Kære medlem af Folketingets Sundhedsudvalg,
Jeg skriver til dig som medlem af bestyrelsen i Propa CPH, hovedstadsregionens afdeling af
prostatakræft-foreningen.
Vi afholder den 3. november kl. 16.30 en mini-konference om prostatakræft på Herlev Hospital,
hvor bl.a. Overlæge, PhD, Klinisk Lektor Peter Busch Østergren og Professor, Overlæge, PhD
Andreas Røder holder indlæg. Vi forventer op mod 300 deltagere.
Du er en vigtig dansk kapacitet på området, og det vil derfor glæde os om du havde lyst og
mulighed for at deltage som vigtig gæst, så hvis det på nogen måde kunne have din interesse,
håber jeg du ville vende retur til mig, enten på e-mail eller på min mobil, 4199 6422.
Jeg har vedlagt pressemeddelelse.
Venlig hilsen
Nis Juhl Lorenzen
Prostatakræft er den hyppigste kræftsygdom blandt mænd og lige så udbredt som brystkræft hos
kvinder. Hver dag får 12 danske mænd konstateret prostatakræft, men 40% kommer for sent. 1.360
danske mænd dør årligt af prostatakræft – også mange yngre mænd, idet prostatakræft typisk er
mere aggressiv jo yngre man er.
Sådan behøver det ikke at være, for mistanken om prostatakræft kan forholdsvis nemt bekræftes
via en blodprøve hos egen læge. Problemet er, at hverken samfundet eller vi mænd italesætter
symptomerne, og at mange praktiserende læger heller ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på
risikoen og hyppigheden.
FOLKETINGET INTERN