Til høringsparterne, jf. ved-
lagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025-3471
Doknr.
53065028
Dato
22-10-2025
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service
(afklaringspladser)
Lovforslaget følger op på
Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien,
som
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet
den 19. maj 2025.
Det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om at løfte og ud-
vide kapaciteten i socialpsykiatrien, så patienter får den nødvendige hjælp og
støtte efter udskrivelse fra psykiatrien. Dette skal blandt andet ske ved hjælp af
kommunale afklaringstilbud til brug for patienter, der udskrives fra psykiatrien
med behov for sociale indsatser.
Der findes i serviceloven ikke pligt eller hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i
direkte tilknytning til udskrivning fra sygehuspsykiatrien skal eller kan tilbyde et
midlertidigt afklaringsophold til personer med psykiske lidelser, der i forbindelse
med udskrivning vurderes at have behov for sociale indsatser eller mere omfat-
tende indsats end den, personen modtog ved indlæggelse i sygehuspsyki-
atrien.
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at forpligte kommunalbestyrel-
sen til at tilbyde et afklaringsophold til personer med psykiske lidelser, der ud-
skrives fra sygehuspsykiatrien med et vurderet behov for sociale indsatser, der
kræver en nærmere afklaring.
Social- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er mi-
nisteriet i hænde senest torsdag d. 20. november 2025, kl. 12.00.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
Ministeriet anmoder i
den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr.
mail.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til undertegnede.
Med venlig hilsen
Bente Brandborg
Kontor for Udsatte Voksne
1