SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 17: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget anvendelse af kropsscannere og metaldetektorer, private vagter i psykiatrien, forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn, m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2025-26
SUU Alm.del Bilag 17
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2025-26

SUU Alm.del - Bilag 17

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Øget anvendelse af kropsscannere og metaldetektorer, private vagter i

psykiatrien, forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn, m.v.)

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1045 af 18. september 2024, som ændret ved § 12 i lov nr. 719 af 20. juni

2025, foretages følgende ændringer:

§ 18 a

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Kamerakig på patientstuen kan anvendes i en tidsbegrænset periode,

hvis det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sit helbred for

meget alvorlig eller livstruende skade. Anvendelse af kamerakig kan alene

iværksættes efter tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. § 18 c, stk.

4-9.

Stk. 6.

Vurderer overlægen, at kamerakig er nødvendig, ansøger denne Sty-

relsen for Patientsikkerhed om tilladelse hertil.«

§ 18 c, stk. 4,

indsættes efter »Oppegående tvangsfiksering«: »eller ka-

merakig«.

§ 18 c, stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., stk. 8

indsættes efter »oppegående tvangsfiksering«: »eller kamerakig«.

Efter § 18 g indsættes før overskriften før § 19:

»Anvendelse af private vagter

§ 18 h.

Sygehusmyndigheden kan beslutte, at private vagter kan bistå i for-

bindelse med anvendelse af fysisk magt, såfremt betingelserne i § 17 er op-

fyldt. Sygehusmyndigeden kan endvidere beslutte, at private vagter kan bi-

stå ved tvangsfiksering af en patient, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er

opfyldt.«

§ 19

indsættes efter »af tvang«: », anvendelse af private vagter, anven-

delse af kamerakig«.

§ 19 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 17: Lovudkast - Udkast til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget anvendelse af kropsscannere og metaldetektorer, private vagter i psykiatrien, forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn, m.v.), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

»Overlægen kan endvidere beslutte, at der kan foretages kropsvisitering af

en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling, hvis

kropsscannere eller metaldetektorer giver udslag ved lyd eller vibrationer.«

§ 19 a

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kravet om mistanke efter stk. 1, gælder ikke ved beslutning om

kropsvisitation, jf. stk. 1, nr. 4, for retspsykiatriske patienter ved tilbage-

komst fra udgang fra afdelingen.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

§ 19 a, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »skal

anvendes«: »kropsscannere og«, og efter »psykiatriske ambulatorier« ind-

sættes: »og akutmodtagelser«.

§ 19 a, stk. 8,

der bliver stk. 9, indsættes som

3. pkt.:

»Overlægen kan endvidere beslutte, at der kan foretages kropsvisitering af

en patient eller personer, der søger adgang til psykiatriske ambulatorier og

akutmodtagelser, hvis kropsscannere eller metaldetektorer giver udslag ved

lyd eller vibrationer.«

10.

§ 35

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Anmodning til sygehusmyndigheden om indbringelse af klager efter

stk. 1, skal være indgivet af patienten eller patientrådgiveren inden 2 år efter

det tidspunkt, hvor patienten var eller burde være bekendt med det forhold,

der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor

klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte kla-

gefrister.«

11.

§ 47

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Fæ-

røerne.«

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2026.

§3

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Anvendelse af kamerakig på Sikringsafdelingen

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Anvendelse af private vagter på psykiatriske afdelinger

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Øget anvendelse af kropsscannere og metaldetektorer og

kropsvisitering af retspsykiatriske patienter ved tilbagekomst

efter udgang

Gældende ret

2.3.1.

2.3.1.1. Psykiatriloven

2.3.1.2. Udgangsbekendtgørelsen

2.3.2.

2.3.3.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Kropsvisitering ved udslag fra kropscannere eller metaldetek-

torer

2.3.3.2

Kropsvisitering af retspsykiatriske patienter ved tilbagekomst

efter udgang og anvendelse af kropsscannere på psykiatriske

ambulatorier og akutmodtagelser

UDKAST

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.4.3.

3.1.

3.2.

Forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

FN’s Handikapkonvention

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

12.

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af Aftale

om en samlet 10-årsplan for psykiatrien vedrørende initiativerne for sikker-

hed og tryghed for patienter, pårørende og personale, som regeringen (So-

cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, So-

cialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, En-

hedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har indgået

den 19. maj 2025.

UDKAST

I lyset af, at der i de senere år er sket flere tragiske hændelser i psykiatrien,

som skaber både utryghed blandt medpatienter og personale, men som også

fører til, at mennesker med psykiske lidelser stigmatiseres, var regeringen

og aftalepartierne enige om, at der skal tilvejebringes de lovmæssige hjem-

ler, der kan bidrag til mere sikre rammer og større tryghed i psykiatrien og

retspsykiatrien, herunder på psykiatriske og retspsykiatriske ambulatorier

og akutmodtagelser.

Konkret blev regeringen og aftalepartierne enige om, at der skal tilvejebrin-

ges hjemmel til at anvende karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske

afdelinger, ambulatorier, akutmodtagelser, kropsscannere på ambulatorier

og akutmodtagelser, kropsvisitering af patienter, hvis kropsscanner / karm-

scanner giver udslag på afdelinger, ambulatorier, akutmodtagelser, at der er

hjemmel til brug af vagter / sikkerhedspersonale, og at der kan stilles vilkår

om kropsvisitering for retspsykiatriske patienter efter udgang.

Regeringen stiller derudover forslag om at, der på Sikringsafdelingen i eks-

traordinære situationer, i tidsbegrænsede perioder kan anvendes kamerakig

af patienter på patientstuer, hvis det er nødvendigt for at afværge at en pati-

ent udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade. Baggrun-

den for forslaget er en konkret situation, hvor dette har vist sig påkrævet.

Endelig stiller regeringen forslag om, at der indføres en forældelsesfrist for

klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn, med henblik på at ensrette for-

ældelsesfristerne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med kla-

ger til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelse af kamerakig på Sikringsafdelingen

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 18 a, stk. 1, at aflåsning af patientstue kan

anvendes over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Rets-

psykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det fremgår af psykiatrilovens § 18 c, stk. 4, at oppegående tvangsfiksering

af en patient alene kan iværksættes efter tilladelse fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer på baggrund af ansøgning

efter stk. 5 afgørelse i sagen efter indstilling fra et særlig sagkyndigt råd

nedsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerheds af-

gørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Rådet, som

nedsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed, består af 1 speciallæge i

UDKAST

psykiatri udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed, 4 speciallæger i psyki-

atri udpeget efter indstilling fra Dansk Psykiatrisk Selskab og 1 medlem ud-

peget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed varetager formandskabet og fastsætter efter forhandling med

Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forretningsorden for det sagkyndige

råd.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev i forbindelse med en henvendelse

fra Folketingets Ombudsmand i sommeren 2024 gjort opmærksom på, at der

var blevet iværksat en ordning med lyd- og videoovervågning af en patients

stue på Sikringsafdelingen, grundet patientens meget alvorlige selvskade.

Sikringsafdelingen har supplerende oplyst til ministeriet, at ordningen er

blevet iværksat som en ekstraordinær foranstaltning ud fra et beskyttelses-

hensyn, for at forhindre at patienten udøver yderligere meget alvorlig og

livstruende selvskade. En fortsættelse af ordningen er afgørende for at for-

hindre yderligere alvorlig selvskade.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at der i eks-

traordinære situationer bør kunne anvendes kamerakig i en tidsbegrænset

periode på patientstuer på Sikringsafdelingen ud fra et beskyttelseshensyn.

Med ekstraordinære situationer vil der være tale om tilfælde af meget alvor-

lig eller livstruende selvskade i form af eksempelvis fraktur af lemmer, eller

skader som vil give alvorlig permanente mén eller handikap, og hvor mindre

indgribende tvangsformer ikke vil være tilstrækkelige for at forhindre selv-

skaden. Det vil ligeledes være tilfældet, hvis den mindre indgribende

tvangsform må formodes at være forbundet med fare for personalet på Sik-

ringsafdelingen, som behandler patienter, som er vurderet ekstraordinært

farlige.

Her tænkes særligt på muligheden for at anvende personlig skærmning i

henhold til psykiatrilovens § 18 d, hvor et eller flere personalemedlemmer

konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten. Dette formodes at

kunne være forbundet med fare for personalet på Sikringsafdelingen, lige-

som det vurderes som indgribende for patienten, hvis et større antal perso-

naler, af sikkerhedsmæssige årsager for personalet, konstant skal befinde sig

i umiddelbar nærhed af patienten.

UDKAST

Da anvendelse af kamerakig må betragtes som en foranstaltning af indgri-

bende karakter, bør det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse

alene kunne iværksættes efter tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed,

efter samme regler som gælder for anvendelse af oppegående tvangsfikse-

ring, jf. psykiatrilovens § 18 c.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at sikringsafdelingen under Rets-

psykiatrisk afdeling, Region Sjælland kan foretage kamerakig på en patient-

stue.

