Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
UFU Alm.del Bilag 6
Offentligt
3080676_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om opret-
telse af Horisont Europa, rammeprogrammet for forskning og innovation, for
perioden 2028-2034, om reglerne for deltagelse og formidling og om ophæ-
velse af forordning (EU) 2021/695
Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om oprettelse af særprogrammet til gen-
nemførelse af Horisont Europa, rammeprogrammet for forskning og innova-
tion, for perioden 2028-2034, om reglerne for deltagelse og formidling under
dette program og om ophævelse af afgørelse (EU) 2021/764
KOM(2025) 543 og KOM(2025) 544
1. Resumé
Europa-Kommissionens forslag til Horisont Europa består af forslag til en forord-
ning (KOM (2025) 543) og en rådsafgørelse om særprogrammet for Horisont Eu-
ropa (KOM (2025) 544). Særprogrammet bidrager til de overordnede og specifikke
målsætninger, der fastlægges i forordningen om Horisont Europa. Indeværende
grund- og nærhedsnotat behandler begge, da de to retsakter hænger sammen.
Målet er, at Horisont Europa skal: i) fremme kerneværdier såsom akademisk fri-
hed og åbenhed, ii) øge EU's fremragende videnskabelige grundlag ved at foku-
sere på europæisk merværdi, iii) forbedre forskerkarrierer og tiltrække de bedste
forskere til EU, iv) mobilisere offentlige og private investeringer til hele værdikæ-
den for forskning og innovation - fra idé til markedsklart produkt, v) bidrage til at
øge investeringer i innovation, vi) udnytte potentialerne ved EU's budget til at re-
ducere risiko og frigøre større investeringsmuligheder samt vii) forbedre adgang til
EU-finansiering gennem hurtigere, brugerrettede, enklere og harmoniserede pro-
cedurer for deltagelse og udrulning af resultater. Forslag til Horisont Europa er
struktureret i fire søjler: i) Videnskabelig topkvalitet, ii) Konkurrenceevne og sam-
fund, iii) Innovation og iv) Det Europæiske Forskningsrum.
Regeringen er generelt positiv over for Europa-Kommissionens forslag til Horisont
Europa, som er et væsentligt tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne igennem
forskning og innovation. Regeringen byder således forslaget velkommen. Det er
en central prioritet for regeringen, at excellence-princippet fastholdes, dvs. at mid-
lerne tildeles de bedste projektforslag. Regeringen er tilfreds med, at forslaget i
høj grad bygger på gode erfaringer fra den nuværende programperiode for EU's
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Den 13. oktober 2025
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
587432
Side 1/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0002.png
rammeprogram for forskning og innovation, herunder viderefører vigtige delpro-
grammer som det Europæiske Forskningsråd, Marie Skłodowska-Curie
Aktiviteter,
det Europæiske Innovationsråd og transnationale samarbejdsprojekter.
Det er centralt for regeringen, at der arbejdes for sammenhæng og samspil mel-
lem Konkurrenceevnefonden og Horisont Europa til gavn for ansøgere. Dette med
henblik på at understøtte en smidig investeringsrejse fra grundforskning til kom-
mercialisering og storskalaproduktion.
Regeringen byder Europa-Kommissionens forslag til forenkling velkommen og un-
derstreger vigtigheden af, at forenkling reelt skal komme ansøgere til gode. Rege-
ringen ønsker en styringsmodel, der understøtter, at implementeringen af Horisont
Europa foregår så transparent som muligt i samarbejde med medlemsstaterne.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen
fremsatte d. 16. juli 2025 forslag til EU’s næste flerårige fi-
nansielle ramme (MFF), som skal gælde i perioden 2028-2034. Dansk sprogver-
sion er modtaget den 15. september 2025. Forslaget til Horisont Europa er frem-
sat som del af Europa-Kommissionens første pakke om den kommende MFF,
hvor det indgår under udgiftsområde 2: Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.
Det foreslåede Horisont Europa vil være det tiende i rækken af europæiske ram-
meprogrammer for forskning og innovation og afløser det nuværende rammepro-
gram, også kaldet Horisont Europa, der løber i perioden 2021-2027.
