Socialudvalget 2025-26
SOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
3079597_0001.png
Enhed:
Udsatte Voksne
Sagsnr.:
2025 - 8252
Dato:
1. oktober 2025
Kommenteret høringsnotat over forslag til
bekendtgørelse om ansøgningspuljen til lokale
fællesskabende aktiviteter
FL § 15.75.80.10.
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.:
Et udkast til bekendtgørelsen blev den 18. september 2025 sendt i høring via
Høringsportalen.
Social- og Boligstyrelsen har modtaget svar fra:
Reden Aarhus
Civilsamfundets Brancheforening
Selveje Danmark
SAND - De hjemløses landsorganisation
Udsatterådet i Region Hovedstaden
Frederiksbergs Udsatteråd
Københavns Kommunes Udsatteråd
KFUKs Sociale Arbejde
Københavns Kommunes Frivilligråd
Aarhus Kommunes Udsatteråd
Nedenfor er gengivet de væsentligste forslåede ændringspunkter i de modtagne
høringssvar, opdelt på områder.
2. Høringssvarene
2.1. Høring og høringsperioden
Med henvisning til, at bekendtgørelsen blev offentliggjort på Høringsportalen den 18.
september og høringsperioden udløb den 25. september 2025 har
Reden Aarhus,
Civilsamfundets Brancheforening, Selveje Danmark, SAND – De hjemmeløses
landsorganisation, Udsatterådet i Region Hovedstaden, Københavns
Kommunes Udsatteråd, Københavns Kommunes Frivilligråd og Aarhus
Kommunes Udsatteråd
fundet anledning til generelt at bemærke, at Social- og
Boligstyrelsen bør tilrettelægge en længere høringsperiode, således at civilsamfundet
får tilstrækkelig tid til at afgive grundige og kvalificerede svar.
Derudover har
Københavns Kommunes Udsatteråd, SAND – De hjemmeløses
landsorganisation
problematiseret, at bekendtgørelse kun blev offentliggjort på
Høringsportalen og ikke sendt til relevante aktører.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
3079597_0002.png
Side 2
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
Den gennemførte høringsperiode afveg fra Social- og Boligstyrelsens sædvanlige
praksis med en høringsperiode på fire uger. På trods af den stramme tidsramme, som
skyldes behovet for at få midlerne fordelt i 2025, blev det prioriteret at gennemføre en
høring – selvom høringsperioden måtte forkortes. Høringen blev gennemført for at
sikre, at relevante aktører fik mulighed for at komme til orde og bidrage med
kvalificerede og konstruktive input.
Idet Social- og Boligstyrelsen udsteder en række bekendtgørelser hvert år med
forskellige interessenter, er der etableret en ens høringsprocedure for alle. Man kan
tilmelde sig en særlig nyhedsservice på Høringsportalen, så man automatisk får
besked, når en ny bekendtgørelse fra Social- og Boligstyrelsen lægges i høring.
2.2. Administrative krav, jf. bekendtgørelsesudkastets kapitler
5-9
Med henvisning til, bekendtgørelsesudkastets kapitler 5-9, hvor krav og regler for
ansøgningsprocessen, afrapportering, regnskabsaflæggelse og revisionspåtegning af
regnskab fremgår har
Civilsamfundets Brancheforening, SAND – De hjemmeløses
landsorganisation, Udsatterådet i Region Hovedstaden, Frederiksbergs
Udsatteråd, Københavns Kommunes Udsatteråd, KFUKs Sociale Arbejde,
Københavns Kommunes Frivilligråd og Udsatterådet i Aarhus Kommune
fundet
anledning til at bemærke, at Social- og Boligstyrelsen bør forenkle de administrative
krav, idet kravene kan være en barriere for mindre foreninger og lokale initiativer.
Civilsamfundets Brancheforening anfører:
”Administrativ
byrde
Bekendtgørelsen opstiller meget omfattende krav til budgettering, rapportering,
revision og regnskabsaflæggelse. For mange små civilsamfundsorganisationer kan
dette blive en væsentlig barriere, der i praksis forhindrer dem i at søge midlerne. Vi
anbefaler, at de administrative krav gøres proportionale med tilskuddets størrelse – fx
med forenklede krav ved projekter under 400.000 kr.”