Det foreslås, at kamerakig på patientstuen vil kunne anvendes i en tidsbe-

grænset periode, hvis det er nødvendigt for at afværge at en patient udsætter

sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade.

Det foreslås også, at anvendelse af kamerakig alene vil kunne iværksættes

efter tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det foreslås endvidere, at det er overlægen, der vil skulle ansøge Styrelsen

for Patientsikkerhed om tilladelse, hvis denne vurderer, at kamerakig er nød-

vendig.

Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter ansøgning fra

overlægen, vil kunne træffe afgørelse om, at der i en begrænset periode vil

kunne anvendes kamerakig på en patientstue på Sikringsafdelingen, hvis det

er nødvendigt for at afværge at en patient udsætter sit helbred for meget

alvorlig eller livstruende skade.

Kamerakig vil efter forslaget kunne anvendes, hvis det er nødvendigt for at

afværge, at en patient udsætter sit helbred alvorlige eller livstruende skader.

Med meget alvorlig eller livstruende skade vil der skulle være tale om ek-

sempelvis invaliderende skader, som vil kunne medføre permanente funkti-

onsnedsættelser, eller skader, som potentielt kan medføre livsfare for pati-

enten.

Ved kamerakig forstås billeder af patienten, som skal kunne vises i direkte

tid, og videoen må ikke må blive optaget, gemt eller lagret. Den teknologi,

der vil kunne anvendes til kamerakig, bør kunne indikere, hvornår kameraet

er tændt eksempelvis med en lampe eller lyd.

UDKAST

Det vil i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af an-

den tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger blive fastsat, i

hvor lang tid en afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne

gælde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at mindstemiddelprincippet i

psykiatrilovens § 4, stk. 2, altid vil skulle iagttages, således at der i en given

situation altid skal anvendes den mindst muligt indgribende foranstaltning,

og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nødven-

dige.

Anvendelse af kamerakig vil skulle tilføres afdelingens tvangsprotokol, jf.

psykiatrilovens § 20.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Anvendelse af private vagter på psykiatriske afdelinger

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 14, stk. 2, at tvangsfiksering kun må an-

vendes kortvarigt og i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en

patient:

1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på le-

geme og helbred,

2) forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter eller

3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 1, at beslutning om tvangsfiksering

og beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme,

træffes af overlægen, efter at denne har tilset patienten.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 2, at det i et tilfælde som nævnt i §

14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed ville

være uforsvarligt at afvente overlægens tilsyn, kan sygeplejepersonalet på

egen hånd beslutte at fiksere den pågældende med bælte. Overlægen skal da

straks tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfikse-

ring med bælte.

Det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 1, at en person, der er indlagt på

psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et

andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er op-

fyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan

UDKAST

der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstede-

værelse på afdelingen.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 17, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende samling 1988-89, tillæg A, L 76 som fremsat, sp. 2085, at de materi-

elle betingelser for anvendelse af den fysiske magt, der består i at fastholde

og eventuelt føre patienten til et andet opholdssted, er de samme som gælder

for tvangsfiksering efter § 14, stk. 2.

Der er i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af anden

tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger fastsat nærmere regler

om brug af fysisk magt over for patienter på psykiatriske afdelinger

i §§ 18-

20.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at Folketingets Om-

budsmand i 2024 har udtalt, at faktisk myndighedsudøvelse i form af anven-

delse af fysisk magt i henhold til psykiatrilovens § 17, stk. 1, er omfattet af

kravet om udtrykkelig lovhjemmel i forbindelse med delegation til private

vagter.

Dette omfatter også tilfælde, hvor beslutningen om at anvende fysisk magt

bliver truffet af personalet på den psykiatriske afdeling, og den private vagt

”alene”

deltager i anvendelsen af fysisk magt efter instruktion fra myndig-

heden.

Da psykiatrilovens § 17, stk. 1, ikke indeholder hjemmel til delegation af

magtanvendelse til private, er det ombudsmandens opfattelse, at psykiatri-

ske afdelinger ikke kan delegere deltagelse i magtanvendelse efter denne

bestemmelse til private vagter.

Der henvises til følgende udtalelse fra Folketingets Ombudsmand: FOB

2024-12.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse afgørende for psy-

kiatriske afdelingers muligheder for at sikre trygge rammer for både perso-

nale og medpatienter på psykiatriske afdelinger, i tilfælde hvor patienter på

afdelingen kan være udadreagerende eller opkørte, at afdelingerne fortsat

som hidtil kan anvende private vagter som supplement til ansatte. Der kan

efter ministeriets opfattelse ligeledes være situationer, hvor private vagter

UDKAST

med fordel kan deltage i anvendelse af fysisk magt over for en patient, hvis

personalet vurderer det nødvendigt.

I 2024 udtalte Folketingets Ombudsmand, at det var Folketingets Ombuds-

mands opfattelse, at delegation af udøvelse af fysisk magt

–

herunder delta-

gelse i udøvelse af magt

–

til private kræver udtrykkelig lovhjemmel.

I forbindelse med udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand, har Danske Re-

gioner understreget, at de psykiatriske afdelinger har behov for at kunne an-

vende private vagter, som kan deltage i forbindelse med udøvelse af magt

og anvendelse af tvangsfiksering hvis personalet finder det nødvendigt.

Derudover blev regeringen og aftalepartierne med aftale om en samlet 10-

års plan for psykiatrien fra 19. maj 2025, enige om, at der skal tilvejebringes

de lovmæssige hjemler, der kan bidrage til mere sikre rammer og større tryg-

hed i psykiatrien og i retspsykiatrien. Det drejer sig bl.a. om hjemmel til

brug af vagter / sikkerhedspersonale.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at der bør ska-

bes et klart hjemmelsgrundlag for private vagters deltagelse i udøvelse af

magt i henhold til psykiatrilovens § 17, stk. 1. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet finder samtidig, at der bør skabes et klart hjemmelsgrundlag for pri-

vate vagters deltagelse i anvendelse af tvangsfiksering i henhold til psykiat-

rilovens § 14, stk. 2.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at sygehusmyndigheden skal kunne beslutte, at private vagter

kan bistå i forbindelse med anvendelse af fysisk magt, såfremt betingelserne

i § 17 er opfyldt.

Forslaget vil betyde, at en person, er er indlagt på psykiatrisk afdeling,

kunne fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted

på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Over for per-

soner, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, vil der kunne anvendes

den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på

afdelingen.

Det foreslås også, at sygehusmyndigheden skal kunne beslutte, at private

vagter kan deltage ved tvangsfiksering af en patient, såfremt betingelserne i

§ 14, stk. 2 er opfyldt.

UDKAST

Forslaget vil betyde, at private vagter kan anvendes ved tvangsfiksering,

som kun må anvendes kortvarigt og i det omfang, det er nødvendigt for at

afværge, at en patient

1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på le-

geme og helbred,

2) forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter eller

3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Forslaget vil skabe et klart hjemmelsgrundlag for, at sygehusmyndigheden

kan beslutte, at private vagter kan deltage i forbindelse med udøvelse af

magt og anvendelse af tvangsfiksering, hvis personalet finder det nødven-

digt.

Ved private vagter forstås eksterne vagtværn eller lignende ordninger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at der med forslaget ikke

gives mulighed for, at private vagter vil kunne træffe afgørelse om at an-

vende fysisk magt i henhold til psykiatrilovens § 17, eller tvangsfiksering,

jf. psykiatrilovens § 14, stk. 2. Det vil alene blive muligt for de private vag-

ter at bistå personalet eller deltage efter instruks fra personalet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det er ledelsen på den psykiatriske

afdeling, der vil have ansvaret for at sikre, at der foreligger de nødvendige

instrukser, at brug af magt, herunder i tilfælde hvor private vagter deltager,

lever op til psykiatrilovens bestemmelser, herunder særligt mindstemiddel-

og proportionalitetsprincippet i § 4, og at der foreligger de nødvendige in-

strukser, og at de private vagter har de nødvendige kompetencer vedrørende

deeskalering og tvang.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.

