorer, hvor-

af de eksterne censorer udgør knap 62%. Kønsfordelingen er ligelig fordelt.

Ud fra et fagligt perspektiv er censorkorpset bredt sammensat. De interne censorers

kendskab til læreruddannelse suppleres af de eksterne censorer, der kommer fra

folkeskole, gymnasium, folkekirke, forlag, skoletjenester og universiteternes teolo-

giske og religionsvidenskabelige afdelinger.

Beskikkede censorer: 102

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

39 (38%)

63 (62%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

49 (48%)

53 (52%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

22%

50-59

39%

60-69

22%

70+

Total

102

100%

ÅRETS EKSAMENER

Der har været 52 eksamensforløb, og der er blevet indgivet 50 censorrapporter. Det

er grundlaget for nedenstående tabel, sammen med de kvalitative data, som cen-

sorerne har indrapporteret til beretningen. 28 rapporterer om eksaminer efter LU13

og 23 om eksaminer efter LU23. Desuden er der i faget afgivet 20 censorrapporter

om bacheloreksamen i faget kristendomskundskab efter LU 13 og endnu ingen efter

LU23.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Datagrundlag:

Antal prøver: 52

Antal censorrapporter: 50

Besvarelsesprocent: 96%

31 censorer (30%) har været allokeret til 52 eksaminer i den periode, som beretnin-

gen dækker. Lidt flere af censorerne har således medvirket ved årets eksaminer i

denne periode. Sidste år var 29 af censorerne (28%) allokerede.

Ud af de allokerede censorer var 7 interne og 24 eksterne censorer til årets eksami-

ner. Tendensen de seneste år, at stadig færre interne censorer påtager sig eksamen,

fortsætter. Hvad det skyldes fremgår ikke af rapporterne, og det har ingen betydning

for bedømmelsens kvalitet. Censorledelsen har valgt at holde øje med allokering

af interne censorer, fordi de interne censorers allokering bidrager til en væsentlig

videndeling i læreruddannelsens fag på tværs af professionshøjskolerne.

Allokeringer i eksamensperioden:

spørgsmål sikrer, at vurderingen omfatter faglig dybde og bredde, og at eksamen

formelt lever op til bekendtgørelse og studieordning.

Helt det samme gælder for kommentarerne til de formelle rammer om den lærer-

faglige bacheloreksamen i faget kristendomskundskab. Ud af de 20 censorer har

15 svaret, at de formelle rammer for før prøven opfylder studieordning og bekendt-

gørelse, enten i ’høj grad’ (35%) eller i ’meget høj grad’ (40%). Fem censorer har

undladt at afgive en vurdering.

I dette års rapporter er der to kommentarer, der skiller sig ud.

En enkelt censor har en bemærkning om den integrerede praktik i LU23:

’Der var god overensstemmelse med eksamensgrundlaget og den fagdidaktiske til-

gang, med fokus på ”dannelse til religiøs dannelse”. De studerende var praktisk til-

knyttet skoler i nærheden og der blev således en mulig sammenhæng mellem under-

visningens forskellige temaer afprøvet i praksis.’

En anden censor vurderer, at prøven på et enkelt punkt ikke levede op til studieord-

ningen, idet der var en uoverensstemmelse mellem studieordningens bestemmelse

om lodtrukne spørgsmål og den praksis censor var vidne til på stedet. Ved eksamen

var det aftalt med de studerende, at underviser/eksaminator havde trukket lod på

forhånd. Censor anførte i sin rapport:

’denne praksis rummer en mulighed for at ”pak-

ke” særlige spørgsmål til den enkelte studerende. Det synes at være intentionen med

studieordningens ordlyd, at trækningen af spørgsmålet i delprøve 3 foretages i nær-

vær af censor for at sikre en tilfældig udprøvning i hele pensum - det er en god ide.’

Underviser tilbød censor at gennemføre lodtrækning, men censor valgte at følge den

praksis, der var aftalt med de studerende.

I dette tilfælde må det klart anbefales at ændre praksis og følge eksamensordningen.

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Vel over halvdelen af censorerne vurderer, at de formelle rammer for prøven i ’meget

høj grad’ (61%) og i ’høj grad’ (37%) lever op til bestemmelserne i studieordning og

bekendtgørelse. En censor fandt, at prøven i mindre grad levede op til rammerne

(2%).

I de uddybende kommentarer er formuleringer som disse typiske:

’Prøven levede

fuldt op til studieordningen’

’Intet at udsætte på prøveformen’.

Flere bemærker,

at det er godt, at de studerende prøves både skriftligt, mundtligt, og at de lodtrukne

Eksamensformen

Der er en udpræget tilfredshed med eksamensformen. Lidt under halvdelen af cen-

sorerne vurderer, at eksamensformen i ’høj grad’ (47%) og i ’meget høj grad’ (53%)

understøtter prøven af fagets mål og indholdsområder. Ingen censorer vurderer, at

eksamensformen i mindre grad understøtter fagets mål og indhold.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

For den lærerfaglige bacheloropgave i faget har 60% af censorerne tilkendegivet at

eksamensformen i ’høj grad’ understøtter fagets mål og indhold, og 15%, at det gør

den i ’meget høj grad’.

De uddybende kommentarer tegner et billede. Censorerne bemærker, at kombinati-

onen af den skriftlige opgave og den mundtlige eksamination med udgangspunkt i et

undervisningsforløb fungerer tilfredsstillende.

Det er gennemgående, at eksamensformen med skriftlig opgave, mundtlig eksamen

og lodtrækning mellem kendte spørgsmål, gør det muligt at vurdere den stude-

rendes færdigheder både akademisk og fagdidaktisk. Der prøves både i dybden og i

bredden. En enkelt censor efterspørger dog variation i de lodtrukne spørgsmål, som

vedkommende finder, er de samme år efter år.

Censorerne giver udtryk for, at en eksamen er vellykket, når den studerende udfor-

dres og viser alsidighed i både

”det faglige stof og en fagdidaktiske refleksion”.

Ifølge nogle censorer er der dog for mange eksempler på, at undervisningsplanen i

den skriftlige opgave ikke er tilstrækkeligt didaktisk og fagligt begrundet. De bemær-

ker, at der er forskel på de opgaver og mundtlige eksaminationer, hvor den studeren-

de kan begrunde sammenhæng mellem opgavens indhold og undervisningsplan og

i de tilfælde, hvor den studerende ikke

”kommer rundt om både didaktik og relevant

analytisk/fokuseret uddybning af det fag-faglige emne”.

Samlet set viser rapporterne, at ordningen med et selvvalgt emne i den skriftlige

opgave, samtalen med afsæt i et undervisningsforløb og lodtrukne spørgsmål er

censorerne i udpræget grad tilfredse med.

Med hensyn til bacheloreksamen noterer nogle eksaminatorer, at der er for kort tid

til at nå i dybden med det faglige, pædagogiske, didaktiske inden for den afsatte

tidsramme. Nogle censorer anbefaler, at der skal sikres et kendskab til det fag, der

er udgangspunkt for bacheloreksamen.

Disse vurderinger er afspejlet i kommentarerne i de afgivne rapporter, der udtrykker

det med ord som

’et rigtig godt samarbejde’, ’uden problemer’, ’fungerer optimalt’

’alt fungerede perfekt’.

Samarbejdet med eksaminatorerne fremhæves overvejende med ord som

’upåkla-

geligt’, ’fortrinligt’, ’venligt’

’engageret’.

God kommunikation, prøveplan og klare

aftaler er fremhævet.

Der bliver udtrykt tilfredshed, når eksamensadministrationen overholder tidsfrister,

og orienteringer hjælper med et veltilrettelagt bedømmelsesforløb.

Omvendt er det besværligt i det ene tilfælde, hvor en censor bliver allokeret til en

prøve med få eksaminander. Inden prøven er de fleste studerende faldet fra, og det

ender med en eksamen, som så blev aflyst på dagen. Irritationen er her den efter-

følgende usikkerhed vedr. aflønning.

En anden kritik er manglende information vedrørende antallet af online eksaminer

ved en mundtlig prøve. Udgangspunktet for et godt samarbejde og rimelige arbejds-

vilkår for censor er, at rammerne for den allokerede eksamen skal være oplyst.

Samarbejdet i votering af karakteren får nogle ord med på vejen. I nogle tilfælde

kræver det forhandling, hvad der skal lægges vægt på. I den lærerfaglige bache-

loreksamen kan det være årsag til en tvist, i hvilket omfang det skal sikres, at den

studerende har kendskab til det fag, som er udgangspunkt for opgaven.

Faglig kvalitet

Sidste år var det bemærkelsesværdigt, at censorerne var delt i vurderingen af ud-

dannelsens kvalitet i forhold til vidensgrundlag, niveau og indhold. Dette års rappor-

ter tegner et knap så delt vurdering, men dog et tilsvarende billede, idet 45% af cen-

sorerne vurderer, at uddannelsens vidensgrundlag, niveau og indhold er ’godt’, 20%

finder, at det er ’fortrinligt’ og 11%, at det er ’middel’. To censorer vurderer kvaliteten

for kristendomskundskab til at være ’jævn’ (4%).

Ved bacheloreksamen finder godt halvdelen af censorerne, at kvaliteten er ’god’

(60%), en fjerdedel at den er ’fortrinlig’ (25%), to censorer, at den er hhv. ’middel’

(5%) og ’jævn’ (5%). Fem censorer har ikke svaret på dette spørgsmål.

Samarbejdet om eksamen

Langt de fleste af censorerne vurderer, at samarbejdet om eksaminer har været ’for-

trinligt’ (82%). Færre finder, at det har været ’godt’ (12%), ’middel’ (6%). Det samme

vurderes af censorerne i tilfældet med bacheloreksamen.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Ved nærmere læsning af kommentarerne er det muligt at få flere nuancer frem på

fagets indholdsmæssige kvalitet og niveau. Kommentarerne om det faglige niveau

sigter både på indsigt i redegørelse for litteratur og studieformer, de studerendes

faglighed, mundtligt og skriftligt, fagets indhold og relevans.

Nogle censorer hæfter sig ved, at der er blevet bedre muligheder for i LU23 at følge

niveauet i kraft af redegørelsen for litteratur. De får indblik i eksamensgrundlagets

niveau og alsidige studie, som de generelt finder er velkvalificeret med varieret lit-

teratur og udtryk for et bredt og velfunderet emnevalg. En censor efterlyser dog

eksplicit, at hinduismen burde indgå i læreruddannelsens curriculum.

Mange censorer noterer, at karaktergivningen fortrinsvis rammer enten toppen eller

bunden. Der er stor forskel på kvaliteten blandt de studerendes præstationer. Nogle

censorer vurderer, at det må skyldes manglende deltagelse i undervisning og vej-

ledning.

En censor skriver:

”Jævnt er en venlig karakteristik. Så længe de studerende ikke har

incitament til at følge undervisningen vil det være svært for dem at komme på inder-

siden af stoffet og det faglige niveau vil være derefter.”

Med forskellige formuleringer noterer censorer åbenlyse

”mangler i grundlæggende

faglighed”,

mange studerende

”er ikke særlig godt orienterede i faget udover det rudi-

mentære”.

Censorer noterer, at de i opgaver finder eksempler på udelukkende brug

af litteratur til gymnasiet og ringe opfyldelse af grundlæggende regler for skriftlige

opgaver.

En censor noterer, at det faglige niveau gennem årene er blevet forringet.

En anden noterer

”at flere studerende har en urealistisk opfattelse af, hvad der kræ-

ves i folkeskolen”,

og savner,

”at man nørder med sine fag på studiet”.

Andre censorer noterer, at det er et meget omfattende fag, som de studerende skal

igennem, og at det kan nogle studerende, mens det for andre studerende gælder, at

de hverken er

”godt rustet religionshistorisk, filosofisk eller pædagogisk”.

En censor udtrykker således:

”Der var flere af de studerende, der lavede flotte præ-

stationer. Alligevel synes jeg godt, man kan mærke, at der mangler en dybere indsigt

i de forskellige kompetenceområder, i kendskabet til undervisningsmateriale samt

didaktiske greb.”

Rapporterne peger således samlet på, at selv om mange studerende viser gode præ-

stationer til eksamen, så er det bekymrende, at studerende, der vurderes til at bestå,

kommer igennem med et fagligt niveau, der er for ringe.

Således noterer mange censorer, at den faglige kvalitet er høj og at de studeren-

de kan anvende faglig terminologi, didaktik og benytte relevante teorier. Det bliver

desuden bemærket, at emner og opgaver afspejler de forskellige fagområder i faget

kristendomskundskab.

Overordnet set er der en god vurdering af bacheloropgavernes kvalitet og faglige

indhold.

Brug af AI: kunstig intelligens

Knap hver femte censor er stødt på brugen af kunstig intelligens ved årets eksami-

ner. 41 censorer (80%) har ikke bemærket brug af kunstig intelligens. 10 censorer

(20%) har bemærket en brug.

Der er ikke til at vide med sikkerhed, hvornår og til hvad, den studerende evt. har

benyttet sig af kunstig intelligens, men flere censorer bemærker, at opgaverne er

afleveret med brug af ret grammatik, tegnsætning og syntaks. En censor har skre-

vet:

”Generelt er der jo næsten ikke noget virkelig dårligt sprog tilbage i afleverede

eksamensopgaver, så det er helt sikkert i brug”.

En censor foreslår, at en velskreven opgave, som en studerende åbenlyst ikke ken-

der til indholdet af, ikke kan tælle med i bedømmelsen. Spørgsmålet er, hvad der er

afgørende nyt med AI. Hvad er forskellen på et plagiat eller en opgave produceret

af kunstig intelligens?

Den mundtlige eksamen er den bedste garanti for en rimelig vurdering af den stude-

rendes præstation ved eksamen.

Opmærksomhedspunkter

Der er behov for at være opmærksom på fagets niveau og vurderingen af de stude-

rendes udbytte af deres studier ved eksamen.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

LIVSOPLYSNING: KRISTENDOMS-

KUNDSKAB, IDÉHISTORIE,

MEDBORGERSKAB OG AUTORITET

Lakshmi Sigurdsson

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Der er i alt 156 beskikkede censorer i faget. Der er en nogenlunde ligelig kønsforde-

ling med 46% kvinder og 54% mænd og en jævn fordeling på aldersgrupper, dog med

lidt flere over 50 år. Censorerne er fordelt med 97 eksterne (aftagercensorer) og 59

interne (som er ansat ved på en professionshøjskole). Studieåret 2024-25 afspej-

ler, at der med overgangen til LU 23 fortsat er få eksamener i faget, fordi de fleste

institutioner har placeret eksamen efter 3. år. Der kan således forventes et stort

antal eksamener i sommeren 2026. De få eksamener betyder, at der er en høj andel

censorer uden allokeringer (97%) i denne periode. Dertil kommer i alt 12 allokeringer

i KLM (under LU 13).

