Transportudvalget 2025-26
TRU Alm.del Bilag 3
Offentligt
3079655_0001.png
Rådmandssekretariatet
Rådhuset, 8100 Aarhus C
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Att: Folketingets transportudvalg
10. oktober 2025
Side 1 af 1
Opfølgning på Folketingets Transportudvalgs besøg i Aarhus
Kære medlemmer af Folketingets Transportudvalg
Først og fremmest tak for besøget i Aarhus den 1. september 2025, hvor fo-
kus var på den fortsatte udvikling af den østjyske byregion.
Vi fik bl.a. lejlighed til at drøfte den nye jernbane mellem Aarhus og Silke-
borg, som er en del af Infrastrukturplan 2035. Jernbanen vil forbedre den
kollektive trafikbetjening i Midtjylland ved at reducere rejsetiden mellem Her-
ning, Silkeborg og Aarhus. Det vil bl.a. tilbyde bedre mobilitet til borgerne i
området og vil også gavne fleksibiliteten mellem Midtjylland og resten af lan-
det.
På mødet blev der bl.a. spurgt ind til, om der eventuelt kunne indstilles bus-
linjer på motorvejen, som et alternativ til jernbanen på baggrund af projektets
forventede omkostninger. Aarhus Kommune finder, at projektet stadig præ-
senterer en række fordele, som buslinjer ikke lever op til. Trafikforholdene i
Aarhus midtby vil blandt andet resultere i at busserne, vil sidde fast i byens
travle trafik - særligt i myldretiden. Derfor er buslinjer ikke et effektiv alterna-
tiv til en direkte jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Silkeborg.
Vi afventer således med stor interesse den videre undersøgelse af de tre lin-
jeføringer. Aarhus Kommune ser her også et stort potentiale ved en mulig
kobling af jernbaneprojektet og den fremtidige Brabrand Station, som også
er en del af Infrastrukturplan 2035. Det vil sikre en regional opkobling for
pendlere i omkringliggende kommuner i regionen og skabe sammenhæng
med planerne for Aarhus Kommunes mobilitetssystem.
Vi står selvfølgelig til rådighed for yderligere dialog, hvis der er behov herfor.
Med venlig hilsen
Nicolaj Bang
Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Anders Winnerskjold
Borgmester, Aarhus Kommune
TEKNIK OG MILJØ
Fælles Stabe
Aarhus Kommune
Rådmandssekretariatet
Rådhuset
Postboks Pboks 36
8100 Aarhus C
Sag: EMN-2025-010116