Til sundhedsudvalget
Vi repræsenterer 12 patientforeninger og paraplyorganisationer, som sammen har gennemført en
undersøgelse blandt over 4.000 patienter om den vederlagsfri fysioterapi. Resultaterne viser, at
ændringer i behandlingspraksis påvirker patienternes helbred og funktionsevne. Undersøgelsen og
vores anbefalinger blev senest drøftet på høringen på Christiansborg i slutningen af august.
De vigtigste resultater fra undersøgelsen er:
•
•
Hver femte patient har fået ændret deres behandling inden for det seneste år
Halvdelen af de patienter, der har oplevet ændringer, vurderer, at deres helbred er blevet
forværret
Mere end en tredjedel af ændringerne skyldes økonomiske hensyn, hvilket strider imod
overenskomsten
•
Formålet med vederlagsfri fysioterapi er at forbedre, vedligeholde eller bremse forringelse af
funktioner for de ca. 81.000 borgere med muskelsvind, leddegigt, parkinson, hjerneskade eller en
af de 39 andre sygdomme, der giver adgang til ordningen.
Vi anmoder om et foretræde for Sundhedsudvalget, så vi kan præsentere undersøgelsens
hovedresultater og vores tre anbefalinger:
1. Styring efter kvalitet og langsigtet økonomi
2. Patientrettigheder og transparens i ventetider
3. Entydigt myndighedsansvar
Hovedresultaterne fra undersøgelsen og vores anbefalinger er vedlagt. Vi ser frem til muligheden
for at drøfte, hvordan ordningen kan styrkes, så patienter med behov for vederlagsfri fysioterapi
fremover kan få den behandling, de har ret til og brug for.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger eller uddybning inden et foretræde.
Bag undersøgelsen og anbefalingerne står: Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen, Hjernesagen,
Muskelsvindfonden, CP Danmark, Sjældne Diagnoser, Gigtforeningen, Amputationsforeningen,
UlykkesPatientForeningen, Hjerneskadeforeningen, Danske Handicaporganisationer (DH) og
Danske Patienter (DP).
Med venlig hilsen
Mette Bryde Lind
Direktør for Gigtforeningen
FOLKETINGET INTERN