2.3. Øget anvendelse af kropsscannere og metaldetektorer og kropsvi-

sitering af retspsykiatriske patienter ved tilbagekomst efter udgang

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1 Psykiatriloven

Det fremgår at psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-4, at ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet ind-

ført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden

retskendelse beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en

UDKAST

patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve, at en patients stue og

ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at ved mistanke som nævnt i

stk. 1 kan overlægen med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til

en eller flere patienter på afdelingen, beslutte at der skal anvendes krops-

scannere og bagagescannere og metaldetektorer ved undersøgelse af en pa-

tient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2018-19, tillæg A, L 164 som fremsat, side 21, at der ved kropsscannere

forstås apparater, der kan undersøge personer visuelt ved gennemstråling af

tøj for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden for kroppen. Dette kan

eksempelvis være scannere, der benytter mikrobølgeteknik. Det bemærkes,

at hensigten med denne bestemmelse ikke er, at der kan foretages rutine-

mæssige undersøgelser på afdelingen, hvorfor der fortsat gælder et krav om

mistanke for at bestemmelsen kan finde anvendelse.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen for så vidt an-

går metaldetektorer, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 128 som

fremsat, side 10, at der med metaldetektorer forstås håndholdte apparater,

som ved brug af magnetiske felter kan indikere forekomsten af metal eller

genstande af metal ved lyd eller vibrationer ved undersøgelse af personer

uden på tøjet.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre patienternes behandlingsmu-

ligheder og sikkerheden for såvel patienter som personale, ved at søge at

forhindre, at patienter begår personfarlig kriminalitet under indlæggelsen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at mindstemiddelsprincippet i psykiatri-

lovens § 4, stk. 2, altid skal iagttages. Det følger heraf, at der i en given

situation altid skal anvendes den mindst mulige indgribende foranstaltning,

og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nødven-

dige. I mindstemiddelsprincippet ligger endvidere, at f.eks. kropsvisitation

skal udføres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til

patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, at kravet om mistanke efter

stk. 1 ikke gælder for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,

UDKAST

Region Sjælland, og retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med anven-

delse af kropsscannere og bagagescannere og metaldetektorer, jf. stk. 2.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 4, at åbning og kontrol af patien-

tens post og undersøgelse af patientens stue og ejendele så vidt muligt skal

foretages i patientens nærvær.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 5, at kropsvisitation efter stk. 1,

nr. 3, ikke omfatter kroppens hulrum.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 6, at overlægen ved mistanke om,

at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdelings udearealer, kan beslutte, at der kan anvendes narkohunde ved un-

dersøgelse af disse arealer.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 7, at overlægen kan beslutte, at

medikamenter, rusmidler, farlige genstande og mobiltelefoner eller lignende

kommunikationsudstyr, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, 2, 6 og 8

og §§ 19 c og d tages i forvaring. Overlægen skal overlade til politiet at

afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande besiddes i strid

med den almindelige lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende

stoffer og lovgivningen om våben m.v.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, at ved mistanke efter stk. 1,

kan overlægen uden retskendelse beslutte, at der skal anvendes metaldetek-

torer ved undersøgelse af patienter eller personer, der søger adgang til de

psykiatriske ambulatorier. Kravet om mistanke efter stk. 1 gælder ikke for

retspsykiatriske patienter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre et tilstrækkeligt højt sikkerhedsni-

veau på afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, som eksempel-

vis kan ske ved brug af metaldetektorer, som enten vil anvendes ved mis-

tanke om at patienter eller andre, der søger adgang til afdelinger, søger at

medbringe farlige genstande som eksempelvis knive eller skydevåben, eller

på retspsykiatriske afdelinger rutinemæssigt for patienter og besøgende.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 9, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om åbning og kontrol af patienters

post, patienters afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve, undersøgelse af

patientstuer og patienters ejendele, kropsvisitation af patienter, anvendelse

UDKAST

af kropsscannere og bagagescannere og metaldetektorer og anvendelse af

narkohunde.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1081 af 27. oktober 2019

om åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele,

kropsvisitation og anvendelse af kropsscannere og narkohunde m.v.

2.3.1.2. Udgangsbekendtgørelsen

De nærmere regler for udgangstilladelse for retspsykiatriske patienter følger

af bekendtgørelse nr. 1492 af 5. december 2024 om udgangstilladelse m.v.

til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferet-

lig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret (udgangsbekendtgørelsen).

Det følger bl.a. af udgangsbekendtgørelsens § 1, at overlægen eller dennes

stedfortræder for personer, der er anbragt i psykiatrisk afdeling, dog ikke

Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, jf.

straffelovens §§ 68, 69, eller 73, træffer afgørelse om:

1) Anbringelse på åben eller lukket afdeling.

2) Adgang til at færdes inden for afdelingens område.

3) Udgang uden for afdelingens område af højst tre timers varighed inden

for samme døgn.

4) Udgang uden for afdelingens område af mere end tre timers varighed

uden overnatning under ledsagelse af en eller flere medarbejdere.

5) Udgang til uopsættelig indlæggelse på somatisk afdeling.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejelser

Med aftale om en samlet 10-års plan for psykiatrien fra 19. maj 2025, har

regeringen og aftalepartierne understreget behovet for, at menneskesynet i

psykiatrien forbliver afbalanceret, omsorgsfuldt og afstigmatiserende. Men

det må også erkendes, at der i de senere år er sket flere tragiske hændelser i

psykiatrien. Disse voldsomme hændelser skaber både utryghed blandt med-

patienter og personale, men fører også til, at mennesker med psykiske lidel-

ser stigmatiseres, og det kan medvirke til, at potentielt og eksisterende per-

sonale ender med at fravælge psykiatrien som arbejdsplads.

Regeringen og aftalepartierne har derudover noteret sig, at der allerede i

2024 blev tilvejebragt hjemmel til håndholdte metaldetektorer, og at Danske

Regioner og Region Hovedstaden i efteråret 2024 har fremsat forslag til en

UDKAST

række muligheder for at styrke sikkerheden i psykiatrien gennem ændringer

af psykiatriloven.

Regeringen og aftalepartierne er i lyset heraf enige om at tilvejebringe de

lovmæssige hjemler, der kan bidrage til mere sikre rammer og større tryghed

i psykiatrien og i retspsykiatrien, herunder også på psykiatriske og retspsy-

kiatriske ambulatorier og akutmodtagelser.

Det drejer sig om

- anvendelse af karmscannere (metaldetektorer) på psykiatriske afde-

linger, ambulatorier, akutmodtagelser

- kropsscannere på ambulatorier og akutmodtagelser

- kropsvisitering af patienter, hvis kropsscanner / karmscanner giver

udslag (bipper) på afdelinger

- hjemmel til brug af vagter / sikkerhedspersonale

- vilkår om kropsvisitering for retspsykiatriske patienter efter udgang

Regeringen og aftalepartierne har endvidere bemærket, at de nye mulighe-

der kan benyttes ud fra lokale behov, hvor det vil være regionerne, der efter

dialog med relevante afdelinger beslutter, hvor og hvordan disse kan anven-

des.

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.3.3.1. Kropsvisitering ved udslag fra kropscannere eller metaldetektorer

Det foreslås, at overlægen vil kunne beslutte, at der kan foretages kropsvi-

sitering af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske

afdeling, hvis kropsscannere eller metaldetektorer giver udslag ved lyd eller

vibrationer.

Overlægen kan, ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande i afdelingen, beslutte, at der skal anvendes kropsscannere

og bagagescannere og metaldetektorer ved undersøgelse af en patient eller

personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling. Forslaget vil be-

tyde, at overlægen endvidere vil kunne beslutte, at der kan foretages krops-

visitering af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske

afdeling, hvis kropsscannere eller metaldetektorer giver udslag ved lyd eller

vibrationer.

Det foreslås også, at overlægen kan beslutte, at der kan foretages kropsvisi-

tering af en patient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske

UDKAST

ambulatorier og akutmodtagelser, hvis kropsscannere eller metaldetektorer

giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Overlægen kan, ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande i afdelingen, uden retskendelse kan beslutte, at der skal

anvendes kropsscannere og metaldetektorer ved undersøgelse af patienter

eller personer, der søger adgang til de psykiatriske ambulatorier og akut-

modtagelser. Kravet om mistanke gælder ikke for retspsykiatriske ambula-

torier. Forslaget vil betyde, at overlægen desuden vil kunne beslutte, at der

kan foretages kropsvisitering af en patient eller personer, der søger adgang

til psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser, hvis kropsscannere eller

metaldetektorer giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Forslaget vil sikre, at personalet på afdelingen i højere grad kan sikre, at

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke medbringes på psyki-

atriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser, ved at give personalet

mulighed for at foretage kropsvisitation af en patient eller personer, der sø-

ger adgang til den psykiatriske afdelinger, ambulatorier og akutmodtagelser,

i de tilfælde, hvor en kropsscanner eller metaldetektorer giver udslag.

Forslagene vil ikke ændre på det gældende mistankekrav. Således vil over-

lægen eller det øvrige personale på afdelingen med den foreslåede bestem-

melse fortsat skulle have en rimelig grund til at formode, at farlige genstande

forsøges indført på afdelingen, for at anvende kropsscannere og metaldetek-

torer.

