Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt
3078817_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
9. oktober 2025
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-26
Hermed til orientering oversigt over de lovforslag, som forventes at henvises
til Uddannelses- og Forskningsudvalget i folketingsåret 2025-26.
Med venlig hilsen
Pernille Vallentin
Udvalgsassistent
Side 1 | 3
OFFENTLIG
UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-26
3078817_0002.png
Uddannelses- og forskningsministeren
Ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbache-
loruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-
stitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre
elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsaka-
demiuddannelser i Danmark m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at tilvejebringe hjemmel til, at professionshøj-
skolerne kan udvikle og udbyde nye praksisrettede professionsmasteruddan-
nelser. Det foreslås desuden, at der samlet set foretages en justering af nor-
meringen af professionsbacheloruddannelserne. Det foreslås endvidere at
etablere mulighed for udbud af praktikum (værkstedskurser) som adgang til
tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende på tekniske erhvervs-
akademiuddannelser, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse. Lov-
forslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra
december 2022 og aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervs-
akademiuddannelserne i Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet fra marts 2025.
Ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
og Danmarks Frie Forskningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger
til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre of-
fentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strate-
giperiode) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til initiativer med henblik på at
nedbringe antallet af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, at
etablere hjemmel til samarbejde omkring opslag og udmøntning af midler
med andre offentlige og private fonde samt at forlænge Danmarks Frie Forsk-
ningsfonds strategiperiode.
Ændring af SU-loven (Forhøjelse af SU-fribeløbet på ungdomsuddannel-
ser m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve fribeløbsgrænsen med 1.100 kroner
månedligt for elever på ungdomsuddannelser fra 2027. Lovforslaget er bl.a.
en opfølgning på en enighed i aftalekredsen bag SU-reformen bestående af
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti fra april 2025.
Side 2 | 3
OFFENTLIG
UFU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-26
3078817_0003.png
Ændring af universitetsloven og forskellige andre love (Nye efter- og vi-
dereuddannelsesmuligheder for personer, der har gennemført en kandi-
datuddannelse på mindre end 120 ECTS-point, m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre nye videreuddannelses-
muligheder for dimittender, som har gennemført en kandidatuddan-
nelse, der er kortere end 120 ECTS-point. Lovforslaget er bl.a. en
opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”
fra de-
cember 2022 og aftalen om reform af universitetsuddannelserne i
Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-
raterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni 2023. Lovforslaget
forventes endvidere at indeholde initiativer vedrørende studerende
fra tredjelande.
Ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle akti-
viteter og samarbejde med fonde, lov om opfindelser ved offentlige
forskningsinstitutioner (Styrkede rammer for viden- og teknologiover-
førsel fra universiteter til virksomheder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på anbefalinger fra taskforce
for viden- og teknologioverførsel, der er nedsat som led i aftalen
om Iværksætterpakken mellem regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alli-
ance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Fol-
keparti fra juni 2024.
Side 3 | 3
OFFENTLIG