Europa-Kommissionens forslag til Horisont Europa består af forslag til en forord-
ning (KOM (2025) 543) og en rådsafgørelse om særprogrammet for Horisont Eu-
ropa (KOM (2025) 544). Særprogrammet bidrager til de overordnede og specifikke
målsætninger, der fastlægges i forordningen om Horisont Europa. Indeværende
grund- og nærhedsnotat behandler begge, da de to retsakter hænger sammen.
Europa-Kommissionens forslag følger op på en række rapporter, som alle har pe-
get på forskning og innovation, som et redskab til at styrke den europæiske kon-
kurrenceevne. Europa-Kommissionens midtvejsevaluering af Horisont Europa af
den 16. oktober 2024 pegede på, at rammeprogrammet har leveret en stor mer-
værdi ved at skabe økonomisk vækst og videnskabelige gennembrud. Den tidli-
gere italienske premierminister og tidligere formand for Den Europæiske Central-
bank, Mario Draghi, påpegede i en rapport fra den 9. september 2024, at innova-
tion skal placeres i centrum af Europas indsats for at styrke sin konkurrenceevne.
Dette kommer i tillæg til rapporten fra den tidligere italienske premierminister, En-
rico Letta, som blev præsenteret den 16. april 2024 om det indre markeds fremtid
og Heitor-rapporten fra Europa-Kommissionens ekspertgruppe om den foreløbige
evaluering af Horisont Europa, som begge fremhævede behovet for, at EU øger
sin indsats for at innovere med henblik på konkurrenceevne, bæredygtighed og
sikkerhed.
Hjemmel for forslaget er artikel 173, stk. 3, artikel 182, stk. 1, artikel 183, artikel
188, andet afsnit samt artikel 322, stk.1, litra a i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslag til forordning om Horisont Europa skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Europa-Parlamentet som
Side 2/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0003.png
medlovgiver og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Hjemmel for forslag til rådsafgørelse om særprogrammet for Horisont Europa er
fremsat med hjemmel artikel 182 stk. 4 i TEUF. Rådet alene træffer afgørelse om
Særprogrammet jf. den særlige lovgivningsprocedure, og efter høring af Europa-
Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
3. Formål og indhold
Forslaget til Horisont Europa sigter mod at gøre forskning og innovation til et bæ-
rende element i et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt Europa. Der er lagt
op til et budget på 175 mia. EUR i løbende priser, svarende til 1.305 mia. DKK, i
perioden 2028–2034.
Målet er, at Horisont Europa skal: i) fremme kerneværdier såsom akademisk fri-
hed og åbenhed, ii) øge EU's fremragende videnskabelige grundlag ved at foku-
sere på europæisk merværdi, iii) forbedre forskerkarrierer og tiltrække de bedste
forskere til EU, iv) mobilisere offentlige og private investeringer til hele værdikæ-
den for forskning og innovation - fra idé til markedsklart produkt, v) bidrage til at
øge investeringer i innovation, vi) udnytte potentialerne ved EU's budget til at re-
ducere risiko og frigøre større investeringsmuligheder samt vii) forbedre adgang til
EU-finansiering gennem hurtigere, brugerrettede, enklere og harmoniserede pro-
cedurer for deltagelse og udrulning af resultater.
Forslag til Horisont Europa er tæt knyttet til Europa-Kommissionens forslag til en
forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelsen af Den Europæiske
Fond for Konkurrenceevne (KOM (2025) 555), der blev fremsat samtidigt. Koblin-
gen vedrører primært udarbejdelsen af arbejdsprogrammer for søjle II - Konkur-
renceevne, der skal ske med ophæng i Konkurrenceevnefondens fire politikvin-
duer.
Forslag til Horisont Europa er struktureret i fire søjler: i) Videnskabelig topkvalitet,
ii) Konkurrenceevne og samfund, iii) Innovation og iv) Det Europæiske Forsknings-
rum.
Søjle I,
”
Videnskabelig topkvalitet” (44 mia. EUR i løbende priser) har til formål at
konsolidere og videreudvikle EU’s forskningsbase og videnskabelige lederskab.
