Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Tidligere fortroligt aktstykke AY af 29. september 2023. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivel-
se af 29. oktober 2025.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
København, den 20. september 2023.
a
Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Københavns
Universitet (herefter KU) igangsætter et projekt vedrørende ombygning af en eksisterende bygning
på Ole Maaløes Vej 5 for 117,7 mio. kr.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
Derudover anmoder Uddannelses- og Forskningsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der
på forslag til lov om tillægsbevilling for 2023 optages en ny tekstanmærkning under § 19. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet med henblik på, at KU opnår hjemmel til at udleje lokaler til det
private selskab Quantum Foundry P/S (herefter QF) på en længerevarende lejekontrakt.
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentlig, mens indholdet af aktstykket er fortroligt af
hensyn til udbud af anlægsopgaven og forhandling med entreprenøren. Fortroligheden vil blive
ophævet, når KU har afsluttet alle forhandlinger. Uddannelses- og Forskningsministeriet orienterer
Finansudvalget, når fortroligheden kan hæves.
b
Novo Nordisk Fonden har givet en donation på i alt 1,1 mia. kr. til KU til projektet Novo Nordisk
Foundation Quantum Computing Programme (herefter NQCP).
NQCP har som mission at være de første i verden til at udvikle og bygge kvantehardware og
algoritmer til en kvantecomputer.
Det er en forudsætning for NQCP, at der etableres de nødvendige faciliteter og infrastruktur på
KU. KU ønsker derfor at gennemføre en ombygning af en eksisterende bygning med henblik på at
sikre de nødvendige faciliteter. Der er i donationen fra Novo Nordisk Fonden til KU afsat 287,5 mio.
kr. til at skabe de nødvendige bygningsmæssige rammer samt den efterfølgende drift. Projektet er
beskrevet nærmere nedenfor.
Projektbeskrivelse
CE001589