SAND – De hjemmeløses landsorganisation anfører:
”I Regeringens udspil til Værdighedsreformen lød det: ”Mange små lokale indsatser er
drevet af ildsjæle og tager udgangspunkt i de konkrete behov, som netop disse lokale
udsatte har. Mindre lokale projekter og indsatser kan være et lys i en vanskelig
hverdag for mange og bidrage til at trække dem ind i fællesskaber. Derfor vil
regeringen styrke lokale projekter og arrangementer, så socialt udsatte vil kunne indgå
i flere fællesskabende aktiviteter.” I punkt 2 fremgår det at ildsjæle i visse områder
ikke kan få del i midlerne. Det er også åbenlyst at ansøgningsproceduren hæmmer
muligheden for at få disse kræfter i spil. Styrelsens ansøgnings-, dokumentations- og
regnskabskrav, og jeres krav om at have eksisteret i et år, er ikke fremmende for at
opfylde intentionerne med værdighedsreformen.”
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
Side 3
Udsatterådet i Region Hovedstaden anfører:
”Administrative
krav og økonomiske rammer
Bekendtgørelsen lægger op til meget detaljerede budgetkrav, hvor udgifter
skal fordeles på kvartaler og ikke må samles i poster. For små organisationer
er det unødigt bureaukratisk og kan stå i vejen for fleksibilitet i projekterne.
Samtidig er det en væsentlig barriere, at overhead og almindelige
administrationsudgifter slet ikke kan dækkes. Mange af de mindre foreninger har brug
for netop den mulighed for at kunne løfte projekterne forsvarligt.
Endelig stilles der forholdsvis tunge krav til revision og afrapportering, som
kan være svære at honorere for mindre aktører.”
Frederiksbergs udsatteråd anfører:
”Administrative
og økonomiske krav
De foreslåede krav til detaljeret budgettering, kvartalsvis opdeling og omfattende
revisionskrav udgør en væsentlig barriere for mindre foreninger. At overhead og
almindelige administrationsudgifter ikke kan dækkes, svækker endvidere
foreningernes mulighed for at gennemføre projekterne forsvarligt.
Anbefaling: Justér bekendtgørelsen, så kravene gøres proportionale i forhold til
projektets størrelse, og tillad dækning af rimelige administrations- og driftsudgifter.”
Københavns Kommunes udsatteråd anfører:
”Tunge
administrative krav
Puljen er udmøntet under Socialstyrelsens standardvilkår, som stiller
meget høje krav til administration. Regler om omregning til bestemte
årsnormer, detaljerede regnskabskrav og henvisninger til statslige aftaler er ikke
realistiske for små, frivillige projekter.
Disse krav risikerer at spænde ben for netop de såkaldte "ildsjæle" og lokale
fællesskaber, som reformen ønsker at styrke. Vi anbefaler derfor, at
de administrative rammer tilpasses, så puljen reelt kan tilgås af de aktører, der står
tæt på målgruppen.”
KFUKs Sociale Arbejde anfører:
”At de administrative og økonomiske rammer er unødigt stramme – med detaljerede
budgetkrav, manglende mulighed for at dække basale administrationsudgifter samt
tunge revisionskrav, som særligt rammer mindre foreninger.”
Københavns Kommunes frivilligråd anfører:
”Puljen er udmøntet under Socialstyrelsens standardvilkår. Dette
er som udgangspunkt forståeligt, men kræver en høj grad af administrativt arbejde fra
puljens ansøgere. Hvis ønsket er at støtte mindre fællesskaber og lokale initiativer,
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
3079597_0004.png
Side 4
vil det være en stor byrde for disse initiativer at opfylde kravene for puljeansøgning.
Alene reglerne for årsløn vil kræve, at der afsættes tid eller penge til at en professionel
(fx bogfører) kan sikre korrekt ansøgning og udmøntning af puljen.
