Sundhedsudvalget 2025-26
SUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
3081721_0001.png
Folketinget
Sundhedsudvalget
14. oktober 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
www.dansketandplejere.dk
www.facebook.com/tandplejer
Anmodning om foretræde vedr. en ny model for voksentandplejen
Det glæder Danske Tandplejere, at en ny model for voksentandplejen er en del af lovprogrammet
for folketingsåret 2025-2026.
Vi ser desværre fortsat store udfordringer på tandområdet. Ligesom i det øvrige sundhedsvæsen er
der både stor social og geografisk ulighed i tandsundhed.
Der er, efter Danske Tandplejeres opfattelse, brug for et paradigmeskifte på tandområdet, hvis vi
skal have mere lighed i tandsundhed. En ny model for voksentandplejen bør gøre op med de
uhensigtsmæssige strukturer, som præger voksentandplejen i dag, som betyder, at jo mere syg en
patient er, desto flere penge tjenes på vedkommende. I stedet bør vi i langt højere grad prioritere
ressourcerne på at holde borgerne sunde og frie for tandsygdomme.
Danske Tandplejere ønsker at beskrive rammerne for et fremtidigt bæredygtigt tandplejesystem
med sundhedsfremme og forebyggelse som omdrejningspunkt. Et ydelsessystem, som
understøtter, at borgerne fastholder en god tandsundhed gennem hele livet - både til glæde for det
enkelte menneske og til gavn for samfundsøkonomien.
Jeg anmoder derfor om foretræde for Sundhedsudvalget, hvor jeg kan uddybe Danske Tandplejeres
vision for en ny voksentandpleje, herunder vores forslag til rammerne for et nyt ydelsessystem.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson for Danske Tandplejere