Beskikkede censorer: 156

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

59 (38%)

97 (62%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

72 (46%)

84 (54%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

11%

40-49

24%

50-59

33%

60-69

24%

70+

Total

156

100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 4 (+12 i KLM – dermed 16 i alt). Tal for KLM er i parentes i skemaet

herunder.

Antal censorrapporter: 4 (+12 fra KLM. 16 i alt)

Besvarelsesprocent: 100%

Allokeringer i eksamensperioden:

Fagets faglige niveau og indhold

Det faglige niveau fordeler sig mellem ’middel’ (1), ’godt’ (1) og ’fortrinligt’ (2). Fire

eksamener giver ikke grundlag for mere generelle konklusioner, men det kan næv-

nes, at en af censorerne beskriver fagets vidensgrundlag som relevant og dækkende

i forhold til læreruddannelsens kultur- og dannelsesmæssige indhold. En censor er

dog kritisk i forhold til fagets bredde.

Evt. temaspørgsmål om AI

Interne censorer

Mere end 3

(+KLM: 2)

(+KLM: 10)

Eksterne censorer

I alt

97%

(KLM: 83%)

(KLM: 17%)

En enkelt censor bemærker, at det er

“vanskeligt direkte at påpege, at nogle stude-

rende har anvendt AI”,

men fandt dog nogle formuleringer i opgaverne,

”som kunne

se ud som de stammer fra engelsk.”

Samme censor uddyber, at det i den mundtlige

eksamination ofte fremgår tydeligt om den studerende besidder den faglige viden

som er relevant.

Opmærksomhedspunkter

Et par censorer opfordrer til skærpet opmærksomhed på, hvordan AI kan anven-

des og en fremhæver særligt, at det bør få konsekvenser for eksamensformerne.

En sådan bestræbelse er central i arbejdet med eksamensformer i LU 23, men der

vil fortsat være grund til særlig opmærksomhed på udviklingen og de studerendes

mulige anvendelse af AI i forbindelse med eksamen.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Der har kun været 4 eksamener i Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie,

medborgerskab og autoritet. Censorernes vurdering af disse fire eksamensforløb er

positiv.

Evt. andre forhold

I censorrapporterne for KLM har der i to tilfælde været særlige problemer. Ved en

reeksamen i KLM udeblev eksaminator uden varsel. Det lykkedes dog at gennemføre

eksamination for de to studerende med forsinkelse, fordi der var en anden eksami-

nator til stede, som kunne træde til efter at have haft tid til at læse de to skriftlige

opgaver – og efter at have sikret sig de studerendes accept af denne fremgangs-

måde. Det gav en times forsinkelse, men må vurderes at være en god løsning på en

problematisk og usædvanlig situation. Det forekommer kritisabelt, at der ikke var

kontorpersonale til stede på institutionen, men det lykkedes heldigvis at komme i

telefonisk kontakt med studieadministrator. Det må understreges, at der skal være

personale til stede i eksamensperioden, som kan bistå i den slags nødsituationer.

Den anden sag handler også om en eksamen i KLM, hvor der var omfattende støjpro-

blemer i eksamenslokalet, selv når vinduerne var lukkede. Det må forventes, at in-

Eksamensformen

En censor fremhæver, at kombinationen af en mundtlig og en skriftlig del giver en

bred og nuanceret mulighed for at vurdere i hvilken grad udprøvningen understøtter

mål og indholdsområder. Hertil må dog bemærkes, at der fra sommeren 2026 gæl-

der en anden eksamensform.

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorledel-

sen og sekretariat beskrives som godt og velfungerende.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

stitutionen fremover tager højde for byggestøj og vælger eksamenslokaler, som ikke

belastes heraf. Denne eksamen var med et internationalt hold, hvor censor desuden

påpeger, at en del af de studerende ikke beherskede dansk på et rimeligt niveau, så

eksamen delvist måtte gennemføres på tysk og engelsk. Hertil må bemærkes, at det

skal fremgå klart af allokeringen, hvis eksamen skal gennemføres på andre sprog

end dansk.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

LÆRERFAGLIG BACHELOREKSAMEN

Fie Høyrup

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Antallet af beskikkede censorer er 992.

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 382

Antal censorrapporter: 358

Besvarelsesprocent: 94%

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

93 (37%)

254 (63%)

Fag

Allokeringer

Mere end 3

Hovedtotal

Lærerfaglig bacheloreksamen

Interne censorer

Eksterne censorer

122

169

I alt

194

262

377 bachelorprøver har i eksamensperioden været afholdt under LU 13. Kun 5 prø-

ver har været afholdt under LU23. Det følgende tager afsæt i censorrapporter, der

vedrører LU13.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Censorerne er yderst tilfredse med de formelle rammer. Mere en 95% svarer, at

de er tilfredse inden for kategorierne i ’meget høj grad’ (65%) og i ’høj grad’ (30%).

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Censorer bemærker:

• ”Prøveforløbet var helt i overensstemmelse med bestemmelserne.”

• ”De formelle rammer tilknyttet bachelorprojektets prøveforløb giver i høj grad

mulighed for at leve op til bestemmelserne: Det fungerer fint med kombinationen

af et skriftligt projekt og en mundtlig eksamen, idet dette forløb giver den stude-

rende og eksaminator/censor mulighed for at komme hele vejen rundt i relation

til bestemmelserne: Til den mundtlige eksamen kan således belyses områder, der

ikke er med i den skriftlige del - og emner, der er påtalt i projektet, kan uddybes/

begrundes.”

Noget tyder dog på, at der enkelte steder dispenseres fra den nationale studieord-

ningsbestemmelse om, at der højst må være 2 studerende i en gruppe ved bache-

loreksamen.

Det giver udfordringer ift. bedømmelsen, når formalia ikke følges; en censor bemær-

ker:

”Overvej at begrænse grupper til max. to studerende samt at nedsætte eksa-

minationstiden med et kvarter for to-mandsgrupper. Det bliver af og til for meget

tærsken langhalm og mundhuggeri mellem de studerende i større grupper.”

• ”Lige fra allokeringen har jeg været i sikre hænder vedrørende det organisatoriske.

Eksemplarisk og rettidig kommunikation. I forbindelse med selve prøven har jeg

samme kommentar: Fortrinligt samarbejde.”

• ”Eksaminatorerne var meget hjælpsomme.”

Der er dog enkelte bemærkninger netop til samarbejdet med eksaminatorer, hvor

eksaminator set fra censors perspektiv gerne måtte have udvist mere konduite ved

at informere censor forud for eksamen om praktiske forhold.

En censor skriver:

”Jeg kunne dog godt have ønsket en forudgående hilsen fra eksa-

minator, hvor der fx blev afstemt ift. mødested og mødetid.”

Eksamensformen

Langt de fleste censorer vurderer, at eksamensformen understøtter udprøvningen af

bachelorprojektets mål og indholdsområder. Mere end 94% svarer også yderst po-

sitivt på spørgsmålet. Knap 2% finder, at eksamensformen i ’mindre grad’ eller ’slet

ikke’ får fat i det væsentligste; de sidste 4% har ikke svaret. Censorerne vurderer, at

det er positivt, at bachelorprojektet indeholder både en skriftlig og en mundtlig del,

da det understøtter den studerendes fordybelse i emnet. Det fremhæves bl.a.:

• ”Mundtlig præsentation og diskussion ud fra den skriftlige opgave understøtter i

meget høj grad udprøvningen af målene og runder uddannelsen af med grundig

refleksion og en undersøgende tilgang.”

• ”Prøveformen understøttede udprøvning af mål og indholdsområder med en hen-

sigtsmæssig balance mellem skriftlighed og mundtlighed.”

• ”Det er godt, at de studerende både bliver bedømt på den skriftlige og mundtli-

ge del af BA-projektet. De kommer i dybden med det skriftlige arbejde, og i den

mundtlige del bliver problemstillingen udfoldet med nye perspektiver. Ofte er det

også i den mundtlige, at den fagdidaktiske del bliver uddybet og konkretiseret.”

Samarbejdet om eksamen

Der er overordnet stor tilfredshed blandt censorerne med samarbejdet både med

administrationer, Censorsekretariat og eksaminatorer. Censorer bemærker fx:

• ”Eksamen var præget af et godt samarbejde med eksaminator. Jeg fik værdifuld

hjælp af eksamensadministrationen vedr. praktiske forhold.”

• ”Alle har været super servicemindede. Fin telefonisk og skriftlig betjening af sko-

lens administration, personlig velkomstmail fra 1. eksaminator, da jeg blev alloke-

ret, afhentning ved hovedindgang, fin kaffekurv, velforberedte og veloplagte eksa-

minatorer.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Faglig kvalitet

En meget stor andel af censorerne, nemlig 88%, finder den faglige kvalitet ’fortrinlig’

eller ’god’, 7% finder ’middel’, mens 2% finder den ’jævn’ eller ’ikke tilfredsstillende’.

4 % har ikke svaret på spørgsmålet. I det følgende ses nogle af censorernes svar:

• ”De studerende viste stort set alle hvorledes uddannelsen til lærer havde formet

dem og udviklet dem til reflekterende praktikere.”

• ”vidensgrundlaget vurderes som fortrinligt, hvilket formentlig ikke mindst skyldes

en høj undervisningskvalitet af den undervisning de studerende har modtaget. Det-

te afspejledes bl.a. i deres korrekte og fine brug af faglige begreber.”

• ”Bachelorprojektet giver god mulighed for at skabe syntese mellem viden, metode

og praksis.”

• ”Projekterne var velformulerede og problemstillingen relevant. Niveauet var meget

individuelt.”

• ”Der var ved denne prøve som helt generelt for mange BA-prøver et problem ift.

empiri. (…) Problemet for mange bliver så, at de empiriske udsagn ikke underlæg-

ges en analytisk lup, men naturaliseres og tages ukritisk for pålydende. De gode

studerende kunne så i samtalen på baggrund af spørgsmål fra eksaminator og

censor anlægge et analytisk blik. Der er, og det er igen både her og generelt, for

meget fokus på metode, og for lidt på analyse og konkretisering. Man kan med Lars

Erling Dale sige, at der ikke er en sammenhæng eller bevidsthed om sammenhæn-

gen mellem K1, K2, og K3. ”

Et mere kritisk perspektiv er, at integrationen mellem teori og praksis ikke altid lyk-

kes i bachelorprojektet, og der er en bekymring for, om der reelt er en grundlæggen-

de teoretisk forståelse til stede:

• ”Vidensgrundlag på et godt niveau. Det kunne måske være godt for de studerende

at arbejde endnu mere med koblingen mellem teori og praksis: Hvad er en teori?

Hvad ”kan” den og hvad ”kan den ikke” for min lærer-profession? Hvad skal jeg

bruge den til? Hvorfor er den vigtig? Og hvordan kan jeg fremadrettet i min læ-

rer-profession bruge teori?”

• ”Det kan til tider være vanskeligt for de studerende at etablere klare forbindelser

mellem teori og praksis. I flere tilfælde synes empirien alene at bekræfte teorier.”

• ”Jeg savner, at der bliver brugt flere kræfter på det videnskabsteoretiske. Der er

opgaver, hvor nogle teorier, der ikke står på samme grundlag, bliver sat til at ”tale

sammen” og det er problematisk i forhold til den analyse, der laves af empirien.

Det skal naturligvis ikke blive et alt for akademisk projekt, men en smule større

bevidsthed om det videnskabsteoretiske kan hjælpe de studerende i arbejdet med

anvendelsen af teori.”

Der er desuden en opmærksomhed på, om der er en tendens til at opgaverne bliver

almenpædagogisk fokuserede, mens interessen for det fagdidaktiske bliver mindre

fremtrædende,

En censor skriver:

”Det er et problem, at BA-opgaven bliver pædagogisk og almendi-

daktisk. Det fagdidaktiske har ikke en så fremtrædende rolle, som man kunne ønske

sig. Det kan skyldes, at de studerende afslutter dansk efter andet år og først går til

eksamen i BA-opgaven er fjerde år. Det kan også skyldes nogle strukturelle forhold

omkring prøven med, hvem der er vejledere. De studerendes forståelse af formålet

med prøven kan også spille ind.”

Temaspørgsmål om AI

AI ser ud til at være en udfordring i bedømmelsen af bachelorprojektets skriftlige

del, da det er vanskeligt for censorerne at vurdere, hvornår og i hvilket omfang, AI

har været anvendt. Samtidig udtrykker censorerne tilfredshed med, at der er mulig-

hed for at følge op på de eventuelle usikkerheder i den studerendes præstationer i

den mundtlige del af eksamen. Censorerne bemærker bl.a.:

• ”Ikke angivet i den skriftlige opgave. Men der var flere steder i opgaven, hvor opga-

ven ændrede karakter og hvor afsnit ikke gav mening ift. faget. Det kunne tyde på

anvendelse af AI.”

• ”Vi drøftede udfordringen i mulig anvendelse af AI. Det er/eller bliver en kæmpe-

udfordring i forhold til den skriftlige del. Var enige om at den mundtlige del trods alt

sikrer at man står til “regnskab” for den skriftlige opgave.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Det har vi jo ikke mulighed for at vurdere. Men det er tydeligt at AI benyttes. Op-

gaverne har fået et kvalitativt løft, men den studerendes kompetencer bliver først

rigtig tydelig i den mundtlige samtale. Alle eksaminatorer og censorer skal have

gode kompetencer i at stille de gode spørgsmål i situationen.”

Når der opstår mistanke om, at AI er anvendt på en uhensigtsmæssig måde, skal

først censor og eksaminator være enige i vurderingen, og dernæst skal ledelsen ind-

drages, hvis det vurderes, at der ikke er tale om en selvstændigt udarbejdet opgave.

Det kan føre til, at studerende bortvises fra eksamen, som tilfældet har været ved

flere eksaminer i år:

• ”3 ud af 8 prøver blev indberettet for misbrug af GAI forud for den mundtlige eksa-

men. En af de resterende fem prøver skabte i forlængelse af den mundtlige eksa-

men usikkerhed om, hvorvidt den var GAI-genereret.”

• ”Der var i flere tilfælde mistanke om delvis brug af AI, uden at det var angivet. Men

kun ét enkelt tilfælde hvor det var meget tydeligt og med den konsekvens at kandi-

daten blev taget ud af eksamen.”