I det politiske udspil til værdighedsreformen beskrives det, at det er ”lokale ildsjæle”
med fokus på de lokale udsattes behov, der er målgruppe for denne pulje. Med dette
holdepunkt undrer det Frivilligrådet, at bekendtgørelsen kræver en så høj
grad af professionalisering af den frivillige indsats, at disse ildsjæle i praksis skal
bruge så meget tid på administrative opgaver tilknyttet puljen. Dette vil uundgåeligt gå
ud over hvem der kan ansøge puljen, samt hvor meget tid der bliver brugt på selve
indsatsen.”
Udsatterådet Aarhus Kommune anfører:
”Bekendtgørelsen lægger op til meget detaljerede budgetkrav, hvor udgifter skal
fordeles på kvartaler og ikke må samles i poster. For små organisationer er det
unødigt bureaukratisk og kan stå i vejen for fleksibilitet i projekterne. Især ud fra at
projekterne også skal indeholde en høj grad af borgerinvolvering.
Samtidig er det en væsentlig barriere, at overhead og almindelige
administrationsudgifter slet ikke kan dækkes. Mange af de mindre foreninger har brug
for netop den mulighed for at kunne løfte projekterne forsvarligt.”
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
De administrative krav er baseret på Økonomistyrelsens
Vejledning om effektiv
tilskudsforvaltning.
Dette sikrer en ensartet administration af bevillinger, der ydes af
Social- og Boligstyrelsen.
Ansøgningspuljens ansøgerkreds vurderes, i overvejende grad, at være bekendt med
kravene til administration. Der kan afsættes midler til løn til ledelse og administrativt
personale.
Reglerne for beregning af løn er fastsat med udgangspunkt i den beregningsmetode,
der fremgår af
Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning,
for dermed at sikre
ensartethed i beregningen.
Midlerne ydes til afgrænsede aktiviteter for en godkendt målgruppe i en specifik
periode. Udgifterne skal kunne afgrænses i forhold til ansøgers egne aktiviteter – både
indholdsmæssigt og økonomisk.
Udgifter til overhead og generel administration er ikke støtteberettigede, da det af
hensyn til kravet om sparsommelighed er afgørende, at midlerne alene anvendes,
hvor det er relevant for målgruppen og den aktivitet, der er givet støtte til.
Social- og Boligstyrelsen finder ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen som
ønsket af ovenstående organisationer.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
3079597_0005.png
Side 5
2.3. Først-til-mølle, jf. bekendtgørelsesudkastets § 6 stk. 3
Med henvisning til, bekendtgørelsesudkastets § 6 stk.3, hvor det fremgår, at puljen
fordeles efter et først-til-mølle-princip har
Selveje Danmark, Udsatterådet i Region
Hovedstaden, Frederiksbergs Udsatteråd og Udsatterådet Aarhus Kommune
fundet anledning til at bemærke, at Social- og Boligstyrelsen bør fordele midler efter
en faglig vurdering af kvalitet, relevans og målgruppens behov, i stedet for hvem der
søger først.
Selveje Danmark anfører:
Først til mølle giver ikke kvalitet i indsatser
Bekendtgørelsen lægger op til, at puljen udmøntes først til mølle. Det er ærgerligt, at
Socialstyrelsen ikke har fokus på – og interesse i, hvem og hvorfor for søger. Så der
sikres spredning både ift. geografi, indsatser og organisationer.
Udsatterådet i Region Hovedstaden anfører:
”Først
til mølle giver ikke kvalitet
Fordelingen sker ikke ud fra kvalitet, relevans eller behov – men simpelthen hvem der
søger først. Det kan give en meget tilfældig fordeling og skævvridning, hvor
ressourcestærke organisationer med administrativ kapacitet får en uforholdsmæssig
fordel.”
Frederiksbergs Udsatteråd anfører:
”Fordelingsprincip
Puljen er baseret på et ”først til mølle”-princip, hvilket indebærer, at midlerne fordeles
efter ansøgningstidspunkt snarere end efter kvalitet og relevans. Dette medfører en
vilkårlig og potentielt skævvridende fordeling, hvor aktører med stor administrativ
kapacitet favoriseres.