Det bemærkes endvidere, at kropsvisitationerne ikke vil kunne gennemtvin-

ges over for personer, der søger adgang til de psykiatriske ambulatorier og

akutmodtagelser, men at de pågældende vil kunne nægtes adgang til de på-

gældende steder, hvis ikke de vil lade sig undersøge.

Det bemærkes i denne forbindelse, at mindstemiddelprincippet i psykiatri-

lovens § 4, stk. 2, altid skal iagttages. Det følger heraf, at der i en given

situation altid skal anvendes den mindst muligt indgribende foranstaltning,

og at den tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nødven-

dige. I mindstemiddelprincippet ligger endvidere, at f.eks. kropsvisitation

skal udføres så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til

patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Kropsvisitation vil som hidtil ikke omfatte undersøgelse af kroppens hul-

rum, herunder endetarmsundersøgelse.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-9.

2.3.3.2. Kropsvisitering af retspsykiatriske patienter ved tilbagekomst efter

udgang og anvendelse af kropsscannere på psykiatriske ambulatorier og

akutmodtagelser

Det foreslås også, at overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, uden retskendelse kan be-

slutte, at der skal anvendes kropsscannere og metaldetektorer ved undersø-

gelse af patienter eller personer, der søger adgang til de psykiatriske ambu-

latorier og akutmodtagelser.

Såfremt den retspsykiatriske patient afviser at få foretaget kropsvisitation,

vil overlægen kunne træffe afgørelse om, at den retspsykiatriske patient ikke

vil kunne få udgang fra afdelingens område.

Det bemærkes, at mindstemiddelprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, altid

vil skulle iagttages.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.3.1 og § 1, nr. 6-9.

Det foreslås også, at overlægen ved mistanke om, at der er medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, uden retskendelse kan be-

slutte, at der skal anvendes kropsscannere og metaldetektorer ved undersø-

gelse af patienter eller personer, der søger adgang til de psykiatriske ambu-

latorier og akutmodtagelser.

Med forslaget vil det således blive muligt at anvende kropsscannere og ikke

alene metaldetektorer. Forslaget sikrer også, at kropsscannere og metalde-

tektorer vil kunne anvendes på både psykiatriske ambulatorier og akutmod-

tagelser.

Baggrunden for præciseringen om akutmodtagelser er, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet i juni 2024 ud fra en formålsfortolkning vurderede, at

psykiatriske akutmodtagelser var omfattet af henvisningen til psykiatriske

ambulatorier. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det dog hensigts-

mæssigt, at psykiatriske akutmodtagelser fremgår direkte af bestemmelsen.

Formålet med at gøre det muligt at anvende kropsscannere psykiatriske am-

bulatorier og akutmodtagelser er at sikre de tilstrækkelige sikkerhedsmæs-

sige rammer og øge trygheden for personale og patienter på de psykiatriske

ambulatorier og akutmodtagelser.

UDKAST

Med kropsscannere forstås apparater, der kan undersøge personer visuelt

ved gennemstråling af tøj for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden

for kroppen. Dette kan eksempelvis være scannere, der benytter mikrobøl-

geteknik. Der gives ikke hjemmel til at anvende scannere med brug af ioni-

serende stråling (røntgenteknologi), der kan gennemlyse kroppen og afsløre

genstande skjult i den undersøgtes krop.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at alene

kropsscannere baseret på røntgenteknologi er omfattet af lov om ioniserende

stråling og strålebeskyttelse (herefter strålebeskyttelsesloven). Idet forslaget

om anvendelse af kropsscannere på psykiatriske ambulatorier og akutmod-

tagelser alene omfatter scannere uden brug af ioniserende stråling, vil reg-

lerne i strålebeskyttelsesloven ikke finde anvendelse, og er derfor ikke iagt-

taget nærmere.

Det er ikke hensigten med forslaget at ændre mistankekravet, jf. § 19 a, stk.

1. Således vil overlægen eller det øvrige personale på afdelingen med den

foreslåede bestemmelse skulle have en rimelig grund til at formode, at far-

lige genstande forsøges indført på afdelingen, for at anvende kropsscannere

og metaldetektorer.

Det vil være en konkret vurdering, hvornår mistankekravet er opfyldt. Det

kan eksempelvis være i tilfælde af, at personalet har kendskab til, at en pa-

tient tidligere og inden for nyere tid har været i besiddelse af en farlig gen-

stand i forbindelse med patientens kontakt med en psykiatrisk afdeling,

akutmodtagelse eller ambulatorium. Derudover vil afvigende og truende ad-

færd, verbale trusler og lignende ud fra en konkret vurdering kunne være

tilstrækkelig.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at det ikke forventes at de

psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser har et sikkerhedsniveau til-

svarende kriminalforsorgen, da der er tale om sygehusvæsenet, der bliver

administreret af sundhedspersonale, og hvis primære fokus er den sundheds-

faglige behandling af patienterne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger endvidere, at det ikke er for-

ventningen, at alle psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser vil finde

behov for at anvende kropsscannere. Således er formålet med bestemmelsen

at give hjemmel til de psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser, som

finder behov for at anvende disse.

UDKAST

2.4. Forældelsesfrister i Det Psykiatriske Patientklagenævn

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 34, stk. 1, at der ved Styrelsen for Patient-

klager oprettes et psykiatrisk patientklagenævn bestående af direktøren for

Styrelsen for Patientklager som formand, jf. dog stk. 2, samt 2 medlemmer.

Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter ind-

stilling fra henholdsvis Lægeforeningen og Danske Handicaporganisatio-

ner. Lægeforeningen skal så vidt muligt indstille læger, der er speciallæger

i psykiatri. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker endvidere stedfor-

trædere for medlemmerne. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Det fremgår af psykiatrilovens § 35, stk. 1, at sygehusmyndigheden efter

anmodning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe klager over

tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling,

tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anven-

delse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig

skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afde-

lingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sik-

ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det

Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager.

Det følger af § 3 a i klage- og erstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 962

af 16. august 2024, at klager over sundhedsfaglig virksomhed til Sundheds-

væsenets Disciplinærnævn skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt,

hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over.

Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har

fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister. Det samme

gælder for så vidt angår klager til Tvangsbehandlingsnævnet, jf. klage- og

erstatningslovens § 4 a.

2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet overvejelser

Psykiatriloven indeholder i modsætning til klager over sundhedsfaglig be-

handling, ikke frister for at klage over frihedsberøvelse og tvangsindgreb til

Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Som konsekvens heraf kan psykiatriske patienter klage til Det Psykiatriske

Patientklagenævn mange år efter iværksættelsen af det påklagede tvangs-

indgreb. Denne gruppe sager lader sig vanskeligt oplyse, og kræver mange

ressourcer af de psykiatriske afdelinger, idet sygehusmyndigheden i

UDKAST

henhold til psykiatrilovens § 36, stk. 1, skal fremsende sagens akter, herun-

der en udskrift af tvangsprotokollen, og en erklæring fra overlæge. Derud-

over skal lægen der har besluttet det tvangsindgreb, der klages over, for så

vidt muligt være til stede ved klagens behandling i nævnet. Dette giver lige-

ledes udfordringer ved behandling af klager af ældre karakter.

Det er derudover ressourcekrævende for Det Psykiatriske Patientklagenævn,

som drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilve-

jebringelse af eventuelle yderligere erklæringer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det på denne baggrund hensigts-

mæssigt, at der indføres en relativ forældelsesfrist på 2 år efter det tidspunkt,

hvor patienten var eller burde være bekendt med det forhold, der klages

over, og en absolut forældelsesfrist på 5 år fra den dag, tvangsforanstaltnin-

gen fandt sted.

Med indførelsen af forældelsesfristerne på henholdsvis 2 og 5 år, vil der ske

en ensretning af forældelsesfristerne for klager til Sundhedsvæsenets Disci-

plinærnævn samt klager til Tvangsbehandlingsnævnet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en relativ forældelsesfrist på 2 år efter det tidspunkt,

hvor patienten var eller burde være bekendt med det forhold, der klages

over, og en absolut forældelsesfrist på 5 år fra den dag, tvangsforanstaltnin-

gen fandt sted, for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det foreslås, at en anmodning til sygehusmyndigheden om indbringelse af

klager om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangs-

behandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfikse-

ring, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,

personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af

døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patient-

stue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,

for Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager, skal

være indgivet af patienten eller patientrådgiveren inden 2 år efter det tids-

punkt, hvor patienten var eller burde være bekendt med det forhold, der kla-

ges over. Det foreslås også, at klager skal indgives senest 5 år efter den dag,

hvor klageforholdet har fundet sted. Endelig foreslås det, at der ikke kan

dispenseres fra de nævnte klagefrister.

