Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
14. oktober 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 15
I 2023 oplevede Danmark det højeste niveau af forsyningssvigt og restordrer på læge-
midler til dato. Ifølge Danmarks Apotekerforening og den europæiske organisation Phar-
maceutical Group of the European Union (PGEU) er problemet stigende i store dele af
Europa, hvor 65 procent af landene rapporterer en forværring. Særligt antibiotika, medicin
til nervesystemet og kredsløbet er ramt. PGEU har oplyst, at apoteker i gennemsnit
bruger op til 10 timer om ugen på at håndtere restordrer. I Danmark har restordrer på bl.a.
Ozempic, antibiotika og paracetamol medført betydelige udfordringer.
Vil ministeren i den forbindelse:
• Fremlægge tal for den aktuelle status på forsyningssikkerheden for lægemidler, herun-
der udviklingen i antallet af restordrer de seneste år?
• Redegøre for de væsentligste årsager til forsyningssvigt eller mangel på lægemidler,
herunder om der er tale om globale, logistiske eller regulatoriske forhold?
• Oplyse, om der foreligger et overblik over, hvor meget tid danske læger og øvrigt
sundhedspersonale bruger på administration forbundet med restordrer og manglende
lægemidler? Hvis ja, ønskes dette oversendt. Hvis nej, bedes ministeren oplyse, om der
er planer om at tilvejebringe et sådant overblik.
• Redegøre for, hvordan situationen med restordrer påvirker apotekerbranchen i Dan-
mark, herunder ressourceforbrug og håndtering i mødet med borgerne?
• Oplyse, hvilke muligheder regeringen ser for at støtte økonomisk udsatte borgere, som
på grund af restordrer må købe ikke-registrerede lægemidler fra udlandet uden ret til
tilskud – også når formidlingen sker via danske apoteker?
• Redegøre for regeringens strategi for at sikre forsyningssikkerheden for lægemidler
fremadrettet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sascha Faxe (ALT).
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1