Anbefaling: Fordeling bør baseres på en faglig vurdering af kvalitet, relevans og
målgruppens behov frem for ansøgningstidspunkt.”
Udsatterådet Aarhus Kommune anfører:
”Fordelingen ser ikke ud til at ske ud fra kvalitet, relevans eller behov – men
simpelthen hvem der søger puljen først. Det kan bevirke der opstår en meget tilfældig
og skæv fordeling, hvor især de mindre aktører på området taber.”
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
Social- og Boligstyrelsen vurderer først-til-mølle-princippet som værende
hensigtsmæssigt og effektivt på baggrund af de typer aktiviteter, der er lagt op til i
puljen.
Desuden har styrelsen indført flere krav og foranstaltninger for at sikre, at kvaliteten
og relevansen af de ansøgte projekter opretholdes. Eksempelvis kræves det, at
ansøgere har eksisteret i mindst ét år, samt har erfaring og kendskab til målgruppen.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
Side 6
Disse krav hjælper med at sikre, at kvalificerede og erfarne organisationer får adgang
til midlerne.
Yderligere fremgår det af vejledningen for puljen, at der – fra det tidspunkt puljen er
udmeldt – er indlagt en 14-dages forberedelsesperiode, inden puljen åbner for
ansøgninger. Denne periode giver alle potentielle ansøgere mulighed for at forberede
deres projekter og ansøgninger, hvilket bidrager til at højne kvaliteten af både
aktiviteter og indsatser. Derudover sikrer det, at alle interesserede parter har lige
muligheder for at søge puljen og medvirker til en mere gennemsigtig og fair proces.
Social- og Boligstyrelsen finder ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen som
ønsket af ovenstående organisationer.
2.4. Geografi – afgræsning af ansøgerkreds, jf.
bekendtgørelsesudkastets § 6 stk. 2
Med henvisning til, bekendtgørelsesudkastets § 6 stk.2, hvor det fremgår, at ansøgers
adresse skal være beliggende uden for Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune samt uden for byområder i Aarhus Kommune, Odense Kommune og
Aalborg Kommune har
Reden Aarhus, Civilsamfundets Brancheforening, Selveje
Danmark, SAND – De hjemmeløses landsorganisation, Udsatterådet i Region
Hovedstaden, Frederiksbergs Udsatteråd, Københavns Kommunes Udsatteråd,
Københavns Kommunes Frivilligråd, KFUKs Sociale Arbejde, og Udsatterådet
Aarhus Kommune
fundet anledning til at bemærke, at Social- og Boligstyrelsen bør
ændre eller ophæve den geografiske afgræsning, der udelukker de fire største byer
fra ansøgerkredsen.
Reden Aarhus anfører:
”Dog finder Reden Aarhus det bekymrende at ansøgernes adresse ikke må være i en
af landets fem største byer. Det giver inden mening, da langt størstedelen af puljens
tiltænkt målgruppe opholder sig lige netop i de byer!
Ligesom ansøgerkredsen er civilsamfundsorganisationerne, der i høj grad har deres
fysiske adresser og tilstedeværelse lige netop i de største byer i landet.
Reden Aarhus finder derfor denne del af ansøgningsvilkårene indsnævrende, samt
meget lidt gavnlig i forhold til at nå dele af målgruppen på fornuftig vis.”
Civilsamfundets Brancheforening anfører:
”Geografiske begrænsninger
Vi ser med bekymring på, at projekter placeret i Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og byområder i Aarhus, Odense og Aalborg automatisk
udelukkes fra puljen. Denne bestemmelse risikerer at afskære en række stærke
civilsamfundsaktører med stor erfaring og dokumenteret evne til at skabe fællesskaber
for de mest udsatte borgere. Vi anerkender intentionen om at understøtte mindre
lokalsamfund og geografisk fordeling, men anbefaler i stedet en fordelingsmekanisme,
der sikrer geografisk spredning – uden at udelukke de største byområder. Ydermere
er vi bekymrede for, at organisationer med adresse i de nævnte kommuner og
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
Side 7
byområder ikke kan bringe deres ekspertise i spil til gavn for socialt udsatte
mennesker uden for den kommune, hvor de har postadresse. Det kan for eksempel
være i samarbejde med andre kommuner eller sociale tilbud i landområder.”