UDKAST

Forslaget vil sikre ressourcemæssige hensyn, idet klager af ældre karakter

vanskeligt lader sig oplyse, og således er ressourcekrævende og udfordrende

for både de psykiatriske afdelinger og Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Derudover er forslaget begrundet i et ønske om at ensrette forældelsesfri-

sterne for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn med klager til Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at enhver psykiatrisk patient, der

tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives et tvangsindgreb, har

ret til at få beskikket en patientrådgiver, som bl.a. skal bistå patienten med

iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager, og som så vidt muligt

skal være til stede i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Dette følger af psy-

kiatrilovens § 24. Således har patienten krav på støtte og vejledning, herun-

der i forhold til klage, efter iværksættelse af en tvangsforanstaltning.

Den relative forældelsesfrist på 2 år efter det tidspunkt, hvor patienten var

eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, vil tidligst be-

gynde at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten efter en konkret vurdering

havde et rimeligt grundlag for at henføre de konstaterede gener til en even-

tuel fejl i behandlingen. Den relative forældelsesfrist på 2 år suppleres af en

absolut forældelsesfrist på 5 år fra den dag, hvor behandlingen fandt sted.

En klage vil således altid være forældet 5 år efter behandlingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv.

Artikel 8 omfatter bl.a. en persons fysiske og psykiske integritet og indivi-

dets ret til selvbestemmelse.

Efter artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvel-

sen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn

til bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller

sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 a vil indebære, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed efter ansøgning fra overlægen, vil kunne træffe afgørelse om at

der i en begrænset periode kan anvendes kamerakig på en patientstue på

UDKAST

Sikringsafdelingen, hvis det er nødvendigt for at afværge at en patient ud-

sætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at den foreslåede be-

stemmelse vil udgøre et indgreb i retten til privatliv i henhold til EMRK

artikel 8.

Formålet med den foreslåede ordning er at beskytte en patient mod at få

alvorlige eller livstruende skader.

Anvendelsen af kamerakig forudsætter således, at der foreligger en risiko

for, at patientens helbred udsættes for meget alvorlig eller livstruende skade.

Den foreslåede mulighed for at anvende kamerakig varetager således hen-

synet til at beskytte sundheden.

Det er på denne baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at

den foreslåede ordning kan gennemføres inden for rammerne af EMRK ar-

tikel 8.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at den foreslåede ordning er egnet til

at varetage ovennævnte saglige formål at til at beskytte sundheden og ikke

går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå dette formål. Ministeriet

har ved vurderingen desuden lagt vægt på, at en afgørelse om anvendelse af

kamerakig vil skulle træffes på baggrund af en konkret vurdering af, om der

foreligger en risiko for meget alvorlig eller livstruende skade, jf. lovforsla-

gets pkt. 2.1.3. Ministeriet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at

den foreslåede ordning kun må anvendes i en tidsbegrænset periode.

3.2.

FN’s

Handikapkonvention

FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap (herefter Han-

dicapkonventionen) indeholder en række rettigheder. Af særlig relevans for

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsen kan peges på artikel

3, litra a, om respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige auto-

nomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre per-

soner, artikel 19 om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i

samfundslivet og artikel 22 om respekt for privatlivet.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at lovforslaget er i

overensstemmelse med rettighederne i Handicapkonventionen. Det forud-

sættes, at lovgivningen i sin praktiske implementering administreres inden

for rammerne af konventionen.

UDKAST

4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 1, forslag til indførelse af regler om kame-

rakig på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjæl-

land, i en tidsbegrænset periode, hvis det er nødvendigt for at afværge at en

patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade. An-

vendelse af kamerakig kan alene iværksættes efter tilladelse fra Styrelsen

for Patientsikkerhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og4.

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 2, desuden forslag om, at overlægen ansø-

ger Styrelsen for Patientsikkerhed om anvendelse af kamerakig, hvis over-

lægen vurderer dette nødvendigt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ved anvendelse af ka-

merakig efter lovforslagets § 1, nr. 1, vil billeder af borgeren skulle vises i

direkte tid, og at videoen ikke må blive optaget, gemt eller lagret. For at

sikre, at det udelukkende er relevant personale, som vil få muligheden for at

udføre et videobaseret kamerakig, skal personalet logge sig ind på en telefon

eller computer for at kunne kigge ind via kameraet, og systemet skal føre en

log over, hvem der har logget ind, herunder i hvilken tidsperiode det video-

baserede kamerakig har fundet sted. De foreslåede ændringer vil indebære

behandling af personoplysninger, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har vurderet i forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Formålet for forslaget om, at overlægen skal ansøge Styrelsen for Patient-

sikkerhed om tilladelse til at udføre kamerakig, som bl.a. også indebærer

behandling af personoplysninger, er at sikre patientens retssikkerhed.

Hjemlen til at behandle personoplysninger kan være forordningens artikel

6, stk. 1, litra c, om en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige,

f.eks. forpligtelsen til at registrere kamerakig.

Derudover kan hjemlen til at behandle personoplysninger være forordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra d, om at beskytte den registreredes vitale interes-

ser, f.eks. kravet om, at kamerakig skal registreres bl.a. sådan, at borgeren

også har mulighed for at klage over det/de foretagne indgreb.

Hjemlen til behandling af personoplysninger kan også være forordningens

artikel 9, stk. 2, litra b, om, at behandling er nødvendig for at overholde den

UDKAST

dataansvarliges eller den registreredes arbejds-, sundheds- og socialretlige

forpligtelser og specifikke rettigheder, for så vidt den har hjemmel i EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Endvidere kan hjemlen til behandling af personoplysninger være forordnin-

gens artikel 9, stk. 2, litra g, om, at behandling er nødvendig af hensyn til

væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-

ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re-

spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer pas-

sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes

grundlæggende rettigheder og interesser.

Det bemærkes, at det relevante personale, som udfører et videobaseret ka-

merakig, skal være særligt opmærksomme på at overholde reglerne i data-

beskyttelsesforordningens artikel 5 om principper for behandling af person-

oplysninger, herunder navnlig principperne om dataminimering og opbeva-

ringsbegrænsning, hvilket især vil være relevant ift. forslaget.

Personalet og personalelederen, som oftest vil være dem, der registrerer eller

indberetter oplysninger, skal være særligt opmærksomme på at overholde

reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 5 om principper for behand-

ling af personoplysninger, herunder navnlig principperne om dataminime-

ring og opbevaringsbegrænsning, hvilket især vil være relevant ift. forslaget

om at kunne anvende kamerakig, artikel 6 om lovlig behandling af person-

oplysninger, artikel 9 om behandling af særlige kategorier af personoplys-

ninger og artikel 32 om behandlingssikkerhed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det for-

udsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og da-

tabeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, også iagttages, når der behandles personoplys-

ninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at få økonomiske konsekvenser af betydning for

det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober 2025 til den 10.

november 2025 (27 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri,

Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks Apote-

kerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,

Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor For-

ening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psyko-

terapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for

Klinisk Farmakolo-gi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab

for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sy-

geplejeråd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer,

Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Centrale

Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen, Dignity

–

Dansk Institut

mod Tortur, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Farmakonomfor-

eningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diæ-

tister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Fæ-

røernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen,

Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Er-

næringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende

og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforenin-

gen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,

Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patient-

foreningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

UDKAST

Praktiserende Lægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Ra-

diograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjyl-

land, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og

Takstnævn, Retspolitisk Forening, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,

Socialpædagogernes Landsforbund, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

Yngre Læger, ÆldreForum og Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

UDKAST

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af psykiatrilovens § 18 a, stk. 1, at aflåsning af patientstue kan

anvendes over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Rets-

psykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det fremgår af psykiatrilovens § 18 a, stk. 4, at beslutning om aflåsning af

patientstue træffes af en læge.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 5

§ 18 a,

hvorefter kamerakig på pati-

entstuen kan anvendes i en tidsbegrænset periode, hvis det er nødvendigt for

at afværge at en patient udsætter sit helbred for meget alvorlig eller livstru-

ende skade. Anvendelse af kamerakig kan alene iværksættes efter tilladelse

fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. § 18 c, stk. 4-9.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt

stk. 6

i § 18 a, hvorefter det fremgår,

at vurderer overlægen, at kamerakig er nødvendig, ansøger denne Styrelsen

for Patientsikkerhed om tilladelse hertil.

De foreslåede ændringer vil betyde, at der gives hjemmel til at anvende lyd-

eller videoovervågning på patientstuer på Sikringsafdelingen i en tidsbe-

grænset periode, hvis det er nødvendigt for at afværge at en patient udsætter

sit helbred for meget alvorlig eller livstruende skade.

Der vil være tale om ekstraordinære situationer i tilfælde af meget alvorlig

eller livstruende selvskade, hvor mindre indgribende tvangsformer ikke vil

være tilstrækkelige for at forhindre selvskaden. Det vil ligeledes være til-

fældet, hvis den mindre indgribende tvangsform må formodes at være for-

bundet med fare for personalet på Sikringsafdelingen, som behandler pati-

enter, som er vurderet ekstraordinært farlige.