Dette skal ifølge Europa-Kommissionen implementeres ved at støtte fremragende
forskning i EU og tiltrække internationale talenter. Det inkluderer investeringer i
fremragende grundforskning, der skal skabe videnskabelige gennembrud. Fokus
på tiltrækning, fastholdelse og udvikling af forskertalent er i høj grad forbundet
med Europa-Kommissionens "Vælg Europa"- initiativ, som skal understøtte og til-
trække forskere fra tredjelande til de europæiske forskningsinstitutioner.
Søjle I består af tre delprogrammer: 1) Det Europæiske Forskningsråd (ERC), som
støtter fri forskning
udført af Europas bedste forskere, 2) Marie Skłodowska-Curie
Aktiviteter, som støtter forskeres mobilitet og uddannelse samt 3) Europa-Kom-
missionens Fælles Forskningscenter (JRC), der leverer evidensbaseret støtte til
Europa-Kommissionens politiske beslutninger.
Side 3/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0004.png
Søjle II,
”Konkurrenceevne og samfund”
(75,9 mia. EUR i løbende priser) er pri-
mært rettet mod håndteringen af tværgående udfordringer og styrkelsen af EU's
konkurrenceevne gennem forskning og innovation. Søjlen er delt op i to aktiviteter
under overskrifterne 1) Konkurrenceevne og 2) Samfund.
Første aktivitet er fire politikvinduer målrettet transnationale samarbejdsprojekter
om forskning og innovation indenfor omstilling til ren energi og industriel dekarbo-
nisering; sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi; digitalt lederskab samt
modstandsdygtighed og sikkerhed, forsvarsindustri og rummet. Europa-Kommissi-
onen foreslår, at midler til forskning og innovation inden for de fire tematiske poli-
tikvinduer skal uddeles under Konkurrenceevnefonden. Det er Europa-Kommissio-
nens ambition, at dette skal styrke en målrettet indsats inden for hvert vindue på
tværs af hele værdikæden. Forslaget skal således understøtte en nem investe-
ringsrejse fra grundforskning til kommercialisering. Kommissionen foreslår endvi-
dere, at der udarbejdes fælles årlige arbejdsprogrammer og ens sæt af regler for
deltagelse for de fire tematiske politikvinduer.
Under den anden aktivitet indgår instrumenterne i) globale samfundsudfordringer,
ii) EU-missioner og iii)
New European Bauhaus-faciliteten.
Som et særskilt finansieringsinstrument foreslår Europa-Kommissionen en fort-
sættelse af de eksisterende partnerskaber mellem offentlige og private aktører.
Søjle III,
”Innovation”
(38,8 mia. EUR i løbende priser) har til formål at understøtte
forskningsbaseret innovation
–
nye produkter, services og forretningsmodeller
–
og politiksamarbejde på området.
Søjlen indeholder konkret følgende aktiviteter: 1) Det Europæiske Innovationsråd
(EIC) og 2) Europæiske Innovationsøkosystemer. EIC vil støtte opstartsvirksom-
heder og små- og mellemstore virksomheder og fokusere på at fremme markeds-
skabende innovation og entreprenørskab. Forslaget lægger op til, at der skal være
bedre muligheder for støtte til højrisikoprojekter og flere muligheder for at kommer-
cialisere eller opskalere forskningsprojekter og samarbejder fra andre grene af
rammeprogrammet såsom ERC. Endelig foreslår Europa-Kommissionen mulighed
for at støtte opstartsvirksomheder i forsvarssektoren og produkter med forsvars-
mæssig anvendelse i Acceleratorprogrammet under EIC.
Med aktiviteten Europæiske Innovationsøkosystemer lægges der op til at styrke
samarbejde og koordination mellem videregående uddannelse, forskning og inno-
vation og erhvervslivet
–
den såkaldte videnstrekant
–
på tværs af medlemssta-
terne.
Søjle IV,
”Det
Europæiske Forskningsrum”
(ERA)
(16,3 mia. EUR i løbende priser)
skal ifølge Europa-Kommissionen skabe et sammenhængende europæisk forsk-
nings- og innovationssystem, der tillader udnyttelse af synergier mellem program-
mer og aktiviteter og mindske de regionale og nationale forskelle medlemsstaterne
imellem. Dette indebærer:
(a) Reform og forbedring af det europæiske forsknings- og innovationssy-
stem.
