Sundhedsudvalget 2025-26
SUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
3080927_0001.png
Kvalitet i den vederlagsfri
fysioterapi
Politiske anbefalinger, der kommer patienter og samfund til gavn
Flere patientforeninger har gennemført en ny undersøgelse blandt mere end 4.000
brugere af vederlagsfri fysioterapi. Undersøgelsen viser, at hver tredje patient, der i
2024 har fået ændret i behandlingen, har fået en begrundelse, der handler om
økonomi. Det er, selvom det er imod overenskomsten at reducere eller stoppe
forløb uden en sundhedsfaglig begrundelse.
Når behandlingen ændres eller reduceres uden sundhedsfaglig begrundelse, har
det konsekvenser – ikke kun for patienternes helbred, men også for deres økonomi
og for samfundsøkonomien. Halvdelen af de patienter, der har oplevet ændringer i
deres behandling, vurderer, at deres helbred er blevet forværret som følge heraf.
Og mere end hver fjerde har selv måttet betale for at få dækket deres behov for
fysioterapi.
Dette tydeliggør, at den nuværende styring af den vederlagsfri fysioterapi ikke
fungerer. Der er behov for en ordning, der prioriterer sundhedsfaglig kvalitet, sikrer
gennemsigtighed i ventetid og skaber entydigt myndighedsansvar.
Derfor er Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Scleroseforeningen,
Parkinsonforeningen, Sjældne Diagnoser, Gigtforeningen, Hjernesagen, CP
Danmark, Muskelsvindfonden, Hjerneskadeforeningen, UlykkesPatientForeningen
og Amputationsforeningen gået sammen om tre konkrete politiske anbefalinger:
Styring efter kvalitet og langsigtet økonomi
Patientrettigheder og transparens i ventetid
Entydigt myndighedsansvar
 SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-25 fra Gigtforeningen vedr. anmodning om foretræde om ordningen om vederlagsfri fysioterapi
3080927_0002.png
UNDERSØGELSE: Patienters oplevelse af
vederlagsfri fysioterapi
Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Scleroseforeningen,
Parkinsonforeningen, Sjældne Diagnoser, Gigtforeningen, Hjernesagen, CP
Danmark, Muskelsvindfonden, Hjerneskadeforeningen,
UlykkesPatientForeningen og Amputationsforeningen har gennemført en
spørgeskemaundersøgelse om patienters oplevelse af den vederlagsfri
fysioterapi.
4.030 patienter har svaret på spørgeskemaet, som blev udsendt i efteråret
2024.
Undersøgelsen viser blandt andet, at:
9 ud af 10 mener, at regelmæssig vederlagsfri fysioterapi forbedrer
deres evne til at håndtere dagligdagsaktiviteter og giver dem bedre
livskvalitet.
1 ud af 10 oplever, at den behandling, de modtager, ikke er målrettet
deres symptomer. Hver femte patient mener, at den behandling, de
modtager, er utilstrækkelig til at dække deres behov.
I 2024 har hver femte patient oplevet, at deres behandling er blevet
ændret. Nogle har f.eks. fået ændret deres individuelle behandling til
holdtræning, mens andre i højere grad er blevet bedt om at selvtræne.
Derudover har hver femte patient, som modtager individuel
behandling, fået mindre tid i behandlingen.
Halvdelen af de patienter, som har fået ændret i enten
sammensætning eller tidsforbrug i behandlingen, angiver, at deres
helbred er blevet forværret på grund af ændringen. I knap 4 ud af 10
tilfælde skyldes ændringerne økonomiske besparelser frem for en
faglig vurdering fra fysioterapeuten.
I 2024 har 27 procent af dem, som har fået ændret i behandlingen, selv
betalt for at få tilstrækkelig fysioterapi til at dække deres behov.
Patienter med sclerose, som på tidspunktet for gennemførelsen af
undersøgelsen var den eneste patientgruppe, som var overgået til
strukturerede forløb, er mest utilfredse med deres behandling
sammenlignet med de andre patientgrupper.
 SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-25 fra Gigtforeningen vedr. anmodning om foretræde om ordningen om vederlagsfri fysioterapi
Anbefaling
1:
Styring efter kvalitet og
Anbefaling
1:
langsigtet økonomi
Individuelle behandlingsplaner som et
fælles redskab
Med den økonomiske rammeaftale for ordningen er det tydeligt, at der primært styres
efter økonomi og ikke faglighed. Med den seneste overenskomst er der indført
ventelister og strukturerede forløb som et forsøg på at nuancere styringsredskaberne.
En ny undersøgelse viser imidlertid stadig en lang række tilfælde, hvor fagligheden
bliver kompromitteret af en stram økonomisk ramme, fordi udbud og efterspørgsel
stadig ikke matcher.