Med kamerakig forstås billeder af patienten, som skal kunne vises i direkte

tid, og videoen må ikke må blive optaget, gemt eller lagret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.3.

Til nr. 2 og 3

Side 29/44

UDKAST

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 4, at oppegående tvangsfiksering

af en patient alene kan iværksættes efter tilladelse fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer på baggrund af ansøgning

efter stk. 5 afgørelse i sagen efter indstilling fra et særlig sagkyndigt råd

nedsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerheds af-

gørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Rådet, som

nedsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed, består af 1 speciallæge i psyki-

atri udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed, 4 speciallæger i psykiatri ud-

peget efter indstilling fra Dansk Psykiatrisk Selskab og 1 medlem udpeget

efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Styrelsen for Patient-

sikkerhed varetager formandskabet og fastsætter efter forhandling med In-

denrigs- og Sundhedsministeriet en forretningsorden for det sagkyndige råd.

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 5, at vurderer den ledende overlæge

for Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, at oppegående tvangsfikse-

ring er nødvendig, ansøger denne Styrelsen for Patientsikkerhed om tilla-

delse hertil. I den ledende overlæges fravær kan vurderingen efter 1. pkt.

foretages af dennes stedfortræder, der ligeledes kan indgive ansøgning. An-

søgningen til Styrelsen for Patientsikkerhed skal indeholde en erklæring fra

den ledende overlæge eller dennes stedfortræder om, at den pågældende på

grundlag af sin undersøgelse af patienten vurderer, at anvendelse af oppe-

gående tvangsfiksering er nødvendig. I ansøgningen til Styrelsen for Pati-

entsikkerhed kan den ledende overlæge eller dennes stedfortræder samtidig

anmode om Styrelsen for Patientsikkerheds tilladelse til at anvende oppegå-

ende tvangsfiksering i ansøgningsperioden, såfremt det skønnes nødvendigt

af hensyn til patientens psykiske og legemlige tilstand.

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 6, at det særlig sagkyndige råd, jf.

stk. 4, kan indstille, at der gives tilladelse til at anvende oppegående tvangs-

fiksering af patienten. En af rådets speciallæger i psykiatri skal have tilset

patienten, før ansøgningen kan behandles i rådet. Rådet afgiver sin vurde-

ring hurtigst muligt, dog senest 14 hverdage efter at Styrelsen for Patient-

sikkerhed har modtaget ansøgningen fra Sikringsafdelingen.

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 7, at beslutning om ophævelse af

den oppegående tvangsfiksering træffes af den behandlingsansvarlige over-

læge. I den behandlingsansvarlige overlæges fravær kan beslutningen træf-

fes af dennes stedfortræder.

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 8, at Styrelsen for Patientsikkerhed

og det særlig sagkyndige råd aflægger én gang om året besøg på

Side 30/44

UDKAST

Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, og til-

ser de patienter, der er eller i det forudgående år har været underlagt oppe-

gående tvangsfiksering.

Det følger af psykiatrilovens § 18 c, stk. 9, at hvis Styrelsen for Patientsik-

kerhed i forbindelse med sit tilsyn finder, at en oppegående tvangsfiksering

bør ophøre, kan Styrelsen for Patientsikkerhed ophæve den oppegående

tvangsfiksering med øjeblikkelig virkning.

Det foreslås, at der i

§ 18 c, stk. 4,

efter »Oppegående tvangsfiksering« ind-

sættes: »eller kamerakig«.

Det foreslås endvidere, at der i

§ 18 c, stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., stk. 6, 1. pkt.,

stk. 7, 1. pkt., stk. 8

efter »oppegående tvangsfiksering« indsættes: »el-

ler kamerakig«.

De foreslåede ændringer vil betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter

ansøgning fra overlægen, vil kunne træffe afgørelse om, at der i en begræn-

set periode vil kunne anvendes kamerakig på en patientstue på Sikringsaf-

delingen, hvis det er nødvendigt for at afværge at en patient udsætter sit

helbred for meget alvorlig eller livstruende skade.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.3.

Til nr. 4

Det fremgår af psykiatrilovens § 14, stk. 2, at tvangsfiksering kun må an-

vendes kortvarigt og i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en

patient:

1) udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på le-

geme og helbred,

2) forfølger eller på anden måde groft forulemper medpatienter eller

3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 1, at beslutning om tvangsfiksering

og beslutning om, at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme,

træffes af overlægen, efter at denne har tilset patienten.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 2, at det i et tilfælde som nævnt i §

14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed ville

være uforsvarligt at afvente overlægens tilsyn, kan sygeplejepersonalet på

Side 31/44

UDKAST

egen hånd beslutte at fiksere den pågældende med bælte. Overlægen skal da

straks tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfikse-

ring med bælte.

Det fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 3, at såfremt det i et tilfælde, som

nævnt i § 14, stk. 2, nr. 1, af hensyn til patientens egen eller andres sikkerhed

ville være uforsvarligt at afvente lægens tilsyn, kan personalet på egen hånd

beslutte at fiksere den pågældende med bælte. Lægen skal da straks tilkaldes

og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.

Det fremgår af psykiatrilovens § 17, stk. 1, at en person, der er indlagt på

psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et

andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er op-

fyldt. Over for personer, der er frihedsberøvet efter reglerne i kapitel 3, kan

der anvendes den magt, der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstede-

værelse på afdelingen.

Det foreslås efter § 18 g som ny

overskrift »Anvendelse

af private vagter«

og en ny

§ 18 h,

hvorefter sygehusmyndigheden kan beslutte, at private vag-

ter kan bistå i forbindelse med anvendelse af fysisk magt, såfremt betingel-

serne i § 17 er opfyldt. Sygehusmyndigeden kan endvidere beslutte, at pri-

vate vagter kan bistå ved tvangsfiksering af en patient, såfremt betingelserne

i § 14, stk. 2, er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der skabes et klart hjemmels-

grundlag for private vagters deltagelse i udøvelse af magt i henhold til psy-

kiatrilovens § 17, stk. 1. Derudover betyder det, at der skabes et klart hjem-

melsgrundlag for private vagters deltagelse i anvendelse af tvangsfiksering

i henhold til psykiatrilovens § 14, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke mulighed for, at private vagter vil

kunne træffe afgørelse om at anvende fysisk magt jf. § 17, eller tvangsfik-

sering, jf. § 14, stk. 2. Det vil alene blive muligt for de private vagter at

deltage efter instruks fra personalet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.2.

Til nr. 5

Det følger af psykiatrilovens § 19, at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttel-

sesfiksering, personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse,

Side 32/44

UDKAST

personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, personlig hygiejne un-

der anvendelse af tvang samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af

patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1 for en nærmere beskri-

velse af gældende ret.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019

om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelin-

ger, hvori det indholdsmæssige vil blive videreført og foreslås tilpasset i

forhold til forslaget om, at indenrigs- og sundhedsministeren fremover også

kan fastsætte regler om anvendelse af private vagter.

Det foreslås, at der i

§ 19

efter »af tvang« indsættes: », anvendelse af private

vagter, anvendelse af kamerakig«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der skabes et klart hjemmelsgrund-

lag for, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse vil kunne

fastsætte regler om anvendelse af private vagter i forbindelse med anven-

delse af fysisk magt, jf. psykiatrilovens § 17, og tvangsfiksering, jf. psyki-

atrilovens § 14, stk. 2, ligesom ministeren vil kunne fastsætte regler om an-

vendelse af kamerakig.

Det vil i bekendtgørelse nr. 1075 af 27. oktober 2019 om anvendelse af an-

den tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger blive fastsat, i

hvor lang tid en afgørelse om anvendelse af kamerakig maksimalt vil kunne

gælde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.2.

Til nr. 6

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-4, at ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet ind-

ført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden

retskendelse beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en

patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve, at en patients stue og

ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at ved mistanke som nævnt i

stk. 1 kan overlægen med henblik på at sikre, at medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til

Side 33/44

UDKAST

en eller flere patienter på afdelingen, beslutte at der skal anvendes krops-

scannere og bagagescannere og metaldetektorer ved undersøgelse af en pa-

tient eller personer, der søger adgang til den psykiatriske afdeling. Der hen-

vises til lovforslagets pkt. 2.3.1 for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås, at der i

§ 19 a, stk. 2,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter overlægen

kan beslutte, at der kan foretages kropsvisitering af en patient eller personer,

der søger adgang til den psykiatriske afdeling, hvis kropsscannere eller me-

taldetektorer giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at overlægen, ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, kan be-

slutte, at der skal anvendes kropsscannere og bagagescannere og metalde-

tektorer ved undersøgelse af en patient eller personer, der søger adgang til

den psykiatriske afdeling. Overlægen vil med forslaget endvidere beslutte,

at der kan foretages kropsvisitering af en patient eller personer, der søger

adgang til den psykiatriske afdeling, hvis kropsscannere eller metaldetekto-

rer giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Kropsvisitationerne vil ikke kunne gennemtvinges over for personer, der sø-

ger adgang til de psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser, men de på-

gældende vil kunne nægtes adgang til de pågældende steder, hvis ikke de vil

lade sig undersøge.

Mindstemiddelprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, vil altid skulle iagtta-

ges, således at der i en given situation altid skal anvendes den mindst muligt

indgribende foranstaltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal begræn-

ses til det absolut nødvendige.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.3.

Til nr. 7

Det fremgår at psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-4, at ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet ind-

ført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden

retskendelse beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en

patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve, at en patients stue og

ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Side 34/44

UDKAST

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 1492 af 5. december 2024 om udgangs-

tilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold

til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret (udgangsbekendt-

gørelsen), at overlægen eller dennes stedfortræder for personer, der er an-

bragt i psykiatrisk afdeling, dog ikke Sikringsafdelingen under Retspsykia-

trisk afdeling, Region Sjælland, jf. straffelovens §§ 68, 69, eller 73, træffer

afgørelse om:

1) Anbringelse på åben eller lukket afdeling.

2) Adgang til at færdes inden for afdelingens område.

3) Udgang uden for afdelingens område af højst tre timers varighed inden

for samme døgn.

4) Udgang uden for afdelingens område af mere end tre timers varighed

uden overnatning under ledsagelse af en eller flere medarbejdere.

5) Udgang til uopsættelig indlæggelse på somatisk afdeling

Det foreslås, at der i

§ 19 a,

indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter kravet om

mistanke efter stk. 1, ikke gælder ved beslutning om kropsvisitation, jf. stk.

1, nr. 4, for retspsykiatriske patienter ved tilbagekomst fra udgang fra afde-

lingen.

Med den foreslåede ændring vil det være muligt for overlægen at fastsætte

kropsvisitering som et rutinemæssigt vilkår for udgangen fra afdelingen.

Såfremt den retspsykiatriske patient afviser at få foretaget kropsvisitation,

vil overlægen kunne træffe afgørelse om, at den retspsykiatriske patient ikke

vil kunne få udgang fra afdelingens område.

Mindstemiddelprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, vil altid skulle iagtta-

ges, således at der i en given situation altid skal anvendes den mindst muligt

indgribende foranstaltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal begræn-

ses til det absolut nødvendige.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.3.2.

Til nr. 8

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-4, at ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet ind-

ført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden

retskendelse beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en

Side 35/44

UDKAST

patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve, at en patients stue og

ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, at ved mistanke efter stk. 1, kan

overlægen uden retskendelse beslutte, at der skal anvendes metaldetektorer

ved undersøgelse af patienter eller personer, der søger adgang til de psykia-

triske ambulatorier. Kravet om mistanke efter stk. 1 gælder ikke for retspsy-

kiatriske patienter. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1 for en nærmere

beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås, at der i

§ 19 a, stk. 8, 1. pkt.,

som i medfør af det foreslåede §

1, nr. 7, bliver stk. 9, efter »skal anvendes« indsættes: »kropsscannere og«,

og efter »psykiatriske ambulatorier« indsættes: »og akutmodtagelser«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der skabes hjemmel til, at psykiatriske

ambulatorier kan anvende kropsscannere, hvis de finder behov for at an-

vende disse. Samtidig præciseres det, at også akutmodtagelser er omfattet

af bestemmelsen.

Med kropsscannere forstås apparater, der kan undersøge personer visuelt

ved gennemstråling af tøj for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden

for kroppen. Dette kan eksempelvis være scannere, der benytter mikrobøl-

geteknik. Der gives ikke hjemmel til at anvende scannere med brug af ioni-

serende stråling (røntgenteknologi), der kan gennemlyse kroppen og afsløre

genstande skjult i den undersøgtes krop.

Det vil være en konkret vurdering, hvornår mistankekravet er opfyldt. Det

kan eksempelvis være i tilfælde af, at personalet har kendskab til, at en pa-

tient tidligere og inden for nyere tid har været i besiddelse af en farlig gen-

stand i forbindelse med patientens kontakt med en psykiatrisk afdeling,

akutmodtagelse eller ambulatorium. Derudover vil afvigende og truende ad-

færd, verbale trusler og lignende ud fra en konkret vurdering kunne være

tilstrækkelig.

Mindstemiddelsprincippet i psykiatrilovens § 4, stk. 2, skal altid iagttages.

Det følger heraf, at der i en given situation altid skal anvendes den mindst

mulige indgribende foranstaltning, og at den tidsmæssige udstrækning skal

begrænses til det absolut nødvendige. I mindstemiddelsprincippet ligger

endvidere, at f.eks. kropsvisitation skal udføres så skånsomt som muligt og

Side 36/44

UDKAST

med størst mulig hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig

krænkelse eller ulempe.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.3.

Til nr. 9

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-4, at ved mistanke om, at

der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psykiatriske

afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet ind-

ført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen, uden

retskendelse beslutte, at en patients post skal åbnes eller kontrolleres, at en

patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve, at en patients stue og

ejendele skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af en

patient.

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, at ved mistanke efter stk. 1,

kan overlægen uden retskendelse beslutte, at der skal anvendes metaldetek-

torer ved undersøgelse af patienter eller personer, der søger adgang til de

psykiatriske ambulatorier. Kravet om mistanke efter stk. 1 gælder ikke for

retspsykiatriske patienter. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1 for en

nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås at der i

§ 19 a, stk. 8,

som i medfør af det foreslåede § 1, nr. 7,

bliver stk. 9, indsættes et

3. pkt.,

hvorefter overlægen kan beslutte, at der

kan foretages kropsvisitering af en patient eller personer, der søger adgang

til den psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser, hvis kropsscannere el-

ler metaldetektorer giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Den foreslåede ændring vil betyde, at ved mistanke efter stk. 1 kan overlæ-

gen uden retskendelse beslutte, at der skal anvendes kropsscannere og me-

taldetektorer ved undersøgelse af patienter eller personer, der søger adgang

til de psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser. Overlægen kan endvi-

dere beslutte, at der kan foretages kropsvisitering af en patient eller perso-

ner, der søger adgang til psykiatriske ambulatorier og akutmodtagelser, hvis

kropsscannere eller metaldetektorer giver udslag ved lyd eller vibrationer.

Det er ikke hensigten med forslaget, at ændre mistankekravet. Således skal

overlægen eller det øvrige personale på afdelingen med den foreslåede be-

stemmelse fortsat have en rimelig grund til at formode, at farlige genstande

Side 37/44

UDKAST

forsøges indført på afdelingen, for at anvende kropsscannere og metaldetek-

torer.

Kropsvisitation omfatter som hidtil ikke undersøgelse af kroppens hulrum.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.3.

Til nr. 10

Det følger af psykiatrilovens § 35, stk. 1, at sygehusmyndigheden efter an-

modning fra patienten eller patientrådgiveren skal indbringe klager over

tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling,

tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anven-

delse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig

skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afde-

lingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sik-

ringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, for Det

Psykiatriske Patientklagenævn ved Styrelsen for Patientklager. Der henvi-

ses til lovforslagets pkt. 2.4.1 for en nærmere beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et

§ 35, stk. 2,

hvorefter anmodning til syge-

husmyndigheden om indbringelse af klager efter stk. 1, skal være indgivet

af patienten eller patientrådgiveren inden 2 år efter det tidspunkt, hvor pati-

enten eller patientrådgiveren var eller burde være bekendt med det forhold,

der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor

klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte kla-

gefrister.

Den foreslåede bestemmelses

1. pkt.

vil medføre, at der indføres en relativ

forældelsesfrist på 2 år efter det tidspunkt, hvor patienten var eller burde

være bekendt med det forhold, der klages over. Det foreslåede

2. pkt.

vil

endvidere medføre en absolut forældelsesfrist på 5 år fra den dag, tvangs-

foranstaltningen fandt sted, for klager til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Endelig vil den foreslåede bestemmelses

3. pkt.

medføre, at der ikke kan

dispenseres fra de nævnte klagefrister.

Med forslaget vil forældelsesfristerne for klager til Det Psykiatriske Patient-

klagenævn ensrettes med forældelsesfrister for klager til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn og Tvangsbehandlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.4.2.

Side 38/44

UDKAST

Til nr. 11

Det følger af psykiatrilovens § 47, at loven ikke gælder for Færøerne, men

at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færø-

erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås, at der i psykiatrilovens § 47 indsættes et

2. pkt.,

hvorefter »lo-

vens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færø-

erne.«

Den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 47 vil indebære, at psykiatrilo-

vens bestemmelser fremover kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for

Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af territorialbestemmelsen

med anordningshjemlen, hvis Færøerne ønsker at sætte enkelte bestemmel-

ser i psykiatriloven i kraft på et senere tidspunkt.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 2026.