Side 4/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0005.png
(b) Udvikling af forsknings- og teknologiinfrastruktur.
(c) Udvidelse af forsknings- og innovationskapaciteten
(”widening”).
Deltagelsesregler
Reglerne for deltagelse fra tredjelande overføres generelt fra det nuværende ram-
meprogram. Dog foreslår Europa-Kommissionen
at indføre flere hensyn til EU’s in-
terne sikkerhed og egne interesser.
Andre elementer i rammeprogrammet
Europa-Kommissionen fremhæver, at videnskabelig frihed, uafhængighed og
åbenhed er europæiske værdier, der samtidig er en forudsætning for et sundt og
frugtbart forsknings- og innovationsmiljø. Dette indebærer, at EU må samles om
en fælles indsats for at styrke ligestilling i forsknings- og innovationsmiljøerne
samt for at styrke videnskabens rolle i beskyttelsen af demokratiske værdier og
bekæmpelsen af desinformation.
Af forslaget fremgår det, at Horisont Europa generelt må støtte aktiviteter med fo-
kus på dobbelt anvendelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Europa-Kommissionen anfører, at det europæiske samarbejde om forskning og in-
novation skaber merværdi på en række områder. Tværnationalt samarbejde og
bred konkurrence er med til at skabe en kritisk masse af ansøgninger, der frem-
mer, at konkurrenceudsatte midler gives til de bedste projekter på tværs af EU.
Europa-Kommissionen bemærker endvidere, at EU kan styrke direkte investerin-
ger og sammenlægge ressourcer bedre for at tackle udfordringer på EU-plan. Der-
til kommer muligheden for bedre at geare investeringer til området.
Regeringen er enig i Europa-Kommissionens vurdering af, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for Danmark.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget udgør en del af den flerårige finansielle ramme for 2028-2034. Europa-
Kommissionen har foreslået et udgiftsniveau til Horisont Europa på 175 mia. EUR
mia. i løbende priser, svarende til 1.305 mia. DKK, i perioden 2028–2034. Forud-
sat en fortsat dansk finansieringsandel på 2 pct. som i den nuværende MFF, vil
det danske bidrag til Horisont Europa udgøre ca. 3,5 mia. EUR, svarende til 26,1
mia. DKK.
Side 5/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0006.png
Udgiftsniveauet vedrørende forslaget for Horisont Europe forhandles som led i de
centrale forhandlinger om Europa-Kommissionens forslag til den næste flerårige
finansielle ramme (MFF) for 2028-2034. MFF-forslagets konsekvenser for det dan-
ske EU-bidrag er nærmere beskrevet i Finansministeriets notater herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Europa-Kommissionen vurderer, at rammeprogrammet for forskning og innovation
højner kvaliteten og effekten af forskning og innovation, støtter tværnational mobi-
litet og tiltrækker de største talenter. Ligeledes anfører Europa-Kommissionen, at
programmet kan bidrage til at mobilisere yderligere offentlige og private investerin-
ger i forskning og innovation. Det bemærkes endvidere, at graden af dansk hjem-
tag under Horisont Europa vil have indflydelse på de samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser ved, at
forsknings- og innovationsaktører får lettere adgang til midler. Midlerne vil mest af
alt skulle søges igennem konkurrenceudsatte opslag.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslag til forordning for Horisont Europa og rådsafgørelse om særprogrammet for
Horisont Europa har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning med
frist for bemærkninger fredag den 15. august 2025.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Danske Professionshøjskoler,
Danmarks Tekniske Universitet, Godkendt Teknologisk Service, Ingeniørforenin-
gen, Det Kongelige Akademi - Arkitektur Design Konservering, Københavns Uni-
versitet og Lægemiddelforeningen. Det bemærkes, at høringssvarene er opsum-
meret.
Dansk Industri (DI): "DI
finder det positivt, at Kommissionen i sit forslag til budget
for 2028-2034 har fastholdt et selvstændigt nyt rammeprogram for forskning og in-
novation (et nyt Horizon program), og at der i udkastet til budget lægges op til en
udvidelse af budgettet til forskning og innovation i forhold til det nuværende Hori-
zon Europe.