• ”Anvendelsen af AI har givet udfordringer i forhold til bedømmelsen. Jeg har hen-

vendt mig til eksaminator vedrørende tre opgaver, hvoraf én vurderes at være over-

vejende AI-genereret, uden at dette er angivet i metodeafsnittet. Eksaminator var

dog ikke enig i denne vurdering og mente, at den studerende normalt skriver på

denne måde.”

Flere censorer efterlyser retningslinjer for anvendelsen af AI:

• ”Fra censorside vil det være en hjælp hvis institutionerne udarbejder nogle ret-

ningslinjer i forhold til AI og angivelse af delvis brug heraf. Gerne i samarbejde med

censorformandskabet og censorsekretariatet.”

• ”Der bør indføres klare retningslinjer for: - Hvorvidt/hvordan de studerende må/ikke

må bruge AI og henvisninger hertil (fx bilag prompts i henvisninger el.lign) - Hvor-

dan vi som censorer/eksaminatorer skal forholde os.”

• ”Men det er nærmest utænkeligt, at AI ikke anvendes. Det er derfor min opfor-

dring, at VIA rammesætter regler og procedurer for, hvordan AI må anvendes og

hvordan det skal angives i opgaven. Det vil skabe meget mere gennemsigtighed for

eksaminator og censor og også sikkerhed for de studerende, hvis der er en fælles

linje og forståelse af, hvordan AI må og kan anvendes i skriftlige opgaver.”

Opmærksomhedspunkter

I bachelorprojektet under LU23 er det ifølge den fælles nationale studieordning til-

ladt at anvende AI i udarbejdelsen af bachelorprojektet. Censorerne efterlyser fæl-

les retningslinjer for anvendelsen af AI.

Desuden er det et opmærksomhedspunkt, at der tilsyneladende er en tendens til at

bachelorprojekterne i fagene bliver mere almenpædagogisk fokuserede, mens inte-

ressen for det fagdidaktiske synes mindre fremtrædende.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

MADKUNDSKAB

Merete Vial

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Madkundskabs censorkorps består af 32 censorer med en overvægt af eksterne

censorer. Størstedelen af underviserne i madkundskab på læreruddannelserne er

beskikkede censorer. Censorkorpset i madkundskab har en klar overvægt af kvinde-

lige censorer. Aldersfordelingen er forholdsvis jævn med omkring 85% i alderen 30

-60 år.

Beskikkede censorer: 32

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

13 (41%)

19 (59%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

25 (78%)

7 (22%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

25%

40-49

31%

50-59

28%

60-69

13%

70+

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 32

Antal censorrapporter: 32

Besvarelsesprocent: 100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

I en censorrapport træder en problematik vedr. plagiat frem, som bør nævnes: ”Der

var en studerende, der er gået i plagiatkontrol, men hverken jeg eller den studerende

er blevet gjort opmærksom herpå. Derfor kontaktede vi kontoret for afklaring på, om

vi kunne fortsætte prøven, hvilket vi fik godkendelse til.”

Eksamensformen

Næsten samstemmende (97%) svarer alle censorer, at eksamensformen i ’meget

høj grad’ og i ’høj grad’ understøtter udprøvningen af mål og indholdsområder, hvilket

følgende udtalelse indikerer: ”Jeg

oplever en prøveform med en helhedsorienteret

tilgang, hvor de studerendes faglige og fagdidaktiske kompetencer kommer i spil på

en professionsrettet prøveform, der udprøver deres lærerfaglighed i faget.”.

En enkelt svarer ’i mindre grad’. Af den kvalitative vurdering fremgår det, at vurderin-

gen er knyttet til de studerendes niveau.

Forskellige elementer i prøven kommenteres i de kvalitative udsagn. Portfolio får

endnu engang nogle ord med på vejen. Disse ligger i tråd med tidligere år, og går i

både positiv og negativ retning:

• ”Der er ikke tid til at gennemgå portfolie og nogle studerende havde den ikke med

til eksamen. Denne del af eksamen er derfor enten ikke med i bedømmelsen eller

fylder så lidt, at den bliver ligegyldig”

• ”…. Og når portfolien fokuseres omkring det eksamensrelevante bliver også den del

overskuelig.”

Også i lighed med sidste år er der igen et par vurderinger af hhv. det skriftlige pro-

dukt samt tid til praktisk prøve:

• ”Jeg ser mindre og mindre behov for den skriftlige del, i takt med AI bryder frem.

Den praktiske og mundtlige del føler jeg bør fylde mere, mens den skriftlige bør

fylde mindre.”

I denne periode har 18 censorer, svarende til 56%, været uden allokeringer. Af de

14 censorer, som har udøvet censur, har 8 interne udført 43% af censoropgaverne,

mens 6 eksterne har løftet 57% af opgaverne. Madkundskab er derfor stadig afhæn-

gig af velkvalificerede, eksterne censorer, da de løfter en betydelig del af censorop-

gaven for faget.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

I perioden 1. september 2024 til 31. august 2025 har der været afholdt 32 eksame-

ner i Madkundskab, lidt færre prøver end sidste år. 4 af de 32 prøver er afholdt efter

BEK. 374 – LU23. Der er generelt ikke forskel på kommentarer til LU13 og LU23. Det

skal tilføjes, at prøverne stort set er identiske.

Overordnet vurderer stort set alle, at prøveformen lever op til bestemmelserne i

studieordning og bekendtgørelse, hvilket udtalelsen som disse vidner om: ”Der

var i

høj grad overensstemmelse mellem studieordningen og bekendtgørelsen, og prøve-

forløbet levede op til studieordningen og bekendtgørelsen.”

Når et par enkelte censorer vurderer ’i mindre grad’ skyldes det specifikke årsager

ved den opgældende eksamen. Det kendetegner ikke de øvrige eksamener afholdt af

de samme institutioner.

En censor skriver: ”Selve

prøven forløb fint jævnfør bestemmelser, og de fire delprø-

ver var repræsenteret - så når der gives denne vurdering skyldes det, at størstedelen

af de studerende ikke levede op til de krav, der er beskrevet, fx at det skriftlige produkt

skal indeholde faglig teori, en skitse til et undervisningsforløb o. lign.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”……Den praktiske delprøves varighed på 1�½ time er minimum, idet de studerende

under det praktiske arbejde skal indgå i dialog med eksaminator og censor.”

Ovenstående er adresseret i LU23B prøvebeskrivelsen, hvor skriftligt produkt udgår,

og en fast timeramme for den praktiske prøve indføres.

år. Sene bestillinger har gjort det vanskeligt at få censorer på traditionel vis, hvilket

har betydet opdeling og flytning af en del eksamener. Disse har også været svære at

besætte med censorer. Enkelte eksamener måtte derfor flyttes til august.

Faglig kvalitet

Størstedelen, 78%, bemærker, at kvaliteten ift. vidensgrundlaget er ’god’ eller ’for-

trinlig’: ”Højt fagligt niveau, Uddannelsens kvalitet i forhold til vidensgrundlag og

kvalitet, samt niveau og indhold, var godt.” Der er generelt ingen negative kommen-

tarer om uddannelsens vidensgrundlag, trods næsten 20% vurderer kvaliteten som

’middel’ eller ’jævn’.

Ift. uddannelsens vidensgrundlag spørger en censor om, vi ”til

tider stiller for høje

krav i et fag, der er så bredt.”

Samme censoren uddyber med flg. kommentar ift. det

spredte vidensniveau: ”En

kommentar hertil kunne også være, at vi videns og kompe-

tencemæssigt stiller høje krav til de studerende. Denne udvikling ser jeg kun fortsæt-

te i takt med samfundsudviklingen, hvorfor jeg tænker, at en mere fagligt fokuseret

prøve, kan være en fordel, så de studerende kan gå mere i dybden.”

Lidt i samme tråd kommenterer to censorer hhv. ekstern og intern på uddannelsens

vidensgrundlag:

• ”De studerende havde tilegnet sig viden på niveau ”fortrinligt” indenfor områderne

madlavning, fødevarebevidsthed (bæredygtighed) og madkultur, men det ernæ-

ringsmæssige fyldte ikke meget.”

• ”Godt - særligt når det gælder tilberedningsmetodikker og didaktiske/pædagogiske

teorier. Ernæringsfagligt kunne det godt være bedre.”

Kommentarerne kunne tyde på, at uddannelserne prioriterer indhold mht. dybdelæ-

ring. Men at denne prioritering ikke er tydelig/eksplicit.

I forhold til det faglige niveau vurderer knap 20% det som ’middel’ eller ’jævn’, be-

grundelsen i de kvalitative svar lyder på spredning i de studerendes niveau: ”De

stu-

derende lå spredt, hele karakterskalaen blev brugt.”

Samarbejdet om eksamen

Der er stor tilfredshed med samarbejdet omkring prøverne, hele 78% vurderer sam-

arbejdet som fortrinligt. Specielt samarbejdet med eksaminator fremhæves i alle

rapporter yderst positivt. For langt størstedelen er kommunikationen med studiead-

ministration positiv: ”God

kommunikation med eksaminator, og studieadministration

svarede hurtigt på spørgsmål”.

Censorer, som har udøvet censur på KP, har oplevet forskellige udfordringer omkring

det administrative. En del censorerne er blevet sent allokeret. Det har givet udfor-

dringer med adgang til WISEflow samt eksamen spredt over flere flows. Nedenstå-

ende tydeliggør censorernes oplevelser fra sommereksamen på KP:

• ”Samarbejdet med eksaminator var ”fortrinligt”, men uddannelsesadministratio-

nen gav mig først adgang til det skriftlige materiale dagen før eksamen, selvom jeg

både ringede og skrev fik jeg intet svar.”

• Forløbet til denne eksamen har båret præg, af at underviserne og studieadmini-

strationen var meget presset. Der er kommet mange ændringer i wiseflow …….bl.a.

besked om at alle studerende ikke havde afleveret. …….. Da jeg ankom til uddan-

nelsen viste det sig, at de studerende havde afleveret, men at de var tildelt et andet

flow end det øvrige studerende. ……. Som censor har jeg ikke være oplevet, at en

eksamen blev tildelt flere forskellige flows i wiseflow.”

• ”Alle har gjort sit til, for at få etableret nogle rimelige vilkår for de studerende, på

trods af en - især i år

- særligt stor mangel på censorer.”

Udtalelserne beskriver en eksamensadministration, som har været under pres. Se-

kretariatet og undertegnede har været involveret i flere allokeringer i år end tidligere

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Temaspørgsmål om AI

Ca. en tredjedel har stødt på brug af AI ifm. årets prøver, hvoraf to tredjedele giver

udtryk for, at det ikke har givet udfordringer ift. bedømmelsen: ”Kan

ikke ses - har

ikke givet udfordringer.”

AI har især været anvendt til billeder til forside og portfolio, sproglig assistance og

tegnsætning. Ikke alle studerende har angivet, at de har benyttet sig af AI. Enkelte

censorer har mødt AI ifm. produktion af læremidler til faget.

Et par censorer udtrykker mistanke om AI til opgaveskrivning:

• ”En opgave

havde et meget svingende niveau i den sproglig formulering, her kunne

man mistænke for brug AI, men det fremgik ikke af opgaven.”

• ”Måske til at skrive

den skriftlige opgave.”

For nogle censorer (13%) har AI givet udfordringer. Nogle censorer nævner udfor-

dringerne i måden at eksaminere på, når der er mistanke om brug af AI. Ligeledes

nævnes, at det kræver ekstra tid i forberedelsen til at undersøge referencer, ligesom

selve eksaminationen er mere krævende:

• ”……,

men kræver jo generelt en anden måde at udspørge på til den mundtlige og

praktiske del, hvis der er små ting, der kunne indikere brug af AI. ”

• ”Det (brug af AI)

har ikke været oplyst i opgaverne. Det har derfor krævet ekstra

tid at læse opgaver og undersøge kilder og stiller ekstra store krav til den mundtli-

ge del af prøven for at identificere, om der har været anvendt AI eller ej.”

• En opmærksomhed på plagiatprocent og formalia krav fra underviser side er væ-

sentlig for at sikre ens bedømmelsesgrundlag for alle.

• I forhold til den faglige kvalitet kan det tyde på, at det ernæringsmæssige fylder

mindre end de andre indholdsområder. Indholdsområdernes vægtning og dybde

bør kommunikeres til censor fx i eksamensredegørelsen.

• Efter 10 år med LU13 og portfolio tegner der sig stadig et billede af uens brug og

omfang. I LU23B er portfolio ændret til udstilling. Kravene til denne udstilling bør

være tydelige i den kommende

Beskrivelse af rammer og retningslinjer

for at sikre

en ensartet bedømmelse af dette eksamenselement.

• Ifm. brug af AI nævnes, at der ved mistanke kræves en anden og mere tidskræ-

vende forberedelse af eksaminationen. Dette ekstra arbejde må ikke underkendes,

da det er væsentligt for at sikre ensartet bedømmelse, og bør derfor tilgodeses i

medgået tid til eksaminator og censor.

Opmærksomhedspunkter

Opsamlende vil jeg trække følgende punkter fra beretningen frem:

• Samarbejdet med eksaminator og institutionerne får stort set kun positive kom-

mentarer. Der har været en særlig situation omkring KP, hvor samarbejdet med

administrationen ikke har fungeret.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

MATEMATIK

Kaj Østergaard

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 82 censorer, der blev beskikket i efteråret 2021. Der er en

stort set ligelig fordeling mellem interne og eksterne og en mindre overvægt af kvin-

der i forhold til mænd.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

42 (51%)

40 (49%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

49 (60%)

33 (40%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

22%

50-59

33%

60-69

27%

70+

10%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Der blev afholdt 89 eksamener i perioden, og der er indsendt 79 censorapporter, som

danner grundlag for denne beretning. Det er en lidt lavere svarprocent end tidligere

år, men stadig flot. Censorrapporterne er en væsentlig kilde til evaluering af lærer-

uddannelsens fag, så det er vigtigt, at så mange svarer. Tak for det.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

• ”Prøverne er særdeles professionsrettede.”

Eksterne censorer

I alt

Der er især mange censorer, der udtrykker sig positivt om den mundtlige eksamen:

• ”Den mundtlige procesprøve giver en særdeles god mulighed for at vurdere centra-

le dele af de studerendes matematiklærerkompetencer.”

• ”Prøveformen understøtter meget fint en udprøvning af kompetencemålene.”