Til § 3

Det følger af psykiatrilovens § 47, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færø-

erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås også, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter for Færøerne.

Side 39/44

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 18.

september 2024, som ændret ved § 12 i lov

nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende

ændringer:

§ 18 a

indsættes som

stk. 5

»Stk.

Kamerakig på patientstuen kan an-

vendes i en tidsbegrænset periode, hvis det er

nødvendigt for at afværge at en patient udsæt-

ter sit helbred for meget alvorlig eller livstru-

ende skade. Anvendelse af kamerakig kan

alene iværksættes efter tilladelse fra Styrel-

sen for Patientsikkerhed, jf. § 18 c, stk. 4-9.

Stk. 6.

Vurderer overlægen, at kamerakig er

nødvendig, ansøger denne Styrelsen for Pati-

entsikkerhed om tilladelse hertil.«

§ 18 c.---

Stk. 2 og 3.---

Stk. 4.

Oppegående tvangsfiksering af en

patient kan alene iværksættes efter tilladelse

fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen

for Patientsikkerhed træffer på baggrund af

ansøgning efter stk. 5 afgørelse i sagen efter

indstilling fra et særlig sagkyndigt råd ned-

sat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrel-

sen for Patientsikkerheds afgørelse kan ikke

indbringes for anden administrativ myndig-

hed. Rådet, som nedsættes af Styrelsen for

§ 18 c, stk. 4,

indsættes efter »Oppegå-

ende tvangsfiksering«: »eller kamerakig«.

Side 40/44

UDKAST

Patientsikkerhed, består af 1 speciallæge i

psykiatri udpeget af Styrelsen for Patient-

sikkerhed, 4 speciallæger i psykiatri udpe-

get efter indstilling fra Dansk Psykiatrisk

Selskab og 1 medlem udpeget efter indstil-

ling fra Danske Handicaporganisationer.

Styrelsen for Patientsikkerhed varetager

formandskabet og fastsætter efter forhand-

ling med Indenrigs- og Sundhedsministeriet

en forretningsorden for det sagkyndige råd.

Stk. 5.

Vurderer den ledende overlæge for

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,

at oppegående tvangsfiksering er nødven-

dig, ansøger denne Styrelsen for Patientsik-

kerhed om tilladelse hertil. I den ledende

overlæges fravær kan vurderingen efter 1.

pkt. foretages af dennes stedfortræder, der

ligeledes kan indgive ansøgning. Ansøgnin-

gen til Styrelsen for Patientsikkerhed skal

indeholde en erklæring fra den ledende

overlæge eller dennes stedfortræder om, at

den pågældende på grundlag af sin undersø-

gelse af patienten vurderer, at anvendelse af

oppegående tvangsfiksering er nødvendig. I

ansøgningen til Styrelsen for Patientsikker-

hed kan den ledende overlæge eller dennes

stedfortræder samtidig anmode om Styrel-

sen for Patientsikkerheds tilladelse til at an-

vende oppegående tvangsfiksering i ansøg-

ningsperioden, såfremt det skønnes nødven-

digt af hensyn til patientens psykiske og le-

gemlige tilstand.

Stk. 6.

Det særlig sagkyndige råd, jf. stk. 4,

kan indstille, at der gives tilladelse til at an-

vende oppegående tvangsfiksering af pati-

enten. En af rådets speciallæger i psykiatri

skal have tilset patienten, før ansøgningen

kan behandles i rådet. Rådet afgiver sin vur-

dering hurtigst muligt, dog senest 14 hver-

dage efter at Styrelsen for Patientsikkerhed

§ 18 c, stk. 5, 1., 3. og 4. pkt., stk. 6, 1.

pkt., stk. 7, 1. pkt., stk. 8

indsættes efter

»oppegående tvangsfiksering«: »eller kame-

rakig«.

Side 41/44

UDKAST

har modtaget ansøgningen fra Sikringsafde-

lingen.

Stk. 7.

Beslutning om ophævelse af den op-

pegående tvangsfiksering træffes af den be-

handlingsansvarlige overlæge. I den be-

handlingsansvarlige overlæges fravær kan

beslutningen træffes af dennes stedfortræ-

der.

Stk. 8.

Styrelsen for Patientsikkerhed og det

særlig sagkyndige råd aflægger én gang om

året besøg på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,

og tilser de patienter, der er eller i det for-

udgående år har været underlagt oppegå-

ende tvangsfiksering.

Stk. 9.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed i

forbindelse med sit tilsyn finder, at oppegå-

ende tvangsfiksering bør ophøre, kan Sty-

relsen for Patientsikkerhed ophæve den op-

pegående tvangsfiksering med øjeblikkelig

virkning

Efter § 18 g indsættes før overskriften før

§ 19:

»Anvendelse af private vagter

§ 18 h.

Sygehusmyndigheden kan beslutte, at

private vagter kan bistå i forbindelse med an-

vendelse af fysisk magt, såfremt betingel-

serne i § 17 er opfyldt. Sygehusmyndigeden

kan endvidere beslutte, at private vagter kan

bistå ved tvangsfiksering af en patient, så-

fremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt.«

§ 19.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler om tvangsfiksering, anven-

delse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering,

personlige alarm- og pejlesystemer og sær-

lige dørlåse, personlig skærmning,

§ 19

indsættes efter »af tvang«: », anven-

delse af private vagter, anvendelse af kame-

rakig«.

Side 42/44

UDKAST

aflåsning af døre i afdelingen, personlig hy-

giejne under anvendelse af tvang samt op-

pegående tvangsfiksering og aflåsning af

patientstue på Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

§ 19 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

§ 19 a.---

Stk. 2.

Ved mistanke som nævnt i stk. 1 kan

overlægen med henblik på at sikre, at medi-

kamenter, rusmidler eller farlige genstande

ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt

indført til en eller flere patienter i afdelin-

gen, beslutte, at der skal anvendes krops-

scannere og bagagescannere og metaldetek-

torer ved undersøgelse af en patient eller

personer, der søger adgang til den psykiatri-

ske afdeling.

Stk. 3-9.---

»Overlægen kan endvidere beslutte, at der

kan foretages kropsvisitering af en patient el-

ler personer, der søger adgang til den psykia-

triske afdeling, hvis kropsscannere eller me-

taldetektorer giver udslag ved lyd eller vibra-

tioner.«

§ 19 a

indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk.

Kravet om mistanke efter stk. 1, gæl-

der ikke ved beslutning om kropsvisitation,

jf. stk. 1, nr. 4, for retspsykiatriske patienter

ved tilbagekomst fra udgang fra afdelingen.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

§ 19 a.---

Stk. 2-7.---

Stk. 8.

Ved mistanke efter stk. 1 kan over-

lægen uden retskendelse beslutte, at der skal

anvendes metaldetektorer ved undersøgelse

af patienter eller personer, der søger adgang

til de psykiatriske ambulatorier. Kravet om

§ 19 a, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver stk. 9,

indsættes efter »skal anvendes«: »kropsscan-

nere og«, og efter »psykiatriske ambulato-

rier« indsættes: »og akutmodtagelser«.

Side 43/44

UDKAST

mistanke efter stk. 1 gælder ikke for rets-

psykiatriske ambulatorier.

Stk. 9.---

§ 19 a, stk. 8,

der bliver stk. 9, indsættes

som

3. pkt.:

§ 19 a.---

Stk. 2-7.---

Stk. 8.

Ved mistanke efter stk. 1 kan over-

lægen uden retskendelse beslutte, at der skal

anvendes metaldetektorer ved undersøgelse

af patienter eller personer, der søger adgang

til de psykiatriske ambulatorier. Kravet om

mistanke efter stk. 1 gælder ikke for rets-

psykiatriske ambulatorier.

Stk. 9.---

»Overlægen kan endvidere beslutte, at der

kan foretages kropsvisitering af en patient el-

ler personer, der søger adgang til psykiatriske

ambulatorier og akutmodtagelser, hvis krops-

scannere eller metaldetektorer giver udslag

ved lyd eller vibrationer.«

10.

§ 35

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Anmodning til sygehusmyndigheden

om indbringelse af klager efter stk. 1, skal

være indgivet af patienten eller patientrådgi-

veren inden 2 år efter det tidspunkt, hvor pa-

tienten var eller burde være bekendt med det

forhold, der klages over. Klager skal dog se-

nest indgives 5 år efter den dag, hvor klage-

forholdet har fundet sted. Der kan ikke di-

spenseres fra de nævnte klagefrister.«

§ 47.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger.

11.

§ 47

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter for Færøerne.«

Side 44/44