Socialudvalget 2025-26
SOU Alm.del Bilag 3
Offentligt
3077047_0001.png
Folketingets Socialudvalg
København d. 1. oktober 2025
Politisk evaluering af familieretsreformen
På baggrund af socialministerens besvarelse af Delebarnets Vilkårs henvendelse af 27. august
2025 skal Delebarnets Vilkår spørge til, om partierne bag familieretsreformen af 27. marts 2018
er enige i, at der ikke skal ske en politisk evaluering heraf?
Fra aftaleteksten:
Aftale om ét samlet familieretligt system Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har den 27. marts 2018 indgået en
stemmeaftale om ét samlet familieretligt system.
...
Opfølgning og evaluering
Endelig er partierne er enige om, at der er behov for at følge op på, om den ændrede
struktur i et nyt familieretligt system sikrer den ønskede kvalitet, og om familierne mødes
med enkle og sammenhængende forløb. Derfor iværksættes en løbende monitorering af
systemet, og der gennemføres en evaluering af systemet på baggrund af erfaringerne fra de
første 4 år med et nyt system. Frem mod denne evaluering afholdes årlige statusmøder,
hvor den løbende monitorering gør det muligt at foretage nødvendige tilpasninger af
systemet.
Ligesom de årlige statusmøder tydeligvis var tiltænkt at finde sted med aftalepartierne som
aktive deltagere, må det være nærliggende at antage, at det også var hensigten, at evalueringen
af systemet skulle foretages af aftalepartierne og ikke kun af et nationalt forskningscenter.
SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Henvendelse af 1/10-25 fra Delebarnets Vilkår om politisk evaluering af familieretsreformen
3077047_0002.png
Partierne har således os bekendt endnu ikke haft mulighed for at tage en sammenhængende
stilling til, "om den ændrede struktur i et nyt familieretligt system sikrer den ønskede kvalitet, og
om familierne mødes med enkle og sammenhængende forløb." Altså at foretage den evaluering,
som den løbende monitorering og de årlige statusmøder tog sigte på.
En evaluering der jf. Camilla Fabricius (S) udtalelser i forbindelse med 2. behandling af lovforslag
L 66 d. 17. december 2024 synes planlagt til ”at ske om et års tid”.
VIVEs evaluering af den familieretslige reform blev publiceret 27. januar 2025 – altså lidt over en
måned senere. Det kan således ikke være denne som Camilla Fabricius (S) havde i tankerne.
Delebarnets Vilkår vil derfor spørge til om man fra politisk hold valgt at uddelegere evalueringen
til et nationalt forskningscenter, som i øvrigt selv var stærkt involveret i forberedelserne til
reformen?
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 3: Henvendelse af 1/10-25 fra Delebarnets Vilkår om politisk evaluering af familieretsreformen
3077047_0003.png
Henvisninger
Delebarnets Vilkårs henvendelse af 27. august 2025 – bilag 438:
Link: https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/SOU/bilag/438/3059908.pdf
Social- og boligministerens besvarelse af 29. september 2025
Link:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sou/spm/779/svar/2164621/3073096.pdf
VIVE – Evaluering af den familieretlige reform fra 2019
Link:
https://www.vive.dk/da/udgivelser/evaluering-af-den-familieretlige-reform-fra-2019-
dx3joqnv/
Aftale om ét samlet familieretligt system
Link:
https://www.sm.dk/media/7466/aftale-om-et-samlet-familieretligt-system.pdf
Tema 20. Monitorering og evaluering af ét samlet familieretligt system
Link: https://www.sm.dk/media/7483/tema-20-evaluering.pdf