En del censorer er dog kritiske i forhold til det øgede fokus på matematikfaglighe-

den ved den mundtlige eksamen, som er kommet som en konsekvens af, at der er

markant mindre fokus på denne del ved den skriftlige eksamen. Fx skriver en censor:

”Det er i prøven vanskeligt at nå en matematisk dybde der faktisk svarer til de formu-

lerede intentioner.”

Der er også mange censorer, der udtrykker sig positivt om den skriftlige eksamen,

specielt udtrykker flere tilfredshed med, at konkrete undervisningsaktiviteter spiller

en central rolle.

En censor skriver:

”Det er væsentligt at de studerende viser evner til at tilrettelægge

undervisning, da det er en af lærerens vigtigste opgaver.”

Samtidig udtrykker rigtig mange censorer dog stor usikkerhed i forhold til, om de

studerendes besvarelser er selvstændigt arbejde, herunder specielt i hvor høj grad

og hvordan de anvender AI:

• ”Skriftligt er det svært at vurdere, om dele af en skriftlig opgave, der er udfyldt i

hjemmet, er udarbejdet ved hjælp af AI.”

• ”Den skriftlige prøve er særdeles sårbar i forhold til snyd og brug af AI. Det er

svært at afgøre, i hvor høj grad de studerende selv har skrevet opgaverne, og hvor-

dan og i hvor høj grad de har anvendt AI.”

I øjeblikket revideres eksamenerne i læreruddannelsen, så vi i matematik igen får en

skriftlig eksamen, som er en stedprøve, samtidig med, at vi beholder den mundtlige

Interne censorer

Censorledelsen har de sidste år haft fokus på, at en mindre andel af de interne cen-

sorer end af de eksterne bliver allokeret, og at de interne, der bliver allokeret, bliver

allokeret færre gange end de eksterne. Der er blandt andet blevet lavet en undersø-

gelse og udarbejdet en rapport, som udkom i 2022. Fordelingen er dog fortsat den

samme. I år var der i 29% af eksamenerne en intern censor, og i de resterende 71%

var der en ekstern censor.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Censorerne giver generelt udtryk for, at der er særdeles god sammenhæng mel-

lem eksamensforløbet og de formelle rammer. Samlet set for den mundtlige og den

skriftlige eksamen svarer 96% af censorerne, at eksamensforløbet i ’høj grad’ eller i

’meget høj grad’ lever op til bestemmelserne i studieordningen og bekendtgørelsen.

Der er en del positive kommentarer, som for eksempel denne:

”Der var fuld overens-

stemmelse mellem prøveforløbet og bestemmelserne.”

Eksamensformen

Censorerne er generelt meget positive i forhold til eksamensformen. 95% af cen-

sorerne svarer, at eksamensformen i ’høj grad’ eller i ’meget høj grad’ understøtter

udprøvningen af fagets mål og indholdsområder. Mange censorer giver specielt ud-

tryk for, at den skriftlige og den mundtlige eksamen tilsammen udprøver mål og

indholdsområder på en god måde:

• ”Kombinationen af de to prøver giver de studerende gode muligheder for at vise, i

hvor høj grad de lever op til bestemmelserne.”

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

eksamensform i en stort set uændret form. Usikkerheden om brugen af AI, som

censorerne udtrykker, er en af de væsentligste begrundelser for, at den skriftlige ek-

samensform ændres. Censorernes svar viser, at det er vigtigt, at vi i de kommende år

er specielt opmærksomme på forholdet mellem matematikfaglighed og fagdidaktik i

de nye eksamensformer. Censorledelsen vil følge denne udvikling.

lingen af svarene for alle censorer (altså både censorer ved den skriftlige og den

mundtlige eksamen), der har indsendt censorrapport.

Hvordan vurderer du den faglige kvalitet ved prøven i

forhold til:

- fagets eller fagom-

rådets vidensgrundlag

Ikke tilfredsstillende

Jævn

Middel

God

Fortrinlig

10%

49%

37%

- fagets eller fagområdets

faglige niveau og indhold:

14%

48%

35%

Samarbejdet om eksamen

Censorerne udtrykker meget stor tilfredshed med samarbejdet med eksaminator,

uddannelsesadministrationen, censorledelsen og censorsekretariatet. 76% af cen-

sorerne vurderer samarbejdet som ’fortrinligt’, 19% vurderer ’godt’ og 5% ’middel’.

Der er specielt rigtig mange, der skriver meget rosende om samarbejdet med eksa-

minator og studieadministrationen:

• ”Samarbejdet med eksaminator var perfekt og uddannelsesinstitutionen har været

meget hjælpsom i forbindelse med tvivlstilfælde ved gennemførelse af den skrift-

lige prøve.”

• ”Så fint. Eksaminator og jeg havde aftalt et møde inden karakterafgivelse - det var

rart. Og vi var meget enige, så helt bestem positivt.

Det drillede med at få censorhonorering på plads. Jeg er ekstern censor, så derfor

gik jeg flere gange forkert ind - men megen god guidning og super eminent hjælp

fra administrationen ;-)”

Der er enkelte censorer, der beskriver uregelmæssigheder, men i stort set alle tilfæl-

de er der fundet en løsning i mindelighed.

Det er særdeles positivt og vigtigt, at samarbejdet med eksaminatorer og eksamens-

administrationen vurderes så højt af censorerne, da det styrker muligheden for en

pålidelig bedømmelse af de studerende og giver gode arbejdsvilkår for censorerne.

Stor tak til begge disse grupper.

Rigtig mange af censorernes uddybende kommentarer er også her særdeles posi-

tive:

• ”Jeg vurderer, at den faglige kvalitet ved prøven er meget høj i forhold til videns-

grundlaget.”

• ”Tænker at de studerende er godt rustede til at komme ud i skolen og undervise i

matematik.”

Der er imidlertid også en række mere kritiske kommentarer, som igen i år især går på

de studerendes matematikfaglige niveau:

• ”De matematikfagligt dårligst præsterende studerendes niveau er for lavt. En del

studerende har et fint niveau, men der er for mange med et lavt matematikfagligt

niveau.”

• ”Den faglige kvalitet ved prøven var god i forhold til fagets fagdidaktiske videns-

grundlag men mindre god i forhold til det matematikfaglige vidensgrundlag.

Uddannelsen bør i højere grad prioritere relevant stofdidaktik og matematikfagli-

ge indsigt.”

Faglig kvalitet

Også uddannelsens faglige kvalitet bedømmes generelt positivt af censorerne, men

på samme måde som det har været tilfældet de seneste år, er denne bedømmelse

ikke helt så positiv som de øvrige punkter. I tabellerne herunder kan man se forde-

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Flere censorer giver også udtryk for, at den nuværende eksamensform ikke er veleg-

net i forhold til at afprøve de studerendes matematikfaglige niveau:

• ”Prøven tager afsæt i et relevant og aktuelt didaktisk vidensgrundlag, og de stude-

rende får mulighed for at demonstrere deres forståelse heraf. Dog vurderes det,

at den fagfaglige viden kun i begrænset omfang bliver afprøvet, hvilket reducerer

bredden i forhold til hele fagets vidensgrundlag – også selvom emnet er udvalgt

ved lodtrækning.”

• ”Jeg synes, at det i den mundtlige del kan være svært vurdere de studerendes

fagfaglige niveau og at få et ægte indblik i de studerendes personlige konkrete

evner til at gennemføre en fagligt og didaktisk funderet undervisning, der i praksis

vil motivere og engagere eleverne.”

Selv om det generelle billede af den faglige kvalitet således er rigtig fint, er der grund

til også i fremtiden at følge specielt de studerendes matematikfaglige kompetencer

tæt. Også i det lys er det naturligvis særdeles vigtigt, at de nye eksamensformer

giver mulighed for en valid og pålidelig bedømmelse af disse.

• ”Det kan være svært at afgøre, men sproget og anvendelse af specielle fagord i

nogle af de studerendes skriftlige besvarelser kunne antyde anvendelse af AI.”

• ”Men… De studerendes formuleringsevner er øget markant når vi ser på skriftlig-

heden. Det virker mistænkeligt”

70% af censorerne svarer nej til, at anvendelsen af AI har givet udfordringer i forhold

til bedømmelsen, 4% svarer ja. De øvrige har ikke svaret på spørgsmålet. Det er ikke

umiddelbart alarmerende, men det er særdeles svært at udtale sig om omfanget:

”Vi ved ikke noget om omfanget af brugen af AI, og hvordan de studerende bruger AI

ved den skriftlige eksamen. Det udfordrer bedømmelsen.”

Svarene fra censorerne indikerer kraftigt, at vi må følge udviklingen af brugen af AI

til eksamen i de kommende år - specielt ved den skriftlige eksamen.

Opmærksomhedspunkter

• Der er stadig et markant misforhold mellem andelen af interne og eksterne cen-

sorer, der bliver allokeret.

• De studerendes generelle matematikfaglige kompetencer bliver stadig problema-

tiseret. I første omgang ser det ikke ud til, at LU23 har ændret på det, men det er

stadig lidt tidligt at udtale sig om.

• Der er håb om, at de nye eksamensformer, specielt den nye skriftlige eksamen, gi-

ver bedre mulighed for at udprøve de studerendes matematikfaglige kompetencer.

• Vi må følge muligheden for utilsigtet brug af AI (snyd) tæt i de kommende år.

Temaspørgsmål om AI

Censorerne er generelt usikre på, i hvor høj grad og hvordan AI har været anvendt

ved eksamenerne. 16% af censorerne svarer ja til, at de er stødt på AI i forbindelse

med eksamen. Det er især i forbindelse med den skriftlige eksamen:

• ”En enkelt studerende har deklareret at have brugt det i inspirationsfasen, men

ikke anvendt til udarbejdelsen af selve opgaven.”

• ”AI virkede til at være anvendt til at danne billeder/figurer til bl.a. forsider og til at

lave forslag til elevmateriale. En enkelt studerende havde måske anvendt AI til

begrebsafklaring men havde ikke henvist til brug at AI.”

De øvrige 84% har svarer nej, men mange af disse censorer skriver efterfølgende, at

de reelt ikke kan vide det, og flere giver også udtryk for, at de tror, at de studerende

har brugt AI uden at angive det:

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

MUSIK

Christian Vardinghus-Nielsen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Grundlaget for beretningen er 16 censorrapporter fra 18 kompetencemålsprøver i

undervisningsfaget musik. Censorberetningen dækker over perioden fra 1. septem-

ber 2024 – 31. august 2025

Der er 46 beskikkede censorer i undervisningsfaget musik fordelt på 21 interne og 25

eksterne censorer. De 18 prøver i faget er dækket af 12 censorer, hvilket betyder at

74% af fagets censorkorps ikke har været allokeret i indeværende år. Der har været

interne censorer ved seks af prøverne og eksterne censorer ved de resterende ti prø-

ver. Det giver en procentfordeling på hhv. 38% for interne censorer og 62% for eks-

terne censorer. Det kan konstateres, at der i det forløbne år har været en overvægt af

eksterne censorer modsat de sidste to års overvægt af interne censorer. Hvad dette

skyldes er uvist. Den procentvise fordeling af antal af beskikkede eksterne censorer

og interne censorer er den samme som i sidste periode. Der er cirka lige mange kvin-

der (48%) og mænd (52%) i korpset.

Beskikkede censorer: 46

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

21 (46%)

25 (54%)

Kvinder

Mænd

22 (48%)

24 (52%)

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Aldersfordeling:

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

20%

50-59

22%

60-69

45%

70+

Total

100%

kommentarer til, om prøveforløbet lever op til bestemmelserne i studieordningen,

lyder som følger:

I meget høj grad.

Eksamensformen

Der er en udbredt tilfredshed hos censorerne omkring prøveformen på de forskellige

professionshøjskoler. Et par uddybende kommentarer til prøveformen:

• ”Ved prøvens forskellige dele viser de studerende et godt indblik i deres musiklæ-

rerkvalifikationer, både didaktisk og praktisk.”

• ”Savner mere sammenhæng mellem den skriftlige synopse, aktiviteten og

demonstrationen af den musikfaglige problemstilling. Det blev mere 3 separate

korte dele.”

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 18

Antal censorrapporter: 16

Besvarelsesprocent: 89%

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Hovedtal

Eksterne censorer

I alt

• ”Den måde underviserne har valgt at sammensætte eksamen, og den måde de

studerende laver en rød tråd mellem fx. Den skriftlige opgaves tema, deres so-

lo-fremførelse og musikledelse, var jeg meget positiv stemt over for!”

Samarbejdet om eksamen

Der er overvejende positive tilkendegivelser i forhold til samarbejdet med eksami-

nator, administration og professionshøjskolerne i det hele taget. Ordene ’godt’ og

’fortrinligt’ er vurderingen i de fleste rapporter. Kun en enkelt censor har haft lidt

udfordringer med at finde eksamenslokalet, samt at få aftalt en dato for eksamen.

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

5 (42%)

7 (58%)

Faglig kvalitet

De fleste censorer benytter ordene ’god’ og ’fortrinlig’, men der er også steder i lan-

det hvor censorerne udtrykker en mindre tilfredshed med den faglige kvalitet. Her

følger lidt mere uddybende kommentarer med både gode råd og udtryk for mangler:

• ”Der er brug for langt mere undervisning, sang- og instrumentfærdigheder, for at

de studerende kan være rustet til folkeskolens udfordringer.”

• ”Jeg forstår at musikuddannelsen ikke har kunnet tilbyde individuel undervisning

i klaver og sang, hvilket er meget bekymrende, og viser sig i flere studerendes

sang- og klaverspilsniveau.”

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Der er afleveret 16 censorrapporter ud af 18 mulige, så det må siges at være tilfreds-

stillende, selvom vi naturligvis gerne vil have svar fra alle censorerne. Igen i år har

de fleste censorer været sparsomme med kommentarer, hvilket kan skyldes den

afgående kompetencemålsprøve, som kun eksisterer et år mere. Der er en udbredt

tilfredshed hos censorerne omkring de formelle rammer og prøveformen. De fleste

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

• ”Hvis jeg skulle pege på noget, som jeg flere gange har savnet ved denne eksa-

mensform i musik, så er det sammenhæng mellem delprøverne, så der bliver mu-

lighed for en større helhedstænkning mellem faget musik (det faglige håndværk),

faget som undervisningsfag og de pæd/didaktiske,pyskologiske fagområder.”

• ”Der var adskillige væsentlige mangler i samtlige studerendes faglige og hånd-

værksmæssige færdigheder. Med små variationer mestrede de ikke hverken guitar

eller klaver som støtteinstrument til at stå tydeligt frem i musikledelse. Der var

ligeledes mange svagheder i de didaktiske overvejelser over metoder, progression

og i det hele taget formidling af musikalsk indhold.”