Selveje Danmark anfører:
”Mulighed for samarbejde – også i de større byer Selveje Danmark anerkender, at
man politisk vil støtte områderne udenfor de store byer, fordi de kan have sværere ved
at etablere lokale fællesskabende aktiviteter. Men vi mener, at bekendtgørelsen med
fordel kunne formuleres med muligheden for samarbejder på tværs af
kommunegrænser. Samarbejder på tværs kan give læring og relationer, som er vigtige
på området.”
SAND – De hjemmeløses landsorganisation anfører:
”Vi undrer os over at I afskærer hjemløse fra Frederiksberg, København, Aarhus,
Odense og Aalborg fra at få del i aktivitetsmidlerne. Desuden kan der i vejledningen
være yderligere afgrænsninger, som vi ikke kan få indsigt i, og derfor ikke
kommentere.”
Udsatterådet i Region Hovedstaden anfører:
”Geografiske
begrænsninger
Det giver anledning til bekymring, at organisationer med adresse i Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt i de øvrige største byer ikke kan søge midler. Mange
erfarne og kompetente civilsamfundsaktører har base her, og det betyder, at deres
ressourcer og viden ikke bringes i spil til gavn for udsatte borgere andre steder i
regionen. I praksis vil det f.eks. betyde, at en organisation med adresse i København
ikke kan søge støtte til aktiviteter, der gennemføres i samarbejde med en
rusmiddelbehandling i Hillerød, et ungeherberg i Helsingør eller et værested i Rønne –
eller til projekter rettet mod patienter på psykiatriske afdelinger i andre dele af
regionen. Denne konstruktion risikerer at stå i vejen for nye frugtbare samarbejder
mellem etablerede organisationer i København eller på Frederiksberg og lokale tilbud
som væresteder, herberger eller psykiatriske afsnit i resten af regionen. Vi anbefaler
derfor, at Social- og Boligstyrelsen finder en fordelingsmodel, der sikrer geografisk
spredning, men uden at udelukke organisationer alene på baggrund af postadresse.”
”Politisk
afsæt og utilsigtede konsekvenser
Vi forstår ønsket om at styrke indsatser i landdistrikterne. Men når organisationer i de
største byer udelukkes helt, rammer man skævt. Stærke aktører i København og på
Frederiksberg kan dermed ikke indgå i samarbejder med lokale tilbud andre steder i
Region Hovedstaden, hvilket afskærer vigtige kompetencer, som ellers kunne løfte
kvaliteten af lokale fællesskaber – også i landdistrikterne.”
Frederiksbergs udsatteråd anfører:
”Geografiske
begrænsninger
Det er uhensigtsmæssigt, at organisationer med adresse i København, Frederiksberg
og de øvrige største byer udelukkes fra at ansøge. Denne konstruktion afskærer en
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
Side 8
række erfarne civilsamfundsaktører fra at bringe deres viden og ressourcer i spil –
også i projekter, der kunne gennemføres i samarbejde med lokale tilbud uden for
storbyerne. Ordningen risikerer dermed at svække kvaliteten af indsatsen og hindre
tværgående samarbejder. Anbefaling: Indfør en fordelingsmodel, der sikrer geografisk
spredning uden at udelukke organisationer alene på baggrund af postadresse.”
