Socialudvalget 2025-26
SOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
3080870_0001.png
ÅBENT BREV
Til Familieretshusets Direktør og Vicedirektør
Kopi:
Rådgivende udvalg
Folketingets Socialudvalg
Med ærlighed kommer vi længst
Som landsformand for Foreningen Far og medlem af Familieretshusets rådgivende
udvalg må jeg i forbindelse med det sidste møde i Rådgivende udvalg (december 2025),
rette en alvorlig henvendelse til ledelsen i Familieretshuset.
Denne henvendelse sker i offentlighedens interesse og for at beskytte børn og forældre
af begge køn samt pårørende og bedsteforældre i Danmark.
Troværdigheden og tilliden til Familieretshuset opleves hos børn og fædre samt
forældre i fælles forældreskab lavere i dag end ved etableringen 1. april 2019. Dette
selvom børn og fædre samt fælles forældreskab udgjorde og udgør den største og mest
positive forandring på det familieretslige område.
Det opleves markant at potentialet for en positiv forandring ikke set og forstået det eller
man har ledelsesmæssigt ikke formået at skabe den forandring som var hele grundlaget
for Familieretshuset. Der opleves fortsat den samme kultur, som primært tilgodeser
mødre baseret på køn med manglende erkendelse og rettelse af systematiske fejl og
forskelsbehandling. Det er på ingen måde acceptabelt for en så vigtig myndighed.
Lange ventetider – igen
Foreningen Far modtager igen talrige henvendelser om lange sagsbehandlingstider –
også i hastesager, hvor børn udsættes for misbrug eller anden alvorlig risiko, ikke kun af
far men i stort omfang af mor. Det nye IT-system, som Familieretshuset nu har
implementeret, har tilsyneladende forværret situationen og der er meldinger om at der
ikke er styr på sagerne fra flere sider.
Foreningen Far • Fruebjergvej 3 • 2100 København Ø • www.foreningenfar.dk • cvr. 2929439001
SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Henvendelse af 13/10-25 fra Foreningen Far om Familieretshuset og indførsel af nyt IT-system med nye ventetider for børn og borgerne
3080870_0002.png
Familieretshuset bedes redegøre præcist for de aktuelle sagsbehandlingstider – med
angivelse af nedre og øvre kvartil, samt en forklaring på, hvilke sagstyper der kunstigt
trækker gennemsnittet op/ned (f.eks. straks afviste sager), er der tale om
sagsbehandlere som afviser sager for at nedbringe sagsmængderne og hvorfor er IT-
systemet indført, før der er sikret stabilitet og kvalitet i sagsbehandlingen.
Forskelsbehandling og kønsdiskrimination
Siden 1. april 2019 er Familieretshuset gentagne gange blevet spurgt, om der sker
forskelsbehandling af familieformer, bopæl- og samværsforældre, samt om der
forekommer kønsdiskrimination – direkte eller indirekte af børn og fædre – i
lovgivningen, ledelseskulturen eller systematisk praksis. Det er påvist af forskning og
omfattende af Foreningen Far at det sker.
Jeg må endnu engang på dette sidste møde før en ny konstellation af det Rådgivende
udvalg anmode om, at ledelsen for Familieretshuset giver et klart svar på det
fundamentale spørgsmål om retssikkerhed. Det handler om børn og forældres lige
adgang til loven – et grundlæggende princip i vores retssamfund. Børn har ret til begge
forældre og alle skal være lige for loven. Er I enige?
Kritik og klager til Ombudsmanden
Der er kendt for Familieretshusets ledelse indgivet en række helt konkrete klager til
Folketingets Ombudsmand m.fl. Jeg opfordrer derfor ledelsen til at kommentere
sagerne sagligt og åbent på det sidste møde i Rådgivende udvalg.
Klagepunkter omhandler:
Manglende erkendelse og stop af ikke tilladte praksis vedrørende feriesamvær
Manglende afgørelser om lige tid
Manglende forebyggelse af systematisk misbrug af begrebet psykisk vold
Brugen af standardiserede krisecentererklæringer
Familieretshusets screeningsproces
Misvisende opgørelse af sagsbehandlingstider
Manglende kontaktbevarende samvær påvist af Foreningen Far og TV2
Markant forskelsbehandling af bopæl- og samværsforældre, herunder fædre
Foreningen Far • Fruebjergvej 3 • 2100 København Ø • www.foreningenfar.dk • cvr. 2929439001
SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Henvendelse af 13/10-25 fra Foreningen Far om Familieretshuset og indførsel af nyt IT-system med nye ventetider for børn og borgerne
3080870_0003.png
Ledelsesansvar og offentlighedens tillid
Det er mit klare indtryk, at Familieretshuset ikke har formået at erkende og rette op på
alvorlige, systematiske fejl i behandlingen af børn- og familiesager, men manglende
ledelsesmæssig erkendelse, talen udenom og laden stå til underminerer borgernes tillid
og det bør have alvorlige konsekvenser.