• ”De studerende bestod jo, men niveauet var lavt, og det virkede som om de ikke

var ordentlig forberedt og måske den lidt skidt orientering.”

• ”Den måde underviserne har valgt at sammensætte eksamen, og den måde de

studerende laver en rød tråd mellem fx. Den skriftlige opgaves tema, deres so-

lo-fremførelse og musikledelse, var jeg meget positiv stemt over for!”

2017 – 152, 2018 – 125, 2019 – 141, 2020 – 141, 2022 – 133, 2023- 148, 2024 – 128

dimittender.

År

Antal

2015

205

2016

176

2017

152

2018

125

2020

141

2023

148

2024

128

2025

110

Sammenholder man disse tal med efterspørgslen på nyuddannede musikunder-

visere i folkeskolen, kan man lige som det foregående år konstatere, at der er et

problem. Der bliver ikke uddannet tilstrækkeligt mange til at dække behovet. Flere

professionshøjskoler taler til stadighed om manglende rekruttering til faget.

Evt. temaspørgsmål om AI

Der har ikke været nogen specielle kommentarer angående AI.

Opmærksomhedspunkter

Flere censorer efterlyser sang- og klaverundervisning på de UC’er som ikke tilbyder

det som en del af uddannelsen. Der gives udtryk for, at det tydeligt kan høres på de

studerende, at de ikke haft mulighed for at få tilbudt sang- og klaverundervisning

på studiet. En del censorer efterlyser også en eksamensvejledning fra de forskellige

UC’er, som kan hjælpe med at kvalificere vurderingen af de studerende.

Statistik på årets prøver i undervisningsfaget, samt antal dimittender

med musik de seneste 10 år.

Der har været 18 prøver med 110 dimittender i undervisningsfaget musik (der mang-

ler oplysninger fra to eksaminer, så tallet er reelt lidt højere). Vi konstaterer desvær-

re i år et fald af dimittender med musik, da der sidste år (2024) blev uddannet 128

lærere med musik. De sidste års statistik ser således ud: 2015 -205, 2016 – 176,

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

NATUR/TEKNOLOGI

Jens Jakob Ellebæk

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i natur/teknologi (NT) består af 58 censorer, hvor der er ca. 59% inter-

ne og 41% eksterne. Her er 62% mænd og 38% kvinder. Det bør fortsat være et fokus

at få en mere ligelig fordeling af kønnene i censorkorpset.

Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at kun ca. 10% af censorerne i korpset er

under 50 år. Der bør være fortsat opmærksomhed på at få yngre censorer ind i korp-

set med henblik på en mere ligelig aldersfordeling, og gennem denne vej forsøge at

fremtidssikre korpset.

I lighed med tidligere år allokeres interne censorer ikke i det omfang som deres for-

deling i korpset tilsiger. Således har eksterne censorer i år taget ca. 68% af prøverne,

mens interne kun har taget ca. 32%. Dette svarer ikke til fordelingen i censorkorpset,

ligesom vi har set det de seneste år.

Beskikkede censorer: 58

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

34 (59%)

24 (41%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

22 (38%)

36 (62%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

40-49

10%

50-59

35%

60-69

36%

70+

19%

Total

100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Antal/andel af interne og eksterne allokerede censorer:

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Årets censorrapporter giver udtryk for en stor tilfredshed med prøveforløbet.

Censorerne angiver alle, at forløbet enten ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ lever op

til betingelser og formelle rammer i bekendtgørelser mv. De kvalitative vurderinger

understøtter dette billede.

Her skriver en censor bl.a.: ”Prøveforløbet

var i fuld overensstemmelse med studie-

ordningens bestemmelser og bekendtgørelser så vidt det kunne bedømmes, og eksa-

minationen viste i fuldt omfang, at de studerende både skriftligt og mundtligt levede

op til og honorerede de krav, man kunne stille til besvarelserne.”

Interne censorer

Eksterne censorer

6 (32%)

13 (68%)

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 19

Antal censorrapporter: 18

Besvarelsesprocent: 95%

Allokeringer i eksamensperioden:

Eksamensformen

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

Perioden har samtidigt indeholdt en trykprøvning af de ændrede eksamensbestem-

melser. Her er de væsentligste ændringer; 60 min. eksaminationstid (tidligere 45

min.), 48 timers forberedelse (tidligere 24 timer), øget praksistilknytning, at arte-

fakter skal medbringes, at der skal perspektiveres til studieprodukter og elevens

almene dannelse (tidligere ikke et krav).

Flere censorer forholder sig til dette i censorrapporterne, og en censor skriver bl.a.

følgende: ”Det

nye i LU23 i forhold til LU13/15 er ud over ekstra forberedelsestid og

længere eksamination bl.a. krav om tilknytning til praksis og analyse i det skriftli-

ge produkt. Den mundtlige prøve skal vurderes ud fra en række kriterier, hvor prak-

siserfaringer og relevante praktiske færdigheder sammen med naturfagligt bidrag til

elevens almene dannelse er de nye vurderingskriterier. Der kan fremadrettet sættes

mere fokus på, hvordan analyse i det skriftlige prøveprodukt skal forstås og kan for-

midles. Måske var det den nære praksistilknytning der gjorde, at flere studerende

ikke havde hverken bred eller dyb naturvidenskabelig viden på lærerfagligt niveau i

relation til deres UV-forløb. Nogle studerende forholdt sig ikke kvalificeret til elevens

almene dannelse”

En anden censor skriver: ”Såvel

den mundtlige, som den skriftlige prøveform i natur/

teknologi understøtter i meget høj grad de pågældende kompetencemål og de stude-

rende kunne fint vise deres forståelse og kompetencer ved prøveforløbet, ligesom de

kunne anvende medbragte og fremstillede materialer.”

Der har i perioden været 19 prøver med i alt 175 studerende. Dette er en lille nedgang

i forhold til seneste periode (2023-24), hvor 192 studerende var til prøve. Antallet af

studerende ligger dog rimeligt stabilt, når man ser gennem den seneste årrække;

(195 i 2022-23, 163 i 2021-22, 254 i 2020-21, 198 i 2019-2020, og 205 i 2018-2019).

Den vigende tilgang af studerende til læreruddannelserne ser således ud til ikke helt

at være slået igennem endnu, hvorfor man måske kan forvente antallet af eksami-

nationer kan være faldende i de kommende år.

Karakterfordelingen har i lighed med de seneste år ikke været mulig at tilgå i peri-

oden, da fejlene med karakteropgørelserne ikke er blevet udbedret endnu. Det har

således ikke været muligt at tilgå karakterfordeling siden 2020.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Samlet ser det ud til, at censorerne har positive vurderinger af praksis omkring de

ændrede eksamensbestemmelser. Hvad de ændrede bestemmelser som øget prak-

sistilknytning, krav om medbragte artefakter og perspektivering til studieproduk-

ter samt elevens almene dannelse, reelt har betydet er uklart. Noget tyder dog jf.

øverste citat fra en censor på, at øgede krav et sted (fx artefakter, perspektivering,

praksistilknytning) kan have betydning for de studerendes demonstration af kompe-

tencer andre steder (fx ift. bredde og dybde af de studerendes naturfaglige viden).

tale om manglende forståelse af dels hvilke krav der var til deres forberedelse, dels

betydningen af at deltage i undervisningen. Da det er et blandet hold af internationale

og danske studerende, kunne der måske være behov for at den generelle studievej-

ledning specielt for de internationale studerende bliver optimeret. Det intenderede

indhold og faglige niveau er helt ok, hvilket bl.a. understøttes af de gode og de fortrin-

lige præstationer. Men igen forekommer det som om en del af de studerende ikke har

forstået, hvad der forventedes af dem.”

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet mellem studerende/eksaminator/censor/administration/ censorledel-

sen og sekretariat beskrives kun positivt af censorerne gennem periodens kvantita-

tive og kvalitative vurderinger.

Evt. temaspørgsmål om AI

Kun i fire eksaminationer har der været gjort brug af AI (Artificial Intelligence), og

kun et tilfælde vurderes problematisk og som noget der skulle adresseres i løbet af

eksaminationen. Dette er dog ikke vurderet som mere problematisk end tidligere,

hvor studerende forsøger at angive andres arbejde som deres eget.

Faglig kvalitet

Langt de fleste censorer vurderer kvantitativt uddannelsens faglige kvalitet som en-

ten ’God’ eller ’Fortrinlig, og der er samtidigt flere kvalitative udsagn som understøt-

ter denne vurdering. Særligt den ekstra eksaminationstid (15 min) og de 48 timers

forberedelse vurderes at understøtte udprøvningen af de praktisk- eksperimentelle

sider af faget.

Her skriver en censor fx: ”Det

var nogle meget flotte og velforberedte eksamener,

hvor det kunne ses op præsentationen at de nu havde 48 timer til forberedelse og at

der var god tid til eksaminationen.”

En anden censor skriver: ”Der

var et meget fint niveau, både fagfagligt, fagdidaktisk

og eksperimentelt.”

En tredje censor supplerer med: ”Jeg

tænker vi får nogle gode N/T lærer ud i praksis

som også følger den faglige kvalitet.”

Men også lidt mere sammensatte udsagn fra censorerne, som antyder meget store

forskelligheder mellem studerende, deres præstation og behov. Her skriver en cen-

sor angående uddannelsens faglige kvalitet fra et hold med mange internationale

studerende på Professionshøjskolen Absalon: ”Vurderer

den er middel, da de stude-

rendes præstationer var meget ujævne - der var åbenbart for flere af de studerende

Opmærksomhedspunkter

Kun ca. hver tredje eksamination har i denne periode haft en intern censor. I lighed

med de seneste år er det således stadigt en udfordring at for få interne censorer

tager censur, hvor de interne censorers andel af årets prøver ikke svarer til den for-

deling de har i censorkorpset. Problematikken er velkendt gennem en lang årrække.

Rapporten om interne censorer og varetagelsen af censur uddyber problematikken

og giver et blik i de interne censorers udfordringer med at tage censur. Den kan tilgås

her:

https://files.builder.nu/30/ad/30adc6ae-dd74-4c5f-8b5f-087aa8c5e2aa.pdf

el-

ler på laerercensor.dk

Den faglige kvalitet vurderes generelt højt af censorerne, og der er noget som tyder

på, at de ændrede eksamensbestemmelser kommer de studerende til gode, hvor

dygtige studerende forstår at bruge og imødekomme de øgede krav eksamensæn-

dringerne er udtryk for. Der er dog også noget som tyder på, at de studerende i sti-

gende grad har meget forskellige forudsætninger og behov, hvilket måske særligt

angår hold, der iblandes internationale studerende. Øget fokus på differentieret vej-

ledning kunne måske bidrage til at imødegå denne udfordring.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

PROFESSIONSPRØVEN

Niels Tange

EN INDLEDENDE KOMMENTAR

Dette kapitel om professionsprøven er særligt, fordi der ikke blot er tale om en ny

prøve, men om en helt ny prøveform i læreruddannelsen. I år er der gennemført otte

professionsprøveforløb, selv om der endnu ikke forelå en endelig prøvebeskrivelse,

prøveform eller et udpeget censorkorps. Det betyder, at de erfaringer og pointer, der

gengives her, må læses med væsentlige forbehold.

Netop fraværet af en færdig ramme gør det imidlertid vigtigt at indsamle og formidle

de første erfaringer. Censorernes tilbagemeldinger giver indblik i både styrker og

udfordringer ved afprøvningen, og de kan dermed bidrage til at kvalificere det videre

arbejde med at udvikle og konsolidere professionsprøven. Formålet med at medtage

dette kapitel i årets censorberetning er derfor ikke at fælde en endelig dom, men at

give et tidligt bidrag til den videre udvikling af en prøveform, som forventes at få en

central rolle i læreruddannelsen fremover.

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 8

Antal censorrapporter: 8

Besvarelsesprocent: 100%

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Professionsprøven vurderes generelt at være gennemført i overensstemmelse med

studieordningens rammer, men flere censorer fremhæver udfordringer i forhold til

dokumentation og procedurer. Enkelte påpeger, at manglende eller forsinket infor-

mation om dispensationer og bedømmelseskriterier skabte usikkerhed, og at centra-

le dokumenter ikke var tilgængelige i WISEflow.

En censor bemærker eksempelvis:

“Til fremtidige forløb af professionsprøven bør

man således sikre klare procedurer for hvilke dokumenter, der bør være tilgængelig

for censor/eksaminatorer i Wiseflow.”.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Andre nævner, at prøven blev afholdt, inden prøvebeskrivelsen var juridisk bekræf-

tet, hvilket gav usikkerhed hos de studerende, men blev håndteret professionelt af

eksaminator. Samtidig fremhæves positive erfaringer med nye greb som progressi-

onstrappen, der opleves som et godt redskab i opgaveløsningen. Samlet set opleves

prøven som formelt vellykket, men med behov for tydeligere procedurer, ensartet

dokumenttilgængelighed og klare retningslinjer ved merit- og dispensationssitua-

tioner.

Som en censor formulerer det:

“Vi var meget enige i, at det handlede om at rette

opmærksomheden på den studerendes professionelle identitet og lærerfaglige ud-

vikling henover de fire år.”

Flere påpeger, at prøverne også gav anledning til gode faglige samtaler efterfølgen-

de, som oplevedes udviklende for både censor og eksaminator.

Enkelte bemærker dog, at administrationen havde udfordringer med planlægning

og information, bl.a. fordi prøveformen var ny. Disse udfordringer blev dog afhjul-

pet gennem gensidig hjælpsomhed og fleksibilitet i afviklingen. Samlet set vurderes

samarbejdet som velfungerende og imødekommende, men med behov for stærkere

administrative rammer, når prøveformen fremover bliver mere etableret.

Eksamensformen

Her er censorerne blevet spurgt i hvilket omfang de vurderer at prøveformen under-

støtter udprøvningen af fagets mål og indholdsområder og deres svar fordeler sig

således:

Eksamensformen vurderes overvejende som relevant og meningsfuld i forhold til

professionsprøvens formål, men flere censorer peger på, at prøven i foråret 2025

blev afviklet på et ufuldstændigt grundlag. Nogle omtaler, at refleksionspapir og ob-

servation af undervisningssekvens endnu ikke var implementeret, hvilket betød, at

prøven blev gennemført i en reduceret model.

Som en censor bemærker:

“Altså var det professionsprøven i en light model, vi eksa-

minerede og bedømte.”.

