Socialudvalget 2025-26
SOU Alm.del Bilag 26
Offentligt
Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg og
Folketingets Socialudvalg
Til
Folketingets Sundhedsudvalg og
Folketingets Socialudvalg
Fra
Socialmedicinsk Team, Region Midtjylland
Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup
Emne:
Socialt udsatte patienters vanskeligheder med transport til og fra hospitalet
Kære sundhedsminister
Vi henvender os som medarbejdere i Socialmedicinsk Team Region Midtjylland, hvor vi
jævnligt møder patienter, der efter endt behandling står uden realistisk mulighed for at
komme hjem eller møde op til ambulant kontrol.
Det gælder især socialt udsatte borgere
–
mennesker uden netværk, økonomiske midler
eller kompetencerne til at ansøge om befordringsgodtgørelse. For denne gruppe bliver
transport en afgørende barriere, som i praksis begrænser deres adgang til behandling
og opfølgning.
Et illustrativt eksempel
Følgende case er et sammensat eksempel baseret på flere lignende forløb, som
illustrerer de udfordringer, vi ofte møder i praksis.
“Bjørn”, 52 år,
er hjemløs og blev indlagt med en brækket arm og behov for akut
afrusning. Efter endt behandling lykkedes det socialsygeplejersken at skaffe ham en
plads på et forsorgshjem 30 km væk.
Bjørn opfyldte dog ikke kriterierne for kørsel efter sundhedsloven og havde ingen midler
til offentlig transport. Uden mulighed for befordring forblev han på gaden, afkræftet og
uden mulighed for genoptræning af den opererede arm. Fem dage senere blev han
genindlagt med infektion i operationssåret.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 26: Henvendelse af 24/10-25 fra Socialmedicinsk Team, Region Midtjylland, om socialt udsatte patienters vanskeligheder med transport til og fra hospitalet
Denne situation er ikke enkeltstående, men illustrerer en generel problemstilling, som
gentager sig for mange af de mest sårbare patienter.
Baggrund
De gældende regler for patientbefordring (bekendtgørelsens kapitel 3) tager
udgangspunkt i sygdoms- og afstandskriterier. Social udsathed er ikke et selvstændigt
kriterium, og hospitalerne har ingen lovhjemmel til at finansiere transport ud over de
fastlagte rammer.
Konsekvensen er, at fagpersonalet ofte må anvende betydelige ressourcer på at finde
ad hoc-løsninger, hvilket medfører uens praksis og uklar ansvarsfordeling.
Transportvanskeligheder fører til udeblivelser, forringede behandlingsforløb og i nogle
tilfælde genindlæggelser, som kunne have været undgået.
Behov for justering af reglerne
Vi vurderer, at transport i praksis er en forudsætning for at kunne udnytte de
rettigheder, som sundhedsloven giver patienterne. På den baggrund foreslår vi:
1.
Forenkling af befordringsreglerne,
så ordningen bliver mere gennemskuelig og
anvendelig for borgere med lav sundhedskompetence.
2.
Udvidet adgang til forudbetalt transport
for patienter i dokumenteret social
udsathed, herunder borgere uden fast bopæl eller netværk.
3.
Systematisk vurdering af transportbehov ved udskrivelse,
så befordring
indgår som en fast del af udskrivningsplanen.
4.
Tværsektorielt samarbejde
mellem regioner, kommuner og transportører
–
eksempelvis i form af voucherordninger eller faste aftaler.
5.
National vejledning,
der sikrer ensartet praksis og tydelig ansvarsplacering.
Afslutning
Vi ønsker med denne henvendelse at pege på et konkret, men centralt problem, der har
betydning for socialt udsatte borgeres mulighed for at modtage og gennemføre
behandling.
Vi håber, at Sundhedsministeriet vil inddrage problemstillingen i arbejdet med
værdighedsreformen og de nationale initiativer for mere lige adgang til sundhed.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 26: Henvendelse af 24/10-25 fra Socialmedicinsk Team, Region Midtjylland, om socialt udsatte patienters vanskeligheder med transport til og fra hospitalet
Med venlig hilsen
Socialmedicinsk Team, Region Midtjylland
Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup
Marie Blandebjerg, Socialsygeplejerske
Jane Kirkegård, Socialrådgiver
Anne Mette Fløe Hvass, Socialoverlæge