DI finder det også særdeles positivt, at Kommissionen ønsker at forenkle program-
strukturen inden for EU’s samlede budget.
DI finder det også særdeles positivt, at Kommissionen ønsker at forenkle de admi-
nistrative procedurer i forbindelse med både ansøgningsprocessen samt løbende
Side 6/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0007.png
justeringer af givne bevillinger inden for Horizon. Begge dele er påpeget som me-
get vanskelige, tidskrævende og administrativt tungt af de danske virksomheder
med erfaring fra de hidtidige rammeprogrammer for forskning og innovation.
Som bekendt er DI også positive over for Kommissionens forslag, om at der etab-
leres en ny europæisk konkurrencefond (ECF) som overligger på de mange sær-
skilte EU-programmer, der hidtil har eksisteret. I den forbindelse er det positivt, at
Kommissionen understreger, at der skal være sammenhæng i formål mellem ECF
og det kommende
Horizon program, og at der skal være en ”sømløs” overgang
mellem ECF og Horizon
–
netop med det mål at forenkle systemet.
På det nuværende detaljeringsniveau i Kommissionens udspil til såvel ECF som
det kommende Horizon er det dog svært at gennemskue såvel den økonomiske,
den indholdsmæssige som den styringsmæssige sammenhæng mellem ECF og
Horizon."
Danske Professionshøjskoler: "Danske
Professionshøjskoler støtter, at Horizon
Europe fortsætter som et selvstændigt program med eget retsgrundlag, og hilser
forslaget om at fordoble budgettet til 175 mia. euro velkommen. Danske Professi-
onshøjskoler bakker op om flere af de foreslåede forenklingstiltag så som: kortere
arbejdsprogrammer, mindre præskriptive opslag, kortere ”time-to-grant” og en for-
enkling af de Europæiske Partnerskaber.
Danske Professionshøjskoler er bekymrede over den skæve fordeling af midler i
søjle II, hvor ca. 90 % er øremærket til ”Competitiveness”-delen
og kun 10 % til
“Society”-delen.
Denne fordeling kan svække programmets autonomi og mulighed
for at løse bredere samfundsudfordringer.
Danske Professionshøjskoler anbefaler en mere balanceret fordeling af midler i
søjle II, så “Society”-komponenten
styrkes. Danske Professionshøjskoler foreslår
en styringsmodel, hvor videnskabelig kvalitet og samfundsrelevans er styrende kri-
terier, og at forenklingstiltag reelt reducerer den administrative byrde og giver
plads til forskellige typer aktører, herunder unge forskningsmiljøer. Endelig bør an-
vendt forskning anerkendes som en central drivkraft i at omsætte viden til konkrete
løsninger."
Danmarks Tekniske Universitet (DTU): "DTU
anerkender, at forslaget til det kom-
mende Horizon Europe-budget rummer positive takter
–
ikke mindst i form af et
selvstændigt indhegnet budget og ambition om at øge det samlede budget og
have fokus på excellence, innovation og simplificering. Vi understreger, at det
samlede budget på €175 mia. er ambitiøst, men utilstrækkeligt, hvis det fulde
forsknings-
og innovationspotentiale skal realiseres. Et løft til mindst €220 mia. er
nødvendigt for at kunne støtte alle projekter af høj kvalitet.
Særligt hilser vi en ambitiøs oprustning af European Innovation Council velkom-
men som en nødvendig indsats for at fremme teknologisk suverænitet og fremme
skalering af deep tech i Europa.
Side 7/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0008.png
DTU støtter desuden en fleksibel tilgang til bevillingssystemet, herunder forenklin-
ger i arbejdsprogrammer og finansieringsinstrumenter, et styrket EIC Transition-
instrument og idéen om "moonshot"-instrumentet. Endelig ser vi positivt på den vi-
dereudvikling af Widening-instrumentet og dets potentiale for at understøtte forsk-
ningskapacitet i hele EU."