På trods af dette fremhæves, at de studerende og eksaminatorerne fandt gode løs-

ninger, og at formen lokalt fungerede tilfredsstillende – særligt når uddannelseslæ-

rere deltog aktivt. Bedømmelseskriterierne fra vejledningen opleves som velvalgte,

men nogle efterlyser større ambition i prøvebeskrivelsen og klarhed om kriteriernes

anvendelse på tværs af institutioner. Samlet set ses prøveformen som et relevant

redskab til at integrere teori, praksis og professionsudvikling, men med behov for

fuld implementering og harmonisering fremover.

Faglig kvalitet

Her er censorerne blevet bedt om at forholde sig til to spørgsmål. Det første er hvor-

dan de vurderer den faglige kvalitet i forhold til fagets vidensgrundlag.

Den faglige kvalitet vurderes samlet set som god, men med tydelig variation og åbne

spørgsmål om, hvordan professionsprøvens vidensgrundlag bør udvikles fremover.

Flere censorer fremhæver, at de studerende udviser solid faglighed og lærerkvalitet,

og at kombinationen af skriftlig aflevering og mundtlig eksamen giver et nuanceret

indblik i deres kompetencer.

Som en censor bemærker:

“Jeg skriver god, fordi det var en god løsning. Men det er

stadig et åbent spørgsmål, hvordan vi vil udvikle en praksis vedr. professionsprøvens

vidensgrundlag.”

Samtidig peges der på, at kvaliteten svinger mellem det faglige og det didaktiske, og

at uddannelsen med fordel kunne stille større krav til de studerende. Enkelte erfa-

ringer viser, at overgangsordninger og nye prøveformer udfordrer både studerende

og undervisere, men at opgaven blev løst tilfredsstillende under de givne vilkår.

Det andet spørgsmål denne kategori er hvordan censorerne vurderer den faglige

kvalitet i forhold til fagområdets niveau og indhold.

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet omkring professionsprøven beskrives som konstruktivt, respektfuldt

og professionelt. Censorerne fremhæver et godt samspil med både eksaminatorer

og praktikvejledere, hvor fokus fælles blev rettet mod de studerendes professionelle

identitet og faglige udvikling.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Det faglige niveau vurderes overordnet som tilfredsstillende til højt. Enkelte censo-

rer fremhæver, at de studerende i flere tilfælde arbejdede på et meget solidt fagligt

grundlag, hvor teori blev inddraget meningsfuldt i analyser af praksis.

Som en censor bemærker:

“Der er et meget højt fagligt niveau.”

Andre understreger, at niveauet generelt var passende, men påvirket af omstændig-

hederne ved denne overgangsordning, hvor undervisere og studerende ofte kun hav-

de kendt hinanden gennem korte vejledningsforløb. Det påpeges, at prøvens kvalitet

kunne styrkes, hvis undervisere i højere grad havde et længerevarende kendskab til

de studerende og mulighed for at observere deres praksisarbejde på skolerne.

Samlet viser erfaringerne, at professionsprøven rummer et væsentligt potentiale

som afsluttende prøveform, men at der er behov for klare procedurer, styrket admi-

nistrativ understøttelse og en tydeligere afklaring af vidensgrundlag og niveau, når

prøveformen fremover skal konsolideres.

Opmærksomhedspunkter

Pa baggrund af læsning af disse første få rapporter om en helt ny form for prøve på

læreruddannelsen i sammenhæng vil jeg afslutte med at fremhæve følgende:

Professionsprøven i foråret 2025 vurderes samlet set at være gennemført på et til-

fredsstillende niveau og i overensstemmelse med studieordningens intentioner, men

med tydelige overgangsudfordringer, som bør adresseres fremadrettet.

Censorerne peger på, at prøven i sin helhed fungerede, og at både studerende og

eksaminatorer fandt gode løsninger inden for en ny ramme. Samarbejdet beskrives

gennemgående som konstruktivt, præget af respektfuld dialog og fælles fokus på de

studerendes professionelle identitet og udvikling. Bedømmelseskriterierne vurderes

som velvalgte, og kombinationen af skriftlig aflevering og mundtlig eksamination

opleves som en styrke.

Samtidig fremhæves væsentlige udfordringer. Flere nævner manglende eller sent

tilgængelige dokumenter, ufuldstændige prøvebeskrivelser og usikkerhed omkring

dispensations- og meritordninger. Den faglige kvalitet vurderes som god til høj, men

med variation i de studerendes evne til at koble teori og praksis. Niveauet anses ge-

nerelt for passende, men kunne styrkes, hvis undervisere havde tættere kendskab til

de studerendes praksisarbejde undervejs i studiet.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

PÆDAGOGIK OG ALMEN DIDAKTIK

Benedikte Vilslev Petersen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Antallet af beskikkede censorer i faget er 177, hvoraf andelen af interne og eksterne

censorer stort set er identisk. Korpset består af et flertal af kvinder til trods for, at

censorbekendtgørelsen stiller krav om en ligelig kønsfordeling.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

85 (48%)

92 (52%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

109 (62%)

68 (38%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

11%

40-49

28%

50-59

25%

60-69

24%

70+

12%

Total

177

100%

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Faget er nyt og er placeret sidst i uddannelsen, hvorfor der i 2024-25 kun har været

afviklet 31 eksamener i pædagogik og almen didaktik.

VIAUC har haft 1 enkel eksamen i faget, UCSYD 2, UCN 3, KP 10 og PHA 15.

Nedenstående opsamling er baseret på 28 censorrapporter – svarende til 98%.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

156

En censor skriver: ”Tydelige

krav om empirisk grundlag vil kunne hjælpe de studeren-

de med at skaber større grad af sammenhæng mellem teori og praksis.”

Kritikken handler desuden om oplevelsen af snævre tidsmæssige rammer for den

mundtlige eksamination.

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet mellem eksamens mange forskellige parter er i langt overvejende grad

velfungerende (90% svarer ’godt’ eller ’fortrinligt’). I særlig grad fremhæves samar-

bejdet med eksaminator.

At være i god kontakt i god tid før eksamens begyndelse trækkes frem, som positivt,

og oplevelser af hjælpsomhed fra eksamensadministrationer tilsvarende.

Enkelte censorer bemærker dog, at der har været en række fejl med hensyn til det

nødvendige censormateriale på WISEflow samt utilfredshed med ikke at blive hono-

reret for alt for lange opgaver i forhold til det tilladte anslagsantal.

156 af censorkorpsets 177 beskikkede censorer har i år ikke været allokeret til pæ-

dagogik og almen didaktik.

Eksamenerne i faget er således varetaget af 23 censorer, hvoraf de 21 har været

eksterne (91%).

75% af de allokerede censorer har geografisk ikke haft en afstand til uddannelsesin-

stitutionen på mere end 100 km (63%: 0-50 km og 13% 50-100 km).

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Eksamensforløbet vurderes at være i god overensstemmelse med de formelle ram-

mer (65% svarer ’i høj grad’ og 26% ’i meget høj grad’).

Faglig kvalitet

Mere moderate er vurderingerne, når det gælder den faglige kvalitet.

Fagområdets vidensgrundlag

vurderes af 42% som værende ’godt’, 29% svarer for-

trinligt, mens 10% finder vidensgrundlagets faglige kvalitet ’middel’ og atter 10%

’jævnt’. Dette handler naturligvis om forskelle i de studerendes præstationer, men

også om generelt snævert litteraturgrundlag:

• ”Biesta og Tomlinson blev brugt i næsten alle projekter.”

• ”For mange projekter holder sig inden for en pensumramme, og spørgsmål, der

udfordrer de studerende i forhold til teoretisk dybde og bredde og giver som regel

ikke mange brugbare refleksioner.”

• ”Men en stor gruppe studerende manglede viden særligt om folkeskolen.”

Eksamensformen

Eksamensformen i faget er aktuelt ændret radikalt, hvorfor kun censorrapporterin-

ger af relevans for fremtiden medtages her.

Den eksamensform, der har været gældende ved årets eksamener vurderes over-

vejende som velfungerende (55% svarer ’i høj grad’ og 26% ’i meget høj grad’). Cen-

sorernes uddybning af deres svar påpeger, at det er kombinationen af skriftlig og

mundtlig eksamen, der virker hensigtsmæssigt for eksamination i faget.

10% af censorerne er dog kritiske og svarer ’i mindre grad’, og det handler om fravær

af krav om undervisningsforløb i forhold til almen didaktik, som synes trængt i bag-

grunden af pædagogikken – der ellers generelt hilses meget velkommen.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Andre censorer peger på det modsatte:

”Fagets vidensgrundlag var højt og varieret

med teorier inden for undervisning, uddannelse, dannelse, opdragelse og socialisati-

on.”

Vurderingerne af

fagets faglige niveau og indhold

fordeler sig således: 39% af cen-

sorerne svarer ’godt’, 29% ’fortrinligt’, 23% ’middel’. Forventeligt handler også dette

hovedsagelig om forskellene de studerende imellem. Censorerne tilføjer dog også

mere kritiske bemærkninger som:

• ”…(det manglende krav om empiri (red.)) betyder, at analysen kun overfladisk og

med løse refleksioner beskæftiger sig med skolens virkelighed og praksis.”

• ”ofte bidrager plancher og bilag ikke til at øge den faglige kvalitet, men virker hæm-

mende.”

• ”Eksamen var neget instrumentel og de mere analyserende dele af faget manglede

flere steder.”

Opmærksomhedspunkter

Det vigtigste opmærksomhedspunkt efter disse første eksamener i faget bliver at se

på, hvordan fagets faglige kvalitet - herunder arbejdet med empiri/ integreret praktik

- fremtidigt kan løftes i undervisningen og ved hjælp af den kommende eksamens-

form. At styrke fagligheden i tæt samarbejde med praksis er den helt grundlæggen-

de intention med den nye læreruddannelsesbekendtgørelse.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

PÆDAGOGISK PSYKOLOGI,

INKLUSION OG SPECIALPÆDAGOGIK

Bo Birk Nielsen

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Beskikkede censorer: 133

I det nedenstående er forholdet mellem interne og eksterne censorer, mænd og

kvinder og censorernes aldersfordeling angivet. Det er desuden angivet, hvor mange

der har haft mindst en allokering og uden allokering.

Der er forholdsvist mange, der er uden allokering Det skal bemærkes, at det ikke er

nyt, at en større del af censorkorpset ikke har været allokeret.

Interne og eksterne censorer fordeler sig ligeligt, hvilket er positivt. Der er dog en

overvægt af kvindelige censorer, og censorerne alder fordeler sig jævnt over spæn-

det fra 30 til 70+. Over halvdelen er dog i alderen 40-59 år.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

71 (53%)

62 (47%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

89 (67%)

44 (33%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

12%

40-49

25%

50-59

33%

60-69

17%

70+

13%

Total

133

100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ÅRETS EKSAMENER

Grundlaget for denne opsamling af forhold vedrørende eksamensforløb og uddan-

nelsens kvalitet i faget er foretaget på baggrund af 146 censorrapporter fra de i alt

149 prøver. Der er altså en besvarelsesprocent for rapporterne på 98%, og der er en

høj grad af bidrag til kvalitetssikring i fagområdet blandt censorerne, der også givet

saglige kvalitative data i deres begrundelser for deres vurderinger.

Prøverne er godt tilrettelagt og følger de formelle krav. WISEflow nævnes som et

positivt redskab til lodtrækning og struktur. Samarbejde mellem eksaminatorer og

tydelig planlægning fremhæves som styrker.

Enkelte censorer oplever, at teoriredegørelse i den mundtlige prøve fylder for lidt.

Nogle nævner uklarhed omkring oplægstid og lodtrækning med papir som mindre

hensigtsmæssigt. Der er enkelte kommentarer om manglende dybde i teoribrug

og for lidt perspektivering til praksis.

Datagrundlag:

Antal prøver: 149

Antal censorrapporter: 146

Besvarelsesprocent: 98%

Allokeringer i prøveperioden:

Eksamensformen

93% finder at eksamensformen i faget er velegnet til at demonstrere kompetence

indenfor prøveform.

69 (52%)

64 (48%)

Det generelle billede er, at eksamensformen vurderes generelt som god og rele-

vant til at afprøve både faglig bredde og dybde. Kombinationen af skriftlig projektop-

gave og mundtlig eksamen med lodtrukne spørgsmål fremhæves som styrke.

Eksamensformen giver bredt indblik i fagets mål og indhold. Individuel mundtlig

eksamen sikrer, at den studerende får mulighed for at vise sin faglighed. Praktikfor-

løb og empiri fra praksis understøtter den teoretiske del godt.

Der er kommentarer om, at tidsrammen for den mundtlige eksamen ofte er for kort

til at nå både projektopgave og lodtrukket spørgsmål. Koblingen mellem skriftlig og

mundtlig del opleves som svag i nogle tilfælde. Nogle censorer oplever, at teorirede-

gørelse fylder for meget, mens handleforslag og refleksioner fylder for lidt. Forbere-

delsestiden til kendte spørgsmål opleves af nogle som overflødig.

Uden allokeringer

Med mindst en allokering

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

97% af censorerne vurderer, at der i ’høj’ eller ’meget høj grad’ er overensstemmel-

se mellem prøveforløbet og prøvens formelle rammer, dvs. de foregik helt efter de

formelle rammer, bestemmelser blev fulgt som foreskrevet, god overensstemmelse

med uddannelsens studieordning, bekendtgørelsen og de faktiske prøveforløb.

Langt størstedelen af censorerne vurderer, at prøveforløbene lever op til studieord-

ning og bekendtgørelse. Mange fremhæver, at formalia er overholdt, og at der har

været god struktur og kommunikation.

Samarbejdet om eksamen

Samarbejdet ved årets prøver har været velfungerende. 75% af censorerne svarer

’fortrinlig’ og 19% svarer ’godt’. Samarbejdet med eksaminator, uddannelsesinsti-

tutionernes administration, censorsekretariat og censorledelse omtales positivt af

mange censorer.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

De positive tendenser er:

• God kommunikation med eksaminatorer og administration.

• Tydelig planlægning, hurtig respons og god information før prøverne.

• Mange fremhæver professionelt og fagligt inspirerende samarbejde.

• Censorsekretariatet og studieadministrationen roses for god service og støtte.

• Flere censorer fremhæver, at formøder og voteringer har været konstruktive og

vigtige for bedømmelsen.

Enkelte kritiske bemærkninger:

• Enkelte censorer oplever manglende eller sen adgang til opgaver og ændringer i

eksamensplaner.

• Lokaleproblemer og tekniske udfordringer med WISEflow nævnes som

irritationsmomenter.

• Nogle censorer oplever uenighed med eksaminator om tolkning af faglige mål.