Københavns Kommunes Udsatteråd anfører:
”Geografisk
udelukkelse
Ifølge bekendtgørelsens §6, stk. 2 kan projekter og ansøgere ikke søge midler, hvis
de er beliggende i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Aarhus,
Odense og Aalborg. Vi anerkender, at man med reformen ønsker at styrke indsatser
uden for de største byer. Men vi kan ikke se rationalet i, at det skal ske på bekostning
af de mange udsatte, der lever i netop disse byer. Værdighedsreformen retter sig mod
ca. 12.000 borgere, der lever meget udsatte liv. En betydelig del bor i storbyerne, og
dertil kommer mange hjemløse og udsatte, der opholder sig her, selvom de er
registreret i andre kommuner. Bekendtgørelsens geografiske begrænsning betyder
dermed, at en væsentlig del af målgruppen reelt udelukkes fra at få gavn af puljen.”
Københavns Kommunes Frivilligråd anfører:
”I bekendtgørelsens § 6 stk. 2. er det bestemt, at ”projektets aktiviteter og ansøgers
adresse skal være beliggende uden for Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune samt uden for byområder i Aarhus Kommune, Odense Kommune og
Aalborg Kommune”. Denne beslutning undrer Frivilligrådet. Først og fremmest fordi
det udelukker knap 4000 personer i målgruppen fra lokale fællesskabende aktiviteter
finansieret via denne pulje. Særligt udsatte personer er ofte meget lokalt forankrede,
og derfor afhængige af, at der er tilbud om aktiviteter og samværstilbud tæt på de
steder de opholder sig. Disse forhold er også gældende i større byer. Det er derfor
beklageligt, at der ikke via denne pulje bliver skabt mulighed for flere lokalt forankrede
initiativer i de største kommuner for personer med svær psykisk lidelse, misbrug og
hjemløshed, som er den beskrevne målgruppe i bekendtgørelsen.”
KFUKs Sociale Arbejde anfører:
-
-
”At organisationer med adresse i de store byer udelukkes fra at søge – også
selv om projekterne foregår i fx andre byer eller på psykiatriske afdelinger i
regionen.
At den foreslåede model kan forhindre nye, frugtbare samarbejder mellem
etablerede organisationer i de store byer og lokale væresteder, herberger og
psykiatriske tilbud andre steder i regionen.”
Udsatterådet Aarhus Kommune anfører:
”Det giver anledning til bekymring, at organisationer med adresse i Aarhus, Odense,
Aalborg, København og Frederiksberg Kommune, ikke har mulighed for at søge
midlerne i puljen. Mange civilsamfundsaktører har deres ståsted i netop disse byer,
hvorfor deres ekspertise, ressourcer og viden derfor ikke kan bringes i spil, til videre
gavn for en væsentlig stor del af samfundets mest udsatte borgere.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
3079597_0009.png
Side 9
Rådet anbefaler derfor, at Social- og Boligstyrelsen finder en fordelingsmodel, der
sikrer geografisk spredning, men uden at udelukke organisationer alene på baggrund
af postadresse.”
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
Det fremgår af regeringens udspil, at de mest udsatte er spredt geografisk over hele
landet. Derfor rummer udspillet både initiativer, som har fokus på de større byer (fx
Gadens Huse) og andre, som har landdistrikter og områder uden for de store byer i
fokus (fx puljen til lokale fællesskabende aktiviteter). Puljen til lokale fællesskabende
aktiviteter er et delelement af en samlet initiativbeskrivelse om mere nærhed og
sammenhæng i hele Danmark. Sammen med de mobile udsatte-enheder og Social
Drive Out skal puljen således være med til at styrke indsatsen for de mest udsatte
uden for de store byer og i landdistrikterne.
I vejledningen præciseres det, at hovedorganisationer har mulighed for at indsende
ansøgninger på vegne af deres tilknyttede lokalorganisationer. Det er dog vigtigt at
understrege, at det er den enkelte lokalorganisation, der bærer det fulde ansvar for de
tildelte puljemidler, og som er forpligtet til at administrere midlerne i
overensstemmelse med puljens gældende regler og krav.
Social- og Boligstyrelsen finder ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen som
ønsket af ovenstående organisationer.