Ingeniørforeningen (IDA): "Ingeniørforeningen,
IDA, støtter Kommissionens forslag
om at etablere et mere ambitiøst Horizon Europe program. IDA fremhæver beho-
vet for øget investering i F&U samt vigtigheden af at styrke europæiske Research
and Technology Organisations (RTO’er) og karrieremuligheder for forskere. IDA
påpeger også nødvendigheden af at forenkle ansøgningsprocesser og øge STEM-
uddannelsesstrategier for at imødekomme fremtidige behov. Seneste reform af
universiteternes kandidatuddannelser trækker i modsat retning af intentionerne i
det fremtidige Horizon Europe. Regeringen bør også droppe EU-modregningen,
da hjemtaget må formodes at blive større."
Det Kongelige Akademi - Arkitektur Design Konservering:
"Det Kongelige Akademi
støtter op om Kommissionens forslag om et markant større og øremærket budget
til Horizon Europe 2028-2034, selvom vi noterer os, at det ikke helt er på linje med
anbefalingerne fra Heitor rapporten. Vi bifalder især at the New European Bau-
haus (NEB) Facility videreføres og at budgettet for EIC, søjle III øges markant. Vi
noterer os med bekymring, at den konkrete governance af de dele, som falder un-
der the European Competitiveness Fond (ECF) i søjle II, ikke er klart beskrevet og
frygter, at det kan lede til en forskubning mod højere TRL og mere præskriptive
topics for søjle II. Vi forholder os principielt skeptisk til forslaget om at dele søjle II
op i to dele og den bagvedliggende forestilling om at forskning og innovation in-
denfor fx demokrati, inklusion/marginalisering og kulturarv ikke er grundlæggende
forudsætninger for europæisk konkurrencedygtighed. Når det er sagt, bifalder vi,
at der er sat øremærkede midler af til Society-delen, men vi noterer os også, at
den er markant underfinansieret."
Københavns Universitet (KU): "KU
har noteret sig med tilfredshed, at Europa-
Kommissionen har besluttet sig til at fastholde et selvstændigt rammeprogram for
forskning og innovation.
KU finder det også glædeligt, at budgetudkastet viser en rimelig stigning. KU hå-
ber, at man fra dansk side vil arbejde målrettet på at fastholde det fremlagte finan-
sieringsniveau, da det vil være en nødvendighed for at indfri EU’s ambitiøse pla-
ner for øget konkurrenceevne.
KU ser med bekymring på forslagets uklarhed ift. styring (governance) af de dele
af Horizon Europe, som fokuserer på konkurrenceevne; for nærværende synes
governance-modellerne at overlade ganske meget til Europa-Kommissionens in-
ternt styrede valg og prioriteringer. KU ser gerne, at der i højere grad sker inddra-
gelse af en bred vifte af ekspertise, herunder universiteterne, når det gælder fast-
læggelse af langsigtede forsknings- og innovationsfaglige prioriteringer."
Side 8/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0009.png
Godkendt Teknologisk Service (GTS): "GTS
støtter en kraftig opskalering af euro-
pæisk forskning og innovation og hilser et styrket Horizon Europe-program vel-
kommen efter 2028, især med det foreslåede budgetløft på €79,5 mia. og fokus på
stærkere tematiske områder.
GTS fremhæver vigtigheden af forsknings- og teknologiinfrastrukturer og anbefaler
forenkling af ansøgningsprocesser samt bevarelse af stærke partnerskaber mel-
lem erhvervsliv, universiteter og GTS-institutter. Det er centralt, at danske aktører
fortsat har nem adgang til midler og at overgangen fra forskning til kommercialise-
ring styrkes. EU bør sikre, at administrative og økonomiske rammer er attraktive
for både virksomheder og RTO’er samt adressere kompleksitet i processerne.
Endelig bør modregningskravet for EU-midler afskaffes, så det øgede budget ikke
forringer nationale forskningsmidler."
Lægemiddelforeningen (Lif):
"Lif bakker op om en øget prioritering af forskning og
innovation i det kommende Horizon-forskningsprogram. Vi bakker op om etablerin-
gen af en ny europæisk konkurrencefond i tæt sammenhæng med Horizon. Vi me-
ner, at der
–
i overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske life science
strategi
–
burde afsættes flere midler til forskning og innovation inden for sundhed
og life science. Lif bakker op om ambitionerne om at reducere de administrative
byrder i Horizon-programmet, men ønsker samtidig, at specifikke programmer til-
passes branchespecifikke hensyn. Samtidig peger vi på, at der er behov for at
have fokus på forskning og innovation i hele værdikæden fra grundlagsskabende
idé til anvendelse af nye innovative produkter, og opfordrer i forlængelse heraf
Kommissionen til at vægte sammenhæng mellem forskning og en robust sam-
fundsudvikling, herunder de europæiske virksomheders konkurrenceevne, højere."