For eksempel viser undersøgelsen fra 2024, at sclerosepatienter – som på tidspunktet
for undersøgelsen var den eneste patientgruppe, der var overgået til strukturerede
forløb – er mest utilfredse med deres behandlingsforløb sammenlignet med andre
patientgrupper.
Sammenfaldet mellem et styringsmæssigt loft og private klinikker skaber et
uhensigtsmæssigt stort fokus på økonomi fremfor de borgere, ordningen skal hjælpe.
Mange patienter oplever således stadig at få skåret i, omlagt eller stoppet deres
vederlagsfri fysioterapi uden en sundhedsfaglig begrundelse – selvom det er i strid
med overenskomsten. Den nye omfattende undersøgelse viser, at en tredjedel af dem,
der fik reduceret deres behandling, fik en begrundelse om manglende økonomi.
Målet med ordningen bør være, at de patienter, som har et behandlingsbehov, reelt
oplever, at behandlingen bidrager til at opretholde deres helbredstilstand og
forebygge forværring – ikke, at flere patienter kan behandles inden for samme
økonomiske ramme. Dette vil i øvrigt samlet set være gavnligt for samfundsøkonomien,
de dynamiske effekter taget i betragtning.
Vi anbefaler, at:
•
Styringsmodellen for ordningen gentænkes, så der ikke alene styres efter økonomi,
men også efter kvalitetsindikatorer. Dette kunne for eksempel være efterlevelse af
faglige standarder, monitorering af kapacitet samt måling af effekt og
patienttilfredshed. En række af tiltagene i de strukturerede forløb kan i denne
henseende videreføres, men det er afgørende, at månedshonorarerne ændres, så
det det bliver fagligheden og den ensartede behandling på tværs af landet, der
bliver udslagsgivende for, hvad patienter kan forvente af fysioterapi.
•
Der defineres en række standardiserede kvalitets- og tilfredshedsmål, som kan
anvendes på tværs af landet. Her vil det blandt andet være relevant at inkludere mål
om dialog og fælles beslutningstagning samt transparens i forhold til
behandlingsplanen. Patienternes tilfredshed bør undersøges ved løbende LUP–
målinger i fysioterapiklinikkerne.
•
KL og Danske Fysioterapeuter forpligtes til årligt at redegøre for status på
efterspørgsel og kapacitet, herunder ventetider og antal patienter, der er blevet
afvist eller har fået reduceret eller omlagt der behandling som følge af
kapacitetsudfordringer. Det skal bidrage til at sikre monitorering af kvaliteten på
området, da ventetid for en stor patientgruppe er et direkte kvalitetsparameter.
 SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-25 fra Gigtforeningen vedr. anmodning om foretræde om ordningen om vederlagsfri fysioterapi
•
•
Individuelle behandlingsplaner som et
fælles redskab
KL og Danske Fysioterapeuter systematisk involverer øvrige relevante aktører på
Den økonomiske ramme følger antallet af patienter, så den justeres i takt med, at
der bliver flere eller færre patienter. I forlængelse heraf bør målet om at behandle
flere patienter for samme midler droppes.
Anbefaling
1:
området, herunder patient- og pårørendeforeninger, i drøftelser om ordningen. Der
bør både være dialog løbende og særligt op til overenskomstforhandlinger.
Anbefaling 2: Patientrettigheder og
transparens i ventetid
Vederlagsfri fysioterapi er lægeordineret behandling, som for mange patienter er
uundværlig og livsnødvendig – præcis som medicin eller en operation kan være det for
andre patientgrupper. Når en behandling er nødvendig for at opretholde et
grundlæggende funktionsniveau og livskvalitet, bør adgangen til denne sikres lige så
konsekvent som for andre sundhedsydelser.
Desværre oplever patienterne alt for lange ventetider til behandling, og den
manglende behandling påvirker patienternes funktionsniveau og livskvalitet negativt. I
undersøgelsen fra 2024 svarer ni ud af ti, at regelmæssig vederlagsfri fysioterapi
forbedrer deres evne til at håndtere dagligdagsaktiviteter og deres livskvalitet.
Vi anbefaler, at:
•
Vederlagsfri fysioterapi bliver omfattet af behandlingsretten. Dette vil ligestille
vederlagsfri fysioterapi med behandling i hospitalsregi og fremadrettet også
behandling i speciallægepraksis, jf. aftalen om sundhedsreform fra 2024. I praksis
bør kommunen forpligtes til at tilbyde en alternativ og ligeværdig løsning, hvis man
ikke inden for 30 dage kan få en tid hos en fysioterapeut i egen kommune. Det kan
enten være behandling hos en fysioterapeut i kommunalt regi eller ved en privat
fysioterapiklinik på kommunens regning – som vi kender det fra ordningen om
udvidet frit valg. Forslaget kan med fordel realiseres, når lovforslag om ret til hurtig
behandling hos praktiserende speciallæger fremsættes i 2026.