Det opleves at Familieretshusets ledelse på det familieretslige område reelt består af to
personer, der kender hinanden fra tidligere stillinger i Skat, samtidig med at
Familieretshusets Vicedirektør der blev ansat i en IT-stilling, nu er – også - ansvarlig for
det vigtige og helt afgørende familieretslige område for børn. Den whistleblower
ordning man har lavet, er skjult for offentligheden, hvorfor den er ikke eksisterende.
Det bør simpelthen få alle alarmklokker til at ringe hos alle.
De seneste år har vi set en tydelig forværring af forholdene for børn og fædre samt helt
almindelige forældre - samlet set - siden etableringen af Familieretshuset den 1. april
2019. Dette trods enkelte forbedringer og et stort potentiale for en ny ledelseskultur og
ligeværdig praksis der vil forebygge familieretslige sager. Den mulighed er ikke blevet
udnyttet og spildt.
Det er sagt før og må gentages. Ingen – hverken ansatte, mellemledere, advokater,
rådgivere eller samarbejdspartnere – bør medvirke til en praksis, der kompromitterer
børns retssikkerhed og ikke sikre at alle børn og forældre er lige for loven. Det er vores
fælles ansvar at sige fra, når vi oplever offentlige myndigheder, svigter børn og de
svageste i samfundet samt helt almindelige borgere og en hel befolkningsgruppe.
Menneskerettighedssag for børn og fædre
Den 8. august 2023 blev den til dato største menneskerettighedssag om
forskelsbehandling på det familieretslige område indbragt for de danske domstole. Den
har foreløbig været tre år undervejs gennem Byretten, Landsretten og Højesteret, og
starter bemærkelsesværdigt forfra i januar 2026. Det gør at forholdene som omtales,
ikke kan vente længere for børn og borgere, hvorfor ledelsesmæssig handling er
nødvendig.
Sagen omhandler blandt andet, at afgørelser truffet i Familieretshuset bør erklæres
Foreningen Far • Fruebjergvej 3 • 2100 København Ø • www.foreningenfar.dk • cvr. 2929439001
SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 15: Henvendelse af 13/10-25 fra Foreningen Far om Familieretshuset og indførsel af nyt IT-system med nye ventetider for børn og borgerne
3080870_0004.png
ugyldige eller retsligt uvirksomme – et skridt, ingen naturligvis tager uden et
tungtvejende og dokumenteret grundlag baseret på omfattende kritik og oplevelser hos
mennesker.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er derudover aktuelt
anmodet om at behandle sagen inden for rimelig tid, da forskelsbehandling og
manglende retssikkerhed har været dokumenteret siden 2007 og 2012 reformerne samt
fra start ved etableringen af Familieretshuset 1. april 2019 i kultur og praksis.
Alle skal være lige for loven – og opleve samme retssikkerhed i det familieretslige
system. Det gælder i særlig grad børn og det er gentagne gange påvist det ikke er
tilfældet. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sige fra!
Afsluttende bemærkning
Jeg har hermed – endnu engang – informeret Familieretshusets ledelse, Rådgivende
udvalg og Folketingets Socialudvalg om de alvorlige forhold, som har været påpeget
siden 2019 og som fortsat er tilfældet og samlet set forværret.
For børnenes skyld - først og fremmest - må vi insistere på forandring, åbenhed,
gennemsigtighed og ledelsesmæssig ansvarlighed. Ingen er tjent med at man dagligt og
nemt kan snyde og misbruge det familieretslige system og Familieretshuset, fordi
forældre og advokater er klar over, hvor nemt det er.
Jeg vil gerne gentage: Børn har ret til begge forældre og alle skal være lige for loven. Det
er det samfund vi lever i nu og i fremtiden. Det er den opgave ledelsen af
Familieretshuset blev stillet at sikre ved lukningen af Statsforvaltningen. Man kan ikke
træffe afgørelser som er bedst for børn uden dette grundprincip og uden at gøre
tingene ordentligt og korrekt fra start.
Undertegnet har som alle andre pligt til at sige fra på vegne af børn og borgere.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, MBA
Landsformand – Foreningen Far
Foreningen Far • Fruebjergvej 3 • 2100 København Ø • www.foreningenfar.dk • cvr. 2929439001