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at byde forslaget til Horisont Europa velkommen. Med-
lemsstaterne har særligt været positivt stemt over for Europa-Kommissionens valg
om at fremsætte en selvstændig retsakt. Der er bred enighed om, at rammepro-
grammet for forskning og innovation er en succes og en katalysator for europæisk
merværdi.
Det forventes, at medlemsstaterne vil have afklarende spørgsmål til forslaget, som
er kortere og mindre detaljeret end de forrige retsakter for tidligere perioder af
rammeprogrammet. Særligt forventes der fokus på medlemsstaternes involvering i
implementeringen af programmet, styringskonceptet, budgetfordeling inden for for-
slaget, koblingen mellem Horisont Europa og den nye Konkurrenceevnefond, sim-
plificering for ansøgere samt aktiviteter til støtte for underpræsterende medlems-
stater.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Europa-Kommissionens forslag til Horisont
Europa, som er et væsentligt tiltag til at styrke EU's konkurrenceevne igennem
forskning og innovation. Regeringen byder således forslaget velkommen. Det er
en central prioritet for regeringen, at excellence-princippet fastholdes, dvs. at mid-
lerne tildeles de bedste projektforslag.
Side 9/10
 UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 6: Grund- og nærhedsnotat vedr. Horisont Europa 2028-2034, fra uddannelses- og forskningsministeren
3080676_0010.png
Det er centralt for regeringen, at der arbejdes for sammenhæng og samspil mel-
lem Konkurrenceevnefonden og Horisont Europa til gavn for ansøgere. Dette skal
være med henblik på at understøtte en smidig investeringsrejse fra grundforskning
til kommercialisering og storskalaproduktion.
Regeringen byder Europa-Kommissionens forslag til forenkling velkommen og un-
derstreger vigtigheden af, at forenklingen reelt skal komme ansøgere til gode. Re-
geringen ønsker en styringsmodel, der understøtter, at implementeringen af Hori-
sont Europa foregår så transparent som muligt i samarbejde med medlemssta-
terne.
Regeringen er tilfreds med, at forslaget i høj grad bygger på gode erfaringer fra
den nuværende programperiode for EU's rammeprogram for forskning og innova-
tion, herunder viderefører vigtige delprogrammer som det Europæiske Forsknings-
råd,
Marie Skłodowska-Curie
Aktiviteter, det Europæiske Innovationsråd og trans-
nationale samarbejdsprojekter. Regeringen støtter, at forslaget til Horisont Europa
understreger vigtigheden af fremragende grundforskning igennem det Europæiske
Forskningsråd og Marie
Skłodowska-Curie
Aktiviteter.
Regeringen ser ligeledes positivt på, at der med forslaget lægges op til at under-
støtte, at fremragende forskning i højere grad omsættes til innovative løsninger,
der skaber nye markeder og vækst. Samtidig understreges det, at det er vigtigt
med enkle, fleksible og let tilgængelige ansøgningsprocesser for mindre aktører,
herunder små- og mellemstore virksomheder.
Regeringen finder det vigtigt, at Horisont Europa fortsat er internationalt orienteret
og åbent for tætte internationale partnere kombineret med en risikoafvejende til-
gang, hvor der tages højde for Europas autonomi og forskningssikkerhed.
For at styrke den europæiske forsvarsindustri, europæisk sikkerhed og mod-
standsdygtighed forholder regeringen sig positivt til mulighederne for at finansiere
projekter med dobbelt anvendelse samt projekter med forsvarsmæssig anven-
delse i begrænset omfang i Acceleratoren under EIC.
Verdensklasse forsknings- og teknologiinfrastrukturer er grundlaget for fremra-
gende forskning og innovation. Regeringen ser derfor positivt på, at begge indgår i
forslaget til Horisont Europa.
Regeringen finder det centralt, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber for-
handlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2028-2034.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 10/10