Fagområdets niveau og indhold

De positive tendenser er:

• Relevante problemstillinger og teorier anvendes i både skriftlige og mundtlige dele.

• God balance mellem bredde og dybde i mange eksamensforløb.

• Eksamensformen med skriftlig opgave og mundtlig eksamen understøtter fagets

indhold godt.

• Praksisnærhed og refleksion fremhæves som styrker.

Enkelte kritiske bemærkninger:

• Nogle censorer oplever overfladisk behandling af teori og manglende refleksion.

• Specialpædagogik og handleperspektiver er underbelyst i flere opgaver.

• Flere censorer efterlyser mere forskning og kritisk stillingtagen i opgaverne.

• AI-genereret sprog kan give et glansbillede af fagligt niveau, som ikke stemmer

med mundtlig præstation.

Faglig kvalitet

Censorer vurderer den faglige kvalitet ved prøven i forhold til a) fagområdets videns-

grundlag og b) fagområdets niveau og indhold.

87% vurderer, at fagets vidensgrundlag er ’godt’ eller ’fortrinligt’.

87% vurderer, at fagets niveau og indhold er ’godt’ eller ’fortrinligt’.

Temaspørgsmål om AI

20% er i forbindelse med prøven stødt på anvendelsen af AI, men kun 8% angiver, at

det har givet udfordringer i forhold til bedømmelsen.

De typiske anvendelser er:

• Sproglig forbedring af skriftlige opgaver (fx korrektur og formulering).

• Begrebsafklaring og overblik i forberedelsen til mundtlig eksamen.

• Generering af billeder til forsider.

• Enkelte censorer mistænker AI-genererede afsnit uden forståelse hos den stu-

derende.

Udfordringer opstår især, når sproget i opgaven er for perfekt og ikke matcher den

mundtlige præstation ved fx, at den studerende ikke kan redegøre for teori brugt i

opgaven. Manglende kildehenvisninger og ujævn kvalitet i opgaverne skaber tvivl.

Flere censorer efterlyser klare retningslinjer for AI-brug og kildeangivelse.

Fagområdets vidensgrundlag

De positive tendenser:

• De studerende viser bredt kendskab til fagets teori og praksis.

• Relevante problemstillinger og litteratur anvendes i både skriftlige og mundtlige dele.

• Integration af teori og praksis fremhæves som styrke i mange prøver.

Enkelte kritiske bemærkninger:

• Nogle censorer oplever manglende dybde i teoribrug og begrænset refleksion.

• Specialpædagogik nævnes som underrepræsenteret i flere opgaver.

• Enkelte censorer savner aktuel forskning og peer-reviewed litteratur.

Opmærksomhedspunkter

Nyt fag og ny eksamensform giver naturlige opstartsvanskeligheder.

Eksamens placering tidligt i uddannelsen nævnes som en mulig årsag til manglende

modenhed og dybde.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

SAMFUNDSFAG

Rune Riberholt

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 67 censorer, hvoraf de 4 censorer kun er beskikket i Profes-

sionsbachelorprojektet. Det vil sige at de nedenstående data relaterer sig til censo-

rer i undervisningsfaget, hvor der er 63 beskikkede censorer.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

20 (32%)

43 (68%)

Censorkorpset består af 73% mænd og 67% er i alderen 40-59. Der er kun 4 censo-

rer, der er under 40 år.

Antal/andel af kvinder og mænd:

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

17 (27%)

46 (73%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

30%

50-59

37%

60-69

13%

70+

14%

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Der har været 59 eksamensforløb, og der er blevet indrapporteret 54 censorrappor-

ter, som danner grundlag for nedenstående tabel samt de kvalitative data i beret-

ningen.

Ved årets eksamener har 26 af de 63 beskikkede censorer i undervisningsfaget sam-

fundsfag været anvendt, hvilket er en højere andel end i 2024, hvor der kun blev an-

vendt 21 censorer. Der har været 59 eksamensforløb, hvilket er en markant forøgelse i

forhold til de sidste 3 år, hvor der har været henholdsvis 40, 45 og 49 eksamensforløb.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

I eksamensperioden har 44% af de eksterne censorer været allokeret. For de interne

censorer er det kun 30% der har været allokeret.

Datagrundlag:

Antal prøver: 59

Antal censorrapporter: 54

Besvarelsesprocent: 92%

Allokeringer i eksamensperioden:

Sommereksamen har i år været fordelt ud over 17 eksamensdage, som skal ses i

sammenligning med 23 eksamensdage i 2024. Fordelingen af eksamener ud over

perioden har dermed i år også været dårligere end i 2024, og der har på de mest

travle eksamensdage været brug for 8 censorer. 42% af fagets eksamener ved som-

mereksamen var placeret i uge 25. Der har dermed også været lidt udfordringer med

at finde censorer til enkelte eksamener, men det er lykkedes for censorsekretariatet

ved alle eksamener.

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Eksterne censorer

I alt

Der er generel tilfredshed med eksamensforløbet ved årets eksamener. Censorerne

udtrykker tilfredshed med eksamensforløbene og den afsatte tid til eksamen. Cen-

sorerne mener, at eksamensforløbet er relevant, fyldestgørende og lever op til de

gældende bestemmelser.

Interne censorer

Mere end 3

Eksamensformen

Der er generel tilfredshed med eksamensformen. Både LU13-eksamen med 4 dispo-

sitioner og LU23-eksamen med 4 opgaver. Der er generel tilfredshed med opgaverne,

hvor de studerende får mulighed for at arbejde i dybden med deres problemstillinger,

og den mundtlige del, som perspektiverer bredere ud i faget. En censor efterspørger

et pensum for eksamen, hvilket løses tilnærmelsesvis af eksamensredegørelserne

på LU23.

Forholdet mellem allokerede interne og eksterne censorer i undervisningsfaget

samfundsfag svarer ikke til censorkorpsets sammensætning, da de eksterne censo-

rer har stået for 83% af eksamensforløbene. Det er en markant overrepræsentation,

som er større end både 2023 og 2024.

I perioden fra d. 1. september 2024 til d. 31. august 2025 har der været 59 eksa-

mensforløb i undervisningsfaget samfundsfag bestående af 553 ordinære eksame-

ner og 39 syge-/reeksamener.

Antallet af syge-/reeksamener er 18% højere end i 2024, hvilket skal ses i sammen-

hæng med, at der kun har været en stigning på de ordinære eksamener på 6%. Der

kan være tale om et tilfældigt udsving for indeværende år, men det vil fremadrettet

blive monitoreret for at kunne fastslå, om det er en tendens.

Hvor der i 2024 var 25% færre studerende, der gik til ordinær eksamen, sammen-

lignet med 2020, er der nu kun 21% færre studerende i sammenligning med 2020.

Samarbejdet om eksamen

Generelt set stor tilfredshed blandt censorerne. Enkelte udfordringer med flytning

af eksamen tæt på eksamensdatoen, aflysning af én eksamen og et enkelt WISE-

flow, der kom lidt sent. Men generelt set – stor tilfredshed.

Faglig kvalitet

Vurderingen af det faglige niveau er spredt. Enkelte censorer vurderer det faglige ni-

veau på det jævne. Lidt mindre end halvdelen af censorerne vurderer det på ’middel’

eller ’god’. I begge grupper argumenterer de fleste censorer ud fra en stor spredning

på de studerendes faglige viden. Over halvdelen af censorerne giver udtryk for, at der

er et højt fagligt niveau.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Temaspørgsmål om AI

Der er konstateret forskellig brug af AI. Noget uproblematisk, og andet problema-

tisk. Enkelte studerende har anvendt AI som hjælp til at udarbejde undervisnings-

materiale, billeder mv., hvilket blev italesat af de studerende, og opfattes som upro-

blematisk. Enkelte studerende havde henvisninger i deres skriftlige opgaver, som

ikke kunne bekræftes, hvilket er problematisk. Generelt set giver censorerne udtryk

for, at det er godt med den mundtlige del af eksamen, og den bør veje mest i karak-

tergivningen fremadrettet.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

SPECIALPÆDAGOGIK

Lars Drud

INDLEDNING:

Undervisningsfaget specialpædagogik er stadig i en indkøringsfase på læreruddan-

nelse, da faget typisk er placeret sent i det 4-årige studieforløb. Derfor er der også et

begrænset antal afholdte prøver, og dermed også en begrænset respons fra censo-

rerne til brug i beretningen.

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 71 beskikkede censorer. Et fåtal af disse censorer har været

i aktivitet. Dette skyldes, at der er afholdt få eksamener, da faget for det meste er

placeret sidst i studieforløbet. 4 af prøverne er afholdt med afagercensorer og 2 med

institutionsansatte censorer.

Der er afhold 6 ordinære prøver og en omprøve. Prøverne er afholdt på 2 professi-

onshøjskoler. Flere af prøverne af afholdt på de særlige linjer som den internationale

linje, netbaseret linje og meritlinjen. Der er ikke nogen oversigt over, på hvilken linje

prøven er afholdt.

Samlet set har 88 studerende været til prøve.

Beskikkede censorer: 71

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

42 (60%)

29 (40%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

49 (69%)

22 (31%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

14%

40-49

24%

50-59

28%

60-69

20%

70+

14%

Total

100%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

ÅRETS EKSAMENER

Datagrundlag:

Antal prøver: 7

Antal censorrapporter: 7

Besvarelsesprocent: 100%

Allokeringer i eksamensperioden:

Samarbejdet om eksamen

Der er over det hele stor tilfredshed med samarbejdet og kommunikationen med

eksaminator, og studieadministrationen.

Faglig kvalitet

Der er i censorrapporterne stor tilfredshed med kvaliteten set i forhold til fagets mål

på uddannelsen. Til gengæld er der forskellige udlægninger i forhold til relevansen

set i forhold til de studerende kommende praksis.

Eksterne censorer

I alt

Således skriver en censor:

“…på meritholdet kunne man godt mærke deres almene

kendskab var så højt”

“…jeg kunne ønske mig, at der blev lagt mere vægt på de

studerendes metodiske viden og kompetencer”.

Interne censorer

Mere end 3

Evt. temaspørgsmål om AI

Der har fra censorerne været få kommentarer vedrørende brugen af AI og der bliver

givet udtryk for usikkerhed i vurderingen af denne tilgang. I nogle sammenhænge

udtrykker censorer “en fornemmelse” af, at AI er blevet brugt, men det er ikke ind-

gået i vurderingen.

Eksamensforløbet i forhold Al de formelle rammer

Censorerne vurderer generelt, at prøveforløbet lever op til studieordning og bekendt-

gørelsen.

Således skriver en censor:

“prøveforløbet levede

fint

op til bestemmelserne i studie-

ordning og bekendtgørelsen”.

En anden censor skriver følgende: “Prøveforløbet

bærer præg af, at faget er under

opbygning og ikke har fundet sit leje”.

Opmærksomhedspunkter

Siden sidste årsberetning ligger fagets nationale studieordning, eksamensform og

dermed også indhold nu fast.

Studieordningerne lægger primært fokus på

den inkluderende specialpædagogik

med stor vægt på elevernes deltagelsesmuligheder, men studieordningerne beskri-

ver også specialpædagogisk fokus med begreberne

specialpædagogiske indsatser og

indsigter.

Studieordningerne beskriver, at

fagets undervisning beskæftiger sig med :

funktionsnedsættelser, udsathed, diagnoser og specifikke

læringsvanskeligheder,

herunder ordblindhed og talblindhed.

Specialpædagogik er et bredsppektret fagområde med stor indholdskompleksitet,

og som mangefaciliterer forskellige skoler og modtagereinstitutioner, som henhører

under Folkeskoleloven.

Specialpædagogikken rummer elementer fra almenpædagogikken, inklusionspæda-

gogikken og specialpædagogikken.

Eksamensformen

Prøveformen understøtter både en fordybelse og en udvist bredde i fagindholdet.

Dette skyldes, at prøven både har indeholdt et skriftligt produkt udtrukket af fire

temaer, og også en samtale under eksamen, hvor man kom omkring de andre temaer.

En censor skriver, at “Nyt

fag - alle følte ikke de var blevet undrvist i alle de 4 kom-

petenceområder”.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Det er derfor interessant og vigtigt, hvilken rettethed faget har.

I sidste årsberetning blev det fremdraget, at 8 - 9% af de uddannede lærere får

beskæftigelse i de segregerede områder. Der er brug for en mere sikker beslutning

på, om læreruddannelsen og undervisningsfaget specialpædagogik også er fagligt

rettet mod det segregerrede område.

Der ses en tendens til, at flere kommuner inspireres af den ordning fra Lillehammer

i Norge, som har næsten fuld inklusion. Bliver dét en national

tildragelse, er der brug for flere og bedre fagkompetencer, som hentes fra specialpæ-

dagogikken.

Siden sidste årsberetning er der kommet væsentlige input bl.a. fra

Trivselskommis-

sionen,

og den

Lovforberedende ekspertgruppe giver anbefalinger til nye regler for

inklusion og specialundervisning i folkeskolen.

Hele området er under udvikling og får

nye optikker. Derfor er indholdsområdet:

Lovgrundlag og specialpædagogiske dilem-

maer i forhold til didaktiske, organisatoriske og samfundsmæssige betingelser herun-

der normalitet, afvigelse og etiske problemstillinger set i historiske perspektiv,

vigtig.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

TEKNOLOGIFORSTÅELSE

Rune Riberholt

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset består af 7 censorer. 6 interne og 1 ekstern censor. 71% af censorerne

mænd og 57% er 50-59 år.

Beskikkede censorer: 7

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

6 (86%)

1 (14%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

2 (29%)

5 (71%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

29%

40-49

50-59

57%

60-69

14%

70+

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Der har været 2 eksamensforløb, og der er blevet indrapporteret 1 censorrapport,

som danner grundlag for de kvalitative data i beretningen.

Ved årets eksamener har 2 af de 7 beskikkede censorer i undervisningsfaget været

anvendt. Der har været 2 ordinære eksamensforløb med i alt 16 studerende.

Datagrundlag:

Antal prøver: 2

Antal censorrapporter: 1

Besvarelsesprocent: 50%

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Allokeringer i eksamensperioden:

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

Eksamensforløbet i forhold til de formelle rammer

Der er generel tilfredshed med eksamensforløbet ved årets eksamener. Censorerne

mener, at eksamensforløbet fulgte de formelle bestemmelser.

Eksamensformen

Der er generel tilfredshed med eksamensformen.

Samarbejdet om eksamen

Alle censorer har oplevet, at samarbejdet med studerende, eksaminator, administra-

tion, censorledelse mv. har fungeret godt.