2.5. Målgruppe – jf. bekendtgørelsesudkastets § 5
Med henvisning til bekendtgørelsesudkastets § 5 som angiver at ansøgningspuljens
målgruppe er udsatte borgere over 18 år, som er uden for arbejdsstyrken, og som har
mindst to af tre udsatheder: svær psykisk lidelse, misbrug og hjemløshed har
Udsatterådet i Region Hovedstaden og Frederiksbergs Udsatteråd
fundet
anledning til at bemærke, at Social- og Boligstyrelsen bør udvide
målgruppedefinitionen, så også borgere med én tung problemstilling kan indgå i de
fællesskabende aktiviteter.
Udsatterådet i Region Hovedstaden anfører:
”Hertil kommer, at målgruppen i bekendtgørelsen defineres meget snævert (to af tre
udsathedskriterier). Det kan betyde, at borgere med én tung problemstilling – fx
alvorlig psykisk sygdom – ikke kan indgå i aktiviteterne, selvom behovet er tydeligt.”
Frederiksbergs Udsatteråd anfører:
”Målgruppeafgrænsning
Bekendtgørelsen kræver, at målgruppen skal have mindst to samtidige
udsathedskriterier. Denne definition er for snæver og udelukker borgere med
enkeltstående, men alvorlige problemstillinger – eksempelvis svær psykisk sygdom.”
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
3079597_0010.png
Side 10
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
Målgruppen for ansøgningspuljen er defineret direkte med afsæt i regeringsudspillet til
værdighedsreformen, hvor der står:
”De mest udsatte borgere er her analytisk opgjort til at udgøre ca. 12.000 personer fra
18 år og opefter. Det omfatter personer, der er uden for arbejdsstyrken, og som har
mindst to af følgende udsatheder:
• svær psykisk lidelse
• misbrug
• hjemløshed ”
I vejledningen udspecificeres det, at det ikke er et krav, at borgernes udsathed er
dokumenteret. Der skal alene foreligge en begrundet mistanke om, at borgeren
tilhører den definerede målgruppe. Samtidig understreges det, at der ikke skal ske
visitation til aktiviteterne.
Social- og Boligstyrelsen finder ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen som
ønsket af ovenstående organisationer.
2.6. Fordelingsnøgle – jf. bekendtgørelsesudkastets § 6 stk. 5
Med henvisning til, bekendtgørelsesudkastets § 6 stk. 5, hvor det fremgår, at puljen
opdeles i underpuljer svarende til de fem regioner, og at midlerne i underpuljerne
fordeles efter en fordelingsnøgle har
SAND – De hjemmeløses landsorganisation
fundet anledning til at bemærke, at Social- og Boligstyrelsen bør offentliggøre
fordelingsnøglen til puljen for at sikre at den er formålstjenestelig.
SAND – De hjemmeløses landsorganisation anfører:
”Fordelingsnøglen til puljen forholder I os ligeledes fra. Vi kan ikke gå ud fra at den
følger andelen af hjemløse i hver region, nu I undtager flere større byområder fra at få
puljemidler, så guderne må vide hvor formålstjenestelig fordelingsnøglen vil være.”
Social- og Boligstyrelsens bemærkninger:
Det er i vejledningen udspecificeret, at puljen er opdelt i fem underpuljer svarende til
landets regioner. Formålet med denne opdeling er at sikre en bred geografisk
fordeling af tilskuddene på landsplan. Hver region er garanteret et minimumsbeløb på
2.500.000 kr.
Midlerne i underpuljerne er fordelt efter en fordelingsnøgle udarbejdet af Social- og
Boligstyrelsen. Fordelingsnøglen tager udgangspunkt i antallet af personer i puljens
målgruppe i de respektive regioner med undtagelse af de fire største byer.
I vejledningen fremgår desuden en tabel, der viser den samlede fordeling af midler per
region.
Social- og Boligstyrelsen finder ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen som
ønsket af SAND – De hjemmeløses landsorganisation.
 SOU, Alm.del - 2025-26 - Bilag 10: Henvendelse af 9/10-25 fra Københavns Kommunes Udsatteråd og Region Hovedstadens Udsatteråd om aktivitetspuljen under Værdighedsreformen
Side 11