Socialudvalget 2025-26
SOU Alm.del Bilag 13
Offentligt
3080433_0001.png
�½��
Endnu et barn på listen – det skete i dag
Åbent brev til Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen
Kære Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen,
Endnu et barn er kommet på listen.
Et barn, der stadig udsættes for overgreb, psykisk tortur og børnemishandling – med rettens accept.
Tre landsretsdommere har endnu engang tiltrådt en afgørelse, hvor et barns fundamentale rettigheder
tilsidesættes. I stedet for at beskytte barnet mod overgreb, har retten lagt vægt på juridiske teknikaliteter og
begrebet
forældrefremmedgørelse
– som om det kan forklare eller undskylde barnets lidelser.
“Det tiltrædes af de grunde, som familieretten har anført, og uanset om det måtte lægges til grund, at der
foreligger forældrefremmedgørelse, jf. forældreansvarslovens § 4, stk. 2, skal den fælles forældremyndighed
ophæves og tillægges den ene part, mens den anden fratages samvær.”
Med disse ord mister endnu et barn retten til tryghed, beskyttelse og kærlighed.
�½��
Et systemisk svigt
Det, vi ser, er ikke enkeltsager. Det er et mønster.
Gang på gang bliver børn, der fortæller om vold og overgreb, ikke troet. Forældre, der forsøger at beskytte
deres børn, bliver stemplet som
konfliktskabende.
Og domstole, kommuner og myndigheder vender blikket
væk – også når der findes dokumentation for mishandling.
Når retten ignorerer overgreb og kalder det
forældrekonflikt,
bliver overgreb i praksis
legaliseret.
Det betyder, at børn fortsat udsættes for psykisk vold – og staten tillader det.
�½��
Hvorfor bliver der ikke undersøgt for forældrefremmedgørelse?
Det er dybt bekymrende, at danske myndigheder og domstole i praksis ofte
undlader at undersøge for
forældrefremmedgørelse,
selv når der tydeligt er tegn på, at et barn viser modvilje mod en forælder uden
fagligt belæg.
I mange sager bliver begrebet
forældrefremmedgørelse
brugt som en påstand – enten for at forklare
barnets reaktion eller for at afvise den – men
uden at der gennemføres en reel, faglig undersøgelse.
Dermed bliver afgørelser truffet på antagelser, ikke på observationer og dokumentation.
Forældrefremmedgørelse kan ikke vurderes ud fra skriftlige udtalelser, forældrenes fortællinger eller
psykologiske tests alene. Den
eneste fagligt forsvarlige måde
at vurdere, om et barn er påvirket af
forældrefremmedgørelse, er at
observere barnet sammen med den forælder, som det påstås at være
fremmedgjort overfor.
Under en sådan observation skal der lægges vægt på:
•
barnets
reaktioner, adfærd og kropssprog,
FOLKETINGET INTERN
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 13: Kopi af henvendelse af 10/10-25 til social- og boligministeren fra Mads Møller, Næstved, om udsatte børn
3080433_0002.png
•
•
den
relationelle dynamik
mellem barn og forælder,
samt den
historik,
der ligger forud for barnets nuværende holdning og adfærd.
Uden denne helhedsforståelse risikerer man at
fejlfortolke et barns beskyttelsesreaktion som
fremmedgørelse
– hvilket i værste fald betyder, at et barn, der reelt beskytter sig mod en krænkende
forælder, bliver tvunget tilbage til overgreb eller psykisk vold.
At undlade dette er ikke blot ufagligt – det er et
svigt af barnets ret til beskyttelse,
og det underminerer
tilliden til hele retssystemet.
⚖️
Danmark bryder egne og internationale love
Danmark har både nationale og internationale forpligtelser til at beskytte børn mod vold, men de brydes i
praksis.
��������
Dansk lovgivning
•
•
•
•
•
Grundloven §§ 71–72:
Beskytter retten til personlig frihed og integritet.
Straffeloven § 213:
Forbyder mishandling og vanrøgt af børn.
Forældreansvarsloven § 4, stk. 2:
Påbyder, at barnets bedste altid skal være det afgørende hensyn.
Serviceloven § 153:
Fastlægger underretningspligt ved mistanke om vold.
Barnets lov (2024):
Skabt for at styrke børns rettigheder – men svigtes i praksis.
����
Internationale konventioner
•
•
•
FN’s Børnekonvention
(Art. 3, 12, 19, 39)
Barnets bedste, barnets stemme og barnets ret til beskyttelse mod vold.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(Art. 3, 8, 13)
Forbyder umenneskelig behandling og sikrer retten til familieliv og retsbeskyttelse.
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder
(Art. 24)
Fastslår, at barnets bedste skal være et grundlæggende hensyn.
FN’s Torturkonvention
Forpligter staten til at forhindre både fysisk og psykisk tortur – også når det sker gennem
forsømmelse.
•
Når domstole og myndigheder ikke handler,
krænker Danmark disse forpligtelser.
�½��
Konsekvensen for børnene
Når systemet svigter, betaler børnene prisen:
•
•
De mister tilliden til voksne og samfundet.
De udvikler angst, PTSD og traumer.
FOLKETINGET INTERN
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 13: Kopi af henvendelse af 10/10-25 til social- og boligministeren fra Mads Møller, Næstved, om udsatte børn
3080433_0003.png
•
De mister kontakten til den forælder, der forsøgte at beskytte dem.
Overgreb bliver omskrevet til
forældresamarbejde.
Vold bliver omskrevet til
konflikt.
Barnets stemme bliver kvalt af juridiske formuleringer.
✊
Et opråb til handling
Som Social- og Boligminister har du ansvaret for de love og institutioner, der skal beskytte børn. Men
systemet fejler – alvorligt.
Derfor beder vi dig om at handle.
Vi kræver:
1. At
barnets bedste
bliver det faktiske udgangspunkt i alle afgørelser – ikke kun på papiret.
2. At
psykisk vold og forældrefremmedgørelse
håndteres med faglig forståelse, ikke som juridisk
manøvre.
3. At
dommere, advokater, sagsbehandlere og eksperter
får obligatorisk uddannelse i børnetraumer
og voldsdynamikker.
4. At
Danmark reelt lever op til sine internationale forpligtelser
og beskytter børn mod vold og
psykisk mishandling.
Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine mest sårbare.
Når vi lader børn blive udsat for overgreb med juridisk accept, mister vi både retfærdighed – og vores
menneskelighed.
Med venlig hilsen
Mads Møller
Meterorvej 22A
4700 Næstved
FOLKETINGET INTERN