Der er tilfredshed med kommunikationen mellem eksaminator og censor om eksa-

mensrækkefølge, placering af eksamen mv.

Faglig kvalitet

Censorerne har vurderet fagets vidensgrundlag som fortrinligt. Dette skal ses i lyset

af, at det er et nyt fagområde.

Censorerne har ikke oplevet, at de studerende har anvendt AI i forbindelse med

eksamen.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

TYSK

Karen Wobeser

GENERELT OM FAGETS CENSORKORPS

Censorkorpset i tysk består af 34 beskikkede censorer: 14 interne og 20 eksterne

censorer.

Antal/andel af interne og eksterne censorer:

Interne censorer

Eksterne censorer

Antal/andel af kvinder og mænd:

14 (41%)

20 (59%)

Kvinder

Mænd

Aldersfordeling:

23 (68%)

11 (32%)

Aldersgruppe

Antal

Andel

30-39

40-49

23%

50-59

35%

60-69

27%

70+

Total

100%

ÅRETS EKSAMENER

Der er afholdt 35 eksamener i undervisningsfaget tysk og afgivet 31 censorrappor-

ter. Det giver en besvarelsesprocent på 89%. Ud fra datagrundlaget har i alt 13 cen-

sorer været allokeret, heraf 9 eksterne og 4 interne censorer.

Interne censorer

Mere end 3

Eksterne censorer

I alt

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Der har desuden været afholdt otte bacheloreksamener i tysk. Dette datagrundlag

behandles i et særskilt afsnit.

fortrinligt. Den mundtlige prøve har den åbenlyse fordel, at den studerende kan ud-

dybe eller medbringe supplerende materialer”.

Flere censorer fremhæver generelt fordelene ved at udprøve indholdsområder til en

mundtlig eksamen.

En censor skriver:

”Mundtlige prøver bliver i lyset af muligheden for brug af AI mere

og mere meningsfulde når det handler om at styrke validiteten i bedømmelsen”.

Nogle censorer fremhæver samtidigt, at den øgede eksaminationstid giver en bedre

ramme for dialog og fordybelse. Dog efterspørges også i nogle tilfælde mere kvali-

tet: En censor efterlyser fokus på et tydeligere teoretisk grundlag for de studerendes

praksisforslag, en anden en grundigere intersprogsanalyse. Ligeledes efterlyser en

censor mere fokus på udprøvningen af studerendes mundtlige færdigheder.

En enkelt censor skriver desuden om en oplevelse under en mundtlig eksamen, der

foregik online:

”Det digitale format er en hæmsko for udfoldelsen af det faglige ind-

hold under prøven.”

Eksamensforløbet i forhold til formelle rammer

I hovedparten af censorrapporterne lever eksamensforløbet i ’meget høj grad’ op

til studieordning og bekendtgørelse. De resterende censorer noterer i ’høj grad’. En

enkelt censor noterer ’i mindre grad’.

Eksamensformen

Når det drejer sig om vurderingen af eksamensformen og udprøvning af mål og ind-

holdsområder, noterer de fleste censorer i ’høj grad’ og enkelte i ’mindre grad’.

I forbindelse med den skriftlige eksamen er der en del kritik, som handler om mis-

tanke om brug af AI og graden af selvstændighed i udfærdigelsen af besvarelsen.

Her er eksempler på censorkommentarer:

”Jeg er en smule kritisk overfor 48-timeprøven, da vi skulle vurdere det sproglige,

hvilket var problematisk, da de studerende havde adgang til kunstig intelligens”.

En anden censor konkluderer:

”Fint med de to særskilte karakterer, men i lyset af AI,

er det meget vanskeligt at bedømme den skriftlige prøve, enten burde den skriftlige

prøve tilpasses, sådan at AI kan indgå eller også burde man tage tyren ved hornene

og droppe den skriftlige prøve”.

Den skriftlige eksamen i tysk fik også i sidste års censorrapporter en lignende kritik.

På det grundlag er det positivt, at der nu er en ny skriftlig eksamensform på vej, som

foregår under opsyn og uden brug af AI.

En enkelt censor har dog også en positiv kommentar til den skriftlige eksamen i sin

nuværende form:

”Med 48 timer til den skriftlige prøve er der rigelig med tid til, at de

studerende kan komme i dybden med deres besvarelse og gennemarbejde den. Der

har været god inddragelse af fagdidaktiske refleksioner og praksisrettethed”.

I forbindelse med den mundtlige eksamen er der flere positive kommentarer, fx:

”Princippet med en portefolio med en teoretisk ramme og et konkret artefakt virker

Samarbejdet om eksamen

De fleste censorer vurderer samarbejdet om eksamen som ’fortrinligt’, nogle noterer

’godt’ og enkelte ’middel’.

Samarbejdet og kommunikationen med eksaminatorerne beskrives generelt i meget

positive vendinger. Er der kritik, retter den sig udelukkende mod WISEflow samt

mod administrative eller tekniske udfordringer. En censor skriver fx om forvirring

omkring fastlæggelse af eksamensdatoer, en anden censor om dobbeltbooking af

eksamenslokaler.

Faglig kvalitet

Her skal censorerne vurdere eksamen ud fra to kategorier: a) fagets vidensgrundlag

og b) fagets faglige niveau og indhold. I begge kategorier noterer mange censorer

’fortrinlig’, en del ’god’ og enkelte ’jævn’. De to kategorier kobles ofte sammen i cen-

sorernes tilbagemeldinger, som derfor samles her:

Flere censorer skriver om ”et

højt fagligt niveau”,

andre ”et

tilfredsstillende fagligt

niveau”.

Når det handler om de studerendes mundtlighed, nævnes både ”meget

dyg-

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

tige studerende”,

og studerende, ”der

i løbet af studietiden ikke har kunnet nå op på et

tilfredsstillende mundtligt niveau”.

En censor uddyber:

”Høj faglig kvalitet i fagets vidensgrundlag, men samtidigt er det

mange mål og indholdsområder, der skal opfyldes i løbet af et studium på 35 ECTS-

point - samtidigt med at mange studerende skal nå at opbygge især mundtlige kom-

petencer under studiet.”

En censor nævner fordele ved, at nogle studerende selv underviser: ”Flere

studeren-

de havde en vigtig praksiserfaring, der understøttede den faglige kvalitet”.

En anden

censor fremhæver det positive ved

”de studerendes evne til at planlægge og reflek-

tere over et konkret undervisningsforløb”.

Desuden er der to censorer, der ud fra den oplevede eksamen konkluderer, at et digi-

talt undervisningsformat ikke nødvendigvis kan støtte alle studerende lige så godt,

som fysisk undervisning kan.

En censor noterer følgende:

”I et enkelt tilfælde kunne vi tydeligt se og høre, at

grundlaget for den mundtlige præsentation var AI-genereret”.

En anden censor skriver:

”Det er mit indtryk, at AI måske er blevet brugt som et

redskab til at øve det mundtlige oplæg, herunder udtale, og sandsynligvis til at rette

oplægget, så det fremstår korrekt og flydende”.

Opmærksomhedspunkter

• Der hersker på området ’brug af AI’ tydeligt usikkerhed og rådvildhed. På det

grundlag er det positivt, at der nu er en ny skriftlig eksamensform på vej, som

foregår under opsyn og uden brug af AI. Men også brug af AI i forberedelsen af

den mundtlige eksamen bør have opmærksomhed.

• Det er et tilbagevendende punkt, men der bør fortsat være fokus på, hvordan stu-

diet indrettes, så det kan løfte og støtte de studerende, der har ekstra brug for at

arbejde med deres mundtlighed.

AI (Artificial Intelligence)

I denne kategori skal censorerne svare på følgende spørgsmål: ”Er du i forbindelse

med eksamen stødt på anvendelse af AI? Hvis ja: Hvordan har AI været anvendt?

Har anvendelsen givet udfordringer i forhold til bedømmelsen?”

Nogle censorer svarer ”nej” på det første spørgsmål og uddyber derfor ikke.

Samtidigt svarer mange svarer ”ja” og fortæller om oplevelser, der tydeligt udløser

usikkerhed. I forbindelse med den skriftlige eksamen noterer flere, at de enten har

mistanke til eller, at de er overbevist om, at nogle studerende har brugt AI, men at

de ikke kan bevise noget.

En censor noterer, at det er svært at bedømme en skriftlige opgave, ”hvis

de stude-

rende ikke angiver brug af AI”,

en anden censor, at der i dele af nogle besvarelser

opleves ”et

poleret tysk”,

der står i kontrast til resten af besvarelsen.

Også i forbindelse med den mundtlige eksamen er der i enkelte tilfælde fokus på

brug af AI og graden af selvstændighed i fremlæggelsen.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

LU13: PRAKTIK & PÆDAGOGIK OG

LÆRERFAGLIGHED

I det følgende fremhæves bemærkninger og opmærksomhedspunkter fra opsam-

lingen af censorrapporterne i fagene

praktik

samt

pædagogik og lærerfaglighed.

Dis-

se to fagområder er ved at blive udfaset i læreruddannelsen, idet de er erstattet af

nye initiativer i LU23. I 2024-25 har flere eksamener i fagområderne fortsat været

gennemført.

Praktik

(Niels Tange):

Fra dette års censorrapporter om praktikeksamen fremhæves følgende:

Overordnet positiv vurdering

De fleste censorer oplever, at prøverne gennemføres professionelt, i overensstem-

melse med bekendtgørelse og studieordning, og at både samarbejdet og det faglige

niveau generelt er højt. Kombinationen af skriftlig opgave og mundtlig eksamination

vurderes som et stærkt format, der giver de studerende mulighed for at demonstre-

re koblingen mellem teori og praksis.

Variation i kvalitet og niveau

På tværs af spørgsmålene peges der dog på en markant spredning i de studeren-

des præstationer. Nogle leverer meget reflekterede og teoretisk funderede analy-

ser, mens andre bliver beskrivende, mangler teoretisk ballast eller arbejder med et

snævert vidensgrundlag. Den skriftlige del vurderes jævnligt som svagere end den

mundtlige.

Betydningen af rammer og tid

Flere censorer bemærker, at korte prøveformater og pressede tidsplaner begræn-

ser mulighederne for fordybelse og skaber unødigt pres – både for de studerende,

eksaminatorer og censorer. Forudgående information og værtskab fremhæves som

vigtige for at sikre glidende forløb, men opleves ikke altid tilstrækkelige.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Samarbejde og roller

Samarbejdet omtales gennemgående som respektfuldt og konstruktivt, men enkel-

te steder opstår uklarheder om roller, fx når praktiklærere tager for meget plads i

eksaminationen. Ligeledes nævnes udeblivelser eller skift i eksaminatorer som ud-

fordringer, der belaster afviklingen.

Pædagogik og lærerfaglighed

(Benedikte Vilslev Petersen):

Censorrapporterne fra studieårets eksamener i pædagogik og lærerfaglighed peger

samlet set på følgende bemærkninger og opmærksomhedspunkter.

Integration af praksis til eksamen (i særlig grad af betydning for LU23)

Arbejdet med empiri/praksisinddragelse i eksamensprojekterne udfordrer en del

studerende. Der er tendens til, at de studerende beskriver og fortæller om deres

praksis og ikke arbejder analytisk, men alene reflekterer uden en teoretisk ramme.

Velfungerende eksamensafvikling og kompetente studerende

Gennemgående hersker fuld tilfredshed med eksamens gennemførelse i henhold til

de formelle bestemmelser, samarbejdet om eksamenerne vurderes som professio-

nelt og de studerende bedømmes overvejende som værende særdeles kompetente

– diversiteten til trods.

Velfungerende eksamensform

Censorrapporterne vidner om markant enighed om, at eksamensformen men både

en skriftlig opgave og en mundtlig uddybning og udvidelse er særdeles velegnet i

forhold til fagområdet. At eksamen stiller krav om empiri/ praksis understøtter de

studerende mulighed for at demonstrere analytisk kompetence.

Som det seneste tiår (under hele LU13) understreges samtidig, at tre kompetence-

mål med tre væsens forskellige vidensområder er for omfattende at samle i én prøve.

Eksamensvilkår for de studerende

En enkelt censor gør opmærksom på, at de studerende, hun havde til eksamen, hav-

de en anden eksamen samme dag. Dette er ikke hensigtsmæssigt og bør ikke gen-

tages.

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

FORPERSONER FOR FAGENE

Billedkunst

Kirsten Bak Andersen

E: [email protected]

Biologi

Frank Jensen

E: [email protected]

Dansk

Fie Høyrup

E: [email protected]

Dansk som andetsprog

Sofia Esmann Busch

E: [email protected]

Engelsk

Karen Lassen Bruntt

E: [email protected]

Fransk

Nina Hauge Jensen

E: [email protected]

Fysik/kemi

Lars Henrik Jørgensen

E: [email protected]

Geografi

Poul Kristensen

E: [email protected]

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Historie

Rune Christiansen

E: [email protected]

Musik

Christian Vardinghus-Nielsen

E: [email protected]

Håndværk og design

Merete Weimann

E: [email protected]

Natur/teknologi

Jens Jakob Ellebæk

E: [email protected]

Idræt

Susanne Storm

E: [email protected]

Professionsprøven

Niels Tange

E: [email protected]

Kristendomskundskab/religion

Kirsten Margrethe Andersen

E: [email protected]

Pædagogik og almen didaktik

Benedikte Vilslev Petersen

E: [email protected]

Livsoplysning: Kristendomskundskab, livsoplysning, medborgerskab,

autoritet

Lakshmi Sigurdsson

E: [email protected]

Pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik

Bo Birk Nielsen

E: [email protected]

Samfundsfag

Lærerfaglig bacheloreksamen

Fie Høyrup

E: [email protected]

Rune Riberholt

E: [email protected]

Specialpædagogik

Madkundskab

Merete Vial

E: [email protected]

Lars Drud

E: [email protected]

Teknologiforståelse

Matematik

Kaj Østergaard

E: [email protected]

Rune Riberholt

E: [email protected]

Tysk

Karen Wobeser

E: [email protected]

UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 8: Henvendelse af 20/10-25 om årsberetning for Læreruddannelsen 2025, fra censorledelsen for læreruddannelsen

Grafisk tilrettelægning: Hedda Bank

Foto: Privat

Udgivelse: Censorlederskabet for læreruddannelsen 2025

Censorledelsen for læreruddannelsen

Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

Telefon 7266 5160

Mail [email protected]

www.laerercensor.dk

Censorforperson Benedikte Vilslev Petersen

Telefon 2241 7761

Mail [email protected]