•
Det bliver muligt for børn at få behandling uden ventetid, hvis den henvisende læge
skønner det nødvendigt af hensyn til barnets trivsel eller for at undgå varig
nedsættelse af funktionsevne.
•
Det skal sikres, at patienter, som ikke kan komme til behandling i en
fysioterapiklinik, fortsat får et tilbud ved vederlagsfri fysioterapi.
 SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-25 fra Gigtforeningen vedr. anmodning om foretræde om ordningen om vederlagsfri fysioterapi
Anbefaling
1:
Entydigt myndighedsansvar
Anbefaling
3:
Individuelle behandlingsplaner som
en
Det delegerede ansvar for den vederlagsfri fysioterapi har resulteret i
et
ordning, hvor
ingen af parterne for alvor tager ansvar for, at patienterne får den behandling, de har
fælles redskab
behov for. Samtidig er spørgsmål som kvalitet, monitorering og klagemulighed
overladt til sig selv i ét stort styringsvakuum.
Et velfungerende klagesystem kræver tydelighed i både indhold og ansvar. Det skal
være klart, hvad man kan klage over. Eksempelvis bør patienter kunne klage over
visitation til genoptræning – også før behandlingen er gennemført. Det skal også være
tydeligt, hvem man klager over: Når problemer skyldes rammer og organisering, bør
klagen ikke rettes mod den enkelte fysioterapeut, men mod klinikejeren eller
myndigheden.
Derudover er der behov for klarhed om, hvor man skal klage. I dag er det uklart, om en
klage hører under Styrelsen for Patientsikkerhed eller Serviceklagenævnet, hvilket
skaber forvirring. Lange sagsbehandlingstider udgør desuden en barriere og bør ses
som et kvalitetsproblem i sig selv. Klagesystemet skal ikke kun sikre mulighed for
medhold, men også bidrage til læring og kvalitetsudvikling.
Vi anbefaler, at:
•
•
Der skabes et klart myndighedsansvar, som tydeliggør, hvem der kan stilles til
ansvar for kvaliteten af den behandling, patienterne modtager.
Kommunerne i højere grad forpligtes på deres myndighedsansvar. Det vil sige, at de
skal forpligtes til at sikre, at patienterne har adgang til behandling af høj, faglig
kvalitet uden unødig ventetid, og at de vejleder patienterne om deres rettigheder –
herunder klageadgang og regler om egenbetaling.
Der indføres en entydig og fælles klageprocedure i alle regioner. I dag varierer det,
hvordan patienter kan klage, og hvad en klage skal indeholde. Klageadgangen bør
være tydelig, ensartet og let forståelig for både patienter og pårørende (se boks 1 på
næste side).
•
 SUU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 11: Henvendelse af 8/10-25 fra Gigtforeningen vedr. anmodning om foretræde om ordningen om vederlagsfri fysioterapi
3080927_0006.png
BOKS 1: Et velfungerende
klagesystem
I et velfungerende klagesystem er det tydeligt…
•
Hvad man kan klage over: Der bør skelnes klart mellem
visitation og selve behandlingen. I dag er det f.eks. ikke muligt
at klage over visitation til genoptræning, før behandlingen er
gennemført, hvilket begrænser patientens rettigheder.
Hvem man kan klage over: Det er uhensigtsmæssigt, at klager
ofte rettes direkte mod den enkelte fysioterapeut, selv når
problemerne handler om strukturelle forhold. I sådanne tilfælde
bør klagen rettes til klinikejeren eller det ansvarlige
myndighedsniveau.
Hvor man kan klage: Der er usikkerhed om, hvornår en klage
skal rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed, og hvornår den
hører under Serviceklagenævnet. Denne uklarhed skaber
forvirring og gør klagesystemet mindre tilgængeligt.
Hvad konsekvens af en klage er: Udover at sikre mulighed for
medhold skal klagesystemet også bidrage til læring og
systematisk kvalitetsudvikling. Målet bør være et klagesystem,
der styrker patientens retssikkerhed, fremmer gennemsigtighed
og bidrager aktivt til at hæve kvaliteten i den vederlagsfri
fysioterapi.
At sagsbehandlingstid er afgørende: Lange
sagsbehandlingstider kan i sig selv være en barriere for
patienter og bør derfor betragtes som et kvalitetsparameter.
•
•
•
•